Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 15
Offentligt
1677259_0001.png
UDVALGSSEKRETARIATET
NOTAT TIL PRÆSIDIET
OM HØRINGSFRISTER I FOLKETINGSÅRET 2015-16
12. oktober 2016
Sammenfatning:
Notatet beskriver resultatet af Folketingets Administrations
undersøgelse af høringsperioder for lovforslag i folketingsåret
2015-16. Undersøgelsen omfatter 174 lovforslag fremsat af
regeringen.
Undersøgelsen viser, at
• 7,5 pct. af lovforslagene havde en høringsperiode på
højst 7 dage
• 7,5 pct. af lovforslagene havde en høringsperiode på 8-
14 dage
• 7,5 pct. af lovforslagene havde en høringsperiode på 15-
21 dage
• 14,9 pct. af lovforslagene havde en høringsperiode på
22-27 dage
• 62,6 pct. havde en høringsperiode på 28 dage eller
derover.
Over 1/3 af regeringslovforslagene, som er behandlet af
Folketinget i 2015-16, overholder dermed ikke Udvalget for
Forretningsordenens anbefaling om en høringsfrist på mindst 4
uger.
Der er tale om en positiv udvikling set i forhold til en lignende -
men dog ikke helt sammenlignelig - undersøgelse, som
Folketingets Administration foretog for en periode i folketingsåret
2010-11.
Sidst i notatet omtales undersøgelser foretaget af Dansk
Erhverv henholdsvis Advokatsamfundet.
Baggrund
Præsidiet drøftede den 27. januar 2016 en undersøgelse
foretaget af Folketingets Administration af høringsperiodens
Ref. 13-000609-22
1/13
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Notater om parlamentariske problemstillinger
længde for lovforslag fremsat af regeringen i perioden fra starten
af folketingsåret 2015-16 i oktober til december 2015.
Undersøgelsen var foretaget efter ønske af Folketingets
formand og foranlediget af presseomtale i december 2015 om
høringsfrister for lovforslag.
På Præsidiemødet blev det bl.a. besluttet, at Folketingets
Administration ved folketingsårets afslutning skulle lave en ny
undersøgelse omfattende alle regeringslovforslag fremsat i
folketingsåret 2015-16.
Det fremgår af Justitsministeriets Vejledning om Lovkvalitet (2005), at
høringsfristen må afpasses efter de nærmere omstændigheder, men bør
være så lang, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et
fyldestgørende svar.
Udvalget for Forretningsordenen understreger i udvalgets beretning nr. 4 af 9.
maj 2007 vigtigheden af, at de hørte parter har mulighed for at udarbejde et
fyldestgørende svar, og kan støtte, at ministerierne tilstræber frister på – som
tommelfingerregel – ikke under 4 uger.
Resultatet af Folketingets Administrations undersøgelse af
høringsfrister for lovforslag i folketingsåret 2015-16
a. Lovforslag, der indgår i undersøgelsen
I folketingsåret 2015-16 er fremsat 191 lovforslag. Heraf er 183
lovforslag fremsat af regeringen, og 8 lovforslag er fremsat af
medlemmer af Folketinget. Undersøgelsen vedrører kun
regeringsforslag.
Ud af de 183 regeringsforslag er 7 lovforslag ikke sendt i høring
L 1 (om forslag til finanslov), L 104 (hasteforslag om forslag til
lov om tillægsbevilling), L 36, L 109 og L 175 (om indfødsret), L
62 (om håndtering af flygtninge og migrationssituationen) og L
185 (hasteforslag om ophævelse af støtteordning for
solcelleanlæg). Disse 7 lovforslag indgår derfor ikke i
undersøgelsen. Ligeledes indgår L 2 og L 3 (om fastsættelse af
udgiftsloft) ikke i undersøgelsen, da disse forslag vurderes at
være atypiske, da de blev sendt i høring i meget begrænset
kreds, og der i øvrigt på grund af folketingsvalget var tale om et
atypisk år.
Undersøgelsen omfatter dermed 174 lovforslag fremsat af
regeringen, som har været sendt i høring.
2/13
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Notater om parlamentariske problemstillinger
b. Resultatet af undersøgelsen
Hovedresultatet af undersøgelsen er følgende:
• 13 lovforslag havde en høringsperiode på højst 7 dage
(7,5 pct.)
• 13 lovforslag havde en høringsperiode på 8-14 dage
(7,5 pct.)
• 13 lovforslag havde en høringsperiode på 15-21 dage
(7,5 pct.)
• 26 lovforslag havde en høringsperiode på 22-27 dage
(14,9 pct.)
• 109 lovforslag havde en høringsperiode på 28 dage eller
mere (62,6 pct.)
Der henvises til bilag 1, hvor lovforslagene er fordelt på
ministerområder efter høringsperiodernes længde.
c.
Forslagene med en høringsperiode på højst 7 dage
Af de 13 lovforslag med en høringsperiode på højst 7 dage
havde 6 forslag en høringsperiode på 7 dage, 4 forslag en
høringsperiode på 6 dage, 2 forslag en høringsperiode på 5
dage og 1 forslag en høringsperiode på 2 dage.
• 5 lovforslag var relateret til finanslovsaftalerne 2016 (L
66, L 67, L 69, L 70 og L 71).
• 1 lovforslag (L 51) var en genfremsættelse af et
lovforslag fremsat af ministeren for by, bolig og
landdistrikter før folketingsvalget, som var sendt i høring
i 6 dage. Lovforslaget blev ikke sendt i en ny høring.
• 2 forslag var baseret på politiske aftaler: L 49 baserede
sig på en politisk aftale af 2. oktober 2015 og L 180 på
en politisk aftale af marts 2016.
• 3 lovforslag var begrundet i regeringens ønske om
hastebehandling L 74 og L 75 (om asylpakken) og L 185
(om ophævelse af støtteordning til solcelleanlæg).
• 1 lovforslag var en udmøntning af trepartsaftalen L 188.
• 1 lovforslag havde sammenhæng med en EU-dom fra
april 2016, som fik betydning for toårsfristen og
integrationsvurderingen ved familiesammenføring L 191.
d. Forslagene med høringsperiode på mellem 8-14 dage
Af de 13 lovforslag med en høringsperiode på 8-14 dage havde
5 forslag en høringsperiode på 14 dage, 4 forslag en
høringsperiode på 13 dage, 1 forslag en høringsperiode på 11
dage og 3 forslag en høringsperiode på 10 dage. Der ses ikke
umiddelbart for alle 13 lovforslag at være en forklaring på den
korte høringsperiode.
3/13
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Notater om parlamentariske problemstillinger
Der kan dog nævnes følgende:
• 1 forslag med en høringsperiode på 10 dage var
begrundet i et ønske om hurtig fremsættelse for
udbetaling hurtigst muligt til støtteberettigede værker (L
11)
• 1 forslag med en høringsperiode på 14 dage blev sendt i
høring samtidig med fremsættelsen for at undgå
”hamstring” (L 30)
• 1 forslag med en høringsperiode på 13 dage havde
baggrund i en aftale af 15. oktober 2015 og skulle træde
i kraft den 1. januar 2016 (L 60)
• 1 forslag med en høringsperiode på 10 dage var en
udmøntning af trepartsaftalen (L 189).
Den aktuelle undersøgelse sammenholdt med undersøgelsen i
folketingsåret 2010-11
Folketingets Administration foretog i 2011 en lignende
undersøgelse af høringsperiodens længde for lovforslag fremsat
i perioden fra folketingsåret 2010-11’s start i oktober frem til og
med uge 9 i 2011.
Den aktuelle undersøgelse og undersøgelsen fra 2011 er ikke
fuldt sammenlignelige og adskiller sig på følgende punkter:
Der er forskel i længden af en af høringsperioderne. I
den aktuelle undersøgelse er den sidste periode angivet
til lovforslag, som har været i høring i 28 dage eller
derover, hvorimod 2011 undersøgelsens sidste periode
var 29 dage og derover.
Undersøgelsen fra 2010-11 vedrørte en kortere periode
og et mindre antal lovforslag end den aktuelle
undersøgelse.
Det er derfor ikke retvisende at lave en egentlig sammenligning
mellem de to undersøgelser.
Det kan dog nævnes, at undersøgelsen fra 2010-11 viste, at
14,7 pct. af lovforslagene var i høring i højst 7 dage og 19,3 pct.
i 8-14 dage. Den aktuelle viser, at 7,5 pct. var i høring i højst 7
dage og 7,5 pct. i 8-14 dage.
I undersøgelsen fra 2010-11 var 34 pct. af lovforslagene i høring
i højst 14 dage, og 66 pct. var i høring i mere end 14 dage. 44
pct. var i høring i 22 dage eller mere. Den aktuelle undersøgelse
viser, at 15 pct. af lovforslagene var i høring i højst 14 dage, og
4/13
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Notater om parlamentariske problemstillinger
at 85 pct. var i høring i mere end 14 dage. 77,5 pct. var i høring i
22 dage eller mere.
Der er således med de nævnte forbehold tale om en positiv
udvikling i forhold til undersøgelsen foretaget i folketingsåret
2010- 2011.
5/13
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Notater om parlamentariske problemstillinger
1677259_0006.png
Oversigt over høringsfristernes længde i Folketingets
Administrations undersøgelse i 2010-11 og i 2015-16.
6/13
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Notater om parlamentariske problemstillinger
Dansk Erhvervs og Advokatsamfundet undersøgelser af høringsfrister
m.m.
Politiken bragte den 18. december 2015 artiklen: ”Ministre skal
lytte lidt længere tid” og en undersøgelse fra Dansk Erhverv. Det
fremgår af artiklen, at Dansk Erhvervs undersøgelse viser, at 46
pct. af de høringer, som Dansk Erhverv har deltaget i i 2015 var
under 20 arbejdsdage. Dansk Erhverv har endvidere fortaget en
større undersøgelse omfattende en række lovforslag i perioden
2004 – 2016, som har været omtalt i Mandag Morgen 13. juni
2016: ”Den danske lovmaskine trænger til et eftersyn”. Artiklen
peger på 3 punkter, hvor høringsinstitutionen (ifølge artiklen) er
truet: Meget korte høringsfrister, utilstrækkelig information i
høringsmaterialet, og at langt de fleste høringssvar bliver afvist.
Dansk Erhvervs undersøgelser kan ikke direkte sammenlignes
eller sammenholdes med Folketingets Administrations
undersøgelse.
Advokatsamfundet har foretaget en undersøgelse af
høringsfristerne for lovforslag i folketingsåret 2015-2016.
Folketingets Administrations undersøgelse og
Advokatsamfundets undersøgelse når ikke til fuldstændig
samme resultater, hvilket skyldes, at forudsætningerne for de to
undersøgelser ikke er helt ens. Både Advokatsamfundets og
Folketingets Administrations undersøgelser når dog frem til, at
over 1/3 af regeringslovforslagene, som er behandlet af
Folketinget i 2015-16, ikke overholder Udvalget for
Forretningsordenens anbefaling om en høringsfrist på mindst 4
uger. Advokatsamfundet har sendt undersøgelsen til
Folketingets formand og samtidig tilkendegivet, at
Advokatsamfundet meget gerne vil i dialog med Folketinget om
mulige initiativer på dette område.
Bilagsoversigt
Bilag 1 Lovforslag fordelt på ministre efter høringsperiodens
længde
Bilag 2 Forudsætninger for Folketingets Administrations
undersøgelse
Bilag 3 Retningsliner for høring over regeringens forslag
7/13
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Notater om parlamentariske problemstillinger
1677259_0008.png
BILAG 1: Lovforslag fordelt på ministre efter høringsperiodens længde
Minister
1-7
dage
8-14
dage
15-21
dage
22-27
dage
28 dage
og
derover
Forslag
sendt i
høring
23
11
14
2
3
17
1
3
9
1
1
1
1
20
4
9
4
Beskæftigelsesministeren
Energi-, forsynings- og
klimaministeren
Erhvervs- og
vækstministeren
Finansministeren
Forsvarsministeren
Justitsministeren
Kulturministeren
Miljø- og
fødevareministeren
Ministeren for børn,
undervisning og
ligestilling
Skatteministeren
Social- og
indenrigsministeren
Sundheds- og
ældreministeren
Transport- og
bygningsministeren
Uddannelses- og
forskningsministeren
Udenrigsministeren
Udlændinge, integrations-
og boligministeren
2
1
1
4
2
4
1
5
1
1
2
8
6
12
1
1
2
2
3
1
1
1
3
5
18
9
9
8
23
13
14
12
5
3
14
2
2
1
1
4
2
3
4
3
4
8/13
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Notater om parlamentariske problemstillinger
1677259_0009.png
I alt
I pct.
13
7,5
13
7,5
13
7,5
26
14,9
109
62,6
174
100
Selve notatet indeholder nærmere oplysninger om lovforslagene
med høringsfrister på højst 7 dage hhv. mellem 8 og 14 dage
9/13
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Notater om parlamentariske problemstillinger
Bilag 2
Forudsætninger for Folketingets Administrations undersøgelse
Målingsperiode
Folketingets Administrations undersøgelse omfatter regeringens
lovforslag, fremsat i folketingsåret 2015-16.
Beregning af høringsperioden
Ved beregning af det antal dage, som et lovudkast har været
sendt i høring, har Folketingets Administration i sin
undersøgelse ikke medregnet datoen for udsendelse af
lovudkastet, men dagen for høringsfristens udløb er medregnet.
Folketingets Administration har ved beregningen anvendt
dateringen i ministeriets høringsbrev og den heri oplyste frist for
indgivelse af høringssvar. Høringsbrevet er primært fundet på
høringsportalen. I enkelte tilfælde i de orienteringsbreve om
høringen, som en minister har oversendt til fagudvalget.
Andre forudsætninger for undersøgelsen
I vise tilfælde er et lovforslag sendt i flere høringer, f.eks. fordi
der efter udsendelse af første lovudkast er indarbejdet et nyt
element i lovudkastet, hvorfor dette nye element er sendt i
særskilt høring. I disse tilfælde er det høringsperioden for den
første primære høring, der indgår i beregningen af
høringsperioden.
I enkelte tilfælde er der ikke sendt et egentligt lovudkast i høring,
idet lovforslaget bygger på en rapport eller betænkning, der har
været sendt i høring, og hvori der indgår et lovudkast. I disse
tilfælde er det udsendelsen af betænkningen/rapporten, der er
indgået i grundlaget for undersøgelse af høringsperioden.
I vise tilfælde er der tale om genfremsættelser, som ikke er
sendt i fornyet høring. I disse tilfælde er anvendt
høringsperioden for det tidligere lovforslag. Det bemærkes, at
disse høringer er foretaget under den før folketingsvalget
siddende regering, og eventuelt af en anden ressortminister.
Disse høringer er dog henført under den minister, som aktuelt er
ressortansvarlig.
I nogle tilfælde er lovforslaget sendt i høring samtidig med
fremsættelsen. Disse høringer indgår også i undersøgelsen.
10/13
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Notater om parlamentariske problemstillinger
I undersøgelsen indgår også lovforslag, som omhandler
grønlandske og færøske forhold og som kan være sendt i høring
efter en anden høringsproces end den traditionelle.
11/13
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Notater om parlamentariske problemstillinger
Bilag 3
Retningslinjer for høring over regeringens lovforslag
Justitsministeriets Vejledning om Lovkvalitet (2005)
Justitsministeriet udgav første gang i år 2000 og senest i 2005
en Vejledning om lovkvalitet. I vejledningen anføres bl.a.
følgende om høring over lovforslag:
”Det er vigtigt at have klarhed over, hvilken indstilling de
myndigheder og organisationer mv., som vil blive berørt at en
lovregulering, har til det påtænkte lovforslag.
Dette er bl.a. væsentligt for det pågældende ministeriums
vurdering af, om lovudkastet ud fra tekniske og
indholdsmæssige synspunkter kan anses for egnet og herunder
forventes at ”holde” i praksis, og for Folketingets bedømmelse
af, om lovforslaget kan anses for rimeligt og hensigtsmæssigt.
Det er også et selvstændigt mål at sikre, at de berørte parter
inddrages i udarbejdelsen af lovgivning, som vedrører deres
forhold.
Bl.a. på denne baggrund bør der foretages høring over
lovudkast – medmindre f.eks. lovforslaget bygger på en
betænkning, der har været i høring, eller tidsmæssige grunde er
til hinder for det.
Høringen bør så vidt muligt gennemføres før fremsættelsen for
Folketinget.
Høringsfristen må afpasses efter de nærmere omstændigheder,
men bør være så lang, at de hørte parter har mulighed for at
udarbejde et fyldestgørende svar. Der bør herved tages hensyn
til, at bl.a. offentlige myndigheder, der høres, kan have behov for
at indhente udtalelser fra underordnede særligt sagkyndige
institutioner mv.
Der rejser sig ofte særlige spørgsmål i forbindelse med høringer
over lovforslag, der knytter sig til finansloven. Udgangspunktet
er, at sådanne forslag så vidt muligt sendes til høring efter de
sædvanlige retningslinjer, jf. ovenfor. Kan dette ikke lade sig
gøre, f.eks. fordi et forslag ønskes behandlet hurtigt med henblik
på ikrafttræden ved årsskiftet, bør høringen foretages samtidig
med fremsættelsen. Der vil i praksis normalt blive tale om en
kort høringsfrist.”
12/13
SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 15: Notater om parlamentariske problemstillinger
Udvalget for Forretningsordenens beretning nr. 4. af 9. maj 2007
I beretning nr. 4 af 9. maj 2007 afgivet af Udvalget for
Forretningsordenen om opfølgning på konferencen om
samspillet mellem Folketing og regering anføres følgende om
høringsprocessen:
Udvalget understreger vigtigheden af, at de hørte parter har mulighed
for at udarbejde et fyldestgørende svar, og kan støtte, at ministerierne
tilstræber frister på – som tommelfingerregel – ikke under 4 uger.”
Spørgsmålet om høringsfrister og overholdelsen af den 4 ugers
høringsperiode, som Udvalget for Forretningsordenen siden
2007 har henstillet til, at ministerierne tilstræber at overholde,
har været drøftet under skiftende regeringer frem til i dag.
Det bemærkes, at der kan være velbegrundede forhold, der gør,
at et lovforslag ikke altid kan sendes i høring i mindst 4 uger.
Forslag, der udspringer af finanslovsaftalerne, vil ofte have en
kortere høringsperiode, idet de fleste af disse forslag typisk først
kan fremsættes i november, når finanslovsaftalerne er forhandlet
på plads, samtidig med at en stor del af disse forslag forventes
færdigbehandlet inden årsskiftet med henblik på ikrafttræden 1.
januar.
Endvidere vil der altid kunne opstå særlige situationer, hvor en regering har
behov for at gennemføre hastelovgivning, for at formålet med lovforslaget ikke
forspildes o.lign.
13/13