Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2016-17
SOU Alm.del Bilag 156
Offentligt
1723353_0001.png
Invitation til åbent hus i Dansk Stalking Center
Onsdag 5. april 2017 kl. 10.30 – 11.30
Til Socialudvalget
Socialudvalgets ordførere inviteres hermed til et åbent hus i Dansk Stalking Center, som er er
Nordens eneste center, der arbejder specialiseret og professionelt med stalking. Stalking har
vidtrækkende konsekvenser for alle de implicerede, herunder de udsatte, deres børn og
stalkeren. Disse konsekvenser er nødvendige at forholde sig til i et socialt-, ligestillings- og
samfundsmæssigt perspektiv. I dette lys åbner vi for første gang dørene til et eksklusivt besøg i
Dansk Stalking Center.
Ved besøget ønsker vi at bidrage til udvalgsmedlemmernes generelle viden om stalking og
særligt give et indblik i, hvordan Dansk Stalking Center arbejder forebyggende på tværs af fag,
sektorer og myndigheder for at minimerer de omfattende problemstillinger for stalkingudsatte
og deres børn. Medlemmerne vil ligeles få indblik i centrets daglige rådgivnings- og
behandlingspraksis samt præsenteres for de seneste effektmålinger af indsatsen.
Besøget, som vil vare en time, vil omfatte at:
Møde en af centrets mandlige stalkingudsatte, der fortæller om sine oplevelse med
stalking, og om hans oplevelse af centrets behandlingstilbud
Møde en stalker, der fortæller om det er at være afhængig af sin adfærd og om behovet
for hjælp til at stoppe stalkingen
Møde centrets rådgivere og behandler, der fortæller om arbejdet med udsatte, børn og
stalkere
Rundvisning i centret
Fakta om stalking
Stalking karakteriseres som uønskede systematiske og vedvarende henvendelser, forfølgelse og
chikane, som har en forstyrrende og indgribende virkning på den stalkingudsattes livsførelse.
Nyere forskning fra 2013
1
fastslår, at stalking har alvorlige og vidtrækkende psykiske, fysiske,
sociale, økonomiske og samfundsmæssige konsekvenser. Rapporterne viser blandt andet:
At 100.000 - 132.000 danskere udsættes for stalking hvert år, heraf 63% kvinder og 37% mænd
At 37 % har hjemmeboende børn – det anslås således, at ca. 60.000 børn påvirkes eller
involveres
At op til 77 % af de 200 stalkingudsatte kvinder, som deltog i et studie
2
, har udviklet psykosociale
problemer og behandlingskrævende funktionsnedsættelser. Samme studie viste, at kun én
tredjedel af de stalkingudsatte kvinder er i arbejde
At stalking defineres som vold. Internationale undersøgelser peger på, at stalking udvikler sig til
fysisk vold i omkring en tredjedel af tilfældene og i ekstreme tilfælde drab
3
Jeg ser frem til at høre fra jer med henblik på jeres deltagelse til åbent hus senest 22. Marts 2017
Lise Linn Larsen, direktør – mobil 21954004
Vestergade 12, 1. & 2. Sal - 1456 København K
Om Dansk Stalking Center
Dansk Anti-Stalking Forening blev stiftet i april 2010, samtidig åbnede den landsdækkende rådgivning der siden
udvidede med behandling af stalkingudsatte og deres børn – samt behandling af stalkere. I juni 2015 åbnede Dansk
Stalking Center, som Nordens eneste specialiserede og professionelle interventions- og videnscenter om stalking. Samtidig
skiftede foreningen navn til Dansk Stalking Center. Dansk Stalking Center omfatter i dag en interventionsafdeling med
både rådgivning- og behandlingstilbud, samt et solidt og velfungerende videnscenter.
1
Johansen et al.(2013): Stalking i Danmark – en kortlægning af erfaringer, konsekvenser og støttebehov. Statens Institut for Folkesundhed – Syddansk Universitet. Tambourg-
Jørgensen, T. (2013): Omfanget og karakteren af stalking – En befolkningsundersøgelse. Justitsministeriets Forskningskontor. Schandorph, S. & Elklit, A. (2013): Med barnet som
gidsel – stalking af mødre. Videnscenter for Psykotraumatologi – Syddansk Universitet .
2
Schandorph, S. & Elklit, A. (2013): Med barnet som gidsel – stalking af mødre. Videnscenter for Psykotraumatologi – Syddansk Universitet
3
McFarlane, J.M., et al.:(1999): Stalking and Intimate Partner Femicide. Homicide Studies, Vol. 3.4, Nov. p. 300-316. Sage Publications, Inc