SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Dobbeltbeskatningsaftle mellem Danmarks Regering og Republikken Azerbaijans Regering om undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

Skatteudvalget 2016-17
SAU Alm.del Bilag 132
Offentligt

OVERENSKOMST

MELLEM

KONGERIGET DANMARKS REGERING

OG REPUBLIKKEN AZERBAIJANS REGERING

TIL UNDGÅELSE AF DOBBELTBESKATNING OG

FORHINDRING AF SKATTEUNDDRAGELSE

FOR SÅ VIDT ANGÅR INDKOMSTSKATTER

Kongeriget Danmarks Regering og Republikken Azerbaijans Regering, der ønsker at ind-

gå en overenskomst til undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragel-

se, for så vidt angår indkomstskatter,

er blevet enige om følgende:

Artikel 1

PERSONER OMFATTET AF OVERENSKOMSTEN

Denne overenskomst finder anvendelse på personer, der er hjemmehørende i en af eller

begge de kontraherende stater.

Artikel 2

SKATTER OMFATTET AF OVERENSKOMSTEN

1. Denne overenskomst finder anvendelse på indkomstskatter, der pålignes på vegne af

en kontraherende stat eller af dens administrativt-territoriale underafdelinger eller lokale

myndigheder uden hensyn til, hvordan de opkræves.

2. Som indkomstskatter anses alle skatter, der pålignes hele indkomsten eller dele af ind-

komsten, herunder skatter af fortjeneste ved afhændelse af rørlig eller fast ejendom, skat-

ter på det samlede beløb af gage eller lønninger udbetalt af foretagender.

3. De gældende skatter, som overenskomsten finder anvendelse på, er især:

a) I Azerbaijan:

(i) skatten på juridiske personers fortjeneste (the profit tax of legal persons),

(ii) indkomstskatten for fysiske personer (the income tax of individuals),

(hereafter omtalt som “azerbaijanske skatter”).

b) I Danmark:

(i) indkomstskatten til staten,

(ii) den kommunale indkomstskat,

SAU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 132: Dobbeltbeskatningsaftle mellem Danmarks Regering og Republikken Azerbaijans Regering om undgåelse af dobbeltbeskatning og forhindring af skatteunddragelse for så vidt angår indkomstskatter

(herefter omtalt som ”danske skatter”).

4. Overenskomsten finder også anvendelse på skatter af samme eller væsentligt samme

art, der efter datoen for overenskomstens undertegnelse pålignes som tillæg til, eller i ste-

det for de gældende skatter. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal un-

derrette hinanden om væsentlige ændringer, som er foretaget i deres respektive skattelo-

ve.

Artikel 3

ALMINDELIGE DEFINITIONER

1. Medmindre andet fremgår af sammenhængen, har følgende udtryk i denne overens-

komst den betydning, der er angivet nedenfor:

a) udtrykkene ”en kontraherende stat” og ”den anden kontraherende stat” betyder Dan-

mark eller Azerbaijan, alt efter sammenhængen,

b) udtrykket ”Azerbaijan” anvendt i geografisk forstand betyder Republikken Azerbaijans

territorium, herunder den del af det Kaspiske Hav (Sø), der tilhører Republikken Azerbai-

jan, luftrummet over Republikken Azerbaijan, hvor Republikken Azerbaijans suverænitets-

rettigheder og jurisdiktion er gældende for så vidt angår undergrunden, havbunden og na-

turforekomster og ethvert andet område, som er eller senere måtte blive betegnet som

sådan i overensstemmelse med international ret og Republikken Azerbaijans lovgivning.

c) udtrykket ”Danmark” betyder Kongeriget Danmark, herunder ethvert område uden for

Danmarks territorialfarvand, som i overensstemmelse med international ret og ifølge dansk

lovgivning er eller senere måtte blive betegnet som et område, inden for hvilket Danmark

kan udøve suverænitetsrettigheder med hensyn til efterforskning og udnyttelse af naturfo-

rekomster på havbunden eller i dens undergrund og de overliggende vande og med hen-

syn til anden virksomhed med henblik på efterforskning og økonomisk udnyttelse af områ-

det. Udtrykket omfatter ikke Færøerne og Grønland,

d) udtrykket ”person” omfatter en fysisk person, et selskab og enhver anden sammenslut-

ning af personer,

e) udtrykket ”selskab” betyder enhver juridisk person eller enhver sammenslutning, der i

skattemæssig henseende behandles som en juridisk person,

f) udtrykkene ”foretagende i en kontraherende stat” og ”foretagende i den anden kontrahe-

rende stat” betyder henholdsvis et foretagende, som drives af en person, der er hjemme-

hørende i en kontraherende stat, og et foretagende, som drives af en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat,

g) udtrykket ”international trafik” betyder enhver transport med skib eller fly, der anvendes

af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, bortset fra tilfælde, hvor ski-

bet eller flyet udelukkende anvendes mellem steder i den anden kontraherende stat,

h) udtrykket ”statsborger” betyder:

(i) enhver fysisk person, der har indfødsret en kontraherende stat,

(ii) enhver juridisk person, ethvert interessentskab eller enhver sammenslutning, der

består i kraft af den gældende lovgivning i en kontraherende stat,

i) udtrykket ”kompetent myndighed” betyder:

i Azerbaijan: Finansministeriet og Skatteministeriet,

i Danmark: Skatteministeren eller dennes befuldmægtigede stedfortræder.

2. Ved en kontraherende stats anvendelse af overenskomsten til enhver tid skal ethvert

udtryk, som ikke er defineret heri, medmindre andet følger af sammenhængen, tillægges

den betydning, som det har på dette tidspunkt i denne stats lovgivning med henblik på de

skatter, som overenskomsten finder anvendelse på, idet enhver betydning i denne stats

skattelove skal gå forud for den betydning, dette udtryk er tillagt i denne stats andre love.

Artikel 4

SKATTEMÆSSIGT HJEMSTED

1. I denne overenskomst betyder udtrykket ”en person, der er hjemmehørende i en kon-

traherende stat” enhver person som i henhold til lovgivningen i denne stat er skattepligtig

dér på grund af hjemsted, bopæl, ledelsens sæde eller ethvert andet kriterium af lignende

karakter, og omfatter også denne stat og enhver dertil hørende administrativ-territoriel un-

derafdeling eller lokal myndighed. Dette udtryk omfatter dog ikke en person, som er skat-

tepligtig i denne stat udelukkende af indkomst fra kilder i denne stat.

2. En juridisk person, som er etableret i en kontraherende stat efter denne stats lovgivning

med det formål at stille pensioner og andre lignende ydelser til rådighed for fysiske perso-

ner, og som generelt er fritaget for beskatning i denne stat, skal ved anvendelsen af denne

overenskomst anses for at være hjemmehørende i denne kontraherende stat.

3. Hvis en fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge de

kontraherende stater, bestemmes hans status efter følgende regler:

a) Han skal anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han har en fast bolig til

sin rådighed. Hvis han har en fast bolig til sin rådighed i begge stater, skal han anses

for kun at være hjemmehørende i den stat, med hvilken han har de stærkeste personli-

ge og økonomiske forbindelser (midtpunkt for sine livsinteresser).

b) Hvis det ikke kan afgøres, i hvilken stat han har midtpunkt for sine livsinteresser, eller

hvis han ikke har en fast bolig til rådighed i nogen af staterne, skal han anses for kun at

være hjemmehørende i den stat, hvor han sædvanligvis har ophold.

c) Hvis han sædvanligvis har ophold i begge stater, eller hvis han ikke har sådant ophold i

nogen af dem, skal han anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor han er

statsborger.

d) Hvis han er statsborger i begge stater, eller hvis han ikke er statsborger i nogen af dem,

skal de kontraherende staters kompetente myndigheder afgøre spørgsmålet ved gensi-

dig aftale.

4. Hvis en ikke-fysisk person efter bestemmelserne i stykke 1 er hjemmehørende i begge

kontraherende stater, skal den anses for kun at være hjemmehørende i den stat, hvor sæ-

det for den virkelige ledelse findes.

Artikel 5

FAST DRIFTSSTED

1. I denne overenskomst betyder udtrykket ”fast driftssted” et fast forretningssted, gennem

hvilket et foretagendes erhvervsvirksomhed helt eller delvis udøves.

2. Udtrykket ”fast driftssted” omfatter især:

a) et sted, hvorfra et foretagende ledes,

b) en filial,

c) et kontor,

d) en fabrik,

e) et værksted,

f) en installation, en indretning eller et fartøj, eller ethvert andet sted, der anvendes

ved efterforskning af naturforekomster, men kun hvis efterforskningsvirksomheden varer

ved i mere end 30 dage inden for en 12-månedersperiode,

g) en mine, en olie- eller gaskilde, et stenbrud eller ethvert andet sted, hvor naturfore-

komster udvindes.

3. Udtrykket ”fast driftssted” anses også for at omfatte:

a) en byggeplads eller et anlægs- eller monteringsarbejde, men kun hvis bygge-, an-

lægs- eller monteringsarbejdet varer i mere end 12 måneder,

b) et foretagendes levering af tjenesteydelser, herunder konsulentbistand, gennem

ansatte eller andet personale engageret af foretagendet til det pågældende formål,

men kun hvis sådan virksomhed (for det samme projekt eller et projekt forbundet

hermed) i en kontraherende stat varer ved i en periode på 6 måneder inden for en

12-månedersperiode.

4. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel anses udtrykket ”fast driftssted” for

ikke at omfatte:

a) anvendelsen af indretninger udelukkende med henblik på oplagring, udstilling eller ud-

levering af varer tilhørende foretagendet,

b) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på op-

lagring, udstilling eller udlevering,

c) opretholdelsen af et varelager tilhørende foretagendet udelukkende med henblik på for-

arbejdning hos et andet foretagende,

d) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at foretage indkøb

af varer eller indsamle oplysninger for foretagendet,

e) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver

anden virksomhed af forberedende eller afhjælpende karakter for foretagendet,

f) opretholdelsen af et fast forretningssted udelukkende med henblik på at udøve enhver

kombination af de aktiviteter, der er nævnt i litra (a)-(e), forudsat at det faste forretnings-

steds samlede virksomhed, der er et resultat af denne kombination, er af forberedende

eller afhjælpende karakter.

5. Hvis en person, som ikke er en sådan uafhængig repræsentant som omhandlet i stykke

7, handler på et foretagendes vegne, og denne person i en kontraherende stat har og

sædvanligvis udøver en fuldmagt til at indgå aftaler i foretagendets navn, anses dette fore-

tagende uanset bestemmelserne i stykke 1 og 2 for at have et fast driftssted i denne stat

med hensyn til enhver virksomhed, som denne person påtager sig for foretagendet, med-

mindre denne persons virksomhed er begrænset til sådan virksomhed, som er nævnt i

stykke 4, og som, hvis den var udøvet gennem et fast forretningssted, ikke ville gøre dette

faste forretningssted til et fast driftssted i henhold til bestemmelserne i dette stykke.

6. Et forsikringsforetagende, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, anses uan-

set de foregående bestemmelser i denne artikel for at have fast driftssted i den anden kon-

traherende stat, dog ikke for så vidt angår genforsikring, hvis foretagendet opkræver for-

sikringspræmier på denne anden stats område eller forsikrer risici dér gennem en person,

som ikke er en sådan uafhængig repræsentant som omhandlet i stykke 7.

7. Et foretagende anses ikke for at have et fast driftssted i en kontraherende stat, alene

fordi det driver erhvervsvirksomhed i denne stat gennem en mægler, kommissær eller en-

hver anden uafhængig repræsentant, forudsat at sådanne personer handler inden for

rammerne af deres sædvanlige erhvervsvirksomhed.

8. Den omstændighed, at et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kon-

trollerer eller kontrolleres af et selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende

stat, eller som driver erhvervsvirksomhed i denne anden stat (enten gennem et fast drifts-

sted eller på anden måde), medfører ikke i sig selv, at det ene selskab anses for et fast

driftssted for det andet.

Artikel 6

INDKOMST AF FAST EJENDOM

1. Indkomst, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver af

fast ejendom (herunder indkomst fra land- eller skovbrug), der er beliggende i den anden

kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket ”fast ejendom” har samme betydning, som det har i lovgivningen i den kontra-

herende stat, hvor den pågældende ejendom er beliggende. Udtrykket omfatter i alle til-

fælde tilbehør til fast ejendom, besætning og udstyr, der anvendes i land- og skovbrug,

rettigheder på hvilke bestemmelserne i civilretten om fast ejendom finder anvendelse,

brugsret til fast ejendom og retten til variable eller faste betalinger som vederlag for udnyt-

telsen af, eller retten til at udnytte, mineforekomster, kilder og andre naturforekomster,

herunder olie, gas og stenbrud. Skibe og fly anses ikke for fast ejendom.

3. Bestemmelserne i stykke 1 finder anvendelse på indkomst, der hidrører fra direkte brug,

udleje eller benyttelse i enhver form af fast ejendom.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 3 finder også anvendelse på indkomst af fast ejendom,

der tilhører et foretagende, og på indkomst af fast ejendom, som anvendes ved udøvelsen

af frit erhverv.

Artikel 7

FORTJENESTE VED ERHVERVSVIRKSOMHED

1. Fortjeneste, som erhverves af et foretagende i en kontraherende stat, kan kun beskat-

tes i denne stat, medmindre foretagendet driver erhvervsvirksomhed i den anden kontra-

herende stat gennem et dér beliggende fast driftssted. Hvis foretagendet driver førnævnte

erhvervsvirksomhed, kan foretagendets fortjeneste beskattes i den anden stat, men kun

den del deraf, som kan henføres til dette faste driftssted.

2. Hvis et foretagende i en kontraherende stat driver erhvervsvirksomhed i den anden kon-

traherende stat gennem et dér beliggende fast driftssted, skal der, medmindre bestemmel-

serne i stykke 3 medfører andet, i hver kontraherende stat til dette faste driftssted henfø-

res den fortjeneste, som det kunne forventes at opnå, hvis det havde været et frit og uaf-

hængigt foretagende, der var beskæftiget med den samme eller lignende virksomhed på

de samme eller lignende vilkår, og som under fuldstændig frie forhold gjorde forretninger

med det foretagende, hvis faste driftssted det er.

3. Ved ansættelsen af et fast driftssteds fortjeneste fradrages omkostninger, som er af-

holdt for det faste driftssted, herunder generalomkostninger afholdt til ledelse og admini-

stration, hvad enten omkostningerne er afholdt i den stat, hvor det faste driftssted er belig-

gende, eller andetsteds.

4. Hvis det har været sædvane i en kontraherende stat at ansætte den fortjeneste, der kan

henføres til et fast driftssted, på grundlag af en fordeling af foretagendets samlede fortje-

neste mellem dets forskellige afdelinger, kan intet i stykke 2 forhindre denne kontraheren-

de stat i at ansætte den skattepligtige fortjeneste på grundlag af en sådan sædvanemæs-

sig fordeling. Den valgte fordelingsmetode skal dog være sådan, at resultatet bliver i over-

ensstemmelse med de principper, der er fastlagt i denne artikel.

5. Ingen fortjeneste kan henføres til et fast driftssted, blot fordi dette driftssted har foreta-

get indkøb af varer til foretagendet.

6. Ved anvendelsen af de foregående stykker skal den fortjeneste, der henføres til det fa-

ste driftssted, ansættes efter den samme metode år for år, medmindre der er god og fyl-

destgørende grund til at anvende en anden fremgangsmåde.

7. Hvis fortjeneste omfatter indkomst, som er omhandlet særskilt i andre artikler i denne

overenskomst, berøres bestemmelserne i disse artikler ikke af bestemmelserne i denne

artikel.

Artikel 8

FORTJENESTE VED INTERNATIONAL TRAFIK

1. Indkomst eller fortjeneste erhvervet af en person, som er hjemmehørende i en kontrahe-

rende stat, ved drift af skibe eller fly i international trafik, kan kun beskattes i denne stat.

2. Ved anvendelsen af denne artikel skal fortjeneste ved drift af skibe eller fly i internatio-

nal trafik omfatte:

a) fortjeneste ved lejlighedsvis udlejning af skibe eller fly uden besætning (”bareboat”) i

international trafik,

b) fortjeneste fra brug, rådighedsstillelse eller udleje af containere (herunder anhængere

og lignende udstyr til transport af containere),

når sådan virksomhed har nær tilknytning til drift af skibe eller fly i international trafik.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder også anvendelse på fortjeneste ved deltagelse i

en pool, et forretningsfællesskab eller en international driftsorganisation.

4. Hvis foretagender fra forskellige lande er blevet enige om at drive skibe eller fly i inter-

national trafik gennem et forretningskonsortium, finder bestemmelserne i denne artikel kun

anvendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel af konsortiet, som ejes af

et foretagende i en kontraherende stat.

Artikel 9

FORBUNDNE FORETAGENDER

1. Hvis

a) et foretagende i en kontraherende stat direkte eller indirekte deltager i ledelsen af,

kontrollen med eller kapitalen i et foretagende i den anden kontraherende stat, eller

b) de samme personer direkte eller indirekte deltager i ledelsen af, kontrollen med eller

kapitalen i såvel et foretagende i en kontraherende stat som et foretagende i den anden

kontraherende stat,

og der i nogle af disse tilfælde mellem de to foretagender er aftalt eller fastsat vilkår vedrø-

rende deres forretningsmæssige eller finansielle forbindelser, der afviger fra de vilkår, som

ville være blevet aftalt mellem uafhængige foretagender, kan enhver fortjeneste, som, hvis

disse vilkår ikke havde foreligget, ville være tilfaldet dette, medregnes til dette foretagen-

des fortjeneste og beskattes i overensstemmelse hermed.

2. Hvis en kontraherende stat til et foretagendes fortjeneste i denne stat medregner – og i

overensstemmelse hermed beskatter – fortjeneste, som et foretagende i den anden kon-

traherende stat er blevet beskattet af i denne anden stat, og den således medregnede for-

tjeneste er fortjeneste, som ville være tilfaldet foretagendet i den førstnævnte stat, hvis

vilkårene, der er aftalt mellem de to foretagender, havde været de samme, som ville have

været aftalt mellem uafhængige foretagender, skal denne anden stat foretage en passen-

de regulering af det skattebeløb, som er beregnet dér af fortjenesten. Ved fastsættelsen af

sådan regulering skal der tages skyldigt hensyn til de øvrige bestemmelser i denne over-

enskomst, og de kontraherende staters kompetente myndigheder skal om nødvendigt råd-

føre sig med hinanden.

Artikel 10

UDBYTTE

1. Udbytte, som udbetales af et selskab, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, til

en person, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne

anden stat.

2. Sådant udbytte kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvor det selskab, der

udbetaler udbyttet, er hjemmehørende, og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis

den retmæssige ejer af udbyttet er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må

den således pålignede skat ikke overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af udbyttet, hvis den retmæssige ejer er et selskab bortset fra

et interessentskab, der direkte ejer mindst 20 pct. af kapitalen i det selskab, der ud-

betaler udbyttet, og forudsat at der er foretaget en investering på mindst en million

(1.000.000) Euro eller et tilsvarende beløb i enhver anden valuta i kapitalen hos det

selskab, der udbetaler udbyttet.

b) 15 pct. af bruttobeløbet af udbyttet i alle andre tilfælde.

De kontraherende staters kompetente myndigheder skal ved gensidig aftale fastsætte de

nærmere regler for gennemførelse af disse begrænsninger.

Dette stykke berører ikke adgangen til at beskatte selskabet af den fortjeneste, hvoraf ud-

byttet er udbetalt.

3. Udtrykket ”udbytte” som anvendt i denne artikel betyder indkomst af aktier, stifterandele

eller andre rettigheder, som ikke er gældsfordringer, og som giver ret til andel i fortjeneste,

såvel som indkomst af andre selskabsrettigheder, der er undergivet samme skattemæssi-

ge behandling som indkomst fra aktier i henhold til lovgivningen i den stat, hvor det sel-

skab, der foretager udlodningen, er hjemmehørende.

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis udbyttets retmæssige ejer,

der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden

kontraherende stat, hvor det udbyttebetalende selskab er hjemmehørende, gennem et dér

beliggende fast driftssted, eller udøver frit erhverv gennem et dér beliggende fast sted, og

den aktiebesiddelse, som ligger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindel-

se med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald finder bestemmelserne i henholds-

vis artikel 7 og artikel 14 anvendelse.

5. Hvis et selskab, som er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver fortjeneste

eller indkomst fra den anden kontraherende stat, må denne anden stat ikke påligne nogen

skat på udbytte, som udbetales af selskabet, medmindre udbyttet udbetales til en person,

der er hjemmehørende i denne anden stat, eller medmindre den aktiebesiddelse, som lig-

ger til grund for udbetalingen af udbyttet, har direkte forbindelse med et fast driftssted eller

fast sted, der er beliggende i denne anden stat, eller undergive selskabets ikke-udloddede

fortjeneste en skat på selskabets ikke-udloddede fortjeneste, selv om det udbetalte udbyt-

te eller den ikke-udloddede fortjeneste helt eller delvis består af fortjeneste eller indkomst,

der hidrører fra denne anden stat.

Artikel 11

RENTER

1. Renter, som hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Renter kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører, og i hen-

hold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af renterne er hjemmehø-

rende i den anden kontraherende stat, må den således pålignede skat ikke overstige 8 pct.

af renternes bruttobeløb.

3. Uanset bestemmelserne i stykke 2 skal renter, som hidrører fra en kontraherende stat,

fritages for beskatning i denne stat hvis:

(a) betaleren af renterne er denne kontraherende stats regering eller en dertil hørende

administrativ-territoriel underafdeling eller lokal myndighed eller denne stats centralbank,

eller

(b) renterne betales til den anden kontraherende stats regering eller en dertil hørende ad-

ministrativ-territoriel underafdeling eller lokal myndighed eller denne stats centralbank, el-

ler

herende stat:

(i) for så vidt angår Azerbaijan: the State Oil Fund,

(ii) for så vidt angår Danmark: Investeringsfonden for Udviklingslande (IFU).

4. Udtrykket ”renter” betyder i denne artikel indkomst af gældsfordringer af enhver art,

hvad enten de er sikret ved pant i fast ejendom eller ikke, og hvad enten de indeholder en

ret til en andel i skyldnerens fortjeneste eller ikke, og især indkomst af statsgældsbeviser,

og indkomst af obligationer eller forskrivninger, herunder agiobeløb og gevinster, der knyt-

ter sig til sådanne gældsbeviser, obligationer eller forskrivninger. Straftillæg anses ikke for

renter i relation til denne artikel.

5. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis renternes retmæssige ejer,

der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden

kontraherende stat, hvorfra renterne hidrører, gennem et dér beliggende fast driftssted

eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted, og den fordring,

som ligger til grund for de betalte renter, har direkte forbindelse med et sådant fast drifts-

sted eller fast sted. I så fald finder bestemmelserne i henholdsvis artikel 7 og artikel 14

anvendelse.

6. Renter skal anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af en person,

der er hjemmehørende i denne kontraherende stat. Hvis den person, der betaler renterne,

hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke, har et fast driftssted

eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket gældsforholdet, hvoraf

renterne er betalt, var stiftet, og sådanne renter påhviler et sådant fast driftssted eller fast

sted, skal sådanne renter dog anses for at hidrøre fra den kontraherende stat, hvor det

faste driftssted eller faste sted er beliggende.

7. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mel-

lem disse og en tredje person, har bevirket, at renterne set i forhold til den gældsfordring,

for hvilken de er betalt, overstiger det beløb, som ville være blevet aftalt mellem betaleren

og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke havde foreligget, finder bestem-

melserne i denne artikel kun anvendelse på det sidstnævnte beløb. I så fald kan det over-

skydende beløb beskattes i overensstemmelse med lovgivningen i hver af de kontrahe-

rende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestemmelser i denne overenskomst.

Artikel 12

ROYALTIES

1. Royalties, som hidrører fra en kontraherende stat, og som betales til en person, der er

hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne anden stat.

2. Sådanne royalties kan dog også beskattes i den kontraherende stat, hvorfra de hidrører,

og i henhold til lovgivningen i denne stat, men hvis den retmæssige ejer af royaltybeløbet

er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, må den således pålagte skat ikke

overstige:

a) 5 pct. af bruttobeløbet af royalties betalt i forbindelse med anvendelsen af patent,

mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller proces, eller oplysninger om indu-

strielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer,

b) 10 pct. af royaltybeløbet brutto i alle andre tilfælde.

3. Udtrykket ”royalties” betyder i denne artikel betalinger af enhver art, der modtages som

vederlag for anvendelsen af, eller retten til at anvende, enhver ophavsret til et litterært,

kunstnerisk eller videnskabeligt arbejde, herunder spillefilm, ethvert patent, varemærke,

mønster eller model, tegning, hemmelig formel eller proces, eller for oplysninger om indu-

strielle, kommercielle eller videnskabelige erfaringer (know-how).

4. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse, hvis den retmæssige ejer af

royaltybeløbet, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed

i den anden kontraherende stat, hvorfra royaltybeløbet hidrører, gennem et dér beliggende

fast driftssted, eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér beliggende fast sted,

og den rettighed, som ligger til grund for de udbetalte royalties, har direkte forbindelse med

et sådant fast driftssted eller fast sted. I så fald finder bestemmelserne i henholdsvis artikel

7 og artikel 14 anvendelse.

5. Royalties anses for at hidrøre fra en kontraherende stat, når de betales af en person,

der er hjemmehørende i denne kontraherende stat. Hvis den person, der betaler royaltybe-

løbet, hvad enten han er hjemmehørende i en kontraherende stat eller ikke, har et fast

driftssted eller et fast sted i en kontraherende stat, i forbindelse med hvilket forpligtelsen til

at betale royaltybeløbet blev stiftet, og sådanne royalties påhviler et sådant fast driftssted

eller fast sted, skal sådanne royalties dog anses for at hidrøre fra den kontraherende stat,

hvor det faste driftssted eller faste sted er beliggende.

6. Hvis en særlig forbindelse mellem den, der betaler, og den retmæssige ejer, eller mel-

lem disse og en tredje person, har bevirket, at royaltybeløbet set i forhold til den anvendel-

se, rettighed eller oplysning, for hvilken det er betalt, overstiger det beløb, som ville være

blevet aftalt mellem betaleren og den retmæssige ejer, hvis en sådan forbindelse ikke

havde foreligget, finder bestemmelserne i denne artikel kun anvendelse på det sidstnævn-

te beløb. I så fald kan det overskydende beløb beskattes i overensstemmelse med lovgiv-

ningen i hver af de kontraherende stater under skyldig hensyntagen til de øvrige bestem-

melser i denne overenskomst.

Artikel 13

KAPITALGEVINSTER

1. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver

ved afhændelse af fast ejendom, som omhandlet i artikel 6, og som er beliggende i den

anden kontraherende stat, kan beskattes af denne anden stat.

2. Fortjeneste, som en person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, erhverver

ved afhændelse af aktier, hvis værdi for mere end 50 procents vedkommende direkte eller

indirekte hidrører fra fast ejendom beliggende i den anden kontraherende stat, kan beskat-

tes i denne anden stat.

3. Fortjeneste ved afhændelse af rørlig ejendom, der udgør en del af erhvervsformuen i et

fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den anden kontraherende

stat, eller ved afhændelse af rørlig ejendom, der tilhører et fast sted, som en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, har til rådighed til udøvelse af frit erhverv i den

anden kontraherende stat, herunder fortjeneste ved afhændelse af et sådant fast driftssted

(særskilt eller sammen med hele foretagendet) eller et sådant fast sted, kan beskattes i

denne anden stat.

4. Fortjeneste, der erhverves af et foretagende i en kontraherende stat ved afhændelse af

skibe eller fly, som anvendes i international trafik, eller af rørlig formue, som hører til drif-

ten af sådanne skibe eller fly, kan kun beskattes i denne stat.

5. Fortjeneste ved afhændelse af alle andre aktiver end dem, der er nævnt i stykke 1, 2, 3

og 4, kan kun beskattes i den kontraherende stat, hvor afhænderen er hjemmehørende.

6. Hvis foretagender fra forskellige lande er blevet enige om at drive skibe eller fly i inter-

national trafik gennem et forretningskonsortium, finder bestemmelserne i stykke 4 kun an-

vendelse på den del af fortjenesten, som svarer til den andel af konsortiet, som ejes af et

foretagende i en kontraherende stat.

Artikel 14

FRIT ERHVERV

1. Indkomst ved frit erhverv eller ved andet arbejde af selvstændig karakter erhvervet af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan kun beskattes i denne stat,

undtagen i følgende tilfælde, hvor indkomsten også kan beskattes i den anden kontrahe-

rende stat:

(a) hvis han har et fast sted, som til stadighed står til rådighed for ham i den anden

kontraherende stat med henblik på udøvelse af hans virksomhed. I så fald kan kun

den del af indkomsten, som kan henføres til dette faste sted, beskattes i den anden

kontraherende stat, eller

(b) hvis hans ophold i den anden kontraherende stat strækker sig over en eller flere pe-

rioder, der tilsammen udgør eller overstiger 183 dage i enhver 12-måneders perio-

de, der begynder eller slutter i det pågældende skatteår. I så fald kan kun den del af

indkomsten, som er erhvervet for virksomhed udført i denne anden kontraherende

stat, beskattes i denne anden stat.

2. Udtrykket ”frit erhverv” omfatter især selvstændig videnskabelig, litterær, kunstnerisk,

uddannelsesmæssig eller undervisningsmæssig virksomhed samt selvstændig virksomhed

som læge, advokat, ingeniør, arkitekt, tandlæge og revisor.

Artikel 15

PERSONLIGT ARBEJDE I ANSÆTTELSESFORHOLD

1. Medmindre bestemmelserne i artiklerne 16, 18 og 19 medfører andet, kan gage, løn og

andre lignende vederlag, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i en kontra-

herende stat, for arbejde i ansættelsesforhold kun beskattes i denne stat, medmindre ar-

bejdet er udført i den anden kontraherende stat. Er arbejdet udført dér, kan det vederlag,

som erhverves herfor, beskattes i denne anden stat.

2. Uanset bestemmelserne i stykke 1 kan vederlag, som erhverves af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, for arbejde i ansættelsesforhold udført i den an-

den kontraherende stat, kun beskattes i den førstnævnte stat, hvis:

a) modtageren opholder sig i den anden stat i en eller flere perioder, der tilsammen ikke

overstiger 183 dage i en 12-måneders periode, der begynder eller slutter i det pågæl-

dende skatteår, og

b) vederlaget betales af eller for en arbejdsgiver, der er hjemmehørende i den først-

nævnte stat, og

c) vederlaget ikke påhviler et fast driftssted eller et fast sted, som arbejdsgiveren har i

den anden stat.

3. Uanset de foregående bestemmelser i denne artikel kan vederlag for personligt arbejde,

som udføres om bord på et skib eller fly, der anvendes i international trafik af et foretagen-

de i en kontraherende stat, beskattes i denne stat.

Artikel 16

BESTYRELSESHONORARER

Bestyrelseshonorarer og andre lignende vederlag, som erhverves af en person, der er

hjemmehørende i en kontraherende stat, i hans egenskab af medlem af bestyrelse i et

selskab, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, kan beskattes i denne

anden stat.

Artikel 17

KUNSTNERE OG SPORTSFOLK

1. Uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 kan indkomst, som erhverves af en

person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, som optrædende kunstner, såsom

teater-, film-, varieté-, radio- eller fjernsynskunstner eller musiker, eller som sportsudøver

ved hans personligt udøvede virksomhed som sådan i den anden kontraherende stat, be-

skattes i denne stat.

2. Hvis indkomst ved personlig virksomhed, der udøves i egenskab af optrædende kunst-

ner eller sportsudøver, ikke tilfalder kunstneren eller sportsudøveren selv, men en anden

person, kan denne indkomst uanset bestemmelserne i artiklerne 7, 14 og 15 beskattes i

den kontraherende stat, hvor kunstnerens eller sportsudøvernes virksomhed udøves.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 finder ikke anvendelse på indkomst, der erhverves ved

virksomhed, som udøves i en kontraherende stat af kunstnere eller sportsudøvere, hvis

besøget i denne stat er helt eller delvist understøttet af offentlige midler fra den ene eller

begge kontraherende stater eller administrativ-territorielle underafdelinger eller lokale

myndigheder. I sådanne tilfælde kan indkomsten kun beskattes i den kontraherende stat,

hvor kunstneren eller sportsudøveren er hjemmehørende.

Artikel 18

PENSIONER

1. Medmindre artikel 19, stykke 2, medfører andet, kan pensioner, der hidrører fra en kon-

traherende stat, og som betales til en person, der er hjemmehørende i den anden kontra-

herende stat, beskattes i den førstnævnte stat.

2. Betalinger, som en fysisk person, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, mod-

tager efter enhver ordning fra midler tilvejebragt af den anden stat eller en dertil hørende

administrativ-territoriel underafdeling eller lokal myndighed, kan beskattes i denne anden

stat.

Artikel 19

OFFENTLIGT HVERV

1. a) Gage, løn og andre lignende vederlag, undtagen pensioner, der udbetales af en kon-

traherende stat eller en dertil hørende administrativ-territoriel underafdeling eller en lokal

myndighed heraf til en fysisk person for udførelse af hverv med udøvelse af myndigheds-

funktion for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan kun beskattes i denne stat.

b) Sådan gage, løn eller andre lignende vederlag kan dog kun beskattes i den anden kon-

traherende stat, hvis hvervet er udført i denne stat, og den pågældende er en i denne stat

hjemmehørende person, som:

(i) er statsborger i denne stat; eller

(ii) ikke blev hjemmehørende i denne stat alene med det formål at udføre hvervet.

2. a) Enhver pension, som udbetales af en kontraherende stat eller en dertil hørende poli-

tisk underafdeling eller en lokal myndighed heraf, eller fra midler tilvejebragt af disse, til en

fysisk person for udførelse af hverv for denne stat eller underafdeling eller myndighed, kan

kun beskattes i denne stat.

b) Sådanne pensioner kan dog kun beskattes i den anden kontraherende stat, hvis mod-

tageren er hjemmehørende i og statsborger i denne stat.

3. Bestemmelserne i artiklerne 15, 16, 17 og 18 finder anvendelse på gage, løn og andre

lignende vederlag, og på pensioner, der udbetales for udførelse af hverv i forbindelse med

erhvervsvirksomhed, der drives af en kontraherende stat eller en dertil hørende admini-

strativ-territoriel underafdeling eller en lokal myndighed heraf.

Artikel 20

STUDERENDE

Beløb, som modtages med henblik på underhold, studium eller lignende uddannelse af en

studerende eller lærling, der er eller som umiddelbart før han besøger en kontraherende

stat var hjemmehørende i den anden kontraherende stat, og som opholder sig i den først-

nævnte stat udelukkende i studie- eller uddannelsesøjemed, beskattes ikke i denne stat

under forudsætning af, at sådanne beløb hidrører fra kilder uden for denne stat.

Artikel 21

ANDRE INDKOMSTER

1. Indkomster, som erhverves af en person, der er hjemmehørende i en kontraherende

stat, og som ikke er behandlet i de foranstående artikler i denne overenskomst, kan, uan-

set hvorfra de hidrører, kun beskattes i denne stat.

2. Bestemmelserne i stykke 1 finder ikke anvendelse på indkomst, bortset fra indkomst af

fast ejendom som defineret i artikel 6, stykke 2, hvis modtageren, som er hjemmehørende

i en kontraherende stat, driver erhvervsvirksomhed i den anden kontraherende stat gen-

nem et dér beliggende fast driftssted eller udøver frit erhverv i denne anden stat fra et dér

beliggende fast sted, og den rettighed eller det formuegode, som ligger til grund for den

udbetalte indkomst, har direkte forbindelse med et sådant fast driftssted eller fast sted. I så

fald finder bestemmelserne i artikel 7 henholdsvis artikel 14 anvendelse.

3. Overenskomsten finder ikke anvendelse på kildeskatter på spille- og lotterigevinster.

Artikel 22

METODE TIL OPHÆVELSE AF DOBBELTBESKATNING

1. I Azerbaijan skal dobbeltbeskatning undgås på følgende måde:

Hvis en person, der er hjemmehørende i Azerbaijan, erhverver indkomst, som efter be-

stemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Danmark, skal den skat, der er betalt

i Danmark af denne indkomst, modregnes i den skat, som denne person skal betale i

Azerbaijan af den pågældende indkomst. Dette fradrag skal dog ikke overstige den skat,

der er beregnet af indkomsten efter Azerbaijans lovgivning og skatteregler.

2. I Danmark skal dobbeltbeskatning undgås på følgende måde:

a) Hvis en person, der er hjemmehørende i Danmark, erhverver indkomst, som efter be-

stemmelserne i denne overenskomst kan beskattes i Azerbaijan, skal Danmark, medmin-

dre bestemmelserne i litra c) medfører andet, nedsætte den pågældende persons ind-

komstskat med et beløb svarende til den indkomstskat, der er betalt i Azerbaijan.

b) Denne nedsættelse kan dog ikke overstige den del af indkomstskatten, beregnet inden

fradraget er givet, som kan henføres til den indkomst, der kan beskattes i Azerbaijan.

c) Hvis en person, der er hjemmehørende i Danmark, erhverver indkomst, som efter be-

stemmelserne i denne overenskomst kun kan beskattes i Azerbaijan, kan Danmark med-

regne denne indkomst i beskatningsgrundlaget, men skal nedsætte indkomstskatten med

den del af indkomstskatten, som kan henføres til indkomst, der hidrører fra Azerbaijan.

Artikel 23

IKKE-DISKRIMINERING

1. Statsborgere i en kontraherende stat kan ikke i den anden kontraherende stat undergi-

ves nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som er anderledes eller mere byrde-

fulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som statsborgere i denne anden stat

under samme forhold, særligt med hensyn til skattemæssigt hjemsted, er eller måtte blive

undergivet. Uanset bestemmelserne i artikel 1 finder denne bestemmelse også anvendel-

se på personer, der ikke er hjemmehørende i en eller begge de kontraherende stater.

2. Statsløse personer, der er hjemmehørende i en kontraherende stat, kan ikke i nogen af

de kontraherende stater undergives nogen beskatning eller dermed forbundne krav, som

er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed forbundne krav, som

statsborgere i den pågældende stat under samme forhold, særligt med hensyn til skatte-

mæssigt hjemsted, er eller måtte blive undergivet.

3. Beskatningen af et fast driftssted, som et foretagende i en kontraherende stat har i den

anden kontraherende stat, må ikke være mindre fordelagtig i denne anden stat end be-

skatningen af foretagender i denne anden stat, der driver samme virksomhed. Denne be-

stemmelse kan ikke fortolkes som forpligtende en kontraherende stat til at indrømme per-

soner, der er hjemmehørende i den anden kontraherende stat, de personlige skattemæs-

sige begunstigelser, lempelser og nedsættelser, som den som følge af ægteskabelig stil-

ling eller forsørgerpligt over for familie indrømmer personer, der er hjemmehørende inden

for dens eget område.

4. Medmindre bestemmelserne i artikel 9, stykke 1, artikel 11, stykke 7 eller artikel 12,

stykke 6, finder anvendelse, kan renter, royalties og andre udbetalinger, der betales af et

foretagende i en kontraherende stat til en person, der er hjemmehørende i den anden kon-

traherende stat, fradrages ved opgørelsen af et sådant foretagendes skattepligtige ind-

komst under samme betingelser, som hvis de var blevet betalt til en person, der er hjem-

mehørende i den førstnævnte stat.

5. Foretagender i en kontraherende stat, hvis kapital helt eller delvis ejes eller kontrolleres,

direkte eller indirekte, af en eller flere personer, der er hjemmehørende i den anden kon-

traherende stat, kan ikke i den førstnævnte stat undergives nogen beskatning og dermed

forbundne krav, som er anderledes eller mere byrdefulde end den beskatning og dermed

forbundne krav, som andre tilsvarende foretagender i den førstnævnte stat er eller måtte

blive undergivet.

6. Uanset bestemmelserne i artikel 2 finder bestemmelserne i denne artikel anvendes på

skatter af enhver art og betegnelse.

Artikel 24

FREMGANGSMÅDEN VED INDGÅELSE AF GENSIDIGE AFTALER

1. Hvis en person mener, at foranstaltninger truffet af en af eller begge de kontraherende

stater for ham nedfører eller vil medføre en beskatning, som ikke er i overensstemmelse

med bestemmelserne i denne overenskomst, kan han, uanset hvilke retsmidler, der måtte

være foreskrevet i disse staters interne lovgivning, indbringe sin sag for den kompetente

myndighed i den kontraherende stat, hvor han er hjemmehørende eller, hvis hans sag er

omfattet af artikel 23, stykke 1, for den kompetente myndighed, hvor han er statsborger.

Sagen skal indbringes inden 3 år fra den dag, hvor der er givet ham den første underret-

ning om den foranstaltning, der medfører en beskatning, som ikke er i overensstemmelse

med bestemmelserne i denne overenskomst.

2. Den kompetente myndighed skal, hvis indsigelsen forekommer at være berettiget, og

hvis den ikke selv kan nå frem til en rimelig løsning, søge at løse sagen ved gensidig afta-

le med den kompetente myndighed i den anden kontraherende stat med henblik på at

undgå en beskatning, der ikke er i overensstemmelse med denne overenskomst. Enhver

indgået aftale skal gennemføres uden hensyn til de tidsfrister, der er fastsat i de kontrahe-

rende staters interne lovgivning.

3. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal søge ved gensidig aftale at

løse vanskeligheder eller tvivlsspørgsmål, der måtte opstå med hensyn til fortolkningen

eller anvendelsen af denne overenskomst. De kan også forhandle om undgåelse af dob-

beltbeskatning i tilfælde, der ikke er omhandlet i overenskomsten.

4. De kontraherende staters kompetente myndigheder kan træde i direkte forbindelse med

hinanden, herunder gennem en fælles kommission, der består af dem selv eller deres re-

præsentanter, med henblik på indgåelse af en aftale i overensstemmelse med de foregå-

ende stykker.

Artikel 25

UDVEKSLING AF OPLYSNINGER

1. De kontraherende staters kompetente myndigheder skal udveksle sådanne oplysninger,

som kan forudses at være relevante for at gennemføre bestemmelserne i denne overens-

komst eller for administrationen eller håndhævelsen af intern lovgivning vedrørende skat-

ter af enhver art og betegnelse, som pålægges på vegne af de kontraherende stater eller

deres administrativ-territorielle underafdelinger eller lokale myndigheder, i det omfang

denne beskatning ikke strider med overenskomsten. Udvekslingen af oplysninger er ikke

begrænset af artikel 1 og 2.

2. Enhver oplysning, som en kontraherende stat har modtaget i medfør af stykke 1, skal

holdes hemmelig på samme måde som oplysninger, der er tilvejebragt i medfør af denne

stats interne lovgivning og må kun meddeles til personer eller myndigheder (herunder

domstole og forvaltningsmyndigheder), der er beskæftiget med ligning, opkrævning,

tvangsfuldbyrdelse, retsforfølgning eller afgørelse af klager med hensyn til de skatter, der

er omhandlet i stykke 1, eller tilsynet med førnævnte. Sådanne personer eller myndighe-

der må kun anvende oplysningerne til sådanne formål. De må meddele oplysningerne un-

der offentlige retshandlinger eller retsafgørelser.

3. Bestemmelserne i stykke 1 og 2 kan i intet tilfælde fortolkes således, at der pålægges

en kontraherende stat en pligt til:

1) at udføre forvaltningsakter, der strider mod denne eller den anden kontraherende stats

lovgivning og forvaltningspraksis;

2) at meddele oplysninger, som ikke kan opnås i henhold til denne eller den anden kontra-

herende stats lovgivning eller normale forvaltningspraksis;

3) at meddele oplysninger, som ville røbe nogen erhvervsmæssig, forretningsmæssig, in-

dustriel, kommerciel eller faglig hemmelighed eller oplysninger, hvis offentliggørelse ville

være i strid med almene hensyn (ordre public).

4. Hvis en kontraherende stat anmoder om oplysninger i overensstemmelse med denne

artikel, skal den anden kontraherende stat bruge sine foranstaltninger til indhentning af

oplysninger for at indhente de oplysninger, der er anmodet om, selv om denne anden stat

ikke måtte have behov for disse oplysninger til egne skattemæssige formål. Forpligtelsen i

det foregående punktum gælder med forbehold af begrænsningerne i stykke 3, men i intet

tilfælde kan sådanne begrænsninger fortolkes således, at de gør det muligt for en kontra-

herende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi denne ikke selv har nogen skatte-

mæssig interesse i sådanne oplysninger.

5. I intet tilfælde kan bestemmelserne i stykke 3 fortolkes således, at de gør det muligt for

en kontraherende stat at afslå at meddele oplysninger, blot fordi oplysningerne besiddes af

en bank, anden finansiel institution, repræsentant eller en person, som optræder i egen-

skab af bemyndiget eller som formynder, eller fordi oplysningerne drejer sig om ejerforhold

i en person.

Artikel 26

DIPLOMATISKE REPRÆSENTATIONER OG KONSULÆRE EMBEDER

Intet i denne overenskomst berører de skattemæssige begunstigelser, som medlemmer af

diplomatiske repræsentationer eller konsulære embeder nyder i henhold til folkerettens

almindelige regler eller særlige aftaler.

Artikel 27

IKRAFTTRÆDEN

1. Hver af de kontraherende stater skal ad diplomatisk vej give underretning til den anden

om afslutningen af de nødvendige interne statslige procedurer eller andre nødvendige for-

fatningsmæssige procedurer.

2. Overenskomsten træder i kraft på datoen for den sidste af disse underretninger, og

dens bestemmelser finder anvendelse i begge kontraherende stater:

a) for så vidt angår kildeskatter, for beløb opkrævet eller godskrevet den 1. januar i det

kalenderår, der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft, og senere,

b) for så vidt angår andre skatter, for skatteår, som begynder den 1. januar i det kalen-

derår, der følger efter det år, hvor overenskomsten træder i kraft, og senere.

Artikel 28

OPSIGELSE

Denne overenskomst forbliver i kraft, indtil den opsiges af en kontraherende stat. Hver af

de kontraherende stater kan opsige overenskomsten ved ad diplomatisk vej at give med-

delelse om opsigelsen mindst 6 måneder før udløbet af ethvert kalenderår efter en periode

på 5 år fra det år, hvori overenskomsten træder i kraft. I så fald skal overenskomsten op-

høre med at have virkning:

a) for så vidt angår kildeskatter, for beløb opkrævet eller godskrevet den 1. januar i det

kalenderår, der følger efter det år, hvor meddelelse om opsigelse af overenskomsten er

givet, og senere,

b) for så vidt angår andre skatter, for skatteår, som begynder den 1. januar i det kalender-

år, der følger efter det år, hvor meddelelse om opsigelse af overenskomsten er givet, og

senere.

TIL BEKRÆFTELSE HERAF har de undertegnede, dertil behørigt befuldmægtigede af

deres respektive regeringer, underskrevet denne overenskomst.

Udfærdiget i to eksemplarer i Baku, den 17. februar 2017, på dansk, azerbaijansk og en-

gelsk, således at alle tekster har samme gyldighed. I tilfælde af uoverensstemmelse om

fortolkningen skal den engelske tekst anvendes.

For Kongeriget Danmarks Regering

For Republikken Azerbaijans Regering

Karsten Lauritzen

Fazil Asad oglu Mammadov