Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 233
Offentligt
1774542_0001.png
29. juni 2017
Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 11. juli 2017
1) Præsentation af estisk formandskabsprogram
-
Udveksling af synspunkter
KOM-dokument foreligger ikke
2
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet, Skatteministeriet og Erhvervsmi-
nisteriet
2) Midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen
-
Rådskonklusioner
KOM-dokument foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
3) Rådskonklusioner om misligholdte lån
-
Udveksling af synspunkter og rådskonklusioner
KOM-dokumenter foreligger ikke
Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet
-
-
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0002.png
Dagsordenspunkt 1:
Præsentation af estisk formandskabsprogram
KOM-dokument foreligger ikke
1. Resume
Estland varetager EU-formandskabet i 2. halvår af 2017. Det estiske formandskab ventes på
ECOFIN 11. juli 2017 at præsentere sit arbejdsprogram med fokus på bl.a. økonomiske,
finansielle og skattemæssige sager.
2. Baggrund
Estland har EU-formandskabet i 2. halvår af 2017. Det estiske formandskab ven-
tes at præsentere sit arbejdsprogram på ECOFIN 11. juli 2017. Præsentationen
ventes efterfulgt af en overordnet drøftelse af formandskabets arbejdsprogram og
prioriteter.
3. Formål og indhold
Estland ventes som formand for ECOFIN at prioritere en række økonomiske,
finansielle og skattemæssige sager, herunder i forlængelse af arbejdet under de
foregående formandskaber. Der henvises til
bilag 1
for en oversigt over aktuelt
verserende sager i ECOFIN.
På det økonomiske område ventes formandskabet bl.a. at prioritere arbejdet med
videreudviklingen af
Den Økonomiske og Monetære Union
(ØMU) med udgangspunkt
i Kommissionens ØMU-reflektionspapir fra 31. maj 2017. Formandskabet ventes
også at prioritere opstarten af det
europæiske semester
for 2018 på baggrund af
Kommissionens årlige vækstundersøgelse og analyser af makroøkonomiske uba-
lancer samt anbefalinger til euroområdet som helhed. Der ventes også løbende
opfølgning på implementeringen af
Stabilitets- og Vækstpagten,
herunder efterlevelse
af henstillinger og pålæg og krav om fremskridt mod mellemfristede mål for den
strukturelle saldo m.v.
På det finansielle område ventes formandskabet bl.a. at prioritere
kapitalmarkeds-
unionen
med en række fremlagte og kommende initiativer med det overordnede
formål at fremme vækst og jobskabelse ved at styrke kapitalmarkederne i EU og
deres integration samt finansierings- og investeringsmuligheder for virksomheder
og borgere. Tiltagene skal blandt andet fremme investeringer i særligt små og mel-
lemstore virksomheder (SMV’er), tiltrække flere investeringer til EU og gøre det
finansielle system mere stabilt samt åbne op for flere kilder til finansiering end
bankfinansiering. Der er tale om et langsigtet projekt med en række delforslag, der
løbende fremsættes og behandles. De konkrete lovforslag skal behandles efter den
ordinære EU-beslutningsprocedure. Projektet omfatter også gennemførelsen af en
række høringer.
Ifm. det videre arbejde med Kapitalmarkedsunionen forventes der snart fremsat
forslag vedrørende
en fælles EU-ramme for personlige pensionsprodukter (PEPP)
og sene-
re i 2017 en
revision af kompetencerne i de europæiske finansielle tilsynsmyndigheder
(ESA’erne).
Et
lovforslag om såkaldte covered bonds, herunder danske realkreditobligationer,
2
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0003.png
ventes fremsat i starten af 2018. Det ventes at være baseret på erfaringer fra alle-
rede velfungerende nationale markeder, såsom den danske realkreditmodel.
Formandskabet ventes også at prioritere arbejdet med
styrkelse af bankunionen,
her-
under arbejdet med
risikoreduktionstiltag,
dvs. tiltag til at reducere risici for kriser i
den finansielle sektor. Det gælder navnlig
forslagene til tilpasninger af den finansielle
regulering,
som blev fremsat 23. november 2016 og drøftet på ECOFIN første gang
den 6. december 2016. Pakken af lovgivningsforslag vedrører ændring af kapital-
kravsdirektivet (CRD IV) og kapitalkravsforordningen (CRR), ændring af direkti-
vet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), samt ændring af
forordningen om den fælles afviklingsmekanisme i bankunionen (SRM). Der blev
på ECOFIN 16. juni 2017 opnået enighed om en række særskilte elementer i pak-
ken, herunder fsva. kreditorhierarkiet i BRRD samt regnskabsregler og store stats-
gældseksponeringer i CRR. Det estiske formandskab ventes at forsøge at opnå
fremskridt og evt. enighed i Rådet mht. de resterende dele af pakken.
Drøftelserne om
risikodelingstiltag
i form af den
fælles indskydergarantiordning
i bank-
unionen (EDIS) vil også fortsætte, ligesom der ventes drøftelser af en
permanent
offentlig bagstopper
for den fælles afviklingsfond (SRF).
Herudover ventes formandskabet at prioritere arbejdet med
bekæmpelse af terrorfi-
nansiering,
herunder forslaget om
revision af hvidvaskdirektivet,
hvor der blev opnået
rådsenighed 20. december 2016. Revisionsforslaget forhandles nu med Europa-
Parlamentet og forventes afsluttet under estisk formandskab. Formandskabet for-
ventes endvidere at prioritere forslaget om
markedsinfrastruktur og tilsyn med centrale
modparter
(ændring i EMIR- forordningen fsva. tilsyn)
1
og forslaget om
afvikling og
genopretning af centrale modparter.
På ECOFIN 11. juli ventes der vedtaget rådskon-
klusioner om det videre arbejde med at håndtere problemet med misligholdte lån
(NPL) i EU. Det er muligt, at Kommissionen i 2. halvår 2017 vil stille forslag til
lovgivningsmæssige tiltag som opfølgning herpå.
På skatteområdet ventes formandskabet at prioritere
kampen mod skatteundgåelse
selskabsområdet, herunder det seneste forslag til ændring af direktiv om admini-
strativt samarbejde på beskatningsområdet fsva. indberetningspligt for skatteråd-
givere mht. oplysninger om skattekonstruktioner, der kan facilitere skatteundgåel-
se. Herudover ventes formandskabet bl.a. at fortsætte drøftelserne af forslaget om
en fælles selskabsskattebase (CCTB)
og forslaget om
en fælles konsolideret selskabsskatte-
base (CCCTB).
Arbejdet med det forstærkede EU-samarbejde om en
afgift på finan-
sielle transaktioner (FTT)
ventes også fortsat af de 10 deltagerlande i løbet af det
estiske formandskab.
På momsområdet ventes formandskabet at arbejde videre med
Kommissionens
momshandlingsplan og bekæmpelse af momssvig,
jf. rådskonklusionerne fra ECOFIN 25.
1
EMIR foreskriver, at visse derivater skal ’cleares’ igennem en central modpart.
En central modpart er en virksomhed, som
indtræder i handlen og derved bliver køber for sælger og sælger for køber. Handlens oprindelige parter er derved ikke
længere eksponeret over for hinanden, men i stedet over for den centrale modpart. Denne proces omtales som clearing.
3
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0004.png
maj 2016. Det gælder blandt andet
forslaget om moms og e-handel.
Der blev på ECO-
FIN 16. juni 2017 ikke opnået enighed om forslaget vedr. mulighed for midlerti-
digt i visse EU-lande at kunne indføre
generel omvendt betalingspligt for moms
mhp.
bekæmpelse af momssvig eller forslaget om
nedsat moms på aviser, bøger m.v.
For-
mandskabet vil muligvis arbejde videre på disse forslag. Kommissionen forventes
i 2. halvår 2017 at komme med yderligere initiativer på momsområdet, herunder
forslag vedrørende nedsatte satser, forenklinger for små og mellemstore virksom-
heder (SMV´er), nye regler for grænseoverskridende salg mellem virksomheder og
bekæmpelse af svig.
Endvidere ventes formandskabet at prioritere en række EU-budgetsager. Der ven-
tes bl.a. enighed om en aftale om
EU’s
2018-budget,
indledende forhandlinger med
Europa-Parlamentet om
revisionen af EU’s finansforordning
samt en præsentation af
revisionsrettens årsrapport om
implementeringen af EU-budgettet i 2016.
4. Europa-Parlamentets holdning
Europa-Parlamentets holdning til sagen kendes ikke.
5. Nærhedsprincippet
Spørgsmålet om nærhedsprincippet er ikke relevant.
6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser
Formandsskabets arbejdsprogram for ECOFIN har ikke i sig selv lovgivnings-
mæssige konsekvenser for Danmark.
7. Økonomiske konsekvenser
Formandsskabets arbejdsprogram har ikke i sig selv statsfinansielle, samfunds-
økonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser. De konkrete sager på
ECOFIN’s dagsorden i 2. halvår af 2017 vil imidlertid kunne have statsfinansielle,
samfundsøkonomiske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser for Danmark.
8. Høring
Sagen har ikke været i ekstern høring.
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Landenes nærmere holdning til formandsskabets arbejdsprogram kendes endnu
ikke. EU-landene ventes generelt at kunne støtte det estiske formandskabs ar-
bejdsprogram og prioriteringer for ECOFIN i 2. halvår 2017.
10. Regeringens generelle holdning
Regeringen ventes at kunne støtte det estiske formandskabs arbejdsprogram og
prioritering. Derudover vil man fra dansk side tage nærmere stilling til konkrete
sager i takt med at de bliver aktuelle.
11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
4
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0005.png
Bilag 1: Oversigt over igangværende ECOFIN-sager
Økonomisk-politiske sager
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
Det europæiske semester Formålet med det Europæiske Semester er at styrke
koordination og drøftelsen af EU-landenes prioriteter
for den økonomiske politik forud for vedtagelsen af
nationale finanslove o.l.
Det Europæiske Semester 2018 ventes indledt under
estisk formandskab med Kommissionens årlige vækst-
undersøgelse i november 2017 som basis for horisontale
drøftelser af de økonomiske udfordringer frem til det
årlige økonomiske topmøde på Det Europæiske Råd
(DER) i foråret 2018.
Kommissionen ventes ligeledes i november 2017 som
led i makroubalanceproceduren at offentliggøre den
såkaldte varslingsrapport (’Alert Mechanism Report’),
som skal vurdere udviklingen i en række makroøkono-
miske og finansielle indikatorer i landene og identificere
lande, som har ubalancer eller er i fare for at opbygge
ubalancer.
Endvidere ventes Kommissionen at offentligøre udkast
til økonomisk-politiske anbefalinger til euroområdet
som helhed i november 2017 som input til eurolandenes
reform- og stabilitetsprogrammer i 2018.
Styrkelse af det økono-
miske samarbejde i EU
(styrkelse af ØMU’en)
Det Europæiske Råd (DER) og ECOFIN har i de sene-
re år løbende haft drøftelser af yderligere styrkelser af
ØMU’en. Det aktuelle omdrejningspunkt er ØMU-
refleksionspapiret fra 31. maj 2017, udarbejdet af
Kommissionen.
Implementering af Stabi- ECOFIN foretager løbende vurderinger af landenes
efterlevelse af Stabilitets- og Vækstpagten, herunder
litets- og Vækstpagten
landenes henstillinger.
Fire lande (Grækenland, Spanien, UK og Frankrig) har
fortsat henstillinger/pålæg
under EU’s procedure for
uforholdsmæssigt store underskud (EDP) med frister i
2016-18.
Efter offentliggørelsen af eurolandenes budgetplaner
(oktober) og Kommissionens efterårsprognose (novem-
ber) med skøn for den budgetmæssige udvikling i EU-
landene ventes vurderinger af landenes implementering
af eksisterende henstillinger og pålæg. Det kan give an-
ledning til rådsbeslutninger om fristforlængelser, hvis
5
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0006.png
betingelserne er opfyldt, eller optrapning af proceduren,
hvis landenes indsats vurderes mangelfuld.
Der kan desuden løbende blive tildelt nye henstillinger
til lande, som vurderes at overtræde Stabilitets- og
Vækstpagtens grænser for underskud og gæld.
Udover opfølgningen på henstillinger, overvåger Kom-
missionen løbende, om de lande, som ikke har henstil-
linger, lever op til de
forebyggende regler
i Stabilitets- og
Vækstpagten. Ifølge disse regler skal landene overholde
deres mellemfristede mål for den strukturelle balance på
de offentlige finanser (MTO) eller sikre en vis tilpasning
imod MTO. Rumænien har aktuelt, som eneste land, en
MTO-henstilling for
at overskride EU’s forebyggende
finanspolitiske regler og skal rapportere om sine tiltag til
efterlevelse af henstillingen.
EU-investeringsplanen
Der pågår aktuelt trilogforhandlinger mellem Rådet og
Europa-Parlamentet om et forslag fra Kommissionen
om at forlænge og styrke den europæiske investerings-
fond (EFSI).
Der er lagt op til, at EFSI forlænges fra juli 2019 til ud-
gangen af 2020, samt at garantien fra EU-budgettet til
EIB, som EFSI bygger på, forhøjes fra 16 til 26 mia.
euro. Der er også lagt op til et yderligere bidrag fra EIB
til EFSI på 2,5 mia. euro udover de 5 mia. euro, som
EIB bidrager med i dag. EFSI skal inden udgangen af
2020 skabe 500 mia. euro i investeringer (inkl. 315 mia.
euro for perioden 2015-18, som følger af det oprindelige
EFSI-forslag vedtaget i juni 2015). Der lægges også op
til en særlig prioritering af klimaområdet under EFSI.
Det estiske formandskab forventes at forsøge at nå
enighed om forslaget i trilogen i andet halvår 2017.
EFSI er et led i en samlet investeringsplan som også
sætter fokus på at fjerne barrierer og skabe bedre ram-
mevilkår for investeringer (den såkaldte ”tredje søjle” i
planen). Formandskabet ventes også at fortsætte arbej-
det med denne del af planen.
Forhøjelse af den Euro-
pæiske Investerings-
banks (EIB) eksterne
lånemandat /Resilience
Initiative
Der pågår aktuelt trilogforhandlinger mellem Rådet og
Europa-Parlamentet om et forslag fra Kommissionen
om at forhøje EIB’s eksterne lånemandat (ELM).
ELM er en garanti fra EU-budgettet til EIB, som EIB
bruger til at give finansiering i udvalgte tredjelande, fx til
offentlige infrastrukturprojekter og små og mellemstore
virksomheder. Kommissionens forslag øger ELM fra 27
6
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0007.png
til 32,3 mia. euro for perioden 2014-20, herunder for at
EIB kan gennemføre et bidrag fra EU til håndtering af
migrations-
og flygtningesituationen i EU’s nærområder,
det såkaldte ”EIB Resilience Initiative”. Der lægges så-
ledes især op til at målrette forøgelsen til landene syd og
øst for Middelhavet, men også EU’s østlige naboskabs-
lande. Rådets kompromis indebærer på linje med
Kommissionens forslag, at ELM forhøjes til 32,3 mia.
euro. Europa-Parlamentet foreslår, at ELM forhøjes
endnu mere til 38,5 mia. euro.
Det estiske formandskab forventes at forsøge at nå
enighed om forslaget i andet halvår 2017.
Kommissionens vurde-
ring af landenes imple-
mentering af finanspag-
ten i national lov.
Kommissionen påbegyndte i starten af 2015 en vurde-
ring af implementeringen af finanspagtens artikel 3(1)
(om at indskrive en strukturel budgetbalanceregel i nati-
onal lov) i de lande, som deltager i og er bundet af pag-
ten (herunder Danmark). Danmark har implementeret
artikel 3(1) i national lov, bl.a. i budgetloven.
Kommissionen fremlagde i februar 2017 sin vurdering
af landenes implementering (hvor Danmarks implemen-
tering godkendtes), og der pågår nu en landegennem-
gang på teknisk niveau, som ventes at munde ud i en
afrapportering og evt. drøftelse på ECOFIN i andet
halvår 2017.
Sager vedr. EU-budgettet
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
EU’s budget for 2018
På baggrund af Kommissionens fremsatte forslag af 30.
maj om EU’s 2018-budget
indledes der under estisk
formandskab forhandlinger mellem Rådet og Europa-
Parlamentet. Der stiles mod en aftale på ECOFIN-
Budget 17. november 2017.
Kommissionen har i efteråret 2016 præsenteret et om-
fattende forslag til revision af EU’s finansforordning.
Finansforordningen indeholder de principper og regler,
der styrer gennemførelsen af Unionens budget.
Rådet ventes at indlede forhandlinger med Europa-
Parlamentet først på efteråret.
Decharge for EU-
budgettet 2015
Revisionsretten ventes i december 2017 at præsentere
sin årsrapport om implementeringen af EU-budgettet i
2016. Rapporten danner efterfølgende grundlag
Revision af finans-
forordningen
7
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0008.png
for dechargeproceduren, hvor Europa-Parlamentet,
efter henstilling fra Rådet, meddeler Kommissionen
decharge for budgetgennemførelsen.
Finansielle sager
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
Fælles indskydergaranti-
ordning i bankunionen
(EDIS)
Kommissionen fremsatte 24. november 2015 forslag
om en fælles indskydergarantiordning (European Depo-
sit Insurance Scheme
EDIS) og -fond for landene i
bankunionen. EDIS skal omfatte de lande, som deltager
i bankunionen, herunder eventuelle deltagende ikke-
eurolande, og skal reducere det negative samspil mellem
banker og stater, som sås under krisen, hvor skrøbelige
banksystemer og svage offentlige finanser påvirkede
hinanden negativt. EDIS drøftes aktuelt på teknisk ni-
veau. Forhandlingerne i Rådet ventes at fortsætte (men
næppe afsluttet) under estisk formandskab.
Den fælles indskydergaranti er en del af det igangværen-
de arbejde med at styrke bankunionen. ECOFIN vedtog
17. juni 2016 en køreplan (”road-map”) for dette arbej-
de. ECOFIN’s køreplan indebærer, at
EU-landene fort-
sætter det tekniske arbejde med EDIS og indleder de
politiske drøftelser, når der er gjort yderligere fremskridt
med risikoreduktion (jf. nedenfor).
Endnu udestår drøftelse og enighed om alle væsentlige
emner af forslaget, herunder udformningen og indfas-
ningen af EDIS, samt om hvorvidt der skal benyttes en
mellemstatslig aftale (IGA) for etablering af dele af
EDIS, fx selve fonden.
Det estiske formandskab ventes at fortsætte arbejdet
med den fælles indskydergaranti.
Pakke af risikoredukti-
onsforslag
forslag til
revision af kapitalkravs-
reglerne (CRR/CRD IV)
og afviklingsreglerne
(BRRD/SRM)
Kommissionen har 23. november 2016 fremsat en pak-
ke af lovgivningsforslag vedr. regulering af kreditinsti-
tutter i EU. Pakken af lovgivningsforslag består i en
revision af EU’s kapitalkravsregler (CRD IV/CRR),
forslag til ændring af direktivet om genopretning og
afvikling af kreditinstitutter (BRRD), samt forslag til
ændring af forordningen om den fælles afviklingsmeka-
nisme i bankunionen (SRM). Forslagene skal behandles
og vedtages i regi af ECOFIN (alle EU-lande). Forsla-
gene indgår samtidig som risikoreduktionstiltag i arbej-
det med at styrke bankunionen, jf. ECOFIN’s køreplan
8
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0009.png
af 17. juni 2016.
Forslagene gennemfører bl.a. resterende Basel III-
standarder i form af særligt et gearingskrav og krav om
stabil finansiering (NSFR), samt en Basel-standard om
revision af markedsrisikoreglerne. Desuden gennemfø-
res en standard om nedskrivningsegnede passiver i de
største globalt systemiske vigtige kreditinstitutter
(TLAC). Der foreslås også ændringer for at sikre større
proportionalitet i reglerne, fx ved at lette kravene til
rapportering fra mindre institutter til myndighederne.
Derudover foreslås en vis harmonisering af den fleksibi-
litet og de valgmuligheder, som reglerne giver EU-
landene. Det gælder fx i fastsættelsen af institutternes
individuelle solvensbehov, det såkaldte søjle II-krav.
Desuden foreslås ændringer i kapitalkravene for at un-
derstøtte finansiering til små- og mellemstore virksom-
heder og i infrastruktur. Der foreslås også ændringer i
rammerne for insolvensbehandling af gældsinstrumen-
ter.
Der blev 16. juni 2017 opnået enighed i Rådet om en
række særskilte elementer i pakken, herunder fsva. kre-
ditorhierarki, regnskabsregler og store statsgældsekspo-
neringer (der henvises til samlenotat ifm. ECOFIN 16.
juni 2017).
Under estisk formandskab vil der pågå videre drøftelser
i Rådet om pakken, og det estiske formandskab ventes
at sigte efter at opnå enighed i Rådet, men det kan mu-
ligvis ikke nås før under de næstfølgende formandska-
ber.
Permanent offentlig
bagstopper for den fæl-
les afviklingsfond
EU-landene har aftalt, at der senest i 2024 skal etableres
en permanent fælles offentlig bagstopper (midlertidige
offentlige lån) knyttet til den fælles afviklingsfond (Sing-
le Resolution Fund
SRF), der omfatter landene i
bankunionen.
Bagstopperen skal kunne yde midlertidig offentlig finan-
siering, hvis nedskrivning af aktionærer og kreditorer
(bail-in) og de sektorfinansierede midler i SRF ikke er
tilstrækkelige til at håndtere et nødlidende institut. Bag-
stopperen skal være finanspolitisk neutral på mellemlang
sigt, dvs. den skal ikke indebære omkostninger for del-
tagerlandene over tid.
Arbejdet med den fælles bagstopper er indledt novem-
ber 2016 og vil fortsætte under estisk formandskab.
9
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0010.png
Basel IV
Basel-komitéen drøfter aktuelt nye standarder, de så-
kaldte Basel IV-standarder.
Basel-komitéen arbejder som en del af Basel IV bl.a. på
et kapitalgulv. Et kapitalgulv skal generelt sikre et mini-
mum af kapital uafhængigt af risikoen på et instituts
eksponeringer. Kapitalgulvet kan betyde et højere kapi-
talkrav til institutterne, herunder til danske penge- og
realkreditinstitutter.
Når Basel-komitéen har færdiggjort standarderne vil
Kommissionen herefter skulle tage stilling til, hvordan
og hvornår standarderne skal foreslås gennemført i EU-
lovgivningen. Forslagene fra Kommissionen vil vedrøre
og omfatte alle EU-lande og vil skulle forhandles og
besluttes af Rådet og Europa-Parlamentet i den normale
lovgivningsprocedure.
Bankstruktur-
forordningen
Forslaget blev fremsat i januar 2014 og er en opfølgning
på Liikanen-ekspertgruppens rapport fra november
2012. Målet med forslaget er at reducere de systemiske
risici, der følger af de stadig større og mere komplekse
forbundne enheder i den finansielle sektor, navnlig kre-
ditinstitutterne. Forslaget omfatter de største kreditinsti-
tutter i EU.
Rådets kompromis fra 1. halvår 2015 indebærer bl.a., at
kreditinstitutters ”egenhandel” (dvs. værdipapirhandel
mv. uden sammenhæng til kundeaktivitet) skal afgræn-
ses til separate handelsenheder i institutterne. Også an-
dre typer handelsaktiviteter skal kunne adskilles fra de
omfattede institutters kernebankforretning (hvor der
tages imod indskud mv.) til en separat handelsenhed ud
fra tilsynsmyndighedernes vurdering af risici.
Trilogforhandlingerne mellem Europa-Parlamentet og
Rådet påbegyndes, når Europa-Parlamentet har færdig-
gjort sin behandling af forslaget. Arbejdet med sagen i
Europa-Parlamentet har ikke bevæget sig siden efteråret
2015.
Revision af hvidvask-
direktivet
Rådet enedes i december 2016 om et kompromisforslag,
som indebærer stramninger af hvidvaskreglerne på for-
skellige områder. Det sker bl.a. ved at udvide hvidvask-
reglerne til også at omfatte virtuelle valutaer, ved at ned-
sætte grænserne for hvornår salg af forudbetalte beta-
lingskort kan undtages fra kundekendskabsprocedurer-
ne, ved at skærpe kundekendskabsprocedurer ift. kunder
fra lande med høj risiko for hvidvask mv., ved at for-
10
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0011.png
bedre samarbejdet mellem EU-landenes finansielle ef-
terretningsmyndigheder, og styrke deres adgang til in-
formation nationalt, samt ved krav til at de enkelte EU-
lande skal oprette et register eller lignende over bank-
og betalingskonti.
Trilogforhandlingerne pågår aktuelt og ventes afsluttet
under estisk formandskab.
Genopretning og afvik-
ling af centrale modpar-
ter (CCP’er)
Kommissionen fremsatte 28. november 2016 forslag til
forordning om genopretning og afvikling af centrale
modparter (CCP’er).
En CCP er en enhed, som stiller sig mellem køber og
sælger i en værdipapirhandel. Formålet med CCP’er er
at overtage risikoen fra markedsdeltagerne i tilfælde af,
at den ene part går konkurs inden handlen er afviklet.
CCP’er er reguleret på europæisk plan
gennem forord-
ningen om europæisk markedsinfrastruktur (EMIR).
Der findes dog ikke EU-regler for genopretning og af-
vikling af CCP’er, således som der gør for kreditinstitut-
ter gennem BRRD.
Forslaget indebærer bl.a., at CCP’erne skal udarbejde
genopretningsplaner, tilsynsmyndighederne skal udar-
bejde afviklingsplaner, at tilsynsmyndighederne får sær-
lige beføjelser til at intervenere i CCP’ers aktiviteter,
hvis deres levedygtighed er i fare, samt at en CCP kan
blive afviklet, hvis den er nødlidende eller forventes at
blive det.
Det estiske formandskab forventes at forsøge at opnå
enighed i Rådet om forslaget.
Revision af forordning
om OTC-derivater, cen-
trale modparter og
transaktionsregistre
(EMIR)
(REFIT-forslag)
Kommissionen fremsatte 3. maj 2017 et forslag til revi-
sion af EMIR-forordningen vedrørende regulering af
derivatmarkederne. Revisionen indgår i Kommissionens
program for enkel og effektiv regulering (REFIT).
Forslaget lægger op til mindre og målrettede ændringer
mhp. mere effektive og proportionale regler. Kommis-
sionens forslag har til formål at gøre kravene for bl.a.
rapportering af sådanne handler samt behandlingen af
ikke-finansielle og mindre finansielle virksomheder mere
proportionale og effektive.
Det estiske formandskab ventes at arbejde med forsla-
get i Rådet.
Revision af forordning
Kommissionen fremsatte 13. juni 2017 et forslag til
om OTC-derivater, cen- ændringer af EMIR med det formål at styrke tilsynet
11
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0012.png
trale modparter og
transaktionsregistre
(EMIR)
(EMIR 3.lande forslaget)
med
centrale modpater (CCP’er) grundet deres grænse-
overskridende aktiviteter og indvirkning på den finan-
sielle stabilitet på europæiske markeder, idet brugen af
CCP’er for OTC-derivater
er obligatorisk.
Forslaget indeholder 1) justeringer af de lovgivnings-
mæssige rammer for den europæiske tilsynsmyndighed
for værdipapirer og markeder (ESMA) for at tildele
øgede direkte tilsynsbeføjelser til ESMA med CCP’er
både inden for og uden for EU og 2) ændret metode til
at vurdere og håndtere tredjelandes CCP’er og tilknytte-
de ækvivalensvurderinger af tredjelande, dvs. spørgsmål
om i hvilket omfang tredjelande har lignende regler som
i EU. Forslaget skal ses i lyset af Brexit-forhandlingerne
idet en stor del af clearing af transaktioner denomineret
i euro og sker i UK.
Det estiske formandskab ventes at arbejde med forsla-
get i Rådet.
Pan-europæisk pen-
sionsprodukt (PEPP)
Kommissionen forventes ultimo juni 2017 at fremsætte
et lovforslag om et fælleseuropæisk pensionsprodukt
med formål om at øge den grænseoverskridende aktivi-
tet for simple pensionsprodukter. Kommissionen fin-
der, at pensionskapital er velegnet som langsigtet inve-
steringskapital.
Det estiske formandskab ventes at prioritere forslaget,
der er en central del af det videre arbejde med kapital-
markedsunionen.
Revision af kompeten-
cerne af de europæiske
finansielle tilsynsmyn-
digheder (ESA’erne)
(ESA-review)
Kommissionen forventes i tredje kvartal 2017 at frem-
sætte forslag til revision af kompetencerne i de europæi-
ske finansielle tilsynsmyndigheder (ESA’erne –
EBA
(tilsynsmyndighed for kreditinstitutter), ESMA (tilsyns-
myndighed for værdipapirer og markeder) og EIOPA
(tilsynsmyndighed for forsikring og pension)) mhp. at
sikre ESA’ernes evne til at udføre effektivt tilsynsmæs-
sigt arbejde og dermed bidrage til velfungerende kapi-
talmarkeder.
Forslaget forventes at indeholde styrkede direkte til-
synsbeføjelser for ESA’erne, herunder særligt for ES-
MA. Tilsvarende forventes en styrkelse af deres mulig-
heder for at sikre øget tilsynsmæssig konvergens på
tværs af EU samt en styrket rolle ifm. udarbejdelse af
ækvivalensvurderinger og monitorering heraf. Ækviva-
lensvurderinger er vurderinger af, hvorvidt tredjelande
kan siges at have regler på et område, som svarer til EU-
12
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0013.png
reglerne. Ækvivalensvurderinger giver fx tredjelandes
finansielles
virksomheders adgang til EU’s indre marked
for finansielle tjenester på bestemte betingelser.
Det estiske formandskab ventes at indlede arbejdet i
Rådet med forslaget.
Skatte- og afgiftssager
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
Fælles (konsolideret)
selskabsskattebase
(CC(C)TB)
Kommissionen fremsatte 25. oktober 2016 to forslag
om hhv. en fælles selskabsskattebase (Common Corpo-
rate Tax Base (CCTB)) og en fælles
konsolideret
skatte-
base (Common Consolidated Corporate Tax Base
(CCCTB)).
Forslagene erstatter et tidligere forslag fra 2011, som
grundet manglende fremdrift i forhandlingerne blev
trukket tilbage. De to forslag skal nu vedtages trinvis
efter hinanden, dvs. EU-landene skal først forhandle
CCTB, og først derefter drøfte konsolideringen af den-
ne.
En fælles selskabsskattebase (CCTB) vil medføre, at de
omfattede virksomheder skal opgøre deres skattepligtige
indkomst på samme måde i alle EU-lande. Koncernen
vil således fortsat skulle opgøre dens skattepligtige ind-
komster separat i hvert enkelt land, som den har aktivi-
teter i, men altså efter samme metode. Reglerne er obli-
gatoriske for koncerner med en samlet årlig omsætning
på over 750 mio. euro (ca. 5,6 mia. kr.), og frivillige for
øvrige koncerner.
Konsolidering betyder, at en virksomhed eller koncern
med aktivitet i flere lande kun vil skulle opgøre én sam-
let indkomst for hele virksomheden eller koncernen, og
ikke længere en indkomst for de forskellige enheder i
hvert enkelt land.
CCCTB vil derfor også indebære en fordelingsnøgle til
fordeling af den samlede (”konsoliderede”) skattepligti-
ge indkomst på de enkelte EU-lande, hvor koncernen
har aktiviteter og selskaber. Fordelingsnøglen vil afhæn-
ge af koncernens fordeling af hhv. aktiver, ansatte og
omsætning. Hvert EU-land kan så opkræve selskabsskat
efter sin selskabsskattesats for den andel af den skatte-
pligtige indkomst, der efter fordelingsnøglen skal be-
13
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0014.png
skattes i det pågældende land.
ECOFIN havde en overordnet drøftelse af forslagene i
maj 2017. CCTB-forslaget er blevet behandlet på tek-
nisk niveau under det maltesiske formandskab og for-
slaget forventes fortsat behandlet under det estiske for-
mandskab i 2. halvår 2017. Der vil muligvis blive givet
en status på sagen på ECOFIN i 2. halvår 2017.
Forslag til ændring af
direktiv om administra-
tivt samarbejde på be-
skatningsområdet (DAC
6)
Kommissionen fremsatte 21. juni 2017 forslag til æn-
dring af Rådets direktiv 2011/16/EU om administrativt
samarbejde på beskatningsområdet (DAC).
Forslaget indfører en obligatorisk indberetningspligt af
oplysninger om skatteforhold i forbindelse med grænse-
overskridende transaktioner.
Baggrunden for forslaget er, at de seneste lækagesager,
som fx Panama-papers-sagen, har fremhævet behovet
for mere gennemsigtighed i forhold til, hvorledes rådgi-
vere faciliterer forretningsmodeller og skattekonstrukti-
oner til klienter med det formål at fremme skatteundgå-
else. Kommissionens forslag er inspireret af
OECD/G20’s BEPS-forslag
nr. 12 (BEPS
Base Ero-
sion and Profit Shifting), der nærmere beskriver en
rammemodel for en tidlig oplysningspligt.
Kommissionens forslag vil medføre, at EU-lande skal
indføre regler, der forpligter rådgivere til at indberette
oplysninger til de relevante nationale skattemyndigheder
om bestemte grænseoverskridende transaktioner eller
om forretningsmodeller. Forretningsmodeller og græn-
seoverskridende transaktioner, der bliver omfattet af
den nævnte indberetningspligt, vil blive identificeret på
baggrund af en række foruddefinerede kendetegn, som i
særlig grad kendetegner forretningsmodeller og rådgiv-
ning, der har til hensigt at facilitere skatteundgåelse. Det
fremgår af forslaget, at oplysningspligten bl.a. omfatter
oplysninger om rådgiverens og skatteyderens (klientens)
identitet, samt nærmere oplysninger om indholdet af
den konkrete rådgivning eller forretningsmodel, som
vedrører den grænseoverskridende transaktion, herun-
der hvilke EU-lande transaktionen vedrører.
De nationale skattemyndigheder udveksler efter forsla-
get de modtagne oplysninger indbyrdes.
Af Kommissionens forslag fremgår det endvidere, at
EU-lande skal fastsætte sanktioner ved manglende eller
mangelfuld indberetning.
14
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0015.png
Formålet med oplysningspligten er, at skattemyndighe-
der på et tidligt tidspunkt skal kunne identificere og
kaste lys over grænseoverskridende omgåelseskonstruk-
tioner. Formålet er endvidere, at give EU-landene et
oplysningsgrundlag, som kan danne grundlag for nye
lovgivningstiltag med henblik på fremadrettet at lukke
smuthuller i lovgivningen for sådanne konstruktioner.
Det forventes, at forslaget vil blive behandlet i 2. halvår
2017.
Afgift på finansielle
transaktioner (FTT)
Kommissionen fremsatte 14. februar 2013 forslag til
forstærket samarbejde om en fælles ordning for beskat-
ning af finansielle transaktioner (FTT) i lyset af, at der
ikke kunne opnås den nødvendige (enstemmige) tilslut-
ning til Kommissions forslag fra 2011 om en FTT for
alle EU-lande. Forslaget skal indføre en harmoniseret
FTT blandt de 10 EU-lande, der deltager i det forstær-
kede samarbejde (Tyskland, Frankrig, Belgien, Portugal,
Østrig, Grækenland, Slovenien, Italien, Spanien og Slo-
vakiet).
De deltagende lande drøfter aktuelt det forstærkede
samarbejde. De ikke-deltagende lande, herunder Dan-
mark, deltager i tekniske og politiske drøftelser af for-
slaget til FTT sammen med de deltagende lande, men
har ikke stemmeret. Der pågår også politiske og tekniske
drøftelser alene blandt til 10 deltagende lande.
Sagen er senest drøftet på ECOFIN 6. december 2016.
Deltagerlandene har aftalt nogle overordnede principper
for afgiften. Det er dog fortsat uklart, hvilken form for
FTT der evt. vil kunne opnås endelig enighed om. Der
vil muligvis blive givet en status på sagen på ECOFIN i
2. halvår 2017.
Forslag om moms og e-
handel
Kommissionen fremsatte i december 2016 en lovpakke
om moms og e-handel. Forslagene indgår i strategien
for det digitale indre marked samt i Kommissionens
momshandlingsplan, som blev offentliggjort i april
2016.
Forslagene indeholder initiativer vedrørende grænse-
overskridende handel med varer og ydelser til private
forbrugere, herunder tiltag der bidrager til, at det bliver
administrativt lettere for virksomheder at handle på
tværs af EU-landenes grænser. Bl.a. foreslås det, at e-
handelsvirksomheder som i dag skal momsregistrere sig
i alle de lande, der sælges til, i fremtiden skal kunne gøre
15
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0016.png
brug af en ”one-stop-shop”, hvor virksomheden ét sted
kan indberette alle sine momsforpligtelser for hele EU.
Der har været tekniske drøftelse af lovpakken under det
maltesiske formandskab i 1. halvår 2017. Forhandlin-
gerne af lovpakken fortsætter i 2. halvår 2017, og pak-
ken forventes forelagt ECOFIN til politisk enighed
inden udgangen af 2. halvår 2017.
Forslag om reducerede
momssatser på elektro-
niske bøger, aviser og
tidsskrifter
Kommissionen fremsatte i december 2016, som led i
ovennævnte lovpakke, et forslag om moms på bøger,
aviser og tidsskrifter. Der foreligger nu et kompromis-
forslag om, at EU-landene kan vælge at anvende reduce-
rede momssatser for
elektroniske
bøger, aviser og tids-
skrifter, således at disse momsmæssigt kan sidestilles
med fysiske bøger, aviser og tidsskrifter.
Forslaget har været behandlet på ECOFIN i 1. halvår
2017, hvor der ikke kunne opnås enstemmighed om
forslaget. Forslaget ventes behandlet igen i 2. halvår
2017.
Forslag om omvendt
betalingspligt for moms
Kommissionen fremsatte i december 2016 et forslag
vedr. mulighed for i enkelte EU-lande at indføre generel
omvendt betalingspligt for moms. Forslaget indebærer
bl.a., at EU-lande, der er særligt ramt af momssvig, vil
kunne ansøge Kommissionen om tilladelse til midlerti-
digt at indføre omvendt betalingspligt for moms på alle
indenlandske leverancer mellem virksomheder på over
10.000 euro pr. faktura.
Forslaget har været behandlet på ECOFIN i 1. halvår
2017, hvor der ikke kunne opnås enstemmighed om
forslaget. Forslaget ventes behandlet igen i 2. halvår
2017.
Fælles EU-liste over
ikke-samarbejdsvillige
skattejurisdiktioner.
ECOFIN har anmodet EU’s adfærdskodeksgruppe om
at udarbejde en fælles EU-liste over ikke-
samarbejdsvillige skattejurisdiktioner
(”sortliste” over
tredjelande). Formålet med listen er overordnet set at
lægge pres på ikke-samarbejdsvillige jurisdiktioner.
ECOFIN vedtog i november 2016 rådskonklusioner
om den videre proces og udvælgelseskriterier for udar-
bejdelsen af listen. Det ventes, at listen kan færdiggøres
og offentliggøres inden udgangen af 2017. EU’s ad-
færdskodeksgruppe vil parallelt hermed arbejde med en
fastlæggelse af mulige EU-koordinerede defensive for-
anstaltninger mod de lande, der vil være på den endelige
liste over ikke-samarbejdsvillige skattejurisdiktioner.
16
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 233: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 11. juli 2017, som er relevante for Skatteudvalget
1774542_0017.png
Momsforslag om nedsat-
te momssatser, forenk-
linger for SMV´er, græn-
seoverskridende salg
mellem virksomheder og
bekæmpelse af svig.
Kommissionen forventes i 2. halvår 2017 at fremsætte
fire forslag på momsområdet. Disse vedrører nedsatte
satser, forenklinger for SMV´er, nye regler for grænse-
overskridende salg mellem virksomheder og bekæmpel-
se af svig i det indre marked Det konkrete indhold af
forslagene kendes ikke.
Alt efter tidspunkterne for forslagenes fremsættelse vil
det estiske formandskab muligvis påbegynde forhand-
linger af forslagene.
Andre sager
Sag/initiativ/hjemmel Forløb/status
IMF/G20-møder
ECOFIN ventes løbende at forberede fælles EU-
holdninger til og følge op på IMF- og G20-møder, sær-
ligt IMF’s årsmøde 7.-9.
oktober 2017.
Det er også muligt, ECOFIN vil drøfte aktuelle gover-
nance-spørgsmål i relation til IMF, herunder fx status
for forpligtelserne om at reducere de udviklede europæi-
ske landes repræsentation i IMF til fordel for udviklings-
og vækstøkonomier.
17