Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 19
Offentligt
1680564_0001.png
Europaudvalget, Skatteudvalget
EU-konsulenten
EU-note
Til:
Dato:
Udvalgenes medlemmer
27. oktober 2016
Forslagene om den fælles konsoliderede selskabsskattebase
Kommissionen har i dag præsenteret sine to direktivforslag om den fælles
konsoliderede selskabsskattebase (CCCTB).
1
Det kommer som led i en
pakke af reformer af selskabsbeskatningen. CCCTB-forslaget blev første
gang præsenteret i 2011, men det lykkedes ikke dengang at nå til enighed.
De relancerede forslag skal lukke de huller, der udnyttes af multinationale
virksomheder til undgåelse af skattebetaling i EU.
2
Samtidig præsenterede Kommissionen i dag yderligere to forslag. Det ene
skal forbedre det eksisterende system for tvistbilæggelse, når der opstår så-
kaldt dobbeltbeskatning. Det andet forslag berører de eksisterende regler til at
bekæmpe misbrug gennem såkaldte hybride mismatch.
3
Kommissionen har opdelt behandlingen af CCCBT-forslaget i to trin, hvor det
opfindelige forslag er blevet opdelt i to direktiver. Det drejer sig om direktivet
om en fælles skattebase (CCTB) og direktivet om et fælles konsolideret sel-
skabsskattegrundlag (CCCTB).
4
Først har Kommissionen fokus på at skabe enighed om den fælles selskabs-
skattebase. Herefter vil Kommissionen behandle spørgsmålet om selve kon-
solideringen af selskabsskattegrundlaget og en nøgle til fordeling af den skat-
tepligtige indkomst, der er fordelt i de lande, selskaberne opererer i.
1
2
På engelsk Common Consolidated Corporate Tax Base.
I forlængelse af gennemsigtighedspakken vedtog Kommissionen i juni 2015 en handlingsplan
om selskabsbeskatning i EU. Her blev CCCTB-forslaget første gang relanceret.
3
Desuden har Kommissionen præsenteret en meddelelse og to konsekvensanalyser.
4
Jf. KOM(2016)683 og KOM(2016)685.
1/4
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: EU-note E 7 om den fælles konsoliderede selskabsskattebase
1680564_0002.png
Det skal ske, så snart der er opnået enighed om spørgsmålet om den fælles
skattebase. Ifølge skattekommissær Pierre Moscovici skal forhandlingerne om
konsolideringen, dvs. selve systemet til beregning af de multinationale selska-
bers skattegrundlag, afsluttes senest et år efter en eventuel vedtagelse af
spørgsmålet om den fælles skattebase.
Baggrund og tidligere forslag
I begyndelsen af 2016 fremsatte Kommissionen det såkaldte skatteunddragel-
sesdirektiv,
5
som blev vedtaget af Rådet efter en kort behandling i juni 2016. I
direktivet indgår elementer af det oprindelige CCCTB-forslag fra 2011, der har
betydning for udhulingen af skattebasen og flytning af overskud.
De aktuelle forslag til en fælles konsolideret selskabsskattebase bygger på de
tilbageværende elementer i forslaget fra 2011 om selskabsskattegrundlaget,
mens Kommissionen også inddrager nye ideer, der skal fremme forskning og
udvikling.
Kommissionen vil med sin trinvise tilgang, som beskrevet, først søge enighed
om en fælles selskabsskattebase og en midlertidig overgangsordning for sel-
skabernes skattemæssige overførsel af underskud på tværs af grænserne.
Herefter vil Kommissionen behandle spørgsmålet om konsolideringen af selve
selskabsskattegrundlaget.
Det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag
Med det fælles konsoliderede selskabsskattegrundlag vil virksomhederne få
et samlet regelsæt til at beregne deres skattepligtige overskud i hele EU. Sel-
skaberne får mulighed for at udfylde en fælles selvangivelse for alle deres ind-
tægter i stedet for en selvangivelse for hvert af de lande, de opererer i.
Hvert land beskatter den del af selskabets indkomst, som hører til det pågæl-
dende land. Det er derfor kun metoden til beregning af skattepligtig indkomst,
der er fælles. Kommissionen blander sig ikke i, hvordan landene fastsætter de
nationale selskabsskattesatser. Skattekommissær Pierre Moscovici under-
stregede på dagens pressemøde, at dette fortsat er national kompetence.
Sammenlignet med det tidligere forslag fra 2011 vil det nye selskabsskattesy-
stem være obligatorisk for store multinationale koncerner med globale indtæg-
ter på over 750 mio. euro eller 5,6 mia. kr. Selskaber med indtægter under
denne grænse deltage frivilligt i systemet. Da systemet er obligatorisk for de
5
Direktiv 2016/1164.
2/4
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: EU-note E 7 om den fælles konsoliderede selskabsskattebase
1680564_0003.png
største multinationale koncerner, vil det samlede udspil ifølge Kommissionen
fjerne uoverensstemmelser mellem de forskellige nationale systemer, som i
dag udnyttes til skatteplanlægning.
Indkomsten skal med forslaget fordeles til beskatning mellem de berørte EU-
lande efter en fordelingsnøgle. Hvert land skal beskatte den del af indkom-
sten, som kan henføres til det pågældende land, med egne selskabsskatte-
satser. Andelen af et selskabs skattebase beregnes ud fra tre faktorer i det
enkelte medlemsland, der vægtes ligeligt:
- Selskabets aktiver i bygninger, maskinel m.v.
- Antallet af medarbejdere, lønudgifter m.v. i selskabet
- Selskabets omsætning, salg, serviceydelse m.v.
Med dette vil Kommissionen undgå, at et skattemæssigt underskud i en kon-
cern i et land kan fraregnes i det skattemæssige overskud for et andet sel-
skab inden for samme koncern i et andet EU-land.
Spørgsmålet om lånefinansiering
Målet er, at virksomhederne bliver beskattet der, hvor deres overskud skabes.
Samtidig vil Kommissionen tilskynde selskaberne til i højere grad at finansiere
deres aktiviteter med egenkapital snarere end ved at optage lån.
Med forslaget ydes der et fradrag for udstedelse af aktier, så der rettes op på
den gunstigere behandling af lånefinansiering frem for egenkapitalfinansie-
ring. En fast sats, der består af en risikofri rente og en risikopræmie af et sel-
skabs nye egenkapital, vil kunne trækkes fra i skat hvert år.
6
Fremme af forskning og udvikling
Kommissionen vil desuden skabe gunstige skatteincitamenter gennem et
skattefradrag, der skal fremme forskning og udvikling i virksomhederne. De
fulde omkostninger til forskning og udvikling vil med forslaget være 100 pct.
fradragsberettiget. Virksomhedernes forsknings- eller udviklingsorienterede
udgifter op til 20 mio. euro vil yderligere være 50 pct. fradragsberettiget, mens
udgifter over 20 mio. euro vil være ekstra 25 pct. fradragsberettiget.
Tvistbilæggelse i forbindelse med dobbeltbeskatning
Kommissionen foreslår også et nyt system til tvistbilæggelse i sager om dob-
beltbeskatning i EU. Tvister finder typisk sted i situationer, hvor to EU-lande
6
Denne sats vil være på 2,7 pct. Virksomhederne kan fortsætte disse fradrag i op til 10 år.
3/4
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 19: EU-note E 7 om den fælles konsoliderede selskabsskattebase
skattemæssigt vurderer selskabsenheder forskelligt. Det kan føre til dobbelt-
beskatning i to EU-lande, men der kan omvendt også være risiko for, at ingen
af landene opkræver skat, eller at et selskab opnår fradrag for den samme
renteudgift i to EU-lande.
Der er ifølge Kommissionen omkring 900 igangværende sager om dobbeltbe-
skatning i EU til en anslået værdi af 10,5 mia. euro. Kommissionen foreslår
klarere frister for at nå til enighed om løsninger på dobbeltbeskatning. Det be-
tyder konkret, at et selskab, der er part i en sag mod en medlemsstat, kan an-
mode staten om løse stridigheden inden for to år.
Hybride mismatch og lande uden for EU
Det sidste forslag i dagens skattepakke fra Kommissionen indeholder tiltag,
der skal forhindre selskaber i at udnytte smuthuller, der bedre er kendt som
hybride mismatch mellem medlemsstaternes og tredjelandes skattesystemer.
Der opstår hybride mismatch, når lande anvender forskellige regler til beskat-
ning af indkomst, så selskaberne kan undgå at betale skat i begge lande.
Dette kunne f.eks. være forskellige vurderinger af betalinger på et finansielt
instrument mellem et moder- og et datterselskab. Her kan et lande opfatte en
betaling som udbytte, mens et andet land opfatter det som en renteudgift, der
er fradragsberettiget.
Skatteundgåelsesdirektivet, der blev vedtaget i juni 2016, regulerer allerede
problemstillingen med mismatch inden for EU. Dagens forslag gør det muligt
på anmodning af medlemsstaterne at håndtere hybride mismatch med lande
uden for EU, de såkaldte tredjelande.
Overholder forslaget nærhedsprincippet?
Folketinget skal i forbindelse med nærhedstjekket tage stilling til, om de områ-
der, der behandles i forslaget bedst reguleres på EU-niveau eller på nationalt
niveau. Hvis Folketinget finder, at dette område bedst reguleres på nationalt
niveau, og at forslaget dermed strider mod nærhedsprincippet, skal Folketin-
get inden for en frist på otte uger sende en såkaldt begrundet udtalelse til
Kommissionen. Fristen udløber
den 21. december 2016.
Folketinget har
også mulighed for at afgive bemærkninger til forslagets politiske indhold over
for Kommissionen. Her gælder ingen tidsfrist.
Med venlig hilsen
Christian Willer (5526)
4/4