Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 280
Offentligt
1788612_0001.png
Skatteminister Karsten Lauritzen
[email protected]
København d. 12. september 2017
Vedr. momskompensation til almenvelgørende institutioner
Kære skatteminister Karsten Lauritzen
Det Jødiske Samfund (herefter DJS) er blevet bekendt med, at regeringen i sit forslag til finansloven 2018 har
foreslået at nedlægge momsstøtten til foreninger og almenvelgørende institutioner, herunder Det Jødiske Samfund.
DJS har igennem de seneste år både søgt og modtaget momskompensation i størrelsesordenen 200-300.000 kr., og
det er i dag en uvurderlig hjælp til at forestå en række aktiviteter herunder socialt arbejde til vores medlemmer,
samt at varetage den dansk-jødiske historiske kulturarv rundt omkring i Danmark og ikke mindst optimering af vores
frivillighedsindsats. Det Jødiske Samfund får som andre organisationer ingen fradrag for moms (med få undtagelser
herunder den aktive begravelsesplads) eller anden form for støtte fra staten
undtaget er dog den ekstraordinære
bevilling der er øremærket til sikkerhed, som vi i sagens natur sætter umådelig stor pris på. Vores indtægter består i
dag primært af medlemskontingenter, og vi er
når der ses bort fra sikkerhedspuljen - næsten selvforsørgende.
Dette inkluderer også, at vi har været nødsaget til på forskellig måde at rejse ca. 25 mio. til en gennemgående
renovering af Københavns synagoge, Danmarks eneste synagoge som samtidig også er en enestående dansk
kulturarv.
Vi er stolte af, at alt dette kan lade sig gøre og at vi trods et begrænset antal jøder i Danmark stadig er
selvforsørgende. I denne sammenhæng vil forslaget om nedlæggelse af momsstøtten have en dramatisk indvirkning
på vores økonomiske formåen da vi vil være nødsaget til at skære kraftigt i nogle af vores aktiviteter hvilket primært
vil ramme både vores sociale og frivillighedsindsatser.
Vi håber inderligt at regeringen vil genoverveje forslaget, så det også i fremtiden vil være lidt nemmere at være en
religiøs minoritet via muligheden for momskompensation.
Med venlig hilsen,
Dan Rosenberg Asmussen
Formand
Dette brev er sendt i kopi til finans- og kirkeordførere i samtlige Folketingets partier.
Det Jødiske Samfund i Danmark, Krystalgade 12, 1172 København K
Tlf. 3312 8868
[email protected]