Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 187
Offentligt
1736936_0001.png
Nyt skilsmissesystem
FaDP anmoder om foretræde for Socialudvalget
Det er med stor undren og bekymring, at
Foreningen af Danske Psykoterapeuter (FaDP)
følger med i
debatten omkring et nyt skilsmissesystem, som det præsenteres i pressen.
Foreningen af Danske Psykoterapeuter anmoder derfor om foretræde for Socialudvalget med det formål at
præsentere vores faglige vurdering af sagen, herunder uddybe vores undren over, at man slet ikke
beskæftiger sig med en forebyggende indsats med henblik på at nedbringe antallet af skilsmisser, hvilket vi
er helt overbevist om kan lade sig gøre ved en fokuseret indsats. Vi har en række forslag til en konkret
forebyggende indsats, som vi gerne vil præsentere for Socialudvalget.
Med den aktuelle debat virker det som om at folketinget har accepteret og anerkendt, at vi i dette land har
en helt urimelig høj skilsmisseprocent (over 50 %). Og nu skal der så laves et system, der fokuserer på at
løse de mange konfliktfyldte skilsmisser ved at sikre et fokus på børnenes tarv i perioden
efter
skilsmissen?! Når skilsmissen er en kendsgerning, er det allerede for sent at tænke på børnenes tarv. Så er
de allerede i krise!
Vi kan også
ko statere, at a taler o et ”et-stre get” syste , der så vidt.
vi kan tolke det, handler om, at
alle sager skal direkte i retten, når der er tale om uenighed/stridighed omkring børnenes samværsordning.
Det er vores erfaring qua vores arbejde med rigtig mange skilsmisse gennem årene, at en proces i
retssystemet i sig selv er konfliktoptrappende. Det skyldes dels, at flertallet af landets dommere stadig har
den gamle holdning om, at det er bedst, at børnene er mest hos deres mor efter en skilsmisse. Dels er det
fordi, at rigtig mange skilsmisseadvokater anser en skilsmissesag for en forretning, hvilket i sig selv er
konfliktoptrappende. Hvis det overhovedet skulle give mening at lave en mere enkelt og hurtigere proces,
så skal der udarbejdes en ny retspraksis, som dommerstanden skal undervises i. Der skal åbnes op for, at
det ikke kun er advokater, der kan føre disse sager i retten, men at der også kan være andre fagpersoner,
som eksempelvis psykoterapeuter til stede som bisiddere.
Vi kan ikke forstå, at man ikke har fortsat en dialog om de idéer, som vi hørte i begyndelsen af denne debat,
der handlede om, at der skulle afsættes midler til en forebyggende indsats? Det er efter vores bedste
overbevisning lovgivning gennem de sidste 20 år, der har ført til en helt uacceptabel høj skilsmisserate her i
landet, og vi anser det derfor også som folketingets opgave at foretage lovgivningsmæssige initiativer, der
tilskynder en forebyggende indsats, både hvad angår rådgivningstilbud og finansiering.
Endvidere mener vi også, at folketinget bliver nødt til at kigge på bodelingslovgivningen, der er mere end 90
år gammel og en lige så stor grund til en konfliktoptrapning i skilsmissesager. Det er på høje tid, at den
lovgivning bliver ændret, så den passer til nutidens parforhold. Den del bør også tages med denne gang.
Vi vil derfor gerne ved et foretræde for Socialudvalget have mulighed for at fremføre vores synspunkter
både vedr. den én-strengede model, den manglende forebyggelse og ikke mindst bodelingslovgivningen.
Den forestående lovpakke bør være fyldestgørende og dække alle aspekter af skilsmisseproblematikken,
ellers er der en risiko for, at vi fortsat vil se store problemer omkring skilsmisser i fremtiden.
Kirsa Johansen Dechlis, formand for FaDP & Torben Haugaard, for
a d for FaDP’s politiske udvalg