SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Reviderede grund- og nærhedsnotat, høringsskema samt høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag, KOM (2016) 0685 af 25. oktober 2016 (CCTB)

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 159
Offentligt

7. december 2016

SUHB

DI-2016-13952

Skatteministeriet

Nicolai Eigtveds Gade 28

1402 København K

Sendes pr. e-mail:

[email protected]; [email protected]

cc [email protected]

Høringssvar - Forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrund-

lag, KOM(2016)685, og Rådets direktiv om et fælles konsolideret selskabs-

skattegrundlag, KOM(2016)683, Skatteministeriets j.nr. 16-1692514

Generelle bemærkninger

Virksomhederne opererer mere og mere internationalt. Udviklingen er drevet af forret-

ning, ikke landenes forskellige skatteregler, der snarere opleves som en hindring, som

ikke er fulgt med udviklingen.

Virksomhederne bruger meget betydelige ressourcer på at sikre overholdelse af kompli-

ceret lovgivning. Erhvervsministeriet har opgjort, at de rent administrative byrder for

regnskab og bogføring samt skatter og afgifter løb op i 14 mia. kr. for danske virksomhe-

der i 2014.

Selv om der i mange lande pågår nationale bestræbelser på at skabe enklere regler, er

den overordnede tendens at landene vedtager stadigt mere komplicerede nationale skat-

teregler suppleret af komplekse værnsregler rettet mod grænseoverskridende dispositio-

ner og på det senest desuden nationale varianter af generelle anti-misbrugsregler.

For alle andre end de allerstørste multinationale virksomheder kan de komplicerede reg-

ler være nærmest uoverkommelige og i høj grad stå i vejen for virksomhedernes vækst på

tværs af landegrænser.

DI ser på den baggrund et betydeligt potentiale i vedtagelsen af fælles selskabsskattereg-

ler i EU om opgørelsen af den skattepligtige indkomst (CCTB) samt om konsolidering af

koncerners indkomst indenfor EU (CCCTB).

DI er overordnet enig i EU Kommissionens betragtninger om, at de omhandlede forslag

kan bidrage til at et mere velfungerende indre marked for virksomhederne; at de kan

fremme vækst, beskæftigelse og investeringer i EU og desuden kan bidrage til selskabs-

skatteregler i EU, som er mere robuste overfor utilsigtet aggressiv skatteplanlægning.

Fra et dansk perspektiv kan det desuden være en fordel, at der med forslagene skabes

*SAG*

*SAGDI-2016-13952*

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 159: Reviderede grund- og nærhedsnotat, høringsskema samt høringssvar vedrørende Europa-Kommissionens forslag til Rådets direktiv om et fælles selskabsskattegrundlag, KOM (2016) 0685 af 25. oktober 2016 (CCTB)

øget transparens om landenes reelle skattegrundlag.

Det er DI’s opfattelse, at vedtagelse af EU-Kommissionens forslag må forventes generelt

at styrke tilliden til skattesystemet i EU-landene.

Da EU-Kommissionen oprindeligt præsenterede forslag om CCCTB i 2011, lagde DI vægt

på, at det var frivilligt for alle virksomheder, om de ville anvende reglerne eller holde fast

i de hidtidige nationale regler. Desuden lagde DI vægt på, at forslaget omfattede konso-

lidering (herunder samlet one-stop-shop selvangivelse) og fri fastsættelse af de nationale

skattesatser.

Kommissionens aktuelle forslag er på en række punkter justeret i forhold til dette oprin-

delige forslag, herunder ved at indeholde en række nye værnsregler og ikke længere lade

anvendelse af reglerne være frivillig for koncerner med en omsætning over 750 mio. eu-

ro. DI havde gerne været disse stramninger foruden, men accepterer at de kan være nød-

vendige for at opnå landenes vedtagelse af reglerne.

Det er afgørende for DI, at landene efter de aktuelle forslag bevarer retten til selv at fast-

sætte skattesatsen for den skattepligtige CCTB/CCCTB-indkomst. Det er væsentligt både

for virksomhederne og landene, at den nationale skattesats kan afspejle virksomheder-

nes øvrige vilkår i det enkelte land. Uden denne ret til selv at fastsætte skattesatsen risi-

kerer Danmark, at virksomheder i højere grad etablerer sig i større lande på grund af de

forretningsmæssige fordele, det kan medføre.

Landenes ret til at fastsætte egen skattesats for CCTB/CCCTB-indkomsten giver ligele-

des landene mulighed for at sikre sig, at deres skattevilkår er konkurrencedygtige med

lande uden for EU.

Hvis det måtte vise sig, at en marginal del af selskabsskatteprovenuet skulle gå tabt eller

gå til andre EU-lande som følge af forslagene, fører dette ikke nødvendigvis til mindre

skattebetaling i Danmark. Virksomheder genererer også skatteprovenu i form af medar-

bejdernes indkomstskat, energiafgift, vægtafgift, lønsumsafgift og ejendomsskatter. Det

samlede skatteprovenu, der fulgte af aktiviteten i det private danske erhvervsliv i 2014,

kan opgøres til omkring 480 mia. kr., hvoraf selskabsskatten kun udgjorde omkring en

tiendedel.

Forslaget om fælles materielle selskabsskatteregler (CCTB)

Skatteministeriet foreslår i grund- og nærhedsnotatet af 9. november 2016 vedrørende

CCTB, at Danmark kan arbejde for, at værnsreglerne i forslaget kan ændres til mini-

mumsregler, således at landene hver især frit kan vedtage mere omfattende regler. Dette

vil efter DI’s opfattelse dramatisk gå imod formålet med forslaget om at vedtage ens reg-

ler i EU-landene og derved opnå administrative fordele for virksomhederne og landenes

skatteadministrationer. Desuden vil forslaget i grund- og nærhedsnotatet om at arbejde

for minimumsregler gå imod intentionerne i regeringens politik om ikke at overimple-

mentere EU-regler.

Det bemærkes hertil desuden, at selv om EU-forslaget på enkelte punkter ikke går så

langt som de bestående danske værnsregler, går forslaget til gengæld længere på andre

punkter, eksempelvis switch over-klausulen i artikel 53, som supplerer CFC-reglerne i

artikel 59-60.

Fordelene for virksomhederne ved CCTB-forslaget er i forvejen begrænsede ved, at der

uden konsolidering (CCCTB) fortsat vil påhvile virksomhederne betydelige administrati-

ve byrder blandt andet med at udarbejde transfer pricing-dokumentation vedrørende al

handel mellem koncernforbundne selskaber i EU.

Forslaget omfatter ikke regler om sambeskatning. DI har fået oplyst, at EU-

Kommissionens juridiske tjeneste har taget stilling til, at det med forslaget ikke er tilsig-

tet at begrænse mulighederne for sambeskatning. DI skal opfordre til, at Danmark ar-

bejder for, at dette direkte fremgår af reglerne.

Som det fremgår af grund- og nærhedsnotatet s. 7ff er selskabsskattereglerne i forslaget

på nogle punkter mere restriktive end de nuværende danske og på andre punkter mindre

restriktive.

Definitionen af låneomkostninger i artikel 4(11) henviser til ”finansiering som defineret i

national lovgivning”. Det bør tilstræbes at opnå en entydig definition i direktivet. En

henvisning til national lovgivning kan medføre forskellig anvendelse af reglerne i de en-

kelte lande, eksempelvis i forhold til rentebegrænsning i artikel 13.

Virksomhederne vil have betydelige administrative omkostninger ved omstilling til helt

nye selskabsskatteregler. Det er væsentligt at det sikres, at indtræden i beskatning efter

reglerne i CCTB-forslaget i sig selv efter de hidtidige regler i mindst muligt omfang udlø-

ser beskatning eller fortabelse af skattepositioner, jf. forslagets artikel 43-55.

Forslaget kan som følge af ens regler reducerer omfanget af dobbeltbeskatning, dobbelt

ikke-beskatning og de relaterede skattvister mellem EU-landene.

DI vurderer, især henset til fordelene ved ens regler i EU-landene, at CCTB-forslaget

samlet set vil være til gavn for erhvervslivet og for Danmark, og at regeringen derfor bør

arbejde for vedtagelse af forslaget.

DI noterer sig, at Skatteministeriet i grund- og nærhedsnotatet vurderer, at forslaget

umiddelbart vil medføre en væsentlig smallere og mindre robust selskabsskattebase.

Dermed vil den danske CCTB-sats skulle være højere end den ordinære danske selskabs-

skattesats (på selskaber ikke omfatte af CCTB), hvis Danmark skal fastholde det nuvæ-

rende samlede selskabsskatteprovenu.

DI ønsker i den forbindelse at fremhæve, at Velfærds-, Skatte- og Produktivitetskommis-

sionen alle har understreget, at selskabsskatten er særligt væksthæmmende. I lyset af

dette, vil det være yderst skadeligt for dansk økonomi og regeringens vækstmål, hvis det

danske selskabsskattesystem ikke er konkurrencedygtigt. Når og hvis direktivet skal im-

plementeres i dansk lovgivning, bør regeringen således ikke alene fokusere på provenu-

neutralitet; men i mindst lige så høj grad på, at de investeringsvilkår som tilbydes CCTB-

omfattede selskaber i Danmark kan måle sig med vilkårene i de øvrige EU-lande.

Forslaget om EU-konsolidering (CCCTB)

Forslaget om konsolidering (CCCTB) vil medføre meget betydelige administrative forde-

le såvel for virksomhederne som for landenes skatteadministrationer og frigøre betydeli-

ge ressourcer, der hidtil er anvendt vedrørende transfer pricing-dokumentation og andre

koncerninterne dispositioner, herunder omstruktureringer.

Forslaget vil også i vidt omfang medføre, at der ikke opstår tilfælde af dobbeltbeskatning

af de omfattede selskaber inden for EU og deraf følgende tvister mellem landene. Inden-

for EU vil omfanget af dobbeltbeskatning, dobbelt ikke-beskatning og de relaterede skat-

tvister mellem EU-landene blive reduceret væsentligt.

CCCTB-forslaget kan medføre et skattesystem, der er så velfungerende administrativt, at

europæiske lande og virksomheder opnår en konkurrencemæssig fordel sammenlignet

med andre regioner verden.

Fordelingsmekanismen efter forslagets artikel 28 er central for landenes andel af skatte-

provenu og har tilsvarende betydning for virksomhederne i forhold til, hvilket lands

skattesats indkomsten pålægges. Det er en radikal ændring, at fordele beskatnings-

grundlaget efter omsætning, løn/ansatte og materielle aktiver.

Immaterielle og finansielle aktiver indgår ikke i fordelingsmekanismen ”på grund af de-

res ustadige art og risikoen for omgåelse af systemet”. DI anerkender bevæggrundene,

men finder det alligevel problematisk og unødvendigt at udelukke disse elementer fra at

indgå på linje med materielle aktiver henset til, hvor stor betydning især immaterielle

aktiver i dag har for mange virksomheder. For de største multinationale koncerner er

materielle aktiver næppe mindre ”ustadige” end koncernens immaterielle og finansielle

aktiver. Fornuftige regler og kontrolforanstaltninger bør kunne imødegå utilsigtet skat-

teplanlægning ved placering af immaterielle og finansielle aktiver.

DI noterer sig, at forslaget ifølge grund- og nærhedsnotatet af 9. november 2016 vedrø-

rende CCCTB vil medføre en så betydelig omlægning af beskatningen, at en afklaring af

den provenumæssige effekt af forslaget vil kræve en nærmere analyse. Skatteministeriet

anfører også, at der ikke er muligt entydigt at afgøre, om indførelsen af CCCTB vil styrke

eller svække investeringsniveauet i Danmark.

DI bemærker, at effekterne af at have en ikke konkurrencedygtig selskabsskattesats kan

blive markant anderledes end i dag. Det følger naturligt af, at beskatningsretten (til den

del af koncernoverskuddet, der skabes i EU) flyttes fra de(t) land(e), hvori overskuddet

er skabt, til de lande, hvori virksomheden har hovedparten af sine (fysiske) aktiver, (løn-

tunge) ansatte samt omsætning. De endelige konsekvenser heraf er det på forhånd me-

get vanskeligt at afgøre med blot nogenlunde sikkerhed. Det er derfor afgørende, at lan-

dene efter forslaget bevarer retten til selv at fastsætte skattesatsen for deres andel af den

skattepligtige CCCTB-indkomst, jf. artikel 45.

DI vurderer umiddelbart, at forslaget samlet set vil være til gavn for erhvervslivet og for

Danmark, og at regeringen derfor bør arbejde for vedtagelse af forslaget.

Med venlig hilsen

Sune Hein Bertelsen

Chefkonsulent, advokat