Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 197
Offentligt
1758281_0001.png
Til Skatteminister Karsten Lauritzen & Skatteudvalget
Ødsted den 17. Maj, 2017

Forslag og begrundelse for ændring af krav om 4 sovepladser i campingbiler/autocampere
AutoCamperRådet består af Autocamperforeningerne - Dansk AutoCamper Forening - DACF,
Campervenner og DK-Autocam med tilsammen ca. 2700 medlemmer. Vi indsender hermed forslag til
ændring af autocamper definitionen for beregning af afgift for autocampere med en totalvægt på mindst 2
tons og opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer. Afgiften skal for køretøjets samlede værdi
eksklusive afgift dog mindst udgøre 0 kr. af de første 12.100 kr. og 60 pct. af resten (minimumsafgift efter
REGAL § 5a, stk. 2).
Historik:
I 1989 blev registreringsafgiften af campingbiler med virkning fra 1. januar 1990 nedsat fra marginalt 180
pct. til 60 pct. med den begrundelse, at campingindretningen ikke skulle belastes med den høje marginale
afgift af almindelige personbiler.
Er campingbilen registreret første gang før 1. september 2000, skal der være mulighed for opredning af
sovepladser til mindst 2 personer. Sovepladserne kan indgå i kombination med køretøjets opholds- og
spiseplads.
For campingbiler, der er anmeldt til registrering første gang efter den 1. september 2000, skal campingbilen
være indrettet med adgang til opredning af egentlige sovepladser for mindst 4 personer.
6. juni 2007 blev reglen for campingbiler ændret og fik følgende ordlyd:"§
5 a, stk. 2.
Køretøjer, der er
konstrueret og indrettet til ophold og beboelse, afgiftsberigtiges efter § 4. For køretøjer nævnt i 1. pkt. med
en tilladt totalvægt på mindst 2 t, der er indrettet med adgang til opredning af egentlige sovepladser for
mindst 4 personer, kan der dog ved afgiftsberigtigelsen ses bort fra udgiften til beboelsesindretning samt
fortjeneste og moms heraf.
Lovgivningens uheldige indvirkning for Campingbiler/autocampere til 60% afgift.
Opredning for
egentlige*
soverpladser til mindst 4 personer. Grunden til dette var bla. at det viste sig, at
bestemmelserne er blevet udnyttet på en uhensigtsmæssig måde, idet almindelige større personbiler - oftest
af MPV-typer - blev ombygget til campingbiler, hvor omkostningerne ved ombygningen har været meget
begrænsede, således at disse biler i praksis substituerer almindelige større personbiler, hvorved provenuet fra
registreringsafgiften af personbiler udhules.
Kravet om de 4 sovepladser giver unødvendige udfordringer i forhold til at kunne opfylde loven for de 4
sovepladser. Hævetagsbiler opfylder i flere tilfælde lovgivningen, hvorimod flere “rigtige” autocamper
indretninger, har udfordringer i forhold til lovgivningen, og må antages at dette ikke var hensigten med
lovgivningen.
*Egentlige: tilhørende, grundlæggende eller oprindelig
Egentlige sovepladser:
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 197: Henvendelse af 17/5-17 fra AutoCamperRådet vedrørende afgift for campingbiler/autocampere
Lovgivningen siger: “Fx skal der altid medbringes udstyr, så der kan etableres sovepladser, herunder
nødvendige plader, madrasser, liggeunderlag mv. Der stilles ikke krav om, at der medbringes sengetøj,
soveposer mv., hvis det blot med rimelighed er muligt at sove på den etablerede soveplads”
Loven siger ikke specifikt noget om at dette udstyr skal kunne skabe en soveplads, der måler mindst 180x50
cm, og det kan være et liggeunderlag ! Autocamper producenter oplyser i deres tekniske beskrivelser,
hvormange soverpladser der er i deres autocampere, og dette må være campingbilens/autocamperens
egentlige sovepladser. F.eks 4, der betyder at der 4 sovepladser permanet. 2+1 betyder at der her er tale om 2
permanente sovepladser og en soveplads der kræver udstyr for at kunne etablere den tredie soveplads. Hvor
er den fjerde soveplads ? Skriver producenten 2 sovepladser, så er der kun 2 egentlige sovepladser, der ikke
kan retfærdiggøres med ligge underlag og luftmadrasser på gulve til 4 sovepladser, hvor de ikke kan være
pga trin og uensartet gangareal, der ikke giver mulighed til 180x50 cm soveareal. Det vil desuden udgøre en
sikkerhedrisiko, da f.eks et gasudslip søger mod bunden af køretøjet og at bevægelighed fra andre passagere
vil være helt umuliggjort. Ekstra udstyret, der skal medbringes giver også et unødvendigt pladsproblem i
flere varianter og derved også en vægtforøgelse for køretøjer, der i forvejen er plaget af vægtproblemer og er
meget tæt på deres totalvægt på 3500 kg.
Fuldt- integrerede autocampere, er for det meste monteret med 4 sovepladser i form af 2 faste senge i
bagerste del og en sænkeseng over førersæderne. Ved sengetid sænkes sengen ned over forsæderne eller
siddegruppe. I mange tilfælde bestilles Integrerede med fravalg af sænkesengen, hvorved der kun er 2
sovepladser. Fravalget af sænkesengen giver derved fuld ståhøjde ved fører- og passager sæder og er
monteret overskabe istedet for.
Siddegrupperne i disse køretøjer giver ikke altid mulighed for at skabe sovepladser i siddegruppen, da
bordsøjlen for det meste har en fast højde og derved kan bordpladen ikke benyttes som underlag for
yderligere sovepladser.
Det groteske opstår ved at stille 2 helt ens udseende autocampere ved siden af hinanden, den ene med 4
sovepladser, der opfylder SKAT´s regler for 60% afgift og den anden der har valgt sænkesengen fra og
derved opfylder den ikke kriteriet for 60% afgift. Ved fravalg af sænkeseng er der i en 8-10 meter lang fuldt
integreret autocamper, ikke længere 4 sovepladser, men kun to, da bordsøjlen har fast højde.
Ligeledes forholder det sig for især del-integrerede autocamper og kassebiler der i følge producenten har 2
sovepladser eller 2+1 (3 sovepladser).
Autocamperne opfylder fortsat kravet om, at den utvivlsomt er konstrueret og indrettet til ophold og
beboelse, i større grad end mange luksusbiler med hævetag og 4 sovepladser. Ingen kan vel benægte at disse
køretøjer er autocampere, hvis eneste fejl er at de mangler 2 sovepladser.
Derfor mener AutoCamperRådet at kravet om 4 sovepladser er skadeligt for at kunne benytte egentlige
autocampere i Danmark, der ikke er i besiddelse af 4 sovepladser, der i disse år bliver mere og mere kreative,
og indrettes med henblik på at, en væsentlig del af brugerne (ca 87%) kun er 2 personer på rejse i
campingbilerne/autocamperne.
Klausul 227 - Campingbiler siger at: Køretøjet skal være konstrueret og indrettet til ophold og beboelse.
Totalvægt på køretøjet skal være mindst 2 t, og skal være indrettet med adgang til opredning af egentlige
sovepladser for mindst 4 personer ( størrelse mindst 50 cm x 180 cm )

AutoCamperRådet i Danmark foreslår derfor:
AutoCamperRådet foreslår punkterne som følger, for også at dæmme op for at der kan spekuleres i
utilsigtede køretøjer, der spekulere i afgiften for autocampere. Autocamper producenterne producere flere
mindre køretøjer, både som kassebiler og “rigtige” autocampere, opfylder vores forslag til ændring af
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 197: Henvendelse af 17/5-17 fra AutoCamperRådet vedrørende afgift for campingbiler/autocampere
1758281_0003.png
definition for autocampere til 60% afgift og samtidig vil der være køretøjer der ikke opfylder kravet.
Hævetagscampere benyttes primært til personbefordring som almindelige personbiler, hvorimod benyttelsen
til autocamper er sekundær benyttelse.
Nye krav til indretning af campingbiler (autocampere) indregistreret efter reglerne om 60 pct.
registreringsafgift, foreslås som følger.
Følgende foreslås ændret:
Campingdelen skal have et permanent loft højde på mindst 170 cm i en længde på mindst 200 cm og en
bredde på mindst 100 cm (målt uden indretning).
Campingdelen skal være forsynet med køkkenbordplade med vask og aflåselige skabe.
Bordpladen skal være mindst 60 x 35 cm, og håndvasken skal rumme mindst 5 liter.
Antal selepladser må max. overstige antallet af sovepladser med 2 stk.
Sovepladser kan være permanente, eller en ombygget siddegruppe og sæder inklusiv forsæderne.
Sovepladser skal være mindst 180 x 60 cm.
Et fast monteret toiletrum, der skal have et gulvareal på mindst 60 x 60 cm, indvendigt mål.
Der skal være monteret med friskvandtank på min. 40 l og spildevandstank med min. 50% af
friskvandtanken.
Udstyret skal kunne fastgøres under kørsel.
Med disse ændring mener AutoCamperRådet, at man afgiftsmæssigt kommer ud over spekulative indslag,
men stadig har mulighed for på lovlig vis at erhverve en autocamper/campingbil med mindre end 4
sovepladser, samt altid har skulle medbringe unødvendigt udstyr, der udover plads, tager indhug i til tider
begrænset nyttelast. Det foreslås at nye regler virker bagudrettet.
Med venlig hilsen
AutoCamperRådet

Bestyrelsesmedlem
Tonny Paepke Jørgensen
Industrivej 2
8723 Løsning
e-Mail:
[email protected]
Telefon: +45 2135 2643
facebook.com/Autocamperraadet/
www.autocamperraadet.dk
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 197: Henvendelse af 17/5-17 fra AutoCamperRådet vedrørende afgift for campingbiler/autocampere
1758281_0004.png
Underbyggende materiale
Autocampertyper / Campingbiltyper
!
Kassebil
!
Alkove-autocamper
!
Del-integreret
!
Fuldt-integreret
Eksempler på egentlige senge, der ikke i alle tilfælder overholder mål iflg dansk lovgivning

på 180x50 cm
Eksempler på kompakte “rigtige”autocampere på omkring 6-7 meter, men med kun 2 sovepladser
To eksempler på campingbiler/autocampere med fast toilet og bad, fuld ståhøjde, totalvægt 3500 kg,
udvendig højde 2,70 m. Producenten oplyser på deres hjemmesider, at disse to eksempler har 2 egentlige
sovepladser.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 197: Henvendelse af 17/5-17 fra AutoCamperRådet vedrørende afgift for campingbiler/autocampere
1758281_0005.png
Hævertagsbiler:
!
Denne hævetagsbil opfylder til gengæld lovens bogstav, hvad angår indretning ifølge loven, med mere end 2
tons totalvægt og 4 egentlige sovepladser. Data - Totalvægt 3100 kg, indvendig højde 128 cm, Tagseng -
202x113 cm, Bænk i soveposition - 203x113 cm. Køkken, køleboks, vandtank, spildevandstank og skabe.
Fuldt-integrerede autocampere med og uden sænkeseng
!
Helt grotesk er dette scenarie. Eksempel på 2 helt ens fuldt-integrerede autocampere. Ens senge i bag, men
kunde A har valgt sænkesengen. Her er der 4 sovepladser, mens kunde B har valgt sænkesengen fra. Her er
der kun 2 sovepladser. Bordsøjle højden er ofte fast, så derfor kan siddegruppen ikke benyttes til sovepladser.
Krav til autocampere i Holland:
En autocamper er et motorkøretøj, der indeholder faciliteter til overnatning, beboelse og forsyninger til
personer. Disse faciliteter kan være i form af senge, sæder eller sovesofaer, madlavning faciliteter, lagerplads
for fødevarer og udstyr til fremstilling af det. Alle autocampere anses for at være personbiler, og er som
sådan er forpligtet til at betale den private motorkøretøjs og motorcykel skat (bpm) for at registrere den i det
hollandske bilregistreringssystem og / eller begynde at bruge det på offentlige veje i Holland. Autocampere
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 197: Henvendelse af 17/5-17 fra AutoCamperRådet vedrørende afgift for campingbiler/autocampere
1758281_0006.png
har en uafhængig motorkøretøjs skat.

Krav til autocampere: En autocamper skal opfylde følgende krav: Det indvendige skal være i stand til at
holde en aflang blok på mindst 170 cm i højden, over en længde på mindst 200 cm og en bredde på mindst
90 cm. Interiøret er den plads som er bag fører - og passager sæderne, hvor faciliteterne skal monteres.
Interiøret skal indeholde:
Mindst 2 fastmonterede sæder
Et bord
Bordet, eller dens montering, kan være udformet på en sådan måde at det tillader, at bordet fjernes
simpelt.
Sovepladser til mindst 2 personer
Kan være lavet ved at bruge sæderne, men ikke brugen af fører- og passagersæde.
Faste og aflåselige opbevaringsfaciliteter
En fast køkken enhed med en arbejdesflade, der er mindst 60 cm høj, der er udstyret med indbygget
(aftageligt) vand faciliteter med en vask, en vandhane og et afløb. Anlægget som helhed skal være
beregnet til brug inde i bilen.
En fast indbygget madlavnings enhed som er beregnet til brug inde i bilens.
Bemærk venligst! Du skal være i stand til at få adgang til alle faciliteterne fra det indre på en normal
måde.
Ikke-standard højde ? Er standard højden inde ikke 170 cm, men dog mindst 130 cm? Så skal du hæve den
indre højde til mindst 170 cm over en længde på mindst 100 cm og en bredde på mindst 90 cm. Dette kan
gøres ved hjælp af en fast forhøjet tag eller et pop-up tag. Dette gælder kun, hvis autocamperen også
opfylder de øvrige krav.
Hollandske Belastungsdienst på engelsk:
https://www.belastingdienst.nl/wps/wcm/connect/bldcontenten/
belastingdienst/individuals/cars/bpm/for_which_motor_vehicles_do_i_pay_bpm/camper_van
Hollandsk autocamperafgift:
https://www.belastingdienst.nl/wps/wcm/connect/bldcontenten/
belastingdienst/individuals/cars/bpm/calculate_and_pay_bpm/bpm_tariff/
bpm_tariff_delivery_van_and_camper_van
Krav til autocampere i Norge:
Efterfølgende må være opfyldt i Norge, for at en autocamper skal betale samme afgift som varevogne (22%
af personbilsafgift):
“Campingrummet” bag førersædet skal have en permanent loftshøjde på mindst 170 cm og i længde
mindst 200 cm og en bredde på mindst 150 cm (målt uden indretning).
“Campingrummet” skal være udstyret med et køkkenbord med vask, skab, sovepladser og bord.
Udstyret skal være fast monteret.
Bordpladen skal være mindst 80 x 40 cm, og vasken skal rumme mindst fem liter.
Garderobeskabet skal have følgende mindstemål: bredde 40 cm, dybde 45 cm, højde 75 cm.
Bordet skal have et areal på mindst 0,3 m2 ved normal brug.
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 197: Henvendelse af 17/5-17 fra AutoCamperRådet vedrørende afgift for campingbiler/autocampere
1758281_0007.png
Registrerede siddepladser må ikke overstige antallet af sovepladser. sovepladser kan være permanente,
eller baseret på siddepladser, sæder, herunder forsæderne.
To sovepladser skal være mindst 180 x 50 cm. Øvrige sovepladser skal være mindst 160 x 50 cm.
Sovepladser beregnet for to eller flere personer, tillades indsnævret i fodenden med op til 20 cm, og op til
50 cm i længden.
Et af målekravene, der er anført i punkt 3 til 7 må fraviges med op til 10%. Har en komponent flere
målekrav (såsom bredde og højde), gælder muligheden kun for et af målene.
Reglen om permanent loftshøjde 170 centimeter i en længde på mindst 200 centimeter tillader at små MPV
autocampere falder udenfor og vil få fuld afgift.

I Norge skal der være mindst 2 senge, og der skal ikke være flere registrerede selepladser end sengepladser.
Alle andre krav gør at små “klassiske” autocampere (med hævetag) betaler fuld personbilsafgift, mens alle
andre almindelige autocampere, inklusiv det man i Norge kalder”bybobiler“ (kassebiler) går under radaren
og betaler 22% afgift.

Kilde: Journalist Geir Svardal, Vi Menn Bobil, Norge. Opplysningsrådet for Veitrafikken AS
Skat om afgift på autocampere:
http://www.skat.dk/SKAT.aspx?oId=1947293#