SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Kommunal fordeling af skattelettelser i 2012-aftalen sammenlignet med JobReform fase II

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 303
Offentligt

Notat

27. september 2017

J.nr. 2017-6166

Kommunefordeling af Jobreformens fase II sammenlig-

net med hovedelementer i 2012-skattereformen

Initiativerne i Jobreformens fase II (ekskl. registreringsafgiften) skønnes at indebære en

gennemsnitlig fremgang i de disponible indkomster på 2,08 pct. for hele landet. Den gen-

nemsnitlige fremgang for hele landet dækker over en kommunal variation,

jf. figur 1,

der

viser den relative fremgang i de disponible indkomster i de enkelte kommuner som in-

deks af landsgennemsnittet. Især kommunerne nord og vest for København og vest for

Århus oplever de relativt største fremgange i de disponible indkomster.

Gennemsnitlig fremgang i de disponible indkomst i forhold til landsgennemsnit

(indeks 100 = hele landet)

Figur 1. Jobreformens fase II ekskl. regi-

streringsafgiften

Figur 2. Hovedelementer i Aftale om skat-

tereform 2012

Anm.: Fuldt indfasede ændringer. Tal i parentes angiver antal kommuner i de enkelte intervaller.

Kilde: Lovmodelberegninger på en stikprøve på 33,3 pct. af befolkningen. 2014-data fremskrevet til 2018 med forudsætnin-

gerne i Økonomisk Redegørelse, august 2017

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 303: Kommunal fordeling af skattelettelser i 2012-aftalen sammenlignet med JobReform fase II

Også personskattelempelserne i

Aftale om skattereform

fra 2012 havde en geografisk profil,

hvor der var forskelle i indkomstfremgangen på tværs af kommunerne,

jf. figur 2

. Det be-

mærkes, at opgørelsen i figur 2 alene viser virkningen af de tre hovedelementer i 2012-re-

formen: Forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget og indførelsen af det særlige beskæftigel-

sesfradrag til enlige forsørgere samt forhøjelsen af topskattegrænsen. Disse initiativer in-

debar også tydelige forskelle i den gennemsnitlige indkomstfremgang mellem kommu-

nerne.

Dette afspejler overordnet set, at nedsættelser af skatten på arbejdsindkomst uvægerlig vil

have forskellig gennemsnitlig virkning mellem de enkelte kommuner, i det omfang der er

forskelle i de gennemsnitlige indkomster mellem kommunerne.

Det bemærkes, at antallet af kommuner, der oplever en mindre fremgang end landsgen-

nemsnittet (dvs. indeks mindre end 100), er det samme i de to betragtede reformer. Til-

svarende er det samlede antal kommuner, der har en højere fremgang end landsgennem-

snittet (dvs. indeks større end eller lig med 100), omtrent det samme i begge reformer.

Den primære forskel er, at der med Jobreform fase II er flere kommuner, hvor fremgan-

gen ligger mere end 10 pct. over landsgennemsnittet (16 kommuner i Jobreform fase II

mod 4 kommuner i Skattereform 2012).

Det skal ses i lyset af, at afskaffelsen af loftet over beskæftigelsesfradraget i Jobreform

fase II gælder for hele indkomsten, mens forhøjelsen af topskattegrænsen i skattereform

2012 indebar en maksimal skattelempelse på ca. 9.500 kr.

–

svarende til skatteværdien af

grænseforhøjelsen i kroner.

Sammenligningen skal i øvrigt ses med det forbehold, at ikke alle elementer i skattereform

2012 er medregnet i denne opgørelse.

Opgørelsen omfatter forhøjelsen af beskæftigelsesfradraget, indførelsen af det særlige beskæftigelsesfradrag målrettet en-

lige forsørgere samt forhøjelsen af topskattegrænsen. Den geografiske fordeling er lavet med udgangspunkt i en sammen-

ligning af indkomstbeskatningen i 2018-niveau mellem på den ene side en situation, hvor 2012-skattereformen er fuldt

indfaset, og på den anden side en situation, hvor der ses bort fra ændringerne i beskæftigelsesfradraget og topskatten som

led i 2012-skattereformen. Det skal understreges, at opgørelsen dermed adskiller sig fra de oprindeligt skønnede virknin-

ger på det tidspunkt, hvor ændringerne blev vedtaget. Det skyldes bl.a., at opgørelsen bygger på 2014-data, hvor en del af

de afledte adfærdsvirkninger som følge af 2012-skattereformen er indtruffet og dermed har påvirket indkomstniveauet og

fordelingen. Dertil kommer, at de skatteinitiativer, der belyses, var en del af en større omlægning, der også indeholdt en

række andre skatteinitiativer og finansieringselementer. Resultaterne skal ses i lyset heraf.

Side 2 af 2