SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 212
Offentligt

6. juni 2017

Samlenotat vedrørende rådsmødet (ECOFIN) den 16. juni 2017

1) Direktivforslag om nedsatte momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter

Generel indstilling

KOM(2016)758

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

2) Forslag om generel omvendt betalingspligt for moms

Generel indstilling

KOM(2016)811

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Skatteministeriet

3) Ændring af direktivet om genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD)

Generel indstilling

KOM(2016)853

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

4) Indfasning af IFRS 9 og udfasning af undtageles for statsgældseksponeringer

Generel indstilling

KOM(2016)850

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

5) Styrkelse af bankunionen og risikoreduktionstiltag

Status

KOM(2016)850, KOM(2016)851, KOM(2016)852, KOM(2016)854

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

6) Rådskonklusioner om nødlidende lån

Udveksling af synspunkter og rådskonklusioner

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

7) Bekæmpelse af terrorfinansiering

Præsentation

KOM(2016)50

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

8) Midtvejsevaluering af kapitalmarkedsunionen

Præsentation

KOM-dokument foreligger ikke

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet og Erhvervsministeriet

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

9) Forberedelse af DER: Landespecifikke anbefalinger mv.

Godkendelse

KOM(2017)501-527

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

10) Implementering af Stabilitets- og Vækstpagten

Godkendelse

KOM(2017)268, KOM(2017)529-532

Materialet er udarbejdet af Finansministeriet

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

Dagsordenspunkt 1:

Direktiv om nedsatte momssatser for bøger, aviser

og tidsskrifter

KOM(2016) 758

1. Resume

På ECOFIN ventes politisk enighed om vedtagelse af direktivforslaget om ændring af momssy-

stemdirektivet for så vidt angår momssatser for bøger, aviser og tidsskrifter.

Det er med de nuværende momsregler muligt for de enkelte EU-lande at indføre en nedsat moms-

sats (minimum 5 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Dertil kommer, at nogle EU-lande

har mulighed for at indføre såkaldt stærkt nedsatte momssatser (lavere end 5 pct.) eller nulmoms

på visse trykte medier. Derimod skal elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter efter de gældende

regler belægges med standardmomssatsen i de enkelte EU-lande (minimum 15 pct.).

Forslaget skal give EU-landene større frihed til at nedsætte momssatserne på elektroniske udgi-

velser og dermed fjerne eksisterende begrænsninger for at pålægge samme momssats på hhv. trykte

og elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter. I det seneste kompromisforslag er der lagt op til, at

alle EU-lande får mulighed for at anvende nedsat momssats (minimum 5 pct.) for elektroniske

bøger, aviser og tidsskrifter. Derudover får EU-landene mulighed for at anvende samme stærkt

nedsatte satser (under 5 pct.) og nulsatser for elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter, som de

måtte have anvendt på trykte versioner pr. 1. januar 2017.

Hovedparten af EU-landene er positive overfor formandskabets seneste kompromisforslag, men

enkelte lande forventes fortsat at være skeptiske, primært pga. disse landes ønsker om mulighed

for også at indføre reducerede satser på helt andre ydelser end de foreslåede.

EU-Domstolen har 7. marts 2017 afsagt en dom om den momsmæssige forskelsbehandling af

elektroniske og trykte bøger. Rådets Juridiske Tjeneste er efterfølgende kommet med en skriftlig

udtalelse om dommens konsekvenser. I henhold til den skriftlige udtalelse vil det efter direktivfor-

slagets vedtagelse fortsat være muligt for EU-landene at behandle trykte og elektroniske publika-

tioner momsmæssigt forskelligt, såfremt det kan begrundes objektivt.

Danmark arbejder generelt for, at området for nedsatte momssatser ikke udvides eller alterna-

tivt, at en udvidelse begrænses mest muligt, da det bl.a. medfører konkurrenceforvridning mellem

EU-landene, ligesom det gør momssystemet mere kompliceret for erhvervslivet. Samtidig ønskes

det ikke, at momssystemet i et yderligere omfang end nu anvendes til selektiv erhvervsstøtte gen-

nem nedsatte momssatser. Regeringen er dog åbne for at give de enkelte EU-lande mulighed for

at indføre nedsatte momssatser på elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter og kan støtte en løs-

ning på linje med formandskabets kompromisforslag.

2. Baggrund

Kommissionen har 1. december 2016 fremsat forslag om ændring af momssy-

stemdirektivet (direktiv 2006/112/EF) for så vidt angår momssatser for bøger,

aviser og tidsskrifter. Forslaget blev fremlagt sammen med en pakke af forslag om

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

modernisering af momsreglerne for e-handel mellem virksomheder og forbrugere

på tværs af grænserne (KOM(2016) 755, KOM(2016) 756 og KOM(2016) 757).

I henhold til det gældende momsdirektiv skal

elektroniske

bøger, aviser og tidsskrif-

ter belægges med den normale momssats (mindst 15 pct.) i de enkelte EU-lande.

De gældende regler giver alle EU-landene mulighed for at anvende en nedsat

momssats (mindst 5 pct.) på alle former for

trykte

medier. Derudover har nogle

EU-lande mulighed for at anvende såkaldte stærkt nedsatte satser (lavere end 5

pct.) og nulsatser (momsfritagelse med ret til fradrag for moms på indkøb) på

visse trykte medier

. Fx er der i Danmark nulmoms på trykte aviser,

jf. nedenfor.

Ifølge de gældende regler må EU-landene anvende op til to nedsatte momssatser,

som mindst skal være på 5 pct. I tillæg hertil har nogle EU-lande yderligere und-

tagelser, der indebærer, at der er stærkt nedsatte momssatser på bestemte varer

(dvs. under 5 pct. og nulmoms). Disse yderligere undtagelsesmuligheder for stærkt

nedsatte momssatser og nulmoms tælles ikke med i opgørelsen af et lands samlede

antal nedsatte momssatser.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og kan vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at give alle EU-lande mulighed for at anvende de sam-

me momssatser på både elektroniske og trykte udgaver af hhv. bøger, aviser og

tidsskrifter.

Kommissionens oprindelige forslag indebar, at alle EU-lande fik mulighed for frit

at fastsætte momssatser på bøger, aviser og tidsskrifter, uanset om de er trykte

eller elektroniske. Dvs. at alle EU-lande vil kunne anvende nedsatte satser (mindst

5 pct.), stærkt nedsatte satser (under 5 pct.) og nulmoms på

elektroniske

bøger, avi-

ser og tidsskrifter. Dertil kommer, at forslaget gav alle EU-lande (og ikke længere

kun de EU-lande, der havde en særlig undtagelse) mulighed for at anvende stærkt

nedsatte momssatser (under 5 pct.) og nulsats for alle former for

trykte

bøger, avi-

ser og tidsskrifter,

jf. tabel 1.

I det seneste kompromisforslag er der lagt op til, at alle EU-lande får mulighed for

at anvende nedsat momssats (minimum 5 pct.) for

elektroniske

bøger, aviser og

tidsskrifter. Derudover kan de EU-lande, der pr. 1. januar 2017 anvendte en

stærkt nedsat sats (under 5 pct.) og nulsatser i forbindelse med levering af

trykte

bøger, aviser og tidsskrifter, også kunne anvende disse stærkt nedsatte satser og

nulsatser, når de samme varer leveres

elektronisk.

Kompromisforslaget vil således

fjerne de eksisterende begrænsninger for at pålægge samme momssats på hhv.

trykte og elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter. Kompromisforslaget indebærer

til forskel fra Kommissionens forslag ikke muligheden for, at alle EU-lande (og

Disse særlige undtagelser er af historiske årsager, som skyldes, at en række lande ved indtræden i det europæiske fællesskab

havde stærkt nedsatte momssatser eller nulmoms, som de har bibeholdt.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

ikke kun de EU-lande, der har særlig undtagelse hertil) frit kan anvende stærkt

nedsatte momssatser eller nulsats på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Forslaget

ændrer således ikke på de historisk betingede særlige undtagelser for stærkt ned-

satte momssatser og nulmoms, som visse EU-lande benytter.

Tabel 1

Sammenligning af gældende og forslag til momsregler for bøger, aviser og tidsskrifter

Nugældende

regler

Min. 5 pct.

og særlige

undtagelser

Min. 15 pct.

Kommissionens

forslag

Intet min.

Seneste kompromisfor-

slag

Ingen ændring af regler.

Trykte bøger, aviser og tidsskrifter

Elektroniske bøger aviser og tidsskrifter

Intet min.

Min. 5 pct.

Lavere sats og nulsats

er mulig, hvis det blev

anvendt for trykte versi-

oner pr. 1. januar 2017,

jf. særlige undtagelser.

Anm.: 1) Bulgarien er det eneste EU-land, som anvender standardmomssatsen på både trykte bøger, aviser og

tidsskrifter. Øvrige EU-lande anvender under visse betingelser en nedsat sats (mindst 5 pct.) på trykte aviser,

bøger og/eller tidsskrifter. I tillæg hertil anvender nogle EU-lande yderligere stærkt nedsatte satser og

nulmoms på trykte bøger, aviser og/eller tidsskrifter,

jf. anmærkning 2).

2) En række lande har særlige undtagelser, som tillader en stærkt nedsat sats (mindre end 5 pct.) eller

nulmoms på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Frankrig har stærkt nedsat sats (2,1 pct.) på trykte aviser og

tidsskrifter. Estland og Italien har en stærkt nedsat sats (4 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter.

Luxembourg har en stærkt nedsat sats (3 pct.) på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Følgende lande har

nulmoms: Belgien (trykte aviser og tidsskrifter), Danmark (trykte aviser), Irland (trykte bøger), Storbritaninen

(trykte bøger, aviser og tidsskrifter).

3) Frankrig og Italien har i strid med reglerne nedsatte momssatser på elektroniske bøger, aviser og

tidsskrifter.

Kilde:

”VAT

rates applied in the Member States of the European Union

– situation at 1st January 2017”

Kommissionens konsevensanalyse af direktivforslaget.

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget skal i høring ved Europa-Parlamentet. Europa-Parlamentet forventes at

komme med en udtalelse 1. juni 2017.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at der i momsdirektivet er fastsat harmoniserede be-

stemmelser om anvendelse af momssatser på elektroniske bøger, aviser og tids-

skrifter, som forhindrer EU-landene i at belægge disse med de samme lave moms-

satser som dem, der i øjeblikket anvendes på trykte bøger, aviser og tidsskrifter.

Disse bestemmelser kan kun ændres ved et lovgivningsinitiativ på EU-plan, som

ændrer direktivet. Kommissionen anser derfor forslaget for at være i overens-

stemmelse med nærhedsprincippet. Regeringen er enig i vurderingen.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

Bøger og tidsskrifter belægges i Danmark med 25 pct. moms, uanset om der er

tale om fysiske eller elektroniske bøger og tidsskrifter.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

Trykte aviser belægges i Danmark med såkaldt nulmoms. Det betyder, at en trykt

avis er fritaget for moms ved salget, men virksomheden har ret til fradrag for den

moms, der er betalt ved indkøb, der er anvendt til at producere avisen. Elektroni-

ske aviser belægges med den danske normalsats på 25 pct. i overensstemmelse

med direktivets gældende regler.

Hensigten med direktivforslaget er at give de enkelte EU-lande en

mulighed

for at

ændre momssatserne på bøger, aviser og tidsskrifter i elektronisk form.

EU-domstolens dom af 7. marts 2017 vedr. moms på bøger

EU-Domstolen har 7. marts 2017 afsagt en dom i sag C-390/15 om den moms-

mæssige forskelsbehandling af elektroniske og fysiske bøger. Dommen vedrører

en polsk sag om muligheden for momsmæssigt at forskelsbehandle fysiske og

elektroniske bøger. Dommen fastslår, at fysiske og elektroniske bøger er sammen-

lignelige, og at det derfor kun er muligt at forskelsbehandle fysiske og elektroniske

bøger, såfremt forskelsbehandlingen beror på et lovligt formål.

EU-Domstolen kommer i den konkrete sag frem til, at henset til at alle elektroni-

ske ydelser i dag behandles momsmæssigt ens, hvilket skaber klare, enkle og ens

regler, er det et lovligt formål at forskelsbehandle fysiske og elektroniske bøger.

Forskelsbehandlingen var derfor i den konkrete sag lovlig.

Rådets Juridiske Tjeneste er, bl.a. på opfordring af Danmark, kommet med en

skriftlig udtalelse om dommens konsekvenser. Rådets Juridiske Tjeneste vurderer,

at det fortsat er muligt for EU-landene at behandle trykte og elektroniske publika-

tioner momsmæssigt forskelligt, såfremt den forskellige behandling kan begrundes

objektivt.

Det vides dog ikke, hvordan EU-Domstolen vil forholde sig til en fortsat opret-

holdelse af differentierede satser, herunder hvilke objektive begrundelser der kan

begrunde differentierede satser, såfremt direktivforslaget vedtages.

Folketingets Europaudvalg blev i forbindelse med rådsmødet (ECOFIN) 21.

marts 2017 orienteret om EU-Domstolens dom af 7. marts 2017 samt oplyst, at

udvalget vil få oversendt notat om dommens eventuelle implikationer for direktiv-

forslaget samt vurdering af eventuelle lovgivningsmæssige og økonomiske konse-

kvenser for Danmark. Nærværende samlenotat følger således op herpå.

7. Økonomiske konsekvenser

For det oprindelige forslag fra Kommissionen blev det vurderet, at forslaget kun-

ne få statsfinansielle og samfundsøkonomiske konsekvenser. Dette skyldtes, at i

henhold til forslaget kunne momssatserne på både

trykte

elektroniske

bøger, avi-

ser og tidsskrifter nedsættes frit. Levering af trykte bøger, aviser og tidsskrifter

anses som levering af varer. Når virksomheder, hjemhørende i andre EU-lande,

leverer varer til Danmark, belægges de med dansk moms, når virksomheden sæl-

ger varer til danske forbrugere over den danske fjernsalgsgrænse (280.000 kr. år-

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

ligt). Det oprindelige forslag bevirkede således, at der var risiko for, at danske

virksomheder i endnu højere grad end nu blev udsat for en konkurrenceforvrid-

ning (særligt fsva. bøger i trykt form) fra virksomheder etableret i EU-lande med

lavere momssatser, der sælger for en samlet værdi

under

den danske fjernsalgs-

grænse

Idet formandskabets seneste kompromisforslag indskrænker forslagets anvendel-

sesområde, således at EU-landene blot får mulighed for at ændre momssatserne

på

elektroniske

bøger, aviser og tidsskrifter vurderes forslaget ikke at få statsfinan-

sielle og samfundsøkonomiske konsekvenser.

Det skyldes, at bøger, aviser og tidsskrifter i

elektronisk

form betragtes som elek-

troniske ydelser, som efter de gældende regler altid skal belægges med dansk

moms, når de sælges til danske forbrugere, uanset om virksomheden sælger under

den danske fjernsalgsgrænse og er hjemhørende i et andet EU-land med andre evt.

lavere satser.

8. Høring

Forslaget er sendt i høring hos Advokatsamfundet, Arbejderbevægelsens Er-

hvervsråd, CEPOS, Cevea, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Told- og Skat-

teforbund, Danske Advokater, Danske Dagblades Forening, Danske Medier, DI,

FDIH, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen Danske Revisorer, FSR - danske reviso-

rer, Kraka, Landsskatteretten, Skatteankestyrelsen og SRF Skattefaglig Forening.

Advokatrådet, Dansk Byggeri, FSR

–

danske revisorer og SRF Skattefaglig For-

ening har oplyst, at de ingen bemærkninger har til forslaget.

Danske Medier er tilfredse med, at EU-Kommissionen har fremsat forslag til di-

rektiv, der gør det muligt for alle EU-lande at anvende samme momssatser på

elektronisk leverede bøger, aviser og tidsskrifter som dem, EU-landene anvender

på trykte bøger, aviser og tidsskrifter. Foreningen lægger vægt på, at ordet ”tids-

skrifter” også dækker magasiner, specialmedier og fagblade.

DI finder, at ensartede produkter og ydelser bør have en ensartet momssats. Di-

rektivet muliggør dette, hvilket DI støtter. DI gør opmærksom på, at direktivet

ikke indeholder definitioner på bøger, tidsskrifter og aviser, samt at e-

handelsvirksomheder potentielt kan blive omfattet af reglerne i alle EU-lande. DI

ser gerne at disse virksomheder let og enkelt kan identificere den relevante moms-

sats

–

enten gennem en række definitioner eller gennem en informationsportal,

hvor virksomhederne let kan finde de relevante, nationale definitioner.

Brancheforeningen for Kommunikation, Design & Medieproduktion Grakom

bakker grundlæggende op om direktivforslaget og mener, at det er et positivt initi-

ativ i den digitale medieudvikling, der åbner for at sikre ensartede konkurrencevil-

kår på tværs af publikationstyper. Grakom mener dog, at det er væsentligt, at di-

rektivet udformes sådan, at det ikke fører til yderligere skævvridning af momssat-

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

sen på tværs af publikationstyper. Grakom påpeger, at forslaget skal præciseres, da

der i flere tilfælde kan opstå fortolkningstvivl. Det er således uklart, hvorvidt

Danmark vil kunne fortsætte med at behandle trykte og elektroniske aviser

momsmæssigt forskelligt. Derudover skal det tydeliggøres, om man kan have for-

skellige momssatser for elektroniske magasiner og trykte magasiner. For Grakom

er det afgørende, at der er lige konkurrence og peger i den forbindelse på, at

nulmoms på trykte aviser skaber en skævvridningen af mediemarkedet, er konkur-

renceforvridende og fører til et samfundsøkonomisk tab. Derfor bør aviser og

magasiner pålægges samme momssats. Grakom anfører, at direktivet bør give alle

medlemslande samme mulighed for nulmoms på alle trykte publikationer. Gra-

kom finder, at EU bør sikre fuldstændig konkurrenceneutralitet i momsspørgsmå-

let på mediemarkedet, således at alle publikationstyper mødes med samme moms-

sats. Grakom mener, at muligheden for at EU-landene selv definerer, hvilke pub-

likationstyper som skal pålægges nedsatte eller stærkt nedsatte momssatser bør

fjernes. I stedet skal alle publikationstyper behandles ens.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af EU-landene er positive over for forslaget, mens enkelte lande

fortsat ventes at være skeptiske, primært pga. disse landes ønsker om mulighed for

at indføre reducerede satser på helt andre områder end de foreslåede.

10. Regeringens generelle holdning

Danmark arbejder generelt for, at området for nedsatte momssatser ikke udvides

eller alternativt, at en udvidelse begrænses mest muligt, da det bl.a. medfører kon-

kurrenceforvridning mellem EU-landene, ligesom det gør momssystemet mere

kompliceret for erhvervslivet. Samtidig ønskes det ikke, at momssystemet i et

yderligere omfang end nu anvendes til selektiv erhvervsstøtte gennem nedsatte

momssatser.

Regeringen er dog åbne for at give enkelte EU-lande mulighed for at indføre ned-

satte og stærkt nedsatte momssatser på elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter

og kan støtte en løsning på linje med formandskabets kompromisforslag. Det skal

ses i lyset af, at gældende regler sikrer, at elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter

altid skal belægges med dansk moms, når de sælges til danske forbrugere.

Regeringen er positiv overfor den indskrænkning af mulighederne for at anvende

stærkt nedsatte satser eller nulsatser på elektroniske bøger, aviser og tidsskrifter,

som formandskabets kompromis indebærer ift. Kommissionens oprindelige ud-

spil.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om det forventede forslag i forbindelse

med orienteringen om Kommissionens handlingsplan på momsområdet, og Rå-

dets konklusioner herom, i forbindelse med rådsmødet (ECOFIN) 25. maj 2016

og i forbindelse med rådsmødet (ECOFIN) 21. marts 2017. Der blev oversendt

grund- og nærhedsnotat om forslaget 21. december 2016.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

Dagsordenspunkt 2:

Forslag om mulighed for at indføre indenlandsk ge-

nerel omvendt betalingspligt som en midlertidig und-

tagelse fra EU’s momssystem

KOM(2016) 811

1. Resume

Der lægges op til politisk enighed på ECOFIN vedr. direktivforslaget om mulighed for at indfø-

re indenlandsk generel omvendt betalingspligt for moms for leverancer mellem virksomheder over

en vis værdi. Det seneste kompromisforslag indebærer, at EU-lande med særligt store problemer

med såkaldt momskarruselsvig midlertidigt kan indføre indenlandsk generel omvendt betalings-

pligt (for leverancer mellem virksomheder på over 10.000 euro pr. faktura). Forslaget indebærer

ikke ændringer i forhold til momsreglerne for leverancer mellem virksomheder på under 10.000

euro pr. faktura, eller ændringer i, hvordan den endelige forbruger betaler moms.

En række lande har i tidligere drøftelser af forslaget været imødekommende overfor ønskerne fra

især Tjekkiet om at indføre generel omvendt betalingspligt for moms i forsøget på at imødekomme

landets problemer med momssvig. Andre lande har været mere skeptiske og bl.a. bekymrede for

virkninger på det indre marked og risikoen for, at svigen flytter til andre lande. Formandskabets

seneste kompromisforslag indebærer bl.a. yderligere oplysningskrav til de lande, som ønsker at

indføre generel omvendt betalingspligt. Det seneste kompromisforslag har ikke været drøftet på

teknisk niveau, og det er muligt, at der ikke kan opnås enighed på kommende ECOFIN.

Regeringen er som udgangspunkt skeptisk overfor brugen af generel indenlandsk omvendt beta-

lingspligt, da det vurderes, at der er en række negative erhvervs- og samfundsøkonomiske konse-

kvenser ved dette system. Regeringen lægger vægt på, at forslagets anvendelsesområde på hensigts-

mæssig vis er begrænset til lande, som har store problemer med momskarruselsvig. Regeringen

lægger betydelig vægt på at fastholde, at tilladelser om generel omvendt betalingspligt skal kunne

trækkes tilbage, og at der etableres sikkerhedsmekanismer, som sikrer, at virkningerne for det

indre marked og momssvig i andre EU-lande overvåges.

2. Baggrund

Rådet vedtog 25. maj 2016 konklusioner vedr. Kommissionens handlingsplan for

momsområdet, som bl.a. opfordrer Kommissionen til at undersøge såkaldt inden-

landsk generel omvendt betalingspligt for moms. Kommissionen præsenterede på

ECOFIN 17. juni 2016 en analyse heraf. Kommissionen har 21. december 2016

fremsat et forslag, som vil give EU-landene mulighed for midlertidigt at indføre

indenlandsk generel omvendt betalingspligt på leveringer mellem virksomheder af

ydelser og varer over en vis grænse,

jf. nedenfor.

Forslaget er fremsat med hjemmel i TEUF artikel 113 og kan vedtages af Rådet

med enstemmighed efter høring af Europa-Parlamentet samt Det Økonomiske og

Sociale Udvalg.

I det nuværende momssystem opkræver virksomheder moms af deres salg og har

fradrag for den moms, der er betalt af relevant indkøb (dvs. indkøb til

virksomhedens momspligtige aktivitet). Dette er forsimplet beskrevet i figur 1,

hvor den sælgende virksomhed (virksomhed 1), opkræver moms for sine salg og

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

indbetaler salgsmomsen til skattemyndighederne. Den købende virksomhed

(virksomhed 2) har fradrag for momsen på indkøbet, som virksomheden

modregner i salgsmomsen opkrævet af den endelige forbruger.

Figur 1. Illustration af det nuværende momssystem for indenlandske handler

Omvendt betalingspligt indebærer,

jf. figur 2,

at den sælgende virksomhed

(virksomhed 1) ikke længere opkræver moms ved sit salg til den købende

virksomhed (virksomhed 2)

. Den købende virksomhed (virksomhed 2) opgør i

stedet salgsmomsen (på 20 kr.) for sit køb fra virksomhed 1 samtidig med, at

virksomheden tager fradrag for købsmomsen (ligeledes 20 kr.). Herved udligner

salgs- og købsmomsen hinanden. Der er således igennem momskæden ikke et

økonomisk udestående fsva. moms mellem virksomheder eller mellem

virksomheder og stat. Generelt vil der først være et økonomisk udestående til

staten fsva. moms når en virksomhed sælger til ikke-momspligtige, fx privatfor-

brugere, offentlige myndigheder, den finansielle sektor mv.

Figur 2. Illustration af generel indenlandsk omvendt betalingspligt

I et system med generel omvendt betalingspligt vil virksomhederne fortsat skulle registrere moms ved køb og salg og

angive moms til skattemyndighederne. Det er alene, hvem der står for indbetalingen af momsen som ændres fra at være

den sælgende virksomhed til den købende virksomhed.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

Når virksomhed 2 videresælger varen til en endelig forbruger, opkræver

virksomhed 2 moms af forbrugeren som i det normale momssystem mhp.

indbetaling til myndighederne. Det samlede momsprovenu til skattemyndigheden

er uændret.

Det nuværende momssystems robusthed består bl.a. i, at det har en indbygget

registrering af alle handler gennem kæden. I det nuværende system indebærer det,

at det er forskellige virksomheder, som står for henholdsvis indbetalingen og

fradraget af momsen. Hvis en virksomhed fx udeholder en del af sin omsætning

fra momsregnskabet, skabes der et misforhold mellem salgs- og købsmoms, når

virksomheden sammenlignes med andre lignende virksomheder. Dette giver

skattemyndighederne en indikation af, at virksomheden skal kontrolleres og

begrænser muligheden for svig. Det nuværende momssystem er sårbart over for

svig ved salg mellem erhverv. Det gælder fx såkaldt ”Missing Trader Intra-

Community fraud” (MTIC), hvor moms på indkøb fradrages, mens den

tilhørende salgsmoms aldrig indbetales.

I et momssystem med generel omvendt betalingspligt udlignes salgs- og

købsmomsen ved handel mellem virksomheder, idet den købende virksomhed

foretager fradraget med det samme i forbindelse med købet. Den samlede

momsbetaling for hele den foregående handelskæde sker således først, når varen

sælges med almindelig betalingspligt, fx når salget sker til forbrugere. I et system

med omvendt betalingspligt er det således nemmere for virksomheden at

forsvinde med hele momsindbetalingen end i det nuværende momssystem.. I figur

2 afhænger hele momsindbetalingen således udelukkende af virksomhed 2.

Virksomhed 2 kan fx begå momssvig ved at opkræve momsen fra sin kunde, men

undlade at indbetale momsen til skattemyndighederne.

Enkelte EU-lande har udtrykt stort ønske om at få mulighed for at afprøve

generel omvendt betalingspligt for moms på indenlandske handler mellem

virksomheder for at bekæmpe momssvig mellem virksomheder i en kæde (såkaldt

momskarruselsvig). Omvendt betalingspligt for moms er i dag alene mulig på

udvalgte sektorer i en midlertidig periode frem til 31. december 2018.

Ønsket skal ses i lyset af, at generel omvendt betalingspligt udelukker MTIC-svig.

Den sælgende virksomhed ligger således ikke inde med momsbetalinger, som kan

forsvinde uafhængigt af, at den købende virksomhed opnår fradrag herfor.

Derimod er et system med generel omvendt betalingspligt forbundet med en

række negative effekter. Fx er mulighederne for svindel ved at sælge vare og

ydelser til endeligt forbrug uden moms (sort økonomi) bedre. Dertil kommer, at

momssystemet bliver mere kompliceret både for erhvervslivet og

skattemyndighederne, hvis der sideløbende eksisterer både normal og omvendt

betalingspligt indenfor ét land (fx transaktioner under hhv. over 10.000 euro) eller

på tværs af lande. Omvendt betalingspligt indebærer, at en sælgende virksomhed i

højere grad skal kende og evt. undersøge køberens forhold, idet der skal opkræves

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

moms, hvis køber er en forbruger, men ikke hvis køber er en anden virksomhed.

Samtidig må det forventes, at den sælgende virksomhed i visse tilfælde kan

komme til at hæfte for momsen, såfremt køberen ikke er identificeret korrekt, og

salget dermed ikke pålægges moms korrekt. Med normal betalingspligt skal sælger

opkræve moms ved alle salg, uanset om køber er forbruger eller virksomhed.

Kommissionen har fremsat forslaget på baggrund af drøftelser i ECOFIN i løbet

af 2016, hvor enkelte EU-lande udtrykte et stort politisk ønske om, at

Kommissionen skulle fremsætte et forslag om generel omvendt betalingspligt. I

Kommissionens handlingsplan for momsområdet har Kommissionen derimod

foreslået, at momssystemet ændres mere grundlæggende, således at

grænseoverskridende leveringer mellem virksomheder behandles momsmæssigt på

samme vis som indenlandske handler mellem virksomheder.

3. Formål og indhold

Formålet med forslaget er at give EU-lande med særligt store problemer med

momskarruselsvig en mulighed for at afprøve generel omvendt betalingspligt for

moms som et værn mod svindlen. Kommissionens oprindelige forslag har i

hovedtræk følgende elementer:



Kommissionens forslag giver EU-lande mulighed for at ansøge Kommissi-

onen om tilladelse til midlertidigt at indføre

generel

omvendt betalingspligt

for moms på leverancer (både varer og ydelser) mellem virksomheder, der

overstiger

10.000 euro pr. faktura. Grænsen på 10.000 euro er ifølge Kommis-

sionen sat for at ramme de højværditransaktioner, der er mest udsatte for

karusselsvig, og samtidig friholde de mindste virksomheder fra administrati-

ve byrder ved forslaget. Den konkrete grænse svarer desuden til den tærskel,

bl.a. Tjekkiet oprindeligt har anmodet om. Forslaget giver ikke mulighed

for, at et land kan udvælge sektorer eller enkelte varegrupper/tjenester til

omvendt betalingspligt, mens andre varer og tjenester følger det normale

momssystem

. For leverancer mellem virksomheder

under

10.000 euro pr.

faktura vil momsreglerne være uændrede. Forslaget indebærer heller ikke

ændringer i, hvordan den endelige forbruger betaler moms.



Det vil som udgangspunkt kun være muligt at indføre midlertidig generel

omvendt betalingspligt i EU-lande, som er særligt ramt af momskarrusel-

svig. Kommissionens forslag indebærer, at lande på basis af følgende krite-

rier vil kunne ansøge: 1) landet har et momsgab

, som er mindst 5 pct. point

højere end det gennemsnitlige momsgab blandt EU-landene

, 2) momskar-

ruselsvig udgør mindst 25 pct. af landets samlede momsgab, og 3) øvrige

kontrolforanstaltninger som værn mod momskarruselsvig er konstateret in-

effektive.

Dog med undtagelse af de muligheder, der i forvejen eksisterer for at indføre omvendt betalingspligt for bestemte sekto-

rer og varegrupper fx tablets og pc’er.

Momsgabet opgøres som forskellen mellem den moms, der faktisk opkræves og det samlede forventede momsgrundlag.

Et momsgab kan bl.a. skyldes virksomhedskonkurs, fejlrapportering, momsundgåelse og svig mv.

Kommissionen skønner i en analyse fra 2016, at det gennemsnitlige momsgab for EU27 er 10,4 pct. i 2014 samt at 11

lande (Bulgarien, Tjekkiet, Grækenland, Italien, Letland, Litauen, Ungarn, Malta, Polen, Portugal og Slovaktiet) umiddelbart

har et momsgab, som er mindst 5 pct.point større end EU-gennemsnittet i 2014.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg



Kommissionens forslag giver også EU-lande, der ikke opfylder ovenstående

kriterier, mulighed for at indføre generel omvendt betalingspligt, hvis 1)

landet grænser op til et land, der har valgt at indføre midlertidig generel om-

vendt betalingspligt, 2) der er konstateret en høj risiko for, at svigen flytter

fra landet, der har indført generel omvendt betalingspligt til det pågældende

naboland og 3) øvrige kontrolforanstaltninger som værn mod momssvig er

konstateret ineffektive.

Kommissionens forslag medfører en række rapporteringsforpligtelser frem

til 2022, både for de lande, som vælger at indføre generel omvendt beta-

lingspligt, og for de lande, som ikke indfører generel omvendt betalingspligt.

EU-lande, som indfører omvendt betalingspligt for moms, skal ifølge for-

slaget etablere elektroniske rapporteringskrav til alle momspligtige personer.

Kommissionens forslag indebærer, at det er muligt at trække tilladelser til-

bage, såfremt det viser sig, at generel omvendt betalingspligt i et EU-land

har en betydelig negativ effekt på det indre marked, idet momssvigen kan

flytte til andre lande, som ikke har indført omvendt betalingspligt.

Kommissionen har pligt til at overveje at trække en tilladelse tilbage, hvis to

EU-lande informerer Kommissionen om, at momssvigen er øget som følge

af indførslen af generel omvendt betalingspligt i et EU-land.

Kommissionens forslag indebærer, at muligheden for at anvende generel

omvendt betalingspligt for moms er en midlertidig ordning, som skal udlø-

be 30. juni 2022.

Det er et krav i henhold til traktaten om Den Europæiske Unions Funktionsmåde

(TEUF), at en undtagelsesbestemmelse af denne karakter skal være midlertidig og

medføre mindst mulige forstyrrelser af det indre marked.

På de tekniske møder har der særligt været uenighed om, 1) hvilke betingelser

landene skal opfylde for at indføre generel omvendt betalingspligt, 2) hvem der

skal have kompetence til at indrømme og tilbagetrække tilladelser til lande, der

ansøger om at indføre generel omvendt betalingspligt samt 3) i hvilket omfang

direktivet skal være tidsbegrænset,

jf. nedenfor.

Formandsskabet har i forlængelse heraf præsenteret kompromisforslag.

1. Betingelser for at kunne indføre generel omvendt betalingspligt

I henhold til det seneste kompromisforslag skal vurderingen af omfanget af

momssvig tage udgangpunkt i Kommissionens opgørelse fra 2016 af EU-landenes

momsgab i 2014. Dette er ifølge Kommissionen de senest opgjorte skøn.

Derudover er det uddybet, hvordan et land skal dokumentere, at øvrige

kontrolforanstaltninger, som værn mod momskarruselsvig, er konstateret ineffek-

tive.

Der er i det seneste kompromisforslag indsat et proportionalitetskrav, der består

af to elementer. For det første skal det land, som ønsker at indføre generel om-

vendt betalingspligt, kunne påvise, at den estimerede øgede regelefterlevelse og

opkrævning af moms (gevinster) er mindst 25 pct. større end de forventede øgede

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

byrder, som virksomheder og skatteadministrationen pålægges. Det er i kompro-

misforslaget ikke specificeret, hvordan gevinster og byrder konkret skal opgøres.

For det andet er det foreslået som et krav, at generel omvendt betalingspligt ikke

må medføre højere omkostninger for virksomheder og skatteadministrationer,

end der er forbundet med andre kontrolforanstaltninger.

Formandskabets seneste kompromisforslag fjerner muligheden for, at andre EU-

lande midlertidigt kan indføre generel omvendt betalingspligt, hvis landet bl.a.

deler grænser med et land, der midlertidigt indfører generel omvendt betalings-

pligt. Dette skyldes en vurdering fra Rådets Juridiske Tjeneste, der ikke finder

denne mulighed i overensstemmelse med proportionalitetsprincippet og kriteriet

om, at forslaget skal medføre mindst mulig forstyrrelse af det indre marked.

Kompromisforslaget indeholder yderligere oplysningskrav (i forhold til

Kommissionens forslag) til de lande, som ønsker at anvende generel indenlandsk

omvendt betalingspligt. De nye krav indebærer, at lande som indfører generel

omvendt betalingspligt løbende skal udlevere en række data om personer, der er

blevet strafforfulgt for momssvig, personer som er blevet afregistreret for moms

og personer som ikke rettidigt har indgivet en momsangivelse i to perioder.

2. Kompetencen til at indrømme og tilbagetrække tilladelser

Kompromisforslag lægger op til, at det er Rådet, der på baggrund af en indstilling

fra Kommissionen kan give et EU-land tilladelse til at indføre generel omvendt

betalingspligt (fremfor at det er Kommissionen som kan indrømme tilladelser,

som foreslået i Kommissionens oprindelige forslag).

For så vidt angår muligheden for at trække tilladelser tilbage, er det blevet

foreslået, at Kommissionen indstiller til Rådet, at tilladelserne skal trækkes tilbage.

Kommissionens indstilling vil herefter blive tiltrådt af Rådet, medmindre Rådet

enstemmigt afviser Kommissionens indstilling inden for 30 dage (fremfor at det er

Kommissionen som har kompetencen til at trække tilladelser tilbage, som

foreslået i Kommissionens oprindelige forslag).

Derudover indgår det i kompromisforslaget, at Kommissionen har pligt til at

overveje at trække en tilladelse tilbage, hvis blot ét EU-land informerer

Kommissionen om øget momssvig som følge af indførslen af generel omvendt

betalingspligt (fremfor to EU-lande, som foreslået af Kommissionen). Dertil

kommer, at de lande der indfører generel omvendt betalingspligt, foreslås at skulle

afrapportere til Kommissionen efter ét år, hvor ordningen er afprøvet (fremfor to

år som Kommissionen har foreslået). Kommissionen kan dog tidligst foreslå, at

en tilladelse trækkes tilbage efter ét år (fremfor 6 måneder, som Kommissionen

har foreslået).

3. Tidsbegrænsning af direktivet

Der ventes fortsat at være uenighed mellem landene om, i hvilket omfang

direktivet skal være tidsbegrænset. Kommissionen og Formandsskabet har lagt op

til, at forslaget skal være tidsbegrænset frem til 30. juni 2022 (dvs. ca. fem år).

Nogle lande ønsker, at direktivet skal være gældende i en kortere periode (fx to til

tre år), mens enkelte lande ventes at ønske en længere periode (mere end fem år).

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

Det ventes, at kompromisforslaget skal drøftes på ECOFIN mhp. at opnå politisk

enighed, men vil formentlig skulle drøftes yderligere på teknisk niveau inden en

evt. vedtagelse på et senere tidspunkt.

4. Europa-Parlamentets holdning

Forslaget skal i høring ved Europa-Parlamentet.. Europa-Parlamentet forventes at

komme med en udtalelse 29. november 2017.

5. Nærhedsprincippet

Kommissionen har anført, at momsdirektivet forhindrer EU-landene i at kunne

anvende generel indenlandsk omvendt betalingspligt. Det er kun muligt at give

EU-lande mulighed for at anvende generel omvendt betalings ved et lovgivnings-

initiativ på EU-plan, som ændrer direktivet.

Kommissionen anser derfor forslaget for at være i overensstemmelse med nær-

hedsprincippet. Regeringen er enig i vurderingen.

6. Gældende dansk ret og lovgivningsmæssige konsekvenser

I det nuværende momssystem er momsbetalingspligten i forbindelse med inden-

landske handler mellem to virksomheder som udgangspunkt pålagt den sælgende

virksomhed, som opkræver moms for sine salg og afregner momsen til skatte-

myndighederne. Den købende virksomhed kan fradrage den købsmoms, som

virksomheden har betalt for sine køb, når den indbetaler salgsmoms.

Momsdirektivet giver mulighed for at indføre omvendt betalingspligt på inden-

landske handler mellem virksomheder på bestemte områder. I Danmark er der i

forskelligt omfang omvendt betalingspligt på guld, gas, elektricitet, CO2-kvoter,

CO2-kreditter, gas- og elektricitetscertifikater, metalskrot, mobiltelefoner, compu-

terchips, spillekonsoller, tablet-pc’er

og bærbare computere. Der blev indført om-

vendt betalingspligt på disse områder, da der i de fleste tilfælde blev konstateret

omfattende organiseret svig med disse varegrupper. Det bemærkes, at Kommissi-

onen skal aflægge en rapport om brugen af omvendt betalingspligt i bestemte sek-

torer inden 1. januar 2018.

En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser, idet for-

slaget blot giver bestemte EU-lande mulighed for at indføre generel omvendt be-

talingspligt midlertidigt. Danmark opfylder ikke de af formandskabets foreslåede

betingelser vedr. momsgab og momskarruselsvig for at indføre generel omvendt

betalingspligt.

7. Økonomiske konsekvenser

Forslaget vil ikke i sig selv have erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksom-

heder i Danmark. Såfremt andre EU-lande vælger at indføre generel omvendt

betalingspligt vil det dog få erhvervsøkonomiske konsekvenser for virksomheder

etableret i disse lande.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

Kommissionen anfører i sin konsekvensanalyse til forslaget, at et momssystem

med omvendt betalingspligt kan øge eksisterende svigformer, som forventes at

blive mere udbredt i detailledet af handelskæden. Muligheden for at købe varer og

tjenesteydelser med omvendt betalingspligt (og dermed i praksis uden moms) for-

ventes at øge incitamentet til at misbruge andres momsnumre. Herved kan virk-

somheder eller personer, som ellers ikke er berettiget til at købe varer eller tjene-

steydelser med omvendt betalingspligt, få mulighed for i praksis at erhverve disse

varer og tjenesteydelser uden moms.

I det nuværende momssystem sker grænseoverskridende handler mellem virk-

somheder med omvendt betalingspligt. Det har medført, at der er opstået et svig-

koncept, hvorved virksomheder kan købe varer fra andre lande uden moms og

sælge disse varer videre med moms. Virksomheden forsvinder dog uden at indbe-

tale den opkrævede salgsmoms til skattemyndighederne. Kommissionen anfører,

at dette koncept vil kunne overføres på nationalt niveau i de lande, der indfører

generel omvendt betalingspligt. Kommissionen anfører ligeledes, at incitamentet

til at sælge varer videre uden moms på det sorte marked vil øges.

Erfaringerne fra at indføre omvendt betalingspligt på bestemte sektorer viste, at

svigen blot flyttede til andre sektorer eller EU-lande, som endnu ikke havde ind-

ført omvendt betalingspligt. Kommissionen anfører, at der er risiko for, at det

samme vil ske i forbindelse med, at enkelte lande indfører generel omvendt beta-

lingspligt for moms.

Endelig må det forventes, at de, der vil omgå systemet, kunstigt vil opdele faktu-

raerne, så de kommer under 10.000 euro.

På denne baggrund kan det ikke udelukkes, at forslagets gennemførelse kan få

statsfinansielle konsekvenser for Danmark, såfremt andre EU-lande indfører ge-

nerel omvendt betalingspligt.

8. Høring

For høringssvar henvises til samlenotat oversendt ifm. ECOFIN 21. marts 2017.

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Hovedparten af EU-landene synes villige til at imødekomme ønskerne fra bl.a.

Tjekkiet om midlertidigt at indføre generel omvendt betalingspligt for moms un-

der visse betingelser. Dog ventes der forskellige holdninger til hvilke og hvor

strenge krav, der skal stilles til de lande, som ønsker at indføre generel omvendt

betalingspligt.

10. Regeringens generelle holdning

Fra dansk side er det vigtigt, at momssystemet tilrettelægges, så momsprovenuet

sikres, og det indebærer færrest muligt administrative byrder for virksomheder,

samt at risikoen for svindel minimeres.

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 212: Samlenotat for de punkter på dagsordenen for rådsmødet (ECOFIN) 16. juni 2017, som er relevante for Folketingets Skatteudvalg

Regeringen er som udgangspunkt skeptisk overfor brugen af generel indenlandsk

omvendt betalingspligt. Fra dansk side har man derfor heller ikke et ønske om at

indføre generel omvendt betalingspligt for moms i Danmark. Det skyldes bl.a., at

erfaringerne fra at indføre omvendt betalingspligt på bestemte sektorer viste, at

svigen blot flyttede til andre sektorer. Systemet vurderes at indebære en række

negative erhvervs- og samfundsøkonomiske konsekvenser, herunder bl.a. øgede

administrative byrder, jf. høringssvarene, og nye former for svig. Hvis generel

omvendt betalingspligt indføres i nogle lande, vil der være en risiko for, at svigen

flytter til andre EU-lande.

Formålet med forslaget er at give EU-lande, der har særlig store problemer med

momssvig mulighed for at afprøve generel indenlandsk omvendt betalingspligt.

Regeringen lægger vægt på, at forslagets anvendelsesområde på hensigtsmæssig vis

er begrænset til lande, som har store problemer med momskarruselsvig og evt.

andre lande, der påvirkes af, at der indføres generel omvendt betalingspligt. Rege-

ringen ser positivt på, at muligheden for at nabolande kan indføre generel om-

vendt betalingspligt er udgået i det seneste kompromisforslag henset til de juridi-

ske indvendinger herom.

Regeringen kan acceptere en løsning på linje med formandskabets kompromisfor-

slag, og finder det vigtigt at fastholde, at tilladelser skal kunne trækkes tilbage, og

at der etableres sikkerhedsmekanismer, som sikrer, at virkningerne for det indre

marked og momssvig i andre EU-lande overvåges.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Folketingets Europaudvalg blev orienteret om forudgående drøftelser af omvendt

betalingspligt for moms, herunder i forbindelse med ECOFIN 15. januar 2016,

25. maj 2016 og 17. juni 2016. Udvalget blev orienteret om forslaget i forbindelse

med præsentationen på ECOFIN 27. januar 2017 og i forbindelse med ECOFIN

21. marts 2017. Der er oversendt grund- og nærhedsnotat om forslaget 9. februar

2017.