Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 479
Offentligt
1795012_0001.png
d
Folketingets Sundhedsudvalg
Fremsendt pr. e-mail
27-09-2017
EMN-2017-00578
1086944
Thomas Birk Andersen
Der har i den seneste tid været omtale i medierne af, at Medicinrådet har haft
svært ved at finde fagudvalgsformænd og leve op til den udmeldte tidsfrist for
vurdering af enkelte nye lægemidler.
Danske Regioner har på den baggrund bedt Medicinrådet om at udarbejde en
redegørelse til vedrørende disse udfordringer. Redegørelsen skulle indeholde
løsningsforslag. Medicinrådet har den 31. august 2017 fremsendt vedlagte
redegørelse med løsningsforslag.
Det kan oplyses, at redegørelsen blev drøftet i Danske Regioners bestyrelse
den 14. september 2017, hvor man besluttede at imødekomme
Medicinrådets løsningsforslag. Det indebærer følgende:
Medicinrådets kommissorium justeres, så regionerne kan indstille en
formand til et fagudvalg, når Lægevidenskabelige Selskaber ikke er i
stand til at finde en formand.
Der kan indføres en kortere proces for vurdering af nye lægemidler og
indikationer, når Medicinrådet og ansøger umiddelbart er enige om, at
det kan sidestilles med et eksisterende lægemiddel.
Medicinrådet får mulighed for undtagelsesvist at foretage et udvidet
clock-stop i sager, hvor der opstår uforudsigelige faglige
problemstillinger. Ordningen er beskrevet i vedlagte notat.
Regionernes sundhedsdirektører har den 15. september 2017 drøftet
manglende udpegning af fagudvalgsmedlemmer. Kredsen var enige om at
sikre, at regionale medlemmer af Medicinrådets fagudvalg udpeges rettidigt.
DANSKE REGIONER
DAMPFÆRGEVEJ 22
2100 KØBENHAVN Ø
+45 35 29 81 00
[email protected]
REGIONER.DK
SUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 479: Henvendelse af 27/9-17 fra Danske Regioner vedr. justering af Medicinrådets rammer
Det kan i øvrigt oplyses, at det umiddelbart ser ud til, at Lægevidenskabelige
Selskaber har fundet formænd til samtlige de af Medicinrådets fagudvalg, som
har stået uden en formand.
Venlig hilsen
Adam Wolf