SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 36
Offentligt

KAPITEL V

INDKOMST- OG

FORMUEFORDELING

V.1 Indledning

I dette kapitel gives der en beskrivelse af udviklingen i den

danske indkomst- og formuefordeling siden 1990.

Stigende

indkomstulighed i

OECD-landene

Indkomsterne i de vestlige lande er blevet mere ulige fordelt

gennem de seneste årtier. I OECD-landene ses en tydelig

tendens til, at indkomsterne i perioden siden 1990 er steget

mest i toppen af indkomstfordelingen og mindst i bunden,

jf. figur V.1.

Figur V.1

1990=100

135

130

125

120

115

110

105

100

1990

1995

2000

2005

2010

Indkomstudviklingen i OECD-området

1. decil

4. decil

5.-9. decil

10. decil

Anm.:

Kilde:

Indkomstfordelingen kan opdeles i 10 deciler, hvor eksempelvis

1. decil angiver de 10 pct. laveste indkomster, og 10. decil de

10 pct. højeste. Figuren viser den uvægtede gennemsnitlige di-

sponible husholdningsindkomst i 17 OECD-lande. Der er taget

højde for forskelle i husholdningernes størrelse.

OECD (2015).

Kapitlet er færdigredigeret den 26. september 2016.

203

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Udviklingen er

særlig markant i

USA

Endnu kraftigere har denne udvikling gjort sig gældende

allerøverst i indkomstfordelingen i USA. I 1990 opnåede de

højest tjenende 1 pct. godt 14 pct. af den samlede indkomst.

I 2013 var denne andel vokset til over 21 pct., jf. Saez

(2015). Samme udvikling gør sig gældende allerøverst i

indkomstfordelingen. Den andel af indkomsten, der gik til

top 1-promille, steg således fra godt 2 pct. i 1990 til næsten

5 pct. i 2013.

Også i Danmark er indkomstuligheden vokset, men er set i

en international sammenhæng fortsat lav. Blandt OECD-

landene, er det kun i Island og Norge, at indkomsten er me-

re ligeligt fordelt end i Danmark, jf. figur V.2.

Stigende, men

stadig lav,

ulighed i

Danmark

Figur V.2

Gini-koefficient

0.50

0.45

0.40

0.35

0.30

0.25

0.20

0.15

0.10

0.05

0.00

Ulighed i indkomster

NOR SVN CZE SVK LUX NLD DEU CHE KOR CAN AUS GRC LVA EST TUR MEX

ISL DNK FIN BEL AUT SWE HUN FRA POL IRL ITA PRT ESP GBR ISR USA CHL

Anm.:

Kilde:

Gini-koefficienten er beregnet på baggrund af den disponible

indkomst pr. person. Ved opgørelsen af den disponible ind-

komst, er der taget højde for forskelle i husholdningernes stør-

relse. I et samfund, hvor indkomsten er helt lige fordelt, er Gi-

ni-koefficienten lig nul. Se boks V.1 i afsnit V.2 for en nærmere

beskrivelse af Gini-koefficienten. Der er vist Gini-koefficienter

for 2013og 2014, alt efter om OECD har opgjort disse.

stats.oecd.org.

204

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.1 Indledning

Flere årsager til

stigende ulighed i

vesten

Der kan ikke fremføres nogen enkeltstående forklaring på

stigningen i indkomstuligheden i den vestlige verden. Ud-

viklingen er drevet af en lang række faktorer, der hver især

har ydet et bidrag.

Årsager til den stigende ulighed

Teknologisk

udvikling og

globalisering øger

lønforskelle …

En af de oftest fremførte forklaringer på den generelle ten-

dens til øget ulighed er såkaldt

skill-bias,

jf. eksempelvis

Goldin og Katz (2008). Begrebet dækker over, at den tekno-

logiske udvikling har ført til en stigning i efterspørgslen

efter højtuddannet i forhold til lavtuddannet arbejdskraft. En

forklaring på den vigende efterspørgsel efter lavtuddannet

arbejdskraft er, at de funktioner, som disse personer vareta-

ger relativt nemt kan erstattes af maskiner. Samtidig har

globaliseringen øget den internationale konkurrence, særligt

på områder hvor lavtuddannede er de mest udsatte. Samlet

set styrker disse kræfter lønforhandlingsstyrken blandt de

højtuddannede og svækker den blandt de lavtuddannede, og

som konsekvens heraf øges lønforskellene.

Den del af uligheden, der er drevet af en særligt høj vækst

blandt de allerhøjeste indkomster, kan skyldes, at teknologi

og globalisering af forskellige årsager især har øget efter-

spørgslen efter de allermest talentfulde inden for bestemte

områder – de såkaldte

superstars,

jf. Rosen (1981). Frem-

komsten af disse superstars, der kan opnå ekstremt høje

indkomster, forklares typisk som resultatet af såkaldte ska-

laeffekter, dvs. muligheden for at brede sit produkt ud til et

meget stort marked ved kun ganske små forøgelser af sin

arbejdsindsats. Eksempler herpå er musikere og sports-

udøvere, der grundlæggende udfører det samme arbejde,

hvad enten vedkommende har mange eller få tilhængere. Et

andet eksempel er fremkomsten af apps eller innovationer

indenfor sociale netværk, såsom Facebook. Hvis det lykkes

at opfinde et populært koncept, kan det hurtigt bredes ud og

opnå en altdominerende markedsandel og i sidste ende føre

til stor rigdom.

Hvis den enkeltes aflønning ikke afspejler produktivitet,

eksempelvis fordi der er usikkerhed omkring denne, kan

indretningen af skattesystemet potentielt også påvirke ulig-

Forklaringer på

stigende ulighed

drevet af de

allerhøjeste

indkomster

Højere ulighed

kan også afspejle

øget

rent seeking

205

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

heden i indkomster igennem en

rent seeking-effekt.

Dette

dækker eksempelvis over, at en lavere marginalskat for-

stærker den enkeltes tilskyndelse til at anvende ressourcer

på at forhandle højere lønninger eller andre typer af kom-

pensation hjem. En sådan effekt er formentlig vigtigst for

topledere og andre personer med høje indkomster, hvor en

væsentlig andel af indkomsten bestemmes igennem indivi-

duel forhandling.

Rent seeking

kan være vigtig

i praksis

Såfremt disse

rent seeking-effekter

er vigtige, betyder det, at

lavere marginalskatter kan øge før-skat arbejdsindkomster-

ne for nogle grupper, uden der samlet er blevet skabt mere

værdi i samfundet. Den eksisterende indkomst er blot blevet

fordelt på en anden måde. Piketty mfl. (2014) præsenterer

forskellige resultater, der indikerer, at

rent seeking

kan ud-

gøre en vigtig del af forklaringen på den øgede indkomst-

ulighed over de senere årtier. Eksempelvis er der ikke nogen

tegn på, at de lande, der i perioden siden 1960’erne har op-

levet de største fald i marginalskatterne for de højeste mar-

ginalskatter samtidig har haft højere økonomisk vækst end

de andre lande. Forskningen har imidlertid ikke kunnet do-

kumentere væsentlige

rent seeking-effekter

for højtlønnede i

Danmark, jf. oversigten i Tranæs mfl. (2006).

En stigende indkomstulighed, der opstår som følge af æn-

drede beskæftigelses- og lønforhold, kan desuden blive

forstærket af, hvordan kapitalindkomsten fordeles. Piketty

(2014) rejste stor debat om dette emne ved at forudsige, at

tendensen til, at formuer, og dermed kapitalindkomster,

vokser kraftigere end arbejdsindkomst, vil fortsætte i frem-

tiden.

Det bærende argument er, at realrenten i gennemsnit er stør-

re end den økonomiske vækstrate. Samtidig trækker det i

retning af øget formueulighed, at afkastgraden generelt er

større på store end på små formuer, jf. Andersen og Nielsen

(2016). I det omfang, at meget rige personer giver deres

formue videre til familiemedlemmer, eksempelvis i form af

arv, opstår en tendens til en stærkere og stærkere formue-

koncentration over tid. Andre sår imidlertid tvivl om dette

ræsonnement, herunder bl.a. Mankiw (2015). Han argumen-

terer, at væksten i formuerne over tid er lavere end realren-

Stigende forskelle

i kapital-

indkomster i

fremtiden?

Er væksten i

formuen større

end den generelle

økonomiske

vækst?

206

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.1 Indledning

ten, både fordi man løbende forbruger af sin formue, og

fordi formuen flere steder udsættes for beskatning. Herud-

over påpeger han, at formuekoncentrationen svækkes, hver

gang formuende personer finder samme med ikke-

formuende personer.

Forhold på

arbejdsmarkedet

De institutionelle rammer på arbejdsmarkedet kan desuden

spille en rolle, men her er resultaterne mindre entydige.

Generelt er de vestlige arbejdsmarkeder blevet dereguleret

de seneste årtier, ligesom fagforeningernes medlemstal er

faldet. Dette kunne forventes at føre til større ulighed, og

størsteparten af de empiriske forskningsresultater tyder om

noget på, at liberaliseringerne af arbejdsmarkederne har

trukket i retning af at øge uligheden, jf. eksempelvis Dabla-

Norris mfl. (2015).

Afvejning mellem effektivitet og fordeling

De ovenstående forklaringer på den stigende indkomst-

ulighed har det til fælles, at de i væsentlig grad er drevet af

markedsmæssige forhold, og at de ikke direkte kan tolkes

som resultatet af en bevidst fordelingspolitisk strategi.

Økonomisk

politik har

øget uligheden

Flere lande har imidlertid de seneste årtier ført en politik på

skatte- og overførselsområdet, der fører til mindre omforde-

ling, herunder bl.a. USA og Sverige, jf. Andersen og Mai-

bom (2016). Samme tendens spores i Danmark, hvor den

økonomiske politik de seneste år har fokuseret meget på at

øge arbejdsudbuddet. Dette er bl.a. sket ved at styrke inci-

tamentet til at deltage på arbejdsmarkedet ved at indføre et

beskæftigelsesfradrag og ved generelt at reducere de sociale

ydelser for personer udenfor arbejdsmarkedet. Herudover er

marginalskatterne for mellem- og højindkomstgrupperne

reduceret, hvilket har haft til formål at forøge arbejdstiden.

Sådanne tiltag, der øger arbejdsudbuddet, sker på bekost-

ning af ligheden i indkomstfordelingen.

I praksis indebærer indgreb på skatte- og overførselsområ-

det næsten altid en afvejning mellem den økonomiske effek-

tivitet på den ene side og fordelingen af indkomsterne på

den anden. Begge dele kan betragtes som samfundsøkono-

miske goder, jf. bl.a. Jones og Klenow (2016). Afvejningen

Afvejning mellem

effektivitet og

fordeling er et

politisk valg

207

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

mellem økonomisk effektivitet og lighed er i sidste ende et

politisk valg.

Bør udfald eller

muligheder

lægges til grund?

Dette politiske valg vil typisk tage afsæt i en vurdering af,

hvilken grad af ulighed, der findes “acceptabel”. Rimelig-

heden kan tage udgangspunkt i såvel de

udfald

som de

mu-

ligheder,

borgerne står overfor. Hvis det er indkomstforde-

lingen der lægges til grund for vurderingen, har man baseret

sig på udfaldet.

Når man tager udgangspunkt i udfaldet, ses der bort fra, at

personerne gennem deres frivillige valg kan have påvirket

udfaldet. En person, der frivilligt vælger at bruge en relativt

stor andel af sin samlede tid på fritid, vil alt andet lige stå

tilbage med en lavere disponibel indkomst end en ellers

identisk person, der i stedet vælger at bruge en forholds-

mæssig stor andel af sin tid på at arbejde. Den første person

kan imidlertid ikke karakteriseres som ringere stillet. Han

eller hun har blot anbragt sig selv i en situation med en lave-

re disponibel indkomst, fordi vedkommende har relativt

stærke præferencer for fritid.

En anden vigtig dimension i diskussionen er, hvorvidt lig-

heden i indkomstfordelingen skal vurderes på baggrund af

et øjebliksbillede eller ses over et livsperspektiv. Et eksem-

pel er en studerende på en lang videregående uddannelse,

der i et øjebliksbillede har en lav indkomst, men i et livsper-

spektiv har udsigt til en høj indkomst. Personen befinder sig

nederst i indkomstfordelingen i øjebliksbilledet, men i top-

pen i livsperspektivet.

Analyserne og deres formål

Formål

Formålet med analyserne i dette kapitel er at give et over-

blik over de seneste årtiers udvikling i den danske ind-

komstfordeling. Herudover berører kapitlet udviklingen i

formuefordelingen.

Analyserne gør ikke forsøg på at identificere de underlig-

gende strukturelle årsager til udviklingen i uligheden, jf. de

nævnte teorier ovenfor. Derimod foretages en opsplitning af

udviklingen i indkomstfordelingen i arbejdsindkomster,

Indkomsten

fortæller ikke

altid hele

historien om de

økonomiske

muligheder

Ligheden kan

vurderes som et

øjebliksbillede

eller over et

livsforløb

Afdækning af

kilder til årsagen

208

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.2 Udviklingen i indkomstfordelingen

kapitalindkomster, indkomstoverførsler og ændringer i skat-

tesystemet. Herudover ses der på i hvilket omfang ændrin-

ger i befolkningens sammensætning har påvirket udviklin-

gen.

Kapitlets

struktur

I afsnit V.2 præsenteres udviklingen i den danske indkomst-

fordeling. I afsnit V.3 foretages en dekomponering af udvik-

lingen i den disponible indkomst, og i afsnit V.4 ses der

nærmere på fordelingen af formuerne. I afsnit V.5 præsente-

res en sammenfatning og vurdering af resultaterne.

V.2 Udviklingen i indkomstfordelingen

I dette afsnit beskrives udviklingen i indkomstuligheden

over de seneste 25 år. Indkomstuligheden er steget siden

1990, og uligheden er steget både i toppen og bunden af

indkomstfordelingen. Personer med de højeste indkomster

har en større andel af de samlede indkomster, og der er sam-

tidigt kommet flere fattige. Det er særligt blandt personer

med tilknytning til arbejdsmarkedet, at uligheden er steget.

Indkomstulighed

Uligheden er

steget de sidste

25 år

Gini-koefficienten for den ækvivalerede disponible ind-

komst er 0,27 i 2014, hvilket er det højeste, den har været

de sidste 25 år, jf. figur V.3.

I 1990 var Gini-koefficienten

0,20, og den har med mindre udsving været støt stigende

siden. Gini-koefficienten giver et samlet mål for indkomst-

uligheden i en befolkning, og større indkomstulighed med-

fører større Gini-koefficient, jf. boks V.1.

Uligheden var dog betydeligt højere i starten af 1900-tallet, end

den er i dag, jf. Atkinson og Søgaard (2016).

209

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Figur V.3

Gini-koefficient

0.35

0.30

0.25

0.20

0.15

0.10

0.05

0.00

1990

Indkomstulighed

1994

1998

2002

2006

2010

2014

Anm.:

Kilde:

Beregningen er lavet på den ækvivalerede disponible indkomst.

Gini-koefficienten afviger fra den i figur V.2 i afsnit V.1 på

grund af, at De Økonomiske Råd og OECD bruger forskellige

metoder til opgørelse af indkomst, jf. boks V.2.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Forventet

indkomstforskel

på ca. 60.000 kr.

Gini-koefficienten kan opfattes som den forventede ind-

komstforskel mellem to vikårligt valgte personer i befolk-

ningen som andel af gennemsnitsindkomsten, jf. Pyatt

(1976). I 2014 er den gennemsnitlige ækvivalerede dispo-

nible indkomst 220.000 kr., og udvælges to tilfældige per-

soner i befolkningen vil den forventede forskel på deres

indkomster således være 220.000•0,27=59.400 kr. Hvis

Gini-koefficienten havde været 0,20 som i 1990, havde den

forventede forskel været 44.000 kr.

Dette afsnit har fokus på ækvivalerede disponible indkom-

ster, idet den disponibel indkomst afspejler det beløb, den

enkelte har til rådighed til forbrug, jf. boks V.2.

210

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.2 Udviklingen i indkomstfordelingen

Boks V.1

Beregningen af Gini-koefficienten

Gini-koefficienten er et mål for ulighed og beregnes ved hjælp af en Lorenz-

kurve. Lorenz-kurven opgøres ved at opstille alle personer efter størrelsen af deres

indkomst. Derefter beregnes den andel af den samlede indkomst, hver person og

alle personer med lavere indkomster end vedkommende tilsammen tjener. For ek-

sempel angiver den 10. percentil (1. decil) den indkomstandel, som de 10 pct. af

befolkningen med de laveste indkomster har tilsammen. I en befolkning med

fuldstændig lighed vil alle have samme indkomst, og x pct. af befolkningen vil

således have x pct. af den samlede indkomst. I figur A herunder viser den blå kur-

ve Lorenz-kurven for den helt lige fordeling, mens den brune er Lorenz-kurven

for den ækvivalerede disponible indkomst i Danmark i 2014. Gini-koefficienten

beregnes som arealet mellem den fatiske Lorenz-kurve og kurven for den helt lige

fordeling (arealet mellem den brune og den blå kurve) divideret med arealet under

kurven for den helt lige fordeling (arealet under den blå kurve).

Figur A

Lorenz-kurve. 2014.

Kummuleret andel af indkomsten

1.0

Fuldstændig lighed

Ækvivaleret disponibel indkomst

0.8

0.6

0.4

0.2

-0.0

-0.2

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

Kummuleret andel af befolkningen

0.8

0.9

Anm.:

Kilde:

Se boks V.2 for definition af ækvivaleret disponibel ind-

komst.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

211

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Boks V.2

Indkomstdefinitioner og - afgrænsninger

I analyserne af indkomstforskelle anvendes følgende begreber:

Disponibel indkomst:

Summen af arbejds-, kapital- og overførselsindkomster

samt udbetaling af private og arbejdsgiveradministrerede pensioner minus

personlige skatter inklusive ejendomsværdiskatter

Arbejdsindkomst:

Lønindkomst (3) plus overskud af egen virksomhed

Lønindkomst:

Skattepligtig løn inkl. frynsegoder, skattefri løn, jubilæums- og

fratrædelsesgodtgørelser samt værdi af aktieoptioner, løn under sygdom og

honorar for bestyrelsesarbejde, og ekskl. pensionsindbetalinger.

Kapitalindkomst:

Realiserede kapitalindkomster og den økonomiske leje-

værdi af egen bolig

Overførselsindkomst:

Offentlige indkomstoverførsler som f.eks. kontant-

hjælp, offentlige pensioner, dagpenge og børnefamilieydelse

Den økonomiske lejeværdi indgår i boligejernes kapitalindkomst. Herved opgøres

den disponible indkomst både for ejere og lejere før udgifter til bolig. Lejeværdi-

en er opgjort i overensstemmelse med Danmarks Statistiks definition ved at be-

regne, hvad en bolig ville koste i årlig husleje, hvis den skulle have været lejet i

stedet for at være ejet. Denne opgørelse tager ikke højde for kapitalgevinster, men

indeholder vedligeholdelsesudgifter ved at eje en bolig. I boks V.7 i afsnit V.3

diskuteres betydningen af definitionen af lejeværdi af egen bolig for den beregne-

de indkomstulighed.

For at gøre indkomsterne og dermed forbrugsmulighederne sammenlignelige på

tværs af familier med forskellig størrelse korrigeres hver families indkomst med

den såkaldte ækvivaleringsfaktor. Alle indkomstbegreber ækvivaleres indenfor

familien ved at dividere familiens samlede indkomst med ækvivaleringsfaktoren

beregnet som

antallet af voksne 0,6 • antallet af børn

. Hver enkelt per-

son i husholdningen får tildelt en indkomst, der er lig husstandens samlede ind-

komst divideret med ækvivaleringsfaktoren. Det betyder, at fordelingen af den

ækvivalerede indkomst er mere lige end fordelingen af den personlige indkomst.

For en enlig er ækvivaleringsfaktoren 1, mens den for en familie med to voksne er

1,74, og for en familie med to voksne og to børn er den 2,54. Den her anvendte

ækvivaleringsfaktor tager afsæt i Danmarks Statistiks forbrugsundersøgelse, stan-

dardbudgetter fra Forbrugerrådet og det danske system af offentlige indkomst-

overførsler, jf. Jørgensen (2001).

212

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.2 Udviklingen i indkomstfordelingen

Boks V.2

Indkomstdefinitioner og - afgrænsninger, fortsat

Hvor andet ikke er angivet, omfatter analyserne i dette kapitel personer over 17

år, der indgår i familier, hvor:



mindst en person er kategoriseret som voksen

alle voksne i familien er fyldt 18 år ultimo året

alle voksne bor i Danmark både primo og ultimo året og har ikke været ud-

vandret i løbet af året

alle voksne er fuldt skattepligtige i Danmark

familiens samlede disponible indkomst er forskellig fra nul og består af an-

det end den grønne check

Det er dog valgt at udelade familier, hvis samlede indkomst er nul eller lig den

grønne check, da det vurderes, at disse familier/personer enten reelt er forsørget af

andre, slet ikke opholder sig i Danmark, eller at der er mangelfulde oplysninger

om deres indkomst. I 2014 er der 18.000 personer i denne kategori, hvilket svarer

til 0,4 pct. af analysepopulationen.

Definitionen af indkomstbegreber, ækvivaleringsfaktor og analysepopulation har

indflydelse på den beregnede ulighed. Andre institutioner bruger andre definitio-

ner, og de beregnede Gini-koefficienter vil derfor afvige. Eksempelvis anvender

Eurostat et indkomstbegreb, der ikke inkluderer lejeværdi af egen bolig, og opgø-

relsen er baseret på både registerdata og survey for en stikprøve af den danske be-

folkning, jf. Danmarks Statistik (2013). OECD bruger registerdata for Danmark,

men inkluderer ikke lejeværdi af egen bolig eller renteudgifter i indkomstopgørel-

sen. Derudover bruger både Eurostat og OECD en anden ækvivaleringsfaktor end

den her anvendte. Danmarks Statistik og Lovmodellen bruger ligeledes en anden

ækvivaleringsfaktor, mens Lovmodellen desuden bruger en anden definition af

lejeværdi af egen bolig, end den her anvendte. Alle de nævnte institutioner finder

dog, at indkomstuligheden er steget i Danmark.

Analyserne i dette afsnit måler udviklingen i uligheden fra 1990 til 2014, idet de

tilgængelige data i denne periode vurderes at være nogenlunde konsistente.

213

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Indkomstspredning i bunden og i toppen

Uligheden er

steget både i

bunden og i

toppen

Den stigende indkomstulighed målt ved Gini-koefficienten

skyldes både øget ulighed i bunden og i toppen af indkomst-

fordelingen. Uligheden i den nedre del af indkomstfordelin-

gen er målt ved forholdet mellem medianen og 10. percen-

til, mens uligheden i øvre del er målt ved forholdet mellem

90. percentil og medianen. Bortset fra mindre udsving har

uligheden i både den nedre og øvre del af indkomstfordelin-

gen været stigende siden 1990’erne, jf. figur V.4. Uligheden

i den øvre del af indkomstfordelingen er dog steget mere

end uligheden i den nedre del de seneste 25 år.

Figur V.4

Forhold

2.00

1.90

1.80

1.70

1.60

1.50

1.40

1.30

1.20

1990

Uligheden i nedre og øvre del af indkomst-

fordelingen

Nedre

Øvre

Gini-koefficient (h. akse)

Gini-koefficient

0.32

0.28

0.24

0.20

0.16

0.12

0.08

0.04

1994

1998

2002

2006

2010

2014

0.00

Anm.:

Kilde:

Nedre svarer til medianen/10. percentil, og øvre svarer til 90.

percentil/medianen. Beregningen er lavet på den ækvivalerede

disponible indkomst.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

I det følgende undersøges henholdsvis topindkomsterne og

personer i fattigdom nærmere.

214

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.2 Udviklingen i indkomstfordelingen

De højeste indkomster

Topindkom-

sternes andel af

den samlede

indkomst er

steget

Over de seneste 25 år har de højeste indkomster udgjort en

stigende andel af den samlede disponible indkomst, jf. figur

V.5. Stigningen i topindkomsternes andel af den samlede

indkomst er sket nogenlunde jævnt over perioden. Blandt de

allerhøjeste indkomster var der dog et midlertidigt fald un-

der den forrige lavkonjunktur i 2002-2004 og igen i starten

af den seneste lavkonjunktur i 2008/2009.

Gruppen af personer, der ligger i 90.-95. percentil i ind-

komstfordelingen, har siden 1990 øget deres andel af den

samlede disponible indkomst fra 7,5 pct. til 8,3 pct. Det

svarer til en stigning på 10 pct. Gruppen af personer, der

ligger i 95.-99. percentil har øget deres andel af den samlede

indkomst med 20 pct. Men det er især dem med de allerhø-

jeste indkomster, der har øget deres andel af den samlede

disponible indkomst. Promillen med de højeste indkomster

har i løbet af de sidste 25 år mere end tredoblet deres andel

af de samlede indkomster fra 0,5 pct. til 1,6 pct.

Den øverste

promille har 1,6

pct. af

indkomsten

Figur V.5

Pct.

1990

P90-95

Topindkomsternes andel af indkomsten

P95-99

P99-99,9

P99,9-100

1994

1998

2002

2006

2010

2014

Anm.:

Kilde:

Beregningen er foretaget på den ækvivalerede disponible ind-

komst.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

215

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Personer i fattigdom

Stigende antal

fattige…

Ekspertudvalget om fattigdom (2013) anbefaler, at økono-

misk fattige som udgangspunkt defineres som personer, der

har en ækvivaleret disponibel indkomst, som er under 50

pct. af medianindkomsten, jf. boks V.3. Med denne fattig-

doms-definition har antallet af fattige været stigende siden

midten af 2000’erne. I perioden 1999 til 2005 lå antallet af

fattige voksne nogenlunde stabilt omkring 19.000, men

siden da er antallet af fattige steget hvert år, så der i 2014

var 39.400 fattige voksne, jf. figur V.6. Udviklingen i ande-

len af fattige i den voksne befolkning følger udviklingen i

antal fattige, og i 2014 var knap 1 pct. af de voksne fattige.

Figur V.6

Personer

45000

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

1999

2001

Fattige voksne

Forhold

0.90

0.80

0.70

0.60

0.50

0.40

0.30

0.20

0.10

2003

2005

2007

2009

2011

2013

0.00

Figur V.7

0.012

0.010

0.008

0.006

0.004

0.002

0.000

1999

2001

Sen-indeks

PGI

Fattigdomsmål

Antal fattige

Fattiges gns. indk. ift. fattigsdomsgrænsen (h. akse)

2003

2005

2007

2009

2011

2013

Anm.:

Kilde:

For at opgørelsen kan være sammenlignelig over tid, indgår gæld til det offentlige ikke i

formueopgørelsen. For definition af fattige se boks V.3 og for definition af Sen-indeks og

PGI se boks V.4.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

…men de fattige

er ikke blevet

fattigere

Der var et markant dyk i forholdet mellem de fattiges gen-

nemsnitsindkomst og fattigdomsgrænsen i perioden 2008-

12, men fra 2013 er den oppe på samme niveau som før

finanskrisen.

I forhold til den øvrige befolkning er de fatti-

ge i gennemsnit således nogenlunde lige så fattige i 2014,

som de var i starten af 2000’erne.

Faldet i de fattiges gennemsnitsindkomst skyldes primært, at der

er relativt mange med negative indkomster i disse år.

Gini-koefficienten blandt de fattige steg ligeledes markant i

perioden 2008-2012, mens den ligger på nogenlunde samme ni-

veau i 2013-14 og 1999-2007.

216

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.2 Udviklingen i indkomstfordelingen

Sen-indekset og

PGI er også

steget

Poverty Gap Indekset (PGI) beskriver på en gang antallet af

fattige og graden af fattigdom, mens Sen-indekset desuden

tager højde for uligheden blandt de fattige, jf. boks V.4.

Hvis flere bliver fattige, eller de fattige bliver relativt dårli-

gere stillet vil de to indeks alt andet lige stige. Desuden vil

Sen-indekset alt andet lige stige, hvis uligheden blandt de

fattige stiger. Både PGI og Sen-indekset steg markant i

2008 og 2009 for derefter at falde igen, jf. figur V.7. Stig-

ningen i 2008 og 2009 afspejler det markante fald i gen-

nemsnitsindkomsten blandt de fattige i de år. Fra 2013 og

frem er afstanden mellem de fattiges gennemsnitsindkomst

og fattigdomsgrænsen igen oppe på nogenlunde samme

niveau som før finanskrisen, men både PGI og Sen-indekset

er højere end før krisen. Dette afspejler primært, at flere er

blevet fattige.

217

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Boks V.3

Definition af fattigdom

Fattige defineres her som personer, der opfylder følgende:



Den ækvivalerede disponible indkomst er under 50 pct. af medianen for de

disponible indkomster i befolkningen tre år i træk

Familiens formue er under 100.000 kr. pr. voksen (2010-niveau). Pensions-

formuer medregnes ikke

Personen er ikke uddannelsessøgende eller i husstand med uddannelses-

søgende over 17 år

Formue giver ligesom indkomst forbrugsmuligheder, og derfor defineres man kun

som fattig, hvis man har en formue under formuegrænsen. Formuegrænsen på

100.000 kr. svarer nogenlunde til 50 pct. af medianen for de disponible indkom-

ster.

Der ses bort fra studerende, idet studerende som udgangspunkt har en lavere ind-

komst i en periode med forventningen om senere at kunne øge deres indkomst

som følge af de kvalifikationer, som uddannelsen medfører. Da indkomsten opgø-

res på familieniveau, ses også bort fra personer, der bor sammen med personer

under uddannelse.

Den anvendte fattigdomsdefinition blev anbefalet af Ekspertudvalgte om fattig-

dom (2013). Ekspertudvalgets forslag blev gjort til den officielle fattigdoms-

grænse i 2013, men blev afskaffet som officielt begreb efter regeringsskiftet i

2015. OECD og Eurostat anvender andre lignende fattigdomsdefinitioner, men

også med disse definitioner vil antallet af fattige i Danmark være stigende. OECD

definerer fattige som personer med en indkomst på under 50 pct. af medianind-

komsten, mens Eurostat definerer fattigdomsgrænsen som 60 pct. af medianen.

Ligesom her undersøger OECD indkomsten tre år i træk, mens Eurostat undersø-

ger indkomsten i tre ud af fire år. Indkomstbegrebet i denne opgørelse af fattige

adskiller sig fra det, OECD og Eurostat anvender, jf. boks V.2.

218

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.2 Udviklingen i indkomstfordelingen

Boks V.4

PGI og Sen-indekset

Poverty gap indekset (PGI) beskriver på en gang antallet af fattige og graden af

fattigdom. PGI undersøger forskellen mellem den gennemsnitlige indkomst blandt

de fattige og fattigdomsgrænsen. Det er defineret som:

hvor

er antallet af fattige,

er antallet af personer i befolkningen,

er fattig-

domsgrænsen og er de fattiges gennemsnitlige indkomst.

Sen-indekset tager både hensyn til antal fattige, graden af fattigdom og uligheden

blandt fattige, jf. Sen (1976). Uligheden måles ved hjælp af Gini-koefficienten for

indkomst blandt de fattige. Sen-indekset er det vægtede gennemsnit af andelen af

fattige og PGI, hvor vægten på antallet af fattige er Gini-koefficienten blandt de

fattige:

Sen-indekset

hvor

er Gini-indekset for indkomst blandt de fattige,

er antallet af fattige,

er antallet af personer i befolkningen, og

PGI

er som angivet ovenfor.

Hvilken gruppe er uligheden steget for?

Uligheds-

stigningen

skyldes øget

ulighed blandt

dem med

arbejdsindkomst

Både gruppen med og gruppen uden en arbejdsindkomst har

haft en stigende gennemsnitsindkomst de seneste 25 år, men

gennemsnitsindkomsten er steget cirka 10 pct.point mere for

personer med en arbejdsindkomst, hvilket har øget ulighe-

den mellem de to grupper. Uligheden indenfor hver af de to

grupper er dog så stor, at forskellen mellem de to grupper

kun bidrager lidt til den samlede ulighed. Derudover er

uligheden blandt dem med arbejdsindkomst steget betyde-

ligt mere end uligheden mellem grupperne. Størstedelen af

stigningen i uligheden i den ækvivalerede disponible ind-

komst de seneste 25 år skyldes således, at uligheden blandt

personer med tilknytning til arbejdsmarkedet er steget, jf.

219

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

figur V.8. Uligheden blandt personer uden arbejdsindkomst

er også steget, men i langt mindre grad.

Figur V.8

Theils T

0.22

0.20

0.18

0.16

0.14

0.12

0.10

0.08

0.06

0.04

0.02

0.00

1990

Indkomstulighed

Samlet ulighed i befolkningen

Ulighed blandt dem med arbejdsindkomst

Ulighed blandt dem uden arbejdsindkomst

Ulighed mellem de to grupper

1994

1998

2002

2006

2010

2014

Anm.:

Kilde:

Gruppen af personer med en arbejdsindkomst består af alle

personer, der indgår i en husstand, hvor mindst en person har en

arbejdsindkomst. I alle år udgør personer med en arbejds-

indkomst godt tre ud af fire. Se boks V.4 for metoden bag de-

komponeringen. Beregningen er foretaget for den ækvivalerede

disponible indkomst.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Ulighed for

forskellige

befolknings-

grupper

Theil-indekset er ligesom Gini-koefficienten et summarisk

mål for ulighed, og øget ulighed medfører et højere Theil-

indeks, jf. boks V.5. Ligesom Gini-koefficienten har Theil-

indekset været stigende de sidste 25 år. Theil-indekset kan i

modsætning til Gini-koefficienten dekomponeres, så det er

muligt at vurdere, hvor stor en del af den samlede ulighed i

befolkningen, der skyldes forskelle henholdsvis mellem og

indenfor undergrupper i befolkningen. Den samlede ulighed

består af uligheden mellem grupperne plus en vægtet sum af

uligheden indenfor de enkelte grupper.

Studerende indgår i denne analyse, men konklusionen er den

samme, hvis studerende udelades.

220

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.2 Udviklingen i indkomstfordelingen

Boks V.5

Theil-indekset og dekomponering

Theil-indekset er ligesom Gini-koefficienten et summarisk mål for uligheden og

beregnes ved hjælp af følgende formel:

∑

hvor

er antallet af personer i befolkningen,

er person

i’s

indkomst, og er

den gennemsnitlige indkomst i befolkningen, jf. Theil (1967). En af fordelene ved

Theil-indekset er, at det kan additivt dekomponeres, sådan at det er muligt at vur-

dere, hvor stor en del af den samlede ulighed i befolkningen, der skyldes forskelle

henholdsvis mellem og indenfor undergrupper i befolkningen. Denne type de-

komponering er det ikke muligt at foretage af Gini-koefficienten, jf. Shorrocks

(1980). En ulempe ved Theil-indekset er, at det kun kan beregnes på baggrund af

positive indkomster.

Dekomponeringen af Theil-indekset deler den samlede ulighed op i en del, der

består af uligheden mellem grupperne og en del, der udtrykker uligheden indenfor

de enkelte grupper. Uligheden indenfor grupperne beregnes som en vægtet sum

af uligheden indenfor de enkelte grupper (målt ved Theil-indekset for gruppen),

hvor den enkelte gruppes vægt er gruppens andel af den samlede indkomst. De-

komponeringen kan opskrives på denne måde:

∑

hvor

er uligheden i hele samfundet, som er delt op i

grupper, er gruppe

i’s

andel af samfundets samlede indkomst, er gennemsnitsindkomsten i gruppe

gennemsnitsindkomsten i hele samfundet, og

er uligheden i gruppe

Første led på højresiden af ligningen måler bidraget fra uligheden mellem grup-

perne, og anden led måler bidraget fra uligheden indenfor grupperne.

221

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

V.3 Indkomsttypernes ændrede rolle i ind-

komstfordelingen

I dette afsnit diskuteres det, hvad der har drevet de sidste 25

år stigende ulighed. Afsnittet indledes med en opgørelse af

udviklingen i indkomstuligheden, og det beskrives kort,

hvor meget de enkelte indkomsttyper har bidraget til udvik-

lingen. Dernæst undersøges de enkelte indkomsttypers bi-

drag til udviklingen nærmere, og det diskuteres, i hvilken

udstrækning de enkelte indkomsttyper samlet set bidrager til

større eller mindre ulighed i dag end tidligere. Afsnittet

afrundes med en analyse af befolkningssammensætningens

betydning for uligheden.

Afsnittet konkluderer, at udviklingen i både kapital- og

arbejdsindkomster har haft betydning for den stigende ulig-

hed, og at overførselsindkomsterne ikke spiller samme lig-

hedsskabende rolle som tidligere. Endvidere vises det i af-

snittet, at ændringer i befolkningssammensætningen via

flere ældre, flere indvandrere og et højere uddannelsesni-

veau har bidraget til større ulighed.

Opgørelse af udviklingen i uligheden

Indkomsttyperne

indgår forskelligt

i opgørelsen af

uligheden

Som beskrevet i afsnit V.3 steg uligheden målt ved Gini-

koefficienten med lidt mere end 0,06 fra knap 0,21 i 1994 til

0,27 i 2014. Den ækvivalerede disponible indkomst består

af forskellige indkomstkomponenter, der hver især har truk-

ket udviklingen i retning af større eller mindre ulighed i

indkomstfordeling. I dette afsnit dekomponeres udviklingen

i Gini-koefficienten, så det kan bestemmes, hvor stor en del

af den samlede stigning uligheden, der kan tilskrives de

enkelte indkomsttypers ændrede rolle i indkomstudjævnin-

gen. Analyserne i dette afsnit har fokus på perioden 1994-

2014.

Starttidspunktet er valgt, da overførselsindkomsterne, der tidlige-

re havde været skattefrie, blev gjort skattepligtige og samtidigt

forhøjet i 1994.

222

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.3 Indkomsttypernes ændrede rolle i indkomstfordelingen

Påvirkning

gennem andel og

fordeling

De enkelte indkomsttypers bidrag til stigningen i Gini-

koefficienten for den disponible indkomst kan opdeles i to

dele, jf. boks V.6:



Mindre af en

lighedsskabende

indkomsttype

øger uligheden

Et bidrag fra ændringer i indkomsttypens andel af

den samlede indkomst

Et bidrag fra ændringer i fordelingen af indkomstty-

pen

Det første bidrag vedrører ændringer i indkomstandelen.

Effekten af en stigning i en indkomsttypes andel afhænger

af, om den pågældende indkomsttype i udgangspunktet

virker indkomstudjævnende (som f.eks. overførselsindkom-

ster), eller om den i udgangspunktet er ulige fordelt til for-

del for dem med de højeste indkomster (som f.eks. kapital-

indkomst). En stigning i overførselsindkomsternes andel af

den samlede indkomst vil alt andet lige bidrage til større

lighed, mens en stigning i kapitalindkomsterne alt andet lige

vil bidrage til større ulighed.

Det andet bidrag vedrører ændringer i fordelingen af ind-

komsttypen. Hvis fordelingen af en indkomsttype, der i

forvejen i høj grad tilfalder dem med højeste indkomster

(som f.eks. kapitalindkomster), ændres, så den i (endnu)

højere grad tilfalder dem med de høje indkomster, vil det

bidrage til at øge den samlede ulighed. Omvendt vil en mål-

retning af indkomstoverførslerne, sådan at de i (endnu) hø-

jere grad gives til personer med lav indkomst, bidrage til at

reducere uligheden. I begge tilfælde øges koncentrationen af

indkomsttypen, men effekten på den samlede ulighed af-

hænger af, om den betragtede indkomsttype i udgangspunk-

tet har en positiv eller negativ sammenhæng med den di-

sponible indkomst.

Dekomponeringen kan opfattes som et slags regnskabsmæs-

sig opgørelse over ulighed, hvor udviklingen i uligheden i

den disponible indkomst opsplittes i bidrag fra en række

delkomponenter. I dekomponeringen fokuseres på udviklin-

gen i de observerede indkomster, som vil være påvirket af

en lang række forhold, herunder ændringer i skatte- og ind-

komstoverførselssystemet. Reformer på disse områder kan

have påvirket indkomsterne før skat, f.eks. fordi nogle per-

223

En mere ulige

fordeling af en

ulighedsskabende

indkomsttype

øger uligheden

Dekomponering

er en

regnskabsmæssig

opgørelse af de

enkelte indkomst-

komponenter

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

soner har ændret deres arbejdsindsats eller arbejdstid som

følge af ændrede regler. Ligeledes må selve løndannelsen på

arbejdsmarkedet forventes at blive påvirket af skatte- og

indkomstoverførselssystemet. Det er imidlertid ikke muligt,

at vurdere effekten af reformer på baggrund af den præsen-

terede dekomponering.

Kapital-, arbejds-

og overførsels-

indkomster har

bidraget til

stigningen

Dekomponeringen viser, at både kapital- og arbejdsindkom-

ster har bidraget til den stigende ulighed de sidste 20 år,

mens det samlede skattesystemet i højere grad og overfør-

selsindkomsterne i mindre grad bidrog til at reducere ulig-

heden i 2014 end 20 år tidligere, jf. tabel V.1. Kapital- og

arbejdsindkomsterne har hver bidraget med 0,025 til den

samlede stigning i Gini-koefficienten på 0,063, mens over-

førselsindkomsterne har bidraget med 0,032.

En væsentlig

del af grunden til, at indkomstoverførslerne har bidraget til

at øge uligheden er, at antallet af indkomstmodtagere er

faldet, herunder ikke mindst antallet af dagpengemodtagere.

Tabel V.1

Bidrag til ændringer i Gini-koefficienten fra 1994 til 2014

Bidrag fra

ændringer

i andel

0,021

-0,020

0,042

0,022

0,011

Bidrag fra

ændringer

i fordeling

0,004

0,046

-0,010

-0,031

-0,022

I alt

Kapitalindkomster

Arbejdsindkomster

Overførselsindkomster

Øvrige indkomster

Skat

I alt

Anm.:

Kilde:

0,025

0,032

-0,009

-0,011

0,063

Den enkelte indkomsttypes bidrag til uligheden kan opdeles i et bidrag fra ændringer i ind-

komsttypens andel og i et fra ændringer i indkomsttypens fordeling, jf. boks V.6.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Se Kjeldsen (2016) for mere detaljeret gennemgang af dekompo-

neringen af Gini-koefficienten.

224

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.3 Indkomsttypernes ændrede rolle i indkomstfordelingen

Skattesystemet

har dæmpet

stigningen

Skattesystemet har bidraget til at dæmpe stigningen i den

samlede indkomstulighed målt ved Gini-koefficienten med -

0,011. Den væsentligste årsag er, at indkomstskatterne i

udgangspunktet er progressive. Da bruttoindkomsten er

blevet mere ulige fordelt i perioden, bidrager skattesystemet

derfor til at dæmpe stigningen i uligheden. Dette er sket

selvom, der igennem de seneste 20 år er gennemført en

række skattereformer, der har gjort skattesystemet mindre

progressivt, og således har trukket i retning af større ulig-

hed.

I de følgende underafsnit belyses de enkelte indkomsttyper

og deres bidrag til den stigende ulighed nærmere. Afsættet

for analysen af de enkelte indkomsttyper er deres bidrag til

udviklingen i uligheden som vist i tabel V.1. Det vil blive

diskuteret, om det er ændringer i indkomsttypens andel eller

fordeling, der ligger bag indkomsttypens bidrag til den sam-

lede ulighed. Fokus er i alle afsnit på den overordnede ten-

dens i udviklingen og ikke på effekten af enkelte reformer.

Kategorien “øvrige indkomster” i tabel V.1 består af en

række indkomsttyper udenfor de nævnte kategorier. Da

gruppen består af mange forskellige mindre indkomsttyper,

undersøges deres bidrag til uligheden i den disponible ind-

komst ikke nærmere.

Dekomponering

afsæt for videre

analyse

225

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Boks V.6

Dekomponering af Gini-koefficienten

Den disponible indkomst (D) er summen af arbejdsindkomst (A), kapitalindkomst

(K), offentlige indkomstoverførsler (O) og øvrige indkomster (Ø) fratrukket di-

rekte skatter (S):

D=A+K+O+Ø-S

(1)

I beregningerne i dette afsnit dækker arbejdsindkomster over lønindkomster og

personlig indkomst fra selvstændig virksomhed. Overførselsindkomster dækker

over kontanthjælp, dagpenge, folkepension, SU, børnepenge, boligstøtte mv. Ka-

pitalindkomster dækker primært over renteindtægter, aktieindkomster og leje-

værdi af egen bolig fratrukket renteudgifter. Øvrige indkomster består af en række

andre indkomsttyper blandt andet af udbetaling af private og arbejdsgiveradmini-

strerede pensioner, der ikke umiddelbart passer ind i en af de øvrige indkomstka-

tegorier.

Gini-koefficienten kan dekomponeres, så det kan bestemmes, hvor stor en del af

den samlede indkomstulighed der kan tilskrives de forskellige indkomsttyper:

(2)

hvor

er Gini-koefficienten for den disponible indkomst og

er koncentrati-

onskoefficienten for indkomsttype

jf. Lerman og Yitzhaki (1985).

Koncentrationskoefficienten, , er et udtryk for, hvor (u)lige indkomsttypen er

fordelt, og hvordan indkomsttypen er korreleret med fordelingen af den samlede

disponible indkomst. Koncentrationskoefficienten for en given indkomsttype kan

beregnes som produktet af Gini-koefficienten for indkomsttypen og en “Gini-

korrelation” mellem fordelingen af den disponible indkomst og den givne ind-

komsttype. Jo mere ulige er indkomsttypen fordelt i forhold til fordelingen af den

disponible indkomst, jo højere vil koncentrationskoefficienten være.

En given indkomsttypes koncentrationskoefficient ændres, hvis indkomsttypen

bliver mere eller mindre ulige fordelt i forhold til fordelingen af den disponible

indkomst. Når en indkomsttypes andel af den disponible indkomst ændres, påvir-

ker det også bidraget fra de øvrige indkomsttyper, idet deres andel af den dispo-

nible indkomst ændres.

226

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.3 Indkomsttypernes ændrede rolle i indkomstfordelingen

Boks V.6

Dekomponering af Gini-koefficienten, fortsat

Med udgangspunkt udtrykket for Gini-koefficienten i ligning (2), kan indkomst-

type

k’s

bidrag til ændringen i Gini-koefficienten for den disponible indkomst

mellem år 1 og 2 beregnes som:

∆

(3)

hvor

er koncentrationskoefficienten for indkomsttype

i år

er Gini-

koefficienten for den disponible indkomst i år

er indkomsttype

k’s

andel af

den disponible indkomst i år

∆

er ændringen fra år 1 til år 2 i indkomsttype

k’s

andel af den disponible indkomst og

∆

er ændringen i indkomsttype

k’s

koncentrationskoefficient, jf. Hoffmann (2013). De enkelte indkomsttypers bidrag

til ændringen i perioden 1994-2014 beregnes i afsnittet som summen af den givne

indkomsttypes bidrag til de årlige ændringer i perioden.

Bidraget fra en given indkomsttype til udviklingen i den samlede ulighed kan alt-

så deles op i to dele. Første del vedrører bidraget fra ændringen i indkomsttypens

andel af disponibel indkomst,

∆

, mens den anden del vedrører ændringen i ind-

komsttypens fordeling udtrykt ved koncentrationskoefficienten,

∆

, jf. også tabel

V.1.

Kapitalindkomsternes bidrag til uligheden

Kapitalindkomst

har bidraget til

øget ulighed

Kapitalindkomsterne har i perioden 1994-2014 bidraget til

at øge uligheden, jf. tabel V.1. Det er primært en ændring i

kapitalindkomsternes andel af den samlede disponible ind-

komst, der ligger bag. Fordelingen af kapitalindkomsterne

har kun ændret sig lidt i perioden, og ændringerne i forde-

lingen af kapitalindkomsterne har kun haft lille betydning

for stigningen i uligheden i den disponible indkomst. I dette

afsnit undersøges kapitalindkomsternes andel af den samle-

de disponible indkomst nærmere.

Andelen af den samlede disponible indkomst, der kommer

fra kapitalindkomst, har været stigende de seneste 20 år, jf.

figur V.9. Det er særligt faldende renteudgifter, der har bi-

draget til stigningen i nettokapitalindkomsterne, men der har

også været et bidrag fra stigende aktieindkomster. Andelen

Stigende kapital-

indkomster…

227

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

af den samlede indkomst, der kommer fra lejeværdi af egen

bolig, har med den her anvendte definition ikke ændret sig

meget de sidste 20 år. Det er muligt at bruge andre definiti-

oner af lejeværdien af egen bolig, men det vurderes, at den

her anvendte er den mest retvisende, jf. boks V.7.

Figur V.9

Pct.

-5

-10

-15

1994

Kapitalindkomsternes andel af den samlede

indkomst

Lejeværdi af egen bolig

Øvrige kapitalindkomster

Kapitalindkomster i alt

Aktieindkomst

Renteudgifter

1998

2002

2006

2010

2014

Anm.:

Kilde:

Kapitalindkomsterne er ækvivaleret og opgjort i forhold til den

samlede ækvivalerede disponible indkomst. Kategorien “øvrig

kapitalindkomst” består blandt andet af rente- og lejeindtægter.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

…bidrager til

øget ulighed fordi

kapitalindkomst

er ulige fordelt

Kapitalindkomsterne er ulige fordelt, og det er primært per-

soner med høje disponible indkomster, der har kapital-

indkomster, jf. figur V.10. Kapitalindkomsterne er desuden

meget mere ulige fordelt end de ækvivalerede disponible

indkomster. En stigning i kapitalindkomsternes andel af de

samlede indkomster kommer derfor alt andet lige særligt

dem med de højeste disponible indkomster til gode, og der-

for øges uligheden i den disponible indkomst, når kapital-

indkomsterne stiger.

Der er en række databrud i opgørelsen af aktieindkomster, men

opgørelsen er nogenlunde konsistent fra 2001 og frem. Beregnes

indkomsttypernes bidrag til den øgede Gini-koefficient alene for

perioden 2004-2014, har kapitalindkomsterne også ydet et væ-

sentligt bidrag, jf. Kjeldsen (2016).

228

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.3 Indkomsttypernes ændrede rolle i indkomstfordelingen

Figur V.10

Koncentrations- og Lorenzkurve. 2014.

Kummuleret andel af indkomsten

1.0

Kapitalindkomst

Disponibel indkomst

0.8

Fuldstændig lige fordeling

0.6

0.4

0.2

-0.0

-0.2

0.1

0.2

0.3

0.4

0.5

0.6

0.7

0.8

0.9

Kummuleret andel af befolkningen ordnet efter disponibel indkomst

Anm.:

Kilde:

Koncentrationskurven for kapitalindkomst fremkommer ved at

opstille alle personer efter deres disponible indkomst og bereg-

ne den kumulative andel af kapitalindkomsten. Beregningen af

Lorenz-kurven for den ækvivalerede disponible indkomst er be-

skrevet i boks V.1 i afsnit V.2.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Flere ældre

Der er de seneste 20 år blevet flere ældre, hvilket kan for-

klare en del af stigningen i de samlede kapitalindkomster.

Det skyldes, at ældre i gennemsnit har større kapitalind-

komster end yngre. I sidste underafsnit i dette afsnit vil

betydningen af ændringer i befolkningssammensætningen

for stigningen i uligheden i den disponible indkomst blive

belyst nærmere.

Kapitalindkomsterne hænger i høj grad sammen med udvik-

lingen i formuerne. I afsnit V.4 belyses formuefordelingen

nærmere.

Kapitalindkomst

er afkast af

formue

229

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Boks V.7

Definition af lejeværdi af egen bolig

Lejeværdien af egen bolig er i analyserne i dette kapitel opgjort med udgangs-

punkt i, hvad en bolig ville koste i årlig husleje, hvis beboeren have lejet i stedet

for ejet. Beregningen er foretaget af Danmarks Statistik, som bruger samme defi-

nition af lejeværdien. I tidligere analyser fra De Økonomiske Råd blev lejeværdi-

en beregnet ud fra kapitalomkostningen ved ejerboligen i form af renten på real-

kreditobligationer det pågældende år og ejendomsværdien. Ved den opgørelses-

metode kan der være relativt stor variation i lejeværdien fra år til år på grund af

ændringer i renten. Desuden medfører den meget lave rente de seneste år, hvad

der kan betragtes som en urealistisk lav lejeværdi, fordi de lave renter ikke er ble-

vet afspejlet i tilsvarende højere boligpriser. Ministeriernes lovmodel definerer

lejeværdien af egen bolig som ejendomsværdien gange en fast rente på 4 pct.

Såvel uligheden i et givet år som udviklingen i uligheden vil blive påvirket af de-

finitionen af lejeværdien. Uanset om udviklingen i Gini-koefficienten for den

ækvivalerede disponible indkomst beregnes med Lovmodellens, De Økonomiske

Råds tidligere eller nuværende definition af lejeværdien af egen bolig, er ulighe-

den steget de sidste 25 år, jf. figur A. På grund af den relativt høje rente i starten

af 1990’erne og den relativt lave rente efter 2010 er stigningen i uligheden mindre

markant, når lejeværdien opgøres med den tidligere definition af lejeværdien.

Figur A

Ulighed ved alternative lejeværdidefinitio-

ner

Gini-koefficient

0.28

DØRs definition

DØRs tidligere definition

0.26

Lovmodellens definition

0.24

0.22

0.20

0.18

0.16

1990

1994

1998

2002

2006

2010

2014

Anm.:

Kilde:

Uligheden er beregnet for den ækvivalerede disponible

indkomst med tre alternative definitioner af lejeværdi af

egen bolig.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

230

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.3 Indkomsttypernes ændrede rolle i indkomstfordelingen

Arbejdsindkomsternes bidrag til uligheden

Arbejdsindkomst

bidrager til

stigende ulighed i

disponibel

indkomst

Udviklingen i arbejdsindkomsterne har ligesom udviklingen

i kapitalindkomsterne bidraget til stigningen i Gini-

koefficienten for den disponible indkomst mellem 1994 og

2014, jf. tabel V.1. Bidraget fra arbejdsindkomsterne til den

stigende ulighed skyldes, at arbejdsindkomsterne er blevet

mere ulige fordelt.

Bidraget til den stigende ulighed fra

fordelingen af arbejdsindkomsterne er delvist blevet mod-

virket af, at arbejdsindkomsternes andel af de samlede di-

sponible indkomster er blevet reduceret. Arbejdsindkom-

sterne er ulige fordelt til fordel for dem med de højeste dis-

ponible indkomster, og derfor vil et fald i arbejdsindkom-

sternes andel af den samlede disponible indkomst alt andet

lige trække i retning af større lighed. I dette underafsnit

belyses den stigende ulighed i arbejdsindkomsterne.

Fordelingen af arbejdsindkomster var nogenlunde stabil

frem til begyndelsen af 00’erne, men uligheden har siden

været stigende, jf. figur V.11. I perioden 1994-2000 lå Gini-

koefficienten for arbejdsindkomsterne for hele den voksne

befolkning omkring 0,50, men de senere år er uligheden i

arbejdsindkomsterne steget, så Gini-koefficienten i 2014 er

0,54. Stigningen er især synlig efter finanskrisen, hvor Gini-

koefficienten er steget med 0,03.

Stigende ulighed i

arbejdsindkomst

…

Det er ikke kun Gini-koefficienten for arbejdsindkomster, der er

steget, også korrelationen mellem arbejdsindkomsterne og forde-

lingen af den disponible indkomst er blevet større. Det er altså i

højere grad end tidligere dem med de højeste disponible indkom-

ster, der har de højeste arbejdsindkomster.

231

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Figur V.11

Gini-koefficient

0.60

Alle

0.55

0.50

0.45

0.40

0.35

0.30

1994

Ulighed i arbejdsindkomst

Alle med arbejdsindkomst

1998

2002

2006

2010

2014

Anm.:

Kilde:

Se boks V.2 i afsnit V.2 for definition af indkomstbegreber.

Arbejdsindkomsten er ækvivaleret, og gruppen af personer med

en arbejdsindkomst består således af alle personer, der indgår i

en husstand, hvor mindst en person har en arbejdsindkomst.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

.. på grund af

stigende ulighed

blandt dem med

arbejdsindkomst

En del af uligheden i arbejdsindkomster for hele befolknin-

gen skyldes, at nogle voksne personer ikke har en arbejds-

indkomst, eksempelvis pensionister. Fokuseres udelukkende

på personer med en arbejdsindkomst, er uligheden væsent-

ligt lavere. Gini-koefficienten for arbejdsindkomsten for

personer med en arbejdsindkomst lå nogenlunde stabilt

omkring 0,36, indtil årtusindeskiftet. Herefter har der været

en stigende tendens i uligheden i arbejdsindkomsten for

personer med en arbejdsindkomst, så Gini-koefficienten i

2014 var 0,39. Også for personer med en arbejdsindkomst

er det særligt efter finanskrisen, uligheden er steget. Stig-

ningen i uligheden i arbejdsindkomster for hele den voksne

befolkning afspejler således en stigende ulighed i arbejds-

indkomsten blandt dem med arbejdsindkomst.

Der ligger flere faktorer bag den øgede ulighed blandt dem

med en arbejdsindkomst. Et element bag den stigende ulig-

hed i arbejdsindkomsterne er, at antallet af studerende er

steget markant i perioden efter finanskrisen. Studerende har

ofte fritidsarbejde ved siden af deres studier, og studiejobs

giver en relativ lav månedsløn sammenlignet med et fuld-

Flere studerende

en del af

forklaringen

232

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.3 Indkomsttypernes ændrede rolle i indkomstfordelingen

tidsarbejde. Når flere har en relativt lav løn, vil uligheden i

arbejdsindkomsterne alt lige andet stige.

Loft over

indbetalinger på

ratepension en

anden

En anden væsentlig forklaring på den stigende ulighed i

arbejdsindkomsterne er indførslen af et loft over indbetalin-

ger på ratepensioner i 2010, jf. Økonomi- og Indenrigsmini-

steriet (2014). Loftet har medført, at personer, der tidligere

havde store indbetalinger på en arbejdsgiveradministreret

ratepension, i stedet får pengene udbetalt som arbejdsind-

komst. Det er typisk personer med høje lønninger, der tidli-

gere havde store pensionsindbetaling på ratepension, og

derfor har loftet øget uligheden i arbejdsindkomsterne. Ar-

bejdsindkomsterne indgår som en del af den disponible

indkomst, men det gør pensionsindbetalinger ikke, jf. boks

V.8, og derfor er den beregnede ulighed i den disponible

indkomst også steget som følge af loftet over indbetalinger-

ne på ratepension.

Det øgede antal studerende og loftet over indbetalingerne på

ratepension kan dog ikke forklare hele stigningen i ulighe-

den i arbejdsindkomsterne. Det er derfor naturligt at tilskri-

ve i hvert fald en del af den stigende ulighed i arbejdsind-

komster til større lønspredning. Uligheden i arbejdsindkom-

sterne er opgjort på baggrund af ækvivalerede arbejdsind-

komster, og derfor vil ændringer i familiemønstre også på-

virke uligheden. En eventuel større lønspredning kan skyl-

des ændringer i befolkningens sammensætning i forhold til

uddannelse, herkomst og/eller alder. Sidst i dette afsnit vil

betydningen af ændringer i befolkningssammensætningen

for uligheden blive belyst.

Men der er også

andre faktorer på

spil

233

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Boks V.8

Pensionsindbetalinger

Indbetalinger til pensionsopsparing indgår ikke i opgørelsen af den disponible

indkomst. Årsagen hertil er for det første, at pensionsindbetalinger i et givet år

ikke giver mulighed for forbrug i året. For det andet indgår pensionsudbetalinger i

beregningen af den disponible indkomst.

Denne behandling af pensionsind- og –udbetalinger har ikke bare direkte konse-

kvenser for den målte disponible indkomst, men også indirekte gennem behand-

lingen af afkastet af forskellige typer opsparing. I stedet for at sætte penge ind på

en pensionsopsparing kan den enkelte vælge at spare op til sin alderdom ved at

investere i eksempelvis aktier eller bolig. Investeringer giver kapitalindkomst, og

kapitalindkomsten indgår i den disponible indkomst. Pensionsopsparing giver på

tilsvarende vis pensionsafkast, men pensionsafkastet indgår kun i den disponible

indkomst via pensionsudbetalingerne.

I den analyserede periode er de arbejdsgiveradministrerede indbetalinger til pen-

sionsordninger blevet udbygget kraftigt. Effekten heraf på den beregnede ulighed

afhænger af, i hvilket omfang pensionsindbetalingerne erstatter eller supplerer an-

den opsparing. Pensionsordningernes betydning for den øvrige opsparing er sand-

synligvis forskellig for forskellige grupper i indkomstfordelingen. Det er derfor

ikke umiddelbart muligt at vurdere, om det ville øge eller mindske den beregnede

ulighed, hvis afkastet af pensionsformuen indgik i den disponible indkomst på li-

ge fod med anden kapitalindkomst.

Overførselsindkomsternes bidrag til uligheden

Overførsels-

indkomster har

bidraget til

stigende ulighed

Overførselsindkomsterne har samlet set bidraget til, at Gini-

koefficienten er steget mellem 1994 og 2014, jf. tabel V.1.

Det skyldes, at overførselsindkomsternes andel af de samle-

de disponible indkomster er faldet i perioden. Der er dels

færre overførselsindkomstmodtagere, navnlig færre ledige,

ligesom ydelserne er steget mindre end den almindelige

lønudvikling. Fordelingen af overførslerne har også ændret

sig i perioden, men det har ikke haft så stor betydning for

den samlede ulighed som ændringen i overførselsindkom-

sternes andel. Der er mange forskellige typer af overførsels-

indkomster, og i dette afsnit undersøges, hvordan udvalgte

234

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.3 Indkomsttypernes ændrede rolle i indkomstfordelingen

overførselsindkomster har bidraget til udviklingen i ulighe-

den i den disponible indkomst.

Partiel analyse af

overførsels-

indkomsters

bidrag

Analysen er partiel, idet dekomponeringen kun afspejler den

isolerede effekt af overførselsindkomsterne på udviklingen i

indkomstuligheden. Den samlede effekt på uligheden af

eksempelvis et fald i antallet af ydelsesmodtagere vil af-

hænge af, hvad der sker med de mennesker, der tidligere

modtog ydelsen. Hvis ydelsesmodtagerne i stedet kommer i

arbejde, vil den samlede effekt på uligheden både gå gen-

nem arbejdsindkomsternes og den givne ydelses bidrag til

uligheden. Resultaterne i dette afsnit er alene overførsels-

indkomsternes bidrag, og de kan således ikke tolkes som

den samlede effekt på uligheden af personbevægelser mel-

lem offentlig forsørgelse og beskæftigelse.

Overførselsindkomsterne udgør samlet set en betydeligt

mindre andel af den samlede disponible indkomst i 2014

end tidligere, jf. figur V.12. Bag udviklingen i overførsels-

indkomsternes andel af den disponible indkomst ligger både

ændringer i antallet af ydelsesmodtagere og ændringer i den

gennemsnitlige ydelse.

Overførselsindkomsternes mindre andel af den disponible

indkomst skyldes primært, at dagpengenes andel er faldet

betydeligt de seneste 20 år, jf. figur V.12. Faldet i dagpen-

genes andel af den samlede indkomst skal ses på baggrund

af et markant fald i antallet af dagpengemodtagere i perio-

den, jf. tabel V.2. Dagpenge har som udgangspunkt en ind-

komstudjævnende effekt, og når færre mennesker modtager

den indkomstudjævnende ydelse, vil dagpengeudbetalinger-

nes lighedsskabende effekt falde, og uligheden vil derfor alt

andet lige stige. Den samlede effekt på uligheden af faldet i

antallet af dagpengemodtagere afhænger dog af, hvilken

indkomst de personer, der tidligere ville have modtaget

dagpenge, har i stedet for. Hvis de eksempelvis er kommet i

beskæftigelse, vil det påvirke arbejdsindkomsternes bidrag

til uligheden.

Overførsels-

indkomster udgør

en mindre andel

Færre modtagere

af dagpenge

Se Kjeldsen (2016b) for en mere detaljeret gennemgang.

235

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Figur V.12

Pct.

1994

Overførselsindkomsternes andel af den sam-

lede indkomst

Øvrige overførsler

Pensioner

Dagpenge

Overførsler i alt

Kontanthjælp

1998

2002

2006

2010

2014

Anm.:

Kilde:

Dagpenge dækker i 2013 og 2014 også over midlertidig uddan-

nelses- og arbejdsmarkedsydelse. Kontanthjælp dækker også

over integrationsydelse. Pensioner dækker over folkepension,

førtidspension og efterløn. Ydelserne er ækvivaleret og opgjort

som andel af den samlede ækvivalerede disponible indkomst.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Kontanthjælpen

er steget mindre

end andre

indkomster

Kontanthjælp udgør ligeledes en lidt mindre andel af de

samlede disponible indkomster i 2014 end tidligere. Ande-

len af befolkningen, der modtager kontanthjælp, var nogen-

lunde uændret i perioden 1994-2014, og kontanthjælpens

mindre andel af den samlede indkomst må derfor skyldes, at

den gennemsnitlige kontanthjælpsydelse er faldet relativt til

de øvrige indkomster i perioden.

Folkepension, efterløn og førtidspension udgør samlet set

også en lidt mindre andel af den samlede disponible ind-

komst i 2014 end tidligere. Pensionerne udgør en mindre del

af den samlede indkomst til trods for, at andelen af personer

på efterløn, folke- eller førtidspension er steget i perioden

1994-2014. Faldet i indkomstandelen skyldes blandt andet,

at der er sket en forskydning inden for gruppen af pensioni-

ster, så der er flere folkepensionister med relativt lav ydelse

og færre førtidspensionister med relativt høj ydelse. Disse

forskydninger har bidraget til at reducere den gennemsnitli-

Flere pensionister

med en lavere

ydelse

236

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.3 Indkomsttypernes ændrede rolle i indkomstfordelingen

ge pensionsudbetaling set i forhold til den gennemsnitlige

disponible indkomst.

Tabel V.2

Modtagere af overførselsindkomster

1994

2014

---------------- Pct. ----------------

Dagpenge

Kontanthjælp

Pensioner og efterløn

Kilde:

Opgørelsen dækker over fuldtidspersoner på de relevante ydel-

ser som andel af analysepopulationen i året, jf. boks V.2 i afsnit

V.2.

Opgørelsen dækker over berørte af ydelsen i det enkelte år, som

andel af analysepopulationen i året, jf. boks V.2 i afsnit V.2.

Egne beregninger på baggrund af registerdata, jobindsats.dk

samt Statistisk tiårsoversigt 2004.

Fordelingen er

ændret

Fordelingen af overførselsindkomsterne har ligesom over-

førselsindkomsternes andel af den samlede indkomst ændret

sig i perioden 1994-2014. Visse overførselsindkomster som

eksempelvis kontanthjælp kommer i højere grad end tidlige-

re personer i bunden af indkomstfordelingen til gode. Andre

overførselsindkomstgrupper som eksempelvis pensionister-

ne ligger i dag mere fordelt ud over indkomstfordelingen

end tidligere. Samlet set har ændringen i fordelingen af

overførselsindkomsterne trukket den disponible indkomst i

en lidt mere lige retning, men effekten på den samlede ind-

komstfordeling er væsentligt mindre end effekten af æn-

dringerne i indkomstandelen, jf. også tabel V.1.

En af de faktorer, der ligger bag overførselsindkomsternes

faldende andel af de samlede disponible indkomster, er, at

satsreguleringen af forskellige årsager indebærer, at over-

førselsindkomsterne generelt er steget mindre end lønnin-

gerne. Dette trækker i retning af, at den gennemsnitlige

overførselsydelse er faldet i forhold til den gennemsnitlige

disponible indkomst. Samtidig kan den relativt lave satsre-

gulering påvirke fordelingen af overførselsindkomsterne,

Satsregulering er

en mulig årsag

237

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

fordi overførselsindkomsterne bliver mere koncentreret om

den nederste del af indkomstfordelingen.

Reformer er en

anden årsag

En anden faktor, der forklarer overførselsindkomsternes

faldend andel af den samlede indkomst, er det tidligere om-

talte fald i antallet af dagpengemodtagere. Det var særligt i

sidste halvdel af 1990erne, at antallet af dagpengemodtagere

faldt betydeligt, hvilket både var et resultat af bedre kon-

junkturer og rækken af arbejdsmarkedsreformer, der be-

gyndte i midten af 1990erne. Regelændringer på kontant-

hjælpsområdet, der har sænket kontanthjælpssatsen for ud-

valgte grupper som eksempelvis unge, kan ligeledes have

haft indflydelse på overførselsindkomsternes lavere andel af

den samlede indkomst.

En tredje faktor, der kan ligge bag faldet i overførselsind-

komsternes andel af den samlede indkomst, er ændringer i

befolkningssammensætningen. Eksempelvis er det højere

antal folkepensionister en konsekvens af, at der er en større

andel ældre end tidligere, mens ændringer i befolkningens

uddannelsesmæssige sammensætning kan påvirke behovet

for ledighedsrelaterede ydelser. Dette afsnit afrundes med

en analyse af betydningen af ændringer i befolkningssam-

mensætningen for indkomstuligheden.

Skatternes bidrag til uligheden

Skattesystemet

har dæmpet

stigningen i

uligheden…

Dekomponeringen af Gini-koefficienten præsenteret i tabel

V.1 viser, at skattesystemet isoleret set har trukket i retning

af en mindre stigning i indkomstuligheden. En væsentlig

årsag til dette er, at bruttoindkomsterne i samme periode er

blevet mere ulige fordelt. Når dem, der tjener mest, øger

deres andel af den samlede indkomst, virker skatterne au-

tomatisk mere indkomstudjævnende, fordi skattesystemet i

udgangspunktet er progressivt. Det progressive skattesystem

har dermed virket modererende på den stigende ulighed, der

stammer fra udviklingen i bruttoindkomsterne.

Ændring i

befolknings-

sammensætning

en tredje årsag

238

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.3 Indkomsttypernes ændrede rolle i indkomstfordelingen

…men

skattereformer

har gjort

skatterne mindre

lighedsskabende

Skattesystemets bidrag til at dæmpe stigningen i Gini-

koefficienten skal ikke tages som udtryk for effekten af de

skattereformer, der er gennemført i perioden. En analyse

foretaget af det daværende Økonomi- og Indenrigsministe-

rium viser tværtimod, at de seneste 20 års skattereformer

isoleret set har øget uligheden, jf. Økonomi- og Indenrigs-

ministeriet (2013). I ministeriets beregning tages udgangs-

punkt i de faktiske indkomster i 2011, og Gini-koefficienten

beregnes på baggrund af den disponible indkomst, som de

enkelte personer ville have haft, hvis skattereformerne ikke

var gennemført. Analysen viser, at skattereformerne gen-

nemført i perioden 1998 til 2012 samlet har øget Gini-

koefficienten med 0,008. Dette bidrag kan sammenholdes

med, at ministeriet finder en samlet stigning i Gini-

koefficienten på cirka 0,06 i den samme periode. Økonomi-

og Indenrigsministeriet anvender andre definitioner end de

her anvendte af bl.a. lejeværdi af egen bolig og ækvivale-

ringsfaktor, og beregningen er derfor ikke fuldt sammenlig-

nelig med analyserne i dette kapitel.

Den præsenterede dekomponering i dette kapitel viser, at

skattesystemet isoleret set og rent mekanisk har trukket

udviklingen i indkomstuligheden i en mere lige retning,

mens analysen fra Økonomi- og Indenrigsministeriet indike-

rer, at havde det ikke været for skattereformerne, som

blandt andet har reduceret progressionen, havde skattesy-

stemet dæmpet den stigende indkomstulighed endnu mere.

Betydning af ændring i befolkningssammensætning

Befolknings-

sammensætning

påvirker

indkomsttypernes

rolle

Ændringer i befolkningssammensætningen kan som tidlige-

re nævnt påvirke de enkelte indkomsttypers rolle i ind-

komstfordelingen. I denne sidste del af afsnittet præsenteres

derfor en anden type dekomponering af den stigende ulig-

hed, hvor der fokuseres på befolkningssammensætningens

indflydelse på uligheden i den disponible indkomst. Betyd-

ningen af befolkningssammensætningen for uligheden kan

ikke belyses ved hjælp af Gini-koefficienten, og derfor un-

dersøges udviklingen i uligheden her ved hjælp af Theil-

indekset. Theil-indekset viser ligesom Gini-koefficienten, at

uligheden i den ækvivalerede disponible indkomst er steget

de sidste 25 år.

239

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Flere ældre,

indvandrere og

højtuddannede

De seneste 20 år er andelen af ældre og indvandrere steget,

ligesom uddannelsesniveauet er blevet højere.

Godt en

fjerdedel af stigningen i uligheden fra 1994 til 2014 kan

tilskrives ændringer i befolkningssammensætningen i for-

hold til alder, herkomst og uddannelse. Størstedelen af stig-

ningen i uligheden skyldes altså andre faktorer end befolk-

ningssammensætningen.

Der var flere personer over 50 år i 2014, end der var i 1994,

mens der er kommet færre i aldersgruppen 25-40 år. Al-

dersgrupperne over 50 år er kendetegnet ved relativ stor

indkomstulighed, mens aldersgrupperne mellem 25 og 40 år

i forhold til andre aldersgrupper er kendetegnet ved relativ

lav ulighed. Disse aldersforskydninger trækker således alt

andet lige i retning af større ulighed.

Uligheden blandt personer med en lang videregående ud-

dannelse er større end uligheden blandt ufaglærte, og da der

er flere med en videregående uddannelse og færre ufaglærte

i 2014 end tidligere, vil det alt andet lige øge indkomst-

uligheden i befolkningen.

Samlet set kan en fjerdedel af ulighedsstigningen mellem

1994 og 2014 tilskrives ændringer i befolkningssammen-

sætningen. Uligheden målt ved Theil-indekset var 0,146 i

2014, men hvis befolkningen havde været sammensat som i

1994 med hensyn til både alder, herkomst og uddannelse,

ville uligheden blot have været 0,126, jf. tabel V.3 og boks

V.9 for beregningsmetode. I 1994 var uligheden 0,075, og

ud af stigningen i uligheden på 0,071 de sidste 20 år kan

ændringer i befolkningssammensætningen således tilskrives

0,020, hvilket svarer til godt en fjerdedel.

Større ulighed

blandt ældre

Større ulighed

blandt personer

med lang

uddannelse

En fjerdedel af

stigningen

skyldes befolk-

ningsudviklingen

10)

Vurderingen er baseret på en dekomponering af Theil-indekset,

jf. boks V.9. Henvendelse til sekretariatet for mere detaljerede

oplysninger om betydningen for uligheden af ændringer i befolk-

ningssammensætningen.

240

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.3 Indkomsttypernes ændrede rolle i indkomstfordelingen

Tabel V.3

Indkomstulighed og befolkningssammensætning

Theil-indeks

0,146

0,126

0,075

Ulighed i 2014

Ulighed i 2014, befolkningskorrigeret

Det faktiske i 1994

Anm.:

Kilde:

Uligheden i 2014, hvis befolkningssammensætningen i forhold til alder, uddannelse og her-

komst havde været som i 1994.

Se boks V.9 for beskrivelse af beregningsmetoden. Uligheden er beregnet på baggrund af den

ækvivalerede disponible indkomst.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Uddannelse

betyder mere end

alder og

herkomst

Isoleret set betyder befolkningens øgede uddannelsesniveau

mest for stigningen i uligheden i den disponible indkomst,

mens ændringerne i befolkningens alders- og herkomstmæs-

sige sammensætning ikke har så stor betydning.

11)

Henvendelse til sekretariatet for mere detaljerede oplysninger om

ændringer i befolkningssammensætningen og betydningen heraf

for uligheden.

241

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Boks V.9

Theil-indeks og betydning af ændring i befolkningssammensætning

Theil-indekset kan dekomponere uligheden i samfundet, så det er muligt at vurde-

re, hvor stor en del af den samlede ulighed i befolkningen, der skyldes forskelle

henholdsvis mellem og indenfor undergrupper i befolkningen, jf. boks V.5 i afsnit

V.2. Dekomponeringen kan eksempelvis anvendes til at belyse betydningen af

ændringer i befolkningssammensætningen. Med udgangspunkt i den generelle

formel for dekomponering af Theil-indekset, jf. boks V.5 i afsnit V.2, kan ulighe-

den i 2014, hvis befolkningssammensætningen var som i 1994, beregnes efter føl-

gende formel:

•

∑

•

∗ ln

∑

•

∑

•

hvor

er gennemsnitsindkomsten i gruppe

i 2014,

er gruppe

i’s

an-

del af befolkningen i 1994,

er uligheden i gruppe

i 2014 og

er antallet af

grupper.

Dekomponeringen er her foretaget ved at opstille 440 mulige befolkningsgrupper.

I formelen herover svarer det til, at vi har k=440. De 440 mulige befolknings-

grupper fremkommer ved at opstille 16 aldersgrupper, 5 herkomstgrupper og

7 uddannelsesgrupper. På grund af manglende uddannelsesoplysninger om den

ældre del af befolkningen (særligt i 1994), opdeles personer over 74 år ikke efter

uddannelse, men alene efter alder og herkomst. Aldersgrupperne består af fem al-

derstrin, bortset fra aldersgruppen 18-19 år og aldersgruppen over 90 år. De fem

herkomstgrupper er personer med dansk baggrund, ikke-vestlige indvandrere, ik-

ke-vestlige efterkommere, vestlige indvandrere og vestlige efterkommere. Ud-

dannelsesgrupperne er lang videregående, mellemlang videregående og kort vide-

regående uddannelse samt faglært, ufaglært, gymnasial og uoplyst. Den enkelte

person tildeles en uddannelsesgruppe på baggrund af den højest fuldførte uddan-

nelse.

242

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.4 Fordelingen af formuerne

Formuerne

betyder mere for

forbrugs-

mulighederne

Kapitalindkomsterne har som beskrevet i afsnit V.3 udgjort

en stigende andel af de samlede indkomster. Fordelingen af

forbrugsmulighederne er dermed i større grad blevet af-

hængig af, hvordan formuerne er fordelt, da kapitalindkom-

sterne modtages af de borgere, der ejer formuerne. Formue-

fordelingens store betydning for fordelingen af kapital-

indkomsterne gør det interessant at se på, hvordan fordelin-

gen af formuerne har udviklet sig. Derudover er det også

interessant at belyse udviklingen i fordelingen af formuerne,

fordi formuerne i sig selv – dvs. når der ses bort fra kapital-

indkomsterne – har betydning for forbrugsmulighederne.

Borgere med en stor formue kan alt andet lige have et større

forbrug end borgere med en lille formue.

I dette afsnit ses der på, hvordan formuerne er fordelt, og

hvordan formuefordelingen har udviklet sig de seneste 25

år. Formuefordelingen er betydeligt mere ulige end for-

delingen af de disponible indkomster, men fordelingen af

formuerne ser ikke ud til at have ændret sig væsentligt fra

1990 til 2014.

Formuefordelingen i 2014

Nettoformue

måler, hvor rige

borgerne er

For at måle hvor rige eller formuende borgerne er, opgøres

deres nettoformuer, jf. boks V.10. En persons nettoformue

defineres som forskellen mellem personens formue og gæld,

hvor formuen er lig med værdien af personens aktiver

(f.eks. ejendomme, aktier og pensionsopsparing), og gælden

er lig med værdien af personens passiver (f.eks. banklån,

realkreditlån og SU-lån). Hvis personens gæld er større end

personens formue, er nettoformuen negativ, og personen har

således nettogæld.

Afsnittet ser på

udviklingen i

fordelingen af

formuerne

12)

I kapitlet bruges ordet formue generelt som synonym for netto-

formuen. I de tilfælde, hvor ordet har en anden betydning, skulle

det gerne fremgå af den sammenhæng, som ordet indgår i.

243

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Nettoformuen

inkl. pension er i

gennemsnit på

1,1 mio. kr.

Vigtigste aktiver

er ejendomme og

pensions-

opsparing

Den gennemsnitlige nettoformue inkl. pension er på knap

1,1 mio. kr. pr. person, jf. tabel V.4. Aktiverne inkl. pension

har gennemsnitligt en værdi på knap 1,7 mio. kr., mens

passiverne har en værdi på knap 0,6 mio. kr.

Vurderet efter aktivernes værdi er de vigtigste aktiver ejen-

domme og pensionsopsparing. Hver person ejer i gennem-

snit ejendomme til en værdi af omkring 770.000 kr. og har i

gennemsnit en pensionsopsparing på omkring 530.000 kr.

Indeståender i pengeinstitutter samt aktier og investerings-

foreningsbeviser udgør dog også en væsentlig andel af akti-

verne. Den samlede værdi af disse aktiver udgør i gennem-

snit godt 230.000 pr. person. Den overvejende del af passi-

verne (98 pct.) udgøres af gæld til kreditforeninger og pen-

geinstitutter.

Formuerne er væsentligt mere ulige fordelt end indkomster-

ne. Gini-koefficienten for nettoformuen inkl. pension er

således 0,71, mens det tilsvarende mål for den ækvivalerede

disponible indkomst i 2014 er 0,27, som det fremgår af tabel

V.4 og afsnit V.2.

Formuerne er

mere ulige fordelt

end indkomsterne

13)

Med en gennemsnitlig nettoformue på 1,1 mio. kr. pr. person kan

den samlede nettoformue for de knap 4,4 mio. personer, der ind-

går i analyserne, opgøres til omkring 4.800 mia. kr. Der findes

forskellige måder at opgøre nettoformuerne på, og der er dermed

også forskellige bud på husholdningernes samlede nettoformue. I

nationalregnskabet opgøres husholdningernes samlede netto-

formue i 2014 til omkring 6.600 mia. kr., jf. Danmarks Statistik

(2016).

244

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.4 Fordelingen af formuerne

Tabel V.4

Nettoformuernes sammensætning, 2014

Gns.

Median

Gini

-------- Pct. ------- -- 1.000 kr. --

Nettoformue inkl. pension (3-13)

11,6 0,0 88,4 1.093

536

Nettoformue ekskl. pens. (3-12-13) 26,3 0,1 73,6

563

145

Aktiver i alt, inkl. pens. (4+8+12)

0,0 0,1 99,9 1.657 1.097

Reale aktiver i alt (5+6+7)

0,0 27,8 72,2

869

564

Ejendomme

0,0 45,0 55,0

771

406

Andele i andelsboligforeninger

0,0 93,3 6,7

Biler

0,0 41,2 58,8

Finansielle aktiver i alt, ekskl.

0,0 1,2 98,8

258

pension (9+10+11)

Indestående i pengeinstitutter

0,0 1,4 98,6

136

Aktier og investeringsforenings-

0,0 66,6 33,4

beviser

Obligationer, pantebreve og

0,0 95,5 4,5

udenlandske aktiver

Pensionsopsparing

0,0 3,5 96,5

530

295

Passiver i alt (14+15+16)

0,0 22,0 78,0

564

228

Gæld til pengeinstitutter

0,0 30,7 69,3

156

Kreditforeningsgæld

0,0 57,0 43,0

395

0,0 86,8 13,2

Anden gæld

0,71

0,96

0,58

0,64

0,70

0,95

0,67

0,79

0,72

0,95

0,99

0,61

0,69

0,77

0,76

0,98

Anm.:

Kilde:

Værdien af biler er opgjort med udgangspunkt i data fra 2013.

Datamaterialet gør det ikke muligt at opdele de udenlandske aktiver på reale og finansielle

aktiver. Det er valgt at medtage alle udenlandske aktiver som en del af de finansielle aktiver.

Anden gæld omfatter gæld til det offentlige, der er overgivet til restanceindrivelse, pante-

brevsgæld samt gæld i udlandet.

<0, =0 og >0 angiver, hvor stor en andel af observationerne, der er hhv. negative, nul eller

positive.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

245

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Boks V.10

Beregning af borgernes nettoformuer

Borgernes nettoformuer bestemmes med udgangspunkt i registerdata fra Dan-

marks Statistik. Datamaterialet indeholder for hver enkelt borger oplysninger om

værdien af en række af de aktiv- og passivtyper, som har størst betydning for net-

toformuernes størrelse.

Der er således oplysninger om værdien af følgende aktiver: ejendomme (inkl. fri-

tidsboliger, erhvervsejendomme og byggegrunde), andele i andelsboliger, biler,

aktier og investeringsforeningsbeviser, indestående i pengeinstitutter, obligatio-

ner, pantebreve, udenlandske aktiver og pensionsopsparing. Der findes også op-

lysninger om værdien af følgende passiver: gæld til pengeinstitutter, gæld til kre-

ditforeninger, pantebrevsgæld, gæld til udlandet og gæld til det offentlige, som er

overgivet til restanceinddrivelse.

Der mangler derimod oplysninger om andre betydningsfulde aktiver og passiver.

De formentlig vigtigste udeladte poster på aktivsiden er unoterede aktier og ho-

vedaktionæraktier. Det må formodes, at det især er borgere med relativt store

formuer, der ejer disse aktiver. Herudover indeholder datamaterialet ikke oplys-

ninger om bl.a. kontantbeholdninger, lystbåde samt gæld og tilgodehavender hos

private (f.eks. venner og familie).

Aktivernes og passivernes værdi er som udgangspunkt opgjort til markeds-

værdien. Markedsværdien af ejendomme er estimeret ud fra oplysninger om den

offentlige ejendomsvurdering og salgsprisen på solgte ejendomme, jf. Danmarks

Statistik (2015b). For pensionsopsparingerne er værdien opgjort efter et skønnet

fradrag for udskudt skat (der er anvendt en skattesats på 40 pct.).

Nettoformuerne opgøres på personniveau, og kun personer over 17 år er medtaget

i analyserne. For enlige og hjemmeboende børn er formuen lig den personlige

formue. For personer, der er gifte eller samlevende, bestemmes formuen som

halvdelen af den formue, personen og dennes ægtefælle eller samlever ejer til-

sammen.

Beskrivelsen af datamaterialet tager udgangspunkt i de data, der er tilgængelige for 2014.

246

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.4 Fordelingen af formuerne

Knap halvdelen

af den samlede

nettoformue ejes

af de 10 pct.

rigeste

Nogle få borgere har meget store formuer, mens relativt

mange har formuer, der er negative eller tæt på 0. Den typi-

ske borger har derfor en formue væsentligt under gennem-

snittet. Medianværdien for nettoformuerne inkl. pension er

på knap 540.000 kr., hvilket er omkring halvt så meget som

den gennemsnitlige værdi på 1,1 mio. kr. At relativt få bor-

gere har meget store nettoformuer, betyder også, at formu-

erne i høj grad er koncentreret hos en mindre del af befolk-

ningen. De 10 pct. rigeste ejer knap 48 pct. af den samlede

nettoformue inkl. pension, og de 1 pct. rigeste ejer omkring

14 pct. af nettoformuerne inkl. pension, jf. figur V.13. Den

halvdel af befolkningen, der har de mindste nettoformuer,

ejer derimod kun omkring 3 pct. af den samlede netto-

formue inkl. pension.

Formueuligheden er mindre, når nettoformuen opgøres inkl.

pension, end når nettoformuen opgøres ekskl. pension.

Det

hænger bl.a. sammen med, at nettoformuen øges relativt

mest i bunden og midten af formuefordelingen, og at færre

har en negativ nettoformue, når pension indregnes i netto-

formuerne.

Formueuligheden

reduceres, når

pension indregnes

14)

15)

Gini-koefficienterne for nettoformuen inkl. pension og nettofor-

muen ekskl. pension er hhv. 0,71 og 0,96, jf. tabel V.4.

Boks V.11 diskuterer, hvad det betyder for Gini-koefficienten, at

en væsentlig del af nettoformuerne er negative.

247

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Figur V.13

Lorenzkurver, 2014

Kummuleret andel af den samlede nettoformue

1.0

Nettoformue ekskl. pension

Nettoformue inkl. pension

0.8

Fuldstændig lighed

0.6

0.4

0.2

-0.0

-0.2

0.1

0.2

0.3 0.4 0.5 0.6 0.7

Kummuleret andel af befolkningen

0.8

0.9

Anm.:

Kilde:

Et givent punkt (x,y) på Lorenzkurven viser, hvor stor en andel

af den samlede nettoformue (y), der ejes af borgerne med de

x·100 pct. laveste nettoformuer, jf. også. boks V.1 i afsnit V.2.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

248

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.4 Fordelingen af formuerne

Boks V.11

Negative nettoformuers betydning for Gini-koefficienten

Sammenlignet med indkomstfordelingen er fordelingen af nettoformuerne lidt

speciel, idet en væsentlig del af borgernes nettoformuer er negative. Pga. de nega-

tive nettoformuer ligger en betydelig del af Lorenzkurven for nettoformuerne un-

der x-aksen, jf. figur V.13. Det er med til at øge Gini-koefficienten. Gini-

koefficienten er således, som beskrevet i boks V.1 i afsnit V.2, bestemt af størrel-

sen på arealet mellem Lorenzkurven og kurven for den lige fordeling (dvs. diago-

nalen i Lorenzdiagrammet). Jo større andel de negative nettoformuer udgør af den

samlede nettoformue, jo større er Gini-koefficienten alt andet lige.

Man skal dog være varsom med fortolkningen af Gini-koefficienten og ændringer

i denne, når der findes negative nettoformuer, jf. OECD (2015). Hvis man f.eks.

øger alle positive nettoformuer med 10 pct., og lader de negative nettoformuer

være uændrede, så øges de absolutte formueforskelle. Gini-koefficienten reduce-

res derimod, fordi de negative nettoformuers andel af den samlede nettoformue

bliver mindre. I dette tænkte eksempel vil mange nok mene, at uligheden forøges,

men Gini-koefficienten viser altså, at den relative ulighed mindskes.

For det nævnte eksempel kan det vises, at den relative forskel mellem nettoformuerne og gen-

nemsnittet (dvs. den absolutte forskel mellem en borgers nettoformue og gennemsnittet divide-

ret med gennemsnittet) reduceres for alle personer i formuefordelingen. Det skyldes, at gen-

nemsnittet som følge af de negative nettoformuer øges med mere end 10 pct.

Formuerne varierer med alder og indkomst

Formueulighed

skyldes bl.a.

variation i alder

og indkomst

Formuerne

vokser indtil

65-årsalderen

Uligheden i formuerne skyldes en række forskellige forhold.

To af de faktorer, der har størst betydning, er variationen i

borgernes alder og indkomst. I det følgende ses der på,

hvordan formuerne varierer med hver af disse faktorer.

Formuernes størrelse varierer i høj grad med borgernes al-

der, jf. figur V.14. Nettoformuerne inkl. pension stiger indtil

omkring 65-årsalderen, hvor mange går på pension. Heref-

ter falder nettoformuerne, fordi de ældre begynder at bruge

af deres pensionsopsparing. Ved 65-årsalderen er median-

værdien for nettoformuerne inkl. pension ca. 1,6. mio. kr.

16)

Faldet i pensionsformuerne efter 65-årsalderen skyldes ikke kun,

at borgerne bruger af deres pensionsopsparing, men også at de

ældste borgere ikke i samme omfang som de nuværende er-

249

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Figur V.14

Mio. kr.

2.2

2.0

1.8

1.6

1.4

1.2

1.0

0.8

0.6

0.4

0.2

0.0

Aldersvariation i nettoformuerne mv., medi-

anværdier i 2014

Reale aktiver i alt

Pensionsopsparing

Nettoformue inkl. pension

Fin. aktiver i alt, ekskl. pension

Passiver i alt

Alder

100

Anm.:

Kilde:

Reale aktiver består af ejendomme, andele i andelsboligfor-

eninger og biler.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Også

formueulighed

blandt borgere

med samme alder

Også blandt borgere med samme alder er der betydelige

forskelle i nettoformuernes størrelse, og formueuligheden

skyldes således ikke kun borgernes forskellige alder. Målt

ved Gini-koefficienten er fordelingen af nettoformuen inkl.

pension mest ulige blandt de unge omkring 25-årsalderen,

jf. figur V.15. Efter 25-års alderen mindskes uligheden med

alderen indtil 65-årsalderen, hvorefter uligheden igen stiger.

At Gini-koefficienten vokser frem til 25-årsalderen, skyldes

især, at andelen med negative nettoformuer vokser. I takt

med, at andelen med negative nettoformuer mindskes efter

25-årsalderen, reduceres Gini-koefficienten også. Den vok-

sende Gini-koefficient efter 65-årsalderen skyldes, at netto-

formuen inkl. pension falder hurtigst for personer med rela-

tivt små formuer.

hvervsaktive har været omfattet af overenskomstaftalte arbejds-

markedspensioner, jf. Houlberg mfl. (2016).

250

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.4 Fordelingen af formuerne

Figur V.15

Gini-koefficient

1.5

Aldersvariation i Gini-koefficienten for netto-

formuen inkl. pension, 2014

1.0

0.5

0.0

Alder

100

Anm.:

Kilde:

Se boks V.1 i afsnit V.2 for en nærmere beskrivelse af Gini-

koefficienten.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

Indkomst- og

formueniveau

hænger sammen

Udover alderen har borgernes indkomstniveau også væsent-

lig betydning for størrelsen af deres nettoformue. Nettofor-

muen er generelt større, jo større indkomsten er. Borgere

med høj indkomst har således generelt bedre mulighed for

at spare op eller nedbringe gæld. Pensionssystemet betyder

også, at der er en meget klar positiv sammenhæng mellem

lønindkomsten og værdien af pensionsopsparingen. Endelig

vokser ejerboligernes værdi generelt med indkomsten. Op-

sparing i boligen (forskellen mellem markedsværdien af

boligen og boliglånets størrelse) er derfor typisk også størst

for borgere med høj indkomst.

For borgere, der er gået på pension, er der også en positiv

sammenhæng mellem indkomst og formue. Den positive

sammenhæng skyldes dog ikke i så høj grad, at indkomsten

øger formuen, men snarere at udbetalinger fra pensionsord-

ninger og kapitalafkast (herunder lejeværdi af egen bolig)

indgår i den disponible indkomst. Jo større formuen er, jo

større vil pensionsudbetalingerne og kapitalindkomsterne

typisk være.

Høj formue giver

pensionister

større indkomst

251

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Borgere med høj

indkomst ejer

relativ stor andel

af den samlede

nettoformue

Borgerne med de højeste disponible indkomster ejer en

væsentlig større andel af den samlede nettoformue inkl.

pension end borgerne med lavere indkomster, jf. figur V.16.

De 10 pct. af borgerne, der har de største indkomster, ejer

således omkring 32 pct. af den samlede nettoformue inkl.

pension, mens de 10 pct. med de laveste indkomster kun

ejer 2 pct. af nettoformuen.

Figur V.16

Andel af den samlede nettoformue inkl. pen-

sion, der ejes af forskellige percentiler i ind-

komstfordelingen, 2014

Pct.

Percentil

100

Anm.:

Kilde:

Figuren viser, hvor stor en andel af den samlede nettoformue

inkl. pension, der ejes af forskellige percentiler i fordelingen for

de ækvivalerede disponible indkomster.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

252

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.4 Fordelingen af formuerne

Udviklingen i formuefordelingen de seneste 25 år

Udvikling over

tid belyses med

andre

nettoformuetal

I det følgende ses der på, hvordan fordelingen af formuerne

har ændret sig fra 1990 til 2014. Analyserne anvender netto-

formuer, der er opgjort på en anden og mindre tilfredsstil-

lende måde end i de tidligere analyser, der fokuserer på

formuefordelingen i 2014, jf. boks V.12. Baggrunden for

den ændrede opgørelsesmetode er, at der siden 1990 har

været en række ændringer i det datagrundlag, der anvendes

til beregningen af nettoformuerne.

Ændringerne i opgørelsen af nettoformuerne reducerer for-

mueniveauet og får formuefordelingen til at fremstå mere

ulige. Det skyldes især udeladelsen af pensionsformuerne,

der udgør en stor andel af nettoformuerne – særligt i bunden

og midten af formuefordelingen. Derudover udelades vær-

dien af biler og andele i andelsboliger, og værdien af ejen-

domme er opgjort til de offentlige ejendomsvurderinger i

stedet for de estimerede markedsværdier.

Den gennemsnitlige nettoformue ekskl. pension har ændret

sig en del gennem de seneste 25 år, jf. figur V.17. Formuer-

ne steg i perioden fra 1990 til 2007, hvilket især skyldes

stigende ejendomspriser. Efter 2007 og starten af den finan-

sielle krise vendte udviklingen, og ejendomspriserne og

formuerne begyndte at falde. Samlet set har der fra 1990 til

2014 været en stigning på godt 70 pct. i den gennemsnitlige

nettoformue ekskl. pension målt i 2014-priser. Hvis pensi-

onsformuerne blev medregnet, ville stigningen i den gen-

nemsnitlige nettoformue dog være markant større, da den

samlede pensionsformue er vokset kraftigt siden 1990.

Uligheden

undervurderes,

da der ses bort

fra pension

Nettoformuerne

er vokset de

sidste 25 år

253

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Figur V.17

Mio. kr.

1.6

1.4

1.2

1.0

0.8

0.6

0.4

0.2

0.0

1990

Gennemsnitlig nettoformue ekskl. pension

Nettoformue

Aktiver i alt

Ejendomsværdi

Passiver i alt

1994

1998

2002

2006

2010

2014

Anm.:

Kilde:

Nettoformuerne ekskl. pension og værdien af aktiverne ekskl.

pension er opgjort ekskl. værdien af biler og andele i andels-

boligforeninger, og værdien af ejendomme er fastsat til den of-

fentlige ejendomsvurdering. Gennemsnittene for 2014 er derfor

forskellige i figuren og i tabel V.4. Opgørelsesmetoden for

værdien af aktiverne, passiverne og nettoformuerne er ændret

væsentligt i 1997, jf. boks V.13. Alle beløb er omregnet til

2014-priser ved hjælp af forbrugerprisindekset.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

254

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.4 Fordelingen af formuerne

Boks V.12

Forskellige opgørelser af nettoformuerne

Der har siden 1990 været en række ændringer i det datagrundlag, der anvendes til

bestemmelsen af nettoformuerne, jf. boks V.13. Nettoformuerne er derfor ikke

opgjort på samme måde i de analyser, der ser på formuefordelingen i 2014, og de

analyser, der ser på udviklingen i formuefordelingen. I analyserne af formueforde-

lingens udvikling fra 1990 til 2014 indgår pensionsformuen samt værdien af ande-

le i andelsboliger og biler ikke i nettoformuerne, og værdien af ejendomme er lig

med de offentlige ejendomsvurderinger i stedet for de estimerede markedsværdi-

er. Disse ændringer i opgørelsen af nettoformuerne får formuefordelingen til at

fremstå mere ulige. De 10 pct. mest formuende ejede f.eks. godt 80 pct. af netto-

formuerne i 2014, hvis nettoformuerne opgøres ekskl. pension, biler og andele i

andelsboligforeninger, jf. figur A. Opgøres nettoformuerne derimod inkl. disse

aktivtyper, ejede de 10 pct. mest formuende knap 50 pct. af nettoformuerne.

Figur A

Pct.

100

-20

-40

1. decil

2.-5. decil

6.-9. decil

10. decil

1 pct. rigeste

Nettoformuefordelingen, 2014

Nettoformue inkl. pension

Nettoformue ekskl. pension

Nettoformue ekskl pension, biler mv.

Anm.:

Kilde:

Figuren viser andelen af den samlede nettoformue, der ejes

af udvalgte grupper i formuefordelingen, ved anvendelse af

forskellige opgørelsesmetoder for nettoformuerne. Netto-

formuerne ekskl. pension, biler mv. medtager ikke værdien

af andele i andelsboliger, og værdien af ejendomme er op-

gjort til de offentlige ejendomsvurderinger. Borgerne er

inddelt efter størrelsen på deres nettoformue. 1. decil består

af de 10 pct. fattigste, 2.-5. decil består af de 50 pct. fattig-

ste ekskl. de 10 pct. fattigste, 6.-9. decil består af de 50 pct.

rigeste ekskl. de 10 pct. rigeste, og 10. decil består af de 10

pct. rigeste.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

255

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Boks V.13

Ændringer i opgørelsen af nettoformuerne

Fra 1990 til 2014 har der været en række ændringer i opgørelsen af nettoformuer-

ne. I det følgende beskrives de væsentligste ændringer.

1997

Før 1997 blev nettoformuer over et vist niveau beskattet, og borgerne skulle der-

for selvangive værdien af deres forskellige aktiver og passiver til SKAT. Efter

formueskattens afskaffelse i 1997 skulle borgerne kun selvangive oplysninger om

værdien af de aktiver og passiver, der var placeret i udlandet. SKAT modtog fort-

sat oplysninger om en betydelig andel af borgernes finansielle aktiver og passiver

fra bl.a. pengeinstitutter og kreditforeninger. Via den offentlige ejendomsvurde-

ring blev der også fortsat indhentet oplysninger om værdien af borgernes ejen-

domme. Der var dog en række formuekomponenter, som der ikke længere var op-

lysninger om. Det drejede sig bl.a. om værdien af unoterede aktier, kontant-

beholdninger, andele i andelsboligforeninger, biler, lystbåde, campingvogne samt

tilgodehavender hos private og gæld til private, jf. Danmarks Statistik (1999,

2007).

2004

Med etableringen af Danmarks Statistiks nye statistik om familiernes formuer og

gæld er det fra 2004 blevet muligt at inkludere værdien af biler og andele i an-

delsboligforeninger i nettoformuerne, jf. Danmarks Statistik (2015a, 2015b). Fra

2004 er det ved beregningen af nettoformuerne også blevet muligt at benytte

estimerede markedsværdier af borgernes ejendomme i stedet for de offentlige

ejendomsvurderinger, der ikke i samme grad afspejler ejendommenes potentielle

handelsværdi.

2014

Fra 2014 er det muligt at inkludere værdien af borgernes pensionsopsparinger i

nettoformuerne, jf. Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank (2016).

256

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.4 Fordelingen af formuerne

Ulighed i formue-

fordelingen er

ikke ændret

væsentligt

Graden af ulighed i formuefordelingen ser derimod ikke ud

til at have ændret sig væsentligt, vurderet ud fra, hvor stor

en andel af den samlede nettoformue ekskl. pension, der

ejes af borgerne i forskellige dele af formuefordelingen.

Borgerne med de 10 pct. højeste nettoformuer ejer f.eks.

omtrent samme andel af den samlede nettoformue i 2014

som i starten af 1990’erne, jf. figur V.18. Formuefordelin-

gen har dog ændret sig lidt undervejs fra 1990 til 2014. An-

delen af den samlede nettoformue, der ejes af borgerne med

de 10 pct. højeste formuer, faldt lidt fra 1990 til 2007, men

steg igen fra 2007 til 2014.

Kunne pensionsformuerne medregnes i nettoformuerne

tilbage i tiden, ville det formentlig trække i retning af at

reducere formueuligheden fra 1990 til 2014, da væksten i

pensionsformuerne har øget formuerne relativt mest i bun-

den og i midten af formuefordelingen. Dette forhold under-

støtter resultatet om, at formuefordelingen ikke er blevet

mere ulige.

Fordelingen af nettoformuerne ekskl. pension efter borger-

nes placering i indkomstfordelingen ser heller ikke ud til at

have ændret sig væsentligt fra 1990 til 2014. Det er i over-

ensstemmelse med resultaterne i afsnit V.3, der viste, at

fordelingen af kapitalindkomsterne ikke er blevet mere kon-

centreret på de højeste indkomster. Det ser derfor ikke ud

til, at ændringer i formuefordelingen har medvirket til den

øgede ulighed i de disponible indkomster.

Pensionsformuer

har formentlig

mindsket

formueuligheden

Øget

indkomstulighed

skyldes ikke øget

formueulighed

17)

Faldet fra 1990 til 2007 skyldes, at formuerne i midten af formue-

fordelingen voksede relativt mere end formuerne blandt dem med

de største formuer; samtidigt faldt de negative nettoformuers an-

del af den samlede nettoformue som følge af et stigende gennem-

snitligt formueniveau. Stigningen efter 2007 kan ses som et resul-

tat af den modsatte tendens, altså at formuerne i midten af for-

muefordelingen faldt mere end blandt de rigeste, og at de negati-

ve nettoformuers andel af den samlede nettoformue steg som føl-

ge af faldet i den gennemsnitlige nettoformue.

257

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Figur V.18

Andelen af den samlede nettoformue ekskl.

pension, der ejes af forskellige grupper i

formuefordelingen

2.-5. decil

1 pct. rigeste

6.-9. decil

Pct.

120

100

-20

-40

1990

1. decil

10. decil

1994

1998

2002

2006

2010

2014

Anm.:

Kilde:

Borgerne er hvert år inddelt efter størrelsen på deres netto-

formue ekskl. pension (opgjort ekskl. biler og andele i andels-

boligforeninger, og værdien af ejendomme er fastsat til den of-

fentlige ejendomsvurdering). 1. decil består af de 10 pct. fattig-

ste, 2.-5. decil består af de 50 pct. fattigste ekskl. de 10 pct. fat-

tigste, 6.-9. decil består af de 50 pct. rigeste ekskl. de 10 pct. ri-

geste, og 10. decil består af de 10 pct. rigeste. Opgørelses-

metoden for værdien af aktiverne, passiverne og nettoformuer-

ne er ændret væsentligt i 1997, jf. boks V.13.

Egne beregninger på baggrund af registerdata.

258

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.5 Sammenfatning

Stigende ulighed i

OECD lande

De seneste 25 år er uligheden steget i de fleste OECD-

lande. I USA har den stigende ulighed manifisteret sig ved,

at de allerhøjeste af indkomsterne har haft en markant større

del af de samlede indkomster, mens uligheden i andre lande

i mindre grad har været forårsaget af udviklingen i de aller-

højeste indkomster.

Uligheden i de danske indkomster er også steget de seneste

25 år. Stigningen kan henføres til såvel politiske tiltag som

til konsekvenser af ændringer på arbejds- og finansmarke-

derne. Samlet set er uligheden i den disponible indkomst

målt ved Gini-koefficienten steget fra 0,20 i 1990 til 0,27 i

2014.

Spredningen i indkomsterne er øget både i toppen og bun-

den af indkomstskalaen målt som afstanden fra medianen til

indkomsterne 10 pct. fra de laveste indkomster og fra medi-

anen til indkomsterne 10 procent fra toppen. Den øgede

spredning i indkomsterne afspejler sig også i, at personerne

med de allerhøjeste indkomster får en større andel af de

samlede indkomster, og at antallet af personer i fattigdom er

steget. Personerne med de allerhøjeste indkomster har dog

fortsat en mindre andel af de samlede indkomster end den

tilsvarende gruppe har i andre lande, og andelen af fattige i

Danmark er lavere end i næsten alle andre sammenlignelige

lande. Uligheden i Danmark er derfor fortsat blandt de lave-

ste i OECD.

To af de indkomstkomponenter, der har bidraget til den

stigende ulighed er arbejdsindkomsterne og kapitalindkom-

sterne.

Uligheden i arbejdsindkomsterne er steget gradvist siden

1994, men det er især efter 2008, at spredningen i arbejds-

indkomsterne er taget til. Samtidig med at spredningen i

arbejdsindkomsterne er steget, er indkomsterne for personer

i husholdninger, der har arbejdsindkomster, steget mere end

for andre personer. Dette kan blandt andet henføres til, at

Stigning i

uligheden i

Danmark de

seneste 25 år

Større spredning

i både top og

bund …

…men fortsat lav

spredning

Kilder til større

ulighed

Større ulighed i

arbejdsindkomst

259

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

overførselsindkomsterne er steget mindre end lønindkom-

sterne.

Kapitalindkomst

er meget ulige

fordelt

Renteudgifter er

faldet og

aktieindkomster

er steget

Skattesystemet

modvirker

tendens til øget

ulighed …

… men skatte-

reformerne har

reduceret

udligning

Stigende kapitalindkomster har også bidraget til øget ulig-

hed i de samlede indkomster. Kapitalindkomsterne er meget

ulige fordelt, idet det især er personer i toppen af indkomst-

fordelingen, der har store positive kapitalindkomster.

Stigningen i kapitalindkomsterne skyldes især, at renteud-

gifterne er faldet, som følge af at renteniveauet er faldet, og

at aktieindkomsterne er steget mere end den disponible ind-

komst. I den observerede periode er aktiekursindekset såle-

des steget betydeligt i Danmark.

Den stigende ulighed følger af udviklingen i arbejds- og

kapitalindkomsterne, men den bliver delvis modvirket af

skattesystemet. Det skyldes, at skattesystemet er progres-

sivt, idet personer med høje indkomster betaler en højere

gennemsnitsskat end personer med lave indkomster.

I modsat retning trækker, at en række skattereformer i peri-

oden har reduceret skattesystemets udlignende effekt. Re-

formerne har generelt set udvidet skattebaserne, reduceret

værdien af fradrag og sænket skatten i både toppen og bun-

den af indkomstskalaen, men lettelserne har været størst i

toppen.

De offentlige indkomstoverførsler bidrager også til omfor-

delingen i samfundet. Bidraget til udligningen af indkomster

er imidlertid blevet reduceret i perioden 1994 til 2014. Det

er der flere årsager til. For det første er antallet af dagpen-

gemodtagere faldet, hvilket har reduceret betydningen af det

samlede offentlige overførselssystem. For det andet er den

gennemsnitlige ydelse faldet til personer på permanente

overførselsindkomster som folkepension, førtidspension og

efterløn, hvilket har reduceret indkomstoverførslernes ud-

lignende effekt.

En af de bagvedliggende forklaringer på den stigende ulig-

hed i de disponible indkomster fra 1994-2014 har været, at

befolkningens sammensætning er ændret. Hvis befolknin-

gens sammensætning i forhold til alder, herkomst og ud-

Overførsels-

indkomsterne

udligner mindre

Befolkningens

sammensætning

er ændret

260

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V.5 Sammenfatning

dannelse havde været som i 1994, ville stigningen i ulighe-

den frem til 2014 alt andet lige have været 25-30 pct. min-

dre.

Flere med

videregående

uddannelse giver

højere ulighed

Flere under

uddannelse giver

højere ulighed

Det er især en ændret uddannelsessammensætning, som har

haft betydning. Uddannelsesniveauet i befolkningen er ste-

get, og flere af de nye på arbejdsmarkedet i 2014 har gen-

nemført en videregående uddannelse, mens færre er ufag-

lærte.

En konsekvens af den forøgede uddannelsesindsats er også,

at der især efter 2008 har været flere under uddannelse. Da

indkomsten er lav under uddannelse, bidrager dette til en

forøgelse af den målte ulighed i samfundet.

Formuerne er fortsat skævt fordelt

Større ulighed i

formuer end i

indkomst

Uligheden i formuen er større end for indkomsterne. En del

af uligheden i formuerne skyldes, at der helt naturligt er

betydelig variation i den gennemsnitlige formue på tværs af

livet og dermed imellem forskellige aldersgrupper. Formue-

uligheden er dog også stor inden for den samme aldersgrup-

pe.

Den gennemsnitlige formue inklusive pensionsopsparing

var knap 1,1 mio. kr. i 2014, mens medianværdien var knap

540.000 kr. Årsagen til den store forskel mellem gennem-

snit og median er, at formuerne i høj grad er koncentreret

hos en mindre del af befolkningen. Således ejer de 10 pct.

rigeste knap 48 pct. af de samlede registrerede formuer inkl.

pension.

Den gennemsnitlige formue for unge under 25 år er stort set

nul, mens den er ca. 1,6 mio. kr. inkl. pensionsopsparing for

personer i aldersgruppen på ca. 65 år. Det afspejler, at nogle

unge stifter gæld i forbindelse med uddannelse, men at de

fleste sparer op, når de træder ind på arbejdsmarkedet. Ud-

viklingen i formuen påvirkes udover opsparingen også af

afkastet på formuen samt af arv og gaver.

Uligheden i formue målt ved Gini-koefficienten er størst

blandt personer i alderen 25 til 35 år, hvor nogle stifter gæld

De 10 pct. rigeste

ejer knap

halvdelen

Formue topper

ved 65 år

Størst ulighed

blandt unge

261

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

f.eks. i forbindelse med uddannelse og boligkøb, mens an-

dre sparer op. Uligheden i formue aftager frem mod midten

af 60’erne, hvorefter den forbliver på et nogenlunde uæn-

dret niveau.

Boliger og

pensions-

opsparing er

store aktiver

Husholdningernes gennemsnitlige formue udgør per person

næsten 1,1 mio. kr. i 2014, hvor boliger udgjorde det største

aktiv med ca. 800.000 kr. i 2014, mens pensionsopsparing

udgjorde godt 500.000 kr. Likvide aktiver som indestående i

banker og aktier udgør til gengæld kun ca. 230.000 kr. i

gennemsnit. Gælden udgjorde godt 550.000 kr. i 2014, og

den bestod fortrinsvis af gæld til pengeinstitutter og kredit-

foreninger.

Oplysninger om pensionsformuerne er først tilgængelige fra

2014. Betragtes udviklingen i fordelingen af formuerne,

ekskl. pensioner, spores der ikke nogen klar tendens til

hverken stigende eller faldende ulighed gennem de seneste

25 år. Eksempelvis ejede den rigeste promille af befolknin-

gen nogenlunde den samme andel af den samlede nettofor-

mue ekskl. pensionsopsparing i 2014 som i 1990, nemlig

omkring 30 pct. af den samlede nettoformue, mens de mest

gældsatte 10 pct. af befolkningen havde en nettogæld på ca.

20 pct. af nettoformuen i hele perioden.

Pensionsopsparing er de seneste 25 år blevet udbredt til

større grupper på arbejdsmarkedet, og det har forøget op-

sparingen i de fleste grupper med tilknytning til arbejds-

markedet. Pensionsformuerne bidrager formodentlig til en

større lighed i formuefordelingen, set i forhold til formue-

fordelingen ekskl. pension.

Næsten uændret

relativ fordeling

de seneste 20 år

Bredere pensions-

opsparing

reducerer

formodentlig

ulighed

262

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V. Litteratur

Litteratur

Andersen, S. og H.J. Nielsen (2016): Ansvar for borgeres

økonomiske inkompetence. Manuskript forberedt til Na-

tionaløkonomisk Forenings Årsmøde 2016.

Andersen, T.M. og J. Maibom (2016): The Big Trade-Off

between Efficiency and Equity – Is it There? CEPR Discus-

sion Paper No. 11189.

Atkinson, A.B. og J.E. Søgaard (2016): The Long-Run His-

tory of Income Inequality in Denmark.

Scandinavian Jour-

nal of Economics,

118 (2), s. 264-291.

Dabla-Norris, E, K. Kochhar, N. Suphaphiphat, F. Ricka og

E. Tsounta (2015): Causes and Consequences of Income

Inequality: A Global Perspective. IMF Staff Discussion

Note 15/13.

Danmarks Statistik (1999):

Skatter og afgifter: Oversigt

1999.

Danmarks Statistik (2007):

Indkomster 2005.

Danmarks Statistik (2013): Om usikkerhed i EU-SILCs

målinger af indkomstfordelingen.

Danmarks Statistik (2015a): Dokumentation: Husholdnin-

gernes formue i biler.

Danmarks Statistik (2015b): Dokumentation: Husholdnin-

gernes formue i fast ejendom.

Danmarks Statistik (2016): Difference mellem familiefor-

delt og nationalregnskabsbaseret formue og gæld i hushold-

ningerne.

Danmarks Statistik og Danmarks Nationalbank (2016):

Dokumentation af formuestatistikken: Pensioner.

263

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

Indkomst- og formuefordeling. Diskussionsoplæg, efterår 2016

Ekspertudvalg om fattigdom (2013):

En dansk fattigdoms-

grænse – analyser og forslag til opgørelsesmetoder.

Goldin, C. og L.F. Katz (2008):

The Race between Educa-

tion and Technology.

Belknap Press of Harvard University

Press.

Hoffmann, R. (2013): How to Measure the Progressivity of

an Income Component.

Applied Economics Letters,

20 (4),

s. 328-331.

Houlberg, K., N. Kristensen og C. Kolodziejczyk (2016):

Borgernes pensionsformuer.

KORA.

Jones, C.I. og P.J. Klenow (2016): Beyond GDP? Welfare

across Countries and Time.

American Economic Review,

106 (9), s. 2426–2457.

Jørgensen, S. (2001): Analyser af indkomstfordeling. Ar-

bejdspapir 2001:6. Det Økonomiske Råds Sekretariat.

Kjeldsen, M.M. (2016): Dekomponering af den stigende

Gini-koefficient. Dokumentationsnotat. De Økonomiske

Råds Sekretariat.

Lerman, R.I. og S. Yitzhaki (1985): Income Inequality Ef-

fects by Income Source: A New Approach and Applications

to the United States.

Review of Economics and Statistics,

(1), s. 151-156.

Mankiw, N. G. (2015): Yes, r > g. So What?

American

Economic Review,

105 (5), s. 43-47.

OECD (2015):

In It Together: Why Less Inequality Benefits

All.

Piketty, T. (2014):

Kapitalen i det 21. århundrede.

Gylden-

dal.

264

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 36: Kapitel V Indkomst og formuefordeling fra Dansk Økonomi efterår 2016 fra Det Økonomiske Råds Formandskab

V. Litteratur

Piketty, T., E. Saez og S. Stantcheva (2014): Optimal Taxa-

tion of Top Labor Incomes: A Tale of Three Elasticities.

American Economic Journal: Economic Policy,

6 (1), s.

230-271.

Pyatt, G. (1976): On the Interpretation and Disaggregation

of Gini Coefficients.

Economic Journal,

86 (342), s. 243-

255

Rosen, S. (1981): The Economics of Superstars.

American

Economic Review,

71 (5), s. 845-858.

Saez, E. (2015): www.inequality.org/income-inequality

Sen, A. (1976): An Ordinal Approach to Measurement.

Econometrica,

44 (2), s. 219-231.

Shorrocks, A.F. (1980): The Class of Additively Decom-

posable Inequality Measures.

Econometrica,

48 (3), s 613-

625.

Theil, H. (1967):

Economics and Information Theory.

North-Holland Publishing Company.

Tranæs, T., S. Arnberg og A. Holm (2006): Progressive

Taxation and Wages: Micro Evidence. I: Agell, J. og P.B.

Sørensen (red.):

Tax Policy and Labor Market Performan-

ce.

MIT Press.

Økonomi- og Indenrigsministeriet (2013):

Fordeling og

incitamenter.

www.fm.dk

Økonomi- og Indenrigsministeriet (2014):

Familiernes

Økonomi – fordeling, fattigdom og incitamenter.

www.fm.dk

265