Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 40
Offentligt
1686554_0001.png
Notat
9. november 2016
J.nr. 11-0296295
Selskab, Aktionær og
Erhverv
JLV & RIG
Grund- og nærhedsnotat vedr. Europa-Kommissionens
forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret sel-
skabsskattegrundlag (CCCTB)
Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskat-
tegrundlag, KOM(2016) 683 af 25. oktober 2016 (CCCTB). Notatet oversendes også til
Folketingets Skatteudvalg.
1. Resumé
Kommissionen har den 25. oktober 2016 fremlagt et direktivforslag om et fælles konsolideret selskabs-
skattegrundlag, KOM(2016) 683 (Common Consolidated Corporate Tax Base - CCCTB). Forslaget
vil indebære, at der skal ske en konsolidering af den skattepligtige indkomst for koncerner i EU. Regel-
sættet vil være obligatorisk for store koncerner med en omsætning på mere end 750 mio. euro (ca. 5,6
mia. kr.) og frivilligt for øvrige selskaber i EU.
Den skattepligtige indkomst vil skulle opgøres efter reglerne i det samtidigt fremsatte direktivforslag om et
fælles selskabsskatterundlag, KOM(2016) 685 (CCTB). Kommissionen anser de to direktiver for at være
et samlet initiativ. De to direktivforslag erstatter det direktivforslag, som Kommissionen fremsatte den 16.
marts 2011 om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag, KOM(2011) 121 (Common Consolidated
Corporate Tax Base - CCCTB).
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for væsentlige ændringer af den danske selskabsskattelovgiv-
ning.
2. Baggrund
Kommissionen fremsatte 16. marts 2011 et direktivforslag om en fælles konsolideret sel-
skabsskattebase (Common Consolidated Corporate Tax Base, CCCTB). Forslaget ville
medføre, at koncerner (eller grupper af selskaber) med aktivitet i flere EU-lande ville kunne
vælge at opgøre en samlet skattepligtig indkomst efter ét sæt fælles EU-regler. Indkomsten
skulle herefter fordeles til beskatning mellem de berørte EU-lande efter en fordelingsnøgle.
Hvert land skulle herefter kunne beskatte den del af indkomsten, som henførtes til det
pågældende land, med sine egne selskabsskattesatser. Det var således kun metoden til be-
regning af den skattepligtige indkomst, skattebasen, der var fælles, ikke skattesatsen.
CCCTB-forslaget fra 2011 har været drøftet i Rådet siden fremsættelsen, men det har ikke
været muligt at finde enighed. Drøftelserne har været koncentreret om selskabsskattegrund-
laget. Der har alene kunnet opnås enighed om de elementer, som skulle modvirke aggressiv
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB), KOM (2016) 0683 af 25. oktober 2016
1686554_0002.png
skatteplanlægning, herunder skatteudhuling og indkomstflytning (Base Erosion and Profit
Shifting (BEPS)) og som blev udskilt i det såkaldte skatteundgåelsesdirektiv (anti tax avoi-
dance directive – ATAD)
1
.
Kommissionen har den 25. oktober 2016 fremsat CCCTB-forslaget i en fornyet udgave.
Forslaget er oversendt til Rådet den 7. november 2016 i dansk sprogversion. CCCTB-for-
slaget tager sigte på i væsentlig grad at mindske de administrative byrder og høje omkost-
ninger til efterlevelse af skattereglerne og den manglende retssikkerhed, som virksomhe-
derne i EU hidtil har været konfronteret med, idet der findes indtil 28 forskellige nationale
systemer for fastsættelse af deres skattepligtige fortjeneste.
Den væsentligste forskel er, at det nye initiativ består af en trinvis tilgang. Kommissionen
foreslår således to direktiver – dels et direktivforslag om et fælles selskabsskattegrundlag,
dels et direktivforslag om konsolidering og fordelingsnøgle. Kommissionen forestiller sig,
at medlemslandene først forhandler om et fælles selskabsskattegrundlag, og først forhand-
ler konsolideringsforslaget, når der er enighed om det fælles selskabsskattegrundlag.
I første omgang skal der således alene opnås enighed om det ene direktivforslag, som in-
debærer en
fælles
selskabsskattebase (Common Corporate Tax Base, CCTB).
En anden væsentlig forskel i forhold til det oprindelige forslag er, at det fælles selskabsskat-
tegrundlag skal være obligatorisk for koncerner, der regnskabsmæssigt har en konsolideret
omsætning på mere end 750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.) i det forudgående regnskabsår.
Disse koncerner skal opgøre deres skattepligtige indkomst efter CCTB-reglerne, dvs. med
samme fradrag mv., uanset i hvilke EU-lande koncernens aktiviteter foregår. Selskaberne i
koncernen vil med en efterfølgende vedtagelse af CCCTB-forslaget skulle opgøre deres
skattepligtige indkomster samlet (konsolideret). Indkomsten vil herefter skulle fordeles til
beskatning mellem de berørte EU-lande efter en fordelingsnøgle. Hvert land vil herefter
kunne beskatte den del af indkomsten, som henføres til det pågældende land, med sine
egne selskabsskattesatser.
CCCTB-reglerne vil være frivillige for andre selskaber og koncerner. De selskaber og kon-
cerner, der ikke vælger CCCTB-reglerne, vil skulle opgøre indkomsten efter de nationale
selskabsskatteregler.
CCCTB-forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF-artikel 115 og kan vedtages med en-
stemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.
3. Formål og indhold
Formål
Kommissionen begrunder forslaget med, at de mange forskellige selskabsskatteregler i EU-
28 udgør en væsentlig skattemæssig hæmsko for væksten på det indre marked. Manglen på
1
Rådets direktiv (EU) 2016/1164 af 12. juli 2016 om regler til bekæmpelse af metoder til skatteundgåelse, der direkte ind-
virker på det indre markeds funktion
Side 2 af 11
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB), KOM (2016) 0683 af 25. oktober 2016
1686554_0003.png
fælles EU-regler fører ifølge Kommissionen ofte til både overbeskatning (dobbeltbeskat-
ning) og dobbelt-ikke-beskatning samt tunge administrative byrder for virksomhederne i
forbindelse med efterlevelsen af de mange forskellige skatteregler.
CCCTB-forslaget vil gøre det muligt for en koncern at sende en samlet selvangivelse for
koncernens aktiviteter til skattemyndighederne i kun ét EU-land. Koncernens samlede skat-
tegrundlag vil derefter blive fordelt mellem de EU-lande, hvor det driver virksomhed. Det
sker efter en særlig formel, hvori der indgår tre faktorer:
aktiver, arbejdskraft og omsætning.
Efter at skattegrundlaget er fordelt, kan EU-landene beskatte deres andel efter deres nati-
onale selskabsskattesats. CCCTB-forslaget medfører, at det ikke er nødvendigt at anvende
armslængdeprincippet (transfer pricing) mellem de koncernselskaber, hvis indkomster kon-
solideres.
Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 115. Det betyder, at forslaget skal vedta-
ges med enstemmighed i Rådet efter høring af Europa-Parlamentet.
Indhold
I det følgende gennemgås alene de regler, der fremgår af direktivforslaget om det fælles
konsoliderede selskabsskattegrundlag (CCCTB).
Anvendelsesområde
Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag skal være obligatorisk for koncerner, der
regnskabsmæssigt har en konsolideret omsætning på mere end 750 mio. euro (ca. 5,6 mia.
kr.) i det forudgående regnskabsår. Disse koncerner skal opgøre deres skattepligtige ind-
komster samlet (konsolideret).
CCCTB-reglerne vil være frivillige for andre selskaber og koncerner i EU. For at undgå,
at virksomheder træder ind og ud af det fælles EU selskabsskattegrundlag i skatteplanlæg-
ningsøjemed, forpligter de sig dog til at bruge det i mindst fem år. Efterfølgende er valget
af CCCTB bindende for perioder på 5 år. De selskaber og koncerner, der ikke vælger
CCCTB-reglerne, vil skulle opgøre indkomsten efter de nationale selskabsskatteregler.
Reglerne vil ikke finde anvendelse på selskaber, der er omfattet af tonnagebeskatningsreg-
ler. Danske rederier vil dermed fortsat kunne opgøre den skattepligtige indkomst efter
tonnagebeskatningslovens regler, hvorved der sker beskatning på baggrund af skibenes
tonnagekapacitet.
Konsolidering
Et moderselskab beliggende i EU, som anvender det fælles selskabsskattegrundlag, skal
efter CCCTB-forslaget konsolidere dets indkomst med indkomster i dets datterselskaber
eller faste driftssteder beliggende i EU. Indkomster i datterselskaber og faste driftssteder
uden for EU vil ikke indgå i konsolideringen.
Konsolidering (koncernmedlemskab) fastsættes ud fra en to-leddet test, hvor begge
kriterier skal være opfyldte, baseret på
i)
kontrol (mere end 50 pct. af stemmerettighederne) og
Side 3 af 11
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB), KOM (2016) 0683 af 25. oktober 2016
1686554_0004.png
ii)
ejerskab (mere end 75 pct. af egenkapitalen) eller ret til fortjeneste (mere
end 75 pct. af rettigheder, der giver ret til fortjeneste).
Det konsoliderede selskabsskattegrundlag beregnes ud fra de samlede overskud fratrukket
de samlede underskud i alle selskabets virksomheder. Der ses bort fra alle transaktioner
mellem de konsoliderede selskaber. Muligheden for indkomstflytning ved at anvende priser
og vilkår, der ikke er i overensstemmelse med armslængdeprincippet (transfer pricing), for-
svinder dermed for så vidt angår transaktioner mellem de konsoliderede selskaber. I det
gældende regelsæt findes et omfattende regelsæt, der skal modvirke, at koncernerne kan
flytte indkomst til lavskattelande ved at anvende priser og vilkår på koncerninterne trans-
aktioner, der ikke er markedspriserne og markedsvilkårene. Der anvendes relativt store res-
sourcer på at sikre transfer pricing-reglernes overholdelse.
Omstruktureringer
Der er foreslået særlige regler for ind- og udtræden af koncernen for at beskytte
medlemsstaternes beskatningsrettigheder.
Når et selskab træder ind i koncernen, kan underskud opstået inden konsolideringen alene
fremføres til modregning i selskabets egen forholdsmæssigt tildelte andel af indkomsten.
Underskuddene kan således ikke anvendes af de øvrige selskaber i koncernen.
Når et selskab træder ud af koncernen, forbliver underskud, som er opstået under
konsolideringsperioden, i koncernen – og fordeles ikke til det udtrædende selskab. Hvis
mere end et selskab forlader koncernen, og de udtrædende selskaber repræsenterer mere
end 20 pct. af koncernens materielle aktiver og arbejdsstyrke, skal der dog ske en fordeling
af underskuddene på baggrund af allokeringsfaktorerne (beskrevet nedenfor).
Der sker ingen beskatning af urealiserede gevinster på selskabets materielle aktiver, når et
selskab træder ind i en koncern. De urealiserede gevinster beskattes først ved realisation,
og avancen fordeles i koncernen. Når et selskab træder ud af en koncern, sker der
tilsvarende igen beskatning af de urealiserede gevinster. De beskattes, når det udtrædende
selskab realiserer gevinsterne. Der findes dog en værnsregel, der skal sikre en korrekt
fordeling af beskatningsretten til kapitalgevinsterne, når aktiverne afhændes kort tid efter
indtræden eller udtræden af koncernen.
Endelig beskattes koncernen af oparbejdede immaterielle aktiver, når selskabet, der ejer
aktiverne, træder ud af koncernen. Oparbejdede immaterielle aktiver værdiansættes i den
forbindelse på grundlag af omkostningerne til forskning, udvikling, markedsføring og
reklame over de seneste fem år.
Omstruktureringer i koncernen kan foretages uden skattemæssige konsekvenser.
Transaktioner med selskaber uden for den konsoliderede koncern
Armslængdeprincippet (transfer pricing) finder anvendelse på transaktioner med associe-
rede selskaber, som ikke er medlem af den konsoliderede koncern. Der er fortsat behov
Side 4 af 11
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB), KOM (2016) 0683 af 25. oktober 2016
1686554_0005.png
for reglerne, idet der er mulighed for indkomstflytning ved anvendelse af priser og vilkår,
der ikke er markedspriser og markedsvilkår, på transaktioner med koncernselskaber uden
for EU eller med associerede selskaber inden for EU, som ikke er en del af den konsolide-
rede koncern.
Fordelingen af selskabsskattegrundlaget mellem EU-landene
Ifølge Kommissionens forslag skal selskabsskatteprovenuet fordeles ud til de forskellige
EU-lande, hvor koncernen driver virksomhed. Kommissionen foreslår en fordelingsmeka-
nisme, som bygger på tre lige vigtige faktorer:
1) koncernens samlede materielle aktiver, ekskl. immaterielle aktiver og finansielle aktiver
2) arbejdskraft beregnet på dels antallet af ansatte og dels lønsumsomkostninger (50/50)
3) koncernens samlede omsætning beregnet på grundlag af varernes bestemmelsessted
Forslaget indeholder en særregel i fordelingsnøglen, hvorved kulbrinteindkomsten fordeles
til det land, hvor olien eller gassen udvindes eller produceres.
Når det er opgjort, hvor stor en del af de enkelte faktorer, der kan henføres til hvert enkelt
EU-land, vil det på baggrund af formlen være muligt at fordele skatteprovenuet mellem
EU-landene. Dette skatteprovenu kan medlemsstaterne beskatte efter deres nationale sel-
skabsskattesats.
Forslaget indeholder en sikkerhedsklausul, hvorefter hovedskattesubjektet eller en af med-
lemsstaterne kan anmode om, at der anvendes en alternativ metode, hvis fordelingen af
skattegrundlaget mellem medlemsstaterne ikke på rimelig vis repræsenterer erhvervsvirk-
somhedens omfang. Det er en forudsætning for anvendelsen af den alternative metode, at
de relevante skattemyndigheder er enige om anvendelsen af den.
Administration
Direktivforslaget indeholder også procedureregler for forvaltning af systemet for koncer-
ner, der omfattes af CCCTB-reglerne.
Koncerner har kun med en enkelt skatteadministration ("hovedskattemyndigheden") at
gøre, nemlig i den medlemsstat, hvor koncernens moderselskab ("hovedskattesubjektet")
er skattemæssigt hjemmehørende (”one-stop-shop”). Koncernskatteselvangivelsen indle-
veres til hovedskattemyndigheden.
Hovedskattemyndigheden indleder og koordinerer eventuelle kontroller af selskaberne.
Andre landes skattemyndigheder vil kunne anmode om, at der bliver indledt en kontrol, og
vil kunne indbringe afgørelser truffet af hovedskattemyndigheden for domstolen i hoveds-
kattemyndighedslandet.
Tvister mellem skattesubjekter og skattemyndigheder behandles i første instans af et admi-
nistrativt organ (f.eks. Landsskatteretten), som er kompetent til at behandle klager i første
Side 5 af 11
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB), KOM (2016) 0683 af 25. oktober 2016
1686554_0006.png
instans efter loven i medlemsstaten for hovedskattemyndigheden, og i anden instans af
domstolene i hoved-skattesubjektets hjemland.
Delegerede retsakter
Ifølge forslaget tillægges Kommissionen beføjelse til at vedtage delegerede retsakter om
f.eks. hvilke selskabsformer, der er omfattet af reglerne. Delegationen er tidsubestemt.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal høres i overensstemmelse med proceduren i TEUF artikel 115.
Der foreligger endnu ikke en udtalelse.
5. Nærhedsprincippet
Kommissionen anfører i direktivforslaget, at forslaget er i overensstemmelse med nær-
hedsprincippet med følgende begrundelse:
”Selv om problematikkerne og bevæggrundene for at gribe ind […] kan tilskrives forskel-
lige omstændigheder, synes de skadelige virkninger kun at kunne håndteres effektivt gen-
nem fælles tiltag, dvs. at en tilnærmelse af selskabsskattesystemerne i Unionen vil fjerne
forvridningerne i markedet ved at skabe mere fair og sammenhængende skatteforhold for
virksomhedernes aktivitet. Det er indlysende, at dette mål ikke kan nås ved ensidige og
ukoordinerede tiltag i medlemsstaterne, men kun kan opfyldes ved tiltag på Unionsplan.
Initiativer, der planlægges og implementeres enkeltvis af medlemsstaterne, vil blot fast-
holde og måske selv forværre den nuværende situation, eftersom skattesubjekterne stadig
vil skulle håndtere 28 forskellige og ind imellem modstridende skattesystemer.
Formålet med den påtænkte relancering af det fælles konsoliderede selskabsskattegrund-
lag er at imødegå behovet for øget vækst og jobskabelse i det indre marked og bekæmpe
aggressiv skatteplanlægning. I bund og grund vil opfyldelsen af disse mål bidrage til at
løse problemer, der dækker bredere end de enkelte medlemsstater og derfor i sagens natur
kræver en fælles tilgang. Enhver foranstaltning vil således kun kunne give resultater, hvis
reglerne anvendes på samme måde i hele det indre marked. I modsat fald vil selskabsskat-
telandskabet forblive opdelt med rig mulighed for den videre udbredelse af skattehindrin-
ger og illoyal skattekonkurrence.
De forskellige metoder til skatteundgåelse foregår desuden i dag primært på tværs af
grænserne. Det er netop samspillet mellem forskellige skattesystemer, der giver mulighed
for misbrug eller gør det lettere at udnytte uoverensstemmelser i samspillet mellem natio-
nale selskabsskatteregler. Det forhold, at EU er et indre marked med en høj grad af inte-
gration, indebærer øget aktivitet på tværs af grænserne, hvilket understreger betydningen
af at nå til enighed om fælles løsninger.
I betragtning af det påtænkte initiativs omfang og virkninger kan dets mål, nemlig at
mindske de markedsforvridninger, som skyldes samspillet mellem 28 nationale skatteord-
ninger, og at skabe mere gunstige investeringsvilkår i det indre marked, bedre nås på EU-
plan.
Side 6 af 11
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB), KOM (2016) 0683 af 25. oktober 2016
1686554_0007.png
Størsteparten af hovedelementerne af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag kan
kun håndteres gennem fælles tiltag. For eksempel vil uoverensstemmelserne i den retlige
kvalificering af enheder eller betalinger, som fører til dobbeltbeskatning eller dobbelt
ikke-beskatning, blive udryddet i forhold mellem selskaber, som anvender de fælles sel-
skabsskatteregler. Særskilte tiltag fra medlemsstaternes side vil i bedste fald kun kunne
løse problemerne bilateralt. Grænseoverskridende udligning af underskud vil pr. defini-
tion fungere bedst, hvis alle medlemsstaterne giver mulighed herfor, selv om den bilate-
rale tilgang ikke børe udelukkes som den næstebedste metode. Skattefrie koncernom-
struktureringer, udryddelsen af komplekse koncerninterne afregningspriser og fordelingen
af indtægter på koncernplan ved hjælp af en fast formel har et grænseoverskridende udsæt
og kan alene håndteres inden for rammerne af fælles lovgivning.”
Kommissionen mener endvidere, at forslaget er i overensstemmelse med proportionali-
tetsprincippet. Den begrunder dette på følgende måde:
”De påtænkte foranstaltninger er både egnede til og nødvendige for at nå det ønskede
mål. De går ikke videre end at ensrette selskabsskattegrundlaget, hvilket er en forudsæt-
ning for at få nedbrudt de identificerede hindringer, som forvrider det indre marked. Re-
lanceringen af det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag begrænser ikke medlems-
staternes beføjelser til selv at bestemme omfanget af deres skatteindtægter for at nå deres
budgetpolitiske mål. Det påvirker således ikke medlemsstaternes ret til at fastlægge deres
egne selskabsskattesatser.
Til trods for at Kommissionen gentagne gange har slået til lyd for behovet for at koordi-
nere national skattepraksis, er det tydeligt, at koordinering alene ikke er tilstrækkeligt til at
fjerne de skatterelaterede forvridninger i det indre marked. Erfaringerne har vist, at koor-
dinering er en langsommelig proces, og resultaterne af tidligere forsøg har indtil videre
været beskedne. Koordineringen på skatteområdet vedrører desuden som oftest speci-
fikke spørgsmål og kan ikke bruges til at løse de mange forskellige problemer, som selska-
berne står over for i det indre marked, og som kræver en helhedsløsning.
Tanken er, at de områder under det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag, som vil
være obligatoriske, opdeles således, at det kun vil gælde de nødvendige kategorier af skat-
tesubjekter, nemlig selskabskoncerner over en vis størrelse. Det er typisk koncerner med
høje indtægter, der råder over tilstrækkelige ressourcer til at give sig af med forskellige
metoder til aggressiv skatteplanlægning.
Det følger heraf, at de påtænkte regler ikke vil gå videre, end hvad der er nødvendigt for
at nå traktatens mål om et mere velfungerende indre marked.”
Den danske regering er enig i, at forslaget er i overensstemmelse med nærhedsprincippet
og proportionalitetsprincippet. CCCTB vil kun kunne blive en realitet inden for en fælles
reguleringsramme. Det gælder især grænseoverskridende tabslempelse, skattefrie koncern-
Side 7 af 11
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB), KOM (2016) 0683 af 25. oktober 2016
1686554_0008.png
interne overførsler af aktiver og allokering af selskabsskattegrundlaget ved hjælp af en for-
mel. Fælles regler er endvidere nødvendige for at opnå de administrative lempelser, som
ligger i princippet om "one-stop-shop", dvs. en enkelt skatteadministration og en selvan-
givelse for hele koncernen.
6. Gældende dansk ret
De danske skatteregler afviger betydeligt fra Kommissionens forslag til et fælles konsolide-
ret selskabsskattegrundlag (CCCTB). Forskellene mellem CCCTB og det danske selskabs-
skattegrundlag er bl.a. følgende:
National og international sambeskatning
Efter dansk skattelovgivning sambeskattes danske koncernselskaber og faste driftssteder,
der ejes af udenlandske koncernselskaber. Selskaber anses for at være koncernselskaber,
når et selskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse (dvs. som udgangspunkt
flertallet af stemmerne) i det andet selskab. Sambeskatningen medfører, at overskudsgi-
vende koncernselskaber kan modregne evt. underskud, der er opstået i andre koncernsel-
skaber. Efter de danske regler kan koncernen endvidere vælge international sambeskatning,
hvorved det også sker sambeskatning med alle koncernens udenlandske selskaber. Den
internationale sambeskatning vil omfatte udenlandske selskaber inden for og uden for EU.
Efter de danske sambeskatningsregler er der alene tale om en sammenlægning af resulta-
terne i de enkelte selskaber. De enkelte selskaber opgør således deres indkomster selvstæn-
digt og beskattes af deres indkomst (evt. efter anvendelse af underskud opstået i andre
selskaber). Armslængdeprincippet finder anvendelse på transaktioner mellem de sambe-
skattede selskaber. Underskud fremføres i det enkelte selskab.
De overskudsgivende selskaber, der udnytter underskud opstået i danske selskaber og faste
driftssteder i Danmark, betaler de underskudsgivende selskaber og faste driftssteder for
anvendelsen af underskuddet.
CCTB-forslaget medfører, at der sker konsolidering af alle koncernselskaber og faste drifts-
steder i EU. Efter CCCTB-reglerne opgøres indkomsten samlet for alle selskaberne og de
faste driftssteder i EU. Alle koncerninterne transaktioner elimineres, hvilket medfører, at
der ikke er behov for armslængdeprincippet for så vidt angår disse transaktioner.
Overskud fordeles på baggrund af fordelingsnøglen. Underskud fremføres samlet, og mod-
regnes i fremtidig konsolideret overskud.
A conto skat
Det danske selskabsskattesystem er baseret på a-contobetalinger i løbet af indkomståret.
CCCTB synes umiddelbart at forudsætte en efterfølgende skattebetaling.
Administration og procedure
Det er SKAT, som i dag er skattemyndighed for alle skattepligtige danske selskaber og
udenlandske selskabers faste driftssteder i Danmark. SKATs afgørelser kan indbringes for
Side 8 af 11
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB), KOM (2016) 0683 af 25. oktober 2016
1686554_0009.png
Landsskatteretten – og efterfølgende for de danske domstole. Hvis Skatteministeriet er
uenig i landskatterettens eller domstolenes afgørelser, kan Skatteministeriet anke sagerne til
en højere dansk instans.
CCCTB medfører, at skattemyndigheden vil være den myndighed, hvor EU moderselska-
bet er hjemmehørende, og sager vil skulle afgøres af domstolene i det pågældende land.
Hvis Danmark er uenig i afgørelser truffet af hovedskattemyndigheden, kan Danmark ind-
bringe afgørelsen for domstolene i hovedskattemyndighedslandet.
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
En vedtagelse af forslaget vil medføre behov for væsentlige ændringer af den danske sel-
skabsskattelovgivning. Dette gælder primært dele af selskabsskatteloven samt fusionsskat-
teloven.
Statsfinansielle konsekvenser
CCCTB medfører en betydelig omlægning af beskatningen af multinationale selskaber og
en kvantitativ vurdering af de statsfinansielle konsekvenser vil kræve en nærmere analyse.
Opgørelsen af et konsolideret selskabsskattegrundlag vil betyde, at multinationale selska-
ber ikke længere vil kunne kanalisere skattepligtige overskud fra høj- til lavskattelande via
transfer pricing koncerninternt i EU. Dette vil isoleret set trække i retning af et merpro-
venu for Danmark. Den foreslåede fordelingsnøgle vil styrke de multinationale selskabers
incitament til at lægge arbejdspladser og produktion i lande med en lav nominel selskabs-
skat, hvilket isoleret set vil trække i retning af et mindreprovenu.
Den foreslåede fordeling af det konsoliderede skattegrundlaget ud fra en fordelingsnøgle
opgjort på baggrund af materielle aktiver, arbejdskraft og lønsum samt omsætning vil
kunne trække i retning af både et højere og et lavere selskabsskatteprovenu for Danmark.
Nogle af de store multinationale selskaber med hovedsædefunktioner, forskning- og ud-
viklingsaktiviteter mv. i Danmark kan komme til at betale en lavere dansk selskabsskat
end i dag, fordi hovedparten af deres omsætning og ofte også beskæftigelse ligger i andre
EU-lande. Omvendt vil de multinationale selskaber, der i dag kun har salg (omsætning) i
Danmark kunne komme til at betale mere i dansk selskabsskat.
Det bemærkes, at evt. provenumæssige konsekvenser vil kunne neutraliseres ved en juste-
ring af selskabsskattesatsen. Dette kan dog potentielt medføre en højere effektiv selskabs-
skat jf. nedenstående.
Samfundsøkonomisk og erhvervsøkonomiske konsekvenser
Forslaget forventes at medføre en betydelig lettelse for de multinationale selskaber, da de
efter CCCTB kun vil skulle udarbejde én selvangivelse.
Side 9 af 11
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB), KOM (2016) 0683 af 25. oktober 2016
1686554_0010.png
I hvilket omfang det enkelte selskab vil opleve en mere eller mindre lempelig effektiv be-
skatning ved at have aktiviteter i Danmark vil afhænge af salgs- og produktionsstrukturen
i det enkelte multinationale selskab. Det er derfor ikke muligt entydigt at afgøre om indfø-
relse af CCCTB vil styrke eller svække investeringsniveauet i Danmark og dermed ind-
virkningen på produktivitet og lønninger.
Administrative konsekvenser for erhvervslivet
Det vurderes, at CCCTB-forslaget vil betyde administrative lettelser for erhvervslivet.
Dette vil primært være en følge af, at
-
der kun skal sendes én samlet selvangivelse for selskabets aktiviteter til skattemyn-
dighederne i ét EU-land (one-stop-shop), og
-
det ikke er nødvendigt at anvende armslængdeprincippet (transfer pricing) mellem
de koncernselskaber, hvis indkomster konsolideres.
Dog bemærkes, at selskaberne, for hvem CCCTB er frivillig, i det mindste i overgangsfasen
vil skulle benytte ressourcer til at beregne, hvorvidt det er optimalt at indgå i CCCTB. End-
videre vil de omfattede koncerner skulle registrere og selvangive de nødvendige oplysninger
til brug for fordelingen af indkomst, dvs. oplysninger om materielle aktiver, beskæftigelse
(antal ansatte og løn) og omsætning pr. land.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
En vedtagelse af forslaget skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Danmark.
8. Høring
Direktivforslaget blev den 8. november 2016 sendt i høring hos Advokatsamfundet, Ar-
bejderbevægelsens Erhvervsråd, Borger- og Retssikkerhedschefen, CEPOS, Cevea, Dan-
marks Rederiforening, Dansk Aktionærforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Danske
Advokater, DI, DVCA, Erhvervsstyrelsen – Team Effektiv Regulering, Finansrådet, For-
sikring & Pension, FSR – danske revisorer, IBIS, Kraka, KL, Landsskatteretten, Mellem-
folkeligt Samvirke, Realkreditforeningen, Realkreditrådet, Skatteankestyrelsen og SRF
Skattefaglig Forening. Der blev anmodet om bemærkninger senest den 7. december 2016.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Det forventes, at det kan blive vanskeligt af opnå enighed mellem alle medlemsstater om
såvel CCTB-forslaget som CCCTB-forslaget. For nogle lande vil det være væsentligt, at
CCTB kombineres med konsolidering i CCCTB-forslaget. Andre lande er derimod betæn-
kelige ved konsolideringen og den foreslåede fordelingsnøgle. Hertil kommer, at landene
må forventes fortsat at have forskellige holdninger til udformningen af fordelingsnøglen.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen er som udgangspunkt positiv over for tiltag, der kan dæmme op for skatteund-
gåelse og udvanding af de enkelte landes skattegrundlag samt sikre fair selskabsbeskatning
og lige konkurrencevilkår for virksomheder i EU. Fastsættelse af skatter og afgifter vil fort-
Side 10 af 11
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 40: Grund- og nærhedsnotat vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabsskattegrundlag (CCCTB), KOM (2016) 0683 af 25. oktober 2016
1686554_0011.png
sat skulle fastholdes som et nationalt anliggende, og man bør på EU-plan være tilbagehol-
dende med harmoniseringsbestræbelser i forhold til, hvordan medlemslandenes skattelov-
givning indrettes. Det gælder særligt tiltag, som ligger udover, hvad der er nødvendigt for
en effektiv bekæmpelse af skatteundgåelse og skatteunddragelse.
CCCTB-forslaget om konsolideringen af selskabsskattegrundlaget betyder, at en virksom-
hed eller koncern, der opererer i flere europæiske lande, kun skal opgøre én samlet ind-
komst, og altså ikke opgøre en indkomst i hvert af de lande, som den opererer i. Det vil
kunne medføre fordele, bl.a. administrative lettelser for virksomhederne, men også visse
nye administrative byrder bl.a. som følge af opgørelsen af fordelingsnøglen.
Desuden vil visse dobbeltbeskatningssituationer og dobbelt-ikke-beskatningssituationer
formentligt kunne undgås. Muligheden for indkomstflytning ved at anvende priser og vil-
kår, der ikke er i overensstemmelse med armslængdeprincippet, forsvinder for så vidt angår
transaktioner mellem de konsoliderede selskaber. Der vil imidlertid forsat være mulighed
for sådan indkomstflytning til koncernselskaber uden for EU eller til associerede selskaber
inden for EU, som ikke er en del af den konsoliderede koncern. Endvidere vil der være
risiko for indkomstflytning ved at flytte f.eks. de materielle aktiver eller ansætte lavt lønnede
personer i lavskattelande. Det bør tilstræbes, at elementerne i fordelingsnøglen ikke kan
manipuleres med virkning for fordelingen.
Konsolideringen kræver, at man først bliver enige om en fælles selskabsskattebase. Der
henvises i den forbindelse til afsnittet om regeringens foreløbige generelle holdning i nota-
tet om CCTB-forslaget.
Det er et centralt hensyn for Danmark, at forslaget ikke fører til et betydeligt mindrepro-
venu.
Danmark vil endvidere have fokus på indretningen af det administrative system, således at
skatteadministrationen bliver effektiv og hensigtsmæssig for såvel landene som selskaberne.
I CCCTB’en vil hovedskattemyndigheden få hovedansvaret for ligningen og kontrollen
med den enkelte koncern. Det bør sikres, at der foretages en ensartet praksis og kontrolni-
veau i alle medlemslandene, således at der ikke opstår incitamenter til at placere det ultima-
tive moderselskab i EU i bestemte medlemslande som følge af disse landes praksis eller
kontrolniveau.
En endelig stillingtagen til CCTB-forslaget og CCCTB-forslaget afhænger af forslagenes
nærmere udformning efter forhandlingerne i Rådet.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Et samlenotat om sagen har den 4. november 2016 været forelagt for Folketingets Euro-
paudvalg forud for ECOFIN-mødet den 8. november 2016.
Side 11 af 11