Sundheds- og Ældreudvalget 2016-17
SUU Alm.del Bilag 322
Offentligt
1758067_0001.png
Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn (FSTB) har følgende
bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast af 6. marts 2017 til
Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og
kønsmodificerende behandling
Rådgivning, udredning og behandling hos
personer under 18 år
Grundet den sene fremsendelse af udkastet, har vi ikke haft mulighed for at drøfte dette
væsentlige afsnit internt og heller ikke med vores samarbejdspartnere.
Efter samråd med LGBT Danmark foreslår vi, at nedennævnte afsnit erstattes af det eksisterende
afsnit om transkønnede børn og unge, og at revisionen af det samlede afsnit om børn og unge
udskydes til efteråret (2017).
”Ved supprimerende hormonterapi (stophormoner) skal følgende kriterier være opfyldt:
- At barnet eller den unge er fyldt 12 år og har opnået Tanner stadie 2-4.” [60]
”At barnet eller den unge er fyldt 12 år og har opnået Tanner stadie 2-4.”. Ønske/forslag:
Ændres til: ”At barnet eller den unge har opnået Tannerstadie 2.”.
Bemærkning:
På Konferencen afholdt tirsdag den 28. marts 2017 blev professor Peggy T.
Cohen-Kettenis spurgt, om hun fandt det etisk forsvarligt at anvende en tolvårsgrænse som et
kriterium for behandling med stophormoner (supprimerende hormonterapi), velvidende at nogle
børn i den alder er i de senere Tannerstadier.
Professoren svarede, at tolvårsgrænsen af samme årsag ikke længere anvendes som kriterium i
Holland. Professoren har ved tidligere lejlighed fremført, at kriteriet om tolvårsgrænsen i sin tid
blev indført på grund af stor modstand i befolkningen og blandt fagfolk mod behandling af
transkønnede børn. På konferencen blev det uetiske i en sådan aldersgrænse fremført som
baggrund for at den ikke længere anvendes i Holland.
Vi ønsker derfor tolvårsgrænsen i den gældende vejledning slettet og udeladt i den nye vejledning.
Da vi som nævnt ønsker udskydelse af revisionen af afsnittet om behandlingen af
transkønnede børn og unge til efteråret (2017), skal den foreslåede ændring gennemføres
straks i:
”Vejledning om
udredning og behandling af transkønnede. VEJ nr. 10353 af 19.
december 2014”
Afsnit ”3.3 Behandling med supprimerende hormonterapi (stophormoner)”
Underafsnittet:
”Behandling med supprimerende hormonterapi må tidligst anvendes, når den
unge er fyldt 12 år og har nået Tanner stadie 2-4, det vil sige har oplevet begyndende
pubertetsforandringer.”
Ønske/forslag:
Ændres til: ”Behandling med supprimerende hormonterapi (stophormoner)
kan påbegyndes, når den unge har nået Tannerstadie 2”.
Grundet den sene fremsendelse af udkastet har FSTB ikke haft mulighed
for at drøfte eller kommenterer yderligere i forhold til vejledningens øvrige
indhold.