Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 55
Offentligt
1
1. november 2016
Til Sundheds- og Ældreministeren
Folketingets sundheds- og ældreudvalg
Danske Regioner
KL
Det er på tide at tage de funktionelle lidelser alvorligt
Patienter med funktionelle lidelser behandles stedmoderligt. Patienterne oplever ofte, at de mødes af
et system, der hverken tager dem alvorligt eller håndterer dem kompetent.
Følgen er unødvendige lidelser for mange tusinde mennesker. Sygdomme, der kunne behandles,
fører til årelange invaliderende forløb, hvor patienterne må løbe spidsrod mellem sundhedsvæsenets
mange specialer, og hvor skadelig fejlbehandling ikke er ukendt.
Funktionelle lidelser er en folkesygdom på linje med gigt, rygsygdomme og diabetes. Der er
skønsvist 250.000-300.000 voksne borgere med funktionel lidelse, hvoraf 40.-50.000 har lidelsen i
så svær grad, at den indskrænker sociale udfoldelses- og erhvervsmuligheder. Forsigtige analyser
tyder på, at 10- 15.000 patienter hvert år har mere end 8 ugers sygefravær, og at 20.-30.000
patienter er på førtidspension eller i fleksjob. Hertil kommer en stor gruppe af børn og unge, som
også i varierende omfang er ramt af funktionelle lidelser.
I det følgende præsenteres i punktform en plan for, hvorledes almen praksis, regioner, kommuner
og stat i fællesskab kan styrke indsatsen over for borgere med funktionelle lidelser.
I vedlagte notat argumenteres der nærmere for planen, og der henvises til relevant forskning, der
underbygger planen. En bred kreds af ansvarlige for diagnostik og behandling af patienter med
funktionelle lidelser i almen praksis og i regionerne samt forskning i funktionelle lidelser står bag
notatet.
En moderne forståelse af funktionelle lidelser
Funktionelle lidelser er en samlebetegnelse for lidelser, der har meget til fælles. Gruppen består af
patienter, som døjer med langvarige fysiske symptomer, som påvirker deres funktionsniveau, uden
at man kan påvise årsagen ved kliniske eller objektive undersøgelser af blodprøver mv.
Det er en bredt accepteret hypotese, at lidelserne hænger sammen med forstyrrelser i
centralnervesystemet. Symptomerne er lige så virkelige, som dem, man kan opleve ved en
maveforgiftning eller et brækket ben.
2
Det er vigtigt for patienter med funktionel lidelse og for sundhedsvæsenet og kommunernes indsats,
at den folkelige forståelse for funktionelle lidelser bliver opdateret.
Vidensgrundlaget er tilstede for behandling
Vi har behandlinger i dag, som kan kurere mange patienter og lette livet for endnu flere. Disse
muligheder anerkendes bredt i fagkredse i Danmark såvel som internationalt. I det hele taget er de
faglige uenigheder på feltet næppe større end dem, man finder med hensyn til behandling af
eksempelvis cancer eller luftvejslidelser.
Specielt kognitiv adfærdsterapi har god effekt hos mange patienter. Mange patienter kan forbedre
deres arbejdsmarkedsdeltagelse markant. Gradueret træning giver god effekt hos nogle patienter,
ligesom en række nyere metoder fremstår lovende. Endelig kan visse typer medicin hjælpe nogle
patienter.
Det er ofte muligt at afværge udvikling af alvorlig funktionel sygdom ved hjælp empatisk og tidlig
dialog med patienten, så lettere symptomer ikke udvikler sig til alvorlige, kroniske tilstande.
Udredning og behandling i almen praksis
Langt hovedparten af det diagnostik og behandling skal foregå i almen praksis.
Det forudsætter, at:
1. Alle læger i grund- og specialeuddannelse bibringes en basisviden om diagnostik af
funktionelle tilstande, så de kan stille diagnosen fra starten af sygdomsforløbet.
2. De praktiserende læger har adgang til vejledning og supervision fra en regional
specialklinik.
3. De praktiserende læger skal kunne henvise patienter - uden væsentlig ventetid - til en
regional specialklinikker, hvor der er adgang til ekspertise inden for det funktionelle
område og relevante somatiske og psykiatriske specialer.
Regional udredning, rådgivning og behandling
De specialiserede behandlingstilbud til patienter - herunder også børn og unge - med svære
funktionelle lidelser er i dag forskellige fra region til region. Nogle steder er de placeret som en del
af psykiatrien, andre steder i det somatiske sygehusvæsen. Kun to regioner har egentlige
specialklinikker. Kapaciteten er overalt meget ringe, og ventetiderne for patienterne kan være
urimelig lange.
Der er brug for at styrke diagnostikken, behandlingsindsatsen og oplysningsindsatsen i regionerne:
1. Etablering af specialklinikker i alle regioner vil være den optimale strategi for at sikre
tværdisciplinære miljøer, understøtte behandlinger i almen praksis, efteruddanne læger i
relevante lægelige specialer og yde den nødvendige rådgivning til kommunerne.
2. Behandling kan ske i samspil med smerte- og hovedpineklinikker, rygcentrene, HPV-
bivirkningscentre og andre syndromklinikker. Den arbejdsmarkedsrettede kompetence bør
styrkes ved inddragelse af de Socialmedicinske Enheder
3
3. Specialklinikkerne bør etableres i det somatiske sundhedsvæsen, fordi det er her patienterne
typisk vil forvente af få hjælp til deres symptomer og for at undgå, at gruppen rammes af
udbredte fejlopfattelser af psykiatrisk sygdom.
Kommunernes rolle
Kommunerne møder borgere med funktionelle lidelser i mange sammenhænge – f.eks. i de
kommunale træningsenheder, i socialafdelingerne, i børne- og ungeafdelingerne og ikke mindst i
jobcentrene.
For kommunerne er udfordringen, at sundhedsvæsnet har svært ved at levere relevante tilbud om
hurtig diagnostik og behandling til borgere med funktionelle lidelser. Lange udredningsforløb, hvor
patienten sendes igennem en række lægelige specialer, efterlader den kommunale sagsbehandler
med en stor mængde usikker information, som er vanskelige at omsætte til relevante kommunale
tilbud og ydelser.
Den kommunale indsats kan styrkes således:
1. De seneste års ændringer af førtidspensions- og sygedagpengelovgivningen har givet
kommunerne nye redskaber til at hjælpe borgere, der trues af udstødning fra
arbejdsmarkedet. Et kerneproblem er lovgivningens krav om, at socialfaglige afgørelser og
beskæftigelsesmæssige indsatser skal baseres på lægelige diagnoser hhv. prognoser for
borgerens mulighed for at genvinde arbejdsevnen. Dette krav kan sundhedsvæsnet langt fra
opfylde, men situationen kan udbedres meget med en styrket diagnostisk og
behandlingsmæssig kapacitet og med et bedre samspil med det regionale niveau.
2. Der er brug for at se på regelgrundlaget for kommunernes arbejde i bl.a. førtidspensions- og
sygdagpengesager med henblik på at skabe hjemmel for at iværksætte visse typer for
forebyggelse og rehabilitering i det kommunale regi, selvom diagnose og prognose fortsat er
usikker.
Det nationale niveau - uddannelse og specialeplacering
Der er behov for en national indsats, hvis vi skal komme i mål med indsatsen for funktionelle
patienter i de kommende år:
1. Indsatsen i regionerne bør harmoniseres, hvilket vil muliggøre ensartede diagnostiske og
behandlingsmæssige muligheder, henvisningskriterier og retningslinjer for uddannelsen.
Specielt for funktionelle lidelser er det af betydning, at den arbejdsmarkedsrettede indsats
også bliver en integreret del af behandling.
2. Både i socialsektoren og sundhedsvæsnet er der behov for en fokuseret langvarig
forskningsindsats, og som led heri er der behov for harmonisering af de diagnostiske
klassifikationer og for en fælles klinisk database og et tværgående forskningssamarbejde.
3. Funktionelle lidelser er ikke et selvstændigt medicinsk speciale, og der er aktuelt for få
kompetente læger inden for området til, at det kan bære et speciale med hensyn til
uddannelser mv. En løsning kunne være at gøre funktionelle lidelser til et fagområde, hvor
speciallægerne inden for fagområdet kan have forskellige grundspecialer. Det indebærer,
lægerne først uddannes inden for et speciale og herefter får en overbygning inden for det
funktionelle område.
4.
Endelig bør information om funktionelle lidelser få en fremtrædende plads i den offentlige
sundhedsoplysning, der planlægges i de kommende år.
4
Andreas Schröder, overlæge, ph.d., Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital
Anne Sofie Davidsen, lektor, ph.d., dr med, Forskningsenheden for Almen Praksis og Afdeling for Almen
Medicin, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Københavns Universitet
Charlotte Ulrikka Rask, professor, ph.d., Børne- og Ungdomspsykiatrisk Center Risskov og overlæge,
Funktionelle lidelser, Aarhus Universitetshospital
Claus Vinther Nielsen, professor, ph.d., forskningschef, Institut for Folkesundhed, Aarhus Universitet og
DEFACTUM, Region Midtjylland
Flemming Rasmussen, psykolog, specialist og supervisor i sundhedspykologi, Klinik for Liaisonpsykiatri,
Psykiatrien, Region Sjælland
Frede Olesen, professor, dr med, Forskningsenheden for almen medicin, Institut for Folkesundhed, Aarhus
Universitet
Heine Svarrer, overlæge, Reumatologisk afdeling, Aalborg sygehus Nord
Inger Merete Terp overlæge, enhedsleder, Liaison Psykiatrisk Klinik Køge, Vordingborg og Roskilde,
Region H
Jesper Mehlsen, overlæge, Synkopecenteret, Hjertemedicinsk afdeling, Bispebjerg og Frederiksberg
Hospitaler, Region H
Lene H. S. Toscano, overlæge, speciallæge i almen medicin, Funktionelle Lidelser, Aarhus
Universitetshospital
Marianne Rosendal, lektor, ph.d., speciallæge i almen medicin, Forskningsenheden for Almen Praksis,
Institut for Sundhedstjenesteforskning, SDU
Nadia Lyhne Trærup Andersen, 1.reservelæge, ph.d., Psykiatrisk Center Glostrup
Per Fink, professor, dr med, forskningsleder, ledende overlæge, Funktionelle Lidelser, Aarhus
Universitetshospital
Peter la Cour, Ph.D., sundhedspsykolog, leder af Videnscenter for funktionelle lidelser, Region H
Steffen Høy Pedersen, specialeansvarlig overlæge, Psykiatrisk Afdeling Odense - Universitetsfunktion,
Overlæger
Sven Viskum, Ledende overlæge, Socialmedicinsk Enhed, Frederiksberg Hospital
Torben Jørgensen, professor, dr med, enhedschef, Forskningscenter for Forebyggelse og Sundhed, Center for
Sundhed, Region H
1682328_0005.png
5
Kontaktpersoner vedrørende henvendelsens faglige indhold:
Lene H. S. Toscano, overlæge, Funktionelle Lidelser, Aarhus Universitetshospital Barthsgade 5, 1
DK-8200 Aarhus N, Tlf: 51448917, Mail: lenesanc@rm.dk
Marianne Rosendal, lektor, speciallæge i almen medicin, Forskningsenheden for Almen Praksis, Syddansk
Universitet, Tlf.: 20411619, Mail: mrosendal@health.sdu.dk
Kontaktperson vedrørende henvendelsen i øvrigt:
Lars Iversen, professor, dr med emeritus Tlf: 24596699, Mail: larsiversen1111@gmail.com