SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 165
Offentligt

Indholdsfortegnelse

1. Påtegning af det samlede regnskab.....................................................................................................................................2

2. Beretning ................................................................................................................................................................................3

2.1. Præsentation af SKAT ..................................................................................................................................................3

2.1.1. Mission og vision ...................................................................................................................................................3

2.1.2. Opgaver ...................................................................................................................................................................3

2.2. Ledelsesberetning ..........................................................................................................................................................4

2.2.1. Økonomiske resultater..........................................................................................................................................5

2.2.2. SKATs hovedkonti................................................................................................................................................6

2.3. Kerneopgaver og ressourcer ........................................................................................................................................7

2.4. Målrapportering .............................................................................................................................................................7

2.4.1. Resultater for måltal på finansloven og driftsmål for 2016 ............................................................................8

2.4.2. Uddybende analyser og vurderinger ...................................................................................................................9

2.5. Forventninger til det kommende år......................................................................................................................... 12

3. Regnskab for 2016 ............................................................................................................................................................. 14

3.1. Anvendt regnskabspraksis ........................................................................................................................................ 14

3.2. Resultatopgørelsen mv. ............................................................................................................................................. 15

3.2.1. Resultatopgørelse ................................................................................................................................................ 15

3.2.2. Resultatdisponering ............................................................................................................................................ 16

3.2.3. Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter.................................................................. 16

3.3. Balancen ....................................................................................................................................................................... 17

3.4. Egenkapitalforklaring................................................................................................................................................. 19

3.5. Likviditet og låneramme ............................................................................................................................................ 19

3.6. Opfølgning på lønsumsloft ....................................................................................................................................... 19

3.7 Bevillingsregnskabet.................................................................................................................................................... 20

4. Bilag ...................................................................................................................................................................................... 23

4.1. Noter til resultatopgørelse og balance .................................................................................................................... 23

4.2. Indtægtsdækket virksomhed ..................................................................................................................................... 25

4.4. Tilskudsfinansierede aktiviteter ................................................................................................................................ 25

4.5. Forelagte investeringer .............................................................................................................................................. 25

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

2. Beretning

2.1. Præsentation af SKAT

SKAT er en landsdækkende styrelse under Skatteministeriet. SKATs hovedkontor er placeret i

København, mens aktiviteterne er fordelt på afdelinger, som er placeret over hele landet. Som myndighed

er SKAT med til at sikre fundamentet for finansieringen af det danske samfund.

SKAT har ansvaret for den borger- og virksomhedsvendte skatteforvaltning, sagsbehandling og

udvikling, herunder digitalisering og it-udvikling. SKATs kerneopgaver er ligning og opkrævning af en

række skatter og afgifter. Det drejer sig om person-, erhvervs- og selskabsskat, arbejdsmarkedsbidrag,

ejendomsværdiskatter, afgifter, moms og told. Herudover varetager SKAT opgaven med inddrivelse af

offentlig gæld, ligesom SKAT varetager en række koncernfælles opgaver på regnskabs-, it- og

bygningsområdet mv.

2.1.1. Mission og vision

SKATs mission er at sikre en korrekt og effektiv finansiering af fremtidens offentlige sektor. Det opnås

gennem seks visioner, herunder én vision for retssikkerhed, én for service, én for kvalitet, én for

effektivitet, én for åbenhed og én for at være en attraktiv arbejdsplads. En uddybende beskrivelse af både

SKATs mission og vision kan læses på SKATs hjemmeside.

2.1.2. Opgaver

SKAT arbejder på at skabe en mere sikker og effektiv drift, hvor der er fokus på retssikkerheden, så

borgere og virksomheder kan have tillid til, at SKATs opgaveløsning er enkel, effektiv og korrekt. Ud

over opkrævningen af skatter og afgifter varetager SKAT også visse reguleringsopgaver vedrørende EU-

og energiområdet. SKATs kerneopgaver er, jf. finanslovens tabel 6, specificeret på følgende måde:

Vejledning.

SKAT giver borgere og virksomheder generel information og vejledning om SKATs

produkter og ydelser gennem selvbetjeningsløsninger, telefon, e-mail, brev, personlige

henvendelser samt gennem kampagner og pjecer.

Afregning.

SKAT arbejder på at sikre, at borgere og virksomheder har adgang til brugervenlige

løsninger til opgørelse og betaling af skatter og afgifter samtidig med, at løsningerne er

omkostningseffektive for SKAT.

Indsats.

SKAT arbejder på at sikre, at borgere og virksomheder betaler det, de skal, hverken mere

eller mindre. Indsatsen afpasses efter risiko og adfærd, således at den giver størst mulig effekt.

Inddrivelse.

SKAT arbejder på at sikre, at borgere og virksomheder betaler de krav, som ikke er

afregnet retmæssigt. Opgaven omfatter også inddrivelse af andre restancer end skatterelaterede,

dvs. krav modtaget fra andre myndigheder.

Udviklingsopgaver.

SKAT arbejder på at sikre udvikling og fremdrift gennem større projekter, der

analyserer mulighederne for nye, mere hensigtsmæssige og effektive måder at drive SKAT på. Fra

og med 2016 er opgaven og følgelig omkostningerne hertil regnskabsmæssigt registreret under de

øvrige opgaver som følge af nye statslige retningslinjer for registrering.

It-drift og øvrig støtte.

SKAT varetager it-drift og støtte til udvikling af fagsystemer under ministeriet.

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

2.2. Ledelsesberetning

De opgaver, som SKAT som myndighed varetager, er af stor betydning for borgere og virksomheder i

Danmark, ligesom SKATs funktion er af fundamental betydning for opretholdelsen af en velfungerende

offentlig sektor og et stærkt dansk samfund. SKAT har ikke opfyldt finanslovsmålene for 2016, ligesom

SKAT har været under hård kritik på en række områder. Det gælder især opgaver vedrørende refusion af

udbytteskat, inddrivelse og negativ moms. I 2016 har der i SKAT derfor været et stort fokus på dels at få

håndteret disse områder, dels at foretage de nødvendige prioriteringer, så driften af SKATs øvrige

kerneopgaver tillige sikres. I det følgende er fremhævet nogle af de væsentligste udfordringer såvel som

opgaver, som SKAT som myndighed har haft fokus på i 2016.

Svindel med refusion af udbytteskat

Siden august 2015 har det været af højeste prioritet at afdække omfanget af svindel med refusion af

udbytteskat og at etablere et nyt stærkt kontrolmiljø om udbetalingsprocesserne. Som led i regeringens

handlingsplan

SKAT ud af krisen

fra 2015 er der i 2016 iværksat en række initiativer for at styrke

udbytteområdet. Blandt andet er der

oprettet to nye enheder ’Task Force Udbytte’ og ’Den

Centrale

Udbetalingsenhed’.

De har arbejdet på at gennemgå de modtagne refusionsanmodninger, som blev sat i

bero i 2015, og implementere et nyt proces- og sagsbehandlingssystem for refusion af udbytteskat.

Opgaven med refusion af udbytteskat er pr. 1. januar 2017 samlet i seks nye udbytteenheder i

forretningsområdet Indsats. Dette skal sikre bedre kontrol samt højere kvalitet, effektivitet og ensartethed

i sagsbehandlingen. Derudover er der nedsat en tværministeriel arbejdsgruppe med det formål at

kortlægge og vurdere behovet for justering af gældende regler og praksis på udbytteområdet.

Inddrivelse

Ligeledes har det i 2016 været et væsentligt indsatsområde igen at sikre inddrivelse efter nedlukningen af

Et Fælles Inddrivelsessystem (EFI)

i 2015. Det har været højt prioriteret at få igangsat arbejdet med at rydde

op i data, processer og opgaver. Blandt andet er der i SKAT arbejdet hårdt på at genetablere et af de

væsentligste inddrivelsesskridt, nemlig den automatiserede modregning. Helt konkret blev det igen muligt

at modregne i de overskydende skatter, daginstitutionsrestancer i børne- og ungeydelsen samt i beløb,

som udbetales af Natur- og Erhvervsstyrelsen.

Revision af momsområdet

Der har i 2016 været et stærkt fokus på momsområdet. Skatteministeriets Koncernrevision har blandt

andet foretaget et serviceeftersyn af området, Rigsrevisionen har i 2016 foretaget en løbende revision på

området samt afgivet beretning om SKATs udbetalingskontrol af negativ moms i december 2016. Hertil

kommer, at der i et samarbejde mellem blandt andet SKAT og Skatteministeriets departement i efteråret

2016 er igangsat en analyse af momsområdet. Som led i denne analyse er der udarbejdet en handleplan

bestående af i alt 17 initiativer. Initiativerne vedrører blandt andet styrket kontrol, forbedring af

momsangivelsen og et forbedret risikobillede på området.

Sikker drift af SKATs kerneopgaver

Blandt andet på baggrund af de sager, hvor opgavevaretagelsen har været udfordret, er der i 2016 sat

fokus på, at SKAT skal levere sikker, stabil drift. Det har derfor været af højeste prioritet at have

kerneopgaverne i SKAT i fokus, så borgere og virksomheder fortsat kan være trygge ved, at SKAT

forvalter opkrævning af skatter og afgifter på en sikker måde og efter reglerne. Det er derfor også vigtigt

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

at fastholde fokus på de områder og opgaver, hvor SKAT sætter en høj standard. Det gælder eksempelvis

for årsopgørelsen.

Årsopgørelsen for 2015 havde sin uofficielle åbning fredag den 11. marts 2016. I åbningsweekenden

havde mere end 2,0 mio. skatteydere set deres årsopgørelse. Knap 40 pct. af visningerne skete på en

smartphone eller tablet, ligesom årsopgørelsen for 2015 indeholdte en række nye initiativer, der både

forenklede, automatiserede og dermed effektiviserede personafregningen. Eksempelvis fremstår siden,

hvor skatteydere kan rette eller tilføje oplysninger til deres årsopgørelse, i et nyt brugervenligt design,

hvor visningen af rubrikker er personaliseret til den enkelte skatteyder.

Den overskydende skat blev efter selvangivelsesfristen for frivillige indbetalinger den 1. juli 2016 opgjort

til 22,0 mia. kr. fordelt på omkring 3,8 mio. skatteydere. Restskatten blev opgjort til 6,2 mia. kr. fordelt

på ca. 0,8 mio. skatteydere.

2.2.1. Økonomiske resultater

Af tabel 1 fremgår SKATs økonomiske hoved- og nøgletal for 2016.

Tabel 1: Virksomhedens økonomiske hoved- og nøgletal

Resultatopgørelse (mio. kr.)

Ordinære driftsindtægter

Ordinære driftsomkostninger

Resultat af ordinær drift

Resultat før finansielle poster

Årets resultat

Balance (mio. kr.)

Anlægsaktiver

Omsætningsaktiver

Egenkapital

Langfristet gæld

Kortfristet gæld

Finansielle nøgletal

Udnyttelsesgrad af lånerammen (pct.)

Bevillingsandel (pct.)

Personaleoplysninger

Antal årsværk

Årsværkspris (kr.)

6.066,7

477.014,8

6.122,4

487.673,7

67,6

99,8

68,7

99,7

781,1

329,7

221,6

964,9

870,7

716,9

359,8

258,0

688,4

925,8

2015

5.128,3

-5.297,2

-168,9

-141,7

-187,2

Budget 2017

5.195,7

4.820,6

-5.183,0

-4.782,6

38,0

74,0

35,2

12,7

41,3

0,0

2016

NB: Af hensyn til præsentationen i årsrapporten er tilgodehavender vedrørende forudbetalt arbejde på i alt 84,3 mio. kr. flyttet fra den bogførte registrering under

kortfristet gæld til omsætningsaktiverne. Modsatrettet er skyldige forpligtelser ved rejseafregninger på i alt 0,6 mio. kr. flyttet fra omsætningsaktiver til kortfristet

gæld, og skyldigt beløb på 38,4 mio. kr. i 2016 under FF7 finansieringskontoen indgår under kortfristet gæld. Der er tilsvarende foretaget rettelser i

sammenligningsåret hvor relevant.

SKATs økonomiske resultat udviser i 2016 et samlet overskud på 35,2 mio. kr. ud af samlede

driftsindtægter på 4.820,6 mio. kr. Resultatet følger forventningen ved udgiftsopfølgningen efter 3.

kvartal 2016. Ud over resultatet vurderes de overordnede bevægelser mellem 2015 og 2016 at være

begrænsede kun med undtagelse af den langfristede gæld, der er faldet betragteligt mellem årene primært

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

som følge af nedskrivningen af værdien af anlægget EFI ultimo 2015, hvilket først er registreret på

finansieringskontoen i 2016.

Det bemærkes desuden, at der i resultatopgørelsen for SKAT for 2016 ikke længere indgår omkostninger

vedrørende Skatteministeriets departement til bygningsdrift og it-drift mv. Disse omkostninger blev for

2015 samlet opgjort til 37,3 mio. kr. I 2016 afholdes omkostningerne over Skatteministeriets

departements bevilling, og SKATs bevilling er derfor i 2016 tilsvarende nedskrevet med de omkostninger,

som er afholdt af departementet.

2.2.2. SKATs hovedkonti

SKAT er ansvarlig for de hovedkonti, som fremgår af tabel 2.a og 2.b. Forklaringer til forbruget på

hovedkontiene indgår under de øvrige afsnit.

Tabel 2.a: SKATs driftsbevilling

(mio. kr.)

09.21.01. SKAT

(drift)

Udgifter

Indtægter

Bevilling

4.901,6

-95,8

Regnskab

4.823,0

-52,5

Overført

overskud

ultimo

152,8

NB: Indtægter under bevillingen indeholder blandt andet budgetteret forbrug af opsparing på 33,3 mio. kr.

Tabel 2.b: SKATs administrative ordninger

(mio. kr.)

I alt:

09.11.61. Renter

(anden)

09.21.03. Gebyrer, retsafgifter mv.

(anden)

09.21.05. Godtgørelser mv.

(lovbunden)

09.21.10. Delvis kompensation for købsmoms for

almennyttige foreninger

(reservation)

09.21.20 Fordeling af midler i stedet for udlodning fra

spillehaller

(reservation)

09.21.79 Reserver og budgetregulering

(reservation)

09.22.15. Personlige fordringer

(anden)

09.22.21.Overtagne studielånsfordringer

(lovbunden)

09.22.25. Forsøgsordning for socialt udsatte grupper

(reservation)

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Bevilling

476,9

-1.417,6

-3,8

-1.029,5

188,4

160,9

80,5

0,1

-305,0

47,0

-79,3

Regnskab

354,3

-1.187,9

-2,7

-968,3

115,2

154,9

78,5

-204,7

5,7

-12,2

14,7

2,0

30,0

Overført

overskud

ultimo

46,7

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

2.3. Kerneopgaver og ressourcer

I tabel 3 vises bevillingen for 2016 fordelt på hovedopgaver på baggrund af fordelingen på finansloven

for 2016 samt de realiserede regnskabstal.

Tabel 3: Sammenfatning af økonomi for virksomhedens opgaver

Bevilling

(FL + TB)

768,2

270,3

827,5

714,8

349,5

214,4

1.661,1

4.805,8

Øvrige

indtægter

26,1

0,1

26,1

52,5

Omkost-

ninger

1.225,8

212,1

635,8

578,1

189,2

1.982,0

4.823,0

Andel af

årets

overskud

35,2

Hovedopgaver (mio. kr.)

0. Generel ledelse og administration

1. Vejledning

2. Afregning

3. Indsats

4. Inddrivelse

5. Udviklingsopgaver

6. It-drift og øvrig støtte

I alt

NB: Der er sket en regnskabsmæssig fejlregistrering ved fordelingen af løn. Vedrørende generel ledelse og administration er der eksempelvis i regnskabet alene

registreret 937,9 mio. kr. Af hensyn til præsentationen i årsrapporten er fordelingen

under kolonnen ’Omkostninger’

i stedet opgjort efter de fastlagte principper.

Ud fra nye principper fra Moderniseringsstyrelsen er der for 2016 foretaget regnskabsmæssig registrering

af generelle fællesomkostninger under hovedopgave 0. Opgørelsen for de øvrige hovedopgaver er

teknisk, og ressourcetrækket på hovedopgaverne 1-5 kan således ikke direkte afledes, da en stor del af

ressourcerne er registreret under hovedopgaverne 0 og 6. Tabel 3 giver således ikke et fuldstændigt billede

af det ressourceforbrug, de enkelte hovedopgaver medfører, og er ikke et udtryk for nedprioritering af

hovedopgaverne 1-5. Opgørelsen og fordelingen af omkostninger er fortsat under udvikling.

Under hovedopgave

0. Generel ledelse og administration

er blandt andet registreret omkostninger til øvrig

drift såsom bygninger og fælles it-systemer samt lønomkostninger til mellem- og topledelse og

fællesadministrative opgaver såsom håndtering af økonomi, HR og fælles it-løsninger. For de øvrige

hovedopgaver bemærkes, at der under hovedopgaverne 1-4 alene er registreret omkostninger til øvrig

drift og løn direkte knyttet til udførsel af opgaverne. Omkostninger til behandling af den faglige

lovgivning, proces- og produktionsstyring, faglige udviklingsprojekter, faglige it-systemer samt generelle

aktiviteter såsom faglige fællesmøder og fravær mv. for de faglige funktioner er registreret under

hovedopgave 6. Fordelingen af løn er baseret på den registrerede tid anvendt til at udføre opgaverne. Der

er ikke registreret omkostninger under hovedopgave 5.

Den mest væsentlige årsag til differencen mellem bevilling og omkostninger er, at der er anvendt to

forskellige opgørelsesmetoder. Fordelingen af bevillingen har taget udgangspunkt i den

opgørelsesmetode, som er anvendt ved fastlæggelse af finansloven for 2016, mens omkostningerne er

registreret i henhold til de efterfølgende, nye principper. På den baggrund vurderes, at en opgørelse over

andel af årets overskud for 2016 på hovedopgaveniveau ikke vil være retvisende og derfor udelades.

2.4. Målrapportering

SKATs målrapportering tager udgangspunkt i mål- og resultatplanen for SKAT for 2016 indgået mellem

SKAT og Skatteministeriets departement. Mål- og resultatplanen for 2016 består af i alt 10 mål, hvoraf

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

de fire mål er fastsat på finansloven, og de seks øvrige mål er baseret på SKATs driftsstyring og de

underliggende KPI’er. Der afrapporteres årligt på SKATs opfyldelse af målene i mål- og resultatplanen,

mens der foretages en kvartalsvis status på målene for eventuel iværksættelse af korrigerende handlinger.

2.4.1. Resultater for måltal på finansloven og driftsmål for 2016

Af tabel 4 fremgår SKATs resultater for de enkelte mål. Opgørelse af finanslovsmålene sker årligt, mens

driftsmålene opgøres kvartalsvist. Finanslovsmålene vurderes som henholdsvis opfyldt eller ikke opfyldt.

Graden af målopfyldelse udregnes for driftsmålene ved en vurdering af resultatopfyldelsen for hvert

kvartal, da resultatkravene kan variere. Opfyldelse af resultatkravet i alle fire kvartaler vil svare til en grad

af målopfyldelse på 100 pct. Opfyldes resultatkravet i ét kvartal, svarer målopfyldelsen til 25 pct.

Tabel 4: Opfølgning på mål- og resultatplanen for SKAT 2016

Mål på finansloven for 2016

Fastholdelse af Skattegabet måles ved en opgørelse af

Skattegabet i pct. af skattepotentialet

En øget kundetilfredshed måles ved en opgørelse af

borgernes

holdning til SKAT målt på en skala fra 1 til 5, hvor

5 er det mest positive

En øget kundetilfredshed måles ved en opgørelse af

virksomhedernes

holdning til SKAT målt på en skala fra 1 til

5, hvor 5 er det mest positive

Nedbringelse af restancerne måles ved en opgørelse af

Inddrivelsesprocenten for øvrige restancer (april-december

2016)

Driftsmål for SKAT 2016

Forståelighed.

Måler kundernes opfattelse af forståeligheden

af de telefoniske og skriftlige besvarelser mv., som SKAT

leverer. Målet omfatter skriftlige besvarelser, telefoniske

besvarelser, vejledningsmøder og informationsmøder,

bindende svar, afgørelser og kontrol.

Overholdelse af frist.

Måler, om SKAT overholder de fastlagte

sagsbehandlingstider ved eksterne sager. Målingen omfatter

skriftlige besvarelser, bindende svar, afgørelser,

værdiansættelser, erhvervs-registreringer, frivillige

selskabsophør, aktindsigt, ejendomsvurderinger efter

anmodning og gaver.

Korrekthed.

Måler, hvor mange interne kontroller, der er

gennemført uden fejl. Målingen er en del af den interne

kvalitetssikring i SKAT.

Omkostning pr. 1.000 indtægtskrone.

Måler de samlede udgifter

forbundet med en indtægt på 1.000 kr. Indtægten dækker

skatter og afgifter, som kommer ind via afregning, kontrol

og inddrivelse fra eksterne fordringshavere.

Fremdrift i projekter.

Måler andel af projekter, som overholder

tidsfristen og budgettet. Målet skal sikre fokus på, at der er

fremdrift i forandringsinitiativerne i SKAT og desuden

sikre et retvisende billede af budgetterne/aktiviteterne i

SKAT.

Budgetoverholdelse.

Måler overholdelse af månedsbudgetterne

(periodisering), således at SKAT altid har et retvisende

billede af, hvornår aktiviteterne gennemføres. Målet

opgøres numerisk.

Periode

2016

Succeskriterium

Maks. 2,0 pct.

Min. 3,8 point

Min. 110 pct.

Opnåede

resultater

2,5 pct.

3,7 point

31,5 pct.

Grad af

målopfyldelse

Ikke opfyldt

1. Kvartal

2. Kvartal

3. Kvartal

4. Kvartal

1. Kvartal

2. Kvartal

3. Kvartal

4. Kvartal

1. Kvartal

2. Kvartal

3. Kvartal

4. Kvartal

1. Kvartal

2. Kvartal

3. Kvartal

4. Kvartal

1. Kvartal

2. Kvartal

3. Kvartal

4. Kvartal

1. Kvartal

2. Kvartal

3. Kvartal

4. Kvartal

min. 3,8 point

min. 80 pct.

min. 75 pct.

min. 80 pct.

min. 95 pct.

maks. 6,00 kr.

min. 80 pct.

maks. 5,0 pct. afvigelse

3,7 point

3,4 point

4,3 point

79,3 pct.

77,1 pct.

79,1 pct.

81,9 pct.

91,6 pct.

90,5 pct.

95,9 pct.

91,0 pct.

4,46 kr.

6,60 kr.

4,77 kr.

5,52 kr.

86,6 pct.

86,2 pct.

80,5 pct.

78,1 pct.

1,9 pct.

3,9 pct.

8,2 pct.

4,0 pct.

50 pct.

75 pct.

25 pct.

75 pct.

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

2.4.2. Uddybende analyser og vurderinger

Sammenfattende kan det konstateres, at SKAT ikke har opfyldt de fire finanslovsmål. I den forbindelse

bemærkes, at der er særlige forhold på inddrivelsesområdet, som påvirker målopfyldelsen af

inddrivelsesprocenten, jf. nedenfor. For driftsmålene har resultatopfyldelsen været 50 pct. eller mere for

fem ud af seks driftsmål, mens den har været 25 pct. for det sidste driftsmål.

2.4.2.1. SKATs måltal på finansloven for 2016

Nedenfor følger uddybning af de fire finanslovsmål, herunder formål og afvigelsesforklaring i henhold

til opfyldelse af måltal.

Skattegabsmålet

Skattegabsmålet er en opgørelse af de ikke betalte skatter og afgifter set i forhold til det samlede

skattepotentiale. Det beregnes på baggrund af en opgørelse af provenutab og skatte- og afgiftsmæssige

restancer. Provenutab forekommer ved manglende indbetalinger af selskabsskat, A-skat og moms mv.

Restancer forekommer ved manglende indbetalinger af gæld til det offentlige.

I tabel A vises resultatet for opgørelsen af skattegabsmålet, herunder for den del, der skyldes provenutab,

og den del, der skyldes til- og afgang af restancer. Tabellen viser opgørelsen for 2015 og 2016. Det

samlede skattegabsmål er opgjort til 2,5 pct. i 2016. Det opgjorte skattegab kommer dermed ikke under

resultatkravet på 2,0 pct., og målet er således ikke opfyldt.

Tabel A. Sammenligning af skattegabet i 2015 og 2016

2015

Samlede skattegab

Skattegab som følge af provenutab

Skattegab som følge af restancer

2,6 pct.*

1,5 pct.

1,1 pct.

2016

2,5 pct.

1,5 pct.

1,1 pct.

NB: Opgørelserne er foretaget med flere decimaler end angivet, hvorfor der kan forekomme afrundingsdifferencer.

*Resultatet af skattegabsmålingen fra 2015 er korrigeret fra 2,7 til 2,6. Korrektionen skyldes, at der i opgørelsen af skattegabsmålet for 2015 blev medtaget

reguleringer for store virksomheder over 250 ansatte, hvilket skulle have været fratrukket de samlede reguleringer. Således omfatter skattegabsmålet alle reguleringer

fratrukket reguleringer for selskaber over 250 ansatte. Beregningen i tabel A viser det tilrettede resultat.

Det samlede skattegabsmål falder 0,1 procentpoint fra 2015 til 2016. Opfyldelsen af det samlede

skattegabsmål er således nogenlunde på niveau med 2015. Provenutabet er opgjort på baggrund af en

fremskrivning af den senest afsluttede complianceundersøgelse fra 2012 korrigeret for gennemførte

reguleringer i 2016. Udviklingen af provenutabet ligger stabilt på 1,5 pct. fra 2015 til 2016. Tilgangen i

restancer er ligeledes stabil fra 2015 til 2016 med et resultat på 1,1 pct. Det bemærkes, at restancemassen

endnu ikke er bragt ned til et hensigtsmæssigt niveau, da der fortsat er en betydelig stigning i

restancemassen som følge af suspenderingen af EFI i september 2015.

Den seneste opgørelse af compliance for indkomståret 2014 vil blive offentliggjort i løbet af 2017,

hvorefter opgørelsen af det samlede skattegab fremadrettet kan blive justeret som følge af opdaterede

resultater for provenutab.

Tilfredshedsindeks

For SKAT som offentlig myndighed har det afgørende betydning, at borgere og virksomheder er tilfredse

med SKATs service og har tillid til, at deres skatteforhold bliver behandlet både korrekt og retfærdigt.

Målopfyldelsen opgøres årligt ved en holdningsundersøgelse og foretages af en ekstern leverandør i 4.

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

kvartal. Målingen baseres på to tilfredshedsindekser; ét for borgere og ét for virksomheder. Disse

indeholder et fast sæt af spørgsmål om tilfredshed med SKAT, skattemoral mv. blandt et repræsentativt

udsnit af danske borgere og virksomheder. For begge indekser er resultatkravet 3,8 på en skala fra 1 til 5,

hvor 5 er mest positiv.

Det samlede resultat for borgerindekset er i 2016 på 3,7 og dermed på samme niveau som i 2015, som

det fremgår af tabel B nedenfor. Virksomhedsindekset ligger ligeledes på 3,7 i 2016, hvilket er en

forbedring i forhold til de tre foregående år, hvor indekset har ligget på 3,6. Målet om tilfredshed på 3,8

er således ikke opfyldt for hverken borgere eller virksomheder. Samlet set er der dog tale om et forbedret

resultat i 2016 sammenlignet med 2015, og på en række områder bryder årets resultater for 2016 således

med en negativ udvikling.

Tabel B. Tilfredshedsindeks, samlet gennemsnit, 2010-2016

Borgerindeks*

Virksomhedsindeks*

2010

3,8

2011

3,8

2012

3,8

3,7

2013

3,8

3,6

2014

3,8

3,6

2015

3,7

3,6

2016

3,7

*Borgerindekset består af 16 spørgsmål, virksomhedsindekset består af 17 spørgsmål. Alle spørgsmål vægtes lige i udregningen af det samlede gennemsnit. Målet

for disse to indeks er, at SKAT skal præstere på niveau med det samlede gennemsnit i 2010 (3,8).

Svarene på de underliggende spørgsmål viser, at skattemoralen fortsat er høj i Danmark. Tilsvarende har

borgere og virksomheder fortsat en meget lille accept af skattesnyd og sort arbejde.

Blandt både borgere og virksomheder er de mest markante ændringer i resultaterne en øget tilfredshed

med kontakten til SKAT og muligheden for at få svar på spørgsmål. Her viser svarene på de

underliggende spørgsmål også, at tilfredsheden med SKAT er i fremgang, når tilfredsheden med

kontakten til SKAT sammenlignes med tilfredsheden med kontakten til andre myndigheder.

For borgere er der yderligere en positiv udvikling i oplevelsen af, at SKAT behandler samme

skatteforhold ens. Omvendt ses en negativ udvikling ved, at borgernes oplevelse af risikoen for at blive

opdaget i sort arbejde er faldende.

På virksomhedsområdet ses den mest markante udvikling. Resultatet viser en stigning med tilfredsheden

og en øget tillid til, at SKAT beregner skatten for virksomheden korrekt. Herudover viser resultatet en

stigning i oplevelsen af, at SKAT arbejder for at mindske de administrative byrder for virksomheder. For

både borgere og virksomheder stiger opfattelsen af, at konsekvenserne ved at blive opdaget i snyd er

alvorlige.

Inddrivelsesprocent, øvrige restancer

Resultatkravet for øvrige restancer i 2016 udgør 110 pct. beregnet som et simpelt gennemsnit for årets

måneder. Det vil sige, at afgangen af restancer skal være 10 pct. større end tilgangen, således at

beholdningen af restancer nedbringes. Målet omfatter inddrivelige restancer fra andre fordringshavere

end SKAT.

SKAT har ikke kunnet opgøre inddrivelsesprocenten for 2016 i perioden frem til april. Det skyldes, at

Kammeradvokaten i september 2015 konkluderede, at SKAT ikke havde hjemmel til at indhente og

opbevare oplysninger om forsørgere til brug for inddrivelsen af restancer. Oplysningerne skulle anvendes

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

som grundlag for opdeling af restancer i aktuelt inddrivelige og ikke inddrivelige restancer. Fra april 2016

har det været muligt at opgøre inddrivelsesprocenten.

Inddrivelsesprocenten fra april 2016 til og med december 2016 er beregnet til 31,5 pct. Det vurderes dog,

at så længe, der arbejdes med oprydningen efter EFI og genopbygningen af den nye inddrivelse, så vil

restancerne fortsat stige. Et tilsvarende mål vil derfor på den korte bane ikke kunne opfyldes og betragtes

derfor som teknisk, jf.

Finanslov for finansåret 2017.

2.4.2.2. Driftsmål

Nedenfor følger uddybning af målopfyldelsen for SKATs seks driftsmål, herunder afvigelsesforklaring i

henhold til opfyldelse af resultatkrav.

Forståelighed

Der måles på forståeligheden af de produkter, som eksterne kunder modtager fra SKAT via e-mail,

skriftlige besvarelser og telefoni. Vurderingen foretages på en skala fra 1-5, hvor 5 er højest.

Resultatkravet på 3,8 er opfyldt i to ud af fire kvartaler. Det svarer til en målopfyldelse på 50 pct. i 2016.

Resultatet i 1. halvår er påvirket af udskiftning af leverandør til målingen af forståelighed for e-mail og

telefoni. Der har således ikke været foretaget målinger på de to elementer i perioden marts til august.

Telefoni udgjorde i 4. kvartal 2016 88 pct. af den samlede respondentmasse og har således stor betydning

for det samlede resultat.

I 1. halvår var det alene skriftlige besvarelser, der indgik i målingen. Fra september måned i 3. kvartal

indgår telefoniske henvendelser igen i målingen. Målingen for 3. kvartal afspejler alene resultatet for

september, da målingen blev sat i bero pga. udskiftning af leverandør. Inklusionen af telefoniske

henvendelser gør, at resultatet i 2. halvår i højere grad afspejler det reelle forståelsesniveau med SKATs

samlede kontaktflader med borgere og virksomheder. I 1. halvår er resultatkravet på 3,8 point således

ikke opfyldt med resultater på 3,7 og 3,4 point, mens resultatkravet er opfyldt i 2. halvår med et resultat

på 4,3 for begge kvartaler.

Overholdelse af frist

Overholdelse af frist måler på andelen af sager, hvor SKAT overholder den fastsatte sagsbehandlingsfrist.

Resultatkravet på 75 pct. og 80 pct. er opfyldt i tre ud af fire kvartaler. Det svarer til en grad af

målopfyldelse på 75 pct. i 2016. I 1. kvartal er resultatkravet på 80 pct. ikke opfyldt. Dog udgør resultatet

79,3 pct., hvilket er højere end resultatet for 2. og 3. kvartal.

Korrekthed

Der måles på udvalgte kontrolpunkter i SKATs interne kvalitetssikring for at forebygge og modvirke fejl

i administrationen af SKATs kerneområder.

KPI’en

måler andelen af kontrollerede sager uden fejl. Sager

kontrolleres i henhold til forretningsområdernes individuelle sagsprocedurer. Resultatkravet på 95 pct. er

opfyldt i et ud af fire kvartaler. Dette svarer til en grad af målopfyldelse på 25 pct. i 2016. Målopfyldelsen

er ikke tilfredsstillende.

SKAT har i 2016 haft skærpet fokus på risikovurdering af kerneproduktionen og dertilhørende sager med

ekstern kontakt. Det har betydet, at flere afdelinger har udvalgt nye kontrolpunkter og øget antallet af

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

stikprøver til intern kontrol. Antallet af stikprøver er for hele SKAT steget fra i alt 3.096 sager i 1. kvartal

til i alt 15.307 sager i 4. kvartal.

Resultatet for korrekthedsmålingen i 4. kvartal påvirkes af et lavt resultat på 89,5 pct. i forretningsområdet

Inddrivelse, der arbejder med inddrivelse af fordringer. Antallet af interne kontroller i Inddrivelse er

forøget som følge af fejl i bl.a. retskraftsvurderinger ved fordringer efter suspenderingen af EFI. Antallet

af stikprøver er steget fra 816 sager i 1. kvartal til 12.078 sager i 4. kvartal. Der kan konstateres en lavere

korrekthed i Inddrivelse, hvilket har betydning for det samlede resultat for SKAT. Forretningsområderne

HR og Stab samt Indsats, der arbejder med skattekontrol, ligger i 4. kvartal over resultatkravet på 95 pct.

med resultater på henholdsvis 99,5 pct. og 98,9 pct. Kundeservice er med et resultat på 93,9 pct. alene

1,1 procentpoint fra resultatkravet. Samlet set udgør sagerne i HR og Stab, Indsats og Kundeservice 21,1

pct. af alle undersøgte sager i 4. kvartal, mens sagerne i Inddrivelse udgør 78,9 pct.

Omkostning pr. 1.000 indtægtskrone

SKAT har fokus på effektiviteten i den samlede opgaveløsning og følger derfor løbende omkostningerne

i forhold til de samlede § 38-indtægter og inddrevne restancer fra eksterne fordringshavere. Resultatkravet

på maks. 6,00 kr. i omkostninger pr. 1.000 indtægtskrone er opfyldt i tre ud af fire kvartaler. Det svarer

til en grad af målopfyldelse på 75 pct. I 2. kvartal 2016 ligger indtægterne traditionelt lavt i forhold til

øvrige kvartaler, hvilket medfører, at omkostningen pr. indtægtskrone bliver relativt høj. I 2. kvartal udgør

resultatet 6,60 kr., og opfylder således ikke resultatkravet på maks. 6,00 kr.

Fremdrift i projekter

SKAT følger løbende fremdriften i projekterne for at sikre, at projekterne afsluttes til det aftalte tidspunkt

og realiserer de forudsatte gevinster. Resultatkravet på 80 pct. for fremdrift i projekter er i 2016 opfyldt i

tre af de fire kvartaler. Det svarer til en grad af målopfyldelse på 75 pct. En væsentlig årsag til den

manglende målopfyldelse i 4. kvartal 2016 er, at SKAT generelt har været præget af udfordringer i forhold

til kapaciteten til at gennemføre de mange igangværende projekter.

Budgetoverholdelse

SKAT følger løbende overholdelsen af budgettet. Der er fastsat et krav på maksimalt 5 pct. afvigelse

mellem det faktiske forbrug og budgettet for lønsum, øvrig drift og indtægter, herunder primært interne

statslige overførselsindtægter.

Resultatkravet på maksimum 5,0 pct. af afvigelse er opfyldt i tre ud af fire kvartaler. Det svarer til en grad

af målopfyldelse på 75 pct. Afvigelsen i 3. kvartal skyldes et mindreforbrug på løn og øvrig drift.

Mindreforbruget vedrørende løn skyldes større afgang og forsinkelser i forhold til den forudsatte

rekrutteringsplan. Mindreforbruget under øvrig drift skyldes blandt andet forsinkede udviklingsprojekter,

lavere omkostninger ved drift af IT-systemer og et mindreforbrug vedrørende ramme til nye analyser

samt renter og afskrivninger.

2.5. Forventninger til det kommende år

For SKATs driftsøkonomi er i 2017 budgetteret med et budget i balance, jf. tabel 5.

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

Tabel 5: Forventninger til det kommende år

Regnskab 2016

Bevilling og øvrige indtægter

Udgifter

Resultat

4.858,3

-4.823,0

35,2

Grundbudget 2017

5.224,3

-5.224,3

0,0

Udgangspunktet for SKATs grundbudget for 2017 er den eksisterende bevilling på § 09.21.01. SKAT

samt den afsatte reserve til Styrkelse af Inddrivelse som led i

SKAT ud af krisen

og reserven til

Et nyt

skattevæsen

under § 09.21.79. Reserve og budgetregulering. Der budgetteres endvidere med indtægter for

i alt 39,9 mio. kr. i 2017. Der budgetteres med omkostninger for i alt 5.224,3 mio. kr. fordelt med 3.231

mio. kr. i lønudgifter og 1.993,3 mio. kr. øvrig drift. På denne baggrund har SKAT særligt følgende

fokusområder for det kommende år.

Sikker drift

I 2017 vil der være et stærkt fokus på sikker, stabil drift. Det er derfor vigtigt, at arbejdet med at sikre

klare rammer og prioritering af opgavevaretagelsen fortsættes, hvorfor SKAT i 2017 ligesom i tidligere

år fortsat vil have fokus på, at tilgangen til årsopgørelsen er enkel, brugervenlig og forløber så smidigt

som muligt, at forskudsopgørelsen på forhånd indeholder så mange oplysninger som muligt, og at der

fortsat arbejdes fokuseret med implementeringen af initiativerne på momsområdet.

Rekruttering af nye medarbejdere

Et andet fokusområde for 2017 er at sikre, at SKAT også fremover vil bestå af dygtige og kompetente

medarbejdere. Det er forventningen, at hver tredje medarbejder inden for de kommende år vil være ny

på skatteområdet, hvilket kræver en særlig indsats allerede nu. Det målrettede arbejde med at sikre de

rigtige kompetencer og rette profiler vil derfor fortsætte i 2017, for samtidig med at SKATs mange dygtige

medarbejdere skal fastholdes, er rekruttering af nye medarbejdere igen blevet aktualiseret med

investeringsplanen

Et nyt skattevæsen

fra august 2016, hvor der lægges op til en markant tilførsel af nye

medarbejdere i de kommende år. Dette skyldes, dels at mange af SKATs medarbejdere forventes at

forlade SKAT i de kommende år blandt andet som følge af pensionering mv., dels at der skal være flere

ansatte i SKAT end hidtil antaget.

Inddrivelse, ejendomme og EU's toldkodeks (EUTK)

I 2017 vil det målrettede arbejde med implementering af nye systemer og regler på inddrivelses-,

ejendoms- og toldområdet fortsætte i et tæt samarbejde med Skatteministeriets departement, herunder

de etablerede implementeringscentre. På inddrivelsesområdet vil der derfor fortsat blive arbejdet med

udviklingen af et nyt it-understøttet inddrivelsessystem. Indtil det nye system er fuldt udviklet i 2018, vil

fokus i høj grad være på at genetablere så mange inddrivelseskridt som muligt inden for de eksisterende

rammer. Det kræver i høj grad en systematisk tilgang, så der sikres en korrekt, effektiv og lovlig

inddrivelse.

SKAT vil i 2017 desuden have fokus på de kommende forandringer på ejendomsområdet blandt andet

som følge, at der i de kommende år vil skulle ske forberedelse og implementering af et nyt

ejendomsvurderingssystem. Ligeledes vil der på toldområdet med henblik på at tage højde for den hastige

udvikling, der har været i handels- og transportmønstre, være fokus på forberedelse af implementeringen

af EU's nye toldkodeks EUTK.

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

3. Regnskab for 2016

3.1. Anvendt regnskabspraksis

SKAT følger den regnskabspraksis, som er beskrevet i

bekendtgørelse nr. 70 af 27. januar 2011 om statens

regnskabsvæsen

og de gældende retningslinjer i

Finansministeriets Økonomisk Administrative Vejledning (ØAV).

Den anvendte regnskabspraksis er baseret på omkostningsprincippet for aktiviteter finansieret under

bevillingstypen driftsbevilling. Hvor intet andet er angivet, er de finansielle data baseret på oplysningerne

i Statens KoncernSystem (SKS). Finansielle data til resultatdisponering og egenkapitalforklaring er baseret

på oplysninger fra Statens Budgetsystem (SB). Ved budgetter er der taget udgangspunkt i de af

departementet godkendte beløb. Beløb angives som udgangspunkt i mio. kr. med en decimal, og der kan

derfor forekomme afrundingsdifferencer.

Ved fastsættelsen af en række hensatte forpligtelser er anvendt skøn. Skønnene er baseret på følgende

forudsætninger:

Feriepenge.

Opgørelsen følger metode 1 som angivet i Moderniseringsstyrelsens

Vejledning om

beregning og bogføring af feriepengeforpligtelser.

Opgørelsen er baseret på et gennemsnit af feriedage i de

tre foregående år (2013-2015), en gennemsnitsudgift pr. skyldig feriedag, antallet af årsværk pr. 1.

januar 2017 samt en opgørelse over den særlige feriegodtgørelse pr. medarbejder. Opgørelsen

følger samme metode som tidligere år.

Over-/merarbejde.

Opgørelsen er baseret på det samlede antal timer, som medarbejdere og chefer

har til gode pr. 31. december 2016, herunder eksempelvis afspadseringstimer, flextimer mv. samt

en gennemsnitstimepris. Opgørelsen følger samme metode som tidligere år.

Retablering.

Opgørelsen er baseret på en gennemsnitsomkostning pr. kvadratmeter kontorareal

hhv. øvrige arealer, herunder kælder, arkiv mv. Opgørelsen er opgjort pr. lejemål og under de

forudsætninger, som fremgår af kontrakterne. Opgørelsen følger samme metode som tidligere år.

Kontraktkrav.

Der er hensat til forventede kontraktkrav i det omfang, at en opgørelse heraf er

pålidelig og sandsynlig, hvilket blandt andet kan være baseret på eksterne vurderinger. Opgørelsen

følger samme metode som sidste år.

Rådighedsløn.

Opgørelsen er baseret på en beregning af de fulde forventede udbetalinger til berørte

personer. Opgørelsen følger samme metode som sidste år.

Fratrædelsesgodtgørelse.

Opgørelsen er baseret på en beregning af de fulde forventede udbetalinger

til berørte personer. Opgørelsen følger samme metode som tidligere år.

Åremål.

Opgørelsen er foretaget på baggrund af kontrakter, hvor der er aftalt fratrædelsesbeløb,

som vil komme til udbetaling ved kontraktudløb eller arbejdsgiverinitieret afbrydelse. Typisk er

beløbene beregnet som enten en måneds løn pr. år i stilling eller en måneds løn i

tilbagegangsstilling pr. år i stilling. Opgørelsen følger samme metode som tidligere år.

Af hensyn til at sikre øget sammenhæng mellem aktiviteter og udgifter er der i regnskabet for 2016

endvidere foretaget ændring i indregningen af engangsvederlag, således at omkostningen i højere grad

følger optjeningstidspunktet. I regnskabet for 2016 er derfor foretaget en hensættelse til engangsvederlag

for 2016 baseret på forventningen til udbetalingsniveauet på forretningsområdeniveau sammenholdt med

tidligere år, og der indgår derfor vederlag vedrørende både 2015 og 2016 i resultatet for 2016.

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

3.2. Resultatopgørelsen mv.

3.2.1. Resultatopgørelse

Af tabel 6 fremgår SKATs resultatopgørelse for 2016 for de omkostningsbaserede bevillinger.

Tabel 6: Resultatopgørelsen

Note

(mio. kr.)

2015

-5.116,5

-5,5

-6,3

-5.128,3

195,0

2.564,2

396,3

-80,5

69,4

2.949,5

480,1

1.672,6

5.297,2

168,9

-31,2

4,0

141,7

0,1

47,9

189,6

-2,4

0,0

187,2

2016

-4.805,8

-9,8

-5,0

-4.820,6

178,0

2.632,5

404,9

-84,2

87,8

3.041,1

264,1

1.299,4

4.782,6

-38,0

-37,6

1,6

-74,0

-0,0

38,8

-35,3

0,0

-35,2

Budget 2017

-5.184,4

-6,3

-5,0

-5.195,7

228,5

2.796,9

430,2

-89,5

93,3

3.230,9

214,0

1.509,6

5.183,0

-12,7

-28,6

-41,3

41,3

0,0

Ordinære driftsindtægter

Bevilling

Salg af varer og tjenesteydelser

Tilskud til egen drift

Gebyrer

Ordinære driftsindtægter i alt

Ordinære driftsomkostninger

Ændring i lagre

Forbrugsomkostninger

Husleje

Forbrugsomkostninger i alt

Personaleomkostninger

Lønninger

Pension

Lønrefusion

Andre personaleomkostninger

Personaleomkostninger i alt

Af- og nedskrivninger

Andre ordinære driftsomkostninger

Ordinære driftsomkostninger i alt

Resultat af ordinær drift

Andre driftsposter

Andre driftsindtægter

Andre driftsomkostninger

Resultat før finansielle poster

Finansielle poster

Finansielle indtægter

Finansielle omkostninger

Resultat før ekstraordinære poster

Ekstraordinære poster

Ekstraordinære indtægter

Ekstraordinære omkostninger

Årets resultat/underskud

NB: Under personaleomkostninger indgår omkostninger til rådighedsløn for 64,0 mio. kr. i 2016. Omkostningen er modregnet ved tilbageførsel af hensættelse på

tilsvarende beløb tilbageført under andre ordinære driftsomkostninger, da personaleomkostningen ikke er indeholdt under lønsumsloftet.

Af væsentlige bevægelser mellem 2015 og 2016 kan blandt andet konstateres et fald i bevilling i 2016 i

forhold til 2015 på 310,7 mio. kr. Faldet skyldes primært en merbevilling ultimo 2015 til håndtering af

EFI.

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

Omkostningerne til husleje er ligeledes faldet med samlet 17,0 mio. kr. Den primære årsag til faldet kan

henføres til, at huslejeomkostninger til lejemål, hvor Skatteministeriets departement er beliggende, frem

til og med 2015 i henhold til indgået aftale mellem departementet og SKAT har været registreret under

SKAT. I 2016 er omkostningen afholdt over Skatteministeriets departements bevilling.

Derudover er registreret et fald fra 2015 til 2016 med samlet 216,0 mio. kr. under af- og nedskrivninger,

hvilket primært skyldes den fulde nedskrivning af EFI ultimo 2015 for i alt 206,3 mio. kr., som ligeledes

har medført en reduktion i afskrivninger i 2016 i forhold til 2015.

Slutteligt er der fra 2015 til 2016 et væsentligt fald under andre ordinære driftsomkostninger på samlet

373,2 mio. kr. Faldet kan primært henføres til, at der er sket en nettotilbageførsel af hensættelser i 2016

mod en nettoudgiftsførsel i 2015, hvilket således har medført et mindreforbrug i 2016 på 193,6 mio. kr.

Herudover er det væsentlige mindreforbrug under it-tjenesteydelser samt øvrige tjenesteydelser for 89,0

mio. kr. hhv. 124,8 mio. kr. Isoleret set medfører disse poster færre omkostninger i 2016 sammenlignet

med 2015 for 407,4 mio. kr.

3.2.2. Resultatdisponering

Af tabel 7 fremgår resultatdisponering 2016 for SKAT.

Tabel 7: Resultatdisponering

Disponeret til bortfald

Disponeret til udbytte til statskassen

Disponeret til overført overskud

(mio. kr.)

35,2

3.2.3. Forklaring af tilbageførte hensættelser og periodiseringsposter

SKAT har i 2016 tilbageført 1,3 mio. kr. af den opgjorte hensættelse vedrørende forpligtelser til

åremålsansatte ultimo 2015. Af disse er 0,5 mio. kr. kommet til udbetaling. Herudover er der udbetalt

yderligere 1,4 mio. kr. i 2016 som følge af en forpligtelse til åremål, hvilket ved en fejl ikke var indregnet

i hensættelsen ultimo 2015.

SKAT har i 2016 tilbageført hensættelser til rådighedsløn for samlet 64,0 mio. kr., hvilket svarer til

udgiften. Endvidere er der tilbageført 3,9 mio. kr. vedrørende EU-domme om efterbetaling af

feriegodtgørelse, rådighedsløn og afledte renter, hvoraf der udelukkende er udbetalt 0,4 mio. kr.

vedrørende morarenter.

Der er tilbageført hensættelser vedrørende retablering for netto 1,8 mio. kr. som følge af gennemgang og

korrektion af betegnelser mv., som oprindeligt er anvendt ved indregningen. Der er således ikke foretaget

udbetalinger i 2016 fra de hensættelser, som var registreret ultimo 2015 til retablering af lejemål.

Der er i 2016 tilbageført hensættelser for 19,7 mio. kr. til forventede yderligere betalinger vedrørende

EFI, hvoraf der er sket udbetaling af i alt 8,7 mio. kr. For de væsentligste tilbageførte periodiseringsposter

kan det konstateres, at kun en på et beløb svarende til 0,6 mio. kr. er tilbageført, uden at der er sket

modregning i en tilsvarende faktura.

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

3.3. Balancen

Af tabel 8.a og tabel 8.b fremgår SKATs balance fordelt på aktiver og passiver ultimo 2016.

Tabel 8.a: Aktiver

Note Aktiver (mio. kr.)

Anlægsaktiver

Immaterielle anlægsaktiver

Færdiggjorte udviklingsprojekter

Erhvervede koncessioner, patenter mv.

Udviklingsprojekter under udførelse

Immaterielle anlægsaktiver i alt

Materielle anlægsaktiver

Grunde, arealer og bygninger

Infrastruktur

Transportmateriel

Produktionsanlæg og maskiner

Inventar og IT-udstyr

Materielle anlægsaktiver i alt

Finansielle anlægsaktiver

Statsforskrivning

Øvrige finansielle anlægsaktiver

Finansielle anlægsaktiver i alt

Anlægsaktiver i alt

Omsætningsaktiver

Varebeholdninger

Tilgodehavender

Periodeafgrænsningsposter

Værdipapirer

Likvide beholdninger

FF5 Uforrentet konto

FF7 Finansieringskonto

Andre likvider

Likvide beholdninger i alt

Omsætningsaktiver i alt

Aktiver i alt

Note 6: Eventualaktiver

NB: Af hensyn til præsentationen i årsrapporten for 2016 er tilgodehavender vedrørende forudbetalt arbejde på i alt 84,3 mio. kr. i 2016 flyttet fra den bogførte

registrering under anden kortfristet gæld til periodeafgrænsningsposter under omsætningsaktiver. Modsatrettet er skyldige forpligtelser ved rejseafregninger på i alt 0,6

mio. kr. i 2016 flyttet fra tilgodehavender til anden kortfristet gæld, ligesom skyldigt beløb på 38,4 mio. kr. under FF7 Finansieringskontoen i 2016 er flyttet til

anden kortfristet gæld. Der er tilsvarende foretaget rettelser i sammenligningsår hvor relevant.

2015

2016

546,4

11,8

122,4

680,7

8,2

8,7

17,0

66,5

100,4

104,8

885,9

212,6

117,1

679,7

388,1

1.067,9

1.397,6

2.283,4

478,3

9,9

129,4

617,5

8,3

9,0

18,7

63,4

99,4

105,2

822,1

242,8

117,0

851,1

1.210,9

2.033,0

Udviklingen mellem 2015 og 2016 viser en stigning i tilgodehavender. Dette vedrører primært en stigning

i tilgodehavende moms under den statslige momsrefusionsordning samt en stigning under andre

tilgodehavender vedrørende afregninger inden for ministeriet.

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

Tabel 8.b Passiver

Note Passiver (mio. kr.)

Egenkapital

Reguleret egenkapital

Opskrivninger

Reserveret egenkapital

Bortfald

Udbytte til staten

Overført overskud

Egenkapital i alt

Hensatte forpligtelser

Langfristede gældsposter

FF4 Langfristet gæld

Donationer

Prioritetsgæld

Anden langfristet gæld

Langfristede gældsforpligtelser i alt

Kortfristede gældsposter

Leverandører af varer og tjenesteydelser

Anden kortfristet gæld

Skyldige feriepenge

Igangværende arbejder for fremmed regning

Periodeafgrænsningsposter

Kortfristet gæld i alt

Gæld i alt

Passiver i alt

Note 7: Eventualforpligtelser

NB: Af hensyn til præsentationen i årsrapporten for 2016 er tilgodehavender vedrørende forudbetalt arbejde på i alt 84,3 mio. kr. flyttet fra den bogførte registrering

under anden kortfristet gæld til periodeafgrænsningsposter under omsætningsaktiver. Modsatrettet er skyldige forpligtelser ved rejseafregninger på i alt 0,6 mio. kr. i

2016 flyttet fra tilgodehavender til anden kortfristet gæld, ligesom skyldigt beløb på 38,4 mio. kr. under FF7 Finansieringskontoen i 2016 er flyttet til anden

kortfristet gæld. Der er tilsvarende foretaget rettelser i sammenligningsår hvor relevant.

2015

-104,8

-116,8

-221,6

-226,3

2016

-105,2

-152,8

-258,0

-160,7

-964,9

-688,4

-328,7

-104,7

-432,9

-4,4

-870,7

-1.835,6

-2.283,4

-334,5

-143,5

-447,7

-925,8

-1.614,3

-2.033,0

Af væsentlige bemærkninger til bevægelserne mellem 2015 og 2016 er, at faldet fra 2015 til 2016 i den

langfristede gæld under finansieringskonto FF4 primært skyldes nedskrivningen af EFI ultimo 2015. Det

bemærkes desuden, at faldet under kontoen for igangværende arbejder for fremmed regning skyldes, at

modtagne midler fra kompetencefonden i 2016 er registreret under anden kortfristet gæld.

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

3.4. Egenkapitalforklaring

Af tabel 9 fremgår forklaring på SKATs egenkapital.

Tabel 9: Egenkapitalforklaring

2015

Egenkapital primo R-året (mio. kr.)

Reguleret egenkapital primo

+Ændring i reguleret egenkapital

Reguleret egenkapital ultimo

Opskrivninger primo

+Ændring i opskrivninger

Opskrivninger

Reserveret egenkapital primo

+Ændring i reserveret egenkapital

Reserveret egenkapital ultimo

Overført overskud primo

+Primoregulering/flytning mellem bogføringskredse

+Regulering af det overførte overskud

+Overført fra årets resultat

-Bortfald

-Udbytte til staten

+overførsel af reserveret bevilling

Overført overskud ultimo

Egenkapital ultimo R-året

-303,9

187,2

-116,8

-221,6

-116,8

1,0

- 35,2

-1,8

-152,8

-258,0

-408,7

-104,8

2016

-221,6

-104,8

-0,4

-105,2

SKATs egenkapital udgør ultimo 2016 godt 258,0 mio. kr., hvoraf 152,8 mio. kr. er overført overskud.

Det overførte overskud er i 2016 forøget med 36,0 mio. kr., hvoraf årets resultat udgør 35,2 mio. kr.,

mens overført underskud samt reserveret bevilling fra det tidligere Ministerium for By, Bolig og

Landdistrikter samlet udgør 0,8 mio. kr.

3.5. Likviditet og låneramme

Af tabel 10 fremgår udnyttelsesgraden af lånerammen.

Tabel 10: Udnyttelse af låneramme

Udnyttelse af låneramme (mio. kr.)

Sum af immaterielle og materielle anlægsaktiver 31.12.2016

Låneramme

Udnyttelsesgrad i pct.

2016

716,8

1.043,9

68,7

3.6. Opfølgning på lønsumsloft

Af tabel 11 fremgår en opgørelse af forbrug af lønsumsloft opgjort på de hovedkonti, som hører under

SKAT.

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

Tabel 11: Opfølgning på lønsumsloft

(mio. kr.)

Lønsumsloft FL

Lønsumsloft inkl. TB/Aktstykker

Lønsumsloft inkl. administrationsbidrag

Lønsumsforbrug

Difference

Akkumuleret opsparing ultimo 2015

Akkumuleret opsparing ultimo 2016

2016

3.002,2

2.960,5

2.963,0

2.984,6

-21,5

422,0

404,4

Lønsumsloft inklusiv administrationsbidrag er opgjort på baggrund af lønsumsloft inkl. TB/Aktstykker

samt modtaget bidrag for administration af reservationsbevillingerne § 09.21.10. Delvis kompensation

for købsmoms for almennyttige foreninger samt § 09.21.20. Fordeling af midler i stedet for udlodning

fra spillehaller. Den overførte lønsum udgør 2/3 af det samlede administrationsbidrag.

3.7 Bevillingsregnskabet

Bevillingsregnskabet fremgår af tabel 12 indeholdende indtægter og udgifter på hovedkontoniveau som

opgjort ved bevillingsafregningen for SKAT.

Tabel 12: Bevillingsregnskab

Hoved-

konto

09.21.01.

09.11.61.

09.21.03.

09.21.05.

09.21.10.

09.21.20.

09.21.79

09.22.15.

09.22.21.

09.22.25.

Navn

SKAT

Renter

Gebyrer, retsafgifter mv.

Godtgørelser mv.

Delvis kompensation for

købsmoms for almennyttige

foreninger

Fordeling af midler i stedet

for udlodning fra spillehaller

Reserver og budgetregulering

Personlige fordringer

Overtagne

studielånsfordringer

Forsøgsordning for socialt

udsatte grupper

Bevillingstype

Drift

Anden

Lovbunden

Reservation

Anden

Lovbunden

Reservation

(Mio. kr.)

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Udgifter

Indtægter

Bevilling

4.901,6

-95,8

-3,8

-1.029,5

188,4

160,9

80,5

0,1

-305,0

47,0

-79,3

Regnskab

4.823,0

-52,5

-2,7

-968,3

115,2

154,9

78,5

0,0

-204,7

5,7

-12,2

Afvigelse

78,6

43,3

1,1

61,2

73,2

6,0

2,0

0,1

100,3

41,3

67,1

Videreførelse

ultimo

152,8

14,7

2,0

30,0

For forklaring på afvigelse mellem bevilling og regnskab for driftsbevillingen henvises til årsrapportens

øvrige afsnit. De regnskabsmæssige forklaringer på afvigelser på øvrige bevillinger indgår i det følgende.

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

Hovedkonto 09.11.61. Renter

For så vidt angår

underkonto 09.11.61.30 Renteindtægter og udbytter,

indeholder kontoen en mindreindtægt på

1,1 mio. kr. svarende til 29 pct. af bevillingen. Årsagen til mindreindtægten skyldes primært lukningen af

EFI i 2015. Kontoen budgetteres på hoved- og underkontoniveau af Skatteministeriets departement.

Hovedkonto 09.21.03. Gebyrer, retsafgifter mv.

Kontoen indeholder en mindreindtægt på 61,2 mio. kr. svarende til 6 pct. af bevillingen. Afvigelsen

skyldes primært en mindreindtægt på underkonto

09.11.21.03.10. Bøder, konfiskation, gebyrer

underkonto

09.21.03.50. Gebyrer på inddrivelsesområdet

på 33,2 mio. kr. hhv. 47,5 mio. kr. som følge af stop for al

automatisk inddrivelse via EFI og følgelig manuel håndtering af kravene. Derudover har været en

merindtægt i forhold til bevillingen på underkonto

09.21.03.40. Gebyrer på motorområdet

på 20,2 mio. kr.

grundet flere gebyrer for nummerplader og registrering af ejerskifte af motorkøretøjer, hvilket modvirker

effekten af mindreindtægterne under de øvrige underkonti under hovedkontoen.

Hovedkonto 09.21.05. Godtgørelser mv.

Kontoen indeholder en mindreudgift på 73,2 mio. kr. svarende til 39 pct. af bevillingen. Afvigelsen

skyldes hovedsageligt det forhold, at der er udbetalt omkostningsgodtgørelse i ca. 3.000 færre klagesager

fortrinsvis på ejendomsvurderingsområdet end forudsat i forbindelse med udarbejdelse af finansloven.

Det er især sager vedrørende fradrag for grundforbedringer. Modsat har den gennemsnitlige udbetalte

godtgørelse pr. sag har været ca. 40.100 kr. mod en budgetteret gennemsnitlig godtgørelse pr. sag på

31.400 kr.

Hovedkonto 09.21.10. Delvis kompensation for købsmoms for almennyttige foreninger

Kontoen indeholder en mindreudgift på 6,0 mio. kr. svarende til 4 pct. af bevillingen. Afvigelsen skyldes

et lavere ressourceforbrug ved administration af ordningen end budgetteret på finansloven og følgelig en

lavere overførsel af administrationsbidrag.

Hovedkonto 09.21.20. Fordeling af midler i stedet for udlodning fra spillehaller

Kontoen indeholder en mindreudgift på 2,0 mio. kr. svarende til 2 pct. af bevillingen. Afvigelsen skyldes

et lavere ressourceforbrug ved administration af ordningen end budgetteret på finansloven og følgelig en

lavere overførsel af administrationsbidrag.

Hovedkonto 09.21.79. Reserver og budgetregulering

Kontoen indeholder hverken bevilling eller regnskabstal ultimo året.

Hovedkonto 09.22.15. Personlige fordringer

Kontoen indeholder en samlet mindreindtægt på 100,2 mio. kr. svarende til 33 pct. af bevillingen.

Afvigelsen skyldes primært, at budgetteringen af hovedkontoen er udarbejdet før stop for al automatisk

inddrivelse via EFI og følgelig manuel håndtering af kravene.

Hovedkonto 09.22.21. Overtagne studielånsfordringer

Kontoen indeholder en samlet mindreindtægt på netto 25,8 mio. kr. svarende til 80 pct. af den samlede

bevilling. Forventningen til 2016 var baseret på regnskabet for 2014, og budgetteringen på finansloven

er foretaget før beslutningen om stop for al automatisk inddrivelse via EFI. Udgifterne er således 41,3

mio. kr. lavere, ligesom indtægterne er 67,1 mio. kr. lavere end budgetteret på finansloven for 2016 som

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

følge af, at inddrivelsen af misligholdte studielån mv. i 2016 er baseret på en manuel håndtering af kravene

samt frivillige indbetalinger.

Hovedkonto 09.22.25. Forsøgsordning for socialt udsatte grupper

Kontoen indeholder hverken bevilling eller forbrug. Kontoen opretholdes, da det fortsat er

forventningen, at der skal ske udbetaling til relevante parter som kompensation i medfør af ordningen.

Ordningen har ikke været systemmæssigt understøttet af EFI, hvorfor der ikke har været registreret

udgifter på ordningen i en årrække.

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

4. Bilag

4.1. Noter til resultatopgørelse og balance

I det følgende fremgår note 1 til resultatopgørelsen og efterfølgende noterne 2-7 til balancen. Det

bemærkes, at tabellerne 13 og 14 er baseret på dataudtræk fra det af SKAT anvendte økonomisystem

SAP ERP.

Note 1. Nedskrivninger

Samlet er der i 2016 foretaget nedskrivning for i alt 29,9 mio. kr. I 2016 er foretaget nedskrivning af tre

anlæg relateret til EFI for samlet 14,4 mio. kr. Derudover er foretaget nedskrivning af anlægsværdien på

31 øvrige anlæg for samlet 14,2 mio. kr., da anlæggene er taget i brug i 2014 og 2015, men først er

påbegyndt afskrevet i 2016. Anlæggene er følgelig nedskrevet med de beløb, som burde have været

afskrevet i de pågældende år. Slutteligt er foretaget nedskrivning af et anlæg under udvikling for samlet

0,3 mio. kr., da anlægget ikke alligevel skulle anvendes som følge af ændring i opgaveløsningen.

Sammenlignet med 2015 er de samlede nedskrivninger i 2016 betydeligt lavere, da nedskrivningen af EFI

ultimo 2015 isoleret set medførte en nedskrivning for i alt 206,8 mio. kr.

Note 2. Immaterielle anlægsaktiver

Tabel 13: Immaterielle anlægsaktiver

Erhvervede

koncessioner,

patenter, licenser

mv.

158,3

4,8

24,9

138,2

128,2

0,2

128,4

9,9

6,6

0,2

6,8

(mio. kr.)

Kostpris

Primokorrektioner og flytning ml. bogføringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31. december 2016

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskrivninger 31. december 2016

Regnskabsmæssig værdi pr. 31. december 2016

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

Færdiggjorte

udviklingsprojekter

2.209,8

0,1

162,0

249,5

2.122,5

1.385,7

258,5

1.644,2

478,3

176,6

28,8

205,3

I alt

2.368,1

0,1

166,9

274,4

2.260,7

1.513,9

258,7

1.772,6

488,1

183,1

29,0

212,1

(mio. kr.)

Primo saldo pr. 1. januar 2016

Tilgang

Nedskrivninger

Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter

Kostpris pr. 31. december 2016

Udviklingsprojekter under udførelse

122,4

169,3

0,3

162,0

129,4

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

Note 3. Materielle anlægsaktiver

Tabel 14: Materielle anlægsaktiver

Produktion

sanlæg og

maskiner

Infrastruk-

tur

Transport-

materiel

Grunde,

arealer og

bygninger

Inventar

og it-

udstyr

I alt

(mio. kr.)

Kostpris

Primokorrektioner og flytning ml.

bogføringskredse

Tilgang

Afgang

Kostpris pr. 31. december 2016

Akkumulerede afskrivninger

Akkumulerede nedskrivninger

Akkumulerede af- og nedskrivninger pr. 31.

december 2016

Regnskabsmæssig værdi 31. december 2016

Årets afskrivninger

Årets nedskrivninger

Årets af- og nedskrivninger

30,5

2,3

1,2

31,7

23,3

0,2

23,4

8,3

2,3

51,1

8,0

0,2

58,8

40,1

18,7

6,2

51,3

5,3

4,0

52,5

43,4

0,1

43,5

9,0

4,7

160,8

35,4

12,5

183,7

119,7

0,6

120,3

63,4

37,9

0,6

38,4

293,6

50,9

17,9

326,7

226,5

0,8

227,3

99,4

51,1

0,6

51,6

(mio. kr.)

Primo saldo pr. 1. januar 2016

Tilgang

Nedskrivninger

Overført til færdiggjorte udviklingsprojekter

Kostpris pr. 31. december 2016

Igangværende arbejder for egen regning

Note 4. Sammenlægning af overført overskud og reserveret bevilling

Tabel 15: Sammenlægning af overført overskud og reserveret bevilling

kr.

Beholdning primo 2016

Overførsel af reserveret bevilling

Årets øvrige bevægelser

Beholdning ultimo 2016

Reserveret bevilling

-1.750.000

1.750.000

Overført overskud

-115.846.152

-1.750.000

-35.218.152

-152.814.304

Note 5: Hensatte forpligtelser

SKAT har ultimo 2016 bogført hensatte forpligtelser for samlet 160,7 mio. kr. De hensatte forpligtelser

registreret som lønomkostninger udgøres af 12,8 mio. kr. vedrørende åremålsforpligtelser, 2,6 mio. kr.

vedrørende fratrædelsesgodtgørelser for fratrådte og fritstillede ansatte samt 17,8 mio. kr. vedrørende

engangsvederlag for 2016. For hensatte forpligtelser registreret under den øvrige drift er indregnet 88,4

mio. kr. til retablering af eksisterende lejemål, 15,0 mio. kr. til udbetaling af rådighedsløn frem til 2018

samt 23,7 mio. kr. til yderligere udgifter vedrørende EFI.

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

Note 6: Eventualaktiver

SKAT har i efteråret 2016 foretaget stævning af en leverandør med påstand om tilbagebetaling af 693

mio. kr. som følge af manglerne ved EFI. Der er endnu ikke modtaget svarskrift fra modparten og

modpartens påstand, så størrelsen af et eventuelt modkrav kendes derfor ikke på tidspunktet for

aflæggelse af årsrapporten. Det vurderes, at en endelig afklaring af sagen ikke vil foreligge inden for nær

fremtid. Kammeradvokaten fører sagen på vegne af SKAT.

Note 7: Eventualforpligtelser

Jubilæumsforpligtelse.

SKAT har en retlig forpligtelse til at udbetale jubilæumsgratiale til medarbejdere efter

25, 40 og 50 års ansættelse i staten. Den retlige forpligtelse er pr. 31. december 2016 opgjort til 124,9 mio.

kr. Heraf forventes udbetalt i størrelsesordenen mellem 8,0 mio. kr. og 36,0 mio. kr. til de medarbejdere,

der var ansat pr. 31. december 2016.

Sikkerhedsstillelser.

SKAT stiller sikkerhed for sagsomkostninger i forbindelse med konkursbegæringer og

tilhørende sagsanlæg. Sagerne kan strække sig over flere år, hvorfor en større andel af

sikkerhedsstillelserne vedrører sagskomplekser af ældre dato, der endnu ikke er afsluttet. De samlede

sikkerhedsstillelser pr. 31. december 2016 er opgjort til 64,1 mio. kr. mod 42,9 mio. kr. ultimo 2015. Af

hensyn til sammenligningstallene bemærkes, at sikkerhedsstillelser vedrørende 2011 og før ikke var

medtaget i årsrapporten for 2015.

De økonomiske konsekvenser af sikkerhedsstillelserne er afhængige af, om der er aktiver i konkursboet,

der kan dække omkostningerne ved bobehandlingen. Det har ikke været muligt at vurdere i hvor stor en

andel af konkursbegæringerne, der vil være mulighed for dette. Der er i 2016 udløst sikkerhedsstillelser

for 16,1 mio. kr.

4.2. Indtægtsdækket virksomhed

Af tabel 16 fremgår en oversigt over SKATs indtægtsdækkede virksomhed.

Tabel 16: Indtægtsdækket virksomhed

(mio. kr.)

Hent Selv for finansielle institutioner

Resultat 2013

Resultat 2014

Resultat 2015

Resultat 2016

4.4. Tilskudsfinansierede aktiviteter

SKAT modtager i 2016 alene tilskud til ordningen Ferie i eIndkomst, jf. tabel 19.

Tabel 19. Oversigt over tilskudsfinansierede aktiviteter, mio. kr.

Ordning

Ferie i eIndkomst

I alt

Overført

overskud fra

tidligere år

Årets tilskud

1,2

Årets udgifter

1,2

Årets resultat

Overskud til

videreførelse

4.5. Forelagte investeringer

Af tabel 20 fremgår de afsluttede investeringsprojekter, hvor aktiviteten har været forelagt

Finansudvalget.

Side

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 165: SKATs, Skatteankestyrelsens og Spillemyndighedens årsrapporter for 2016

Tabel 20: Oversigt over afsluttede projekter, (mio. kr.)

Senest

Afsluttede projekter

forelagt

Byggestart

Digital selvangivelse

November

August 2013

Januar 2016

Februar 2017

selskaber (DIAS)

2016

EFI

Maj 2006

Januar 2009

Finansudvalget er orienteret om projektets økonomi ved aktstykke nr. 23 af 1. december 2016.

Finansudvalget er orienteret om projektets økonomi ved fortroligt aktstykke E af 2. december 2015.

Forventet

afslutning ved

byggestart

Faktisk

afslutnings-

tidspunkt

Godkendt

budgetteret

totaludgift

184,1

Faktisk

totaludgift

161,1

Digital selvangivelse selskaber (DIAS).

Finansudvalget gav ved Akt I af 10. januar 2013 tilslutning til at igangsætte udviklingen af et it-system

omfattende digital selvangivelse, et digitalt underskudsregister og et automatisk forslag til

underskudsberegning. Formålet med systemet var at løfte kvaliteten af den digitale kommunikation på

selskabsbeskatningsområdet og bidrage til effektivisering og digitalisering af sagsbehandlingen, så der i

højere grad kunne skabes overblik over selskabernes fremførte underskud, og den skattemæssige

anvendelse af disse.

Af tabel 21 fremgår en oversigt over igangværende projekter, som har været forelagt Finansudvalget.

Tabel 21: Oversigt over igangværende projekter (mio. kr.)

Starttidspunkt

Forventet

afslutning ved

projektstart

Årets udgift

Nuværende

forventet afslutning

Mio.kr.

I alt

Forventet

totaludgift

Mio.kr.

I alt

Modernisering eKapital

NemVirksomhed

Finansudvalget

Januar 2015

Marts 2017

3,9 34,0 37,9 27,3 67,9 95,2

4,6

8,0 12,6 18,3 24,9 43,2

Marts 2016

Ultimo 2016

August 2017

er orienteret om projektets økonomi ved aktstykke nr. 74 af 16. marts 2016.

Alle beløb er i årets priser

Det bemærkes, at projektet vedrørende NemVirksomhed ikke har været forelagt Finansudvalget.

Projektet fremgår af tabellen, da

SKAT i forbindelse med Vækstplan ’14

har afgivet løfter om projektet.

Afslutningstidspunkt er med forbehold, idet projektet har været i bero i et par måneder i 2016.

Side