SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 95
Offentligt

Velfærdspolitisk Analyse

Socialt udsatte og

kontanthjælpsreformen

Kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1. januar 2014 og skal sikre, at unge på kontanthjælp

får en uddannelse, og flere får mulighed for at blive en del af arbejdsmarkedet. Reformen in-

debærer blandt andet, at kontanthjælp er afskaffet for personer mellem 25 og 29 år uden en

uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp, som er en ydelse på niveau med SU for de

personer, som er klar til at påbegynde en uddannelse.

Det er tidligere dokumenteret, at reformen har øget afgangen fra kontanthjælpssystemet, og

at flere begynder på en uddannelse eller kommer i beskæftigelse. Denne analyse ser nær-

mere på, hvordan reformen har virket for unge socialt udsatte. Har kontanthjælpsreformen

også for denne gruppe betydet en større afgang til uddannelse og job? Unge socialt udsatte

er i analysen 25-29-årige, som har modtaget alkohol- eller stofmisbrugsbehandling eller be-

nyttet et forsorgshjem inden for de seneste tre år.

Med kontanthjælpsreformen er det kun personer, der vurderes at være klar til at begynde på

en uddannelse (uddannelsesparate), som får en ydelse på niveau med SU. Blandt 25-29-

årige i kontanthjælpssystemet er det kun omkring halvdelen, som er vurderet uddannelsespa-

rate. Blandt socialt udsatte er det kun knap 1 ud af 3. De øvrige kan som aktivitetsparate

modtage et tillæg, så den samlede ydelse er uændret i forhold til før reformen.

Analysens resultater peger på, at der i dag er færre socialt udsatte i alderen 25-29 år i kon-

tanthjælpssystemet som følge af reformen. Analysen viser også, at socialt udsatte som følge

af reformen i højere grad overgår til uddannelse og beskæftigelse. Det tyder på, at socialt ud-

satte ligesom andre unge i kontanthjælpssystemet kan reagere på økonomiske incitamenter.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Socialt udsatte på kontanthjælp

Kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1. januar 2014 og indeholder en bred række af tiltag,

der skal sikre, at unge på kontanthjælp får en uddannelse, og flere får mulighed for at blive

en del af arbejdsmarkedet. Et af tiltagene indebærer, at kontanthjælp er afskaffet for personer

mellem 25 og 29 år uden en uddannelse og erstattet af uddannelseshjælp, som er en ydelse

på niveau med SU. Analysen ser nærmere på, hvordan denne ændring har påvirket socialt

udsatte modtagere i 25-29-årsalderen.

Den 1. januar 2014 var der lidt over 5.000 socialt udsatte i alderen 25-29 år. Socialt udsatte

er i denne analyse afgrænset som personer, som har modtaget alkohol- eller stofmisbrugs-

behandling eller har overnattet på et herberg eller forsorgshjem i løbet af de sidste 3 år.

Mange socialt udsatte er ikke påbegyndt eller har ikke fået færdiggjort en uddannelse, og

mange har en svag tilknytning til arbejdsmarkedet. En stor del af gruppen modtager kontant-

hjælp og er derfor i målgruppen for kontanthjælpsreformens tiltag.

Blandt gruppen af socialt udsatte mellem 25 og 29 år modtager næsten halvdelen kontant-

hjælp, da kontanthjælpsreformen trådte i kraft, jf. figur 1.

Figur 1

Forsørgelsesgrundlaget for socialt udsatte i 25-29-årsalderen, ultimo 2013

Anm.: Forsørgelsesgrundlaget den sidste uge i 2013 opgjort på baggrund af Beskæftigelsesministeriets for-

løbsdatabase DREAM og Danmarks Statistiks Elevregister. Øvrige omfatter personer med andre of-

fentlige overførselsindkomster og personer uden arbejdsindkomst. Socialt udsatte er personer, som i

2011, 2012 eller 2013 har været i alkohol- eller stofmisbrugsbehandling eller overnattet på et herberg

eller forsorgshjem. Alder pr. 1. januar 2014. Se i øvrigt boks 1.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Boks 1 giver en mere detaljeret beskrivelse af kontanthjælpsreformen, og hvordan socialt ud-

satte voksne er afgrænset i analysen.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Boks 1

Kontanthjælpsreformen og afgrænsning af socialt udsatte

Kontanthjælpsreformen

Kontanthjælpsreformen trådte i kraft d. 1. januar 2014. Målet med reformen er, at flere får mulighed for at

blive en del af arbejdsmarkedet. Med reformen bliver kravene og forventningerne til den enkelte kontant-

hjælpsmodtager i endnu højere grad tilpasset den enkeltes livssituation og muligheder for arbejdsmarkeds-

deltagelse - unge under 30 år uden uddannelse skal i gang med en uddannelse, og voksne over 30 år skal i

arbejde.

Hovedelementerne i kontanthjælpsreformen:

•

Uddannelseshjælp til unge under 30 år, der ikke har en uddannelse

•

Tillæg til udsatte unge

Alle unge uden uddannelse får et uddannelsespålæg

Særlig uddannelsesrettet hjælp til unge enlige forsørgere

Krav om intensiv jobsøgning de første tre måneder

Krav om at arbejde for kontanthjælpen

Helhedsorienteret indsats til personer med komplekse problemer

Særligt udsatte skal også have en indsats

Effektivt sanktionssystem

Samlevende par, hvor begge er fyldt 25 år, får gensidig forsørgerpligt. Er senere afskaffet.

Personer på uddannelseshjælp får som udgangspunkt en ydelse på samme niveau som SU. Indførelsen af

uddannelseshjælp medfører en væsentlig ydelsesreduktion for uddannelsesparate 25-29-årige uden en ud-

dannelse. Se i øvrigt boks 3.

Læs mere om kontanthjælpsreformen på

www.bm.dk

Afgrænsning af socialt udsatte

Analysen undersøger betydningen af kontanthjælpsreformen for socialt udsatte voksne i 25-29-årsalderen,

hvor der findes landsdækkende registeroplysninger om gruppen. Socialt udsatte omfatter personer, som har

haft ophold på et forsorgshjem eller herberg (§ 110 i serviceloven), været i stofmisbrugsbehandling (§ 101)

eller modtaget alkoholbehandling (§ 141 i sundhedsloven).

Personer med ophold på forsorgshjem eller herberger omfatter brugere af forsorgshjem, herberger, krise-

centre (dog ikke krisecentre for voldsramte kvinder), familieinstitutioner mv. efter servicelovens § 110. Kil-

den til oplysningerne er Ankestyrelsens botilbudsstatistik.

Personer i stofmisbrugsbehandling omfatter personer, der har været i behandling mindst 1 dag og er regi-

streret i Socialstyrelsens register Ventetider vedr. behandlingsgaranti for stofmisbrugere (VBGS). Opgørel-

serne i analysen omfatter ikke personer, som modtager behandling ved Kriminalforsorgen.

Personer i alkoholbehandling omfatter personer, der modtager offentligt finansieret alkoholbehandling. Op-

lysningerne stammer fra Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB). Personer i anonym alkoholbe-

handling indgår ikke i opgørelsen.

Langt størstedelen af gruppen af 25-29-årige kontanthjælpsmodtagere havde ikke en er-

hvervskompetencegivende uddannelse, da reformen trådte i kraft. Det gælder både blandt

kontanthjælpsmodtagere, som er socialt udsatte, og kontanthjælpsmodtagere, der ikke er so-

Velfærdspolitisk Analyse nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

cialt udsatte. For begge grupper overgik hovedparten derfor til uddannelseshjælp i forbindel-

se med kontanthjælpsreformen.

Der var knap 2.500 socialt udsatte i 25-29-årsalderen på kontanthjælp, da kontanthjælpsre-

formen trådte i kraft. Heraf havde omkring 2.200 ingen uddannelse, jf. figur 2a.

Figur 2a

Uddannelse blandt socialt udsatte mellem 25

og 29 år på kontanthjælp, ultimo 2013

Figur 2b

Uddannelse blandt øvrige mellem 25 og 29 år

på kontanthjælp, ultimo 2013

Anm.: Uddannelse er her en erhvervskompetencegivende uddannelse pr. 1. januar 2014. Se i øvrigt an-

mærkning til figur 1.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Blandt 25-29-årige kontanthjælpsmodtagere, som ikke er socialt udsatte, var det omkring

15.000, der ikke havde en erhvervskompetencegivende uddannelse og næsten 3.000 perso-

ner som havde en erhvervskompetencegivende uddannelse. jf. figur 2b.

Hvordan har kontanthjælpsreformen virket?

Kontanthjælpsreformens betydning for 25-29-årige kan undersøges ved at sammenligne til-

knytningen til kontanthjælpssystemet før og efter reformen. Sammenlignes der med andre al-

dersgrupper på kontanthjælp, som ikke fik uddannelsespålæg og ydelsesreduktion som følge

af reformen, giver det et billede af reformens betydning.

Personer over 30 år på kontanthjælp fik ikke uddannelsespålæg og blev ikke sat ned i ydel-

se. Det gælder uanset, om de bliver visteret til at være jobparate eller aktivitetsparate. Kon-

tanthjælpsmodtagere i aldersgruppen 30-34 år blev dog i mere eller mindre grad berørt af re-

formens øvrige tiltag. Forskellen i tilknytningen til kontanthjælpssystemet før og efter refor-

men imellem de to aldersgrupper vil hovedsageligt afspejle effekten af uddannelsespålægget

og ydelsesreduktionen blandt de 25-29-årige uden en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse.

Både blandt 25-29-årige og 30-34-årige steg andelen af personer på kontanthjælp frem til

2014. Efter reformen trådte i kraft, ses et fald i andelen af personer i kontanthjælpssystemet

blandt 25-29-årige, mens andelen er stort set uændret blandt 30-34-årige.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Andelen af 25-29-årige, som modtager uddannelseshjælp, er i gennemsnit omkring 10 pct. i

2014. Mellem 2011 og 2013 er det omkring 11-12 pct., der modtager kontanthjælp, jf. figur 3.

Figur 3

Modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp blandt personer uden erhvervskompetencegivende

uddannelse

Anm.: Opgørelsen af kontant- og uddannelseshjælp, alder og uddannelsesniveau er på ugebasis og præsen-

teret som årlige gennemsnit.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

En mere præcis opgørelse af effekten af reformen fås ved at sammenligne udviklingen blandt

25-29-årige før og efter reformen under hensyn til den forventede udvikling uden indførelsen

af uddannelseshjælp, jf. boks 2. En række tidligere undersøgelser dokumenterer, at kontant-

hjælpsreformen har øget afgangen fra kontanthjælpssystemet og øget andelen i uddannelse

og beskæftigelse.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Boks 2

Effektanalyser af kontanthjælpsreformen

Der er lavet flere analyser, som belyser effekterne af kontanthjælpsreformen. Analyserne peger entydigt på,

at færre unge under 30 år er i kontanthjælpssystemet, og flere er i beskæftigelse eller har påbegyndt en ud-

dannelse, se fx De Økonomiske Råd (2015) ’Dansk Økonomi Efterår 2015’ kapitel III, Beskæftigelsesmini-

steriet (2016) ’Effektanalyse af kontanthjælpsreformen for unge mellem 25-29 år’.

Metoderne i nærværende analyse er inspireret af analyserne fra De Økonomiske Råd. Udviklingen i den

samlede bestand af kontanthjælpsmodtagere belyses ved at se på andelen af kontanthjælpsmodtagere på

ugeniveau for en given aldersgruppe. Den løbende registrering af aldersgrupperne og uddannelsesniveauet

tager samtidig hensyn til den underliggende demografiske udvikling og uddannelsesintensiteten. Metoden

er illustreret i figur a, som svarer til figur 3 blot opgjort på ugeniveau.

Af figur a fremgår det, at frekvensen af kontanthjælpsmodtagere blandt alle 25-29-årige uden en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse falder fra april 2013 og frem til udgangen af 2014. Frekvensen reduceres

for denne aldersgruppe, mens niveauet er stort set uændret for 30-34-årige. Det er en indikation af, at kon-

tanthjælpsreformen allerede påvirker til- og afgang fra den annonceres i april 2013.

Figur a

Modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp blandt personer uden erhvervskompetencegivende

uddannelse

Anm.: Se anmærkning til figur 3.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Det fremgår endvidere af figur a, at andelen af kontanthjælpsmodtagere i aldersgrupperne 25-29 år og 30-

34 år følger hinanden i årene forud for reformen. Dermed kan forskellen i andelen af kontanthjælpsmodta-

gere mellem de to aldersgrupper, anvendes til at illustrere reformens betydning for 25-29-årige, hvis der ta-

ges hensyn til forskelle i andelen af grupperne, som var på kontanthjælp før reformen.

Denne metode – difference-in-difference – anvendes i tabel 1 til at bestemme effekten af kontanthjælpsre-

formen blandt socialt udsatte uden en erhvervskompetencegivende uddannelse, jf. bilag A.

Der er også tydelige forskelle i tilknytningen til kontanthjælpssystemet før og efter reformen

blandt 25-29-årige, når man ser på gruppen af personer, der har modtaget en social indsats.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

I 2011 til 2013 er mellem 52 og 54 pct. af de 25-29-årige socialt udsatte uden en erhvervs-

kompetencegivende uddannelse på kontanthjælp. Med overgangen til uddannelseshjælp fal-

der andelen i kontanthjælpssystemet med næsten 5 pct. point til knap 50 pct., jf. figur 4.

Figur 4

Modtagere af kontant- eller uddannelseshjælp blandt socialt udsatte uden erhvervskompetencegi-

vende uddannelse

Anm.: Per 1. januar 2014 var der ca. 2.200 socialt udsatte i alderen 25-29 år og 1.700 i alderen 30-34 år uden

en erhvervskompetencegivende uddannelse på kontanthjælp. Se i øvrigt anmærkningen til figur 3.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Blandt den tilsvarende gruppe af socialt udsatte i 30-34-årsalderen er andelen på kontant-

hjælp stort set uændret.

Andelen på kontanthjælp blandt socialt udsatte 25-29-årige og 30-34-årige er nogenlunde

ens frem til reformen. Da ydelsesreduktionen og uddannelsespålægget udgør den største

forskel i, hvordan de to grupper bliver berørt af reformen, kan forskellene mellem grupperne i

2014 give en indikation af reformens betydning for tilknytningen til kontanthjælpssystemet

blandt de 25-29-årige socialt udsatte. Betydningen af reformen blandt 25-29-årige kan derfor

estimeres som forskellen før og efter reformen, når der korrigeres for udviklingen i samme

periode blandt 30-34-årige.

Antallet af 25-29-årige på uddannelseshjælp falder i gennemsnit til 2.000 personer per uge i

2014. Hvis gruppen af 25-29-årige havde samme ændring i tilknytningen til kontanthjælpssy-

stemet som gruppen af 30-34-årige, skønnes det, at der i gennemsnit ville have været 2.200

socialt udsatte på uddannelseshjælp i 2014. Det svarer skønsmæssigt til en reduktion på ca.

200 personer eller knap 10 pct. af antallet af 25-29-årige socialt udsatte på kontanthjælp før

kontanthjælpsreformen, jf. tabel 1.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Tabel 1

Betydning af ydelsesreduktion og uddannelsespålæg blandt 25-29-årige socialt udsatte uden ud-

dannelse

Tilknytning til

kontanthjælpssystemet i 2014

Reform med ydelsesreduktion og uddannelsespålæg

Reform uden ydelsesreduktion og uddannelsespålæg

Effekt af ydelsesreduktion og uddannelsespålæg

2.000 personer

2.200 personer

- 200 personer

Anm.: Beregningen er dokumenteret i bilag A.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Effekten er et samlet estimat for ændringen i tilknytningen til kontanthjælpssystemet for grup-

pen af 25-29-årige socialt udsatte uden uddannelse.

Ovenstående analyse ser alene på hvor mange, der er på kontanthjælp. Analysen siger imid-

lertid ikke noget om, hvorvidt borgerne er afgået til beskæftigelse og uddannelse – hvilket var

hensigten med reformen – eller om afgangen er sket til andre typer af overførselsindkomst.

Resten af analysen fokuserer derfor på afgangen til uddannelse og beskæftigelse.

Afgang til beskæftigelse og uddannelse

For at blive klogere på, hvordan reformen har påvirket afgangen til uddannelse og beskæfti-

gelse, er det nødvendigt at vide, hvor mange der er berørt af ydelsesreduktionerne.

Det er således ikke alle 25-29-årige i kontanthjælpssystemet, som får lavere ydelser. Perso-

ner, der ikke umiddelbart er i stand til at begynde på en uddannelse eller tage et job, bliver

visiteret til at være

aktivitetsparate

og kan derfor få et aktivitetstillæg, der betyder, at den

samlede ydelse er uændret af kontanthjælpsreformen. Lovgivningen bag reformen tager

dermed hensyn til, at nogle ikke vil være i stand til at reagere på stærkere økonomiske inci-

tamenter.

Andre unge i kontanthjælpssystemet visiteres som jobparate (personer med en uddannelse),

eller som uddannelsesparate (personer uden en erhvervskompetencegivende uddannelse) –

og er i målgruppen for ydelsesreduktionen.

De fleste socialt udsatte har ikke forudsætningerne til umiddelbart at påbegynde en uddan-

nelse. Det kommer også til udtryk i visitationerne i kontanthjælpssystemet, hvor en større an-

del er aktivitetsparate blandt socialt udsatte end blandt ikke socialt udsatte.

Blandt 25-29-årige socialt udsatte i kontanthjælpssystemet er det en tredjedel, som visiteres

som uddannelsesparate. Blandt ikke-udsatte er det ca. 45 pct., der visiteres som uddannel-

sesparate, jf. figur 5a og b.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur 5a

Socialt udsatte 25-29-årige efter visitation, 2014

Figur 5b

Øvrige 25-29-årige efter visitation, 2014

Anm.: Personer uden erhvervskompetencegivende uddannelse, som var på kontanthjælp sidste uge i 2013.

Visitation er opgjort som seneste registrering ultimo 1. kvartal 2014. Uddannelsesparate omfatter og-

så enkelte, der er visiteret til at være jobparate. Socialt udsatte omfatter personer, som har været i

stofmisbrugsbehandling eller overnattet på herberger eller forsorgshjem fra 2011 til 2013.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Boks 3 beskriver visitationskriterierne og ydelsessatserne for personer på uddannelseshjælp.

Boks 3

Visitation af og ydelser for 25-29-årige på uddannelseshjælp

Med kontanthjælpsreformen er kontanthjælp erstattet af uddannelseshjælp for unge under 30 år uden en

erhvervskompetencegivende uddannelse. Personer på uddannelseshjælp visiteres enten som uddannel-

sesparate eller aktivitetsparate afhængig af den enkeltes behov og udfordringer:

•

Uddannelsesparate omfatter unge, som allerede har – eller inden for en kortere periode – kan

opnå forudsætningerne til at gennemføre en uddannelse.

Aktivitetsparate omfatter unge, som ikke på nuværende tidspunkt har forudsætninger for at kun-

ne gennemføre en uddannelse på ordinære vilkår. Indsatsen omfatter aktivitetstilbud, der hjæl-

per den enkelte til på sigt at kunne påbegynde en uddannelse.

Den samlede ydelse på uddannelseshjælp afhænger hovedsageligt af, hvordan man er visiteret. Uddannel-

seshjælp er i udgangspunktet en ydelse på niveau med SU for personer, som ikke har en erhvervskompe-

tencegivende uddannelse.

Personer, som visiteres aktivitetsparate, har ret til et tillæg i de uger, hvor de deltager i aktivitetstilbud eller

får mentorstøtte. Aktivitetstillægget udbetales normalt først efter 3 måneder. Derudover kan aktivitetsparate

med særlige sociale eller helbredsmæssige udfordringer få aktivitetstillæg. Uddannelseshjælp og aktivitets-

tillægget udgør tilsammen den samme ydelse som kontanthjælp for kontanthjælpsmodtagere over 30 år. Se

www.bm.dk

for yderligere information om visitation af unge uden en erhvervskompetencegivende uddan-

nelse og satserne for uddannelseshjælp.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Personer, som visiteres uddannelsesparate, har som forventet en højere afgang fra kontant-

hjælpssystemet end aktivitetsparate. Denne forskel ses både for socialt udsatte og ikke-

udsatte. Socialt udsatte uddannelsesparate afgår dog i lidt mindre omfang til uddannelse eller

selvforsørgelse end andre uddannelsesparate.

I slutningen af 2015 er der omkring 40 pct. af de socialt udsatte uddannelsesparate, som er

afgået til uddannelse eller beskæftigelse, mens det gælder for omkring 50 pct. af de øvrige

uddannelsesparate, jf. figur 6a og b.

Figur 6a

Afgang til beskæftigelse og uddannelse blandt

socialt udsatte på uddannelseshjælp

Figur 6b

Afgang til beskæftigelse og uddannelse blandt

øvrige på uddannelseshjælp

Anm.: 25-27 årige d. 1. januar 2014 uden uddannelse. Kurverne viser på ugeniveau andelen, som ikke er af-

gået fra uddannelseshjælp til uddannelse eller beskæftigelse. Det er muligt at skifte forsørgelses-

grundlag undervejs. Personer, der dør eller udvandrer i perioden, er ikke inkluderet. Se i øvrigt an-

mærkningen til figur 5a og b.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata mv.

Ovenstående tegner et billede af, at socialt udsatte reagerer på samme måde som andre

grupper med samme visitation.

Visitationssystemet ændres med kontanthjælpsreformen, så det ikke er muligt at sammenlig-

ne afgangen før og efter reformen for grupper med den samme visitation.

I stedet kan man blive klogere på reformens betydning ved at sammenligne udviklingen for

25-29-årige og 30-34-årige før og efter reformen, idet sidstnævnte ikke blev berørt af uddan-

nelseshjælp eller uddannelsespålæg.

Resultaterne af en sådan analyse tyder på, at socialt udsatte, som bliver berørt af ydelsesre-

duktionen, i højere grad afgår til uddannelse og beskæftigelse end den samme gruppe gjorde

før reformen.

Før kontanthjælpsreformen er afgangsmønsteret omtrent det samme for socialt udsatte uaf-

hængig af, om de er over eller under 30 år. Hvis man ser på socialt udsatte, som modtog

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

kontanthjælp i begyndelsen af 2012, er der kun en lidt større afgang til uddannelse og be-

skæftigelse i løbet af året for de 25-29-årige, jf. figur 7a. Der er lidt større forskel efter ca. 30

uger, hvilket blandt andet skyldes sæsonbestemt uddannelsesopstart.

Figur 7a

Afgang til beskæftigelse og uddannelse blandt

socialt udsatte, før reformen

Figur 7b

Afgang til beskæftigelse og uddannelse blandt

socialt udsatte, efter reformen

Anm.: 25-28-årige og 30-33-årige d. 1. januar i henholdsvis 2012 (figur 7a) og 2014 (figur 7b) som modtog

kontanthjælp sidste uge året før. Se i øvrigt anmærkningen til figur 6a og b.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

I 2014, hvor reformen er trådt i kraft, ses en væsentlig større forskel i afgang til uddannelse

og beskæftigelse i alle uger mellem 25-29-årige og 30-34-årige socialt udsatte, jf. figur 7b.

Resultatet bliver bekræftet i en mere detaljeret analyse, hvor afgangen til uddannelse og be-

skæftigelse i de første seks måneder af 2014 er estimeret i en varighedsmodel blandt alle,

som var på kontanthjælp, da reformen trådte i kraft d. 1. januar 2014, jf. bilag B.

Hovedkonklusionen er, at afgangen til uddannelse og beskæftigelse for 25-29-årige er højere

efter reformen. Det gælder også for socialt udsatte. Analysen tager højde for, at afgangen

også er øget en smule for 30-34-årige, som ikke bliver berørt af ydelsesreduktionen, hvormed

der er forsøgt renset for en generel forbedring af konjunkturerne.

Analysen viser også, at den generelle afgang til uddannelse og beskæftigelse er lavere for

socialt udsatte sammenlignet med øvrige, som modtager uddannelseshjælp. Men socialt ud-

satte reagerer ligesom ikke-udsatte som følge af reformen.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Bilag A

I dette bilag er vist ændringerne i frekvensen blandt 25-29-årige, som modtager af kontant-

og uddannelseshjælp før og efter kontanthjælpsreformen. Kontrolgruppen udgøres af 30-34-

årige, som ikke bliver berørt af ydelsesreduktion og uddannelsespålæg i forbindelse med re-

formen. Først præsenteres resultaterne fra en difference-in-difference model på linje med

analyserne i fx De Økonomiske Råd ”Dansk Økonomi Efterår 2015”. Efterfølgende modifice-

res metoden for at kunne opgøre effekten i antal personer. Her er det nødvendigt at fastholde

frekvenserne med udgangspunkt i kontrolgruppen, og tillade at populationens størrelse kan

variere over tid.

Målet er at bestemme, hvor meget ændringen i frekvensen af modtagere af kontant- og ud-

dannelseshjælp i alderen 25-29 år, der kan tilskrives reformen. Det kræver, at udviklingen i

frekvensen af kontanthjælpsmodtagere i aldersgruppen 25-29 år sammenlignes med fre-

kvensen for 30-34-årige, som ikke bliver berørt af indførelsen af uddannelseshjælp. Forskel-

len i frekvensen mellem de to aldersgrupper før og efter reformen giver et billede af ændrin-

gen i tilknytningen til kontanthjælpssystemet blandt 25-29-årige som følge af reformens ud-

dannelsespålæg og ydelsesreduktion. Denne opgørelse er foretaget på ugeniveau.

Fra 2011 til 2012 er der en forskel i frekvensen af kontanthjælpsmodtagere i de to alders-

grupper på ca. 1 pct. point. Der er lidt færre 25-29-årige i kontanthjælpssystemet sammenlig-

net med 30-34-årige. I begyndelsen af 2013 er forskellen i frekvensen mellem de to alders-

grupper tæt på 0 pct. point. sammenlignet med samme uge to år før i 2011. Ændringen i fre-

kvensen mellem de to grupper fra 2011 til 2013 er angivet som effekten i begyndelsen af

2013, jf. figur A1.

Fra omkring april 2013 øges forskellen mellem de to grupper frem til udgangen af 2014.

Sammenholdt med forskellen i frekvensen to år før er forskellen mellem grupperne i 2014

øget med næsten 2 pct. point. Med andre ord er frekvensen faldet blandt 25-29-årig i størrel-

sesorden 2 pct. point mere end blandt 30-34-årige.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur A1

Forskel i andel modtagere af kontant- og uddannelseshjælp 25-29-årige og 30-34-årige

Anm.: Effektestimatet viser forskellen i pct. point i andelen, der modtager kontant- eller uddannelseshjælp

i en given uge for gruppen af 25-29-årige sammenlignet med 30-34-årige fratrukket den samme for-

skel i samme uge to år før. De stiplede linjer viser 95 pct. konfidensinterval.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

I en difference-in-difference model er det et krav, at program- og kontrolgruppen følger den

samme underliggende trend. Forskellen i frekvensen mellem 25-29-årige og 30-34-årige over

perioden 2011-2013 er nogenlunde konstant. Men blandt socialt udsatte er der støre variati-

on i forskellen i frekvensen mellem aldersgrupperne før reformen, jf. figur 3. Derfor skal man

være varsom med at konkludere meget håndfast på størrelsen af reformens effekter, da der

kan være en skævhed i resultaterne.

Fra tidspunktet for annoncering af reformen i april 2013 og indtil 1. januar 2014, hvor refor-

men får virkning, øges forskellen mellem socialt udsatte i 25-29-årsalderen og 30-34-årige

sammenhold med forskellen to år før. Fra 1. januar 2014 er der en signifikant lavere frekvens

af 25-29-årige på uddannelseshjælp. Det indikerer, at reformen betyder, at flere 25-29-årige

forlader kontanthjælpssystemet som følge af reformen. I løbet af 2014 stabiliseres effekten

på omkring -5 pct. point., som er signifikant forskellig fra 0.

I det følgende omsættes dette resultat til et estimat for antallet af socialt udsatte 25-29-årige,

som forlader kontanthjælpssystemet som følge af reformen. For at opgøre ændringen i antal-

let af personer i kontanthjælpssystemet før og efter reformen tages der udgangspunkt i det

faktiske antal i aldersgruppen 25-29 år i 2014. For at bestemme antallet, som ville være på

kontanthjælp i fravær af reformen, anvendes frekvenserne for aldersgruppen 30-34 år.

For at kunne opgøre antallet af personer på baggrund af ændringen i frekvenserne er det

nødvendigt at tillade, at det er det faktiske antal personer i aldersgruppe, som løbende ind-

går.

Det gælder, at antallet af ydelsesmodtagere til tidspunkt

��0

er givet ved frekvensen af modta-

gere ud af en given population:

Velfærdspolitisk Analyse nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

��

!!!!

≡

��

!!!!

��

!!!!

Det udnyttes, at

��

!!!!

≡

��

!!!!

hvor

��0

��1

er to forskellige tidspunkter. Da gælder

��

!!!!

��

!!!!

��

!!!!

��

!!!!

��

!!!!

��

!!!!

��

!!!!

��

!!!"

��

!!!!

��

!!!!

��

!!!!

��

!!!!

��

!!!!

Antallet, som forlader kontanthjælpssystemet, er da forskellen på antallet af ydelsesmodtage-

re i forhold til det hypotetiske antal, som ville have været i fravær af reformen. Det hypoteti-

ske antal,

��

!!!!

, bestemmes ved at anvende den relative vækst fra kontrolgruppen:

��

!!!!

��

!!!!,!"#$%"&

��

!!!!

��

!!!!

��

!!!!,!"#$%"&

Det vil sige, at væksten fremskrives med den relative vækst i frekvensen for kontrolgruppen

fra tidspunkt

��0

til

��1

for fastholdt frekvens i programgruppen og med populationen i program-

gruppen til tidspunkt

��1.

Det antages dermed, at den underliggende vækst i frekvensen er

den samme som for kontrolgruppen, men at demografien følger programgruppen for at kunne

sammenligne det absolutte antal personer. Sammenligningstidspunktet

��0

er 104 uger (2 år)

før

��1.

Effekten i antal personer er da bestemt som differencen.

��

!!!!

��

!!!!

−

��

!!!!

På ugebasis er ændringen i antal socialt udsatte uden en erhvervskompetencegivende ud-

dannelse i alderen 25-29 år som er på kontanthjælp givet i figur A2.

En alternativ metode til at anvende den relative vækst i frekvensen for kontrolgruppen er at fastholde den abso-

lutte forskel i frekvenserne mellem de to aldersgrupper fra før reformen som et estimat for den kontrafaktiske

udvikling for programgruppen efter reformen.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Figur A2

Ændring i antal socialt udsatte i alderen 25-29 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse,

som modtager kontant- eller uddannelseshjælp

Anm.: Ændring i antal personer i alderen 25-29 år på kontant- eller uddannelseshjælp i forhold til to år før

under antagelse af, at frekvensen i fravær af reformen følger frekvensen for 30-34-årige.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

I tabel 1 (side 8) er resultatet gengivet som det gennemsnitlige antal personer per uge i løbet

af 2014.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Bilag B

I dette bilag dokumenteres resultaterne af analyserne af afgangen til uddannelse og selvfor-

sørgelse. Det undersøges om ændringerne i adfærden blandt de, som er berørt af reformen,

er statistisk signifikant forskellige fra sammenlignelige grupper, som ikke berøres af uddan-

nelsespålægget og ydelsesreduktionen.

Reformens betydning for 25-29-årige, som overgår til uddannelseshjælp, sammenlignes med

25-29-årige på kontanthjælp før reformen. Det er ikke tilstrækkeligt blot at sammenligne æn-

dringen før og efter reformen for 25-29-årige. Andre forhold end reformen kan have betyd-

ning for ændringer i de observerede afgangsrater. Derfor inddrages ændringen i afgang fra

kontanthjælpssystemet for 30-34-årige for at tage højde for ændringer, som antages at påvir-

ke de to aldersgrupper på samme måde.

Sædvanligvis er et effektestimat bestemt som forskellen før og efter en reform under hensyn

til den underliggende udvikling i en kontrolgruppe.

Formålet med denne analyse er at undersøge, om der er tegn på forskelle i afgangsmønste-

ret for 25-29-årige, som får en ydelsesreduktion og uddannelsespålæg, sammenlignet med

den tilsvarende aldersgruppe før reformen. Det undersøges ligeledes, om reformen påvirker

socialt udsatte på samme måde, som den påvirker personer, der ikke er socialt udsatte.

Analyserne tager udgangspunkt i personer i aldersgrupperne 25-28 år og 30-33 år, som var

på kontanthjælp ugen før reformen trådte i kraft. Begge aldersgrupper følges i seks måneder.

De ældste er således hhv. 29 og 34 år i midten af 2012 og 2014.

Omkring august måned hvert år er der en relativ stor afgang til uddannelse blandt 25-29-

årige, som ikke ses blandt 30-34-årige. Derfor er det rimeligt at anvende afgangsmønsteret

blandt 30-34-årige som en kontrolgruppe for 25-29-årige. Af samme årsag afgrænses analy-

sen til kun at se på udviklingen i afgang til uddannelse og beskæftigelse i de første seks må-

neder efter reformen er trådt i kraft.

Varigheden indtil eventuel afgang til ordinær uddannelse eller beskæftigelse er opgjort på

ugebasis. Afgang til uddannelse eller beskæftigelse er opgjort som første gang, der er mindst

4 uger sammenhængende uger som beskæftiget eller under uddannelse.

I den første analyse (model I i tabel B1) er det undersøgt, om der er forskel i afgangsraterne

mellem socialt udsatte i alderen 25-29 år før og efter reformen. Det ses, at 25-29-årige har

højere afgang end 30-34-årige (række 1, søjle A-C for model I i tabel B1). Forskellen er dog

ikke signifikant. Endvidere er estimatet til indikatoren, som markerer perioden efter reformen,

meget tæt på 1 (række 2, søjle A). Det betyder, at afgangsraten er den samme før og efter

reformen.

Endelig ses det, at socialt udsatte i 25-29-årsalderen har en signifikant højere afgangsrate ef-

ter reformen, når der tages højde for den underliggende udvikling i afgang fra kontanthjælps-

systemet (række 3, søjle A-C). Estimatet er signifikant større end 1, hvilket indikerer, at af-

gangen er større for socialt udsatte som følge reformen.

Velfærdspolitisk Analyse Nr. 9

December 2016

SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 95: Orientering om velfærdspolitisk analyse om social udsatte og kontanthjælpsreformen, fra børne- og socialministeren

Velfærdspolitisk Analyse

Det skal bemærkes, at der er tale om en samlet effekt for de socialt udsatte, selvom det blot

er omkring hver tredje i gruppen, som bliver visiteret uddannelsesparat og bliver berørt øko-

nomisk af reformen. De øvrige to tredjedele af gruppen er aktivitetsparate og kan modtage et

tillæg, som betyder, at de ikke påvirkes økonomisk af reformen.

Den samme analyse er udført for øvrige 25-29-årige, som overgår til uddannelseshjælp.

Halvdelen af denne gruppe visiteres uddannelsesparate. Resultaterne viser, at denne gruppe

har samme adfærd, som gruppen af socialt udsatte. Dog er den underliggende afgangsrate

for referencepersonen højere end blandt socialt udsatte.

Tabel B1

Afgangsrater før og efter reformen blandt socialt udsatte og andre

Model I: Socialt udsatte

A. Estimat

B. Std.fejl

C. P-værdi

Model II: Øvrige

A. Estimat

B. Std.fejl

C. P-værdi

Afgang i forhold til referenceperson (30-34-årig før reform)

1. 25-29-årige

2. Efter reform

3. 25-29-årige x Efter reform

4. Afgangsrate for

referenceperson

Antal observationer

1,238

0,991

2,029

0,002

6.184

0,203

0,176

0,443

0,000

0,193

0,962

0,001

0,000

1,591

1,261

1,484

0,003

42.322

0,079

0,067

0,096

0,000

Anm.: Tabellen viser de estimerede afgangsratioer fra en proportional eksponentiel varighedsmodel. Af-

gangsrate for referencepersonen er baseline hazard i modellerne (række 4). De øvrige estimater skal

tolkes som ratioer relativt til referencen (række 1-3). I model I er referencen 30-34-årige socialt ud-

satte, som modtager kontanthjælp før reformen. I model II er referencen øvrige 30-34-årige kon-

tanthjælpsmodtagere. Estimater >1 viser, at afgangsraten, hazard-ratio, er større end for reference-

gruppen. Succesfuld afgang til ordinære uddannelser eller beskæftigelse inkl. feriedagpenge fra be-

skæftigelse skal have mindst 4 ugers varighed. Der er taget udgangspunkt i alle, som var på kontant-

hjælp sidste uge af hhv. 2011 (før reformen) og 2013 (efter reformen) og 26 uger frem.

Kilde: Egne beregninger på Danmarks Statistiks registerdata.

Velfærdspolitisk Analyse nr. 9

December 2016