Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 259
Offentligt
1767953_0001.png
Socialudvalget, Beskæftigelsesudvalget, Ligestillingsudvalget og Euro-
paudvalget
EU-konsulenten
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
12. juni 2017
Kontaktperson:
Lotte Rickers Olesen
Lokal nr: 3330
Europæisk søjle af sociale rettigheder
Sammenfatning
Kommissionen foreslår at samle en række sociale rettigheder og prin-
cipper i det, den kalder en søjle. Den skal tjene som en rettesnor for at
skabe sociale og beskæftigelsesmæssige resultater i EU. Søjlen er
ikke retligt bindende. Den er møntet på euro-landene, men deltagelse
er åbent for alle.
Hvad er en søjle af sociale rettigheder?
Kommissionen foreslår 20 principper og rettigheder inden for 3 kategorier:
Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet
Rimelige arbejdsvilkår
Social beskyttelse og inklusion.
Det er en blanding af gældende rettigheder og nye principper. Der er tale om
minimumsrettigheder, så EU-landene eller arbejdsmarkedets parter kan fast-
sætte mere ambitiøse sociale standarder. Søjlen medfører ikke en udvidelse
af EU’s beføjelser.
1
De 20 rettigheder og principper er gengivet bagest i
denne note.
1
KOM(2017)250 Kommissionens meddelelse: En europæisk søjle for sociale rettigheder
1/9
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: EU-note om den europæisk søjle af sociale rettigheder
1767953_0002.png
Hvordan skal det blive til virkelighed?
Kommissionen lægger op til, at principperne skal gælde for alle deltagende
lande, men at der ikke skal være en universel model for, hvordan rettighe-
derne sikres. Der kan nationalt og lokalt være forskellige situationer, som kræ-
ver forskellige midler til at nå de fælles mål.
Kommissionen er bevidst om, at udfordringen ligger i at gøre rettighederne
gældende i praksis. Kompetencen på disse områder ligger primært hos med-
lemsstaterne, som også bærer ansvaret for finansiering. Derfor ligger ansva-
ret for at virkeliggøre disse principper også i høj grad på de nationale regerin-
ger og arbejdsmarkedets parter. Det gælder f.eks. i forhold til minimumsløn,
hvor EU ikke har kompetence.
Kommissionens rolle er at:
Sikre implementering / håndhævelse af eksisterende EU-rettigheder
Undersøge om eksisterende EU-lovgivning på disse områder funge-
rer godt nok og evt. foreslå opdatering og supplering
Give EU-landene politikvejledning bl.a. gennem landespecifikke an-
befalinger i Det Europæiske Semester.
Skabe et rum for udveksling af best practice og benchmarking mel-
lem EU-landene
Inddrage arbejdsmarkedets parter på europæisk plan
Den Europæiske Socialfond (og ungdomsbeskæftigelsesinitiativet,
Den Europæiske Globaliseringsfond og Den Europæiske Fond for Bi-
stand til de Socialt Dårligst Stillede) skal understøtte søjlen.
Til brug for politikvejledning og benchmarking har Kommissionen udviklet en
såkaldt resultattavle, der på 12 områder måler EU-medlemsstaternes resulta-
ter i forhold til gennemsnittet for henholdsvis EU og euro-området.
2
Kommissionen gennemgår for hver af de 20 rettigheder og principper
3
:
Kompetencefordelingen mellem EU og medlemslandene. På mange
af disse områder har EU beføjelse til at vedtage lovgivning, der støtter
og supplerer de nationale indsatser.
Gældende EU-regler og rettigheder
Hvordan kan det gennemføres: hvad skal henholdsvis medlemslan-
dene, arbejdsmarkedets parter og EU gøre.
2
3
SWD(2017)200 arbejdsdokument om den sociale resultattavle
SWD(2017)201 arbejdsdokument om etablering af søjlen
2/9
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: EU-note om den europæisk søjle af sociale rettigheder
1767953_0003.png
Hvilken retlig status har søjlen?
Kommissionen har fremlagt søjlen i form af en henstilling vedtaget af Kommis-
sionen.
4
En henstilling er ikke juridisk bindende (som f.eks. direktiver og for-
ordninger). Henstillinger er nævnt i traktaten og har dermed en mere formel
status end f.eks. rådskonklusioner eller meddelelser fra Kommissionen.
Kommissionen har samtidig fremlagt et udkast til en såkaldt interinstitutionel
proklamation om søjlen for sociale rettigheder med samme indhold som hen-
stillingen.
5
Det er en erklæring, som skal vedtages af Rådet, Europa-Parla-
mentet og Kommissionen i fællesskab. En sådan erklæring er heller ikke ret-
ligt bindende. Med erklæringen ønsker Kommissionen:
at skabe ejerskab blandt EU-landene, som skal realisere søjlen
at give Europa-Parlamentet en rolle i udviklingen af søjlen
at give søjlen en mere højtidelig karakter.
Denne fremgangsmåde med en fælles erklæring blev også brugt, da
EU’s
charter for grundlæggende rettigheder først blev vedtaget i 2000. Siden blev
chartret med Lissabontraktaten i 2009 gjort retligt bindende.
Rettighederne og principperne i søjlen er med andre ord ikke direkte retsgyl-
dige. De skal først omsættes til f.eks. lovgivning på nationalt eller EU-niveau.
Hvorfor foreslår Kommissionen sociale rettigheder?
En række forandringer på arbejdsmarkedet og i samfundet generelt rummer
både udfordringer og muligheder. Det gælder den digitale revolution, ny tek-
nologi, nye arbejdsmønstre, globalisering og den demografiske udvikling. Der-
for skal EU og EU-landene ifølge Kommissionen sikre, at social- og arbejds-
markedspolitikkerne danner grundlag for en bæredygtig og inklusiv vækst.
Krisens konsekvenser i form af ungdomsarbejdsløshed og fattigdom mærkes
stadig mange steder i Europa
trods de seneste forbedringer i økonomien.
Kommissionen finder særligt, at der er behov for et stærkere fokus på sociale
og beskæftigelsesmæssige resultater i euro-zonen
for at øge ØMU’ens
mod-
standsdygtighed og for at tackle de ubalancer i sociale forhold mellem de for-
skellige euro-zone lande.
4
5
C(2017)2600 Kommissionens henstilling om en europæisk søjle for sociale rettigheder
KOM(2017)251 forslag til en interinstitutionel proklamation om søjlen for sociale rettigheder
3/9
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: EU-note om den europæisk søjle af sociale rettigheder
1767953_0004.png
Kommissionen bygger sit forslag på en omfattende offentlig høring, der løb i
ni måneder i 2016. Kommissionen modtog 200 positionspapirer samt over
1000 unikke svar på et online spørgeskema fra organisationer, regeringer og
individer. Høringen viste et ønske om at fokusere på følgende
6
:
De sociale konsekvenser af den finansielle krise, herunder især ar-
bejdsløshed, fattigdom, ulighed og social eksklusion.
Teknologiske fremskridt, automatisering og digitalisering: fremtidens
arbejdsmarked og behov for efteruddannelse og omskoling
Demografisk udvikling med en aldrende europæisk befolkning samt
behovet for modernisering af velfærdssystemer
Økonomisk ulighed mellem EU-landene.
Hvem skal søjlen gælde for?
Initiativet er åbent for alle EU-lande, men er primært møntet på landene i
euro-zonen. Kommissionen lufter også muligheden for, at nogle af søjlens ret-
tigheder kan være et udgangspunkt for mere bindende standarder for euro-
landene. Kommissionen uddyber dog ikke dette nærmere.
De 20 rettigheder og principper i søjlen for sociale rettigheder
Europæisk søjle af sociale rettighe-
der
Gældende
rettigheder i EU’s charter
for grundlæggende rettigheder og
traktaterne
Kapitel I: Lige muligheder og adgang til arbejdsmarkedet
1. Alle har ret til
uddannelse
og livslang
læring
Chartrets art.14 giver ret til uddannelse og
adgang til erhvervsuddannelse og efter/vi-
dereuddannelse. Denne ret omfatter mulig-
heden for gratis at følge den obligatoriske
undervisning.
6
SWD(2017)206 STAFF WORKING DOCUMENT Report of the public consultation
4/9
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: EU-note om den europæisk søjle af sociale rettigheder
1767953_0005.png
2.
Ligestilling:
Kvinder og mænd har ret
til lige løn for arbejde af samme værdi. Li-
gebehandling og lige muligheder for kvin-
der og mænd skal sikres og fremmes.
Traktatens art. 2 (TEU)
slår fast, at EU’s
værdier bygger på ligestilling mellem kvin-
der og mænd. Chartrets art. 23 fastsætter,
at der skal sikres ligestilling mellem kvinder
og mænd på alle områder, herunder be-
skæftigelse, arbejde og løn.
3. Alle - uanset køn, race eller etnisk op-
rindelse, religion eller tro, handicap, alder
eller seksuel orientering - ret til
ligebe-
handling
og lige muligheder inden for be-
skæftigelse, social beskyttelse, uddan-
nelse.
Chartrets art. 14 forbyder forskelsbehand-
ling på baggrund af disse forhold og art. 19 i
traktaten (TEUF) giver EU beføjelse til at
bekæmpe forskelsbehandling på samme
områder.
4. Alle har ret til aktiv
beskæftigelses-
støtte,
og unge har ret til videreuddan-
nelse, en læreplads, et praktikophold eller
jobtilbud. Arbejdsløse har ret til støtte.
Chartrets art. 14 giver ret til uddannelse og
adgang til erhvervsuddannelse og efter/vi-
dereuddannelse. Chartrets art. 29 sikrer ret
til brug af gratis arbejdsformidling.
Kapitel II: Rimelige arbejdsvilkår
5. Arbejdstagere har ret til
rimelige ar-
bejdsvilkår,
adgang til social beskyttelse
og uddannelse. Fleksibilitet hos arbejdsgi-
verne til at tilpasse sig ændringer skal sik-
res i overensstemmelse med lovgivning
og kollektive overenskomster. Innovative
arbejdsformer, der sikrer arbejdsvilkår af
høj kvalitet, skal fremmes. Iværksætteri,
selvstændig virksomhed og erhvervsmæs-
sig mobilitet skal fremmes. Usikre arbejds-
vilkår, skal hindres, bl.a. ved at forbyde
brug af atypiske kontrakter.
Art. 31 i chartret med titlen "retfærdige og
rimelige arbejdsforhold" giver arbejdstagere
ret til sunde, sikre og værdige arbejdsfor-
hold.
6. Arbejdstagere har ret til rimelige lønnin-
ger, dvs.
passende mindstelønninger
i
lyset af de nationale økonomiske og soci-
ale vilkår. Fattigdom blandt personer i ar-
Art. 31 i chartret giver arbejdstagere ret til
sunde, sikre og værdige arbejdsforhold.
EU har ikke kompetence til at lovgive om
lønforhold, men om arbejdsmiljø.
5/9
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: EU-note om den europæisk søjle af sociale rettigheder
1767953_0006.png
bejde skal hindres. Lønninger skal fast-
sættes gennemsigtigt og forudsigeligt i
overensstemmelse med national praksis
og i respekt for arbejdsmarkedets parters
uafhængighed.
7. Arbejdstagere har ret til
skriftlige op-
lysninger om ansættelsesvilkår,
ret-
tigheder og pligter. Arbejdstagere har ret
til rimeligt varsel samt begrundelse ved
opsigelse.
Chartrets art. 27 giver arbejdstager ret til
sikkerhed for information og høring i god tid
i de tilfælde og på de betingelser, der er
fastsat i EU-lovgivningen og national lovgiv-
ning/praksis. I art. 30 fastlægges enhver ar-
bejdstagers ret til beskyttelse mod ubegrun-
det opsigelse.
8.
Arbejdsmarkedets parter
skal høres
om økonomiske, beskæftigelsesmæssige
og sociale politikker i overensstemmelse
med national praksis. De skal tilskyndes til
at forhandle og indgå kollektive overens-
komster. Deres uafhængighed og retten til
kollektive skridt respekteres.
Fremme af dialogen på arbejdsmarkedet er
et fælles mål for EU i art. 151 i traktaten.
Chartrets art. 28 giver arbejdstagere og ar-
bejdsgivere et til at forhandle og indgå kol-
lektive overenskomster og ret til kollektive
skridt, herunder strejke. EU har ikke beføjel-
ser til at lovgive om løn, organisationsret,
strejkeret eller lockout.
9.
Balance mellem arbejdsliv og privat-
liv:
Mennesker med omsorgsforpligtelser
har ret til passende orlov og fleksible ar-
bejdsformer. Kvinder og mænd skal have
lige adgang til orlov til pasning af børn og
alvorligt syge familiemedlemmer.
I chartrets art. 33 står der, at for at kunne
forene familieliv og arbejdsliv har enhver ret
til at være beskyttet mod afskedigelse pga.
graviditet og barsel samt ret til betalt bar-
selsorlov og til forældreorlov.
10. Arbejdstagere har ret til et højt niveau
af beskyttelse af deres sundhed og sikker-
hed på arbejdspladsen og et
arbejdsmiljø
tilpasset deres faglige behov, som giver
dem mulighed for at forlænge deres delta-
gelse på arbejdsmarkedet. Arbejdstagere
har ret til beskyttelse af personoplysninger
i et ansættelsesforhold.
I art. 31 i chartret hedder det, at arbejdsta-
gere har ret til sunde, sikre og værdige ar-
bejdsforhold. I art. 8 fastsættes det, at en-
hver har ret til beskyttelse af egne person-
oplysninger, ligesom enhver har ret til ad-
gang til oplysninger, som er indsamlet om
ham eller hende, og ret til at få disse oplys-
ninger rettet
6/9
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: EU-note om den europæisk søjle af sociale rettigheder
1767953_0007.png
Kapitel III: Social beskyttelse og inklusion
11.
Børn
har ret til prismæssigt overkom-
melige
dagtilbud
af høj kvalitet. Børn har
ret til beskyttelse mod fattigdom. Børn fra
socialt dårlige kår har ret til særlige foran-
staltninger til fremme af lige muligheder.
Art. 14 i chartret giver enhver ret til uddan-
nelse, herunder mulighed for gratis at følge
den obligatoriske undervisning. Art. 24 i
chartret giver børn ret til den beskyttelse og
omsorg, der er nødvendig for deres trivsel.
12. Arbejdstagere og selvstændige har ret
til passende
social beskyttelse.
I chartrets art. 34 bekræftes respekten for
retten til adgang til sociale sikringsydelser
og sociale tjenester, f.eks. ved graviditet og
barsel, sygdom, arbejdsulykker, omsorgsaf-
hængighed, alderdom, arbejdsløshed, efter
regler i EU-retten og national lovgivning.
Retten til social sikring og bistand for en-
hver, der har bopæl og bevæger sig lovligt
inden for EU. Retten til social bistand og en
bolig for at sikre anstændige levevilkår for
alle, der ikke har tilstrækkelige midler.
13. Arbejdsløse har ret til passende akti-
veringsstøtte og passende
arbejdslø-
shedsunderstøttelse,
som ikke må ud-
gøre et disincitament til hurtigt at komme i
beskæftigelse igen.
Chartrets art. 29 sikrer enhver retten til at
kunne gøre brug af en gratis
Arbejdsformidlingstjeneste.
14. Alle, som ikke har tilstrækkelige mid-
ler, har ret til
passende mindsteind-
komstydelser,
som sikrer et værdigt liv.
For dem, der kan arbejde, bør mindsteind-
komstydelser kombineres med incitamen-
ter til at komme på arbejdsmarkedet.
Chartrets art. 34 bekræfter, at EU anerken-
der og respekterer retten til bl.a. social bi-
stand, der skal sikre en værdig tilværelse for
alle, der ikke har tilstrækkelige midler.
15. Pensionerede har ret til en
pension,
som svarer til deres bidrag og en pas-
sende indkomst. Kvinder og mænd skal
have lige muligheder for at erhverve pen-
sionsrettigheder. Alle ældre har ret til mid-
ler, der sikrer et værdigt liv.
Chartrets art. 25 anerkender og respekterer
ældres ret til et værdigt og uafhængigt liv.
7/9
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: EU-note om den europæisk søjle af sociale rettigheder
1767953_0008.png
16. Alle har ret til rettidig adgang til pris-
mæssigt overkommelige, forebyggende
og helbredende
sundhedsydelser af høj
kvalitet.
Chartrets art. 35 anerkendes det, at enhver
har ret til adgang til lægehjælp og forebyg-
gende sundhedsydelser på de betingelser,
der er fastsat ved national lovgivning og
praksis.
17.
Handicappede
har ret til indkomst-
støtte, der sikrer et værdigt liv, tjenester,
som sætter dem i stand til at deltage i
samfundslivet, og et arbejdsmiljø tilpasset
deres behov.
Chartrets art. 21 forbyder forskelsbehand-
ling på grund af bl.a. handicap. I art. 26 an-
erkendes retten for mennesker med handi-
cap til tiltag, der skal sikre deres autonomi,
deres sociale og erhvervsmæssige integra-
tion og deres deltagelse i samfundslivet.
Traktatens art. 19 (TEUF) giver EU befø-
jelse til at bekæmpe forskelsbehandling på
grund af bl.a. handicap.
18. Alle har ret til prismæssigt overkom-
melig
langtidspleje
af høj kvalitet.
I chartrets art. 25 anerkendes og respekte-
res ældres ret til et værdigt og uafhængigt
liv og til at deltage i det sociale og kulturelle
liv. I art. 26 anerkendes og respekteres ret-
ten for mennesker med handicap til at nyde
godt af foranstaltninger, der skal sikre deres
autonomi, deres sociale og erhvervsmæs-
sige integration og deres deltagelse i sam-
fundslivet
19. Der skal være adgang til
socialt bo-
ligbyggeri
eller boligstøtte af høj kvalitet.
Udsatte personer har ret til passende
støtte og beskyttelse mod tvangsudsæt-
telse.
Hjemløse
skal have adgang til pas-
sende husly og tjenester for at fremme de-
res sociale inklusion.
Chartrets art. 34 bekræfter, at EU anerken-
der og respekterer retten til bl.a. boligstøtte,
der skal sikre en værdig tilværelse for alle,
der ikke har tilstrækkelige midler, efter de
bestemmelser, der er fastsat i EU-retten og
national lovgivning og praksis.
20. Alle har ret til adgang til
basale tjene-
ster
af høj kvalitet, herunder vand, sanitet,
energi, transport, finansielle tjenester og
digital kommunikation
Chartrets art. 36 slår fast, at EU anerkender
og respekterer den ret til adgang til
tjenesteydelser af almen økonomisk inte-
resse, for at fremme social og territorial
samhørighed i Unionen
8/9
SOU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 259: EU-note om den europæisk søjle af sociale rettigheder
1767953_0009.png
Hvad sker der så nu?
Nu skal Rådet og Parlamentet behandle forslaget. Den 17. november 2017 af-
holder Kommissionen og den svenske regering sammen et stort socialt top-
møde i Göteborg, hvor de europæiske stats- og regeringschefer sammen med
arbejdsmarkedets parter skal drøfte initiativet.
Kommissionen har samtidig fremlagt en række andre initiativer:
Et lovforslag om bedre balance mellem arbejdsliv og privatliv, det
handler om forældreorlov og øremærket barsel til fædre
7
En konsultation blandt arbejdsmarkedets parter på europæisk plan
om en revision af direktivet om arbejdsgiveres pligt til at underrette
arbejdstagere om vilkår
En konsultation om social beskyttelse
Guidance til medlemslandene om implementering af arbejdstidsdi-
rektivet
Et
refleksionspapir om EU’s
sociale dimension, der er en del af dis-
kussionen om EU’s fremtid. Papiret
skitserer tendenser på arbejds-
markedet og i samfundet og fremlægger tre optioner for fremtiden:
o
EU’s sociale dimension
skal kun handle om fri bevægelighed
o
De lande, der vil, kan øge indsatsen på sociale områder. De
andre kan lade være.
o
Alle 27 EU-lande
kan sammen uddybe EU’s sociale dimen-
sion med respekt for national kompetence.
8
7
8
KOM(2017)253 Forslag til direktiv om nye regler for forældreorlov
KOM(2017)206 Refleksionspapir om Europas sociale dimension
9/9