SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 217
Offentligt

18/2016

Rigsrevisionens beretning om

Skatteministeriets styring af

økonomien i udviklingen af det

nye ejendomsvurderingssystem

afgivet til Folketinget med Statsrevisorernes bemærkninger

1849

147.281

237

1976

114.6

22.480

908

Juni 2017

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

18 /

2016

Beretning om Skatteministeriets

styring af økonomien i udviklingen

af det nye ejendomsvurderings-

system

Statsrevisorerne fremsender denne beretning

med deres bemærkninger til Folketinget og

vedkommende minister, jf. § 3 i lov om

statsrevisorerne og § 18, stk. 1, i lov om

revisionen af statens regnskaber m.m.

København 2017

Denne beretning til Folketinget skal behandles ifølge lov om revisionen af statens regnskaber, § 18:

Statsrevisorerne fremsender med deres eventuelle bemærkninger Rigsrevisionens beretning til Folketinget og

vedkommende minister.

Skatteministeren afgiver en redegørelse til beretningen.

Rigsrevisor afgiver et notat med bemærkninger til ministerens redegørelse.

På baggrund af ministerens redegørelse og rigsrevisors notat tager Statsrevisorerne endelig stilling til beretningen,

hvilket forventes at ske i oktober 2017.

Ministerens redegørelse, rigsrevisors bemærkninger og Statsrevisorernes eventuelle bemærkninger samles i Stats-

revisorernes Endelig betænkning over statsregnskabet, som årligt afgives til Folketinget i februar måned – i dette

tilfælde Endelig betænkning over statsregnskabet 2016, som afgives i februar 2018.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

Henvendelse vedrørende

denne publikation rettes til:

Statsrevisorerne

Folketinget

Christiansborg

1240 København K

Telefon: 33 37 59 87

Fax: 33 37 59 95

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.ft.dk/statsrevisorerne

Yderligere eksemplarer kan

købes ved henvendelse til:

Rosendahls Lager og Logistik

Herstedvang 10

2620 Albertslund

Telefon: 43 22 73 00

Fax: 43 63 19 69

E-mail: [email protected]

Hjemmeside: www.rosendahls.dk

ISSN 2245-3008

ISBN 978-87-7434-523-7

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

STATSREVISORERNES BEMÆRKNING

Statsrevisorernes bemærkning

BERETNING OM SKATTEMINISTERIETS STYRING

AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE

EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

Skatteministeriet begyndte arbejdet med at udvikle det nye ejendomsvurderings-

system i oktober 2014. Udviklingsarbejdet har foregået sideløbende med, at krav og

indhold til systemet blev fastlagt. Krav og indhold blev således først endeligt fast-

lagt, da ejendomsvurderingsloven blev vedtaget primo juni 2017.

Med disse rammevilkår og en samlet bevilling på næsten 1,2 mia. kr. – heraf ca. 690

mio. kr. på Skatteministeriets område – udgør udviklingen af ejendomsvurderings-

systemet en stor, væsentlig og risikofyldt opgave. Opgaven er forankret i Implemen-

teringscenter for Ejendomsvurdering (ICE) i Skatteministeriets departement.

Statsrevisorerne finder, at Skatteministeriets styring af økonomien i det nye ejen-

domsvurderingssystem har været utilfredsstillende. Ministeriet har således ikke

etableret et tilfredsstillende grundlag for løbende at styre økonomien og har ikke

fulgt op på budget, forbrug og leverancer.

Statsrevisorerne finder det ikke tilfredsstillende, at størstedelen af Skattemini-

steriets bevillingsansøgninger i aktstykkerne har været baseret på udokumente-

rede skøn og forudsætninger. Det betyder, at ministeriets oplysninger til Folketin-

gets Finansudvalg om, hvordan ministeriet er nået frem til de forventede udgifter,

har været uigennemsigtige og usikre.

Statsrevisorerne anerkender, at rammevilkårene har været udfordrende, idet Skat-

teministeriet i 2 år har afventet, at krav og indhold til det nye ejendomsvurderings-

system blev endeligt fastlagt politisk. Statsrevisorerne finder det tilfredsstillende,

at ministeriet har iværksat en række tiltag til at forbedre den nuværende økonomi-

og leverancestyring, så styringen af projektet fremover bliver i overensstemmelse

med gængse principper for økonomistyring.

STATSREVISORERNE,

den 14. juni 2017

Peder Larsen

Henrik Thorup

Klaus Frandsen

Søren Gade

Henrik Sass Larsen

Villum Christensen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

INDHOLDSFORTEGNELSE

1. Introduktion og konklusion

1.1.

Formål og konklusion

1.2.

Baggrund

1.3.

Revisionskriterier, metode og afgrænsning

2. Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendoms-

vurderingssystem

2.1.

Skatteministeriets grundlag for at styre økonomien

2.2.

Skatteministeriets opfølgning på økonomien i it-projektet

Bilag 1. Metodisk tilgang

Bilag 2. Ordliste

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

Rigsrevisionen har selv taget initiativ til denne undersøgelse og afgiver derfor beretningen til Stats-

revisorerne i henhold til § 17, stk. 2, i rigsrevisorloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 101 af 19. januar 2012.

Rigsrevisionen har revideret regnskaberne efter § 2, stk. 1, nr. 1, jf. § 3 i rigsrevisorloven.

Beretningen vedrører finanslovens § 9. Skatteministeriet.

I undersøgelsesperioden har der været følgende ministre:

Benny Engelbrecht: september 2014 - juni 2015

Karsten Lauritzen: juni 2015 -

Beretningen har i udkast været forelagt Skatteministeriet, hvis bemærkninger er afspejlet i beret-

ningen.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

INTRODUKTION OG KONKLUSION

1. Introduktion og

konklusion

1.1.

FORMÅL OG KONKLUSION

DET NYE EJENDOMS-

VURDERINGSSYSTEM

Det nye ejendomsvurderingssy-

stem skal medvirke til at sikre

opkrævningen af grundskyld,

dækningsbidrag og ejendoms-

værdiskat, der aktuelt genere-

rer et årligt provenu til staten og

kommunerne på ca. 42 mia. kr.

Arbejdet med at udvikle ejen-

domsvurderingssystemet om-

fatter ny lovgivning, datagrund-

lag, vurderingsmodeller, vurde-

ringsprocesser og det it-system,

der skal understøtte ejendoms-

vurderingerne. Skatteministe-

riet udvikler selv størstedelen

af it-systemet.

En del af opgaven med at for-

1. Denne beretning handler om, hvordan Skatteministeriet styrer økonomien i udviklingen

af det nye ejendomsvurderingssystem. Rigsrevisionen har selv taget initiativ til undersø-

gelsen i januar 2017.

2. Arbejdet med at udvikle og implementere det nye ejendomsvurderingssystem er foran-

kret i Implementeringscenter for Ejendomsvurdering (ICE) i Skatteministeriets departement.

En del af opgaverne med udviklingen af ejendomsvurderingssystemet varetages af andre

myndigheder. Denne beretning handler alene om Skatteministeriet.

Skatteministeriet begyndte arbejdet med at udvikle ejendomsvurderingssystemet umid-

delbart efter etableringen af ICE i oktober 2014. I november 2016 blev der indgået en po-

litisk aftale, der ifølge ministeriet fastlægger hovedparten af kravene til og indholdet af

systemet. Krav og indhold blev endeligt fastlagt med vedtagelsen af ejendomsvurderings-

loven primo juni 2017. Det har således været et rammevilkår, at ministeriet af hensyn til

den eksternt givne tidsplan har arbejdet med at udvikle ejendomsvurderingssystemet si-

deløbende med, at opgavens indhold og omfang er blevet afklaret og fastlagt, og lovgrund-

laget er blevet udarbejdet.

Siden etableringen af ICE er der løbende givet en række bevillinger til udviklingen af det

nye ejendomsvurderingssystem på finansloven og via aktstykker. Ifølge Skatteministeriet

er der med det seneste aktstykke, der er tiltrådt i marts 2017, samlet set bevilget næsten

1,2 mia. kr. til udviklingen af ejendomsvurderingssystemet frem til 2020. Ministeriet har

oplyst, at omkring 690 mio. kr. heraf vedrører den del af udviklingen, som ministeriet er an-

svarlig for. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet fra etableringen af ICE i 2014 til ud-

gangen af 2016 har brugt 185,4 mio. kr. på udviklingen af ejendomsvurderingssystemet.

3. Baggrunden for undersøgelsen er, at der løbende er givet en række bevillinger til udvik-

lingen af det nye ejendomsvurderingssystem. Derudover er udviklingen af ejendomsvurde-

ringssystemet en stor, væsentlig opgave, som ifølge Statens It-projektråd er forbundet

med en høj risiko. Endelig afviger Skatteministeriet fra nogle af budgetvejledningens krav

til statslige it-projekter, som skal medvirke til at minimere risici i projekterne. Ministeri-

et har oplyst, at dette er efter aftale med Finansministeriet og Statens It-projektråd. Risi-

koprofilen og rammevilkårene øger efter Rigsrevisionens opfattelse behovet for at styre

økonomien.

bedre datagrundlaget vareta-

ges af andre myndigheder.

STATENS

IT-PROJEKTRÅD

Statens It-projektråd har bl.a.

til opgave at risikovurdere stats-

lige it-projekter med et budget

på 10 mio. kr. eller derover.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

INTRODUKTION OG KONKLUSION

4. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet har styret økonomien

i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem tilfredsstillende. Vi lægger til grund,

at ministeriet bør følge gængse principper i forhold til at styre økonomien i udviklingen af

ejendomsvurderingssystemet. Vi besvarer følgende spørgsmål i beretningen:



Har Skatteministeriet etableret et tilstrækkeligt grundlag for at kunne styre økonomien

i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem?

Har Skatteministeriet foretaget en tilstrækkelig tæt opfølgning på økonomien i udviklin-

gen af it-systemet, der skal understøtte ejendomsvurderingerne?

KONKLUSION

Rigsrevisionen vurderer, at Skatteministeriet ikke har haft en tilfredsstillende styring af

økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem. Ministeriet har ikke fulgt

gængse principper i forhold til at styre økonomien, hverken i forhold til at etablere et sty-

ringsgrundlag eller i forhold til at følge op på sammenhængen mellem budget, forbrug og

leverancer. Der er derfor behov for, at ministeriet styrker styringen af økonomien væsent-

ligt.

Skatteministeriet mener ikke, at det har været muligt at følge gængse principper i forhold

til at styre økonomien, før de endelige krav til og det præcise indhold af ejendomsvurde-

ringssystemet er fastlagt politisk. Dette skal ifølge ministeriet bl.a. ses i lyset af, at der

først ca. 2 år efter, at ministeriet etablerede Implementeringscenter for Ejendomsvurde-

ring, blev indgået en politisk aftale om et nyt ejendomsvurderingssystem, der fastlagde ho-

vedparten af kravene til og indholdet af systemet.

Efter Rigsrevisionens opfattelse bør et ministerium altid etablere et styringsgrundlag og

følge op på økonomien i ethvert projekt på det vidensgrundlag, der er til stede på et givent

tidspunkt.

Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet ikke har haft et tilstrækkeligt grundlag for at

styre økonomien. Ministeriet har ikke baseret størstedelen af bevillingsansøgningerne i

aktstykkerne på dokumenterede skøn og forudsætninger. Det betyder, at der ikke er gen-

nemsigtighed omkring, hvordan ministeriet er nået frem til de forventede udgifter i hoved-

parten af bevillingsansøgningerne og årsagen til eventuelle stigninger i udgifterne. Mini-

steriet har derudover ikke siden 2015 haft et samlet budget til brug for ministeriets sty-

ring, der dækker hele udviklingsperioden. De budgetter, som ministeriet har lagt, tager des-

uden ikke udgangspunkt i det, ministeriet skal levere, men er i stedet baseret på bl.a. løn-

udgifter. Det betyder, at ministeriet ikke har et grundlag for løbende og afslutningsvist at

følge op på sammenhængen mellem budget, forbrug og leverancer.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Endvidere viser undersøgelsen, at Skatteministeriet ikke har haft en tilstrækkelig tæt op-

følgning på økonomien i udviklingen af det it-system, der skal understøtte ejendomsvurde-

ringerne. Ministeriet følger op på, hvor langt ministeriet er med udviklingen af de enkelte

leverancer, men følger ikke op på, hvad de gennemførte leverancer har kostet, da ministe-

riet ikke har etableret en registreringsramme, der gør dette muligt. Det betyder, at ministe-

riet ikke har overblik over, om de forventede resterende kendte leverancer kan leveres in-

den for det resterende budget.

Ultimo 2015 anbefalede et konsulentfirma bl.a., at Skatteministeriet skaber indsigt i, hvad

de enkelte delleverancer koster. Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet ikke har fulgt

op herpå, på trods af at ministeriet i 2 aktstykker fra 2016 og 2017 har stillet i udsigt, at

ministeriet ville efterleve alle anbefalingerne fuldt ud.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet har iværksat tiltag og fortsat arbejder på at

iværksætte en række tiltag til at forbedre den nuværende økonomi- og leverancestyring.

Tiltagene skal være afdækket og i altovervejende grad implementeret fra sensommeren

2017. Ministeriet vil opgøre driftsomkostningerne, når ejendomsvurderingsloven er ved-

taget.

1.2.

BAGGRUND

5. Rigsrevisionen kritiserede i

Beretning om den offentlige ejendomsvurdering

fra august

2013 Skatteministeriets forvaltning af ejendomsvurderingerne. Efter kritikken nedsatte

den daværende regering Ekspertudvalg om ejendomsvurdering – det såkaldte Engberg-ud-

valg. Udvalget fik til opgave at komme med anbefalinger til, hvordan ejendomsvurderings-

systemet kunne forbedres. Med afsæt i udvalgets anbefalinger oprettede den daværende

regering i oktober 2014 Implementeringscenter for Ejendomsvurdering (ICE).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Figur 1 viser forløbet for etableringen af ICE og udviklingen af det nye ejendomsvurderings-

system.

FIGUR 1

FORLØBET FOR ETABLERINGEN AF ICE OG UDVIKLINGEN AF DET NYE

EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

September 2013

Den daværende regering nedsætter

Engberg-udvalget, som skal give anbefalinger

til at forbedre ejendomsvurderingssystemet.

P-

RA T

September 2014

Engberg-udvalget afgiver en rapport med

anbefalinger til forbedring af ejendoms-

vurderingssystemet.

Oktober 2014

Den daværende regering opretter med afsæt i

anbefalingerne ICE, der forankres i Skatteministeriets

departement. Skatteministeriet påbegynder herefter

rekruttering til ICE og arbejdet med at udvikle det nye

ejendomsvurderingssystem.

2016

2017

Februar 2016

Lovforhandlingerne om det nye ejendomsvurderings-

system udskydes med et år, så loven nu forventes

vedtaget medio 2017. Udviklingen af systemet

forlænges tilsvarende med et år.

November 2016

Der indgås en politisk aftale om det nye

ejendomsvurderingssystem.

Juni 2017

Ejendomsvurderingsloven vedtages.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

INTRODUKTION OG KONKLUSION

6. ICE har til formål at udvikle og implementere det nye ejendomsvurderingssystem, der ud

over det it-system, som skal understøtte ejendomsvurderingerne, også omfatter ny lovgiv-

ning, vurderingsmodeller og vurderingsprocesser samt datagrundlag. En del af opgaven med

at forbedre datagrundlaget varetages af andre myndigheder, herunder bl.a. Erhvervsstyrel-

sen og Styrelsen for Dataforsyning og Effektivisering.

ICE er organiseret som et program med en række projekter og delprojekter, der tilsammen

skal levere ejendomsvurderingssystemet. Skatteministeriet udvikler selv størstedelen af

it-systemet og påbegyndte udviklingen heraf i oktober 2015.

Figur 2 viser organiseringen af arbejdet med ejendomsvurderingssystemet i ICE.

FIGUR 2

ORGANISERINGEN AF ARBEJDET MED EJENDOMSVURDERINGSSYSTEMET I ICE

Programchef

Kontorer

Stab

Jura

Proces

System

Modeller

Data

Projekter

Vurdering af

ejerboliger

og -grunde

Vurdering af

erhverv

og -grunde

Vurdering af

landbrug

og skove

Data-

indsamling og

registerdata

Lovforslag

og aftale-

grundlag

Implemen-

tering

Vurdering

og klage-

håndtering

System-

udvikling

og it

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

7. Skatteministeriet har oplyst, at bemandingen i ICE i fra oktober 2014 til ultimo 2016 er

vokset fra under 10 til ca. 80 fuldtidsmedarbejdere, heraf 22 medarbejdere til at udvikle it-

systemet. Desuden har Skatteministeriet oplyst, at ministeriet i regi af ICE har benyttet

ekstern konsulentbistand for ca. 88 mio. kr. i perioden 2014-2016.

Skatteministeriet har oplyst, at der frem til 2. kvartal 2015 var stort fokus på rekruttering

med henblik på at sikre en væsentlig tilførsel af medarbejdere til programmet for at kun-

ne påbegynde arbejdet med politiske og forretningsmæssige afklaringer. Derefter har der

ifølge ministeriet været tale om en proces, der skulle sikre, at de nye medarbejdere blev

etableret i ICE. Ministeriet har oplyst, at der har været tale om et væsentligt tidsforbrug

hertil i en lang periode.

Rammevilkår for udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

8. Ved etableringen af ICE i 2014 var den politiske aftale og ejendomsvurderingsloven end-

nu ikke på plads. Loven forventedes dengang at være vedtaget i maj 2016. Undervejs er

de politiske forhandlinger blevet udskudt med et år, og lovforslaget blev vedtaget af Fol-

ketinget primo juni 2017. Det har været et rammevilkår for udviklingen af ejendomsvurde-

ringssystemet, at Skatteministeriet af hensyn til tidsplanen har arbejdet med at udvikle

ejendomsvurderingssystemet sideløbende med, at opgavens indhold og omfang er blevet

afklaret.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

INTRODUKTION OG KONKLUSION

DEN POLITISKE

AFTALE

Der blev i november 2016 ind-

gået forlig mellem den davæ-

rende Venstre-regering, Social-

demokratiet, Dansk Folkeparti,

Liberal Alliance, Radikale Ven-

stre og Det Konservative Folke-

parti om et nyt ejendomsvurde-

ringssystem.

9. Skatteministeriet har oplyst, at den eksternt givne tidsplan har nødvendiggjort, at mini-

steriet har igangsat udviklingsarbejdet sideløbende med, at ministeriet har opbygget det

samlede overblik over leverancer, organisering mv. Ministeriet har videre oplyst, at mini-

steriet frem til indgåelsen af den politiske aftale har gennemført en række forretnings-

mæssige og juridiske afklaringer og har udarbejdet forventede krav til it-systemet paral-

lelt med, at ministeriet påbegyndte it-udviklingen i oktober 2015. Med den politiske afta-

le i november 2016 er der ifølge ministeriet skabt en mere præcis retning og en større klar-

hed over forretningskrav mv.

DE GRUNDLÆGGENDE

TEKNISKE FUNKTIONA-

LITETER

De grundlæggende tekniske

funktionaliteter vedrører ifølge

Skatteministeriet de rammer og

basisfunktionaliteter, der udgør

det grundlæggende it-system.

Dvs. de funktionaliteter, der skal

etableres, uanset det præcise

indhold i den politiske aftale og

ejendomsvurderingsloven.

Tekniske funktionaliteter ud-

gør ifølge Skatteministeriet fx

grundlæggende sagsstyrings-

funktionaliteter, udstilling af

data og simpel brugergrænse-

flade, distribution af oplysnin-

ger til ejendomsejerne og infra-

struktur.

10. Skatteministeriet har oplyst, at en række vurderingsmæssige funktionaliteter i it-sy-

stemet er afhængige af indholdet i ejendomsvurderingsloven og derfor først har kunnet

afklares, kravstilles og udvikles, efter loven er vedtaget. Det har dog været muligt at ud-

vikle nogle mere grundlæggende tekniske funktionaliteter i det nye ejendomsvurderings-

system, før loven er vedtaget. Udskydelsen af lovforhandlingerne og den deraf følgende

forlængelse af tidsplanen for udviklingen af ejendomsvurderingssystemet gav desuden

mulighed for at udvikle yderligere grundfunktionaliteter end tidligere forudsat.

11. Statens It-projektråd har vurderet, at udviklingen af ejendomsvurderingssystemet er

forbundet med en høj risiko. Den eksternt givne tidsplan og Skatteministeriets deraf føl-

gende tilgang med mange aktiviteter, der løber parallelt og startes op, inden kravene er

kendt, driver ifølge Statens It-projektråd omkostningerne op.

Bevillinger til Skatteministeriets udvikling af det nye ejendomsvurderingssystem

12. Ifølge Skatteministeriet er der bevilget næsten 1,2 mia. kr. til den samlede udvikling

af ejendomsvurderingssystemet frem til 2020. Bevillingerne er givet til Skatteministeriet

og andre myndigheder, som bidrager til udviklingen, bl.a. i forhold til forbedringen af data.

Skatteministeriet har med det seneste aktstykke ifølge ministeriet fået bevilget omkring

DE YDERLIGERE FUNK-

TIONALITETER

De yderligere funktionaliteter

er ifølge Skatteministeriet fx

grundfunktionaliteter til udsøg-

ning på digitale kort i forbindel-

se med vurderingsopgaven. En

sådan funktionalitet er ikke i

sig selv en forudsætning for at

kunne udarbejde vurderinger af

ejerboliger og erhvervsejendom-

me, men vil være med til at høj-

ne kvaliteten af de vurderinger,

der udtrækkes til manuel vur-

dering.

690 mio. kr. til den del af udviklingen af ejendomsvurderingssystemet, som ministeriet er

ansvarlig for. Heraf er de 224 mio. kr. ifølge ministeriet bevilget til udviklingen af it-syste-

met.

13. Figur 3 viser de finanslovsbevillinger og aktstykker, der vedrører Skatteministeriets ud-

vikling af det nye ejendomsvurderingssystem.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

INTRODUKTION OG KONKLUSION

FIGUR 3

FINANSLOVSBEVILLINGER OG AKTSTYKKER TIL SKATTEMINISTERIETS UDVIKLING AF DET NYE

EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

FOLKE-

TINGET

Mio. kr.

800

FOLKE-

TINGET

FOLKE-

TINGET

FINANS-

MINISTERIET

NYT AKT

FINANS-

LOV

2017

690,1

600

FOLKE-

TINGET

FINANS-

MINISTERIET

AKT 132

AKT 77

566,3

FINANS-

LOV

2016

464,8

FOLKE-

TINGET

446,8

AKT 161

413

400

FINANS-

MINISTERIET

FINANS-

LOV

2015

AKT 88

324,7

243

200

November 2014

Ændringsforslag til

ﬁnanslov 2015:

200 mio. kr. til ICE,

fordelt med 50 mio.

kr. pr. år 2015-2018

(afsat på

§ 09.11.01.

Driftsbevilling).

September 2015

Akt 161: Anmodning om

at igangsætte it-projek-

tet for 81,7 mio. kr.

(aholdes af Skatte-

ministeriets eksisterende

bevillingsrammer og en

forhøjelse af lånerammen

i SKAT).

Maj 2016

Akt 77: Det fremgår,

at der i 2016 vil være

udgifter til dataprojekter i

SKAT for 33,8 mio. kr.

Desuden anmodes om at

måtte overføre midler til

andre myndigheder.

Februar 2017

Finanslov 2017:

Der er bevilget yderligere

101,5 mio. kr. til ICE

(afsat på § 09.11.01.

Driftsbevilling).

Januar 2015

Akt 88: Anmodning om at måtte

anvende yderligere 43 mio. kr. i

2015 til ICE (ﬁnansieres af

§ 35.11.01. Merudgifter ved nye

bevillingsforslag).

Februar 2016

Finanslov 2016: Der er

bevilget yderligere 88,3

mio. kr. til ICE (afsat på

§ 09.11.01. Drifts-

bevilling).

Juni 2016

Akt 132: Anmodning om

at måtte fortsætte

projektet, herunder

aholde merudgifter på

18 mio. kr. som følge af

udskydelse (aholdes af

Skatteministeriets egne

rammer på ﬁnansloven).

Marts 2017

Det nye aktstykke:

Forhøjelse af bevillingen

til it-projektet med 123,8

mio. kr. (ﬁnansieres af

Skatteministeriets egne

rammer og § 35.11.50.

Reserve til Skatteminis-

teriet, der udmøntes

på § 09.11.01. Drifts-

bevilling).

Note: Det nye aktstykke tiltrådt 2/3 2017 er ved beretningens afslutning fortroligt og har derfor ikke et nummer.

Opgørelsen er i løbende priser. Beløbene for it-aktstykkerne er de udgiftsbaserede tal.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Det fremgår af figur 3, at der indledningsvist ifølge Skatteministeriet blev afsat 200 mio. kr.

til ICE via et ændringsforslag på finansloven for 2015. Det fremgår også, at ministeriet der-

efter har fået en række yderligere bevillinger på finansloven og via aktstykker. Bevillinger-

ne er givet til udviklingen af ejendomsvurderingssystemet i perioden 2015-2020.

1.3.

REVISIONSKRITERIER, METODE OG AFGRÆNSNING

Revisionskriterier og metode

14. Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet har styret økonomien

i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem tilfredsstillende. For at kunne vurdere

dette har vi formuleret 2 undersøgelsesspørgsmål.

Vi lægger i de 2 undersøgelsesspørgsmål til grund, at Skatteministeriet følger gængse prin-

cipper for at styre økonomien i udviklingen af ejendomsvurderingssystemet, herunder at

styringskæden grundlæggende består i, at ministeriet på baggrund af et budget og doku-

menterede skøn over udgifterne til det, ministeriet skal levere, søger om bevillinger og der-

efter følger op på sammenhængen mellem budget, forbrug og leverancer.

15.

Det første spørgsmål

handler om, hvorvidt Skatteministeriet har etableret et tilstræk-

keligt grundlag for at kunne styre økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderings-

system. Denne del af undersøgelsen omfatter alle de aktiviteter i udviklingen af ejendoms-

vurderingssystemet, som Skatteministeriets departement er ansvarlig for.

Vi har i denne del af undersøgelsen lagt til grund, at bevillingsansøgningerne bør være ba-

seret på dokumenterede skøn over, hvad det forventes at koste at udvikle de enkelte de-

le af ejendomsvurderingssystemet, så skønnene kan efterprøves og revurderes, hvis der

sker ændringer i det, der skal leveres, eller i rammerne herfor. Når forudsætningerne bag

skønnene er dokumenterede, skaber det gennemsigtighed omkring baggrunden for bevil-

lingsansøgningerne og eventuelle fordyrelser.

Derudover har vi lagt til grund, at Skatteministeriet til brug for ministeriets styring bør ud-

arbejde et samlet budget for udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, der dæk-

ker hele den forventede udviklingsperiode. Et sådant budget giver et samlet overblik over

de forventede udgifter i udviklingsperioden og er en forudsætning for, at ministeriet løben-

de og afslutningsvist kan følge op på økonomien.

Endelig har vi lagt til grund, at Skatteministeriet i sit budget bør foretage en kobling mel-

lem økonomi og det, der skal leveres. Denne kobling er også nødvendig for løbende at kun-

ne følge op på sammenhængen mellem budget, forbrug og leverancer.

16. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet finder, at væsentlige dele af programmet

ikke gennemføres som et traditionelt udviklingsprogram, hvor lovgivning, krav og leveran-

cer er givet på forhånd. I stedet gennemføres en stor del af arbejdet som et afklarings- og

lovforberedende arbejde, og ifølge Skatteministeriet har langt størstedelen af arbejdet

hidtil været lovforberedende. Ministeriet finder derfor, at omstændighederne omkring ar-

bejdet i ICE er forskellige fra de it-projekter, der normalt gennemføres i staten.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Skatteministeriet har desuden oplyst, at det i udgangspunktet var en præmis for arbejdet

med at udvikle det nye ejendomsvurderingssystem, at det ikke var muligt at estimere det

præcise indhold og den afledte økonomi. Det skyldes, at størstedelen af arbejdet i den ind-

ledende fase ifølge ministeriet var lovforberedende arbejde, og at de konkrete leverancer

og den tilhørende økonomi skulle afklares i dette arbejde. Ministeriet har således oplyst, at

det først har været muligt at udarbejde et detaljeret overblik over leverancer og underlig-

gende skøn efter indgåelsen af den politiske aftale i november 2016. I forlængelse heraf

har ministeriet oplyst, at ministeriet i overensstemmelse med en aftale med Finansmini-

steriet og Statens It-projektråd vil udarbejde dette detaljerede overblik, et samlet konso-

lideret budget og en businesscase, efter ejendomsvurderingsloven er vedtaget.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet – som følge af indgåelsen af den politiske af-

tale om ejendomsvurderingssystemet og fremsættelsen af det lovforslag, der udmønter

aftalen – overordnet tilslutter sig, at der er behov for, at de detaljerede krav og leveran-

cer fremadrettet nedbrydes med henblik på at sikre en detaljeret styring af økonomien.

Skatteministeriet har endvidere oplyst, at ministeriet som følge af, at krav og indhold ik-

ke var fastlagt fra start, har arbejdet ud fra en agil tilgang, som ifølge ministeriet fordrer

en løbende revurdering og afklaring af opgavens omfang og indhold og dermed også ud-

giftsprofilen for arbejdet.

17. Rigsrevisionen er enig i, at Skatteministeriet med de givne rammevilkår, hvor krav og

indhold ikke har ligget fast fra start, ikke har kunnet lægge et endeligt, fast budget for ud-

gifterne til udviklingen af ejendomsvurderingssystemet.

Efter Rigsrevisionens opfattelse bør ministeriet dog følge gængse principper for at styre

økonomien. Dvs. at ministeriet bør foretage dokumenterede skøn over udgifternes forven-

tede størrelse og lægge budget på det givne grundlag og vidensniveau, der har været un-

dervejs i udviklingsforløbet, og gradvist præcisere skøn og budget, i takt med at krav og

indhold ligger mere fast, og vidensgrundlaget dermed øges. Efter Rigsrevisionens opfat-

telse øger rammevilkårene og den agile tilgang styringsbehovet.

Efter Rigsrevisionens opfattelse har ministeriet undervejs i udviklingsforløbet haft et grund-

lag, som ministeriet kunne foretage skøn og budgettere ud fra, selv om krav til og indhold

af ejendomsvurderingssystemet ikke har ligget fast. Ministeriet har allerede i juni 2015 de-

fineret en række leverancer for de enkelte projekter. Ministeriet har desuden oplyst, at mi-

nisteriet siden etableringen af ICE har gennemført en lang række aktiviteter, herunder bl.a.

videreudviklet statistiske beregningsmodeller, udviklet en ny statistisk vurderingsmetode,

designet vurderings- og klageprocesser samt udarbejdet krav til og påbegyndt udviklingen

af it-systemet. Ministeriet har oplyst, at ministeriet på grundlag af dette arbejde har forbe-

redt og understøttet den politiske forhandlingsproces op til den politiske aftale, men ar-

bejdet udgør efter Rigsrevisionens opfattelse samtidig selvstændige aktiviteter og leve-

rancer.

18.

Det andet spørgsmål

handler om, hvorvidt Skatteministeriet har en tilstrækkelig tæt

opfølgning på økonomien i udviklingen af det it-system, der skal understøtte det nye ejen-

domsvurderingssystem. I denne del af undersøgelsen fokuserer vi på opfølgningen på øko-

nomien i it-projektet.

AGIL TILGANG

En agil tilgang til udvikling af it-

systemer er en tilgang, hvor al-

le krav til systemet ikke er defi-

neret fra start, men hvor de over-

ordnede behov dog er kendt. It-

systemet bliver typisk udviklet

af mindre teams, som udvikler,

tester og afleverer afgrænsede

dele af systemet inden for kor-

te perioder a fx 2 uger.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

INTRODUKTION OG KONKLUSION

Vi har lagt til grund, at Skatteministeriet løbende bør følge op på, om forbruget for leve-

rancer holder sig inden for det budgetterede. Ministeriet bør desuden have et løbende over-

blik over resterende leverancer og sammenholde det med det resterende budget, så mini-

steriet har overblik over, om der er tilstrækkelige resurser til at gennemføre de resterende

leverancer.

En forudsætning for at kunne foretage en tæt opfølgning på økonomien er, at Skattemini-

steriet registrerer de resurser, der er brugt på en given leverance. For at skabe en kobling

mellem budget, forbrug og leverancer bør registreringen tage udgangspunkt i de enkelte

leverancer, der er budgetteret med.

19. Skatteministeriet har som nævnt oplyst, at ministeriet først har haft viden om de de-

taljerede krav til det samlede arbejde i forbindelse med indgåelsen af den politiske aftale

om et nyt ejendomsvurderingssystem i november 2016.

Efter Rigsrevisionens opfattelse bør ministeriet løbende følge op på økonomien i forhold

til de leverancer, der har været kendt og udviklet undervejs i processen.

20. Undersøgelsens metode er uddybet i bilag 1.

21. Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision, jf.

bilag 1.

Afgrænsning

22. Undersøgelsesperioden strækker sig fra etableringen af ICE i oktober 2014 frem til ud-

gangen af 2016. Det blev meldt ud i forligsteksten om et nyt ejendomsvurderingssystem

ultimo 2016, at Skatteministeriet ville forelægge endnu et aktstykke i 2016. Aktstykket

er tiltrådt marts 2017, men indgår i undersøgelsen. Det nye aktstykke er ved beretningens

afslutning fortroligt og har derfor ikke et nummer. Skatteministeriet har oplyst, at beret-

ningens indhold om det nye aktstykke ikke bryder med den fortrolighed, der er forudsat i

aktstykket. Ejendomsvurderingsloven er vedtaget primo juni 2017. Loven har ved beret-

ningens afslutning endnu ikke fået et lovnummer.

23. Undersøgelsen handler alene om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklin-

gen af det nye ejendomsvurderingssystem. Undersøgelsen handler derfor ikke om funkti-

onaliteten i det nye ejendomsvurderingssystem, herunder om de planlagte aktiviteter og

leverancer er tilstrækkelige til, at der vil kunne foretages ejendomsvurderinger, eller om

ejendomsvurderingernes kvalitet og træfsikkerhed bliver bedre med det nye system. Un-

dersøgelsen handler heller ikke om ministeriets overholdelse af tidsplanen, herunder om

ministeriet kan levere det nye ejendomsvurderingssystem til tiden.

24. Nogle af aktiviteterne i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem varetages

af andre myndigheder end Skatteministeriet. Undersøgelsen omhandler alene Skattemi-

nisteriet.

25. Bilag 2 indeholder en ordliste, der forklarer udvalgte ord og begreber.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

2. Skatteministeriets styring

af økonomien i udviklingen

af det nye ejendoms-

vurderingssystem

26. Dette kapitel handler om, hvordan Skatteministeriet har styret økonomien i udviklingen

af det nye ejendomsvurderingssystem.

2.1. SKATTEMINISTERIETS GRUNDLAG FOR AT STYRE

ØKONOMIEN

27. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har etableret et tilstrækkeligt grundlag for at

styre økonomien i udviklingen af ejendomsvurderingssystemet.

BUSINESSCASE

Skatteministeriet har som nævnt fået en række bevillinger på finansloven og via aktstyk-

ker til at udvikle ejendomsvurderingssystemet. Vi har undersøgt, om ministeriet har doku-

menteret sine skøn over de udgifter, der ligger til grund for bevillingsansøgningerne i akt-

stykkerne – og som dermed også ligger bag det budget, der bør danne grundlag for ministe-

riets styring af økonomien.

I forlængelse heraf har vi undersøgt, om ministeriet til brug for sin styring har udarbejdet

et samlet budget for udviklingen af ejendomsvurderingssystemet, der dels dækker den pe-

riode, som udviklingen forventes at vare, dels afspejler det, ministeriet skal levere.

28. Skatteministeriet har ikke udarbejdet en businesscase for de samlede udgifter til ud-

vikling og drift, som der er krav om i budgetvejledningen. Ministeriet oplyser, at det følger

af en aftale med Finansministeriet og Statens It-projektråd fra juni 2015, og at aftalen er

kodificeret i Akt 161 17/9 2015. Det fremgår af aktstykket, at Statens It-projektråd ønsker,

at Skatteministeriet snarest og senest efter vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven skal

indsende en businesscase til rådet. Det fremgår videre heraf, at ministeriet senest efter

en endelig fastlæggelse af de mere specifikke og vurderingsmæssige funktionaliteter af

it-systemet vil udarbejde en tilpasset businesscase.

Det fremgår af budgetvejled-

ningen, at aktstykker om it-pro-

jekter bl.a. skal indeholde en re-

degørelse for projektets samle-

de udgifter. Redegørelsen skal

bl.a. baseres på en business-

case, som statslige myndighe-

der skal udarbejde for it-projek-

ter på 10 mio. kr. eller derover.

Businesscasen viser bl.a. de

samlede udgifter til udviklingen,

fordelt på år og faser, og kan

danne grundlag for et egentligt

styringsbudget. Businesscasen

fungerer også som en såkaldt

baseline for projektet. Dvs. at

det er det udgangspunkt, som

forbruget løbende kan vurderes

i forhold til. Businesscasen vi-

ser også driftsomkostningerne.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

Skatteministeriet har oplyst, at det dermed følger af aftalen, at ministeriet efter vedtagel-

sen af ejendomsvurderingsloven skal udarbejde en samlet businesscase for arbejdet med

udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, herunder et konsolideret overblik over

de forventede driftsomkostninger. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet er gået i gang

med dette arbejde, og at det bl.a. indebærer, at ministeriet gennemgår den samlede leve-

ranceplan og foretager en kobling mellem leverancer og økonomi, og at ministeriet deref-

ter forelægger dette overblik for Finansudvalget i et aktstykke om den samlede økonomi.

Vi har derfor undersøgt, om Skatteministeriet på anden måde har dokumenteret sine skøn

bag bevillingsansøgningerne i aktstykkerne og har udarbejdet et budget for udviklingen

til brug for sin styring.

Skatteministeriets skøn bag bevillingsansøgningerne

DOKUMENTERET SKØN

Et dokumenteret skøn viser de

forudsætninger, den forvente-

de udgift er baseret på. Skøn-

net vil kunne efterprøves og re-

vurderes, hvis der sker ændrin-

ger, som påvirker dets forud-

sætninger.

29. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har baseret størrelsen af de forventede udgif-

ter i bevillingsansøgningerne på dokumenterede skøn, så det er tydeligt, hvilke forudsæt-

ninger der ligger til grund. Det kan fx være forudsætninger for det forventede tidsforbrug

for henholdsvis forretningsansvarlige, it-udviklere, testere og projektleder til at udarbej-

de en given leverance. Eller det kan være forventet pris og mængde for indkøb af fx licen-

ser, hardware og konsulentydelser, som indgår i udviklingen af en given leverance.

Efter Rigsrevisionens opfattelse er det særligt vigtigt med dokumenterede skøn under de

givne rammevilkår, da Skatteministeriet flere gange har justeret de forventede udgifter.

Ud over de 4 aktstykker har

Skatteministeriet også forelagt

Akt 77 30/5 2016, som vi ikke

har undersøgt, fordi størstede-

len omhandler dataprojekter hos

andre myndigheder.

30. Vi har gennemgået de skøn, der ligger bag bevillingsansøgningerne i de 4 aktstykker,

som vedrører Skatteministeriets udvikling af ejendomsvurderingssystemet.

Tabel 1 viser, hvad de 4 aktstykker vedrører, og hvordan Skatteministeriet i aktstykkerne

har beskrevet, hvad ministeriet baserer størrelsen af de forventede udgifter på.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

TABEL 1

AKTSTYKKER TIL SKATTEMINISTERIETS UDVIKLING AF EJENDOMSVURDERINGSSYSTEMET

Akt 88 5/2 2015

Skatteministeriet anmoder om Finansud-

valgets tilslutning til at anvende yderli-

gere 43 mio. kr. til ICE i 2015, hvortil der

i forvejen var afsat 50 mio. kr.

Følgende fremgår af Akt 88: ”Til finansiering af de andre

implementeringsforberedelser i ICE samt driften heraf

blev der i forbindelse med ændringsforslagene til finans-

loven for 2015 tilført 200,0 mio. kr. i perioden 2015-2018.

Skatteministeriet har siden etableringen af ICE kvalifice-

ret udgiftsbehovet yderligere.”

”Det bemærkes, at der er tale om et foreløbigt skøn for

det samlede udgiftsbehov i det implementeringsforbe-

redende arbejde. Merudgifterne i 2016-2018 konsolide-

res og indarbejdes på finansloven for 2016.”

Akt 161 17/9 2015

Skatteministeriet anmoder om Finans-

udvalgets tilslutning til at igangsætte

it-projektet for 81,7 mio. kr. i perioden

2015-2019.

Følgende fremgår af Akt 161: ”Budgettet er udarbejdet

på baggrund af konkrete skøn over de enkelte poster. Der

knytter sig fortsat en usikkerhed hertil som følge af, at

de samlede krav til systemet endnu ikke er specificeret

fuldt ud …”

”De enkelte poster i budgettet er fastsat konkret med ud-

gangspunkt i kendte priser for interne årsværk, konsu-

lenter samt hardware og licenser, og budgettet vurderes

derfor inden for rammerne af den givne tidsplan at være

forholdsvis robust. Risikopuljen på 10 pct., svarende til

7,4 mio. kr., er fastsat under hensyntagen hertil og vurde-

res at afspejle projektets risiko.”

Akt 132 23/6 2016

Skatteministeriet søger om Finansud-

valgets tilslutning til at fortsætte it-pro-

jektet med en forlænget tidsplan på

samlet et år. It-projektets pris forhøjes

med 18 mio. kr., så den samlet er 99,7

mio. kr. De 18 mio. kr. skal primært bru-

ges i 2020.

Skatteministeriet anmoder om Finans-

udvalgets tilslutning til at forhøje den

økonomiske ramme for it-projektet med

123,8 mio. kr., så den samlet er 223,5

mio. kr. Årsagen er en fordyrelse af nød-

vendige it-integrationer, herunder tilpas-

ninger i eksisterende systemer og forde-

ling af fællesudgifter.

Det fremgår ikke af Akt 132, hvad Skatteministeriet ba-

serer udgifternes størrelse på.

Det nye aktstykke

tiltrådt 2/3 2017

(Aktstykket er ved

beretningens afslut-

ning fortroligt og har

derfor ikke et num-

mer)

Følgende fremgår af det nye aktstykke: ”Efter at der er

gennemført et væsentligt analysearbejde, herunder gen-

nemført dialog med leverandører, og at det har været mu-

ligt at få det fornødne overblik over den generelle kom-

pleksitet forbundet med gennemførelsen af integratio-

nerne, har de forventede udgifter forbundet med tilret-

ningerne vist sig at være væsentligt større end først an-

taget.”

”Det bemærkes, at Skatteministeriet – foruden de 2 ele-

menter bag forhøjelsen af den økonomiske ramme som

beskrevet ovenfor – er i gang med at konsolidere de sam-

lede økonomiske rammer for it-projektet.”

Note: Beløbene er angivet udgiftsbaseret og i løbende priser.

Kilde: Akt 88 5/2 2015, Akt 161 17/9 2015, Akt 132 23/6 2016 og det nye aktstykke tiltrådt 2/3 2017.

Det fremgår af tabel 1, at ministeriet har baseret bevillingsansøgningerne på forskelligt

grundlag, herunder en kvalificering af udgiftsbehovet, skøn og et væsentligt analysear-

bejde.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

Akt 161, 132 og det nye aktstykke vedrører alene it-projektet, mens Akt 88 vedrører de øv-

rige leverancer fra Skatteministeriet.

Akt 88 5/2 2015

31. Akt 88 er en anmodning om at anvende yderligere 43 mio. kr. til ICE i 2015 i forhold til

de 50 mio. kr., der indledningsvist blev bevilget. Det fremgår bl.a. af aktstykket, at Skatte-

ministeriet siden etableringen af ICE har kvalificeret udgiftsbehovet til det implemente-

ringsforberedende arbejde i ICE yderligere.

32. Vores gennemgang af den dokumentation, som ligger til grund for aktstykket, viser, at

de forventede udgifter for perioden 2015-2018 er fordelt på bl.a. lovforberedelse og pro-

gramstyring, datavalidering og -indsamling, modellering, forberedelse af nyt it-system samt

proces og organisationsdesign. Det fremgår desuden, at ministeriet forventer, at udgifter-

ne til udviklingen vil være 93 mio. kr. i 2015.

Det fremgår imidlertid ikke, hvilke forudsætninger der ligger bag Skatteministeriets skøn

over udgifternes størrelse. Skatteministeriet har oplyst, at der efter ministeriets opfattel-

se er dokumentation for forudsætningerne i det fremsendte materiale.

Vores gennemgang heraf viser, at materialet alene indeholder totalsummer og ikke viser,

hvordan ministeriet har beregnet disse tal. Fx er det ikke angivet, hvilken pris og mængde

beregningerne tager udgangspunkt i. Efter vores opfattelse har vi derfor ikke modtaget ma-

teriale, der dokumenterer, hvordan ministeriet har kvalificeret udgiftsbehovet.

Akt 161 17/9 2015

33. Akt 161 er en anmodning om Finansudvalgets tilslutning til at igangsætte udviklingen

af it-projektet og indeholder et budget for it-projektet.

Det fremgår af aktstykket, at budgettet er udarbejdet på baggrund af konkrete skøn over

de enkelte poster, og at disse er fastsat med udgangspunkt i kendte priser for interne års-

værk, konsulenter samt hardware og licenser. Det fremgår også, at der fortsat knytter sig

en usikkerhed til budgettet, som følge af at de samlede krav til systemet endnu ikke er spe-

cificeret fuldt ud.

34. Skatteministeriet har oplyst, at forudsætningerne bag skønnene over udgifterne til it-

projektet, som de fremgår af aktstykket, altovervejende er baseret på væsentlig erfaring

med it-udvikling og foretaget med udgangspunkt i et forventet tidsforbrug til udvikling af

den først kendte funktionalitet. Ministeriet har oplyst, at disse skøn er sammenfattet i et

notat, der beskriver beregningsgrundlaget, og et regneark.

35. Vores gennemgang viser, at notatet kun indeholder en overordnet redegørelse for for-

udsætningerne for Skatteministeriets beregninger af udgifter til årsværk, hardware, licen-

ser, konsulenter og risikopulje. Der er fx ingen beregninger eller beskrivelser, der viser, hvor-

dan ministeriet er nået frem til de angivne udgifter til årsværk, herunder hvad ministeriet

baserer behovet for årsværk til udviklingen af it-systemet på. Regnearket indeholder bud-

getposter for de forventede udgifter til fx løn og systemintegrationer, men viser ikke for-

udsætningerne bag beløbene, fx hvor mange interne timer eller konsulenttimer, der bereg-

nes til de enkelte leverancer.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

Vi kan endvidere konstatere, at regnearket er udateret, og at notatet er udarbejdet, efter

Finansudvalget har tiltrådt aktstykket.

36. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet ikke har udarbejdet yderligere beskrivelser

af forudsætningerne bag udgifterne til it-projektet.

Akt 132 23/6 2016

37. Akt 132 er en ansøgning om at forlænge it-projektet med yderligere et år på grund af

udskydelsen af forhandlingerne om en politisk aftale om et nyt ejendomsvurderingssystem.

Det fremgår ikke af aktstykket, hvilke forudsætninger Skatteministeriet har baseret bud-

gettet i aktstykket på.

38. Vi har gennemgået det notat og regneark, der ifølge Skatteministeriet beskriver bereg-

ningsgrundlaget for aktstykket. Gennemgangen viser, at notatet indeholder en overordnet

beskrivelse af forudsætningerne for ministeriets beregning af udgifterne. Gennemgangen

viser videre, at udgifterne i aktstykket er baseret på et års fremskrivning af kendte udgif-

ter til årsværk, hardware, licenser og konsulenter. Regnearket indeholder totalsummer for

fx lønudgifter, men viser ikke forudsætningerne bag beløbene. Der er fx en budgetpost på

7,4 mio. kr. til håndtering af risici, men det fremgår ikke, hvilke risici der håndteres, og hvor

stort et beløb der er afsat til håndtering af hver af dem.

Vi kan desuden konstatere, at regnearket er udateret, og at notatet er udarbejdet, efter Fi-

nansudvalget har tiltrådt aktstykket.

Det nye aktstykke tiltrådt 2/3 2017

39. Dette aktstykke er en ansøgning om Finansudvalgets tilslutning til at forhøje den øko-

nomiske ramme for udviklingen af it-systemet. Baggrunden for aktstykket er bl.a. en stig-

ning i udgifterne til de nødvendige it-integrationer, herunder tilretninger i SKATs eksiste-

rende it-systemer, og en regnskabsteknisk omlægning af fællesudgifterne.

Det fremgår af aktstykket, at Skatteministeriet har gennemført et væsentligt analysear-

bejde som grundlag for sine skøn over udgifterne til it-integrationer, der indgår i aktstyk-

ket.

40. Vi har gennemgået de dokumenter, Skatteministeriet har fremsendt som dokumenta-

tion herfor. Gennemgangen viser, at der er dokumenterede skøn for dele af de samlede ud-

gifter til it-integrationer. Gennemgangen viser også, at det for nogle af budgetposterne

fremgår, hvad der ligger bag beløbene. Fx er antallet af timer og timeprisen angivet for en

konsulent. For de fleste budgetposter er der dog ikke tilsvarende angivelser. Det gælder

bl.a. posterne

ændringsbudget

risikopulje,

hvoraf det ikke fremgår, hvilke forudsætnin-

ger ministeriet baserer beløbenes størrelse på.

Det fremgår desuden af aktstykket, at ministeriet oprindeligt i forbindelse med forelæg-

gelsen af Akt 161 og 132 havde skønnet udgifterne til it-integrationer til 10 mio. kr. Det

fremsendte materiale indeholder ikke dokumentation for ministeriets skøn for de 10 mio.

kr. Konsekvensen heraf er, at der ikke er gennemsigtighed om årsagen til stigningen i ud-

gifterne, jf. boks 1.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

BOKS 1

EKSEMPEL PÅ MANGLENDE GENNEMSIGTIGHED OM ÅRSAGEN TIL STIG-

NINGEN I UDGIFTERNE TIL UDVIKLINGEN AF IT-SYSTEMET

Det fremgår af det nye aktstykke, at det i Akt 132 og 161 var forudsat, at det arbejde, der i for-

bindelse med udviklingen af it-systemet skulle til for at skabe it-integrationer, herunder de nød-

vendige tilpasninger i eksisterende systemer, kunne gennemføres inden for en økonomisk ram-

me på ca. 10 mio. kr. Det fremgår videre af aktstykket, at Skatteministeriet har gennemført

et væsentligt analysearbejde, og at der på den baggrund i stedet er konstateret behov for ca.

112,5 mio. kr. Det svarer til mere end en tidobling af de først forventede udgifter til integratio-

ner. Det fremgår af aktstykket, at stigningen følger af en fordyrelse af de nødvendige it-inte-

grationer til SKATs eksisterende it-systemer.

Skatteministeriet har oplyst, at det alene er 40 mio. kr. af de 112,5 mio. kr., der direkte kan hen-

føres til den oprindelige udgift på 10 mio. kr., og at der således er tale om en firedobling af det

oprindelige estimat. De øvrige 72,5 mio. kr. vedrører ifølge ministeriet udgifter til nye opgaver,

som ikke var medregnet fra starten, herunder en forhøjelse af risikopuljen fra 7,4 mio. kr. til ca.

35 mio. kr. Efter Rigsrevisionens opfattelse fremgår dette ikke af aktstykket.

Som nævnt har Skatteministeriet delvist dokumenteret forudsætningerne bag sine skøn for

udgifterne i det nye aktstykke, men ministeriet har ikke dokumenteret skønnene for de først

bevilgede 10 mio. kr. Den manglende dokumentation for det første skøn betyder, at det ikke

er muligt at se årsagen til stigningen, og at det dermed heller ikke er muligt at fastslå størrel-

sen på stigningen.

41. Skatteministeriet har for alle 4 aktstykker oplyst, at ministeriet fra oktober 2015, hvor

it-udviklingen blev påbegyndt, og frem til indgåelsen af den politiske aftale i november

2016 har arbejdet med en række afklarende aktiviteter. Disse aktiviteter har ifølge mini-

steriet medført, at det var nødvendigt at ændre skønnene for konkrete budgetposter. Det

har betydet, at der er sket ændringer fra budget til budget.

Skatteministeriet har videre oplyst, at budgetterne således afspejler det grundlæggende

forhold, at der løbende sker forbedring af grundlaget for arbejdet med at udvikle det nye

ejendomsvurderingssystem, herunder de økonomiske skøn, der ligger bag. Ministeriet har

også oplyst, at de enkelte kontorers og projekters forventede resurseforbrug løbende er

opdateret, i takt med at der er opnået et større overblik over de reelle omkostninger i for-

bindelse med udviklingsarbejdet.

42. Rigsrevisionen er enig i, at der er behov for løbende at revidere og ændre budgettet og

dets enkelte poster, men finder, at skøn og forudsætninger bør være dokumenterede, så

det fx fremgår, hvorfor udgifterne er ændret.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

Afspejling af opgavens størrelse i skønnene

43. Vores undersøgelse viser, at Skatteministeriet i 3 af de 4 bevillingsansøgninger ikke

har baseret de forventede udgifter på dokumenterede skøn over, hvad ministeriet skal le-

vere, herunder opgavens størrelse. Ministeriet har delvist gjort dette i det nye aktstykke.

Vi kan således ikke se, at ministeriet i sine skøn over udgifterne bag de 3 aktstykker tager

udgangspunkt i, hvor mange resurser i form af bl.a. medarbejdertimer og eksterne konsu-

lent- og udviklertimer, der er nødvendige for at levere en given del af ejendomsvurderings-

systemet. Det fremgår således ikke, hvorfor ministeriet har ansat netop 80 medarbejdere

i ICE og ikke færre eller flere.

44. Et konsulentfirma påpegede i december 2015 i et review af ICE, at Skatteministeriet

bl.a. ikke havde estimeret sine budgetter for projekterne i ICE ud fra opgavens størrelse,

og at det ikke var klart, hvad projekterne var estimeret ud fra.

Skatteministeriet har på baggrund af konsulentfirmaets review udarbejdet en handleplan.

Vi har gennemgået handleplanen og finder ikke, at Skatteministeriet i handleplanen har

adresseret dette.

REVIEW

Et review af modenheden –

som det, der er gennemført i

ICE – har til formål at finde og

afdække forbedringsmulighe-

der i organisationer, der gen-

nemfører softwareudvikling.

Skatteministeriets budget for udviklingsperioden

45. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet til brug for sin styring har udarbejdet et sam-

let budget for udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem, der dækker den perio-

de, udviklingen forventes at vare, og som giver et samlet overblik over de forventede ud-

gifter i hele udviklingsperioden. Et sådant budget er en forudsætning for, at ministeriet

løbende og afslutningsvist kan følge op på økonomien.

46. Som tidligere nævnt har Skatteministeriet oplyst, at ministeriet – som følge af afta-

len med Finansministeriet og Statens It-projektråd om, at businesscasen først bliver ud-

arbejdet efter vedtagelsen af ejendomsvurderingsloven – finder, at der ikke har været

krav om at udforme et samlet konsolideret budget og en businesscase før lovens vedta-

gelse, da det ikke har været praktisk muligt.

47. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at for løbende og afslutningsvist at kunne styre og

have overblik over økonomien, bør Skatteministeriet udarbejde et samlet flerårigt budget

for hele udviklingsperioden på det givne grundlag og vidensniveau, der har været under-

vejs i processen. Ministeriet bør desuden efter Rigsrevisionens opfattelse gradvist præci-

sere skøn og budget, i takt med at krav og indhold ligger mere fast.

48. Skatteministeriet har fremsendt en række budgetter og oversigter over udgifter, som

ifølge ministeriet har haft forskellige styringsmæssige formål.

Der er bl.a. tale om grundbudgetter, tabeller i aktstykker, uddrag af finansloven, budgetno-

tater, bilag til økonomiudvalgssager, herunder om økonomiske rammer og finansiering, og

et opsamlende budget, der viser en oversigt over udgifter til det nye ejendomsvurderings-

system.

REGERINGENS

ØKONOMIUDVALG

Regeringens Økonomiudvalg be-

handler forslag til finanslove, de

økonomiske relationer til kom-

muner og regioner og andre ini-

tiativer og sager med væsent-

lige konsekvenser for økonomi

og budget.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

49. Vi har gennemgået de grundbudgetter, som ifølge Skatteministeriet udgør ét element

i ministeriets løbende styring af økonomi og aktiviteter.

GRUNDBUDGETTER

Før finansårets begyndelse skal

et ministerium udarbejde et

grundbudget for alle hovedkonti

for et finansår ad gangen. Mini-

steriet skal desuden udarbejde

et grundbudgetnotat, der be-

skriver budgetteringsforudsæt-

ningerne.

Vores gennemgang viser, at grundbudgettet for 2015 indeholder udgifter for perioden 2015-

2018. Grundbudgetterne for 2016 og 2017 vedrører alene det pågældende år. De afspejler

dermed ikke de samlede udgifter til udviklingen af ejendomsvurderingssystemet i den pe-

riode, udviklingen varer.

Vores gennemgang af de øvrige fremsendte budgetter og oversigter viser, at de ikke om-

fatter hele udviklingsperioden og/eller efter vores opfattelse ikke er budgettyper, der kan

lægges til grund for ministeriets styring. Fx dækker det opsamlende budget perioden 2017-

2020 og dermed ikke 2015 og 2016, og efter Rigsrevisionens opfattelse kan fx budgetter

i bilag til økonomiudvalgssager, budgetter i aktstykker og budgetnotater ikke lægges til

grund for ministeriets styring.

Skatteministeriet har oplyst, at der efter ministeriets opfattelse er et samlet budget for

hele perioden frem til, at systemet under et er afskrevet, og udviklingen er afsluttet. Efter

ministeriets opfattelse er udfordringen, at der ikke i undersøgelsesperioden har været et

fuldt nedbrudt styringsbudget. Ministeriet har i forlængelse heraf oplyst, at ministeriet som

følge af den politiske aftale og fremsættelsen af lovforslaget er i gang med at nedbryde

leverancer og den afledte økonomi.

50. På baggrund af vores gennemgang finder vi, at Skatteministeriet kun med grundbudget-

tet for 2015 har haft et samlet budget til brug for ministeriets styring, der dækker den pe-

riode, som ministeriet på daværende tidspunkt forventede, at udviklingen af ejendomsvur-

deringssystemet ville vare.

Budgettets kobling til leverancer

51. Vi har undersøgt, om Skatteministeriets budgetter afspejler det, ministeriet skal leve-

re i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem. Vi har taget udgangspunkt i mini-

steriets grundbudgetter. Vi lægger til grund, at budgettets udgiftsposter bør være relate-

ret til leverancerne, hvis ministeriet løbende og afslutningsvist skal kunne følge sammen-

hængen mellem budget, forbrug og leverancer. Leverancer kan fx være integration til et sy-

stem og funktionalitet for modtagelse af en klage, jf. ministeriets leverancebeskrivelser.

52. Det fremgår af Akt 88, hvordan Skatteministeriet forventer, at bevillingen for 2015 skal

fordeles på bl.a. lovforberedelse og programstyring, datavalidering og -indsamling, model-

lering, forberedelse af nyt it-system samt proces og organisationsdesign. Desuden frem-

går det af Akt 161 og 132, hvor mange midler der skal anvendes til udviklingen af it-syste-

met. Det fremgår af det nye aktstykke, at bevillingen skal anvendes til it-integrationer, her-

under tilretninger af eksisterende systemer.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

Skatteministeriet har opdelt arbejdet med at udvikle ejendomsvurderingssystemet i en

række projekter og har beskrevet de leverancer, som hører under de enkelte projekter. Det

fremgår af materiale fra ministeriet, at projekterne skal dække alle leverancer på tværs

af hele programmet. Boks 2 viser en oversigt fra juni 2015 over Skatteministeriets projek-

ter, og hvor mange leverancer, projekterne hver især dækker.

BOKS 2

SKATTEMINISTERIETS PROJEKTER I UDVIKLINGEN AF EJENDOMS-

VURDERINGSSYSTEMET

Skatteministeriet har i en oversigt fra juni 2015 defineret følgende projekter og angivet de le-

verancer, de enkelte projekter skal levere:



Ejerboligmodel og -grunde (22 leverancer)

Modeller for erhverv og grunde (12 leverancer)

Dataindsamling (ca. 50 leverancer)

Kvalitetssikring og detaljering af registerdata (25 leverancer)

Datainfrastruktur (24 leverancer)

Lovforslag og aftalegrundlag (18 leverancer)

Vurdering og klagehåndtering (74 leverancer)

Systemunderstøttelse og it (17 leverancer).

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Da Skatteministeriet har opdelt arbejdet med at udvikle ejendomsvurderingssystemet i

en række projekter og tilhørende leverancer, har ministeriet efter vores opfattelse siden

2015 haft et udgangspunkt for at kunne udarbejde et budget, der kobler økonomien til le-

verancer.

53. Vi har gennemgået Skatteministeriets grundbudget for henholdsvis 2015, 2016 og 2017

for at undersøge, om ministeriet kobler økonomien til leverancerne. Tabel 2 viser posterne

i Skatteministeriets grundbudgetter.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

TABEL 2

POSTER I SKATTEMINISTERIETS GRUNDBUDGET FOR 2015, 2016 OG 2017

GRUNDBUDGET 2015

Data og licenser:

Afskrivning af SAS-licens

Datakøb

Drift af SAS-system

Konsulenter:

Deloitte

It-konsulenter

Kammeradvokaten

SAS

Overhead:

Husleje

Kontorbudget

Kursusbudget

Længerevarende uddannelse

Rejser og generel repræsentation

Øvrig drift, reserve

Løn:

HOVEDTOTAL

Øvrig drift:

Aktivering it-system

Afskrivninger, SAS-licens

Datakøb

Drift af SAS-system

It-servere og it-indkøb

It-tilretninger (SKAT)

It-konsulenter

Proceskonsulenter

Kammeradvokaten

Kontorbudgetter inkl. kurser

Længerevarende uddannelse

Rejser og generel repræsentation

Renter, it-system og licenser

I alt

TOTAL

Datakøb

Besigtigelser

Salgsdata

Markedsdata

Kursusdeltagelse

Kontor-, afdelings- og personalemøder og temadage

HOVEDTOTAL

GRUNDBUDGET 2016

Løn:

Fast løn

Faste tillæg, medarbejdere (2015-tillægsrunde)

Faste tillæg, chefer (2015-tillægsrunde)

Overarbejdsbetaling, fuldmægtige

Egenbetalt ferie, refusioner mv.

Studenter

Engangsvederlag, medarbejdere

Engangsvederlag, chefer

I alt

GRUNDBUDGET 2017

Fælles:

Rejser og generel repræsentation

Diverse

Længerevarende uddannelse

Overhead

Licenser og it (ekskl. it-system)

Aktivering – licenser og it (ekskl. it-system)

Afskrivninger (ekskl. it-system)

Renter (ekskl. it-system)

Modeller:

Konsulenter – modeller

Kontor-, afdelings- og personalemøder og temadage

Kursusdeltagelse

Jura og stab:

Konsulenter – jura og stab

Lovsporet – Kammeradvokaten

Kontor-, afdelings- og personalemøder og temadage

Systemer:

It-system: aktivering

It-system: konsulenter – skal afskrives

It-system: licenser og it – skal afskrives

It-system: Kontor-, afdelings- og personalemøder og

temadage – skal afskrives

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af Skatteministeriets grundbudget for 2015, 2016 og 2017.

ARTSKONTO

En artskonto beskriver, hvilken

type udgift der er tale om, fx

husleje og løn.

Det fremgår af tabel 2, at grundbudgetterne er nedbrudt på artskonti, der er relateret til

drift som fx løn, konsulenter og øvrig drift, der yderligere er nedbrudt på poster som fx kon-

torbudget, rejser og kursus.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

Vores undersøgelse viser således, at Skatteministeriet ikke kobler økonomien til det, mini-

steriet skal levere. Budgetterne afspejler fx ikke de projekter og leverancer, som ministe-

riet i 2015 havde defineret, jf. boks 2. Fx fremgår det af boks 2, at der er knyttet 17 leve-

rancer til projektet

Systemunderstøttelse og it

samt 74 leverancer til projektet

Vurdering

og klagehåndtering.

Disse leverancer og udgifterne hertil fremgår ikke af budgettet. Bud-

gettet afspejler således ikke, at ministeriet skal levere et it-system eller procesbeskrivel-

ser for vurdering og klagehåndtering. Ministeriet har således ingen baseline i form af et bud-

get for udgifterne til leverancerne og dermed heller ikke grundlag for løbende og afslutnings-

vist at følge op på, om der er en sammenhæng mellem budget, forbrug og leverancer.

Undersøgelsen viser dermed, at det, Skatteministeriet i aktstykkerne har oplyst, at mini-

steriet skal levere, fx proces- og organisationsdesign samt it-system, ikke er afspejlet i mi-

nisteriets grundbudgetter.

54. Som nævnt gennemførte et konsulentfirma i december 2015 et review af ICE. Firmaet

gav på denne baggrund Skatteministeriet en anbefaling, der bl.a. handlede om at etablere

indsigt i, hvad de enkelte delleverancer koster.

Vi har gennemgået den handleplan, Skatteministeriet har udarbejdet i forlængelse af re-

viewet. Vi finder ikke, at ministeriet har fulgt op på denne del af anbefalingen, selv om mi-

nisteriet har stillet i udsigt i 2 aktstykker fra 2016 og 2017, at ministeriet ville efterleve

alle konsulentfirmaets anbefalinger fuldt ud.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet i sin handleplan primært har haft fokus på at

sikre bedre kobling mellem det forventede tidsforbrug og resurseallokering. Ministeriet

har desuden oplyst, at ministeriet vil sikre en nærmere kobling til økonomien i forlængel-

se af, at den politiske aftale er indgået, og ejendomsvurderingsloven er vedtaget.

Vores gennemgang viser, at det ikke fremgår af handleplanen, at Skatteministeriet først

efter lovens vedtagelse vil følge op på den del af anbefalingen, der handler om at skabe

indsigt i, hvad de enkelte delleverancer koster.

BASELINE

Med baseline menes her bud-

gettet med dets angivelse af,

hvad Skatteministeriet forven-

ter, udviklingen af de enkelte

leverancer vil koste. Baselinen

sammenlignes senere med for-

bruget for at se, om det holder

sig inden for budgettet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

Boks 3 viser Skatteministeriets budget for it-projektet som et eksempel på, at ministeriets

budgetter ikke afspejler det, projekterne skal levere.

BOKS 3

SKATTEMINISTERIETS BUDGET FOR IT-PROJEKTET

Skatteministeriet har oplyst, at budgettet for it-projektet alene fremgår af Akt 161 og 132.

Budgettet i Akt 132, som er det nyeste, er gengivet nedenfor i mio. kr. (udgiftsbaserede tal,

2016-priser).

Budgetpost

Årsværk

Hardware og licenser

Konsulenter

Risikopulje

I alt

2015

3,4

1,2

0,6

0,0

5,2

2016

13,0

3,4

6,2

0,0

22,6

2017

14,0

3,4

6,2

0,0

23,6

2018

14,0

3,4

0,7

0,0

18,1

2019

14,0

3,4

0,7

0,0

18,1

2020

3,5

0,9

0,2

7,4

12,0

I alt

61,9

15,8

14,6

7,4

99,7

Det fremgår af Akt 132, at budgettet for udviklingen er på 99,7 mio. kr. og består af i alt 4 pos-

ter. Som det fremgår, indeholder budgettet ikke poster, der er relateret til de leverancer, it-pro-

jektet skal levere. Det betyder, at ministeriet ikke har en baseline for udgifterne til leverancer-

ne og dermed heller ikke grundlag for løbende at følge op på, om der er en sammenhæng mel-

lem budget, forbrug og leverancer.

Skatteministeriet har oplyst, at der ikke er en kobling mellem økonomi og leverancer i bud-

gettet for it-projektet i Akt 132, fordi de samlede funktionaliteter ikke var kendt på bud-

getteringstidspunktet. Dette er ifølge ministeriet en konsekvens af, at kravene og de nød-

vendige it-funktionaliteter til systemet er blevet analyseret parallelt med påbegyndelsen

af it-udviklingen.

Vi kan ved gennemgangen af budgettet i det nye aktstykke konstatere, at posterne heri

fortsat ikke er relateret til de leverancer, it-projektet skal levere.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

RESULTATER

Skatteministeriet har ikke etableret et tilstrækkeligt grundlag for at kunne styre økonomi-

en i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem.

For det første har Skatteministeriet i 3 af de 4 bevillingsansøgninger ikke baseret størrel-

sen af de forventede udgifter på dokumenterede skøn, så det er tydeligt, hvilke forudsæt-

ninger der ligger til grund herfor. Ministeriet har delvist dokumentation for forudsætninger-

ne bag sit skøn i den fjerde bevillingsansøgning. Desuden tager skønnene bag de 3 bevil-

lingsansøgninger ikke udgangspunkt i, hvad ministeriet skal levere, herunder opgavens stør-

relse.

For det andet har Skatteministeriet ikke siden 2015 haft et samlet budget til brug for sin

styring, der dækker hele udviklingsperioden. Ministeriet vil først efter vedtagelsen af ejen-

domsvurderingsloven udarbejde en samlet businesscase for arbejdet med udviklingen af

ejendomsvurderingssystemet, herunder et konsolideret overblik over de forventede drifts-

omkostninger.

For det tredje tager Skatteministeriets grundbudgetter ikke udgangspunkt i det, ministe-

riet skal levere, herunder det ministeriet ifølge aktstykkerne har fået bevillinger til at le-

vere – fx et it-system. Posterne i grundbudgetterne er derimod relateret til drift som fx løn,

konsulenter og øvrige drift. Desuden har ministeriet endnu ikke fulgt op på den del af en

anbefaling fra et konsulentfirma, der handler om at skabe indsigt i, hvad de enkelte delle-

verancer koster, selv om ministeriet i 2 aktstykker har stillet i udsigt, at ministeriet med

en handleplan ville efterleve alle konsulentfirmaets anbefalinger fuldt ud.

2.2. SKATTEMINISTERIETS OPFØLGNING PÅ ØKONO-

MIEN I IT-PROJEKTET

55. Da undersøgelsen viser, at Skatteministeriet ikke har et tilstrækkeligt styringsgrund-

lag, har vi undersøgt, hvordan ministeriet i fraværet af et tilstrækkeligt styringsgrundlag

følger op på økonomien i udviklingen af det it-system, der skal understøtte ejendomsvur-

deringerne.

Vi har undersøgt, om Skatteministeriet har en tilstrækkelig tæt opfølgning på økonomien

i udviklingen af it-systemet. Det har vi gjort ved at undersøge, om ministeriet har etableret

en ramme for registreringen af medarbejdernes og de eksterne konsulenters tidsforbrug på

leverancer til it-projektet, herunder ministeriets registrering af omkostninger til aktivering

på regnskabet. Desuden har vi undersøgt ministeriets budgetopfølgning i forhold til udvik-

lingen af it-systemet og udviklingen af ejendomsvurderingssystemet generelt. Endelig har

vi undersøgt, om ministeriet løbende har haft overblik over, om der er resurser nok til at le-

vere de resterende leverancer af it-systemet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

SYSTEMKONTORET

Systemkontoret er det kontor i

ICE, der er ansvarlig for udviklin-

gen af it-systemet.

56. Skatteministeriet udvikler som nævnt selv størstedelen af it-systemet. Arbejdet her-

med er forankret i Systemkontoret i ICE, og udviklingen sker med udgangspunkt i agile me-

toder. Det betyder i praksis, at medarbejderne i Systemkontoret er organiseret i teams, der

sammen planlægger, estimerer og udvikler dele af det samlede it-system inden for en af-

grænset periode.

Skatteministeriet har oplyst, at Systemkontoret, fra it-udviklingen blev påbegyndt i 2015

og frem til indgåelsen af den politiske aftale, har arbejdet med at udvikle en række grund-

læggende funktionaliteter og rammer for it-systemet.

Skatteministeriets registrering af forbrug til it-udviklingen

57. En forudsætning for at kunne foretage en tæt opfølgning på økonomien, herunder de

forbrugte midler, er, at Skatteministeriet registrerer de resurser, der bruges på at udvikle

it-systemet. Vi har derfor undersøgt, om ministeriet har etableret en registreringsramme

for medarbejdernes og de eksterne konsulenters tidsforbrug på leverancer til it-projektet.

Skatteministeriets registrering af internt forbrug til it-udviklingen

58. Vores undersøgelse viser, at Skatteministeriet ved etableringen af ICE har haft et øn-

ske om at kunne registrere forbrugt tid på forskellige kategorier. Det fremgår således af

ministeriets regnskabsinstruks fra januar 2015, at der dagligt skal ske en opgavefordeling

af de timer, Systemkontoret registrerer i tidsregistreringssystemet. I et notat fra januar

2015 beskriver ministeriet den regnskabspraksis, der er gældende for udviklingen af it-sy-

stemet. Det fremgår af notatet, at projektet er omfattet af budgetvejledningens bestem-

melser om anlægsførelse af interne produktionsomkostninger, og at departementet skal

fastlægge, hvordan anvendte timer og øvrige interne produktionsomkostninger skal opgø-

res og godkendes. Moderniseringsstyrelsen godkendte i januar 2015 den beskrevne regn-

skabspraksis.

Af en opdatering af notatet fra december 2015 fremgår det, at Skatteministeriet allige-

vel ikke vil foretage en særskilt opgørelse af timeforbrug, men at det faktiske samlede

lønforbrug i Systemkontoret træder i stedet for. Ministeriet oplyser i notatet, at det skyl-

des, at Systemkontoret er den eneste enhed i ICE, der bidrager til udviklingen af it-syste-

met, og at medarbejderne i kontoret alene anvender tid på udvikling. Ministeriet oriente-

rede i december 2015 Moderniseringsstyrelsen om denne ændring. Ministeriet har oplyst,

at ministeriets regnskabsinstruks ved en fejl ikke er blevet opdateret med denne præcise-

ring umiddelbart herefter.

59. Vores undersøgelse viser, at alle medarbejdere i ICE tidsregistrerer på én overordnet

kategori

arbejdet tid.

Dette er i overensstemmelse med den praksis, Skatteministeriet har

beskrevet.

Ministeriet har oplyst, at der er igangsat et arbejde med at opsplitte tidsregistreringen på

projekter i ICE, så det mere detaljeret kan opgøres, hvordan medarbejderne har anvendt de-

res tid. Ministeriet forventer, at denne mere detaljerede tidsregistrering vil være implemen-

teret i løbet af foråret 2017.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

Skatteministeriets registrering af eksternt forbrug til it-udviklingen

60. Skatteministeriet har oplyst, at det primært er én ekstern konsulent, der deltager i ud-

viklingen af it-systemet. Ministeriet indregner derfor de timer, som konsulenthuset faktu-

rerer for den pågældende konsulent, i opgørelsen over de samlede udgifter til udviklingen

af it-systemet. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet i 2015 og 2016 har brugt hen-

holdsvis 1 mio. kr. og 4,8 mio. kr. herpå. Det svarer til 33 % og 25 % af værdien af det, mini-

steriet har anlægsført for hvert af de 2 år.

Vi har gennemgået de fakturaer, som er blevet sendt for det arbejde, it-konsulenten har

udført i 2015 og 2016. Af fakturaerne fremgår det, hvor mange timer konsulenten har ar-

bejdet. Hertil er der oplysning om overordnede arbejdsopgaver, fx projektledelse. Nogle fak-

turaer har tillige oplysninger om perioden for det udførte arbejde.

Vores gennemgang viser, at Skatteministeriet med denne registreringsramme ikke i alle

tilfælde har mulighed for at koble udgiften til konsulenten med et konkret stykke arbejde,

som konsulenten har leveret til it-projektet.

Skatteministeriets registrering af omkostninger til aktivering

61. Når et it-system er udviklet og bliver sat i drift, skal den ansvarlige myndighed aktive-

re omkostningerne og påbegynde afskrivningen af it-systemet. Efterhånden som it-syste-

met udvikles, skal myndigheden vurdere og registrere værdien af det, der er udviklet, for

senere at kunne foretage en retvisende aktivering og afskrivning af omkostningerne.

62. Det fremgår af Skatteministeriets regnskabsinstruks fra januar 2015, at Systemkonto-

ret hver dag i udviklingsfasen skal opgavefordele de timer, de registrerer i tidsregistre-

ringssystemet. Kontorchefen fra Systemkontoret skal herefter hver måned konkret forhol-

de sig til det antal timer, der efter vedkommendes vurdering skal anlægsføres på projek-

tet.

Vores undersøgelse viser, at i stedet for at følge den praksis, der er beskrevet i regnskabs-

instruksen, foretager Skatteministeriet en gennemgang af de dele af it-systemet, der er

udviklet. Ministeriet kalder denne gennemgang for en nedskrivningstest. Her tester mini-

steriet, om delene har den værdi, der er medgået til udviklingen af dem, eller om værdien

skal nedskrives, inden delen anlægsføres. Ministeriet har ingen skriftlige retningslinjer for,

hvordan nedskrivningstesten skal gennemføres.

63. Vi har gennemgået dokumentationen for 6 nedskrivningstests, hvor 2 kontorchefer i

ICE har skrevet under på, at de medgåede udgifter til udviklingen af konkrete leverancer,

kan anlægsføres. Vi kan konstatere, at Skatteministeriet, på baggrund af nedskrivnings-

testene, ikke har fundet anledning til at nedskrive værdien af de dele, der er udviklet. Mi-

nisteriet anlægsfører således det fulde resurseforbrug, hvilket vil sige, at ministeriet vur-

derer, at alt det, der er udviklet, har værdi – til trods for den usikkerhed, der har været om-

kring krav og indhold.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

Undersøgelsen viser, at godkendelsen af nedskrivningstest sker på baggrund af udtræk fra

tidsregistreringen og gennemgang af et udtræk fra ministeriets produktionsstyringssy-

stem, Version1, hvor der er et overblik over produktionen for perioden. Hertil kommer rap-

porter om træk på kontorbudgetter til fx licenser eller indkøb af it-udstyr. De udviklede de-

le, der indgår i nedskrivningstesten, bliver optaget i regnskabet med værdien af summen

af lønnen i Systemkontoret i perioden og trækket på kontorbudgettet.

Undersøgelsen viser, at materialet ikke indeholder konkrete overvejelser om, hvorvidt de

dele, der indgår i nedskrivningstesten, har den ønskede kvalitet og funktionalitet. Materia-

let, der danner grundlag for godkendelsen, understøtter ikke umiddelbart en vurdering af,

om delene har den kvalitet og funktionalitet, som kunne forventes i forhold til de udgifter,

der har været forbundet med udviklingen. Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet frem-

adrettet vil arbejde for at sikre en bedre kobling mellem de løbende nedskrivningstests og

de testaktiviteter, der bidrager til at vurdere kvalitet og funktionalitet.

64. Endelig har vi ved gennemgangen af fakturaerne for den eksterne konsulent, der indgår

i arbejdet med it-udvikling, konstateret, at 3 fakturaer fejlagtigt ikke er blevet anlægsført.

Skatteministeriet har oplyst, at udgifterne vil blive omkonteret og anlægsført.

Skatteministeriets budgetopfølgning

65. Undersøgelsen viser, at Skatteministeriet ikke har haft en budgetopfølgning specifikt

på it-projektet. Vi har derfor undersøgt ministeriets budgetopfølgning for udviklingen af

det nye ejendomsvurderingssystem generelt.

66. Skatteministeriets retningslinjer for opfølgningen på økonomien generelt er beskrevet

i forskellige udgaver af notatet

Programstyring og rapportering for arbejdet med ny ejen-

domsvurdering

– det første fra ultimo 2014 og det seneste fra april 2016.

Det fremgår af den tidligste udgave af notatet, at projektlederne som udgangspunkt skal

statusrapportere én gang ugentligt til programledelsen. Der skal indgå en række forskel-

lige parametre i denne statusopdatering, bl.a. økonomiske rammer, hvor der skal være op-

lysninger om projektets økonomi, herunder forbrug og afvigelser. Det fremgår endvidere, at

der månedligt skal afrapporteres på programmets samlede udgifter, fordelt på konsulent-

udgifter, interne lønudgifter og øvrige udgifter. Denne rapportering skal godkendes af pro-

gramchefen forud for en forelæggelse for afdelingschef/departementschef.

I maj 2015 bliver notatet opdateret. Her fremgår det, at der ikke længere skal rapporteres

på de økonomiske rammer i de ugentlige statusrapporter. Det fremgår ikke af notatet, hvor-

for programledelsen ikke længere ønsker en rapportering på de økonomiske rammer. Iføl-

ge notatet skal der stadig udarbejdes en månedlig rapport over de samlede udgifter, som

forelægges afdelingschef/departementschef. Notatet opdateres yderligere i september

2015 og april 2016. Opdateringerne indeholder dog ingen ændringer i forhold til, hvordan

afrapporteringen af økonomiske forhold skal foregå.

PROGRAM INCREMENT

Er en 2 måneders periode i

udviklingen af it-systemet i

Skatteministeriet.

Skatteministeriet har oplyst, at udarbejdelsen af opfølgningsrapporteringen stoppede pri-

mo 2016. Det blev i stedet vurderet, at den løbende rapportering på økonomien bør ske i

forbindelse med afslutningen af en udviklingsfase – et såkaldt Program Increment (PI).

Skatteministeriet har oplyst, at en systematisk opfølgning på økonomien for PI’er forven-

tes etableret i løbet af 1. halvår 2017.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

67. Vi har modtaget 3 eksempler på den månedlige økonomirapportering fra 2015, hvor rap-

porterne stadig blev udarbejdet. Vores gennemgang viser, at rapporterne indeholder en

oversigt over budget og forbrug på 10 forskellige poster – fx løn, konsulentudgifter og it-

indkøb, der stemmer med posterne i grundbudgettet.

Månedsrapporteringerne er forelagt og godkendt af programchefen. Vi har ikke set doku-

mentation for, at de er forelagt og godkendt af afdelingschef/departementschef som fore-

skrevet i styringsnotatet.

68. Skatteministeriet har oplyst, at styringsnotatet ikke længere afspejler den forretnings-

gang for opfølgning på økonomien, som praktiseres i ministeriet. Ministeriet har endvide-

re oplyst, at ministeriet i forbindelse med en forventet organisationsændring i foråret 2017

vil implementere et tættere økonomistyringsansvar i de underliggende projekter.

69. Skatteministeriet har oplyst, at der hidtil ikke har været et konkret behov for at over-

våge den præcise økonomi i udførelsen af de enkelte aktiviteter. Ministeriet har derfor

frem for økonomistyring haft et stort fokus på produktionsstyring i systemudviklingen.

Som grundlag herfor har ministeriet siden primo 2016 brugt Version1, der systemunder-

støtter den agile udviklingsmetode, der arbejdes efter. Boks 4 beskriver ministeriets pro-

duktionsstyring via Version1.

BOKS 4

PRODUKTIONSSTYRING VIA VERSION1

Udviklerne i Systemkontoret arbejder i teams i perioder af 2 måneder – Program Increments

(PI). Et PI er yderligere delt op i 4 dele af ca. 14 dages varighed. Leverancerne, der arbejdes

med, er nedbrudt i 4 forskellige niveauer, der tidsestimeres på forskellig vis.

Tidsestimaterne for opgaverne registreres i Version1. Når en opgave er gennemført, angiver

det enkelte udviklingsteam og de enkelte medarbejdere, der sidder med opgaven, hvor mange

timer der er brugt på opgaven. Dette registreres også i Version1.

Skatteministeriet har oplyst, at tidsestimeringen og opgørelsen af forbrugte timer bruges som

erfaringsværktøj, hvor de enkelte udviklingsteams får en indikation af, hvor gode de er til at

tidsestimere deres opgaver. Ligeledes giver opgørelsen projektledelsen et overblik over, hvor-

dan de enkelte teams performer, og endelig får projektledelsen også et samlet overblik over

udviklingskapaciteten i Systemkontoret.

70. Skatteministeriet har oplyst, at det med den anvendte produktionsstyring er muligt lø-

bende at følge op på fremdriften i de kendte leverancer.

Desuden har ministeriet oplyst, at det væsentligste styringsparameter er de timer, der bru-

ges på de aktiviteter, som programmet i sin helhed består af. Ministeriet har derfor etab-

leret en rammestyring ud fra de tilgængelige timer og resurser og allokerer disse i forhold

til de konkrete leverancer.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

71. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at estimeringen og opgørelsen af forbrugte timer ud-

gør et godt udgangspunkt for en tæt opfølgning på økonomien i it-projektet. Det er imid-

lertid Rigsrevisionens opfattelse, at ministeriet bør sætte estimeringen og opgørelsen af

forbrugte timer i forhold til økonomien for at få et bedre overblik over sammenhængen mel-

lem budget, forbrug og leverancer.

Vores undersøgelse viser, at Skatteministeriet i sin produktionsstyring ikke foretager en

sådan kobling til økonomi. Når udviklingen af leverancer ikke sættes i forhold til et på for-

hånd opstillet budget, har ministeriet ikke mulighed for at vurdere, om udviklingen af it-sy-

stemet forløber som planlagt i forhold til økonomien.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriets produktionsstyring i høj grad bidrager til om-

prioritering og ændringer i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem. Derudover

har ministeriet oplyst, at ministeriet løbende sammenholder resultaterne fra produktions-

styringen med sine budgetter for at koble tilgængelige resurser og produktion.

Vi har dog ikke modtaget dokumentation herfor.

Skatteministeriets overblik over resterende leverancer

72. Vi har undersøgt, om Skatteministeriet løbende har haft overblik over, om der er resur-

ser nok til at levere de resterende leverancer af it-systemet. Ministeriet har oplyst, at mi-

nisteriet ikke kender alle de resterende leverancer til systemet, da de endelige afklaringer

ikke er på plads endnu. Det betyder ifølge ministeriet, at der heller ikke kan skabes et over-

blik over, om de resterende leverancer kan gennemføres inden for budgettet.

73. Vores undersøgelse viser, at Skatteministeriet arbejder med en backlog, der er en over-

sigt over alle de leverancer, der er kendt på et givent tidspunkt, men endnu ikke er udvik-

let. Leverancerne i backloggen er tidsestimeret i produktionsstyringssystemet Version1 i

enheden point, der afspejler et nærmere defineret resurseforbrug. Figur 4 viser udviklin-

gen i det forventede resurseforbrug (estimeret i point) til at udvikle de kendte leverancer

i backloggen.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

FIGUR 4

UDVIKLINGEN I BACKLOGGEN I PERIODEN OKTOBER 2015 - DECEMBER

2016

Point

3.500

3.000

2.500

2.000

1.500

1.000

500

November 2015

September 2016

November 2016

Februar 2016

Januar 2016

April 2016

Maj 2016

Oktober 2015

Oktober 2016

Juni 2016

Juli 2016

August 2016

Marts 2016

December 2015

December 2016

Note: Tallene er opgjort medio måneden.

Kilde: Rigsrevisionen på baggrund af oplysninger fra Skatteministeriet.

Udviklingen i backloggen, jf. figur 4, viser ifølge Skatteministeriet den uforudsigelighed,

som it-projektet har måttet arbejde under, da krav og indhold ikke har været kendt fra start,

og der gennem hele perioden derfor er kommet flere og flere leverancer til.

74. Skatteministeriet har oplyst, at 90 % af de kendte leverancer er estimerede og indgår

i backloggen, mens de resterende 10 % udestår. Hertil kommer et ukendt antal, som mini-

steriet ikke har et endeligt konsolideret overblik over, og som derfor heller ikke er estime-

rede. Ministeriet kan på nuværende tidspunkt ikke give et bud på omfanget af denne reste-

rende del, da den fortsat er under endelig afklaring. Ministeriet har oplyst, at usikkerheden

omkring omfanget af den resterende del er årsag til, at ministeriet ikke har en analyse af,

om ICE med den nuværende kapacitet kan komme i mål med udviklingsarbejdet inden for

budgettet.

Som følge heraf kan der efter Rigsrevisionens opfattelse være en risiko for, at de bevilge-

de midler ikke vil være tilstrækkelige.

Det er Rigsrevisionens opfattelse, at Skatteministeriet med udgangspunkt i de kendte leve-

rancer bør udarbejde en analyse af, om de resurser, ministeriet har til rådighed, er tilstræk-

kelige til at nå i mål med udviklingen af ejendomsvurderingssystemet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

SKATTEMINISTERIETS STYRING AF ØKONOMIEN I UDVIKLINGEN AF DET NYE EJENDOMSVURDERINGSSYSTEM

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet er i gang med at estimere og vurdere dette, og

at der som følge af nedbrydningen af leverancer og vurderingen af de samlede økonomiske

konsekvenser også vil skulle foretages en konkret vurdering af, om de nuværende resurser

er tilstrækkelige.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet har iværksat tiltag og fortsat arbejder på en

række tiltag til at forbedre den nuværende økonomi- og leverancestyring. Fx gør ministe-

riet det obligatorisk for medarbejderne i ICE at foretage en detaljeret tidsregistrering.

RESULTATER

Skatteministeriet har ikke foretaget en tilstrækkelig tæt opfølgning på økonomien i udvik-

lingen af det it-system, der skal understøtte de nye ejendomsvurderinger.

Da Skatteministeriet ikke har etableret et budget for it-projektet, som afspejler dets leve-

rancer, har ministeriet ikke haft forudsætning for at kunne følge op på, om udviklingen af

it-systemet sker inden for rammerne af budgettet. Ministeriet har i stedet valgt at have

fokus på produktionsstyring. Undersøgelsen viser dog, at Skatteministeriet i sin produk-

tionsstyring ikke foretager en kobling til økonomi.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet også har etableret en rammestyring ud fra de

tilgængelige timer og resurser. Det er Rigsrevisionens opfattelse, at estimeringen og opgø-

relsen af forbrugte timer udgør et godt udgangspunkt for en tæt opfølgning på økonomien

i it-projektet. Det er imidlertid Rigsrevisionens opfattelse, at ministeriet bør sætte estime-

ringen og opgørelsen af forbrugte timer i forhold til økonomien for at få et bedre overblik

over sammenhængen mellem budget, forbrug og leverancer.

Skatteministeriet har ikke etableret helt basale registreringsrammer, der gør det muligt

at opgøre, hvad en konkret leverance har kostet. Dette gælder både for leverancer, der er

leveret af interne udviklere, og for leverancer, hvor også eksterne konsulenter har bidraget.

Når Skatteministeriet ikke foretager en opfølgning, hvor økonomi og leverancer kobles, har

ministeriet ikke et overblik over, om de resterende leverancer, der forventes med det nuvæ-

rende kendskab til krav og indhold, kan leveres inden for det resterende budget.

Skatteministeriet har oplyst, at ministeriet har iværksat tiltag og fortsat arbejder på en

række tiltag til at forbedre den nuværende økonomi- og leverancestyring.

Rigsrevisionen, den 7. juni 2017

Lone Strøm

/Mads Nyholm Jacobsen

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

METODISK TILGANG

BILAG 1. METODISK TILGANG

Formålet med undersøgelsen er at vurdere, om Skatteministeriet har en tilfredsstillende

styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem. Derfor har vi un-

dersøgt følgende:



Har Skatteministeriet etableret et tilstrækkeligt grundlag for at kunne styre økonomien

i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem?

Har Skatteministeriet en tilstrækkelig tæt opfølgning på økonomien i udviklingen af it-sy-

stemet, der skal understøtte ejendomsvurderingerne?

I undersøgelsen indgår Skatteministeriet, herunder Implementeringscenter for Ejendoms-

vurdering (ICE), der er en del af Skatteministeriets departement.

Undersøgelsen omhandler perioden fra etableringen af ICE i oktober 2014 og frem til ud-

gangen af 2016. Det var meldt ud i forligsteksten om et nyt ejendomsvurderingssystem,

at Skatteministeriet ville forelægge endnu et aktstykke i november 2016. Aktstykket er

dog først forelagt primo 2017, men indgår i undersøgelsen.

Væsentlige dokumenter

Vi har gennemgået en række dokumenter, herunder:



aktstykker om udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

Skatteministeriets budgetter for udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

Skatteministeriets beregningsgrundlag for bevillingsanmodninger

anbefalinger fra Statens It-projektråd

notater om programstyring og rapportering fra arbejdet med ny ejendomsvurdering

materiale om Skatteministeriets opfølgning på økonomien i udviklingen af it-systemet,

der skal understøtte det nye ejendomsvurderingssystem, herunder:



Skatteministeriets regnskabsinstruks fra januar 2015



tidsregistreringsrapporter

rapporter om forbrug af eksterne konsulenter

fakturaer for konsulentforbrug for 2015 og 2016



økonomiske statusrapporteringer fra Skatteministeriet

udtræk fra produktionsstyringssystemet Version1.

Formålet med gennemgangen af dokumenterne har været at belyse Skatteministeriets

grundlag for at styre økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem og

Skatteministeriets opfølgning på økonomien i it-projektet.

Møder

Som led i undersøgelsen har vi holdt møder med:



Skatteministeriets departement, herunder med medarbejdere fra ICE

Finansministeriets departement

Digitaliseringsstyrelsen

en lektor fra IT-Universitetet.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

METODISK TILGANG

Formålet med møderne med Skatteministeriet har for det første været at få informationer

om Skatteministeriets grundlag for at styre økonomien i udviklingen af det nye ejendoms-

vurderingssystem og om opfølgningen på økonomien. I den forbindelse har vi bl.a. fået en

gennemgang af produktionsstyringssystemet Version1, som ministeriet anvender i forhold

til udviklingen af det it-system, der skal understøtte det nye ejendomsvurderingssystem.

For det andet har formålet været at indsamle baggrundsinformation om de særlige karak-

teristika, der knytter sig til projektet, herunder den agile tilgang til udviklingen og afvigel-

sen fra budgetvejledningens krav i forhold til gennemførelse af it-projekter.

Formålet med møderne med Finansministeriet og Digitaliseringsstyrelsen har bl.a. været

at drøfte Skatteministeriets aktstykker samt risikovurderingen og anbefalingerne fra Sta-

tens It-projektråd.

Formålet med mødet med lektoren fra IT-Universitetet har været at drøfte styringen af

agile projekter generelt.

De tal, der nævnes i beretningen, er baseret på oplysninger fra Skatteministeriet, og mini-

steriet har i forbindelse med høringen berigtiget tallene.

Standarderne for offentlig revision

Revisionen er udført i overensstemmelse med standarderne for offentlig revision. Standar-

derne fastlægger, hvad brugerne og offentligheden kan forvente af revisionen, for at der

er tale om en god faglig ydelse. Standarderne er baseret på de grundlæggende revisions-

principper i rigsrevisionernes internationale standarder (ISSAI 100-999).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

ORDLISTE

BILAG 2. ORDLISTE

Agil tilgang

En tilgang til udvikling af it-systemer, hvor alle krav til systemet ikke er defineret fra start, men hvor

de overordnede behov dog er kendt. It-systemet bliver typisk udviklet af mindre teams, som udvik-

ler, tester og afleverer afgrænsede dele af systemet inden for korte perioder a fx 2 uger. Udviklin-

gen sker i et tæt samarbejde med dem, der efterfølgende skal bruge systemet. De dele, der skal ud-

vikles, prioriteres løbende, og de højst prioriterede dele udvikles først.

Folketinget tildeler hvert år ministerierne et beløb på finansloven. Beløbet skal dække de udgifter,

ministeriet har inden for sit arbejdsområde. Hvis en minister har brug for flere penge, fx til nye pro-

jekter, kan ministeren sende en ansøgning til Finansudvalget. En sådan ansøgning kaldes et aktstyk-

ke. Aktstykker kan være både orienterende og søgende. Hvis der er tale om et søgende aktstykke,

skal Finansudvalget tiltræde aktstykket, før ministeren, der er afsender, kan afholde udgifter til pro-

jektet.

Er en prioriteret liste over de ønskede funktionaliteter i et it-system under udvikling.

Budgetvejledningen indeholder en række krav til statslige myndigheder, der gennemfører it-projek-

ter. Der er bl.a. krav om, at Statens It-projektråd risikovurderer it-projekter med et budget på 10 mio.

kr. eller mere. Derudover skal myndigheden bl.a. udarbejde en businesscase for projektet. Hvis it-pro-

jektet har et budget på 60 mio. kr., skal det forelægges Finansudvalget.

Viser bl.a. de samlede udgifter til udvikling af et it-projekt, fordelt på år og faser, og kan danne grund-

lag for et egentligt styringsbudget. Businesscasen fungerer også som en såkaldt baseline for pro-

jektet. Dvs. at det er det udgangspunkt, som forbruget kan vurderes i forhold til. Businesscasen vi-

ser også de forventede omkostninger til den fremtidige drift.

Der blev i november 2016 indgået forlig mellem den daværende Venstre-regering, Socialdemokra-

tiet, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance, Radikale Venstre og Det Konservative Folkeparti om et nyt

ejendomsvurderingssystem.

Skal medvirke til at sikre opkrævning af grundskyld, dækningsbidrag og ejendomsværdiskat. Arbej-

det med at udvikle det nye ejendomsvurderingssystem omfatter ny lovgivning, datagrundlag, vur-

deringsmodeller, vurderingsprocesser og det it-system, der skal understøtte ejendomsvurderinger-

ne. Det nye ejendomsvurderingssystem omfatter ny lovgivning, datagrundlag, vurderingsmodeller,

vurderingsprocesser samt det it-system, der skal understøtte ejendomsvurderingerne.

Viser de forudsætninger, de forventede udgifter i en bevillingsansøgning eller et budget er baseret

på.

Udvalget blev nedsat af den daværende regering i september 2013 med det formål at komme med

anbefalinger til et nyt ejendomsvurderingssystem. Udvalget afleverede sin rapport

Forbedring af

ejendomsvurderingen – Resultater og anbefalinger fra regeringens eksterne ekspertudvalg

i septem-

ber 2014.

Før finansårets begyndelse skal et ministerium udarbejde et grundbudget for alle hovedkonti for ét

finansår ad gangen. Ministeriet skal desuden udarbejde et grundbudgetnotat, der beskriver budget-

teringsforudsætningerne.

Vedrører ifølge Skatteministeriet de rammer og basisfunktionaliteter, der udgør det grundlæggen-

de it-system. Dvs. de funktionaliteter, der skal etableres, uanset det præcise indhold i den politiske

aftale og ejendomsvurderingsloven.

Er et afgrænset produkt, der indgår i det samlede ejendomsvurderingssystem. Leverancer kan fx væ-

re integration til et system og funktionalitet for modtagelse af en klage.

Aktstykke

Backlog

Budgetvejledningens

krav i forhold til

statslige it-projekter

Businesscase

Den politiske aftale

Det nye ejendoms-

vurderingssystem

Dokumenteret skøn

Ekspertudvalg om

ejendomsvurdering

(Engberg-udvalget)

Grundbudget

Grundlæggende

tekniske

funktionaliteter

Leverance

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 217: Rigsrevisionens beretning om Skatteministeriets styring af økonomien i udviklingen af det nye ejendomsvurderingssystem

ORDLISTE

Program Increment (PI)

Program

Er en 2 måneders periode i udviklingen af it-systemet i Skatteministeriet.

Er en måde at organisere udvikling og implementering af fx det nye ejendomsvurderingssystem på.

I programmet gennemføres de projekter, der tilsammen er nødvendige for at nå målet.

Et review af modenheden, som det er gennemført i Implementeringscenter for Ejendomsvurdering,

har til formål at finde og afdække forbedringsmuligheder i organisationer, der gennemfører software-

udvikling.

På baggrund af den risikovurdering, Statens It-projektråd foretager af store statslige it-projekter, til-

deles projektet en risikoprofil, som enten kan være normal eller høj.

Har bl.a. til opgave at risikovurdere statslige it-projekter med et budget på 10 mio. kr. eller derover.

På baggrund af risikovurderingen får myndigheden et brev med anbefalinger til, hvordan myndighe-

den kan minimere risici i projektet. Rådet følger derefter op på, om projektet følger budget og tids-

plan.

Et styringsværktøj, som Skatteministeriet anvender til produktionsstyring i udviklingen af it-syste-

met.

Er ifølge Skatteministeriet fx grundfunktionaliteter til udsøgning på digitale kort i forbindelse med

vurderingsopgaven. En sådan funktionalitet er ikke i sig selv en forudsætning for at kunne udarbej-

de vurderinger af ejerboliger og erhvervsejendomme, men vil være med til at højne kvaliteten af de

vurderinger, der udtrækkes til manuel vurdering.

Review

Risikoprofil

Statens It-projektråd

Version1

Yderligere

funktionaliteter