SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 221: Redegørelse om omkostningsgodtgørelse

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 221
Offentligt

Redegørelse om sager om omkostningsgodtgørelse i

2016

Baggrunden for redegørelsen

Efter skatteforvaltningslovens § 59 afgiver skatteministeren årligt en redegørelse til Folke-

tinget om den udgiftsmæssige udvikling mv. i de sager, hvortil der kan ydes omkostnings-

godtgørelse.

Redegørelsen viser udviklingen i regnskabstallene, som udgør de samlede udbetalinger af

omkostningsgodtgørelse for 2016 og udviklingen i omkostningsgodtgørelse i sager, som er

endeligt afsluttet i 2016. Godtgørelsen pr. afsluttet sag indeholder også eventuelle aconto-

udbetalinger, som er udbetalt i tidligere år. I redegørelsen opdeles udgifterne på instanser,

sagstyper, emner, klagesagens udfald og sagkyndig erhvervsgruppe.

Redegørelsen er vedlagt 8 bilag.

2. Hovedkonklusioner

SKAT modtog i 2016 i alt 3.169 ansøgninger om omkostningsgodtgørelse, inklusive

aconto-ansøgninger. Det tilsvarende tal for 2015 udgjorde 3.947. Hertil kommer hen-

standssager og sager med rimelighedsvurdering

. Det samlede antal oprettede sager alt in-

klusive udgjorde i 2016 3.548 sager. I 2015 udgjorde det tilsvarende antal sager 4.274.

I 2016 har SKAT udbetalt omkostningsgodtgørelse i 1.232 afsluttede sager

, hvilket er et

lille fald i forhold til 2015, hvor der blev afsluttet 1.257 sager.

I 138 af de 1.232 sager er der givet delvist afslag på godtgørelse. Herudover er der givet

fuldt afslag på godtgørelse i 307 sager. I 2015 blev der givet delvist afslag i 168 sager og

fuldt afslag i 360 sager. Afslagene er begrundet i, at udgiften eller sagen ikke er anset

godtgørelsesberettiget, eller at honoraret ikke er anset for rimeligt. En overvejende andel

Med sager om rimelighedsvurdering menes rimelighedsvurdering ved SKATs efterfølgende vurdering af honorarkravet.

Med afsluttede sager menes endeligt afsluttede, idet acontosager, som oprettes og afsluttes ved udbetaling af aconto, ikke

er medregnet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 221: Redegørelse om omkostningsgodtgørelse

af afslagene vedrører to sagskomplekser, hvor SKAT helt eller delvist har afslået ansøg-

ninger om omkostningsgodtgørelse.

Der er udbetalt 114,6 mio. kr. i omkostningsgodtgørelse i 2016, hvilket er et fald i forhold

til 2015 på 4,1 pct. I 2015 blev der udbetalt 119,5 mio. kr. Faldet skyldes primært, at der

er modtaget færre acontoansøgninger i forhold til 2015. Endvidere har der fra 2015 til

2016 været en stigning i SKATs rejste krav om tilbagebetaling af for meget udbetalt om-

kostningsgodtgørelse fra 5,2 mio. kr. til 6,3 mio. kr.

I 37,9 pct. af de godtgørelsesberettigede administrative klagesager og domstolssager, som

er afsluttet i 2016, er der givet den skatte- eller afgiftspligtige fuldt medhold eller medhold

i overvejende grad. Dette tal var i 39,1 pct. i 2015.

Den gennemsnitlige udbetalte godtgørelse pr. afsluttet sag er i 2016 steget til 64.218 kr.

fra 62.584 kr. i 2015, hvilket svarer til en stigning på 2,6 pct.

Det gennemsnitlige honorarkrav pr. time for rådgivere i afsluttede sager er steget til 2.652

kr. pr. time i 2016. Det svarer til en stigning på 6,8 procent i forhold til 2015, hvor den

gennemsnitlige timepris for afsluttede sager lå på 2.483 kr.

I 2016 blev der forelagt 47 sager for Advokatnævnet samt for klagenævn for sagkyndiges

brancheorganisation mod 10 sager i 2015. Advokatnævnet og brancheorganisationernes

klagenævn har truffet afgørelse i 9 sager i 2016 og har nedsat honorarkravet i 6 af de 9 sa-

ger. I 2015 traf klagenævnene afgørelse i 24 sager og nedsatte honorarkravet i 18 af sa-

gerne.

3. Om omkostningsgodtgørelse

3.1. Regelgrundlaget

Fysiske og juridiske personer, herunder dødsboer kan få godtgjort omkostninger til sag-

kyndig bistand mv. i forbindelse med klage- og domstolssager over skatter, told og afgif-

ter. Skattepligtige selskaber og fonde kan dog ikke få omkostningsgodtgørelse for udgifter

til sagkyndig bistand mv. i sager, der er indbragt eller anlagt efter den 14. juni 2009. Med

lov nr. 1665 af 20. december 2016 har skattepligtige selskaber og fonde igen fået mulig-

hed for at søge om omkostningsgodtgørelse pr. 1. januar 2017 for udgifter til sagkyndig

bistand mv. afholdt efter 1. januar 2017.

Der ydes 100 pct. godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv., når klager har fået

fuldt medhold eller medhold i overvejende grad i forhold til den nedlagte påstand i klage-

sagen. Opnår klager ikke medhold eller kun medhold i mindre grad i forhold til påstanden

i klagesagen, ydes der 50 pct. godtgørelse for udgifterne til sagkyndig bistand mv. Det be-

tyder, at udgifter til sagkyndig bistand m.v., som klager har afholdt i forbindelse med sa-

gens behandling i første instans, ikke godtgøres.

Side 2 af 8

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 221: Redegørelse om omkostningsgodtgørelse

Der ydes ikke godtgørelse for udgifter til sagkyndig bistand mv., som klager har afholdt i

forbindelse med sagens behandling i første instans, dvs. de udgifter, der er forbundet med

sagens behandling i SKAT.

Formålet med ordningen om omkostningsgodtgørelse er at sikre, at borgere, selvstændigt

erhvervsdrivende m.fl. får godtgjort deres udgifter til sagkyndig bistand mv. i klage- og

retssager, så de ikke af økonomiske grunde undlader at klage, hvis de er utilfredse med en

afgørelse.

3.2.

Administration af ordningen om omkostningsgodtgørelse

I praksis administreres ordningen af SKAT, som på baggrund af en ansøgning fra skatte-

yder eller dennes rådgiver kontrollerer, om de indsendte oplysninger kan danne grundlag

for udbetaling af godtgørelse.

Såfremt SKAT er i tvivl om aftalegrundlaget, dokumentationen m.m. i en ansøgning om

omkostningsgodtgørelse, undersøges og indhentes yderligere oplysninger og dokumenta-

tion, før der træffes en afgørelse.

Modtager SKAT ikke tilstrækkelig dokumentation i sagen, vil godtgørelse blive helt eller

delvist nægtet. Det kan eksempelvis være, hvis de regninger, der søges godtgørelse for,

ikke er medsendt, eller hvis det medsendte materiale ikke har det fornødne detaljeringsni-

veau, som er nødvendigt for, at SKAT kan sikre sig, at der er tale om godtgørelsesberetti-

gede udgifter.

Finder SKAT, at honoraret ikke er rimeligt i forhold til den assistance, der anmodes om

omkostningsgodtgørelse for, udbetales godtgørelsen som hovedregel med forbehold,

hvorefter SKAT foretager en rimelighedsvurdering af honoraret. Der tages ikke forbe-

hold, hvis honoraret efter SKATs opfattelse står i rimeligt forhold til det udførte rådgiv-

ningsarbejde og sagens genstand.

Ved vurderingen af honorarets størrelse skeler SKAT til gennemsnitsprisen for den på-

gældende rådgivning og regulerer for de yderligere relevante parametre, eksempelvis sa-

gens kompleksitet og resultat, ligesom den sagkyndiges specialviden kan influere på vur-

deringen.

Hvis rådgiver er tilknyttet Advokatsamfundet eller en brancheorganisation med et klage-

nævn, indhenter SKAT sagkyndig udtalelse om honorarets størrelse, inden der træffes af-

gørelse.

I enkelte sager træffer SKAT afgørelse uden at indhente en sagkyndig udtalelse fra Advo-

katnævnet eller en brancheorganisation med et klagenævn. Dette sker, hvis det på grund

af eksempelvis frister ikke er muligt at forelægge spørgsmålet for Advokatnævnet eller

Side 3 af 8

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 221: Redegørelse om omkostningsgodtgørelse

klagenævnet, eller hvis rådgiveren ikke er tilknyttet en organisation med et klagenævn/ud-

valg.

Udgangspunktet er, at alle sager behandles indenfor tre måneder. Denne tidsramme kan

imidlertid være vanskelig at overholde, fx hvis ikke ansøgningen er indgivet med det ma-

teriale og det detaljeringsniveau, der gør, at SKAT kan træffe en korrekt afgørelse, eller

fordi SKAT i perioder modtager særligt mange sager.

4. Opgaven i tal

4.1.

Samlede udgifter til omkostningsgodtgørelse i regnskabstal for 2016

Regnskabstallet for 2016 viser, at der er udbetalt 114,6 mio. kr. til ordningen om omkost-

ningsgodtgørelse. Regnskabstallet omfatter udbetalinger ved afslutning af sager, aconto-

udbetalinger i ikke afsluttede sager og efterreguleringer. Det fremgår af regnskabstallet, at

der er sket et fald i udgifterne på 4,9 mio. kr. svarende til 4,1 pct. i forhold til 2015.

Tabel 1. Årlige udgifter til omkostningsgodtgørelse

Årlige udgifter i mio. kr.

I alt

Ændring i procent

2012

136,1

1,7%

2013

131,5

-3,4%

2014

105,6

-19,7%

2015

119,5

13,2%

2016

114,6

-4,1%

Faldet i regnskabstallet for 2016 skyldes primært, at der er modtaget færre acontoansøg-

ninger i forhold til året før. Endvidere er der fra 2015 til 2016 sket en stigning i SKATs

rejste krav om tilbagebetaling af udbetalt omkostningsgodtgørelse fra 5,2 mio. kr. til 6,3

mio. kr.

4.2.

Udgifter til omkostningsgodtgørelse i sager, der er endeligt afsluttet

i 2016

Der er i 2016 afsluttet 1.232 sager om omkostningsgodtgørelse med en samlet udbetaling

på 79,1 mio. kr. Til sammenligning blev der i 2015 afsluttet 1.257 sager med en samlet ud-

betaling på 78,7 mio. kr.

I de 1.232 afsluttede sager med udbetalinger er der givet delvist afslag i 138 sager. Herud-

over er der givet fuldt afslag på godtgørelse i 307 sager. Der er samlet afvist at yde godt-

gørelse for honorarkrav på 26,2 mio. kr. i 445 sager. I 2015 afviste SKAT at yde omkost-

ningsgodtgørelse for honorarkrav på 26,4 mio. kr. i 528 sager.

En regulering af godtgørelse ved tidligere instanser vil bero på en vurdering af sagen ved de tidligere instanser i forhold til

udfaldet ved sidste instans, i tabel 2 kaldet efterregulering.

Justeret gennemsnit i tabel 2 er udtryk for gennemsnitligt udbetalt godtgørelse, når sager med udbetalinger over 0,6 mio. kr.

er fratrukket.

Side 4 af 8

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 221: Redegørelse om omkostningsgodtgørelse

Afslagene er begrundet i, at udgiften eller sagen ikke er anset godtgørelsesberettiget, eller

at honoraret ikke er anset for rimeligt. En overvejende andel af afslagene vedrører to

sagskomplekser, hvor SKAT helt eller delvist har afslået ansøgninger om omkostnings-

godtgørelse.

Tabel 2. Indberettet godtgørelse i afsluttede sager

Godtgørelse i mio. kr.

2015

Antal Godtgørelse

Gns.

sager

i alt

pr. sag

1.257

78.667.588

3.137.937

81.805.525

62.584

72.975

2016

Justeret Antal Godtgørelse

Gns.

gns. pr. sag sager

i alt

pr. sag

54.959 1.232

79.116.650

1.146.851

80.263.501

64.218

38.228

Justeret

gns. pr. sag

50.517

Omkostningsgodtgørelse

Efterregulering

I alt

Antallet af afsluttede sager har i 2016 været på niveau med antallet i 2015. Der har været

et højere antal udbetalinger for sager afgjort ved Landsskatteretten, mens der har været

færre udbetalinger vedrørende sager afgjort ved domstolene, se bilag 1.

Der har været en stigning i udbetalinger vedrørende sager om personbeskatning og et fald

i udbetalinger vedrørende sager om erhvervsbeskatning. Udbetaling af godtgørelse vedrø-

rende sager om moms og afgifter er steget, se bilag 3.

Antallet af afsluttede sager om omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde udgjorde

115 sager

i 2016, hvor der blev afsluttet 58 sager i 2015. 84 af de 115 afsluttede sager

vedrører et sagskompleks, hvor ikke-skattepligtige boligforeninger er parter.

Der har i 2016 været 13 sager med udbetalinger over 0,6 mio. kr. med en samlet udbeta-

ling på 17,5 mio. kr. Den gennemsnitlige udbetaling i disse 13 sager har været 1,3 mio. kr.

I 2015 var der 9 sager med udbetalinger over 0,6 mio. kr. Den samlede udbetaling var på

10,1 mio. kr., og den gennemsnitlige udbetaling 1,1 mio. kr.

4.3.

Den udbetalte godtgørelse og godtgørelsesprocenten

Den gennemsnitlige udbetalte godtgørelse i sager med fuldt medhold eller medhold i

overvejende grad er faldet med 3.909 kr. til 86.498 kr. i 2016, hvor det i 2015 udgjorde

90.407 kr. Det tilsvarende tal for sager med ikke medhold eller medhold i mindre grad,

viser en stigning på 5.927 kr. til 50.617 kr. i 2016, hvor det i 2015 udgjorde 44.690 kr.

De 115 sager om omkostningsgodtgørelse til selskaber og fonde omfatter både nye sager for selskaber og fonde, som ikke

er skattepligtige, samt gamle sager for både skattepligtige og ikke skattepligtige selskaber og fonde.

Side 5 af 8

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 221: Redegørelse om omkostningsgodtgørelse

Tabel 3. Indberettet godtgørelse i afsluttede sager fordelt på udfald

Udfald

Antal

sager

Fuldt medhold og

medhold i overvejende

grad

Medhold i mindre grad og

ikke medhold

I alt

2015

Godtgørelse

i alt

Gennemsnit pr. Antal

sag

sager

2016

Godtgørelse

i alt

Gennemsnit pr.

sag

492

44.480.053

90.407

467

40.394.441

86.498

765

1.257

34.187.535

78.667.588

44.690

62.584

765

1.232

38.722.209

79.116.650

50.617

64.218

I 37,9 pct. af de godtgørelsesberettigede klage- og domstolssager, som er afsluttet i 2016,

er der givet den skatte- eller afgiftspligtige fuldt medhold eller medhold i overvejende

grad, mod i 39,1 pct. af sagerne i 2015.

4.4.

Honorarkravet og den sagkyndige bistand

Den gennemsnitlige udbetaling pr. afsluttet sag er i 2016 steget til 64.218 kr. fra 62.584 kr.

i 2015. Den primære årsag er, at andelen af sager ført af advokater er steget. Sager ført af

advokater er typisk mere omkostningstunge end sager ført af andre typer rådgivere.

Det gennemsnitlige honorarkrav pr. time udgjorde 2.652 kr. i 2016, hvor det i 2015 ud-

gjorde 2.483 kr. Der er en stigning i det gennemsnitlige antal anvendte timer pr. sag på 7,9

pct. fra 38,0 timer pr. sag i 2015 til 41,0 timer pr. sag 2016. Se bilag 4, tabel 2.

Den sagkyndige bistand er i 53,0 pct. af sagerne ydet af en advokat, og i 31,3 pct. af sa-

gerne er bistanden ydet af en revisor. I 2015 var det henholdsvis 44,0 pct. og 36,0 pct. Se

bilag 7, tabel 1.

Tallene er dog påvirket af nogle forholdsvis få store sager, bl.a. indgår 11 sager med advo-

kat som bistandsyder med et gennemsnitligt timeforbrug pr. sag på 645 timer og et gen-

nemsnitligt honorarkrav på 4.074 kr. pr. time. I 2015 var der tilsvarende 6 store sager med

et gennemsnitligt timeforbrug på 377 timer og et gennemsnitligt honorarkrav på 3.647 kr.

pr. time.

Side 6 af 8

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 221: Redegørelse om omkostningsgodtgørelse

Tabel 4. Honorarkrav fordelt på udfald

Udfald

Antal

timer

Fuldt medhold

Medhold i overvejende grad

Medhold i mindre grad

Ikke medhold

I alt

10.715

6.352

2.850

20.702

40.619

2015

Honorarkrav i

alt

28.669.889

16.912.885

6.997.270

48.281.734

100.861.778

Gennemsnit

pr. time

Antal

timer

2016

Honorarkrav i

alt

34.219.935

16.256.553

11.188.990

57.384.300

119.049.778

Gennemsnit

pr. time

3.282

2.499

2.428

2.458

2.652

2.676 10.425

2.663

2.455

6.506

4.608

2.332 23.346

2.483 44.885

Tabel 5. Honorarkrav pr. time fordelt på sagkyndig erhvervsgruppe

Erhvervsgrupper

Antal

timer

Advokat

Revisor

Konsulent i driftsøkonomi

Ligestillede

Blanding af flere

I alt

24.735

13.406

1.496

475

507

40.619

2015

Honorarkrav

i alt

65.744.448

30.604.017

2.576.837

832.531

1.103.945

100.861.778

Gennemsni

t pr. time

Antal

timer

2016

Honorarkrav

i alt

89.578.541

22.881.433

2.773.020

2.453.312

1.363.472

119.049.778

Gennemsnit

pr. time

2.827

2.236

2.037

2.109

3.120

2.652

2.658 31.689

2.283 10.235

1.722

1.753

2.177

1.361

1.163

437

2.483 44.885

4.5.

Sager, som myndighederne har udtaget til særlig vurdering

I 2016 blev der forelagt 47 sager for Advokatnævnet samt for klagenævn for sagkyndiges

brancheorganisation mod 10 sager i 2015. Det høje antal sager i 2016 skyldes, at nogle af

sagerne er en del af et større sagskompleks.

Advokatnævnet og brancheorganisationernes klagenævn har truffet afgørelse i 9 sager i

2016, og nedsat honorarkravet i 6 af de 9 sager. I 2015 traf klagenævnene afgørelse i 24

sager, og nedsatte honorarkravet i 18 af disse sager.

SKAT har nedsat godtgørelsen ved egen rimelighedsvurdering i 24 sager i 2016 mod 61

sager i 2015. Rimelighedsvurderingerne er foretaget over for rådgivere, der ikke er tilknyt-

tet Advokatsamfundet eller en brancheorganisation med et klagenævn, eller hvis det på

grund af eksempelvis frister ikke er muligt at forelægge spørgsmålet for Advokatnævnet

eller klagenævnet. Forskellen på antallet af SKATs egne rimelighedsvurderinger fra 2015

til 2016 skyldes, at SKAT i 2015 havde modtaget mange ansøgninger om godtgørelse fra

rådgivere, der ikke var tilknyttet Advokatsamfundet eller en brancheorganisation med et

klagenævn.

Side 7 af 8

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 221: Redegørelse om omkostningsgodtgørelse

5. Mål og forventninger til 2017

I forbindelse med skatteministerens Retssikkerhedspakke II er skatteforvaltningsloven og

ligningsloven ændret med virkning fra 1. januar 2017, jf. lov nr. 1665 af 20. december

2016.

Med ændring af skatteforvaltningsloven og ligningsloven er reglerne om omkostnings-

godtgørelse genindført for skattepligtige selskaber og fonde pr. 1. januar 2017, for udgif-

ter til sagkyndig bistand mv. afholdt efter den 1. januar 2017, ligesom reglerne er tilpasset

for at sikre, at godtgørelsesordningen er robust og ikke misbruges. SKAT har således fået

kontrolbestemmelser og redskaber, der skal forbedre mulighederne for at kontrollere, om

ansøgninger om godtgørelser er korrekte, og udbetalinger af godtgørelse ikke baserer sig

på et forkert grundlag og forkerte forudsætninger.

Endvidere kan der efter lovens ikrafttræden 1. januar 2017 ikke ydes godtgørelse i sager,

hvor der klages over en afgørelse om omkostningsgodtgørelse, ligesom man overfører

FFF-sagerne fra Landsskatteretten til vurderingsankenævn. Udgifter til sager, der behand-

les af vurderingsankenævn, ydes der ikke omkostningsgodtgørelse for.

En konsekvens af lovændringen er, at bekendtgørelsen om oplysninger om udgifter til

sagkyndig bistand m.v. ved godtgørelse efter skatteforvaltningslovens kapitel 19 er ændret

ved bekendtgørelse nr. 513 af 19. maj 2017. Bekendtgørelsen indeholder bl.a. nærmere

retningslinjer for, hvilke oplysninger der skal medsendes en ansøgning om omkostnings-

godtgørelse.

Genindførelse af omkostningsgodtgørelse for skattepligtige selskaber og fonde vurderes

at ville medføre en stigning i sagstilgangen på ca. 800 sager årligt. Som følge heraf har

sagsområdet fået tilført ressourcer i form af yderligere årsværk.

Endelig forudsættes det, at ansøgningen om omkostningsgodtgørelse digitaliseres med

henblik på at effektivisere og smidiggøre sagsbehandlingen og for at afværge uhensigts-

mæssig brug af ordningen.

Side 8 af 8