REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 34
Offentligt

UDSATHED FOR VOLD OG ANDRE

FORMER FOR KRIMINALITET

Offerundersøgelserne 2005-2015

Anne-Julie Boesen Pedersen,

Britta Kyvsgaard og Flemming Balvig

September 2016

Justitsministeriet * Københavns Universitet

Det Kriminalpræventive Råd * Rigspolitiet

ISBN 978-87-93469-02-0

ISSN 2245-8425

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Indhold

OVERSIGT OG SAMMENFATNING ................................................................................................................. 4

INDLEDNING ......................................................................................................................................................... 9

2.1

2.2

2.3

NDERSØGELSENS DATA OG METODE

................................................................................................................ 9

M STATISTISK SIGNIFIKANS

............................................................................................................................ 15

M REGRESSIONSANALYSER

............................................................................................................................ 16

TYVERI ................................................................................................................................................................. 18

3.1

YVERI

2005-2015 .......................................................................................................................................... 21

ARAKTERISTIKA VED OFRENE

........................................................................................................................ 22

3.2

YVERIETS GENSTAND OG SKADEVIRKNING

.................................................................................................... 24

3.3

KONOMISK MØRKETAL FOR TYVERI

............................................................................................................... 27

3.4

NDBRUD I PRIVATE HJEM

................................................................................................................................. 29

3.5

ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR TYVERI OG INDBRUD

........................................ 33

3.6

Udsathed for tyveri ................................................................................................................................. 33

3.6.1

Udsathed for indbrud ............................................................................................................................. 34

3.6.2

HÆRVÆRK .......................................................................................................................................................... 35

4.1

4.2

4.3

4.4

4.5

ÆRVÆRK

2005-2015 ..................................................................................................................................... 37

ARAKTERISTIKA VED OFRENE

........................................................................................................................ 39

ÆRVÆRKETS GENSTAND OG SKADEVIRKNING

............................................................................................... 40

KONOMISK MØRKETAL FOR HÆRVÆRK

.......................................................................................................... 42

ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR HÆRVÆRK

........................................................ 43

VOLD ..................................................................................................................................................................... 45

5.1

OLD

1995-96

2005-2015 .......................................................................................................................... 49

ARAKTERISTIKA VED OFRENE

........................................................................................................................ 52

5.2

OLDENS GROVHED OG ALVORLIGHED

............................................................................................................ 55

5.3

OLDENS ART

.................................................................................................................................................. 60

5.4

OLDENS TIDSMÆSSIGE FORDELING

................................................................................................................ 62

5.5

LKOHOL OG STOFFER

..................................................................................................................................... 63

5.6

ÆRMERE OM POLITIANMELDELSE AF VOLD

.................................................................................................... 64

5.7

RSAGER TIL VOLD

.......................................................................................................................................... 68

5.8

ADFORBRYDELSER I FORBINDELSE MED VOLD

............................................................................................... 69

5.9

5.10 P

ARTNERVOLD

................................................................................................................................................. 71

Karakteristika ved ofre for partnervold .................................................................................................. 72

5.10.1

Alvorlighedsgraden af partnervold......................................................................................................... 73

5.10.2

Karakteren af partnervold ...................................................................................................................... 75

5.10.3

5.11 F

ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR VOLD

................................................................ 77

Udsathed for partnervold ....................................................................................................................... 77

5.11.1

Udsathed for vold på offentlige steder.................................................................................................... 78

5.11.2

Udsathed for vold på arbejdspladsen, uddannelsesinstitution m.v. ........................................................ 79

5.11.3

Udsathed for vold i det hele taget ........................................................................................................... 80

5.11.4

TVANGSSAMLEJE ............................................................................................................................................. 82

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

6.1

FRE OG GERNINGSMÆND

............................................................................................................................... 85

ERNINGSSITUATIONEN

................................................................................................................................... 86

6.2

VANGSSAMLEJETS GROVHED OG ALVORLIGHED

............................................................................................ 87

6.3

NMELDELSE TIL POLITIET

.............................................................................................................................. 89

6.4

ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR TVANGSSAMLEJE

.............................................. 91

6.5

Udsathed for tvangssamleje.................................................................................................................... 91

6.5.1

Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt. .................................................... 92

6.5.2

Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden ikke er ofret bekendt. ............................................ 93

6.5.3

DEN SAMLEDE KRIMINALITETSUDVIKLING .......................................................................................... 95

7.1

7.2

7.3

7.4

RIMINALITETSUDVIKLINGEN FREM TIL

1986.................................................................................................. 95

RIMINALITETSUDVIKLINGEN FREM TIL

2015.................................................................................................. 96

RIMINALITETEN

2015 .................................................................................................................................... 98

ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR AT BLIVE UDSAT FOR KRIMINALITET

................................................ 100

BEFOLKNINGENGS ANGST OG BEKYMRING FOR KRIMINALITET ................................................ 102

8.1

8.2

8.3

8.4

8.5

8.6

8.7

EMOGRAFI OG ANGST FOR KRIMINALITET

2015 ........................................................................................... 102

DSATHED OG ANGST FOR KRIMINALITET

...................................................................................................... 103

DVIKLINGEN I ANGST FOR KRIMINALITET

.................................................................................................... 103

ORHOLD DER PÅVIRKER RISIKOEN FOR ANGST FOR KRIMINALITET

............................................................... 105

EN SAMFUNDSMÆSSIGE BEKYMRING FOR KRIMINALITET

............................................................................ 106

EMOGRAFI OG BEKYMRING FOR KRIMINALITET

2015 .................................................................................. 109

DSATHED OG BEKYMRING FOR KRIMINALITET

............................................................................................. 110

10.

11.

LITTERATUR .................................................................................................................................................... 111

SPØRGESKEMA ................................................................................................................................................ 115

BILAGSTABELLER .......................................................................................................................................... 129

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

1. OVERSIGT OG SAMMENFATNING

De første landsdækkende offerundersøgelser af danskernes udsathed for kriminalitet blev gennem-

ført i begyndelsen af 1970-erne. Siden 2005 er der årligt gennemført landsdækkende, repræsentative

interviewundersøgelser af 16-74-åriges udsathed for tyveri, hærværk, vold og trusler om vold. Fra

2008 blev disse offerundersøgelser suppleret med spørgsmål om udsathed for røveri

og tvangssam-

leje. Det er disse undersøgelser, der er i centrum i denne rapport, hvor der også – når det er muligt –

sammenlignes med tidligere, tilsvarende undersøgelser. Interviewene i 2015 er foretaget jævnt for-

delt hen over året.

De overordnede resultater vedrørende de seneste 11 års offerundersøgelser kan sammenfattes på

følgende måde:

Tyveri

10 pct. af de 16-74-årige angav i 2015 at have været udsat for tyveri inden for det seneste år. De

sidste to år har andelen af udsatte for tyveri udgjort den lavest registrerede andel tyveriudsatte i of-

ferundersøgelsernes historie, der i Danmark går tilbage til 1972. Andel udsatte i 2015 er signifikant

lavere end den samlede andel end i perioden 2005-2014.

Anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri, der har været nogenlunde konstant i mange år, hænger nøje

sammen med værdien af det stjålne.

Undersøgelsen viser, at risikoen for at blive udsat for tyveri er forøget for mænd, for unge eller yng-

re personer, for personer med en indkomst på 100.000 kr. og derover, for enlige og andre familiety-

per end par, for studerende, selvstændig erhvervsdrivende og funktionærer, for dem, der hyppigt er

hjemmefra om aftenen, for dem, der ofte går ud for at more sig, for dem, der ejer flere forbrugsgo-

der, og for dem, der er indehaver af butik eller virksomhed. Pensionister, faglærte arbejdere og per-

soner i et parforhold uden børn har derimod en mindre risiko end andre for at blive udsat for tyveri.

Omfanget af alene indbrudstyveri er behandlet selvstændigt fra og med offerundersøgelsen fra

2012. I 2015 angav 3 pct. af danskerne i alderen 16-74 år, at de havde været udsat for indbrud i de-

res private hjem seneste år.

Det økonomiske omfang af skader fra indbrud ligger på omtrent 2,4 mia. kr., og ved hvert enkelt

indbrud er der i gennemsnit stjålet for omkring 23.300 kr.

Røveri indgår i tidligere år som en del af offerundersøgelsen, men udgår i 2015.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Ligesom tilfældet er for tyveri generelt, stiger anmeldelsestilbøjeligheden ved indbrud i takt med

værdien af det stjålne.

Risikoen for at blive udsat for indbrud er forøget for personer med en indkomst på 550.000 kr. og

derover samt for personer, der ugentligt eller mere går ud for at feste eller more sig. Derimod har

personer uden børn, både enlige og par, en mindre risiko end andre familietyper for at blive udsat

for indbrud.

Hærværk

4 pct. angav i 2015 at have været udsat for hærværk inden for det seneste år. Risikoen for at blive

udsat for hærværk har i de sidste seks år ligget på nogenlunde samme niveau, der på sin side er sig-

nifikant lavere end i de tidligere år.

Anmeldelsestilbøjeligheden vedrørende hærværk i 2015, der svarer til den, der er set i de tidligere

år, er især afhængig af, hvor stort et beløb der er ødelagt for.

Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for hærværk er forøget for mænd, for per-

soner i alderen 16-39 år, for dem med indkomst på mindst 100.000 kr., for enlige, for dem, der hyp-

pigt går ud for at feste eller more sig, for dem, der ejer flere forbrugsgoder, og for dem, der er inde-

haver af en butik eller virksomhed. Mindst udsatte er pensionister og ufaglærte sammenlignet med

andre beskæftigelsesgrupper.

Vold

I 2015 angav 1,3 pct. at de havde været udsat for vold inden for det seneste år. Der er i den under-

søgte periode en tydelig nedadgående tendens i risikoen for at blive udsat for vold, mens der om-

vendt er en øget tendens til, at flere af ofrene har været udsat for vold mere end én gang i løbet af

det seneste år. Det er særligt blandt de unge, at risikoen for at blive udsat for vold er mindsket. Ved

fortolkning af udviklingen skal man især være opmærksom på, at der kan være sket ændringer i,

hvad befolkningen oplever og opfatter som vold. Set over et længere tidsforløb er det vist, at relativt

flere af de fysiske overgreb opleves og opfattes som ”vold”.

Fra 1995-96 til perioden siden midten af 0’erne er der sket en stigning i andelen, der udsættes for

vold på arbejds- eller uddannelsessted. Andelen, der udsættes for værtshusvold, er i samme periode

blevet mindre, mens andelen, der udsættes for vold på gaden, er steget. I øvrigt er der ikke sket store

forandringer fra midten af 1990’erne til i dag med hensyn til arten af gerningssted.

Flere af indikatorerne på voldens grovhed viser fluktuationer, men ikke entydige udviklingstenden-

ser, i perioden 2005-2015. Dog synes ofrets egen opfattelse af hændelsens alvorlighed i 2013-15 at

adskille sig fra de tidligere år, idet en mindre andel af ofrene oplevede den vold, de var udsat for,

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

som meget alvorlig. Tilsvarende ses i 2013-15 en lavere andel af ofre, der vurderer voldsepisoden

som en kriminel handling.

Anmeldelsestilbøjeligheden for vold har varieret inden for de seneste 11 år uden en entydig udvik-

lingstendens.

Mere end hvert tiende offer for vold angiver, at forbrydelsen mod dem helt sikkert eller måske var

betinget af racisme, mens omtrent halvt så mange angiver, at volden mod dem helt sikkert eller må-

ske skyldtes homo- eller transfobi.

Specielt om partnervold

Af det samlede antal voldsofre angiver lidt mere end hver tyvende, at volden var begået af en nuvæ-

rende eller tidligere partner, og det er i ni ud af ti tilfælde kvinder, der har været udsat herfor. Part-

nervolden er karakteriseret ved, at den oftere fører til skader, at den oftere opfattes som meget al-

vorlig, og at reviktimiseringsandelen er større end for de øvrige voldsofre.

Hvem udsættes for vold?

Undersøgelsen peger på, at det særligt er de helt unge i alderen 16-24 år, som er i risiko for at blive

udsat for vold. Tilsvarende gælder for enlige med børn. Pensionister har derimod en meget reduce-

ret risiko for at blive udsat for vold sammenlignet med andre grupper. Også personer med meget

høje indkomster har mindre risiko end andre for at blive udsat for vold.

Der er videre gennemført analyser vedrørende forhold, der hænger sammen med risikoen for at bli-

ve udsat for henholdsvis partnervold, vold på offentlige steder og vold på arbejdspladsen. Disse

analyser tegner lidt forskellige profiler af personer, der har en øget risiko for at blive udsat for vold.

Tvangssamleje

Andelen af de udspurgte kvinder, der angiver, at de har været udsat for tvangssamleje eller forsøg

herpå inden for de seneste 5 år, var i 2015 1,9 pct., hvilket er større end den gennemsnitlige andel i

den undersøgte periode. For så vidt angår udsathed inden for det seneste år vedrører det 0,4 pct. I

gennemsnit for alle årene svarer det til ca. 4.700 kvinder pr. år. Med sikkerhedsintervaller på 95 pct.

er der tale om mellem 3.900 og 5.500 ofre for tvangssamleje pr. år. I cirka halvdelen af tilfældene

drejer det sig om forsøg på tvangssamleje.

Ved fortolkning af udviklingen skal man især være opmærksom på, at der ligesom ved vold i al-

mindelighed kan være sket ændringer i, hvad kvinderne oplever og opfatter som tvangssamleje.

Over et længere tidsforløb ses, at relativt flere af de seksuelle overgreb opleves og opfattes som

voldtægt.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Ofrene for tvangssamleje er gennemgående meget unge, idet mere end halvdelen er 24 år eller yng-

re. Cirka to tredjedele af tvangssamlejerne er foregået i en privat bolig, mens knap hver femte er

foregået udendørs på et offentligt tilgængeligt sted.

Cirka fire ud af ti gerningsmænd er en nuværende eller tidligere partner, hvilket kan være med til at

forklare den relativt lave anmeldelsesprocent, idet kun omkring hvert fjerde tvangssamleje er an-

meldt til politiet. Næsten halvdelen af dem, der ikke anmelder, begrunder det med, at de ikke syn-

tes, der var grund til det, at de ikke anså hændelsen for at være kriminel, at de ikke troede, det ville

hjælpe noget, eller at de ikke havde lyst til at anmelde det.

Der er gennemført tre analyser med henblik på at undersøge, hvilke forhold der påvirker risikoen

for at blive udsat for tvangssamleje. Det er en analyse af den generelle udsathed for tvangssamleje,

udsathed for tvangssamleje af en kendt gerningsmand og udsathed for tvangssamleje af en ukendt

gerningsmand. Alle analyser viser, at ung alder og at være studerende eller arbejdsløs øger risikoen

for at blive udsat for tvangssamleje, mens kvinder i parforhold og med børn har en mindre risiko

herfor. For tilfælde med en kendt gerningsperson ses yderligere, at det at have en høj indkomst på

550.000 kr. eller derover øger risikoen. For generelle tilfælde ses videre, at kvinder med anden et-

nisk herkomst end dansk har større risiko for at blive udsat for tvangssamleje end kvinder af dansk

herkomst.

Samlet kriminalitet (tyveri, hærværk og/eller vold)

I 2015 angav 14 pct., at de havde været udsat for enten vold, tyveri og/eller hærværk seneste år,

hvilket svarer til andelen af udsatte i 2014. Sammenholdt med årene forinden er andelen af udsatte

disse to år den laveste målte i perioden.

Undersøgelsen viser videre, at risikoen for at blive udsat for kriminalitet er relativ høj for mænd, for

unge eller yngre, for dem med højere indkomster, for enlige med eller uden børn og andre familie-

typer end par, for studerende og selvstændig erhvervsdrivende, for dem, der hyppigt går ud om

aftenen, herunder for at feste eller more sig, for dem, der ejer flere forbrugsgoder samt for dem, der

er indehaver af en butik eller virksomhed. Pensionister, faglærte og ufaglærte har en reduceret risiko

for at blive udsat for kriminalitet.

Angst og bekymring for kriminalitet

I 2015 var det 11 pct., der angav, at de næsten hele tiden eller ofte tænkte på risikoen for at blive

udsat for selv at blive udsat for kriminalitet.

Angst for kriminalitet hænger i særlig grad sammen med, om personen har været udsat for krimina-

litet og med køn, idet kvinder oftere er angste end mænd. Personer i alderen 25-39 år er mindre ang-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

ste end dem i andre aldersgrupper. Det samme gælder personer med en indkomst på 240.000 kr.

eller derover, personer der er indehaver af butik eller virksomhed samt personer der hyppigt er ude

om aftenen. Modsat er det at være arbejdsløs, studerende, pensionist, selvstændig, faglært eller

ufaglært arbejder forbundet med en øget ængstelighed for kriminalitet. Personer med anden etnisk

baggrund end dansk er ligeledes mere angste for kriminalitet, end personer med dansk baggrund er.

Tilsvarende gælder for par uden børn sammenlignet med øvrige familietyper.

Opsummerende tal

I tabelform kan de vigtigste tal for udsathed for kriminalitet i den aktuelt gennemførte undersøgelse

sammenlignet med tidligere tilsvarende undersøgelser sammenfattes på følgende måde:

Tabel 1.1. Oversigt over udviklingen i danskernes risiko for at blive udsat for kriminalitet,

anmeldelsestilbøjelighed og angst for kriminalitet frem til 2015.

Første sammenlignelige

måling foretaget år

Andel udsat for tyveri, hær-

værk og/eller vold

Andel udsat for tyveri

Anmeldelsestilbøjelighed for

tyveri

Andel udsat for indbrud

Anmeldelsestilbøjelighed for

indbrud

Andel udsat for hærværk

Anmeldelsestilbøjelighed for

hærværk

Andel udsat for vold

Anmeldelsestilbøjelighed for

vold

Andel kvinder udsat for

tvangssamleje eller forsøg

herpå inden for de sidste 5 år

Anmeldelsestilbøjelighed for

tvangssamleje

1987 (25 %)

1972 (13 %)

1972 (62 %)

2012 (3 %)

2012 (87 %)

1972 (7 %)

1972 (32 %)

(1971) / 1987 (3 %)

1971 (19 %)

Udvikling fra første

måling til 2015*

–

2015

14 %

10 %

60 %

84 %

42 %

39 %

2 %^

27 %^

Angst for kriminalitet

1976 (18 pct.)

–

11 %

* Tegnforklaring: + = signifikant stigning, 0 = uændret,

–

= signifikant fald.

^ Tallene er et gennemsnit for 2008-15, idet det årlige antal ofre for tvangssamlejer er meget lille og dermed relativt

usikkert.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

2. INDLEDNING

I forlængelse af en handlingsplan fra regeringen vedrørende bekæmpelse af vold (Bekæmpelse

vold,

1993) blev der gennemført en voldsofferundersøgelse i 1995 og 1996 (Balvig, 1996; 1998).

Med henblik på fortsat at bidrage til belysning af voldsudviklingen blev der i 2004 taget initiativ til

at gentage voldsofferundersøgelsen. Offerundersøgelsen blev samtidig udvidet, så den fra 2005 og

frem også inkluderer spørgsmål om udsathed for tyveri, hærværk samt spørgsmål om angst for kri-

minalitet. Fra og med 2008 er der endvidere månedligt spurgt om udsathed for voldtægt (tvangs-

samleje) og røveri. Udsatheden for røveri indgår i rapporterne fra 2008 og til med og 2014, men er

udgået fra 2015. Det skyldes, at det har vist sig vanskeligt at få sikre oplysninger om røveri, idet

mange tilsyneladende også opfatter andre beslægtede lovovertrædelser som røveri, jf. offerundersø-

gelser fra tidligere år. Fra og med 2009 indeholder undersøgelsen spørgsmål vedrørende de inter-

viewedes livsstil og økonomiske forhold, og fra 2014 er der tilføjet oplysninger om de adspurgtes

herkomst.

Fra 2015 indeholder undersøgelsen desuden et spørgsmål om den adspurgtes generelle

bekymring for vold og kriminalitet i samfundet.

Offerunderundersøgelsen er finansieret af Det Kriminalpræventive Råd, Justitsministeriet og Rigs-

politiet og er gennemført i et samarbejde med Københavns Universitet.

2.1 Undersøgelsens data og metode

En ikke ubetydelig del af den kriminalitet, der forekommer i samfundet, anmeldes ikke til politiet

og kommer heller ikke til politiets kundskab på anden vis. Man kalder denne ikke-politiregistrerede

kriminalitet for den skjulte kriminalitet eller kriminalitetens mørkefelt. Gennemførelse af offerun-

dersøgelser er en af de få muligheder, man har for at skønne dels over den faktisk forekommende

kriminalitet i samfundet og dels mørketallets størrelse. I offerundersøgelser udspørges befolkningen

via papirspørgeskemaer, webbaserede spørgeskemaer eller telefoniske interviews, om de har været

udsat for forskellige former for kriminalitet. I bekræftende fald spørges, om det er blevet anmeldt,

eller om politiet har fået nys om forholdet på anden vis; en oplysning som muliggør estimeringer af

mørketallet.

Offerundersøgelser kan yde et bidrag til beskrivelse og forståelse af vold og anden kriminalitet i

samfundet og mørketallets størrelse, men også kun et bidrag. Der er således en række problemer

forbundet med gennemførelse af denne form for undersøgelser. Disse problemer betyder, at oplys-

Ved de oplysninger, der anvendes til regressionsanalyserne, har det været muligt at få koblet herkomstoplysninger i

perioden siden 2009. Der skelnes mellem, om personen er af dansk oprindelse eller om personen er indvan-

drer/efterkommer. 7,5 pct. af respondenterne (uvægtet) i undersøgelsen har indvandrerbaggrund eller er efterkommere,

hvilket svarer ganske godt til fordelingen i befolkningen.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

ningerne bliver forbundet med en vis usikkerhed og en række begrænsninger, som bør tages i be-

tragtning, når tallene fortolkes og forklares. Blandt de vigtigste er:

* Det er befolkningens

oplevelse,

der aflæses. Denne oplevelse er ikke nødvendigvis i overens-

stemmelse med den juridiske afgrænsning af kriminalitet. Forskellige mennesker har givetvis for-

skellige opfattelser af, hvad tvangssamleje, røveri eller vold er (jf. f.eks. Balvig, 1978), og disse

opfattelser kan ændre sig over tid. Et skub i en skolegård kan i én tidsperiode blive oplevet som

drilleri, i en anden som mobning og i en tredje som vold. Konsekvensen heraf er blandt andet, at

forskellige måder at spørge og formulere spørgsmålene på udløser forskellige svar og giver forskel-

lige hyppigheder (Balvig, 1995; Kyvsgaard, 2015). Man må derfor være særdeles opmærksom på

den anvendte spørgsmålsformulering og på, at konstaterede forskelle mellem selv ensartet gennem-

førte undersøgelser over tid kan bero på ændrede opfattelser af, hvad vold og andre former for kri-

minalitet er.

* Det er aldrig hele befolkningen, der udspørges. Der er f.eks. altid en nedre aldersgrænse og ofte

også en øvre. Den nedre aldersgrænse betyder typisk, at undersøgelser kun i ringe grad eller slet

ikke kommer til at omfatte vold eller anden kriminalitet mod mindre børn.

* Det er alene et mindre udsnit af den del af befolkningen, undersøgelsen omfatter, der udspørges.

Det betyder, at tallene er forbundet med stikprøveusikkerhed.

* Nogle af de former for kriminalitet, der spørges om – vold, røveri og tvangssamleje – er relativt

sjældne hændelser. Det betyder, at stikprøveudvalget helst skal være meget stort for nærmere at

kunne analysere de hændelser, der berettes om. Med stigende udvalgsstørrelse øges imidlertid også

omkostningerne og andre praktiske problemer med at gennemføre undersøgelsen, således at det kan

være svært at realisere det undersøgelsesmæssigt mest ideelle.

* Der er forskellige måder at finde frem til dem, man vil interviewe, på. Disse måder har hver deres

fordele og ulemper. En af mulighederne er et fuldstændigt tilfældigt udvalg (lodtrækningsprincip)

baseret på CPR-registret.

* Det lykkes aldrig at få besvarelser fra alle, der er med i det endelige udvalg. Der er nogen, det

ikke lykkes at træffe, og andre, der ikke ønsker at deltage. Der er en betydelig risiko for, at de, man

ikke får med, udgør et skævt udsnit af alle, og at tallene derfor forvrides i den ene eller den anden

retning. Dette kompenseres der dog i hvert fald i nogen grad for ved vægtning af besvarelserne, jf.

senere.

* Der er forskellige måder at udspørge på. De fire standardmetoder er det personlige interview, tele-

foninterviewet, postspørgeskemaet og internetspørgeskemaet. Hver af disse metoder har deres for-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

dele og ulemper, f.eks. med hensyn til svarvillighed og mulige hukommelsesproblemer (se de føl-

gende punkter).

* Der kan være et problem med svarvillighed. Der kan være nogen, der ikke ønsker at berette i et

spørgeskema eller over for en interviewer om den kriminalitet, de har været udsat for. Denne svar-

villighed kan tænkes at variere med forskellige omstændigheder ved kriminaliteten. F.eks. kan der

være grund til at tro, at svaruvillighed er et større problem ved kortlægning af partnervold end ved

kortlægning af “tasketyverier” udført af fremmede i gademiljøet.

* Der kan være hukommelsesproblemer. Også kriminalitet glemmes i en eller anden udstrækning,

igen formentlig afhængig af dens karakter, tid siden hændelsen, og hvem man i øvrigt er m.v. Hu-

kommelsesfaktorens indvirkning på undersøgelsens resultater begrænses ved alene at spørge om

hændelser inden for en forholdsvis kort periode forud for interviewet.

* Ved introduktion af en afgrænset tidsperiode, hvori kriminaliteten søges kortlagt, introduceres det

såkaldte teleskoperingsproblem, dvs. at man ganske vist husker selve hændelsen, men fejlhusker

tidspunktet. Man taler om fremadteleskopering for de tilfælde, som reelt er sket forud for tidsperi-

oden, og bagudteleskopering for de tilfælde, man ikke beretter om, fordi man fejlagtigt tidsmæssigt

placerer dem uden for tidsperioden. Problemet er, at bagudteleskopering og fremadteleskopering

ikke nødvendigvis går lige op i sidste ende, hverken antalsmæssigt eller med hensyn til type af

hændelse (f.eks. med hensyn til alvorlighed, anmeldelse/ikke-anmeldelse m.v.).

* Der er forskel på ofre (personer) og episoder (handlinger). Mennesker risikerer at blive udsat for

kriminalitet mere end én gang inden for den tidsperiode, der spørges til. Offerundersøgelserne er

ikke altid velegnede til at udsige noget om alle de episoder, der har fundet sted, idet det forudsætter,

at de udspurgte spørges detaljeret om hver hændelse (f.eks. om anmeldelse, ikke-anmeldelse).

* Der kan endelig også opstå fejl i forbindelse med registrering af svar, databehandling m.v.

Den aktuelle offerundersøgelse er gennemført som et led i Danmarks Statistiks omnibusundersøgel-

ser. Omnibusundersøgelser er interviewundersøgelser, hvor man samler flere emner i ét interview.

De personer, der er omfattet af omnibusundersøgelsen, udvælges tilfældigt via Danmarks Statistiks

CPR-register, således at de udgør et repræsentativt udsnit af befolkningen på 16-74 år. Danmarks

Statistik søger derefter efter personernes telefonnumre, og de personer, som ikke har en telefon,

eller som det ikke lykkes at finde et telefonnummer til, kontaktes via brev og anmodes om at oplyse

Danmarks Statistik om et eventuelt telefonnummer med henblik på interview.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

De månedlige bruttostikprøver er på omkring 1.700 personer. Herfra ekskluderes de, der viser sig at

være emigreret eller døde, eller som over for Danmarks Statistik har givet udtryk for, at de ikke

ønsker at blive ringet op med henblik på at deltage i undersøgelser, jf. herom senere. Den resterende

del udgør nettostikprøven. Denne er på omkring 1.500 personer hver måned i alle årene, og der er

hverken tegn på vækst eller fald i nettostikprøvens størrelse i forhold til bruttostikprøven.

Det betyder, at der i hvert af årene er omkring 18.000 personer, der er blevet anmodet om at deltage

i undersøgelsen, jf. tabel 2.1. Sammenlagt drejer det sig om 200.628 personer. Heraf har 126.423

valgt at deltage i undersøgelsen, hvilket giver en svarprocent på 63 pct. Svarprocenterne de enkelte

år er ret identiske, dog med en svagt faldende tendens de seneste år.

Tabel 2.1. Stikprøvestørrelse, antal gennemførte interview og svarprocent fordelt efter år,

2005-2015. Pct.

Nettostikprøve

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2005-2015

18.238

17.996

17.796

17.947

18.268

18.442

18.185

18.251

17.750

18.910

18.845

200.628

Antal interview

11.668

11.588

11.653

11.716

11.521

11.585

11.745

11.568

10.446

11.441

11.492

126.423

Svarprocent

64 %

65 %

63 %

65 %

63 %

59 %

61 %

61%

63 %

Fra juli 2010 blev det muligt at besvare spørgeskemaet via internettet. Flere har med tiden anvendt

muligheden for at besvare spørgeskemaet via internettet frem for via telefoninterviews. Over hele

perioden har mere end 4 ud af 10 af respondenterne besvaret spørgeskemaet via internettet, mens de

resterende er besvaret via telefoninterviews. Der viser sig at være en skævhed i, hvem der deltager i

internetundersøgelserne frem for de telefoniske interviews, men det er overraskende nok de ældre

respondenter, der i højere grad udfylder internetspørgeskemaerne, end det er de unge. Denne sam-

menhæng er statistisk signifikant.

Indførelsen af internetbaseret interviews indebærer imidlertid ikke en systematisk skævhed i svar-

procent og bortfald i relation til alder. De unge besvarer nemlig i højere grad end de ældre inter-

views telefonisk.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Årsagen til, at nogle ikke har deltaget i undersøgelsen, fremgår af tabel 2.2. I en stor del af tilfælde-

ne – 29 pct. – skyldes det manglende telefonnummer. Selv om Danmarks Statistik skriftligt hen-

vender sig i de tilfælde, hvor det ikke er muligt at finde et telefonnummer til personen/husstanden

via en mekanisk og manuel telefonnummersøgning, så er det kun en mindre del af disse henvendel-

ser, der fører til, at personen kontakter Danmarks Statistik.

Tabel 2.2. Årsager til bortfald, 2005-2015.

Antal

Manglende telefonnummer

Nægtet at deltage

Ikke truffet

Anden bortfaldsårsag

Uoplyst

I alt

21.334

18.582

21.454

12.325

510

74.205

Procent

29 %

25 %

29 %

17 %

100 %

Procent af hele stikprøven

11 %

0,3 %

37 %

En anden hyppig årsag til ikke at deltage er, at personen ikke har kunnet træffes på det angivne tele-

fonnummer til trods for, at de bliver forsøgt kontaktet helt op til 20 gange. Der er også en del, der

har nægtet at deltage i undersøgelsen, nemlig knap en tiendedel af samtlige adspurgte, svarende til

godt en fjerdedel af bortfaldet. For den resterende del af bortfaldet er der ikke angivet en specifik

årsag til, at interviewet ikke er gennemført.

Danmarks Statistik har udarbejdet en personvægt for hver enkelt interviewet for hermed at tage høj-

de for eventuelle skævheder i materialet. Frem til juli 2007 var vægten baseret på oplysninger om

personernes køn, alder, husstandstype, region (3 områder) og boligens art. Den vægtning blev deref-

ter ændret, ikke mindst med henblik på i højere grad at kunne tage højde for det bortfald, der er for-

årsaget af, at personer kan vælge generelt ikke at deltage i undersøgelser, jf. den såkaldte forskerbe-

skyttelsesordning. Forskerbeskyttelsen blev indført i 2000 og var i perioden 2000-06 knyttet sam-

men med flytning, idet man ved at sætte et kryds i en rubrik på flytteanmeldelsesblanketten kunne

angive, at man ønskede at være omfattet af denne forskerbeskyttelse. Med virkning fra 1. januar

2007 skal der nu udfyldes en særskilt blanket for at blive omfattet af forskerbeskyttelsen. Væksten i

antallet af personer, der er omfattet af forskerbeskyttelse, er mindsket markant som følge af den

ændrede praksis.

Forskerbeskyttelsesordningen har medført problemer med hensyn til at kunne udvælge et repræsen-

tativt udsnit af befolkningen, idet lidt over 700.000 danskere, svarende til 13 pct. af befolkningen,

pr. 1. januar 2009 havde valgt at få forskerbeskyttelse. For at råde bod på den skævhed, dette inde-

bærer, har Danmarks Statistik som nævnt udarbejdet nye vægte baseret på oplysninger om perso-

nernes køn, alder, familietype, uddannelse, socioøkonomisk klassificering, region (5 områder), etni-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

citet, bolig i etagebyggeri eller ej, samt evt. flytning efter indførelse af mulighed for forskerbeskyt-

telse.

De nye vægte blev indført pr. 1. juli 2007. Som forventet er variationen i personvægtene større med

de nye vægte: Mens de tidligere vægte i to tredjedele af tilfældene var på mellem 0,75 og 1,25, altså

ganske tæt på tallet 1, drejer det sig om knap halvdelen af tilfældene (48 pct.) med de nye vægte.

Med henblik på at undersøge, hvorvidt denne ændring i vægtningen influerer på sammenlignelighe-

den over årene, er der fra Danmarks Statistik modtaget materiale med både nye og gamle vægte for

perioden august 2007 til og med januar 2008, altså data for et halvt år. En sammenligning mellem

resultaterne baseret på de to vægte viser meget små og ikke signifikante forskelle, der ydermere

ikke peger i en bestemt retning. Dette tyder således på, at indførelsen af de nye vægte ikke påvirker

mulighederne for at sammenligne med tidligere offerundersøgelser. Det har derimod medført, at der

er blevet en større forskel mellem de vægtede og de uvægtede frekvenser.

Af tabel 2.3 kan man se, hvor mange af de interviewede der har været udsat for de forskellige for-

mer for kriminalitet afhængig af, om tallene er vægtede eller ej.

Tabel 2.3. Antal ofre for henholdsvis vold og trusler om vold, trusler om vold, tyveri, og hær-

værk 2005-2015 samt tvangssamleje 2008-15. Vægtede og uvægtede tal.

2005-2015

Uvægtet

Vold

Trusler om vold

Tyveri

Hærværk

Tvangssamleje (siden 2008)*

1.686

3.668

7.190

3.409

Vægtet

2.005

4.007

7.578

3.632

526

401

* Antal kvinder udsat for tvangssamleje inden for 5 år før interviewet.

Som det ses, er der flere, der har været udsat for de forskellige former for kriminalitet i det vægtede

materiale end i det uvægtede. Dette indikerer, at der eksisterer en generel tendens til, at det er van-

skeligere at opnå interviews med mennesker, der har været udsat for kriminalitet, end med menne-

sker, der ikke har været udsat for kriminalitet.

Spørgsmål om udsathed for vold og trusler om vold er indgået i alle interview i alle årene, mens

spørgsmål om udsathed for tyveri og hærværk frem til midten af 2010 alene har været omfattet af

undersøgelserne i marts og september måned, dog også april måned i 2006 samt i juli og december

måned 2009. Fra juli 2010 til december 2013 er der spurgt om udsathed for tyveri og hærværk i alle

interviewene. Siden januar 2014 spørges kun hver anden måned ind til udsathed for tyveri og hær-

værk. Fra og med 2008 indgår yderligere spørgsmål om tvangssamleje i alle de månedlige inter-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

view. Fra 2009 er antallet af baggrundsvariable forøget således, at de også omfatter spørgsmål om

indkomst, besiddelse af cykel, bil, båd osv. Herudover indgår spørgsmål om livsstil, idet de inter-

viewede spørges om, hvor ofte de går ud, mødes med andre mennesker osv. Fra 2012 er der inklu-

deret nye spørgsmål med henblik på at kunne fastslå omfanget af indbrud.

2.2 Om statistisk signifikans

For at vurdere, om en forskel i resultater mellem f.eks. offerundersøgelser fra forskellige år må be-

tragtes som et tilfældigt udsving eller som en reel forskel, anvendes sædvanlige tests for statistisk

signifikans. Disse indebærer, at der stilles krav om, at sandsynligheden for, at de fundne forskelle

beror på tilfældigheder frem for at afspejle reelle forandringer, skal være mindre end 5 pct., før for-

skellene betragtes som reelle. Hvorvidt dette bliver resultatet af testen, afhænger naturligvis af, hvor

stor en forskel der er mellem resultaterne, men det afhænger i høj grad også af antallet af observati-

oner, der ligger til grund for beregningerne. Er der vældig mange observationer, skal forskellen

mellem resultaterne ikke være særlig stor for at være statistisk signifikant. Og omvendt forholder

det sig, hvis antallet af observationer er ringe.

I den periode, hvor der hver måned blev spurgt om udsathed for tyveri og hærværk, jf. det tidligere,

har der således kun skullet små ændringer til i andel udsatte, før ændringen er statistisk signifikant.

Det gælder især tyveri, idet det er den form for kriminalitet, flest udsættes for. For forbrydelser som

vold, røveri og voldtægt, hvor antallet af ofre er lille, er det straks vanskeligere at påvise signifikan-

te forskelle. Såfremt analyserne ydermere angår en delpopulation, f.eks. alene dem der har været

udsat for partnervold/tvangssamleje, bliver det – selv ved meget store forskelle mellem resultater fra

forskellige år – næsten umuligt at opnå statistisk signifikans.

Man skal være opmærksom på, at der heri ligger, at graden af statistisk signifikans ikke er identisk

med forandringens størrelse. En lille procentvis ændring af et hyppigt forekommende fænomen kan

være statistisk signifikant, mens det på samme tid ikke er tilfældet for selv en betragtelig procentvis

ændring af et sjældent forekommende fænomen.

I rapporten angives, når resultaterne er statistisk signifikante. Når dette

ikke

er angivet, er de viste

forskelle altså ikke med sikkerhed udtryk for reelle forskelle. Såfremt de årlige målinger tyder på

konsekvente forandringer, udtrykkes dette i rapporten som en

tendens,

idet der så kan være grund til

at antage, at der er tale om reelle forskelle, som blot er baseret på for få observationer til at blive

signifikante.

For alle de undersøgte kriminalitetsformer beregnes det årlige antal ofre med angivelse af statistiske

sikkerhedsintervaller. Når forskelle mellem årene er statistisk signifikante, vil disse sikkerhedsin-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

tervaller

almindeligvis

ikke overlappe, men det

kan

forekomme, hvis forskellen kun lige netop er

statistisk signifikant. Om baggrunden herfor henvises til litteratur om statistisk signifikans.

2.3 Om regressionsanalyser

Fra og med februar 2009 omfatter offerundersøgelsen som nævnt spørgsmål om livsstil, personlige

forhold som indkomst, erhverv m.v. samt ejerskab af eller rådighed over forskellige goder. Yderme-

re foreligger der fra og med 2010 oplysninger om respondentens familietype, og fra 2014 også op-

lysninger, der specificerer respondentens herkomst. Det giver mulighed for at undersøge, om der er

en sammenhæng mellem disse forhold og udsathed for de forskellige kriminalitetsformer.

Til brug herfor anvendes

regressionsanalyser,

der gør det muligt at se på ”betydningen” af alle de

undersøgte forhold på én gang for herved at konstatere, hvad der reelt er udslagsgivende for udsat-

heden for de forskellige former for kriminalitet. Sådanne analyser er gennemført på baggrund af

data fra januar 2010

til december 2015. De

socioøkonomiske forhold,

der findes oplysninger om,

og som indgår i analysen, er beskæftigelse, indkomst, familietype, og om man ejer mere end én bil,

har et sommerhus og/eller en båd/et skib, samt om man ejer en butik eller en virksomhed. De

demo-

grafiske variable

– alder, køn og herkomst – indgår også. Herudover er følgende

livsstilsfaktorer

inddraget: Hvor ofte man går ud om aftenen generelt, samt hvor ofte man går ud om aftenen for at

more sig og feste. Disse to minder om hinanden, men der er stor forskel på, om man går ud for at gå

i teatret eller for at more sig med venner på en bar.

Samtlige variable er blevet analyseret som såkaldt binære variable (variable med to værdier). Ek-

sempelvis er familietype blevet delt op i fem binære variable – én for hvert udfald – ligesom ind-

komstvariablen er blevet til fem binære, så der er en for hvert indkomstinterval. I de udførte regres-

sionsanalyser skal hver af de variabelkategorier, der inkluderes i slutmodellen, ses i forhold til de

øvrige ekskluderede kategorier inden for samme variabel. Er det eksempelvis alene det laveste ind-

komstinterval, der indgår i en slutmodel, skal denne kategoris sammenhæng med den pågældende

kriminalitetsform ses i forhold til øvrige indkomstintervaller.

Til at afgøre, om en variabel skal inkluderes i den endelige model eller ej (det endelige analysere-

sultat), beregnes variablens signifikansniveau, også kaldet p-værdien. Hvis p-værdien er lig med

eller under 5 pct., er sammenhængen statistisk signifikant. Dette betyder, at vi med 95 pct. sikker-

hed kan sige, at den sammenhæng, modellen viser, ikke er tilfældig.

Siden 2009 indeholder undersøgelsen de fleste livsstils- og personlige spørgsmål, men enkelte relevante spørgsmål

indgår kun fra 2010, hvorfor regressionsanalyserne foretages fra 2010 og frem.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

I regressionsanalyserne er der anvendt

baglæns modelsøgning,

hvilket betyder, at de insignifikante

variable er blevet udeladt fra de fortsatte analyser én ad gangen startende med den mest insignifi-

kante, indtil der kun er signifikante variable tilbage.

Når det drejer sig om, hvilken retning en sammenhæng har, anvendes variablenes

odds ratio-værdi

(OR) i modellerne. Hvis OR-værdien for en variabel er lig 1,0, så hverken øges eller mindskes

sandsynligheden for at blive udsat for den pågældende form for kriminalitet til sammenligning med

de øvrige variable i samme kategori. Hvis den derimod er signifikant over 1,0, er der tale om en

øget sandsynlighed, mens denne er mindsket, hvis OR-værdien er signifikant under 1,0. Hvis OR er

enten 0,5 eller 2,0, betyder det, at sandsynligheden for at blive udsat for den pågældende form for

kriminalitet er henholdsvis halveret eller fordoblet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

3. TYVERI

Talmæssigt er det tyverierne, der betyder mest i kriminalstatistikken i Danmark. Omkring otte ud af

ti politiregistrerede straffelovsovertrædelser drejer sig om tyveri.

Figur 3.1. Antal tyverier der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets

kundskab i Danmark, 1960-2015.

500000

450000

400000

350000

300000

250000

200000

150000

100000

50000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Antallet af politiregistrerede tyverier begyndte at stige i 1960’erne og nåede et toppunkt i slutningen

af 1980’erne. Fra slutningen af 1980’erne til midt i 1990’erne stagnerede antallet af anmeldte tyve-

rier, og fra omkring 1995 og den følgende halve snes år skete der et fald, jf. figur 3.1. I 2007 vendte

udviklingen igen, og antallet af anmeldte tyverier steg. Siden 2010 er antallet af anmeldte tyverier

på ny faldet, og var i 2015 på sit laveste niveau siden 1977.

Figur 3.2 viser befolkningens udsathed for tyveri. Den første undersøgelse af, hvor stor en del af

befolkningen der har været udsat for tyveri inden for de seneste 12 måneder forud for interviewtids-

punktet, blev foretaget i 1972. Undersøgelsen viste, at det drejede sig om 13 pct., altså et sted mel-

lem hver syvende og hver ottende dansker. Procentandelen, der har været udsat for tyveri, steg her-

efter frem til årtusindeskiftet, hvorefter tendensen har været faldende.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Figur 3.2 Ofre for tyveri, 1960-2015, pct. af befolkningen.

13 13 1313

17 17

12 12 12 12

11 11 12

11 10

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Den stigningstendens, offerundersøgelserne viser vedrørende tyveri i hovedparten af den sidste fjer-

dedel af 1900-tallet, er langt svagere og varer ved i længere tid, end tilfældet er for de politianmeld-

te tyverier. Helt eller delvist kan denne forskel bero på, at der er sket ændringer i, hvor mange gan-

ge de enkelte ofre har været udsat. I samsvar hermed viser det sig, at det gennemsnitlige antal gan-

ge, de enkelte ofre har været udsat, steg fra 1970’erne til 1980’erne (fra et niveau omkring 1,2-1,4

til et niveau omkring 1,6-1,7). I undersøgelserne fra 2005-2015 er niveauet 1,4-1,7. At der fra

1970’erne og frem til i hvert fald engang i 1980’erne har været tale om en stigning i befolkningens

udsathed for tyveri, bekræftes endvidere af fire indbyrdes sammenlignelige tyveriofferundersøgelser

foretaget af AIM (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). På grund af forskellige spørgeperioder m.v. er

disse undersøgelser ikke sammenlignelige med den serie undersøgelser, der er omfattet af figur 3.2

og indgår derfor ikke heri. AIM fandt i sine fire undersøgelser, foretaget i årene 1976, 1980, 1982

og 1984, følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for tyveri: 7, 11, 13 og 11. To

undersøgelser foretaget af Observa i henholdsvis 1979 og 1984 viste en stigning fra 6 til 8 pct. med

hensyn til, hvor mange der inden for de sidste 12 måneder forud for interviewtidspunktet havde lidt

skade som følge af forbrydelser begået mod person/ejendom (tyveri, lomme-/tasketyveri, hærværk,

bedrageri m.v.) (Observa og Morgenavisen Jyllandsposten, 30. april 1979 og 13. maj 1984).

Den senere opbremsning i udviklingen fremgår af to offerundersøgelser foretaget i henholdsvis

1988 og 1993 af Vilstrup Markedsanalyse. Her er det belyst, hvorvidt de interviewede har været

udsat for forskellige former for tyveri inden for de seneste to år forud for interviewtidspunktet. For

cykel- og knallerttyverier viser offerprocenterne sig at være henholdsvis 14 og 11, for biltyveri 3 og

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

2, for tasketyveri el.lign. 5 og 3, for tyveri fra bil 7 og 4, for indbrud i bolig 5 og 5 og for indbrud i

sommerhus el.lign. 2 og 3 (Vilstrup og Politiken, 18. december 1988 og 23. januar 1994).

Det mest bemærkelsesværdige er, at den stigning, der er sket i de politianmeldte tyverier fra 2006 til

2009 – en stigning på 18 pct. – ikke genfindes i, hvor mange der udsættes for tyveri. Det er for hvert

af årene 11-12 pct.

Selv om hovedtendenserne fra 1972 til 2015 grundlæggende synes at være de samme for antallet af

politiregistrerede tyverier som for befolkningens faktiske udsathed for tyveri, havner stigningen i

politiregistrerede tyverier dog på et klart højere niveau. Udover den fremhævede stigning i ”offerre-

cidivet”, kan denne forskel have sin baggrund i, at befolkningstallet i samme tidsrum er øget med

ca. 15 pct. Der er muligvis også sket en forskydning mellem tyverier mod private og ikke-private

ofre. Forskellen kan derimod kun i begrænset omfang forklares med ændringer i anmeldelsestilbøje-

ligheden, idet denne set over hele perioden er forholdsvis uforandret, jf. figur 3.3. Dog skal bemær-

kes, at mens anmeldelsesprocenten i 2005-2015 alene angår andelen af ofre, der anmeldte sidste

gang, de blev udsat for tyveri (inden for det seneste år), så vedrører anmeldelsesprocenten for 1972,

om man har anmeldt tyveri mindst én gang (inden for det seneste år). Den reelle procentforskel mel-

lem disse målinger er som følge heraf nogle få procentpoint større end den viste.

Figur 3.3. Procent af ofre for tyveri der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået

kundskab om forholdet på anden vis, 1960-2015.

100

62 62

64 64 64

66 67

69 68

65 64 65 63 60

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

3.1 Tyveri 2005-2015

Figur 3.4 viser i lighed med figur 3.2 udviklingen i procentandelen af befolkningen, der har været

udsat for tyveri inden for det seneste år, men figur 3.4 er alene baseret på den ensartede sekvens af

offerundersøgelser, der er gennemført siden 2005, og figuren inkluderer desuden sikkerhedsinter-

valler.

Figur 3.4 Ofre for tyveri, 2005-2015, pct. af befolkningen.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

I tabel 3.1 er der givet en mere detaljeret beskrivelse af, hvor stor en andel af de 16-74-årige der har

været udsat for tyveri i årene 2005 til 2015. I 2015 er andelen, der har været udsat for tyveri, signi-

fikant mindre end i perioden som helhed, men ikke signifikant lavere end den i 2014. Det ses også

af tabellen, at antallet af ofre varierer mellem 406.000 og 507.000, og at det laveste antal er at finde

i 2015. De knap 10 pct. udsatte i 2015 er også den laveste registrerede andel tyveriudsatte nogen-

sinde i danske offerundersøgelser, dvs. siden 1972.

Ved fortolkningen af antallet af ofre for tyveri skal man være opmærksom på, at et tyveri ofte har

flere ofre. F.eks. vil ét indbrudstyveri i en bolig ofte blive oplevet og “registreret” af flere beboere.

Man taler om en “husstandseffekt”, som indebærer, at der vil være færre husstande end individer,

der har været udsat for tyveri.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Tabel 3.1. Ofre for tyveri, 2005-2015, andel og antal.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Andel

ofre

13 %

12 %

11 %

12 %

11 %

12 %

11 %

10 %

95 %

sikkerhedsinterval

(11,4-14,3)

(11,1-13,6)

(9,8-12,6)

(10,3-13,2)

(9,6-11,6)

(11,2-12,6)

(11,5-12,7)

(11,3-12,5)

(10,1-11,4)

(9,6-11,2)

(8,8-10,3)

Antal

ofre

507.000

489.000

446.000

474.000

431.000

485.000

498.000

492.000

447.000

431.000

406.000

95 %

sikkerhedsinterval

(448.000-566.000)

(441.000-537.000)

(391.000-502.000)

(416.000-532.000)

(391.000-470.000)

(456.000- 515.000)

(474.000-522.000)

(466.000-518.000)

(422.000-472.000)

(400.000-465.000)

(373.000-438.000)

Uvægtet antal ofre

i stikprøve

237

329

222

210

377

893

1366

1285

1151

573

534

Hovedparten af de personer, der har været udsat for tyveri, har alene været udsat én gang i løbet af

et år, jf. tabel 3.2. Meget få – to til syv pct. af ofrene – har været udsat for tyveri mere end tre gange

inden for det seneste år. I gennemsnit har tyveriofrene været udsat for tyveri 1,4-1,7 gange årligt.

Tabel 3.2. Tyveriofre fordelt efter antal gange udsat inden for seneste år samt det samlede

årlige antal tyveritilfælde i gennemsnit, 2005-2015, pct.

Udsat kun én

gang

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

71 %

73 %

78 %

74 %

82 %

72 %

69 %

72 %

73 %

68 %

Udsat to-tre

gange

26 %

24 %

20 %

23 %

15 %

24 %

26 %

23 %

22 %

25 %

Udsat mere end

tre gange

Antal gange udsat, gennemsnit

1,4

1,5

1,4

1,5

1,6

1,5

1,6

1,7

3.2 Karakteristika ved ofrene

I tidligere år har der generelt kun været små og ikke statistisk signifikante forskelle mellem mænd

og kvinders risiko for at blive udsat for tyveri, jf. tabel 3.3. I 2015 er kvinders udsathed faldet, og

kvinder er i 2015 signifikant mindre udsat for tyveri end mænd.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Tabel 3.3. Tyveriofre fordelt efter køn, 2005-2015, pct.

Mænd

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

15 %

12 %

11 %

13 %

11 %

Kvinder

11 %

13 %

10 %

12 %

10 %

11 %

10 %

Alle

13 %

12 %

11 %

12 %

11 %

12 %

11 %

10 %

Af figur 3.5 fremgår, at risikoen for at blive udsat for tyveri er størst i de yngre aldersgrupper, og at

risikoen gradvist aftager med stigende alder. Mens risikoen for at blive bestjålet har været nogen-

lunde stabil for de to ældste aldersgrupper, har der for de 16-24-årige været en faldende tendens

siden 2005-06. Unges tyverier er ofte rettet mod andre unge, og tendensen underbygger derfor den

generelle tendens til det fald i ungdomskriminaliteten, der har vist sig i andre undersøgelser og kort-

lægninger.

Figur 3.5. Tyveriofre fordelt efter alder, 2005-2015, pct.

2005

2006

2007

2008

2009

16-24 år

2010

25-39 år

2011

2012

40-74 år

2013

2014

2015

Se også bilagstabel 3.1, hvor alle procentandele fremgår.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

3.3 Tyveriets genstand og skadevirkning

Spørgsmålet om, hvilken form for tyveri ofrene har været udsat for, belyses i tabel 3.4. Cykeltyveri-

er forekommer relativt hyppigt, og de udgør omtrent hvert femte af tyverierne. En lige så stor andel

oplevede, at blive bestjålet af taske- eller lommetyve, mens en lidt mindre andel oplevede, at blive

udsat for tyveri i hjemmet. Derimod er det relativt sjældent, at nogen får stjålet motorcykel, knallert

eller båd, hvilket givetvis især er betinget af, at få har disse ejendele. I 2015 har 2 pct. svaret, at de

alene var udsat for forsøg på tyveri. ’Biltyverier’ omfatter formodentlig også en del tilfælde, hvor

der er stjålet ejendele fra en bil. Næsten halvdelen af dem, der har været udsat herfor, angiver såle-

des et tab på under 1.000 kr., hvilket indikerer, at mange respondenter oplyser om tyveri fra bil og

ikke om tyveri af selve bilen.

I de tilfælde, hvor ofrene har angivet, at de fik stjålet “andet”, drejer det sig ofte om penge, kredit-

kort eller nøgler, mens der lidt sjældnere er tale om genstande fra bil eller om elektronisk udstyr. De

øvrige former for ejendele, kategorien ’andet’ omfatter, er meget forskelligartede, lige fra værktøj

til fødevarer. Flere besvarelser omhandler desuden digitalt identitetstyveri. Det vides dog ikke, om

identitetstyveri i alle tilfælde opleves som tyveri og dermed rapporteres i offerundersøgelsen (Krui-

ze 2015).

Tabel 3.4. Tyverier fordelt efter gerningssted eller type af fartøj, 2015, pct.

Andel

Intet. Det var kun forsøg

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Båd/skib

Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl

Noget fra/på min arbejdsplads

Noget fra mit sommerhus/fritidshus

Noget jeg havde på mig (tasketyveri/lommetyveri)

Andet

I alt

21 %

17 %

21 %

15 %

100 %

Den form for mulig skadevirkning, man umiddelbart forbinder med tyveri, er af materiel og øko-

nomisk art. Det er her vigtigt at sondre mellem de umiddelbare og de langsigtede omkostninger

eller skader, idet en betydelig del af de umiddelbare skader restitueres gennem, at det stjålne eller

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

ødelagte helt eller delvist genfindes eller erstattes. I offerundersøgelsen er alene de umiddelbare

økonomiske skader belyst, jf. tabel 3.5.

Tabel 3.5. Tyverier fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader, 2005-2015.

Stjålet for i alt (mia. kr.)

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

6,6

6,0

4,9

6,8

6,5

5,7

7,0

5,9

4,9

5,6

3,4

Gennemsnitligt tab pr.

tyveritilfælde (kr.)

13.300

12.600

11.400

14.500

15.400

12.000

14.300

12.400

11.500

13.400

8.600

Gennemsnitligt tab pr.

indbygger ml. 16 og 74 år

(kr.)

1.700

1.500

1.200

1.700

1.600

1.400

1.700

1.400

1.200

1.400

800

I 2015 beløb de umiddelbare skader ved tyveri sig til 3,4 mia. kr. Beregnet i forhold til 2005-priser,

hvor der tages højde for inflation, bliver det samlede beløb i 2015 2,8 mia. kr. Dette beløb er på

under det halve af det, der er set i nogle af de tidligere år.

Tabellen viser også, at det gennemsnitlige tab såvel pr. tyveritilfælde som pr. indbygger har ligget

på et nogenlunde ensartet niveau de fleste år, men at niveauet i 2015 mindskes markant. En under-

søgelse af de enkelte år viser, at der i tidligere år er enkelte tyveritilfælde på meget høje beløb, hvil-

ket øger gennemsnittet betragteligt. Fjernes i alle år beløb over 100.000 kr., viser beregningen fort-

sat et fald i 2015, som dog er langt mindre end det, tabellen angiver: Ved denne beregning er det

gennemsnitlige tab pr. tyveritilfælde 8.200 kr. i 2005, mens det mindskes til 6.200 kr. i 2015.

Det skal påpeges, at biltyverier indgår med bilens fulde værdi i denne beregning. Størstedelen af de

stjålne biler genfindes imidlertid forholdsvis hurtigt og returneres til ejerne (i mere eller mindre

oprindelig tilstand).

Hvor stor en del af det stjålne, ofret fik tilbage eller erstattet, fremgår af tabel 3.6. Der ses ikke no-

gen signifikant forskel i andelen, der har fået det stjålne retur, fordelt efter, om offeret har søgt er-

statning eller ej. 19 pct. af dem, der havde søgt erstatning, fik det hele ubeskåret tilbage, og det

samme gjaldt for 20 pct. af dem, der ikke havde søgt erstatning. For så vidt angår andelen, der –

uanset om de fik noget af det stjålne retur eller ej – samtidig fik hel eller delvis erstatning, er denne

ikke overraskende større blandt dem, der har søgt erstatning. 13 pct. af de erstatningssøgende fik

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

hverken det stjålne retur eller erstatning, og dette gælder hele 70 pct. af dem, der ikke har søgt er-

statning.

Af alle dem, der var udsat for tyveri, har 43 pct. søgt erstatning.

Tabel 3.6. Tyveriofre fordelt efter, om de fik det stjålne tilbage eller erstattet, set i forhold til

om ofrene har søgt erstatning eller ej, 2015, pct.

Har søgt

erstatning

Fik det stjålne tilbage

Fik noget tilbage og/eller erstatning (hel eller delvis) for resten

Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis)

Jeg fik intet tilbage og heller ingen erstatning

I alt

19 %

50 %

13 %

100 %

Har ikke søgt

erstatning

20 %

10 %

70 %

100 %

Alle

19 %

14 %

22 %

45 %

100 %

At hele 45 pct. af alle tyveriofre ikke har fået noget tilbage og heller ingen erstatning, skal især ses i

sammenhæng med, at en meget stor del af tyverierne drejer sig om forholdsvis beskedne økonomi-

ske tab, idet knapt hvert fjerde tyveri drejer sig om en umiddelbar økonomisk skade på mindre end

500 kr. Hvorvidt offeret har fået noget tilbage, hænger klart sammen med værdien af det stjålne, jf.

tabel 3.7. For tab af værdier under 500 kr. er det lige under halvdelen, der har fået noget af det stjål-

ne tilbage. Knap en tredjedel af ofrene, der har fået stjålet værdier fra 500 til 2.999 kr., fik noget

tilbage, og herefter stiger denne andel i takt med værdien af det stjålne. Ved tab på mere end 10.000

kr. er andelen på hele 84 pct.

Tabel 3.7. Tyveriofre fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader, set i forhold til om

ofrene genvandt det stjålne/fik erstatning, 2015, pct.

Tyveriofferet fik noget tilbage

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

49 %

32 %

46 %

69 %

84 %

55 %

Tyveriofferet fik intet tilbage

51 %

68 %

54 %

31 %

16 %

45 %

I 2015 var det 60 pct. af ofrene for tyveri, der havde anmeldt hændelsen til politiet, jf. også figur

3.3. Denne andel adskiller sig ikke fra tidligere år.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Figur 3.6. Andelen af tyverier, der er blevet politianmeldt, fordelt efter offerets alder, 2005-

2015, pct.

100

2005

2006

2007

2008

16-24 år

2009

2010

25-39 år

2011

2012

40-74 år

2013

2014

2015

Alle offerundersøgelserne viser, at anmeldelsestilbøjeligheden for tyveri stiger med alderen. Det var

også tilfældet i 2015, jf. figur 3.6.

3.4 Økonomisk mørketal for tyveri

Det unikke ved offerundersøgelser er, at de kan give os et indblik i mørketallet, dvs. den andel af

kriminaliteten som ikke anmeldes og registreres hos politiet. Dette er allerede berørt gennem angi-

velser af, hvor mange af ofrene der har anmeldt, og hvor mange der ikke har anmeldt. I tillæg til

disse offerorienterede og handlingsorienterede mørketal muliggør aflæsningen af de umiddelbare

økonomiske skader, at vi tillige kan beregne økonomiske mørketal, dvs. hvor stor en del af den

samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres.

Der er en stærk og klart statistisk signifikant sammenhæng mellem anmeldelsestilbøjelighed og det

umiddelbare økonomiske tab ved et tyveri: Jo større beløb, der er stjålet for, desto højere anmeldel-

sesprocent, jf. figur 3.7. Af dem, der har fået stjålet værdier for mindre end 500 kr., anmelder 42

pct. tyveriet, mens godt tre ud af fire har anmeldt, når det stjålne beløber sig til mellem 3.000 og

4.999 kr. I sager, hvor skaden overstiger 10.000 kr., har mere end ni ud af ti anmeldt tyveriet.

Procentandele fremgår af bilagstabel 3.2.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Figur 3.7. Procent af tyveriofre der har anmeldt tyveriet til politiet fordelt efter, hvor meget

der er stjålet for, 2015, pct.

100

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 eller mere

Tages der udgangspunkt i de tyverier, som ikke er anmeldt, er der i mere end fire femtedele af disse

blevet stjålet værdier for mindre end 3.000 kr., se også bilagstabel 3.3. Det økonomiske mørketal,

altså den økonomiske andel af tyverier der ikke anmeldes til politiet, kan på denne baggrund bereg-

nes til 8 pct. Denne andel svarer til det, der er set de tidligere år.

Tyverier kan naturligvis være belastende for den enkelte, men set i den store samfundsmæssige

sammenhæng må man på baggrund af disse beregninger konkludere, at det økonomiske mørketal på

tyveriområdet er et forholdsvis beskedent problem. Snarere kunne man rejse spørgsmålet, om det

ikke er et problem, at så mange småtyverier anmeldes, da disse anmeldelser binder ressourcer op –

økonomisk, mandskabsmæssigt og materielt – hos især politiet.

Hvorvidt ofret har anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet eller ej, er også undersøgt. I alt har 45

pct. af ofrene anmeldt tyveriet til forsikringsselskabet, mens 42 pct. ikke har gjort det, selv om de er

forsikrede. For knap en tredjedel af ofrene skyldes det, at de ikke tror, at de ville få erstatning, jf.

bilagstabel 3.4.

Der er ligeledes en sammenhæng mellem beløbet, der er stjålet for, og om ofret har anmeldt tyveriet

til forsikringen. Cirka en tredjedel af de tyverier, der er anmeldt, angår tilfælde, hvor der er stjålet

for beløb over 10.000 kr., se også bilagstabel 3.5. Omvendt vedrører cirka halvdelen af alle tyverier,

som ikke er anmeldt, beløb på mindre end 500 kr.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

3.5 Indbrud i private hjem

Siden 2012 er de 16-74-åriges udsathed for indbrud undersøgt særskilt. Ved indbrud forstås, at ger-

ningspersonen uden tilladelse forsøger at opnå eller opnår adgang til privat hjem med henblik på

tyveri. Andre tyverier fra hjemmet eller tyveri fra eksempelvis garager, parkerede biler, lofts- eller

kælderrum, sommerhuse o.l. er ikke omfattet af denne definition af indbrud.

Fra 2014 er spørgsmål om udsathed for tyveri og indbrud stillet hver anden måned i omnibusunder-

søgelsen, mens de er stillet hver måned i de forrige år. Eftersom andelen af personer, der har været

udsat for indbrud, begrænser sig til 3 pct., er der tale om relativt få observationer, hvilket skaber en

større statistisk usikkerhed i forhold til de tidligere år. Det betyder, at der skal større forskelle til

mellem årene, for at forskellene kan anses for at være reelle (dvs. at de er signifikante).

Samlet set har 3,0 pct. af de adspurgte i 2015 angivet, at de har været udsat for indbrud eller forsøg

herpå seneste år, jf. tabel 3.8.

Tabel 3.8. Ofre for indbrud i alderen 16-74 år, 2012-15, andel og antal.

Andel

udsatte

2012

2013

2014

2015

3,1%

2,8%

3,0%

95 % sikkerheds-

interval

(2,8 % - 3,4 %)

(2,5 % - 3,1 %)

(2,4 % - 3,2 %)

(2,5 % - 3,4 %)

Antal ofre

127.000

118.000

116.000

128.000

95 % sikkerheds-

interval

(114.000-140.000)

(105.000-131.000)

(101.000-137.000)

(107.000-144.000)

Uvægtet antal

ofre i stikprøven

365

340

174

182

Tidligere, internationale offerundersøgelser, der dog ikke er fuldstændigt sammenlignelige med

denne undersøgelse, har fundet et tilsvarende omfang af indbrud i Danmark – 3,1 pct. i en undersø-

gelse vedrørende år 2000 og 2,7 pct. for år 2005 (jf. van Dijk et al., 2007, s. 66 og s. 237). At 3 pct.

af befolkningen i undersøgelsen fra 2015 var udsat for indbrud eller forsøg herpå svarer til ca.

128.000 danskere i alderen 16-74 år. Ved en tilnærmelsesvis beregning i forhold til husstande svarer

det til, at 58.000 husstande har været udsat for indbrud. I 2015 blev der politianmeldt ca. 33.000

indbrud i beboelser, hvilket – når hensyn tages til anmeldelsesprocenten, jf. senere – ikke ligger

langt fra det, offerundersøgelsen oplyser om.

I offerundersøgelserne inden 2012 indgår indbrud i opgørelserne over tyveri. På baggrund af de tillægsspørgsmål, der

siden er inkluderet i undersøgelsen, viser det sig, at en overvejende del af tyverierne fra respondenternes bolig er sket

via indbrud. 86 pct. af de respondenter, der angiver at have fået stjålet genstande fra deres bopæl, svarer således, at der

var tale om indbrud. For at sikre sammenlignelighed med tidligere år og undgå databrud er disse tilfælde af indbrud

indeholdt i beregningerne vedrørende tyveri, hvorfor der vil være et overlap mellem kategorierne tyveri og indbrud.

Herudover er de respondenter, som ikke har rapporteret tyverier fra deres bolig, blevet spurgt særskilt om, hvorvidt de

har været udsat for indbrud eller forsøg herpå i deres hjem.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Udsatheden for indbrud varierer noget, og der er en signifikant forskel mellem familietypen, jf. ta-

bel 3.9. Par med børn er signifikant oftere udsat end andre familietyper, par uden børn eller enlige

med/uden børn. Dette kan eventuelt skyldes, at par har en højere indkomst end enlige, og dermed

flere værdier i husstanden, der gør det attraktivt som indbrudsmål. Derudover kan det tænkes, at par

med børn oftere end enlige og par uden børn bor i en villa, hvilket også tiltrækker indbrudstyve i

højere grad end eksempelvis lejligheder.

Tabel 3.9. Ofre for indbrud fordelt efter familietype, 2015, pct.

Familietype

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Par med børn

Anden familietype

I alt

Andel ofre blandt familietype

2,8 %

3,1 %

2,4 %

3,5 %

1,4 %

3,0 %

Fordeling af ofre

23 %

16 %

53 %

100 %

Som det ses af tabel 3.10, er dem over 40 år lidt mere udsat for indbrud end de 16-39-årige. Forskel-

len er statistisk signifikant, og der kan lægge nogle af de samme overvejelser bag, som ved forskel-

len i familietyper. Dette er en signifikant forskel i forhold til 2014, hvor de 25-39-årige var den

mest udsatte gruppe. Bemærk dog, at der er meget få observationer i denne kategori, hvilket bety-

der, at resultatet let kan ændres.

Tabel 3.10. Ofre for indbrud fordelt efter alder, 2015, pct.

Alder

16-24 år

25-39 år

Over 40 år

I alt

Andel ofre i aldersgruppen

2,7 %

2,3 %

3,4 %

3,0 %

Fordeling af ofre

14 %

19 %

67 %

100 %

Der er ikke statistisk signifikant sammenhæng mellem udsatheden for indbrud og køn, jf. bilagsta-

bel 3.6. Indbrud sigter ikke mod bestemte personer, men mod boliger, som så i forskellig grad kan

være attraktive for indbrud. Nogle kan være attraktive, fordi de er lette at trænge ind i, mens andre

er attraktive, fordi de signalerer mulighed for stort udbytte. Dette afspejles også i, at andelen af ofre

ategorien ”andre familietyper” kan vælges, hvis de øvrige kategorier (enlig med/uden børn eller par med/uden børn)

ikke findes passende. Det er typisk unge under 24 år, personer, der har angivet at de bor sammen med andre, samt per-

soner med anden herkomst end dansk, der vælger denne kategori.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

er signifikant højere i den indkomstgruppe, som tjener 550.000 kr. eller mere, end den er i de lavere

indkomstgrupper, jf. bilagstabel 3.7.

Tabel 3.11. Økonomiske skader i forbindelse med indbrud og i forbindelse med simpelt tyveri,

2012-15.

2012

Økonomiske skader ved indbrud, i alt. (mia. kr.)

Medregnet husstandseffekt (mia. kr.)

Økonomiske skader ved simpelt tyveri, i alt

(mia. kr.)

Økonomiske skader ved indbrud som andel af

skader fra alle tyverier

- Medregnet husstandseffekt

Gennemsnitligt tab pr. indbrud (kr.)

Gennemsnitligt tab pr. simpelt tyveri (kr.)

4,1

2013

3,0

1,5

3,0

2014

2,3

1,1

3,4

2015

2,4

1,1

2,0

3,2

56 %

33.600

7.700

48 %

32 %

27.000

7.900

34 %

18 %

20.000

11.400

70 %

33 %

23.300

6.200

I tabel 3.11 er de økonomiske skader i forbindelse med indbrud beregnet, både med og uden hus-

standseffekt, hvor der tages hensyn til, at der bor flere personer i samme husstand.

Disse tal er

sammenlignet med skaderne fra simpelt tyveri, dvs. den del af tyveritilfældene, som ikke inkluderer

tyveri i privat bolig. Det ses her, at der i 2015 blev stjålet for 1,1 mia. kr. i forbindelse med indbrud,

hvilket betyder, at de udgør omtrent en tredjedel af de samlede tyveriskader. I dette beløb er der

taget hensyn til en husstandseffekt. Langt færre bliver ofre for indbrud end for simpelt tyveri, men

de økonomiske skadevirkninger er to til fire gange højere ved et gennemsnitligt indbrud end ved

simpelt tyveri.

Tabel 3.12. Anmeldelsesprocent fordelt efter indbrud og indbrudsforsøg. 2015. Pct.

2012

Procent af indbrud anmeldt til politiet

Procent af indbrudsforsøg meldt til

politiet

Procent af alle indbrud og indbruds-

forsøg meldt til politiet.

92 %

65 %

87 %

2013

92 %

61 %

86 %

2014

86 %

2015

88 %

58 %

81 %

Anmeldelsestilbøjeligheden er ligeledes betydeligt højere ved indbrud, end tilfældet er for tyveri

generelt. Af tabel 3.12 fremgår, at knap ni ud af ti fuldbyrdede indbrud anmeldes til politiet. Selv

hvis der ”kun” er tale om et indbrudsforsøg, anmeldes det i op mod seks ud af ti tilfælde.

Husstandseffekten er beregnet ved, at det samlede tab for indbrud er divideret med det gennemsnitlige antal beboere

pr. husstand. Det bemærkes, at det ikke er muligt at beregne husstandsstørrelsen for aldersgruppen 16-74-årige, som

denne undersøgelse omfatter, så beregningerne her er baseret på husstandsstørrelsen for 18-79 år.

Nogle af de ’simple tyverier’ kan dog være indbrud i sommerhuse eller andre steder.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Figur 3.8. Ofre for indbrud der har anmeldt tyveriet til politiet fordelt efter, hvor meget der

er stjålet for, 2015, pct.

100

0 - 499 kr.

500 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

100

Af figur 3.8 ses forholdet mellem anmeldelsestilbøjeligheden og værdien af det stjålne ved indbrud-

det. Det ses, at anmeldelsestilbøjeligheden for indbrud, der har medført selv relativt små økonomi-

ske tab, er ganske høj. Omtrent otte ud af ti indbrud med økonomiske skader over 500 kr. er blevet

anmeldt til politiet, og alle indbrud med økonomiske skader på mindst 5000 kr. er blevet anmeldt.

Den høje anmeldelsestilbøjelighed ved indbrud betyder, at det økonomiske mørketal i forbindelse

med indbrud er lavt. De 12 pct. af de fuldbyrdede indbrud, der ikke anmeldes, svarer således i øko-

nomisk værdi til 2 pct. af det stjålne. Det er dermed kun en meget lille del af de økonomiske skader

i forbindelse med indbrud, som politiet ikke får kendskab til via anmeldelser.

Tabel 3.13. Ofre for indbrud fordelt efter om de fik erstatning i forbindelse med indbrud og

efter, om de er anmeldte det til forsikringsselskabet eller ej, 2015.

Anmeldt til

forsikringsselskab

Jeg fik det hele ubeskåret tilbage

Jeg fik noget tilbage og/eller erstatning (hel

eller delvis) for resten

Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller

delvis)

Jeg fik intet tilbage og heller ingen erstatning

I alt

17 %

30 %

46 %

100 %

Ikke anmeldt til

forsikringsselskab

18 %

77 %

100 %

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Af tabel 3.13 fremgår det, at langt størstedelen af de dem, der anmelder indbruddet til forsikrings-

selskabet, får hel eller delvis erstatning eller genvinder det stjålne, når de udsættes for indbrud. Kun

7 pct. af de indbrud, der var anmeldt til forsikring, fik hverken erstatning eller det stjålne tilbage,

hvorimod det gælder hele 77 pct. af de ikke-anmeldte indbrud.

Ud af alle indbrud blev 58 pct. anmeldt til forsikringsselskabet.

3.6 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for tyveri og indbrud

Der er gennemført en regressionsanalyse vedrørende risikoen for at blive udsat for tyveri og en ved-

rørende risikoen for at blive udsat for indbrud.

3.6.1

Udsathed for tyveri

Resultatet af de regressionsanalyser, der vedrører

udsathed for tyveri

i årene 2010 til 2015, og som

er baseret på en række baggrundsvariable, er anført i bilagstabel 3.8 og 3.9 (start- og slutmodel).

Samlet set blev 10,5 pct. af befolkningen årligt udsat for tyveri i 2010-15.

Slutmodellen viser, at

køn, alder, indkomst, familietype, beskæftigelse, hvor tit man er hjemmefra,

hvor tit man går ud for at feste eller more sig, besiddelse af flere biler, sommerhus og/eller en båd

samt

ejerskab af butik eller virksomhed

hver for sig har sammenhæng med risikoen for at blive ud-

sat for tyveri:

•

Mænd har større sandsynlighed for at blive udsat for tyveri end kvinder.

De 16-24-årige såvel som de 25-39-årige har større risiko for at blive udsat for tyveri end

personer i aldersgruppen 40-74 år.

Personer i den laveste indkomstgruppe (under 100.000 kr. om året) har en mindre risiko for

at blive udsat for tyveri sammenlignet med personer med en højere indkomst.

Par har en lavere sandsynlighed for at blive udsat for tyveri sammenlignet med enlige og

andre familietyper

. Især har par uden børn en lavere sandsynlighed for at blive udsat for

tyveri.

Pensionister har mindre sandsynlighed for at blive udsat for tyveri end personer i arbejde el-

ler med anden status. Ligeledes er risikoen for at blive udsat for tyveri lavere for faglærte

•

Regressionsanalyserne omfatter perioden siden 2010, fordi der her blev inkluderet spørgsmål om livsstil og socio-

økonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3 om regressionsanalyser.

Kategorien ”andre familietyper” anvendes ofte af respondenten, når denne person ikke kan se sig selv i kategorierne

”enlig med/uden børn” eller ”par med/uden børn”. Personer, der angiver, at de befinder sig i en anden familietype, er

oftest unge mellem 16 og 24 år, og som har angivet, at de bor sammen med andre frem for alene eller sammen med

familie. Det kan eksempelvis være et søskendepar, der bor sammen. Desuden angiver en højere andel personer med

anden etnisk baggrund end dansk, at de tilhører en anden familietype.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

arbejdere end for andre. Omvendt har studerende, funktionærer samt selvstændige erhvervs-

drivende en forøget risiko for at blive udsat for tyveri sammenlignet med andre beskæftigel-

sesgrupper.

•

Går man ud minimum én gang ugentligt for at feste og more sig med sine venner, er der

større risiko for tyveri. Ligeledes er risikoen for tyveri større, hvis man i øvrigt er hjemmefra

om aftenen i løbet af ugen.

Ejer man flere biler, sommerhus og/eller båd, er man ligeledes mere udsat for tyveri.

Slutteligt viser analysen, at der er større risiko for, at man bliver udsat for tyveri, hvis man

ejer en butik eller virksomhed, end hvis man ikke er indehaver heraf.

Udsathed for indbrud

•

3.6.2

Resultatet af en regressionsanalyse vedrørende udsathed for indbrud er angivet i bilagstabel 3.10 og

3.11 (start- og slutmodel). Analysen er alene baseret på oplysninger siden 2012, da undersøgelsen

ikke tidligere har indeholdt særskilt spørgsmål om indbrud. Samlet set var 2,8 pct. af befolkningen i

2012-2015 udsat for indbrud.

Tabellen viser, at

indkomst, familietype

hvor tit man går ud for at more sig og feste med sine

venner

hver for sig har en sammenhæng med risikoen for at blive udsat for indbrud.

•

Personer med en indkomst på mindst 550.000 kr. har en forøget risiko for indbrud sammen-

lignet med personer med lavere indkomster.

Enlige uden børn og par uden børn har en mindre risiko for at blive udsat for indbrud end

øvrige familietyper.

Går man minimum én gang ugentligt ud for at feste og more sig med sine venner, er der

større risiko for at blive udsat for indbrud.

Når personer med de højeste indkomster har en øget risiko for indbrud, hænger det antagelig sam-

men med, at de indbrudstyve, der reelt foretager en kriminalitetsrejse, fokuserer på områder og bo-

liger med velhavende beboere (Sorensen 2005).

Indbrudstyve vil givetvis foretrække at begå indbrud i tomme hjem, hvilket kan forklare, hvorfor

risikoen for indbrud bliver større, hvis man mindst én gang om ugen er ude for at more sig.

Resultaterne skal også ses i sammenhæng med, at de fleste af de benyttede baggrundsvariable angi-

ver karakteristika ved de udsatte

individer,

mens det givetvis i høj grad er forhold ved

boligen

eller

boligområdet,

som er udslagsgivende for risikoen for indbrud, herunder bevoksning omkring boli-

gen, flugtveje, brug af porttelefoner, nærhed til nabobebyggelse og lignende.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

4. HÆRVÆRK

Udviklingen i politiregistreret hærværk har det til fælles med tyveriudviklingen, at der i en periode

har været tale om en meget kraftig stigning i politianmeldte tilfælde. For hærværk indtræffer stig-

ningen imidlertid senere, end tilfældet er for tyverier, og den sker under en kortere periode, fra midt

i 1970’erne til midt i 1980’erne. Til gengæld er den kraftigere. I midten af 1980’erne nåede man op

på omkring 40.000 politianmeldte hærværkstilfælde årligt, og dette niveau har holdt sig frem til

2009, jf. figur 4.1. Efter 2009 er der således sket et markant fald i antal anmeldte hærværkstilfælde.

I 2015 blev der anmeldt godt 24.500 tilfælde af hærværk.

Figur 4.1. Hærværk der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab

i Danmark, 1960-2015.

50000

45000

40000

35000

30000

25000

20000

15000

10000

5000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Offerundersøgelserne viser, at der sker tæt ved en fordobling af befolkningens risiko for at blive

udsat for hærværk fra begyndelsen af 1970’erne og frem til 1980’erne – fra 7 til 13 pct. udsatte i

løbet af et år, jf. figur 4.2. Denne stigning er statistisk signifikant. At der fra 1970’erne og frem til i

hvert fald engang i 1980’erne har været tale om en vækst i befolkningens risiko for at blive udsat

for hærværk, bekræftes endvidere af de fire indbyrdes sammenlignelige undersøgelser foretaget af

AIM, som tidligere er omtalt i forbindelse med tyveri (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). På grund af

forskellig referenceperiode m.v. er undersøgelserne ikke sammenlignelige med den serie undersø-

gelser, der er vist i figur 4.2, og indgår derfor ikke i figuren. AIM fandt i sine fire undersøgelser fra

1976, 1980, 1982 og 1984 følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for hærværk:

1, 4, 3, 3.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Figur 4.2. Ofre for hærværk, 1960-2015, pct. af befolkningen.

100

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

7 97

877 9 66

5554

Fra midten af 1980’erne skiller vandene sig med hensyn til udviklingen i de politiregistrerede hær-

værkstilfælde og befolkningens faktiske udsathed for hærværk. Sidstnævnte udviser nemlig en klart

faldende tendens fra 13 til 7-9 pct. omkring årtusindskiftet. Dette niveau har holdt sig frem til 2008,

mens det de sidste seks år har været signifikant lavere – på 4-6 pct. Den faldende tendens i omfan-

get af hærværk de allerseneste år ses således såvel i de politianmeldte hærværkstilfælde som i ande-

len af personer, der har oplevet sig udsat for hærværk.

Figur 4.3. Ofre for hærværk der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået kund-

skab om forholdet på anden vis, 1960-2015, pct.

100

1960

1965

1970

39 40

50 51 47

46 46

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Den forskellige udvikling fra midten af 1980’erne frem til de seneste år i de politiregistrerede og det

faktiske antal hærværkstilfælde synes i betydelig udstrækning at kunne forklares ved ændringer i

anmeldelsestilbøjelighed for hærværk, jf. figur 4.3. Ved den første undersøgelse af anmeldelsestil-

bøjeligheden, foretaget i 1972, var det 32 pct. af dem, der havde været udsat for hærværk, der havde

anmeldt det til politiet. I årene efter 2005 svinger denne andel fra 40 til 50 pct. Som ved tyveri (se

bemærkningerne der) er den reelle forskel mellem anmeldelsesprocenterne i de første undersøgelser

sammenholdt med de senere reelt lidt større end det, tallene umiddelbart udviser.

Anmeldelsesprocenten i 2015 adskiller sig ikke signifikant fra den forudgående periode.

4.1 Hærværk 2005-2015

Figur 4.4 viser andelen af befolkningen, som har været udsat for hærværk inden for det seneste år i

perioden 2005-2015. Der ses en nedadgående tendens siden 2005 med undtagelse af 2008. Andelen,

der har været udsat for hærværk, var signifikant højere i perioden fra 2005 til 2008 end i de efter-

følgende år, og 2015 ligger signifikant under periodens gennemsnit.

Figur 4.4. Ofre for hærværk, 2005-2015, pct.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

De 4 pct., der i 2015 oplyste, at de havde været udsat for hærværk inden for det seneste år, svarer til

187.000 personer. I tabel 4.1 gengives mere detaljerede oplysninger om andelen af udsatte i perio-

den 2005-2015. Med hensyn til de beregnede tal for antallet af hærværksofre bør man erindre sig, at

disse – som ved tyveri (se afsnit 3.1) – er påvirket af den såkaldte “husstandseffekt”.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Tabel 4.1. Ofre for hærværk, 2005-2015, andel og antal.

Andel

udsatte

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

95 % sikkerheds-

interval

(6,9-9,3)

(6,1-8,0)

(5,5-7,7)

(7,6-10,1)

(4,5-5,9)

(5,2-6,2)

(5,6-6,5)

(4,4-5,2)

(4,3-5,0)

(4,1-5,1)

(3,9-5,0)

Antal ofre

318.000

279.000

265.000

355.000

211.000

234.000

249.000

199.000

194.000

191.000

187.000

95 % sikkerheds-

interval

(270.000-366.000)

(242.000-316.000)

(221.000-308.000)

(304.000-405.000)

(182.000-240.000)

(213.000-255.000)

(232.000- 267.000)

(184.000-216.000)

(178.000-210.000)

(168.000-213.000)

(164.000-209.000)

Uvægtet antal

ofre i stikprøve

149

186

124

152

188

435

662

513

506

251

243

De fleste af de personer, der har været udsat for hærværk, har været udsat for det én gang i løbet af

det seneste år forud for udspørgningstidspunktet, jf. tabel 4.2. Det ses også af tabellen, at det er et

fåtal, der har været udsat mere end tre gange.

Tabel 4.2. Ofre for hærværk fordelt efter antal gange, de har været udsat, samt det gennem-

snitlige antal hærværkstilfælde pr. år, 2005-2015, pct. og antal.

Udsat kun 1 gang

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

77 %

79 %

76 %

75 %

74 %

66 %

70 %

74 %

75 %

Udsat 2-3 gange

18 %

17 %

21 %

22 %

20 %

30 %

25 %

23 %

22 %

21 %

Udsat mere end 3

gange

Antal gange

udsat, gennemsnit

1,5

1,4

1,3

1,5

1,6

1,7

1,5

1,4

1,5

Andelen af respondenter, der er blevet udsat for hærværk mere end én gang, er i 2015 ikke signifi-

kant anderledes end foregående år. Tilsvarende er det gennemsnitlige antal gange, ofrene har været

udsat for hærværk, ikke signifikant anderledes end gennemsnittet for hele undersøgelsesperioden.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

4.2 Karakteristika ved ofrene

Tabel 4.3 viser mænds og kvinders risiko for at blive udsat for hærværk. For perioden 2005-2015

som helhed er mænd signifikant oftere udsat end kvinder. I 2015 og i nogle af de andre år ses dog

ingen kønsforskelle. Når der ikke alle år kan observeres kønsforskelle, kan det skyldes, at en væ-

sentlig del af hærværket – som ved tyveri – retter sig mod fælles ejendele som f.eks. bolig og bil.

Tabel 4.3. Ofre for hærværk fordelt efter køn, 2005-2015, pct.

Mænd

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

10 %

Kvinder

Alle

I de fleste undersøgelsesår har den ældre aldersgruppe (de 40-74-årige) haft mindre risiko for at

blive udsat for hærværk end de yngre, jf. figur 4.5. Også i perioden 2009-15, hvor det generelt er

færre, der har været udsat for hærværk, er det gruppen af 40-74-årige, der er mindst udsat. Med

hensyn til udviklingen i udsatheden for hærværk er det imidlertid den yngste gruppe, der har oplevet

det største fald i sandsynligheden for at blive udsat for hærværk. Hvor det i perioden 2005-08 var 11

pct. af de 16-24-årige, der havde været udsat for hærværk, var det i 2009-15 godt 6 pct. Om end

ikke i samme grad som ved vold og især tyveri er også unges hærværk ofte rettet mod andre unge,

og tendensen underbygger derfor den generelle tendens til et fald i ungdomskriminaliteten, ligesom

vi så det ved tyveri, og som man i øvrigt har erfaret i andre undersøgelser og kortlægninger (Balvig

2006; Justitsministeriets Forskningskontor 2016).

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Figur 4.5. Ofre for hærværk fordelt efter alder, 2005-2015, pct.

2005

2006

2007

2008

2009

16-24 år

2010

25-39 år

2011

2012

2013

2014

2015

40-74 år

4.3 Hærværkets genstand og skadevirkning

Der er også i offerundersøgelserne spurgt til, hvilke ejendele ofret fik ødelagt ved hærværket, jf.

tabel 4.4.

Tabel 4.4. De ejendele hærværket har rettet sig imod, 2015, pct.

Andel

Bil

Motorcykel

Knallert

Cykel

Hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

Båd/skib

Garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl

Min arbejdsplads

Mit sommerhus/fritidshus

Andet

I alt

53 %

17 %

11 %

100 %

De enkelte procentandele fremgår af bilagstabel 4.1.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Det ses, at de ødelagte eller beskadigede genstande i 2015 i godt halvdelen af tilfældene angik of-

rets bil. Desuden vedrørte en del af ødelæggelserne – 17 pct. – cykler, mens det i 11 pct. af tilfælde-

ne har gået ud over ofrets bopæl.

De umiddelbare økonomiske omkostninger ved hærværk fremgår af tabel 4.5. Dette er maksi-

mumstal, idet der også ved hærværk i et vist omfang vil være tale om en husstandseffekt. De samle-

de estimerede umiddelbare årlige omkostninger ved hærværk varierer mellem 1,0 og 1,8 mia. kr.,

dog med 2008 som en undtagelse med et noget højere beløb.

Den gennemsnitlige økonomiske

omkostning pr. hærværkstilfælde har i perioden beløbet sig til mellem 5.400 kr. og 8.200 kr. Ud-

regnet i 2005-priser var det samlede umiddelbare skadesbeløb i 2015 1 mia. kr., svarende til 5.600

kr. per hærværkstilfælde.

Tabel 4.5. De umiddelbare økonomiske skader ved hærværk, 2005-2015.

Ødelagt for i alt, mia. kr.

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

1,7

1,3

1,6

2,6

1,5

1,4

1,8

1,4

1,0

1,4

1,2

Gennemsnitlig skade pr.

hærværkstilfælde, kr.

5.800

5.700

7.100

7.900

8.200

6.400

7.800

7.500

5.400

7.900

6.700

Gennemsnitlig skade pr.

indbygger, 16-74 år, kr.

400

300

400

700

400

300

400

300

200

300

Af tabel 4.6 fremgår, at mere end halvdelen af hærværksofrene ikke fik erstatning for det ødelagte.

Omtrent hver femte fik fuld erstatning, mens der i ni pct. af tilfældene ikke var sket nogen skade.

Tabel 4.6. Ofre for hærværk fordelt efter om de fik det ødelagte erstattet, 2015, pct.

Andel

Der blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøg

Jeg fik fuld erstatning

Jeg fik delvis erstatning

Jeg fik ingen erstatning

I alt

22 %

11 %

58 %

100 %

Ligesom i tabel 3.5 vedrører omkostningerne her alene det seneste hærværkstilfælde, idet der ikke foreligger oplys-

ninger om de økonomiske omkostninger ved eventuelt yderligere hærværkstilfælde i løbet af året.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

I 2015 var det 42 pct. af ofrene for hærværk, der havde anmeldt hændelsen til politiet. Denne andel

er ikke signifikant forskellig fra perioden 2005-2014, hvor anmeldelsesprocenten lå på 45 pct.

Kvinder er lidt mere tilbøjelige til at anmelde hærværk end mænd. Set over hele undersøgelsesperi-

oden er denne forskel signifikant. Med hensyn til alder er der en generel tendens til, at den ældste

aldersgruppe (40-74 år) har en større anmeldelsestilbøjelighed end de yngre, men denne forskel er i

2015 ikke signifikant, se også bilagstabel 4.2. Forskellen er dog signifikant i alle år med undtagelse

af 2006/07 og 2015.

4.4 Økonomisk mørketal for hærværk

Som for tyveri og indbrud er det muligt for hærværk at beregne økonomiske mørketal, dvs. hvor

stor en del af den samlede mængde skader, målt i kroner, som ikke anmeldes og registreres. Det

viser sig, at det økonomiske mørketal for hærværk er betragteligt større end for tyveri og indbrud,

nemlig på 25 pct. Det svarer til, at hver fjerde krone, der ødelægges for, ikke anmeldes til politiet.

Denne forskel mellem de økonomiske mørketal beror formentlig først og fremmest på forskelle i,

hvad der er forsikret, og at skaderne ved hærværk generelt er mindre end ved tyveri, hvorfor en

selvrisiko hyppigere vil mindske incitamentet til at anmelde. Muligheden for at få det tabte eller

skaden dækket af forsikringen har meget stor betydning for anmeldelsestilbøjeligheden.

Det er da også først og fremmest de større hærværkssager, der er anmeldt til politiet, jf. figur 4.6.

Blandt dem, der ved hærværket fik ødelagt for mindre end 500 kr., har 16 pct. anmeldt det til politi-

et, og herefter stiger anmeldelsestilbøjeligheden nogenlunde proportionalt med værdien af det be-

skadigede; jo mere der er ødelagt for, desto højere er anmeldelsestilbøjeligheden.

Figur 4.6 Ofre for hærværk der har anmeldt hærværket til politiet fordelt efter, hvor meget

der er ødelagt for, 2015, pct.

0 - 499 kr

500 - 2.999 kr

3.000 - 4.999 kr

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Blandt de hærværkstilfælde, der ikke er anmeldt til politiet, angår 72 pct. hændelser, hvor der er

ødelagt for mindre end 3.000 kr., se bilagstabel 4.3. Omvendt har knap halvdelen af de personer,

som har anmeldt hærværket til politiet, fået ødelagt for mindst 5.000 kr.

36 pct. af ofrene har anmeldt hærværket til deres forsikringsselskab, jf. bilagstabel 4.4. Af de øvrige

ofre, som også er forsikrede, har de fleste ikke anmeldt det til forsikringsselskabet, fordi de har vur-

deret, at skaden næppe ville blive dækket af deres forsikring.

Hvorvidt ofrene har anmeldt hærværket til forsikringsselskabet hænger sammen med, hvor stort et

beløb de har fået ødelagt for, se bilagstabel 4.5. Af dem, der har anmeldt til forsikringsselskabet, har

knap syv ud af ti fået ødelagt for 3.000 kr. eller mere, mens tilsvarende gælder for mindre end hver

tredje blandt dem, der ikke har anmeldt.

4.5 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for hærværk

Resultatet af de regressionsanalyser, der vedrører

udsathed for hærværk,

og som er baseret på en

række baggrundsoplysninger, er anført i bilagstabel 4.6 og 4.7 (start- og slutmodel). I årene 2010-

2015 var i gennemsnit 5,2 pct. af befolkningen årligt udsat for hærværk.

Af slutmodellen fremgår det, at

køn, alder, indkomst, familietype, beskæftigelse, hvor tit man går ud

for at more sig, besiddelse af flere biler, sommerhus og/eller en båd

samt

ejerskab af butik eller

virksomhed

hver for sig har sammenhæng med risikoen for at blive udsat for hærværk:

•

Mænd har større risiko for at blive udsat for hærværk end kvinder.

Både 16-24-årige og 25-39-årige har større risiko for at blive udsat for hærværk end de æl-

dre aldersgrupper.

Tjener man mere end 100.000 kr. om året, er der større sandsynlighed for, at man udsættes

for hærværk, og denne sandsynlighed øges, jo større indkomst man har.

Pensionister og ufaglærte har mindre sandsynlighed for at blive udsat for hærværk end øvri-

ge beskæftigelsesgrupper.

Enlige har en forhøjet risiko for at blive udsat for hærværk sammenlignet med par og øvrige

familietyper.

•

Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2010, hvor der er inkluderet spørgsmål om livsstil og socioøko-

nomiske forhold i offerundersøgelsen. Se i øvrigt afsnit 2.3 om regressionsanalyser.

Kategorien ”andre familietyper” anvendes ofte af respondenten, når denne person ikke kan se sig selv i kategorierne

”enlig med/uden børn” eller ”par med/uden børn”. Personer, der angiver, at de befinder sig i en anden familietype, er

oftest unge mellem 16 og 24 år, og som har angivet, at de bor sammen med andre frem for alene eller sammen med

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

•

Går man ud minimum én gang ugentligt for at more sig, er der en større sandsynlighed for at

blive udsat for hærværk.

Ejer man flere biler, sommerhus og/eller båd, er man ligeledes mere udsat for hærværk.

Slutteligt viser analysen, at der er større risiko for, at man bliver udsat for hærværk, hvis

man ejer en butik eller virksomhed, end hvis man ikke gør det.

•

Særligt de 16-24-årige og personer med højere indkomst har stor sandsynlighed for at blive udsat

for hærværk, mens pensionister har en meget lav risiko herfor.

I øvrigt viser analysen det forventede, nemlig at de, der ejer meget, har en større risiko for at få de-

res ting ødelagt, end dem, der ikke ejer så meget. Såfremt der indgik oplysninger om boligens art

(hus eller lejlighed), ville det sandsynligvis også være relateret til risikoen for hærværk.

For så vidt kan det undre, at personer i moden alder har en relativ lav risiko for hærværk, idet det

typisk er disse aldersgrupper, der ejer meget, men det kan dels bero på, at især unge er udsat for

hærværk mod cykler, og at ældre generelt set sjældnere er borte fra hjemmet og dermed bedre kan

vogte deres ejendele.

Det spiller desuden en rolle, hvor tit man går ud med det formål at feste og more sig med sine ven-

ner. For denne gruppe er hærværket typisk rettet mod cykler og knallerter og i mindre grad mod

biler.

familie. Det kan eksempelvis være et søskendepar, der bor sammen. Desuden angiver en højere andel personer med

anden etnisk baggrund end dansk, at de tilhører en anden familietype.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

5. VOLD

Udviklingen i den politiregistrerede vold ligner til forveksling udviklingen i de politiregistrerede

tyverier og andre straffelovsovertrædelser under ét frem til midten af 1980’erne. Forholdsmæssigt

er stigningstaksten også næsten den samme, omkring en firedobling. Fra sidst i 1980’erne og frem

til 2008 er udviklingen i den politiregistrerede vold unik. Den hverken falder som tyverierne eller

stagnerer som hærværkstilfældene, men stiger. I en kort periode i den sidste halvdel af 1990’erne

ser det ud som om, udviklingen bremses op, men som helhed er der tale om en stigning frem til de

allerseneste år. Fra 2007 til 2015 er der sket et fald på 17 pct.

Figur 5.1. Vold* der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets kundskab i

Danmark, 1960-2015.

14000

12000

10000

8000

6000

4000

2000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

* Vedrører anmeldelser efter straffelovens § 237 og §§ 244-246.

Antallet af fuldbyrdede drab er ringe og påvirker som følge deraf ikke den samlede voldsopgørelse i

figur 5.1. Derfor er udviklingen i antallet af fuldbyrdede manddrab vist separat i figur 5.2. Af indly-

sende grunde indgår drab ikke i offerundersøgelserne, men drabstallet er den form for vold, der på-

kalder sig den største samfundsmæssige interesse, og drabstallet anses ofte for en vigtig indikator

for den ”reelle” eller ”faktiske” udvikling i den (alvorlige) vold i samfundet. Det sidste halve år-

hundrede har antallet af fuldbyrdede drab ligget mellem 20 og 80, med store årlige udsving. Der er

en stigende tendens fra midt i 1960’erne til omkring 1980. Herefter følger en periode præget af

stagnation, om end de årlige udsving er betydelige. Siden midten af 1990’erne har drabstallet udvist

en faldende tendens, dog fortsat med markante årlige udsving.

En gennemgang af de seneste års politiregistrerede drab har vist, at det reelle antal drab antagelig er lidt mindre end

det registrerede (Justitsministeriets Forskningskontor 2014).

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Figur 5.2. Forsætlige drab der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til politiets

kundskab i Danmark, 1960-2015.

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Muligheden for at følge udviklingen via voldsofferundersøgelser forudsætter, at undersøgelsernes

population, spørgsmålsformulering m.v. er ensartet, således at deres resultater er sammenlignelige,

se også afsnit 2.1 samt Kyvsgaard (2015). Så selv om den første voldsofferundersøgelse blev fore-

taget allerede i 1971, foreligger der først direkte sammenlignelige tal fra og med offerundersøgelsen

fra 1987.

I alt er der i perioden fra 1987 til 2015 foretaget 20 sammenlignelige voldsofferundersøgelser. Alle

viser de, at 1 til 3 pct. årligt udsættes for vold. Vold er dog et så relativt sjældent fænomen, at det er

nødvendigt at se på decimalerne for præcist at vurdere udviklingen.

Fra den første voldsofferundersøgelse blev foretaget i 1971 og frem til 1986-87 er der sandsynligvis

sket en stigning i den faktiske vold på tilsvarende måde, som vi har konstateret, at der skete en stig-

ning i tyveri og hærværk. Der foreligger for denne periode tidsserier for tre forskellige sæt af volds-

offerundersøgelser (Balvig & Høigård, 1988, s. 140). De er ikke indbyrdes sammenlignelige, og de

kan som nævnt heller ikke sammenlignes med de undersøgelser, der er foretaget efter 1986, men de

udviser alle en stigende tendens. Gallup foretog undersøgelser i 1971, 1974 og 1977 og fandt i disse

tre undersøgelser følgende procenter for, hvor mange der havde været udsat for vold eller trusler om

vold: 4, 7 og 6 pct. Observa foretog undersøgelser i 1979 og 1984 og fandt følgende procenter: 4 og

6 pct. AIM foretog undersøgelser i 1980, 1982, 1984 og 1986 og fandt: 5, 6, 8 og 11 pct. Af AIM’s

undersøgelser fremgår det endvidere, at det ikke kun er trusler og mildere voldsformer, der synes at

have været stigende fra 1980 til 1986, men også mere alvorlige former for vold, eksempelvis vold

der har krævet lægebehandling (Andersen, 1985b og 1987). Tre undersøgelser af udsatheden for

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

”kriminel vold” inden for det seneste halve år forud for interviewtidspunktet udviste 0,6 pct. udsatte

i 1980, 0,5 pct. i 1982 og 0,9 pct. i 1984 (Andersen, 1987).

For perioden efter 1986-87 foreligger der resultater fra to voldsofferundersøgelser, som er indbyr-

des sammenlignelige, men ikke sammenlignelige med de undersøgelser, hvis resultater er præsente-

ret i 5.3. Den ene undersøgelse blev foretaget i 1991. Den viste, at 8 pct. havde været udsat for en

eller flere former for fysiske overgreb det seneste år forud for interviewtidspunktet (Christensen &

Koch-Nielsen, 1992). Den anden blev foretaget ni år senere i 2000. Her havde 5 pct. været udsat for

fysiske overgreb (Kjøller & Rasmussen, 2002). Forskellen er statistisk signifikant og tyder altså på,

at der fra 1991 til 2000 er sket et fald i risikoen for at blive udsat for fysiske overgreb. Faldet er

stærkest for mænd. En af de interessante forklaringer, som sammenstilling af udviklingen på basis

af disse to undersøgelser med voldsofferundersøgelsen fra 2015 (og dens forgængere) peger på, er,

at der kan være sket et reelt fald i risikoen for fysisk aggression samtidig med, at flere og flere af

disse fysiske aggressioner opleves og defineres som vold. Denne mulige ”voldeliggørelse” af fysi-

ske aggressioner er behandlet mere udførligt andetsteds (jf. bl.a. Balvig, 1997; 2000a; 2000b).

Figur 5.3. Ofre for vold, 1987-2015, pct. af befolkningen med angivelse af 95 % sikkerhedsin-

terval.

1987

1990

1995

2000

2005

2010

2015

1,7 1,7

2,7

2,6

3,2

2,9

2,3 2,7

2,0

1,6 1,5 1,4

1,8 1,6 1,8

1,4 1,4

1,3 1,3

Det kunne se ud som om, at volden har udviklet sig i bølger: Først en faldende tendens fra 1987-91

til 1995-96, så en stigning frem til årtusindeskiftet og så igen et fald, jf. figur 5.3. Selv om der er

statistisk signifikante forskelle, er det dog vigtigt at påpege, at de statistiske sikkerhedsintervaller

ligger meget tæt på hinanden. I betragtning af, at undersøgelserne er gennemført af forskellige or-

ganisationer med forskellige udvælgelsesmetoder og afgrænsninger af, hvem der er interviewet, er

det sikreste, der kan siges, at der i hvert fald ikke er sket en stigning i voldsudsatheden over perio-

den fra 1987 til 2015, men at der nok snarere er tale om et fald.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

I tabel 5.1 er anført de præcise værdier af de beregnede sikkerhedsintervaller for udsatheden for

vold, som også indgår i figur 5.3.

Tabel 5.1. Ofre for vold, 1987-2015, pct. af befolkningen med angivelse af 95 % sikkerhedsin-

tervaller.

År

1987

1991

1995

1996

1998

2000

2001

2002

2003

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Øvre grænse

3,3 %

3,2 %

1,9 %

2,9 %

4,3 %

3,9 %

3,1 %

3,5 %

2,0 %

1,9 %

2,1 %

2,3 %

1,6 %

1,9 %

1,8 %

1,6 %

1,5 %

Nedre grænse

2,1 %

2,0 %

1,5 %

1,4 %

1,1 %

2,1 %

1,9 %

1,5 %

1,9 %

1,5 %

1,4 %

1,6 %

1,8 %

1,2 %

1,4 %

1,3 %

1,2 %

1,1 %

Middel

2,7 %

2,6 %

1,7 %

2,0 %

3,2 %

2,9 %

2,3 %

2,7 %

1,8 %

1,6 %

1,8 %

2,0 %

1,4 %

1,6 %

1,5 %

1,4 %

1,3 %

En væsentlig forklaring på, at den politiregistrerede vold i en periode er steget til trods for, at be-

folkningens faktiske risiko ikke er det, er en øget anmeldelsestilbøjelighed. Af figur 5.4 fremgår, at

der har været en stigning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold, fra ca. hvert femte offer i 1971 til

fire-fem ud af ti de seneste mange år. For en nærmere analyse af ændringerne i anmeldelsestilbøje-

ligheden for vold henvises til rapporten “Man anmelder da vold” (Balvig & Kyvsgaard, 2009). Som

ved tyveri og hærværk forholder det sig tillige således, at disse procentforskelle på grund af forskel-

le i opgørelsesmetoden snarere underdriver end overdriver den reelle øgning, der er sket i befolk-

ningens anmeldelsestilbøjelighed siden 1970’erne. Den med 1971 direkte sammenlignelige anmel-

delsesprocent er således nogle procentpoint højere.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Figur 5.4. Andel af ofre for vold der har anmeldt det til politiet, eller hvor politiet har fået

kundskab om hændelsen på anden vis, 1960-2015, pct.

100

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

201

35 38 35 39

47 46

47 41

39 39

5.1 Vold 1995-1996 og 2005-2015

I det følgende ses nærmere på de direkte sammenlignelige undersøgelser fra henholdsvis 1995-96

og 2005-2015 med henblik på at belyse mulige ændringer i voldens karakter m.v. set over en længe-

re periode.

Tabel 5.2 viser andelene af udsatte for måleperioderne inklusive henholdsvis det uvægtede antal og

det estimerede antal ofre samt beregningernes sikkerhedsintervaller. I 2015 blev 1,3 pct. udsat for

vold, svarende til 56.000 ofre. Inkluderes sikkerhedsintervaller ligger voldsofferandelen mellem 1,1

pct. og 1,5 pct., hvilket svarer til et sted mellem 47.000 og 65.000 ofre. I perioden 2009-15 var der

signifikant færre voldsofre, end tilfældet var hele perioden forud herfor, dvs. undersøgelsesrunderne

i 1995-96 og 2005-08. Tilsvarende finder en undersøgelse, som er baseret på skadestuers oplysnin-

ger om voldsskader, at der er sket et fald i antallet af disse skader siden 2007 (Rambøll, 2015).

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Tabel 5.2. Ofre for vold, 1995-96 og 2005-2015, pct. af befolkningen og estimeret antal.

Andel udsat

for vold

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

1,7 %

1,8 %

1,6 %

1,8 %

2,0 %

1,4 %

1,6 %

1,5 %

1,4 %

1,3 %

95% sikker-

hedsintervaller

(1,5-1,9)

(1,4-1,9)

(1,5-2,0)

(1,4-1,9)

(1,6-2,1)

(1,8-2,3)

(1,2-1,6)

(1,4-1,9)

(1,3-1,8)

(1,2-1,6)

(1,1-1,5)

Antal ofre

66.000

60.000

69.000

65.000

73.000

82.000

55.000

58.000

67.000

64.000

59.000

55.000

56.000

95% sikker-

hedsintervaller

(57.000-74.000)

(52.000-69.000)

(60.000-79.000)

(56.000-74.000)

(64.000-83.000)

(71.000-92.000)

(46.000-64.000)

(50.000-67.000)

(58.000-76.000)

(55.000- 73.000)

(50.000- 68.000)

(46.000-63.000)

(47.000-65.000)

Uvægtet antal

ofre i stikprøve

223

182

177

166

174

191

129

152

157

145

142

117

153

Udviklingen i antallet af

voldshandlinger

er lidt mindre klar. Dette antal adskiller sig fra antallet af

voldsofre ved at være afhængigt af, hvor stor en del af ofrene der udsættes mere end én gang.

”Voldsofferrecidivet”, der angiver den

andel af befolkningen,

der udsættes for vold mere end én

gang i løbet af et år, varierer årene imellem, jf. figur 5.5. Inden for de seneste seks år ses dog en

tendens til, at andelen, der har været udsat for vold flere gange i løbet af det seneste år, er lidt større

end i de foregående år, hvilket betyder, at voldsofferrecidivet relativt set udgør en større

andel af

voldsofrene.

I 1995 og 1996 var det henholdsvis 26 pct. og 31 pct. af voldsofrene, der havde været

udsat for vold mere end én gang i løbet af de seneste 12 måneder, og i perioden 2005-2009 variere-

de denne andel mellem 25 pct. og 35 pct. af voldsofrene. I de seneste seks år, 2010-15, har den til-

svarende andel gennemgående ligget på et signifikant højere niveau, nemlig på 35-44 pct. Denne

udvikling afspejler sig også i det gennemsnitlige antal voldshandlinger per offer, som i perioden

1995-96 var 1,8 og 2,0 voldshandlinger, mens det i 2010-15 var steget til 2,3-2,9 voldshandlinger

pr. voldsoffer.

Forskellene er statistisk signifikante. Ved vurderingen af disse tal og udvikling heri

skal man være opmærksom på, at det ikke er uden problemer at beregne et præcist antal voldshand-

linger, dels fordi antallet af voldsofre er lille, dels fordi gruppen, der udsættes mange gange, er end-

nu mindre. For nogen kan det endvidere være vanskeligt at angive et præcist antal gange. Af samme

årsag kan det totale antal voldshandlinger årligt heller ikke udregnes præcist, men en forsigtig be-

regning – hvor der tages højde for udviklingen i andelen af befolkningen, der udsættes for vold, og i

det gennemsnitlige antal voldshandlinger per offer – tyder ikke på en entydig udviklingstendens

(hverken i opadgående eller nedadgående retning) i det samlede antal afrapporterede voldshandlin-

ger set i forhold til befolkningsgruppens størrelse.

Såfremt en person har svaret, at vedkommende ’mange gange’ har været ud sat for vold, er antallet sat til 20. Tilsva-

rende er det maksimale antal gange, en person kan være udsat for vold i løbet af et år, sat til 20.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Figur 5.5. Ofre for vold fordelt efter antal gange de har oplevet sig udsat for vold inden for

det seneste år, 1995-96 og 2005-2015, pct.

100

1995

1996

2005

2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012

1 gang

2 gange

Mere end 2 gange

2013

2014

2015

Det antal mennesker, der har været udsat for vold flere gange, er betydeligt større, end man skulle

forvente ud fra tilfældighedens love, jf. bilagstabel 5.2. Der findes således forhold – f.eks. arbejde,

livsstil, familiesituation – som i særlig grad disponerer for gentagne gange at blive udsat for vold.

Der er tale om en ganske lille gruppe, men denne gruppe er af stor betydning for det samlede volds-

billede: Set over hele måleperioden var 0,2-0,3 pct. af befolkningen udsat for vold tre eller flere

gange i en 12 måneders periode. I perioderne 1995-96 og 2005-09 svarede dette til mellem 9-16 pct.

af voldsofrene, men denne lille gruppe var belastet med henholdsvis 45 og 49 pct. af voldsepisoder-

ne. I 2010-15 udgjorde den belastede gruppe mellem 19-23 pct. af voldsofrene og var udsat for 65

pct. af voldsepisoderne.

Forskellen mellem disse perioder er statistisk signifikant. Det skal be-

mærkes, at den ændring i forholdet mellem ofre udsat én gang og ofre udsat flere gange, som illu-

streret i figur 5.5, først og fremmest beror på et fald i den andel af befolkningen, som har været ud-

sat for vold én gang, frem for på en vækst i den andel af befolkningen, der har været udsat for det

mere end én gang.

Forebyggelsesmæssigt betyder det blandt andet, at den strategi, der tilsigter at mindske befolknin-

gens risiko for at blive udsat for vold, er anderledes end den strategi, der tilsigter at mindske antallet

af voldsepisoder i samfundet. Ved den første strategi er det mest rationelt at sætte engangsofrene i

fokus, fordi disse repræsenterer de fleste ofre. Ved den anden strategi er det derimod mest rationelt

at sætte flergangsofrene i fokus, fordi disse lægger ryg til de fleste voldsepisoder. I denne strategi

Se bilagstabel 5.1 for procentandele.

En tilsvarende tendens til, at personer, der har været udsat én gang for vold, har en stærkt forøget risiko for hurtigt

igen at blive udsat for vold, blev konstateret allerede i de første voldsofferundersøgelser i Danmark (Wolf, 1972), og

lignende resultater er fundet i andre lande.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

bliver det et centralt diskussionspunkt, hvordan man – det være sig politiet, ofrene selv, netværket

omkring ofrene eller andre – kan udnytte den viden, der foreligger i en given voldssituation, til at

forebygge, at den involverede person bliver offer igen.

Ovenstående er vigtigt at gøre opmærksom på som baggrund for den følgende beskrivelse, der pri-

mært er offerorienteret: Det er en beskrivelse af forskellige karakteristika ved de voldsepisoder, som

ofrene har været udsat for. Hvis ofrene har været udsat flere gange, drejer beskrivelsen sig om det

sidst oplevede tilfælde.

5.2 Karakteristika ved ofrene

Over årene er der sket ændringer i, hvem der ifølge ofrene begår vold, og hvem der udsættes for

den.

Mænds voldsrisiko har i hele perioden været større end kvinders, jf. figur 5.6., også i 2015. Over-

hyppigheden blandt mændene varierer fra at være en sjettedel mere udsatte end kvinder til at være

dobbelt så udsatte. I 2009 ses et signifikant fald i andelen af mandlige voldsofre, men siden stiger

denne andel igen, dog ikke signifikant. De årlige forskydninger mellem kønnenes voldsrisiko viser

således ikke en entydig tendens. Der er set på, om forskydningerne mellem kønnene afspejler æn-

dringer i voldens art – her vurderet ud fra gerningsstedets karakter – men analyserne tyder ikke på,

at det er tilfældet.

Figur 5.6. Ofre for vold fordelt efter køn, 1995-96, 2005-2015, pct. af befolkningsgruppen

1995

1996

2005

2006

2007

2008 2009 2010

Mand

Kvinde

2011

2012

2013

2014

2015

Procentandele fremgår af bilagstabel 5.3.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Anskues volden ud fra

gerningspersonens

køn, er kønsfordelingen langt mere skæv, jf. figur 5.7.

Det er i helt overvejende grad mænd, der optræder som gerningspersoner, idet ofrene i omtrent ni

ud af ti tilfælde har stået over for en mand. Andelen af episoder, hvor kvinder har øvet vold mod

mænd, er øget signifikant i perioden fra 1995-96 og frem til 2015, men denne form for vold er dog

stadig af et relativt beskedent omfang.

Figur 5.7. Ofre for vold og gerningspersoner fordelt efter køn, 1995-96 og 2005-2015, pct.

100

Kvinde

Mand

Mand offer

Kvinde offer

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Gerningsperson

Figur 5.8 viser det fra mange undersøgelser kendte billede, at risikoen for at blive udsat for vold er

størst i de unge år og frem til midt i 20’erne, hvorefter den falder med stigende alder. Forskellene er

statistisk signifikante. For 2015 angår udsatheden for vold 3,0 pct. af de 16-19-årige, 2,7 pct. af de

20-24-årige, 1,3 pct. af de 25-49-årige, 1,2 pct. af de 30-49-årige og 0,8 pct. af de 50-74-årige, se

mere i bilagstabel 5.5.

For de 16-19-årige var voldsrisikoen i 2014 og 2015

den laveste nogensinde i den undersøgte pe-

riode, dvs. den sidste snes år. Det samme gør sig gældende for de 20-24-årige i 2015. Også disse

tendenser demonstrerer således det markante fald, man ser på en række andre områder og i kortlæg-

ninger og undersøgelser med en anden tilgang, der i nyere tid er sket i ungdomskriminaliteten.

I bilagstabel 5.4 er procenterne for de enkelte andele angivet.

Forskellen mellem 2014 og 2015 var ikke statistisk signifikant.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Figur 5.8. Ofre for vold fordelt efter alder, 1995-96 og 2005-2015, pct. af aldersgruppen

1995

1996

2005

2006

16-19 år

2007

2008

2009

25-29 år

2010

2011

2012

50-74 år

2013

2014

2015

20-24 år

30-49 år

Figur 5.9 anskueliggør, at forskellen mellem mænd og kvinders udsathed er størst i de unge år,

hvorefter den aftager. For aldersgruppen på 50 år og derover er der ingen forskel mellem kønnenes

udsathed, mens der er omtrent dobbelt så mange mænd som kvinder under 25 år, der udsættes for

vold. Siden 2011 er denne forskel dog mindsket. Der ses umiddelbart en tendens til, at mænd under

25 år er mindre udsatte end tidligere, men udviklingen er ikke statistisk signifikant.

Figur 5.9. Ofre for vold fordelt efter køn og alder, 1995-96 og 2005-2015, pct. af befolknings-

gruppen

Kvinde

Mand

1995

1996

2005

2006

16-19 år

2007

2008

2009

2010

2011

30-49 år

2012

2013

2014

2015

20-24 år

25-29 år

50-74 år

I bilagstabel 5.6 er procenterne for de enkelte andele angivet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

For så vidt angår aldersfordelingen for gerningspersonerne, er der ikke sket de store forskydninger,

se bilagstabel 5.7.

5.3 Voldens grovhed og alvorlighed

Voldens alvorlighedsgrad er en kompliceret problemstilling med mange forskellige dimensioner. I

offerundersøgelsen er der sat fokus på fire af dem: Forekomsten af fysiske skader, anvendelse af

våben, antal gerningspersoner og den oplevede alvorlighedsgrad. Sidstnævnte er målt siden 2005,

hvorfor det på dette område ikke er muligt at sammenligne med 1995-96.

Figur 5.10. Andel voldsofre hvor volden medførte synlige skader, 1995-96 og 2005-2015, pct.

100

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Andelen af voldsepisoder, der har ført til synlige skader eller mærker, har til og med 2014 ikke pe-

get på tydelige forandringer eller tendenser, og forskellene har ikke været statistisk signifikante. I

2015 har en signifikant lavere andel af voldsofrene fået synlige skader eller mærker som følge af

den vold, de har været udsat for, jf. figur 5.10.

De fysiske skader, der forekommer, er opdelt efter, om de er mindre eller mere alvorlige. Med min-

dre alvorlige skader forstås blå mærker, buler, hævelser, rifter o. lign., mens mere alvorlige skader

omfatter åbne sår, flækket læbe, næseblod, skader på hals og hoved m.v. Hvis der alene fokuseres

på den del af ofrene, der har pådraget sig skader, har andelen med skader af mere alvorlig karakter

varieret mellem godt halvdelen og ca. hver sjette, jf. tabel 5.3. I 2009 og 2012 er denne andel stor

Svarkategorierne til dette spørgsmål er justeret i mindre omfang i 2013. Denne mindre ændring synes ikke at have

haft indvirkning på resultaterne.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

(omkring halvdelen), mens den omvendt er relativ lille i 2013 og 2014 (henholdsvis hver femte og

hver sjette). Samlet set er andelen af mere alvorlige skader siden 2013 signifikant lavere end for

perioden forinden. I denne sammenhæng skal der gøres opmærksom på, at der i 2013 blev foretaget

en teknisk ændring af svarkategorierne til spørgsmålet om skadens alvor, hvilket kan have betyd-

ning for resultaterne.

Samtidig skal nævnes, at en rapport, der er baseret på voldsofres kontakt til

sygehuse, viser, at skademønstret har været meget ensartet i perioden 2006-13, og at der ikke er

tegn på, at skaderne er blevet mere alvorlige i perioden (Juel & Laursen 2014). Andelen, der har

været udsat for henholdsvis ingen, mindre alvorlige eller mere alvorlige skader, ændres ikke stati-

stisk signifikant i 2015, men der ses en tendens til, at andelen af voldsofre uden skader stiger. Dette

kan ses i sammenhæng med, at en lavere andel voldsofre har fået synlige skader eller mærker, som

følge af den vold, de har været udsat for, jf. figur 5.10.

Tabel 5.3. Alvoren af de skader ofret er blevet påført i forbindelse med vold, 2005-2015, pct.

Ingen skader

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

49 %

45 %

44 %

51 %

53 %

51 %

47 %

49 %

57 %

Mindre alvorlige skader

34 %

36 %

35 %

29 %

23 %

35 %

30 %

26 %

42 %

43 %

29 %

Mere alvorlige skader

17 %

19 %

21 %

20 %

25 %

13 %

19 %

28 %

11 %

13 %

I alt

100 %

Omtrent halvdelen af de skadede ofre (49 pct.) – svarende til knap hver femte af alle voldsofre – var

udsat for skader, der krævede lægebehandling. Mere end hver sjette af de disse ofre, hvor skaderne

krævede lægebehandling, blev også behandlet hos lægen. Af de ofre, der fik en skade, som krævede

lægebehandling, men som ikke blev behandlet, angår knap to tredjedele af skaderne mærker, hævel-

ser, rifter eller skrammer. Den sidste tredjedele angår skader af mere alvorlig karakter, såsom bræk-

kede legemsdele, brud på kraniet eller andre skader på hoved, nakke eller hals. En undersøgelse,

Tidligere var svarkategorien til dette spørgsmål helt åbent, og svarene blev under analysearbejdet samlet i ni kategori-

er. Et par eksempler på kategorier er ’mærker eller hævelser, såsom blåt øje, buler eller lignende’, ’høre-, syns- eller

tandskader’ og ’brækkede legemsdele eller brud på kraniet.’ Siden 2013 har intervieweren skullet inddele respondentens

svar i de ni kategorier under interviewet.

Det skal bemærkes, at spørgsmålet i år 2013 er lavet om, således at der nu er ni svarkategorier i stedet for førhen,

hvor det var et åbent spørgsmål, som blev omkodet manuelt.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

som er baseret på voldsofres kontakt til skadestuer, peger på, at de fysiske konsekvenser af volden

synes at være alvorligere blandt mandlige end kvindelige ofre (Rambøll 2015).

Ved de fleste voldsepisoder er der ikke anvendt nogen form for våben eller redskaber. Udviklingen i

andel voldssager med brug af våben går i lidt skiftende retning, jf. tabel 5.3. I 1995-96 var det hen-

holdsvis 11 pct. og 14 pct. af voldstilfældene, hvor der blev anvendt våben, mens der samlet set i

perioden 2005-2015 er tale om en signifikant højere andel (18 pct.). Variationen de enkelte år imel-

lem er dog relativ stor – mellem 8-25 pct., hvor år 2015 er det år med laveste andel af voldsepisoder

med brug af våben eller redskaber. Mindre end hver tiende af alle voldstilfælde blev i 2015 begået

med våben, hvilket er signifikant lavere end året forinden samt måleperioden som helhed.

Det fremgår desuden af tabel 5.4, hvilke typer af våben eller redskab der er anvendt. Generelt er der

ikke store forskelle mellem årene, og de variationer, der er, afspejler meget små tal, som let kan

ændre sig fra år til år. Der ses da heller ingen udviklingstendenser, som kan fastslås med statistisk

sikkerhed.

Tabel 5.4. Voldsepisoder hvor der er anvendt våben eller redskaber fordelt efter arten af vå-

ben m.v. 1996-96 og 2005-2015, pct.

Andel af alle voldstilfælde

med brug af våben

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

11 %

14 %

17 %

23 %

21 %

18 %

16 %

13 %

25 %

21 %

14 %

20 %

Skydevåben

0,3 %

0,7 %

2,0 %

5,7 %

2,0 %

1,0 %

1,5 %

1,2 %

2,2 %

1,4 %

2,1 %

0,8 %

1,4 %

Kniv

2,1 %

4,0 %

3,0 %

7,5 %

1,7 %

5,2 %

4,3 %

1,9 %

5,4 %

5,0 %

4,2 %

5,3 %

1,4 %

Slagvåben

3,1 %

3,5 %

3,9 %

5,4 %

4,8 %

6,6 %

3,8 %

5,0 %

6,7 %

8,2 %

5,7 %

7,6 %

2,4 %

Andre

våben/redskaber

4,8 %

5,5 %

7,8 %

5,8 %

11,5 %

6,4 %

7,7 %

6,4 %

9,6 %

8,6 %

7,3 %

7,5 %

5,0 %

Den tredje indikator for voldens alvorlighed er antallet af gerningspersoner. Godt en tredjedel af

voldsofrene har i den undersøgte periode været konfronteret med to eller flere gerningspersoner.

Som det fremgår af figur 5.11, har andelen dog varieret fra år til år. I 2015 er denne andel på 36

pct., se også bilagstabel 5.9.

Det bemærkes, at summen af episoder for hver periode her er større end andelen af voldstilfælde, hvor der er benyttet

våben. Det skyldes, at der ved en del af voldstilfældene er blevet anvendt mere end en form for våben.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Figur 5.11. Antal aktive gerningspersoner, 1995-96 og 2005-2015, pct.

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

1 person

2 personer

3 personer

4 personer

5 eller flere personer

Den fjerde indikator på voldens alvorlighedsgrad, der er anvendt i undersøgelserne, er hvor alvorligt

ofret har oplevet voldsepisoden. Disse spørgsmål, og et beslægtet spørgsmål om opfattelsen af

voldshandlingen som kriminel eller ej, er som nævnt ikke med i undersøgelserne fra 1995-96, hvor-

for det alene er muligt at se på udviklingen i de senere 11 år.

Tabel 5.5. Ofrets oplevelse af alvoren af voldsepisoden, 2005-2015, pct.

Meget alvorlig

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

30 %

27 %

25 %

27 %

42 %

23 %

30 %

24 %

19 %

21 %

19 %

Ret alvorlig

27 %

30 %

33 %

40 %

23 %

34 %

36 %

34 %

36 %

33 %

Ikke særlig alvorlig

44 %

43 %

42 %

33 %

35 %

43 %

36 %

40 %

47 %

43 %

48 %

I alt

100 %

Ofrenes opfattelse af hændelsens alvorlighed er ret ensartet i alle årene, dog med undtagelse af

2009, hvor usædvanligt mange af ofrene oplevede den vold, de var udsat for, som ”meget alvorlig”,

jf. tabel 5.5. I 2013-15 er der relativt få ofre, som har oplevet voldshændelsen som ”meget alvorlig”,

og signifikant færre end gennemsnittet for perioden siden 2005. Dette kunne tyde på, at den ovenfor

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

omtalte ændring i skadernes alvorsgrad i 2013-15 i hvert fald til en vis grad er reel og ikke alene

afspejler en teknisk ændring.

Det er som nævnt også undersøgt, om ofrene anser det, de har været udsat for, for at være kriminelt.

I de fleste år er det mere end halvdelen af ofrene, der ikke er i tvivl om, at der var tale om en krimi-

nel handling, jf. tabel 5.6. År 2013-15 er denne andel signifikant lavere end de tidligere år. Til gen-

gæld er det her en signifikant større andel, som anser handlingen for ”forkert, men ikke kriminel”.

Denne vurdering forekommer særlig hyppigt i tilfælde, hvor gerningspersonen betegnes som ven,

bekendt eller som en person, der står i et afhængighedsforhold til ofret, f.eks. patienter eller klienter.

Omkring en sjettedel af ofrene anser voldsepisoden for ”bare noget der sker”, og denne vurdering er

særligt udbredt i de tilfælde, hvor gerningspersonen indgår i et afhængighedsforhold til ofret.

Tabel 5.6. Ofrets vurdering af, hvorvidt voldsepisoden var en kriminel handling eller ej, 2005-

2015, pct.

En kriminel handling

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

55 %

59 %

63 %

58 %

56 %

55 %

58 %

56 %

44 %

47 %

50 %

En forkert, men ikke

kriminel handling

23 %

24 %

18 %

26 %

28 %

26 %

17 %

28 %

34 %

33 %

Bare noget der sker

22 %

17 %

19 %

15 %

17 %

19 %

25 %

16 %

22 %

20 %

17 %

I alt

100 %

Opsummerende om voldens alvorlighedsgrad kan det konkluderes, at der er tale om en reduktion i

omfanget af synlige skader efter volden, og at andelen af tilfælde, hvor der anvendes våben er signi-

fikant lavere i 2015 end i tidligere år. Andelen af voldstilfælde med flere gerningspersoner er fluk-

tuerende, men har i de seneste tre år været på et lavere niveau end de tidligere år. Også hvad angår

ofrets vurdering af voldens grovhed, er volden i de seneste tre år i mindre grad end tidligere opfattet

som en kriminel handling, hvilket kan ses i sammenhæng med, at en mindre andel af ofrene inden

for de seneste par år har oplevet volden som meget alvorlig.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

5.4 Voldens art

Vold kan inddeles på mange måder og efter mange forskellige kriterier: Gadevold, værtshusvold,

partnervold, ungdomsvold osv. I dette afsnit gives der et overblik over voldens art, og om der er

sket ændringer gennem årene.

Figur: 5.12. Andelen af ofre for vold der kendte gerningspersonen, 1995-1996 og 2005-2015,

pct.

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

En majoritet af ofrene for vold kendte ikke på forhånd gerningspersonen. Det er sandsynligt, at det

moderne samfund som sådan i langt højere grad er præget af “fjernhedsvold” (hvor offer og ger-

ningsperson ikke kender hinanden) end det traditionelle samfund, men som figur 5.12 viser, er situ-

ationen ret uændret i den undersøgte periode.

De tilfælde, hvor offeret kender gerningspersonen, angik i 2015 relativt ofte (11 pct.) partnere eller

familiemedlemmer, jf. bilagstabel 5.10. Der ses en signifikant stigning af andel ofre for vold blandt

anden familie, som i 2015 angår 5 pct. af voldsofrene. Sammenlignes med tidligere år, er der i 2015

sket et signifikant fald i vold udøvet af én, som offeret har været bekendt med i mere end 24 timer.

Med hensyn til gerningssted blev det med voldsofferundersøgelsen fra 1995-96 understreget, at

vold, der sker i tilknytning til arbejde, udgør en væsentlig del af volden. Denne form for vold blev

da betegnet som “den nye voldsproblematik” i erkendelse af, at tidligere voldsofferundersøgelser

(Wolf, 1972; Andersen, 1985 og 1987; Christensen & Koch-Nielsen, 1992) havde tildelt arbejdsdi-

mensionen en langt mere tilbagetrukken placering i det samlede voldsbillede. Fra 1995-96 til 2005-

06 er andelen af vold, der sker i tilknytning til arbejds- eller uddannelsessted, vokset yderligere,

som det fremgår af figur 5.13. Efter 2006 synes denne tendens at stoppe, og der ses herefter ret store

årlige variationer. I 2015 var det 18 pct. af dem, der havde været udsat for vold, der var blevet udsat

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

for det på deres arbejds- eller uddannelsessted, og denne andel adskiller sig ikke signifikant fra de

andre år i måleperioden efter årtusindeskiftet.

Figur 5.13. Gerningsstedet 1995-1996 og 2005-2015, pct.

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Privat bolig

Arbejde /uddannelse

Værtshus, bodega m.v.

Offentligt sted

Andet sted

Siden 2009 har offerundersøgelsen indeholdt et særligt spørgsmål til dem, der har været udsat for

vold på arbejdet, idet der er spurgt om, hvilken type arbejde de har. I hele perioden fra 2009-15 har

69 pct. af de ofre, der har været udsat for vold på deres arbejdsplads, oplyst at arbejde med særligt

vanskelige klienter såsom demente, psykisk syge, udsatte unge m.v. 5 pct. af ofrene havde kontrol-

eller overvågningsarbejde, eksempelvis som politibetjent eller dørmand, mens 4 pct. arbejdede in-

den for persontransport. 10 pct. oplyste om andre former for risikobetonet arbejde. Sammenlagt ser

knap ni ud af ti (88 pct.) af ofrene for vold på arbejdspladsen ud til at have et arbejde, der indebærer

en særlig risiko. Ifølge en svensk undersøgelse er personer, der arbejder med myndighedsudøvelse,

særligt udsatte for vold og trusler sammenlignet med personer i øvrige job. Samme undersøgelse

peger på, at karakteristika ved de personer, de offentligt ansatte m.fl. kommer i kontakt med, samt

karakteren af denne kontakt er faktorer, som synes at være relateret til risikoen for at blive udsat for

trusler og vold på arbejdet (Brå 2015:12).

Værtshusvolden er blevet relativt sjældnere i den undersøgte periode i forhold til midten af

1990’erne: Mens det i 1995-96 var henholdsvis 23 pct. og 26 pct. af volden, der foregik på et værts-

hus m.v., er niveauet signifikant lavere i 2005-2015 (typisk 10-15 pct.). Der er derimod ikke klare

tegn på ændringer i dette niveau de seneste ti år.

Alle procentandele fremgår af bilagstabel 5.11.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Den største andel af voldsofrene udsættes for vold på et offentligt tilgængelig sted, typisk gader,

transportmidler, parker, pladser m.v., idet det i de fleste år angår omkring 40-50 pct. af ofrene. Der

ses en tendens til en øgning i denne andel i årene 2007–2012, men tendensen fortsætter ikke de føl-

gende år, og andelen i 2015 adskiller sig ikke signifikant fra øvrige år.

Endelig kan nævnes, at det i alle årene er færre end hvert femte offer, der har været udsat for volden

i en privat bolig. Der er ingen tendenser til hverken vækst eller fald i denne andel.

En undersøgelse, der er baseret på skadestueoplysninger om voldsskader, peger på, at gerningsste-

det er forskelligt for mænd og kvinder; mens kvinder ofte udsættes for vold i eget eller andres hjem,

er det typiske gerningssted – for så vidt angår mandlige voldsofre – offentlige veje samt forlystel-

ses- og naturområder (Rambøll 2015).

5.5 Voldens tidsmæssige fordeling

Selv om vold kan forekomme på et hvilket som helst tidspunkt, findes der tidspunkter eller perio-

der, den især er koncentreret omkring. Det er de tidspunkter og perioder, hvor flest har fri fra arbej-

de, hvor flest går i byen (på værtshuse m.v.), og hvor der drikkes mest alkohol.

Der er derimod ingen måneder, der markerer sig som markant “farligst” eller “fredeligst”. Tidligere

undersøgelser (Balvig m.fl., 1985b; Døllner, 1991; Balvig, 1997) viser en vis ophobning af vold i

december, dvs. i jule(frokost)måneden. Dette mønster er imidlertid ikke tydeligt i de nyere voldsof-

ferundersøgelser.

Figur 5.14. Vold fordelt efter ugedag, 2015, pct.

Mandag

Tirsdag

Onsdag

Torsdag

Fredag

Lørdag

Søndag

I 16 pct. af voldstilfældene husker ofrene kun, hvorvidt hændelsen foregik i hverdage eller weekenden. Disse besva-

relser spredes ud på de forskellige dage i de to kategorier. Tidligere (dvs. før 2012) har disse besvarelser været fordelt

ligeligt inden for hverdagens og weekendens ugedage, mens de nu fordeles, så det afspejler den eksisterende fordeling

mellem dagene, hvilket forklarer mindre variationer i forhold til tidligere resultater. Derudover husker 13 pct. slet ikke,

hvilken ugedag der var tale om. Disse er ikke indregnet her.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Anderledes skævdelt er volden set over et

ugeforløb,

jf. figur 5.14. Halvdelen af den samlede vold i

2015 er således koncentreret til weekenden. Alene fredage og lørdage tegner sig for næsten halvde-

len af volden. Hvor man i 1995-96 så, at størstedelen af volden i weekenden foregik om lørdagen, er

der siden sket en forskydning, således at omfanget af vold fredag og lørdag er omtrent det samme.

Også set over døgnets 24 timer er skævdelingen markant, jf. figur 5.15. Den mest ufredelige fjerde-

del af døgnet er mellem midnat og klokken 6 om morgenen, hvor mere end 40 pct. af den samlede

vold har fundet sted. I 2015-undersøgelsen er der dog et signifikant fald i andelen af vold, der fore-

går i dette tidsrum, til sammenligning med tidligere år, mens andelen af vold, der foregår om afte-

nen frem til midnat, modsat et øget. Den relativt fredeligste fjerdedel af døgnet er fra kl. 6 om mor-

gen og frem til kl. 12, hvor godt en tiendedel af den samlede vold foregår.

Figur 5.15. Vold fordelt efter det tidspunkt på døgnet, hvor den har fundet sted, 1995-1996 og

2005-2015, pct.

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

kl 0:00 indtil 6:00

kl 6:00 indtil kl 12:00

kl 12:00 indtil kl 18:00

kl 18:00 indtil kl 24:00

2015

5.6 Alkohol og stoffer

Der er en stærk sammenhæng mellem voldsudøvelse og alkoholindtagelse. Hvorvidt der er tale om

en egentlig årsagssammenhæng, og i givet fald i hvilken grad, er et kompliceret spørgsmål, som

ligger uden for nærværende fremstillings rammer at gå ind på.

Offerundersøgelserne bekræfter alkoholens fremtrædende rolle i voldssammenhæng. I 2015 angav

40 pct. af ofrene, at gerningspersonerne var påvirkede af alkohol, jf. bilagstabel 5.12. I hvert sjette

tilfælde mente ofrene, at gerningspersonen var stærkt påvirket af alkohol. Selv om vi ikke ved, hvor

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

mange mennesker, der på et givet tidspunkt er (meget) påvirket af alkohol, repræsenterer disse tal

utvivlsomt en kraftig forhøjet hyppighed.

Fra 1995-96 til 2005-2015 er der sket en bemærkelsesværdig udvikling med hensyn til gerningsper-

sonernes påvirkning af andet end alkohol, dvs. narkotika, medicin el.lign. I 1995-96 var 8 pct. af

gerningspersonerne, ifølge ofrene, påvirket af andet end alkohol. I 2005-2015 har denne andel ligget

noget højere, typisk på 12-16 pct. Forskellen mellem de to perioder er signifikant.

Offerundersøgelsen understreger på den anden side også, at vold i hvert fald ikke udelukkende er et

spørgsmål om alkohol (eller andre stoffer): I 2015 var knap halvdelen af gerningspersonerne (47

pct.), ifølge ofrene, hverken påvirket af alkohol eller andre stoffer.

Hovedparten af ofrene (65 pct.) angav i 2015, at de ikke selv var påvirket af alkohol el.lign. Der var

enkelte ofre (4 pct.), der angav at have været påvirket af andre stoffer end alkohol. Andelen af på-

virkede ofre, det være sig af alkohol eller andet, (35 pct.) var signifikant mindre end andelen af ger-

ningspersoner, der ifølge ofrene var påvirkede (53 pct.). Der er, ikke overraskende, en signifikant

større andel af de voldstilfælde, hvor ofret var påvirket af alkohol, som er foregået på barer og

værtshuse, i forhold til andelen af tilfælde, hvor ofret ikke var påvirket. Omvendt er en relativ lille

del af dem, der udsættes for vold i eget hjem, på arbejdspladsen eller i offentlige transportmidler,

påvirkede af alkohol eller andet.

I 56 pct. af alle voldssituationer i 2015 har der været tale om, at enten gerningspersonen, ofret eller

begge parter var påvirkede af alkohol eller andre stoffer, jf. bilagstabel 5.13. Betragtes perioden

som helhed, ses der ikke nogen klare udviklingstendenser i størrelsen af denne andel, dog er ande-

len af voldstilfælde, hvor hverken offer eller gerningsperson har været påvirket, steget signifikant i

2015 sammenlignet med perioden som helhed.

5.7 Nærmere om politianmeldelse af vold

Anmeldelsestilbøjeligheden opgøres almindeligvis ved at undersøge, hvor mange der anmeldte

hændelsen til politiet, sidste gang de var udsat for vold. Metodens begrænsning er naturligvis, at vi

ikke får oplysning om, hvorvidt de, der har været udsat flere gange, er lige tilbøjelige til at anmelde

alle voldsepisoder til politiet. Da der til og med 2008 foreligger oplysninger om de tre seneste

voldstilfælde i undersøgelsen, er det undersøgt, hvad dette betyder. Der viser sig at være en lidt

mindre anmeldelsestilbøjelighed for alle tre seneste tilfælde end for alene seneste tilfælde. Samtidig

viser der sig dog at være en helt ensartet udviklingstendens for de to målingsmetoder. Eftersom det

først og fremmest er udviklingstendensen, der er i fokus her, er det besluttet alene at inkludere op-

lysninger om anmeldelsesprocenten ved seneste voldsepisode. Det bemærkes, at anmeldelse inklu-

derer forhold, som ofret ikke selv har anmeldt, men hvor det er tilkendegivet, at politiet har fået

kendskab om forholdet på anden vis (f.eks. ved at andre end ofret har anmeldt, eller at politiet selv

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

har opdaget forholdet). Som det er fremgået af det tidligere, er der totalt set sket en signifikant stig-

ning i anmeldelsestilbøjeligheden for vold fra perioden midt i 1990’erne til de seneste 11 år samlet

set, mens der ikke er signifikante forskelle mellem de enkelte år. Anmeldelsestilbøjeligheden for

2015 adskiller sig ikke signifikant fra de forudgående år, jf. figur 5.16.

Figur 5.16. Anmeldelsesprocenten opgjort på baggrund af seneste voldstilfælde, 1995-96 og

2005-2015, pct.

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Af tabel 5.7 fremgår det, at stigningen i anmeldelsestilbøjeligheden efter 1995-96 angår såvel vold,

der har medført fysiske skader, som vold, hvor dette ikke er tilfældet. Anmeldelsestilbøjeligheden

for den vold, der

ikke

har medført skader, steg markant og statistisk signifikant fra midten af

1990’erne til 2005-13. I 2014 sås et signifikant lavere niveau end i den foregående periode, men i

2015 er andelen ikke signifikant forskellig fra perioden som helhed.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Tabel 5.7. Anmeldelsesprocent i forhold til synlige skader ved vold, 1995-96 og 2005-2015.

Skader

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

41 %

44 %

50 %

46 %

53 %

45 %

39 %

47 %

57 %

52 %

45 %

58 %

50 %

Ikke skader

26 %

30 %

37 %

49 %

37 %

39 %

47 %

37 %

40 %

34 %

23 %

30 %

Oplevelsen af voldsepisodens alvorlighed kan være afgørende for anmeldelsestilbøjeligheden. Af

tabel 5.8 ses da også en klar sammenhæng mellem vurderingen af voldsepisoden og tilbøjeligheden

til at anmelde. I 2015 var det 79 pct. af de ofre, der fandt voldsepisoden ”meget alvorlig”, der an-

meldte det skete til politiet. Denne andel ligger signifikant højere end gennemsnittet for perioden. I

2015 var det 23 pct. af de ofre, som ikke fandt voldsepisoden særligt voldsom, der anmeldte hæn-

delsen til politiet, hvilket ikke afviger signifikant fra periodens gennemsnit. Ved andelen, der anså

volden som ”ret alvorlig”, ses også en tendens til at anmeldelsestilbøjeligheden er faldet i 2015, dog

uden at denne afviger signifikant fra perioden som helhed.

Tabel 5.8. Anmeldelsestilbøjelighed i forhold til hvor alvorlig voldsepisoden anses at være,

2005-2015, pct.

Meget alvorlig

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

62 %

61 %

63 %

52 %

48 %

76 %

49 %

64 %

43 %

72 %

79 %

Ret alvorlig

57 %

52 %

45 %

43 %

47 %

61 %

58 %

56 %

47 %

54 %

37 %

Ikke særlig alvorlig

20 %

35 %

36 %

29 %

24 %

21 %

33 %

17 %

34 %

17 %

23 %

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Som man kunne forvente, er der endvidere også en meget nær sammenhæng mellem vurderingen af,

om en handling opleves som “kriminel”, og om den anmeldes, jf. tabel 5.9.

Tabel 5.9. Anmeldelsestilbøjelighed i forhold til om voldsepisoden anses for at være en krimi-

nel handling eller ej, 2005-2015, pct.

En kriminel handling

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

63 %

67 %

61 %

53 %

55 %

66 %

65 %

61 %

66 %

65 %

49 %

En forkert, men ikke krimi-

nel handling

21 %

20 %

18 %

33 %

19 %

27 %

18 %

19 %

20 %

31 %

Bare noget der sker

16 %

13 %

24 %

22 %

19 %

32 %

24 %

20 %

23 %

19 %

I 2015 var det 49 pct. af de episoder, der betragtedes som kriminelle, som anmeldtes til politiet.

Dette er en signifikant lavere andel end for perioden som helhed. Samtidig anmeldtes knap hver

tredje af de episoder, der blev anset som forkerte, men ikke kriminelle, og mindre end hver femte

anmeldte episoder, der var blevet oplevet som noget, der bare sker. Disse to andele ligger tæt på

periodens gennemsnit. Anmeldelsesprocenten blandt de ofre, der vurderer, at voldsepisoden var

”forkert, men ikke kriminel” eller ”bare noget, der sker” varierer markant i løbet af perioden, dog

uden klare udviklingstendenser. Fluktuationerne skal ses i sammenhæng med, at andelene i de en-

kelte år er baseret på relativt få observationer.

De, der ikke har anmeldt voldsepisoden til politiet, er blevet spurgt om begrundelsen for ikke at

gøre det. Oplysninger herom vedrørende 2015 fremgår af tabel 5.10, som viser, at knap hver femte

ikke anmeldte, fordi de fandt voldsepisoden for bagatelagtig til at gå til politiet med. 8 pct. angav, at

de ikke har anmeldt, fordi de så volden som en risiko ved deres arbejde. 14 pct. angav, at de ikke

har anmeldt, da det ikke nytter noget, mens 14 pct. oplyste, at hensynet til gerningspersonen var

væsentligere, typisk fordi der var tale om et familiemedlem, en kæreste, en kollega eller en nær ven.

I 9 pct. af tilfældene blev der angivet mægling, eller at parterne selv løste konflikten, mens 2 pct.

angav, at politiet havde kendskab til volden først, hvorfor de ikke anmeldte. Omtrent hver sjette

havde en anden grund til ikke at anmelde.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Tabel 5.10. Voldsofres grunde til ikke at anmelde voldsepisoden til politiet, 2015, pct.

Andel

For lidt at anmelde

Arbejdsrisiko

Konflikten løst ved mægling/har selv løst konflikten

Hensyn til gerningsperson

For besværligt

Kunne ikke give sikre oplysninger til politiet

Frygt for repressalier

Anmeldt til anden myndighed

Nytter ikke

Anden grund

Politiet fik kendskab til det først

I alt

18 %

14 %

16 %

100 %

I de tilfælde, hvor volden er anmeldt, har politiet ifølge ofret fire ud af ti gange fået fat i den formo-

dede gerningsperson (2015).

5.8 Årsager til vold

Siden 2008 har offerundersøgelsen inkluderet tre spørgsmål vedrørende årsagen til vold. Spørgsmå-

lene bygger på ofrets opfattelse af, hvad den oplevede vold skyldtes.

Et af spørgsmålene angår ofrets opfattelse af hovedårsagen til, at vedkommende blev udsat for vold.

Knap hvert fjerde offer mente, at den væsentligste årsag var, at “gerningspersonen var psykisk syg

eller ude af kontrol”, jf. tabel 5.11. En væsentlig del – 45 pct. – af dem, der angav denne årsag til

volden, havde været udsat for vold på deres arbejdsplads eller uddannelsessted. En anden hyppig

angiven årsag var uenighed eller skænderi, der udviklede sig til vold, idet 17 pct. af ofrene oplyste,

at dette var årsagen. Her er det omtrent hvert tiende tilfælde, som foregik på arbejdsplads eller insti-

tution, mens hvert femte havde fundet sted på et værtshus eller lignende sted og hvert sjette i egen

bolig.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Tabel 5.11. Ofrets opfattelse af årsagen (den væsentligste) til den vold, vedkommende har væ-

ret udsat for, 2008-15, pct.

Andel

Uenighed, skænderi der udviklede sig

Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre

Misundelse

Jalousi

Røveri (ville have noget jeg havde)

Seksuelt motiveret

Regulært overfald der ikke havde noget med mig at gøre

Skulle vise sig

Den eller de følte nok, det var mig, der startede

Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende

Gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol

Andet

Ved ikke

I alt

17 %

24 %

14 %

100 %

Mænd og kvinder angiver temmelig forskellige grunde til, at de er blevet udsat for vold. Kvindelige

ofre er således langt mere tilbøjelige end mandlige til at anføre, at volden skyldtes jalousi, at det var

seksuelt motiveret, eller at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol. De tilfælde, hvor

årsagen ifølge ofret er, at gerningspersonen var psykisk syg eller ude af kontrol, vedrører ofte kvin-

der, der udsættes for vold på deres arbejdsplads, og som angiver, at de arbejder med særligt vanske-

lige klienter. Mænd er derimod væsentligt mere tilbøjelige til at mene, at volden skyldes hævn eller

vrede, var umotiveret, skyldtes at personen skulle vise sig, eller at gerningspersonen mente, at ofret

startede eller havde været provokerede. Disse afvigelser er alle statistisk signifikante. Mænd og

kvinder er omtrent lige tilbøjelige til at mene, at volden mod dem skyldtes uenigheder og skænderi-

er, røveri, misundelse eller andet.

5.9 Hadforbrydelser i forbindelse med vold

Det er i offerundersøgelserne siden 2008 forsøgt belyst, i hvilket omfang volden kan betegnes som

en hadforbrydelse (hate

crime),

dvs. en forbrydelse, der er motiveret af had over for den gruppe,

som ofret tilhører eller antages at tilhøre. Der er således spurgt om, i hvilket omfang volden – efter

ofrets opfattelse – er motiveret af enten racisme eller ofrets (formodede) seksuelle orientering (i det

følgende: Homo- eller transfobi). Der kan være andre former for hadforbrydelser, eksempelvis poli-

tisk eller religiøst motiveret vold, men disse former er der ikke spurgt til i offerundersøgelserne.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Tabel 5.12. Voldsofre fordelt efter ofrenes opfattelse af, om voldshændelsen var motiveret af

racisme, 2008-15, andel og antal.

Andel af ofre

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

I alt

88 %

100 %

Antal ofre i befolk-

ningen årligt

3.700

53.800

61.200

95 % -

sikkerhedsinterval

(4,8-7,3)

(3.000-4.500)

(4,7-7,2)

(2.800-4.400)

(86,289,7)

(52.800-55.000)

100 %

Antal ofre i data,

uvægtet

1029

1155

Af tabel 5.12 fremgår det, at lidt mere end hvert 20. voldsoffer mener, at volden mod dem helt sik-

kert var motiveret af racisme. Dette svarer til, at omkring 3.700 personer mellem 16 og 74 år årligt

udsættes for racistisk motiveret vold. Samme andel angiver, at volden

måske

var motiveret af ra-

cisme. Signifikant flere mandlige end kvindelige ofre angiver, at voldsepisoden har eller måske har

været motiveret af racisme.

Af tabel 5.13 fremgår det, at voldsforbrydelser, der menes at være motiveret af ofrets seksuelle ori-

entering, er signifikant sjældnere end dem, der menes at skyldes racisme – halvt så mange ofre an-

giver, at volden mod dem skyldtes homo- eller transfobi. Dette svarer til, at omkring 1.800 personer

mellem 16 og 74 år årligt udsættes for vold grundet deres seksuelle orientering. Omtrent samme

andel har angivet, at volden

måske

skyldtes deres seksuelle orientering. En kortlægning fra Rigspo-

litiet samt undersøgelser fra Finland,

Sverige og Norge peger ligeledes på, at forbrydelser motive-

ret af racisme er det mest udbredte motiv (Rigspolitiet 2016, Brå 2013, Brå 2015:13, Politidirekto-

ratet 2013). Modsat tilfældet for racisme er der signifikant flere kvinder end mænd, der mener, at

voldsepisoden har eller måske har været motiveret af ofrets seksuelle orientering.

Tabel 5.13. Voldsofre fordelt efter ofrenes opfattelse af, om voldshændelsen var motiveret af

homo- eller transfobi, 2008-15, andel og antal.

Andel af ofre

Ja, helt sikkert

Ja, måske

Nej

I alt

Antal ofre i be-

folkningen årligt

1.800

1.700

57.400

60.900

95 % -

sikkerhedsinterval

(2,0-3,8)

(1.200-2.300)

(2,0-3,8)

(1.200-2.300)

(93,0-95,4)

(58.700-58.200)

100 %

Antal ofre i data,

uvægtet

1085

1151

94 %

100 %

Antallet af ofre i denne og de nedenstående tabeller er beregnet eksklusiv de respondenter, der svarer ”ved ikke”,

hvilket drejer sig om omtrent 1 pct. af respondenterne. Da denne andel varierer en smule, vil kategorien ”Antal ofre i

befolkningen, i alt” variere fra tabel til tabel.

En årsrapport om hadforbrydelser findes på finsk på www.polamk.fi/julkaisut

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Anmeldelsestilbøjeligheden for ofre for hadforbrydelser er ikke lavere end for øvrige voldsofre –

ca. halvdelen af ofre for vold motiveret af homo- eller transfobi anmelder volden, mens tilsvarende

gælder for 40 pct. af ofre for vold motiveret af racisme og 39 pct. blandt voldsofre generelt. I sven-

ske offerundersøgelser ses tilsvarende, at anmeldelsestilbøjeligheden ikke er lavere for hadforbry-

delser end for andre forbrydelser (Brå, 2012:2, Brå, 2013:16).

5.10 Partnervold

I dette afsnit vil omfanget, alvorligheden og karakteren af partnervold blive belyst. Tidligere lig-

nende begreber har været ”hustruvold”, altså vold mod kvinder inden for (heteroseksuelt) ægteskab.

I engelsksproget litteratur har begrebet ”domestic violence” også været benyttet, og her har der så-

ledes været fokuseret på vold i hjemmet. Partnervold dækker over vold mod mænd og kvinder ud-

øvet af en nuværende eller tidligere partner, uanset gerningsstedet.

Definitionen af begrebet ”vold” er her – ligesom tilfældet er i resten af rapporten – overladt til re-

spondenten selv. I andre undersøgelser af partnervold er begrebet ofte defineret på forhånd. I sven-

ske undersøgelser inkluderer begrebet således overfald, seksuel vold, chikane og trusler (Brå

2009:12), mens man i Ligestillingsministeriets undersøgelse spørger ind til forekomsten af bestemte

typer af voldshandlinger (Helweg-Larsen 2012). Definitionsforhold er givetvis med til at skabe en

forskel i det målte omfang af partnervold (se også diskussion i Kyvsgaard 2015).

I tabel 5.14 angives, hvor stor en del af de samlede voldsofre der har været udsat for partnervold,

baseret på samtlige offerundersøgelser foretaget i årene 2005-2015..

Tabel 5.14. Omfanget af partnervold, 2005-2015.

Andel

Andel af voldsofre udsat for partnervold

Andel af befolkningen udsat for partnervold

Antal udsatte årligt

95 % - sikkerhedsintervaller

0,1 %

3.800

(3.200-4.500)

Det ses af tabellen, at godt hvert tyvende voldsoffer udsættes for partnervold. Tallet svarer til, at 0,1

pct. eller cirka 3.800 personer i alderen 16-74 år årligt udsættes for partnervold. Dermed er det en

relativ lille del af den samlede mængde af voldsofre, der udsættes for partnervold. I undersøgelses-

materialet er det i perioden 2005-2015 i alt 119 personer, der angiver at have været udsat for part-

nervold. Konklusionerne i det følgende er derfor baseret på et meget spinkelt materiale og følgelig

behæftet med betydelig usikkerhed. Da ofre for partnervold oftere er udsat mere end én gang i løbet

af et år, jf. det senere, vil partnervolden udgøre en større andel af det samlede antal

voldstilfælde.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Det er undersøgt, om der er sket forandringer over årene med hensyn til andelen, der har været ud-

sat for partnervold. Der viser sig imidlertid kun små og ikke statistisk signifikante forandringer i

denne andel.

5.10.1 Karakteristika ved ofre for partnervold

Partnervold begås i langt de fleste tilfælde mod kvinder – i 90 pct. af de rapporterede tilfælde var

ofret en kvinde. Dette svarer til, at omkring 3.400 kvinder og omkring 400 mænd årligt udsættes for

partnervold.

Andre nordiske undersøgelser har vist, at kønsfordelingen blandt ofre for partnervold varierer me-

get, alt efter undersøgelsens kontekst samt hvilke spørgsmål der stilles. I undersøgelser, der angår

alvorligere vold, er udsatheden størst blandt kvinder, mens mænd og kvinder synes at være omtrent

lige udsatte i undersøgelser, hvor der fokuseres på vold i mere bred forstand i forbindelse med kon-

flikter i parforholdet. Disse variationer afspejler også, at der er forskel i typen og alvorlighedsgra-

den af den partnervold, som henholdsvis mænd og kvinder udsættes for – kvinder udsættes typisk

for vold, der er grovere, som oftere gentages, og som har flere negative konsekvenser (Brå

2009:12).

Tabel 5.15 Ofre for partnervold og øvrige voldsofre fordelt efter alder, 2005-2015, pct.

Ofre for partnervold

16-24 år

25-39 år

40-74 år

I alt

30 %

39 %

31 %

100 %

Øvrige voldsofre

42 %

27 %

31 %

100 %

I tabel 5.15 ses aldersfordelingen blandt ofre for partnervold og øvrig vold. Hvor de 25-39-årige

udgør den mindste andel af ofrene for ikke-partnervold, er de blandt ofrene for partnervold den stør-

ste gruppe og udgør 39 pct.

Med hensyn til familietype viser undersøgelsen, at blandt ofre for partnervold udgør enlige uden

børn 44 pct. og enlige med børn 32 pct.

Disse to grupper udgør dermed størsteparten af ofre for

partnervold. Par med børn udgør 14 pct. af disse ofre, par uden børn 5 pct. og andre familietyper

ligeledes 5 pct.

Gruppen af ”enlige” omfatter ugifte, fraskilte, enker, enkemænd og opløste partnerskaber.

Kategorien ”andre familietyper” anvendes ofte af respondenten, når denne person ikke kan se sig selv i kategorierne

”enlig med/uden børn” eller ”par med/uden børn”. Personer, der angiver, at de befinder sig i en anden familietype, er

oftest unge mellem 16 og 24 år, og som har angivet, at de bor sammen med andre frem for alene eller sammen med

familie. Det kan eksempelvis være et søskendepar, der bor sammen. Desuden angiver en højere andel personer med

anden etnisk baggrund end dansk, at de tilhører en anden familietype.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

I en finsk undersøgelse, der også er baseret på offerdata, findes der forskelle i udsathed mellem de

forskellige socioøkonomiske grupper, idet de økonomisk mest trængte er overrepræsenteret i for-

hold til udsathed for partnervold, herunder særligt den alvorlige vold (Salmi & Danielsson 2014). Et

tilsvarende mønster er ikke fundet i den danske offerundersøgelse, idet der ikke er signifikante for-

skelle i andel udsatte for partnervold for de forskellige indkomstgrupper.

5.10.2 Alvorlighedsgraden af partnervold

Hvorvidt alvorlighedsgraden for partnervold adskiller sig fra de øvrige voldstilfælde undersøges –

ligesom tilfældet var for undersøgelsen af volden generelt – via fire parametre: Forekomsten af ska-

der, forekomsten af våben, antallet af gerningspersoner og ofrets oplevelse af hændelsen.

Tabel 5.16. Andelen af voldsofre, der fik synlige skader, fordelt efter om der var tale om part-

nervold eller anden vold, 2005-2015. Pct.

Ofre for partnervold

Synlige skader

Ikke synlige skader

I alt

74 %

26 %

100 %

Øvrige voldsofre

50 %

100 %

Af tabel 5.16 ses det, at en markant og signifikant større andel af ofrene for partnervold fik synlige

skader. Mens det gjaldt for halvdelen af de øvrige ofre, gjorde det sig gældende for omtrent tre fjer-

dedele af ofrene for partnervold. Blandt de personer, der fik synlige skader, var der for begge grup-

per en næsten lige stor andel – 46 pct. for ofre udsat for partnervold og 42 pct. for øvrige voldsofre

– der måtte have lægebehandling.

Der er kun en lille og ikke signifikant forskel i andelen af ofrene for henholdsvis partnervold og

anden vold, der oplevede at blive udsat for eller truet med våben eller redskab under voldsepisoden,

jf. tabel 5.17. Datamaterialet er for spinkelt til analyser vedrørende eventuelle forskelle i arten af det

anvendte våben.

Tabel 5.17 Andelen af ofre for partnervold og ofre for øvrig vold, der oplevede at blive udsat

for eller truet med vold med våben eller redskab, 2005-2015. Pct.

Ofre for partnervold

Anvendt våben/redskab

Ikke anvendt våben/redskab

I alt

21 %

79 %

100 %

Øvrige voldsofre

18 %

82 %

100 %

Det fremgår af tabel 5.18, at langt størstedelen af partnervolden er begået af en enkelt person. Kun i

ca. hvert tiende tilfælde er der tale om to eller flere gerningspersoner. Dette står i modsætning til de

øvrige voldsofre, hvor mere end 40 pct. af ofrene har stået over for mere end én gerningsperson.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Tabel 5.18. Andelen af ofre for partnervold og ofre for øvrig vold fordelt efter antallet af ger-

ningsmænd. 2005-2015. Pct.

Ofre for partnervold

1 gerningsperson

2 gerningspersoner

3 eller flere gerningspersoner

I alt

90 %

100 %

Øvrige voldsofre

59 %

16 %

25 %

100 %

Ofrenes vurdering af hændelsen viser også tydelige forskelle mellem dem, der har været udsat for

partnervold, og øvrige voldsofre, jf. tabel 5.19. Hele 52 pct. af ofrene for partnervold vurderer, at

der var tale om en meget alvorlig hændelse, mod 25 pct. af de øvrige ofre. Kun 14 pct. af ofrene for

partnervold mener, at hændelsen ikke var særlig alvorlig, mod 43 pct. af de øvrige ofre.

Tabel 5.19. Ofrenes vurdering af hændelsens alvorlighed, fordelt efter om der var tale om

partnervold eller anden vold. 2005-2015. Pct.

Ofre for partnervold

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I alt

52 %

34 %

14 %

100 %

Øvrige voldsofre

25 %

33 %

43 %

100 %

En lignende, men knap så kraftig og ikke signifikant, tendens kan ses i tabel 5.20, der viser, hvor

stor en andel af de to offergrupper, der mener, at hændelsen var kriminel. Her vurderer 59 pct. af

ofrene for partnervold, at hændelsen var kriminel, mens dette gør sig gældende for 55 pct. af de

øvrige ofre. Der er dog signifikant forskel på, hvorvidt det bliver opfattet som ”bare noget der sker”.

Det mener 7 pct. af ofrene for partnervold mod 20 pct. af de øvrige voldsofre. Yderligere er ofre for

partnervold signifikant oftere af den overbevisning, at voldshandlingen er forkert, men ikke krimi-

nel sammenlignet med øvrige voldsofre.

Tabel 5.20. Ofrenes vurdering af hvorvidt hændelsen var kriminel, fordelt efter om der var

tale om partnervold eller anden vold. 2005-2015. Pct.

Ofre for partnervold

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel

handling

Bare noget der sker

I alt

59 %

35 %

100 %

Øvrige voldsofre

55 %

25 %

20 %

100 %

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Udover de fire ovenstående faktorer, der karakteriserer alvorlighedsgraden, er også antallet af gan-

ge, ofrene har været udsat for vold, belyst. Voldsofrene er dog kun blevet bedt om at identificere

gerningspersonen til den seneste voldshændelse, hvorfor man ikke kan være sikker på, at de ofre for

partnervold, der er blevet udsat for vold flere gange, i alle tilfælde er blevet det i en partnerrelation,

ligesom noget af den vold, de øvrige voldsofre har oplevet ud over det seneste tilfælde, kan være

begået af en partner.

Tabel 5.21 viser, at ofre for partnervold langt oftere end øvrige voldsofre allerede tidligere har væ-

ret udsat for vold inden for det seneste år. Lidt mere end en femtedel af ofrene for partnervold har

været udsat for vold to gange, og mere end en tredjedel har været udsat for vold mindst tre gange

inden for det seneste år. De tilsvarende andele for øvrige voldsofre er henholdsvis 17 pct. og 16 pct.

Partnervold synes dermed oftere at blive gentaget end øvrig vold. Som nævnt er det dog usikkert,

om der i alle tilfælde er tale om partnervold. Imidlertid har andre undersøgelser vist, at reviktimise-

ringsrisikoen er særlig høj i forbindelse med partnervold (Balvig 1998).

Tabel 5.21. Antal gange det enkelte offer har oplevet sig udsat for vold, fordelt efter om der

var tale om partnervold eller anden vold. 2005-2015. Pct.

Ofre for partnervold

1 gang

2 gange

3 eller flere gange

I alt

43 %

22 %

36 %

100 %

Øvrige voldsofre

67 %

17 %

16 %

100 %

På en del parametre synes partnervold således at være mere alvorlig end den øvrige vold. En større

andel af volden fører til synlige skader, flere vurderer volden som alvorlig, og en større andel ud-

sættes mere end én gang. Omvendt synes der ikke at være forskel på andelen af hændelser med vå-

ben/redskabsanvendelse, og andelen af hændelser med flere gerningspersoner er forståeligt nok re-

lativt lille ved partnervold.

Det er sandsynligt, at de nævnte forskelle ikke kun skyldes, at partnervold generelt er grovere, men

også at der er bias i rapportering af partnervold. I andre undersøgelser ses, at ofre for partnervold i

højere grad oplyser om den grove vold, mens mindre grov vold inden for parforhold ofte ikke be-

tragtes som vold eller kriminalitet, men blot som en del af en konflikt (Brå 2009:12).

5.10.3 Karakteren af partnervold

Det ses af tabel 5.22, at i knap en tredjedel af tilfældene er gerningspersonen ofrets nuværende part-

ner. Halvdelen af voldstilfældene begås af en person, der på gerningstidspunktet var ofrets partner,

men som ikke er det længere, mens volden i mindre end en femtedel af tilfældene begås af en på

gerningstidspunktet forhenværende partner.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Tabel 5.22. Ofre for partnervold fordelt efter ofrets relation til gerningspersonen, 2005-2015.

Pct.

Andel

Nuværende partner

En nu forhenværende partner

Forhenværende partner

I alt

31 %

50 %

19 %

100 %

Langt størstedelen af partnervolden begås i private hjem, jf. tabel 5.23. Således foregår mere end tre

fjerdedele af volden i ofrets egen bolig, og alt i alt er 86 pct. af voldstilfældene foregået i private

boliger. Dette adskiller sig markant fra øvrig vold, hvor kun 12 pct. begås i private boliger.

Tabel 5.23. Ofre for partnervold og øvrig vold fordelt efter gerningssted, 2005-2015. Pct.

Ofre for partnervold

Egen bolig

Voldsudøverens bolig

Anden privat bolig

Offentligt tilgængeligt sted som

gade, park, vej.

Øvrige steder

I alt

77 %

100 %

Øvrige voldsofre

39 %

49 %

100 %

Det er en ikke signifikant større andel af partnervolden end af den øvrige vold, der foregår i hverda-

gene, dvs. fra mandag til torsdag. Det drejer sig om henholdsvis 40 og 33 pct.

Betragtes tidsrummet for, hvornår volden begås, er der en signifikant mindre andel af partnervolden

end af den øvrige vold, der foregår i de sene nattetimer (i perioden 2005-2015 finder 25 pct. af part-

nervolden versus 44 pct. af den øvrige vold sted fra kl. 24 og inden kl. 6).

Tabel 5.24. Ofre for partnervold og anden vold fordelt efter gerningsperson og offers påvirk-

ning af alkohol eller andet, 2005-2015. Pct.

Partnervold

Gerningsperson

Påvirket af alkohol

Påvirket af andet

Ikke påvirket

I alt

42 %

50 %

100 %

Offer

18 %

82 %

100 %

Øvrig vold

Gerningsperson

47 %

14 %

39 %

100 %

Offer

40 %

58 %

100 %

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Der er ikke tydelige forskelle med hensyn til, hvorvidt gerningspersonerne til partnervold i forhold

til andre gerningspersoner har været påvirket af alkohol eller andet i gerningssituationen, jf. tabel

5.24. For ofrenes vedkommende er der derimod betydelig forskel i andelen, der var påvirket af al-

kohol. Under en femtedel af ofrene for partnervold var påvirkede af alkohol, mens dette gør sig

gældende for signifikant flere, nemlig mere end dobbelt så stor en andel af de øvrige voldsofre. Me-

get få af ofrene – henholdsvis 0 pct. og 1 pct. – angiver at have været påvirket af andet.

Tabel 5.25. Anmeldelse af partnervold og øvrig vold. 2005-2015. Pct.

Ofre for partnervold

Ja, jeg har anmeldt til politiet

Nej, men politiet fik at vide om

det på anden måde

Nej

I alt

29 %

11 %

60 %

100 %

Øvrige voldsofre

38 %

56 %

100 %

Der er ikke statistisk signifikant forskel mellem anmeldelsestilbøjeligheden hos ofre for partnervold

og øvrige ofre, jf. tabel 5.25. Det er således henholdsvis 60 og 56 pct. af volden, der ikke er anmeldt

til politiet af offeret selv. Her skal man dog erindre sig, at den rapporterede partnervold på flere

parametre har en gennemgående højere alvorlighedsgrad, hvilket som påvist generelt er forbundet

med en højere anmeldelsestilbøjelighed. Da anmeldelsesprocenten ikke er højere ved partnervold

end ved øvrige voldstilfælde, kan det tyde på, at den mindre alvorlige partnervold anmeldes sjæld-

nere end den mindre alvorlige vold i øvrigt.

5.11 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for vold

I det følgende refereres slutresultatet fra fire regressionsanalyser vedrørende risikoen for at blive

udsat for henholdsvis partnervold, vold på offentlige steder eller vold på arbejdsplads/uddannelses-

institution. Slutteligt refereres risikoen for overhovedet at blive udsat for vold. Alle analyser vedrø-

rer perioden 2010-15.

5.11.1 Udsathed for partnervold

Resultaterne af regressionsanalysen vedrørende udsathed for partnervold er anført i bilagstabel 5.14

og 5.15 (start- og slutmodel). Samlet set var 0,1 pct. af befolkningen i perioden 2010-15 årligt udsat

for partnervold. Det relativt lille antal ofre for partnervold betyder, at det kan være vanskeligt med

sikkerhed at pege på forhold, der er relateret til denne risiko. Resultaterne er dermed forbundet med

en vis usikkerhed.

Det beror som tidligere påpeget på, at der siden 2010 er inkluderet spørgsmål om livsstil og socioøkonomiske forhold

i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Af slutmodellen fremgår det, at

køn, alder, familietype, beskæftigelse,

samt

om personen ejer en

butik eller virksomhed

har sammenhæng med risikoen for at blive udsat for partnervold.

•

Kvinder har en større risiko end mænd for at blive udsat for partnervold.

De 16-24-årige og 25-39-årige er mere udsatte for partnervold end personer, der er ældre.

Enlige med og uden børn samt personer, der lever i en anden familietype

, er mere udsatte

for partnervold end personer i parforhold.

Arbejdsløse og faglærte er mere udsatte end øvrige grupper i og uden for arbejdsstyrken.

Personer, der ejer en butik eller virksomhed, har større risiko for at blive udsat for partner-

vold end øvrige.

Af regressionen ses, at risikoen er stærk forøget for enlige, særligt enlige med børn. Derudover er

det især kvinder, helt unge personer og arbejdsløse, der er udsatte for partnervold.

5.11.2 Udsathed for vold på offentlige steder

Resultaterne af regressionsanalysen vedrørende udsathed for vold på offentlige steder er anført i

bilagstabel 5.16 og 5.17 (start- og slutmodel). Begrebet ’offentlige steder’ dækker her over vold på

værtshus og café mv., gader og veje, offentlige transportmidler samt andre steder, der er offentligt

tilgængelige. Samlet set var 0,9 pct. af befolkningen årligt udsat for vold på et offentligt sted i peri-

oden 2010-15.

Af slutmodellen fremgår, at

køn, alder, indkomst, familietype, beskæftigelse, om man hyppigt går ud

om aftenen

samt

om man hyppigt går ud for at feste eller more sig

har betydning for udsatheden for

vold på offentligt sted.

•

Mænd er mere udsatte for vold på offentlige steder end kvinder.

Aldersgrupperne under 40 år har en større sandsynlighed for at blive udsat for vold på of-

fentlige steder, end ældre personer har.

Personer med en indkomst på 100.000-239.999 kr. har en forhøjet risiko for at blive udsat

for vold på offentlige steder sammenlignet med øvrige indkomstgrupper.

•

Kategorien ”andre familietyper” anvendes ofte af respondenten, når denne person ikke kan se sig selv i kategorierne

”enlig med/uden børn” eller ”par med/uden børn”. Personer, der angiver, at de befinder sig i en anden familietype, er

oftest unge mellem 16 og 24 år, og som har angivet, at de bor sammen med andre frem for alene eller sammen med

familie. Det kan eksempelvis være et søskendepar, der bor sammen. Desuden angiver en højere andel personer med

anden etnisk baggrund end dansk, at de tilhører en anden familietype.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

•

Enlige, både med og uden børn, er mere udsatte for vold på offentlige steder end personer i

parforhold eller andre familietyper.

Arbejdsløse er mere udsatte for vold på offentlige steder end øvrige grupper i og uden for

arbejdsstyrken, mens pensionister har en markant lavere risiko and de øvrige.

De, der relativt hyppigt går ud om aftenen, er mere udsatte for vold på offentlige steder end

dem, der gør det sjældnere.

De, der mindst én gang om ugen er ude for at feste eller more sig, er mere udsatte for vold

på offentlige steder end dem, der sjældnere er ude.

•

Risikoen for at blive udsat for vold på offentlige steder er særligt forøget for de 16-24-årige, samt

for mænd. Modsat har pensionister en meget lav risiko for at blive udsat for vold på et offentligt

sted.

5.11.3 Udsathed for vold på arbejdspladsen, uddannelsesinstitution m.v.

Resultaterne af regressionsanalysen vedrørende risikoen for at blive udsat for vold på en arbejds-

plads, uddannelsesinstitution m.v. er anført i bilagstabel 5.18 og 5.19 (start- og slutmodel). Samlet

set var 0,3 pct. af befolkningen i perioden 2010-15 årligt udsat for vold på arbejdsplads, uddannel-

sesinstitution m.v. I lighed med ovennævnte regressionsanalyse om partnervold betyder det relativt

lille antal udsatte, at der er en vis usikkerhed med hensyn til resultaterne.

Det ses af slutmodellen, at

køn, indkomst, familietype

beskæftigelse

har sammenhæng med ud-

sathed for vold på arbejdspladsen.

•

Kvinder er mere udsatte end mænd for vold på arbejdspladsen.

Personer med en indkomst mellem 240.000 kr. og 549.999 kr. er mere udsatte for vold på

arbejdspladsen end personer med henholdsvis lavere eller højere indkomster.

Par uden børn har en større sandsynlighed for at blive udsat for vold på arbejdspladsen

sammenlignet med øvrige familietyper.

•

Kategorien ”andre familietyper” anvendes ofte af respondenten, når denne person ikke kan se sig selv i kategorierne

”enlig med/uden børn” eller ”par med/uden børn”. Personer, der angiver, at de befinder sig i en anden familietype, er

oftest unge mellem 16 og 24 år, og som har angivet, at de bor sammen med andre frem for alene eller sammen med

familie. Det kan eksempelvis være et søskendepar, der bor sammen. Desuden angiver en højere andel personer med

anden etnisk baggrund end dansk, at de tilhører en anden familietype.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

•

Arbejdsløse og pensionister er, ikke overraskende, mindre udsatte for vold på arbejdsplad-

sen end beskæftigede og studerende. Ligeledes er selvstændig erhvervsdrivende mindre ud-

satte.

At udsatheden for vold på arbejdspladsen hænger meget nøje sammen med, hvorvidt man er i arbej-

de og dermed har en arbejdsplads, er ikke overraskende. Pensionister og arbejdsløse har markant

mindre sandsynlighed for at blive udsat for vold på arbejdspladsen end de grupper, som er beskæf-

tigede.

Det ses også, at mænd er mindre udsatte for vold på arbejdet end kvinder, hvilket står i kontrast til

kønsfordelingen blandt voldsofre generelt. Kvindernes udsathed for vold på arbejdspladsen skal ses

i sammenhæng med, at arbejdsmarkedet generelt er relativt kønsopdelt, og at det, som omtalt tidli-

gere, netop ofte er inden for plejesektoren, at udsatheden for vold er særligt stor, jf. figur 5.13 og

den efterfølgende tekst.

5.11.4 Udsathed for vold i det hele taget

Resultaterne af regressionsanalyser vedrørende

udsathed for vold

er anført i bilagstabel 5.20 og 5.21

(start- og slutmodel). Samlet set var 1,4 pct. af befolkningen årligt udsat for vold i 2010-15.

Af slutmodellen fremgår, at

køn, alder, indkomst, familietype, beskæftigelse, om man hyppigt går ud

om aftenen, besiddelse af flere biler, sommerhus og/eller en båd

samt

ejerskab af butik eller virk-

somhed

har sammenhæng med risikoen for at blive udsat for vold:

•

Mænd er mere udsatte for vold end kvinder.

Aldersgrupperne under 40 år har en større sandsynlighed for at blive udsat for vold, end de

ældre har.

Personer med en årlig indkomst på 550.000 kr. og derover har mindre sandsynlighed for at

blive udsat for vold, end personer med en lavere indkomst.

Enlige har en forhøjet sandsynlighed for at blive udsat for vold sammenlignet med øvrige

familietyper.

Pensionister og selvstændige har mindre sandsynlighed for at blive udsat for vold end øvrige

grupper i og uden for arbejdsstyrken, mens personer, der er arbejdsløse, modsat har en større

sandsynlighed end andre.

Går man ud om aftenen mindst én gang ugentligt, udsættes man oftere for vold.

•

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

•

Har man ejerskab over flere biler, sommerhus og/eller båd har man større risiko for at blive

udsat for vold.

Ejer man en butik eller virksomhed har man en forøget risiko for at blive udsat for vold.

•

Det er særligt de helt unge i alderen 16-24 år, som er i risiko for at blive udsat for vold. Tilsvarende

gælder for enlige med børn. Yderligere fremgår det, at pensionister har en stærk reduceret risiko

sammenlignet med andre grupper, hvilket også gælder personer med meget høj indkomst.

Ser man samlet på de fire gennemførte regressionsanalyser, fremgår det, at unge generelt er mere

udsatte for vold, dog ikke vold på arbejdsplads eller uddannelsesinstitution.

Tilsvarende viser analyserne, at mænd generelt er mere udsatte for vold end kvinder. Dog er kvin-

der mere udsatte, når det kommer til partnervold og vold på arbejdspladsen eller uddannelsesinstitu-

tioner.

Personer i parforhold er generelt set – med undtagelse af vold på arbejdsplads eller uddannelsesin-

stitution – mindre udsatte end enlige.

Udsatheden for vold på offentlige steder er ikke overraskende påvirket af, hvor tit man går ud om

aftenen. Denne sammenhæng findes ikke vedrørende risikoen for vold på arbejdspladsen.

Det ses i analyserne, at personer med en indkomst på 550.000 eller derover ofte har en nedsat sand-

synlighed for at blive udsat for vold. Dog udgør lavere indkomster ikke en risikofaktor, når det gæl-

der partnervold.

Voldens karakter er således i høj grad relateret til livsstil og til muligheder.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

6. TVANGSSAMLEJE

Af figur 6.1 ses udviklingen i politianmeldte voldtægter. I de sidste 20-30 år har antallet ligget mel-

lem knap 400 og 600 tilfælde.

I 2015 steg antallet af politianmeldte voldtægter til 480. Denne ret

markante stigning i 2015 skal ses i lyset af, at Rigsrevisionen i 2015 udgav en beretning om politi-

ets henlæggelse af straffesager, hvori brugen af ’undersøgelsessager’ på sædelighedsområdet også

blev belyst. Dette foranledigede, at Rigspolitiet og Rigsadvokaten iværksatte initiativer med henblik

på at sikre klare retningslinjer for, hvornår politiet skal registrere anmeldelser på henholdsvis ’un-

dersøgelsessager’ og ’skarpe sager’, samt hvornår en undersøgelsessag skal konverteres til en ’skarp

sag’, dvs. en anmeldelse. Idet anmeldelsesstatistikken ikke omfatter ’undersøgelsessager’, men ale-

ne ’skarpe sager’, vil ændringer i politiets registreringspraksis influere på statistikken.

Udviklingen i voldtægter i Danmark er særskilt behandlet og belyst andetsteds (Balvig m.fl., 2009).

Figur 6.1. Politianmeldte voldtægter, 1960-2015.

700

600

500

400

300

200

100

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Offerundersøgelsen omfatter fra og med 2008 spørgsmål til de adspurgte kvinder om udsathed for

tvangssamleje.

Spørgsmålet lyder: “Kan du fortælle mig, om du inden for de seneste fem år har

været udsat for, at en mand ved brug af vold eller trusler om vold har forsøgt at tvinge dig til eller

rent faktisk har tvunget dig til samleje?” Her er valgt at anvende termen ‘tvangssamleje’ om det,

I 2013 blev definitionen af voldtægt ændret, således at den i dag også omfatter samleje med børn under 12 år. Her er

dog – i lighed med Danmarks Statistiks afgrænsning – anvendt den tidligere definition, der ud over voldtægt (§ 216, stk.

1) også omfatter ulovlig tvang (den tidligere § 217), tilsnigelse til samleje (§ 221) samt anden kønslig omgængelse end

samleje (den tidligere § 224, nu § 225).

At det alene er kvinder, der er stillet spørgsmålene om tvangssamleje, skyldes ikke en antagelse om, at mænd ikke

kan udsættes for tvangssamleje, men at fænomenet har et væsentligt mindre omfang, hvorfor det er svært at kortlægge

ved brug af surveymetoden.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

kvinderne angiver at have været udsat for, idet det er usikkert, i hvilket omfang der er tale om vold-

tægt i juridisk forstand.

Et spørgsmål om tvangssamleje er også indgået i tidligere danske offerundersøgelser, men da

spørgsmålene i disse undersøgelser samt undersøgelseskonteksten ikke uden videre er sammenlig-

nelige, vil der kun i begrænset omfang blive sammenlignet med tidligere undersøgelser. Der henvi-

ses i øvrigt til omtalen heraf i rapporten “Vold og overgreb mod kvinder” (Balvig & Kyvsgaard,

2006c), som er tilgængelig på Justitsministeriets hjemmeside.

På spørgsmålet om udsathed for tvangssamleje inden for de seneste fem år er det i gennemsnit for

alle årene 2008-15 1,2 pct. af kvinderne, der svarer bekræftende herpå. Det svarer til, at cirka

23.600 kvinder tilkendegiver, at de inden for de seneste fem år har været udsat for tvangssamleje

eller forsøg herpå. Andelen varierer noget over årene: 0,7 pct. i 2008, 1,0 pct. i 2009, 0,9 pct. i

2010, 1,3 pct. i 2011, 0,9 pct. i 2012, 1,2 pct. i 2013, 1,4 pct. i 2014 og 1,9 pct. i 2015 angav at have

været udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå inden for de seneste fem år. Andelen af udsatte i

2015 er signifikant højere end gennemsnittet for den undersøgte periode. Det skal dog bemærkes, at

udregningerne er baseret på meget få observationer, hvilket betyder, at udsving let kan forekomme.

Udviklingen i omfanget af tvangssamlejer siden 2008 følger ikke udviklingen i de politiregistrerede

voldtægter, snarere tværtimod. Mens der har været et ganske stort fald i de politiregistrerede vold-

tægter fra 2008 til 2013, er tendensen i samme år vækst i de offerrapporterede – dette på trods af en

ret konstant anmeldelsestilbøjelighed, jf. senere. Dette understreger, at de hændelser, der rapporte-

res til offerundersøgelsen, kan være af en anden art end dem, politiet kategoriserer som voldtægt.

Som følge af fremadteleskopering hos respondenterne kan antallet af ofre gennem de seneste fem år

være misvisende, hvorfor der også er set på, hvor mange der har været udsat inden for det seneste år

forud for interviewtidspunktet. Ved et 1-års perspektiv frem for et 5-års perspektiv er risikoen for

fremadteleskopering mindre. Gennemsnitligt for perioden er 0,2 pct. af kvinderne blevet udsat for

tvangssamleje inden for det seneste år. 2015 adskiller sig signifikant herfra, idet 0,4 pct. af kvinder-

ne angiver, at de det seneste år er blevet udsat for tvangssamleje. Den gennemsnitlige procentandel

svarer til cirka 4.700 kvinder pr år. Med sikkerhedsintervaller på 95 pct. er der tale om mindst 3.900

og højest 5.500 ofre for tvangssamleje pr. år. Det skal dog kraftigt understreges, at tallene er baseret

på meget få observationer. I undersøgelsesmaterialet er det i alt 526 kvindelige respondenter i peri-

oden 2008 til 2015, som angiver at have været udsat for tvangssamleje inden for de seneste fem år.

Heraf angiver 104 respondenter, at det skete inden for de seneste 12 måneder. Konklusionerne i det

følgende er derfor baseret på et spinkelt materiale og følgelig behæftet med betydelig usikkerhed.

Også andre forhold kan dog indvirke på udviklingen i de politiregistrerede anmeldelser, herunder politiets brug af

’undersøgelsessager’.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Ved fortolkning af udviklingen skal man være særligt opmærksom på, at der kan være – og givetvis

også er – sket ændringer i, hvad kvinderne oplever og opfatter som tvangssamleje (og voldtægt).

Dette bekræftes dels af ældre forskning og dels af de ændrede tendenser, der også de seneste år har

kunnet ses vedrørende de hændelser, der her omtales som tvangssamlejer, jf. senere.

I 1969 blev et udsnit af befolkningen stillet følgende spørgsmål: ”En kvinde og en mand mødes på

en restauration. Manden inviterer kvinden med hjem. Han siger, at han venter nogle gæster til fest. I

lejligheden sætter de sig i sofaen og kysser og krammer hinanden. Da manden prøver at trække

kvindens trusser af, afviser hun ham. Han giver hende nogle lussinger og gennemfører samlejet.

Kan dette efter Deres mening betegnes som voldtægt?” I 1969 var det 13 pct., der svarede bekræf-

tende herpå (9 pct. af mændene og 17 pct. af kvinderne). I en tilsvarende undersøgelse i 1978 var

andelen, der svarede bekræftende, vokset til 53 pct. (46 pct. af mændene og 61 pct. af kvinderne),

og i den seneste undersøgelse, som er foretaget i 2013, var den vokset til 95 pct. (96 pct. af mænde-

ne og 94 pct. af kvinderne) (Balvig, 2015, s. 18-19). Det er således god grund til at antage, at flere

og flere af de seksuelle overgreb med tiden opleves og opfattes som voldtægt.

Ser man på udviklingen siden 2008, hvor spørgsmålet om tvangssamleje som nævnt blev inkluderet

i offerundersøgelsen, ses en tendens til, at andelen af ofre, der karakteriserer tvangssamlejet som

”meget alvorligt”, mindsker, mens til gengæld andelen, der karakteriserer hændelsen som ”ikke

særlig alvorlig”, øger. En parallel tendens viser sig med hensyn til offerets opfattelse af, om hæn-

delsen var en kriminel handling, om det var en forkert, men ikke kriminel handling, eller om hand-

lingen efter deres opfattelse skal karakteriseres som ”bare noget der sker”. Mens det i 2008 var cir-

ka tre fjerdedele af ofrene, der angav, at det var en kriminel handling, var denne andel i 2015 faldet

til godt halvdelen. Det skal understreges, at da undersøgelsen som nævnt er baserer på ganske få

observationer, er disse udviklingsanalyser behæftet med en ganske stor statistisk usikkerhed, hvor-

for der alene er tale om tendenser og ikke om statistisk signifikante forandringer i offerets opfattelse

af hændelsens alvor. Under alle omstændigheder kan disse parallelle tendenser indikere, at der må-

ske også inden for en ganske kort årrække er sket forandringer i opfattelsen af, hvad der skal forstås

ved et tvangssamleje, således at begrebet så at sige er blevet bredere. Hvis det er tilfældet, vil det

naturligvis også have betydning for, hvordan antallet af ofre for tvangssamlejer udvikler sig over

tid.

De gennemførte analyser, hvorfra resultater gengives i det følgende, omfatter alle, der har været

udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå inden for den seneste femårige periode, blandt de inter-

viewede i årene fra 2008 til 2015. Begrebet ‘tvangssamleje’ dækker her både fuldbyrdet tvangssam-

leje og forsøg herpå. For godt halvdelen – 52 pct. – af de kvinder, der angiver, at de har været udsat

for tvangssamleje, drejer det sig om forsøg, mens der i de resterende tilfælde er tale om fuldbyrdet

tvangssamleje.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Størstedelen af ofrene – 59 pct. – er blevet udsat for tvangssamleje én gang i løbet af en fem års

periode, mens 24 pct. er blevet udsat 2-3 gange og 18 pct. 4 gange eller flere.

6.1 Ofre og gerningsmænd

Ofrene for tvangssamleje er relativt unge, idet mere end en fjerdedel var 18 år eller yngre på ger-

ningstidspunktet, mere end halvdelen var 24 år eller yngre, og mere end tre fjerdedele var højst 35

år. Bemærk at der i offerundersøgelserne er en nedre aldersgrænse på 16 blandt de udspurgte. Det

yngste offer var 11 år, mens det ældste var 65 år. Kun få af ofrene var over 50 år. Gennemsnitsalde-

ren for ofrene på gerningstidspunktet var 27 år.

Tabel 6.1. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets

og gerningsmandens alder, 2008-15, pct.

Gerningsmandens alder

Ofrets alder

Indtil 24 år

25-39 år

Over 39 år

I alt

15-24 år

28 %

30 %

25-39 år

27 %

17 %

48 %

Over 39 år

13 %

23 %

I alt

59 %

24 %

18 %

100 %

Forholdet mellem ofrenes og gerningsmandens alder fremgår af tabel 6.1. Der er en tydelig sam-

menhæng, idet de yngre gerningsmænd primært har tvunget eller forsøgt at tvinge yngre kvinder til

samleje, mens det for ældre gerningsmænd typisk drejer sig om mere modne kvinder.

Tabel 6.2. Offerrapporterede tvangssamlejer inden for den seneste femårige periode fordelt

efter ofrets kendskab og relation til gerningsmanden, 2008-15, pct.

Andel

Ukendt

Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

En tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Tvangssamleje begået inden forholdets ophør

En tidligere ægtefælle/samlever/kæreste. Tvangssamleje begået efter forholdets ophør

Andet familiemedlem

En (tidligere) ven/kammerat

Bekendt > 24 timer

Bekendt < 24 timer

En man lige havde mødt på værtshus eller lign.

En man lige havde mødt gennem Internettet

En ofret var i et afhængighedsforhold til (f.eks. chef, lærer, læge, taxachauffør el.lign.)

Anden person

I alt

32 %

23 %

0,7 %

10 %

11 %

100 %

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

I knapt hvert tredje tilfælde kendte ofret ikke gerningsmanden, jf. tabel 6.2. I de fleste af de øvrige

tilfælde – knap fire ud af ti – er gerningsmanden en nuværende eller tidligere partner, og langt de

fleste af disse tvangssamlejer er begået under samlivet. Udover – som nævnt ved kontakttvangssam-

lejer – er det formentlig især ved partnertvangssamlejer, at der over tid er sket en udvikling i retning

af, at de i stigende grad opfattes som voldtægt. Det er bemærkelsesværdigt, at kun en relativ lille del

af tvangssamlejerne i offerundersøgelsen har karakter af at være de såkaldte kontakttvangssamle-

jer.

Sandsynligvis er der dog nogle af de ofre, der har været udsat for denne form for tvangssamle-

je, der har svaret nej til et indledende spørgsmål i spørgeskemaet om, hvorvidt de kendte personen.

I undersøgelsen er der også spurgt, om samme gerningsmand tidligere har truet kvinden med eller

faktisk gennemført tvangssamleje. Det er sket for 32 pct. af ofrene, og det er – som det kan forven-

tes – først og fremmest tilfældet for dem, hvor gerningsmanden er eller har været en partner.

6.2 Gerningssituationen

34 pct. af tvangssamlejerne er foregået i ofrets bolig, herunder fælles bolig, jf. tabel 6.3, og knap

hvert fjerde er foregået i gerningsmandens bolig. Yderligere er næsten hver tiende tvangssamleje

foregået i anden privat bolig, hvilket indebærer, at det sammenlagt er to tredjedele af tvangssamle-

jerne, der er foregået i en privat bolig. Knapt hvert femte er foregået udendørs på et offentligt til-

gængeligt sted som en gade eller en park.

Tabel 6.3. Offerrapporterede tvangssamlejer inden for den seneste femårige periode fordelt

efter gerningsstedets art, 2008-15, pct.

Andel

Egen bolig

Gerningsmandens bolig

Anden privat bolig

På arbejdsplads/skole/uddannelsesinstitution

På værtshus, cafe, bodega m.m.

Offentligt tilgængeligt sted såsom gade, park m.v.

Offentligt transportmiddel

Andet offentligt tilgængeligt sted

Udlandet

Andet

I alt

34 %

23 %

18 %

0,7 %

100 %

Kontakttvangssamleje er et begreb, der dækker over tvangssamlejer begået i forbindelse med en kortvarig social

relation, f.eks. hvor offer og gerningsmand har mødt hinanden på en beværtning, haft et stævnemøde o.l. Det engelske

udtryk for fænomenet er ’date rape’.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Der er yderligere spurgt, om hændelsen er sket i forbindelse med en privatfest eller en tur i byen,

hvilket næsten hver tredje af ofrene har svaret ja til (32 pct.).

Tidsmæssigt er 73 pct. af tvangssamlejerne foregået torsdag til lørdag, og 43 pct. af dem er foregået

om aftenen fra kl. 18 indtil kl. 24.

Tabel 6.4 viser andelen af henholdsvis ofre og gerningsmænd, der var påvirkede i gerningsøjeblik-

ket. Dette er baseret på ofrenes opfattelse, og ifølge dem var gerningsmændene hyppigere påvirkede

end ofrene selv. I øvrigt ses af tabellen, at den hyppigste situation er den, hvor hverken offer eller

gerningsmand var påvirket. Dernæst følger situationen, hvor begge parter var påvirket af alkohol.

Tabel 6.4. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter andel

ofre og gerningsmænd påvirket af alkohol eller andet, 2008-15, pct.

Gerningsmand

Påvirket af alkohol

Offer

Påvirket af andet

Ikke påvirket

I alt

24 %

0,4 %

17 %

42 %

Påvirket af andet

0,2 %

Ikke påvirket

44 %

50 %

I alt

32 %

66 %

100 %

6.3 Tvangssamlejets grovhed og alvorlighed

Halvdelen af ofrene har fået synlige skader eller mærker som følge af tvangssamlejet, og 36 pct. af

disse ofre er efterfølgende blevet lægebehandlet for skaderne, jf. tabel 6.5. Skaderne bestod typisk

af blå mærker eller hudafskrabninger, men i enkelte tilfælde var der tale om brækkede ribben eller

en brækket arm.

Tabel 6.5. Ofre for tvangssamlejer inden for den seneste femårige periode fordelt efter andel

med skader og lægebehandling, 2008-15.

Synlige skader eller mærker

Heraf

andel med lægebehandling for skader eller

mærker

50 %

36 %

Nej

50 %

64 %

I alt

100 %

De 10 pct. af ofrene, der har svaret ’ved ikke’ eller har nægtet at svare, er ikke med i beregningen.

Der er en del tilfælde, hvor ofret ikke har en klar opfattelse af, om gerningsmanden har været påvirket eller ej, og

også enkelte tilfælde, hvor offer ikke ved eller ikke har svaret på, om hun selv var påvirket (i alt mere end 10 pct. af

besvarelserne). Disse er ikke inkluderet i tabellen, da det slører billedet, men det er vigtigt at være opmærksom på, når

der i forvejen er tale om få respondenter.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

I 8 pct. af de offerrapporterede tvangssamlejer er der anvendt våben eller redskab, enten direkte

eller til at true med. Det drejer sig i langt de fleste tilfælde om kniv, men ikke altid kun kniv. I næ-

sten to ud af tre hændelser, hvor der indgår en form for våben, indgår også ting som flaske eller

sten. Slag- eller skydevåben forekommer betydeligt sjældnere. Det skal igen understreges, at data-

materialet er ganske spinkelt, hvorfor resultaterne er behæftet med betydelig statistisk usikkerhed.

Der er endvidere spurgt, om ofret mener, at der er anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller an-

det, som gjorde, at ofret ikke vidste, hvad der foregik. 5 pct. af ofrene er helt sikre på, at det er til-

fældet, mens yderligere 5 pct. siger, at det måske var tilfældet. Brug af bedøvelsesmiddel omtales

oftere ved forsøg end ved fuldbyrdet tvangssamleje.

Der berettes om relativt få gruppetvangssamlejer. I 95 pct. af tvangssamlejerne er der således alene

tale om én gerningsmand, mens der i de resterende tilfælde har været flere.

Hver fjerde offer har følt sig i livsfare under tvangssamlejet. Næsten alle kvinder, der har været ud-

sat for væbnet tvangssamleje, har følt sig i livsfare.

Tabel 6.6. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets

vurdering af hændelsens alvorlighed, 2008-15, pct.

Andel

Meget alvorlig

Ret alvorlig

Ikke særlig alvorlig

I alt

39 %

43 %

18 %

100 %

I de fleste tilfælde vurderes tvangssamlejet som meget eller ret alvorligt, jf. tabel 6.6. Kun relativt få

– 18 pct. – ser hændelsen som ikke særlig alvorlig. Væbnet tvangssamleje betragtes meget hyppige-

re som meget alvorlig i forhold til de tilfælde, hvor der ikke er anvendt våben. Denne forskel er sig-

nifikant. Desuden ses en tendens til, at de tvangssamlejer, der vurderes som værende af mindre al-

vorlig karakter, hyppigere er begået af en kendt gerningsmand. Denne forskel er dog ikke signifi-

kant.

Tabel 6.7. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets

vurdering af hændelsen som kriminel eller ej, 2008-15, pct.

Andel

En kriminel handling

En forkert, men ikke kriminel handling

Bare noget der sker

I alt

53 %

40 %

100 %

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Godt halvdelen af ofrene (53 pct.) mener, at hændelsen var kriminel, jf. tabel 6.7. Denne vurdering

er signifikant mere udbredt blandt ofre for tvangssamlejer, hvor der har været anvendt våben eller

redskab, end blandt andre ofre. Blandt de ofre, der vurderede handlingen som kriminel, var det 58

pct., der kendte gerningsmanden, mod 79 pct. af de personer, der vurderede handlingen som ”for-

kert, men ikke kriminel.” Også denne forskel er signifikant. Ofrets relation til gerningspersonen har

således betydning for vurderingen af hændelsen.

En femtedel af ofrene vurderer, at hændelsen har påvirket dem i meget høj grad, mens næsten en

tredjedel synes, det har påvirket dem i temmelig høj grad eller en del, jf. tabel 6.8. Mere end hver

fjerde føler sig påvirket i ringe grad, mens godt en femtedel mener, at det slet ikke har påvirket

dem. Ni ud af ti af de ofre, der har følt sig i livsfare, er i en eller anden grad blevet påvirket af

tvangssamlejehændelsen, og 60 pct. af dem, der har været udsat for væbnet tvangssamleje eller for-

søg herpå, er i meget høj grad eller temmelig høj grad påvirkede af hændelsen.

Tabel 6.8. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter ofrets

vurdering af om hændelsen har påvirket dem og deres liv, 2008-15, pct.

Andel

Påvirket i meget høj grad

Påvirket i temmelig høj grad

Påvirket en del

Påvirket en ringe grad

Slet ikke påvirket

I alt

20 %

12 %

18 %

29 %

21 %

100 %

6.4 Anmeldelse til politiet

Mens den øvrige offerrapporterede kriminalitet i en stor del af tilfældene er anmeldt til politiet, er

det betydeligt sjældnere tilfældet med tvangssamleje. Det er kun lidt mere end hvert fjerde tvangs-

samleje, der er anmeldt til politiet I en del tilfælde – 4 pct. af det samlede antal – er det ikke kvin-

den selv, der har anmeldt sagen til politiet. Der er ikke markante forskelle årene imellem med hen-

syn til anmeldestilbøjeligheden. Det bemærkes, at med hensyn til den del af tvangssamlejerne, som

kvindernes anser for at være kriminelle, er hændelsen i 37 pct. af tilfældene anmeldt til politiet.

Der er en klar statistisk sammenhæng mellem, hvorvidt ofret kendte gerningspersonen eller ej, og

om tvangssamlejet er anmeldt til politiet. Der er en større tilbøjelighed til at anmelde tvangssamle-

jet, hvis det er en gerningsmand, ofret ikke kender. Politiet får kendskab til 40 pct. af de tvangssam-

lejetilfælde eller forsøg herpå, hvor gerningsmanden ikke er kendt af ofret, mens dette kun gælder i

20 pct. af de tilfælde, hvor ofret kender gerningsmanden.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

I modsætning til hvad man umiddelbart kunne forvente, er det ikke primært de fuldbyrdede tvangs-

samlejer, der anmeldes til politiet, men faktisk i noget højere grad forsøgene på tvangssamleje. 30

pct. af forsøgene er anmeldt mod kun 23 pct. af de fuldbyrdede. Dette skal ses i sammenhæng med,

at 79 pct. af de fuldbyrdede tvangssamlejer begås af en bekendt, hvor dette kun gælder 57 pct. af

forsøgene på tvangssamlejer.

Som forventet er det oftest de tilfælde af tvangssamleje, der opleves som mest alvorlige, og dem,

der anses for at være en kriminel handling, der anmeldes til politiet. I hvor høj grad tvangssamleje-

hændelsen har påvirket ofrets liv efterfølgende, er derimod ikke relateret til anmeldelsestilbøjelig-

heden.

Tabel 6.9. Ofre for tvangssamleje inden for den seneste femårige periode fordelt efter grunde

til ikke at anmelde tvangssamlejet til politiet, 2008-15, pct.

Andel

Syntes ikke, der var grund til det/mente ikke, det var noget kriminelt

Troede ikke, det ville hjælpe eller havde ikke lyst

Var bange eller blev truet

Det var en kæreste, partner, ven eller kunne gå ud over børnene

Følte skyld, skam eller lagde selv op til det

Andet

I alt

25 %

22 %

12 %

16 %

11 %

14 %

100 %

Til spørgsmålet om, hvorfor tvangssamlejet ikke er anmeldt til politiet, svarer 25 pct. af kvinderne,

at de ikke syntes, der var grund til det, og/eller at de ikke mente, det var noget kriminelt, jf. tabel

6.9. Mere end hver femte svarer, at det ikke ville hjælpe at anmelde, og/eller at de ikke havde lyst til

det. 12 pct. begrundede den manglende anmeldelse med, at de var bange eller blev truet, mens 16

pct. begrundede det med, at tvangssamlejet var begået af en kæreste, partner eller ven, eller med, at

det kunne gå udover egne eller voldtægtsmandens børn. Mere end hver tiende af kvinderne undlod

anmeldelse, fordi de følte skyld eller skam eller mente, de selv havde lagt op til det. 14 pct. har an-

givet andre årsager til ikke at anmelde hændelsen, eksempelvis at offeret ikke havde overskud til at

anmelde det, havde fået hjælp på anden vis til at håndtere hændelsen, følte sig for chokeret over

hændelsen eller selv ønskede at håndtere situationen uden at indblande politiet.

Ifølge de kvinder, der har anmeldt sagen til politiet, er det langt fra altid, politiet får fat i gernings-

manden. 42 pct. af de ofre, hvor sagen er anmeldt til politiet, har oplevet, at gerningsmanden blev

pågrebet, mens 58 pct. ikke har.

At mange kvinder ikke har anmeldt tvangssamlejet til politiet betyder ikke nødvendigvis, at kvin-

derne ikke har talt med nogen om hændelsen. En ud af ti kvinder har ikke talt med nogen som helst

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

om hændelsen, men de fleste kvinder – 54 pct. – har talt med deres familie om det skete, ligesom de

fleste – 78 pct. – har talt med venner og bekendte om det. I 23 pct. af tilfældene har kvinderne også

talt med nogen på deres arbejdsplads om hændelsen. Sammenholdes dette med tidligere undersøgel-

ser, tyder det på, at det er blevet mere almindeligt, at kvinder taler med andre om hændelsen.

14 pct. har haft kontakt til krisecentre eller lignende steder i forlængelse af det skete, og 38 pct. har

været hos læge, psykolog og/eller psykiater. Endelig er der nogle – 19 pct. – som har haft kontakt

med andre myndigheder end politiet, eksempelvis det sociale system, som følge af det skete.

6.5 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for tvangssamleje

I dette afsnit refereres slutresultatet fra tre regressionsanalyser vedrørende henholdsvis den generel-

le risiko for at blive udsat for tvangssamleje, risikoen for at blive udsat for tvangssamleje af nogen,

man

kender,

samt risikoen for at blive udsat for tvangssamleje af en gerningsperson, der

ikke er

ofret bekendt.

Alle analyser gælder perioden 2010-15.

Det skal for alle disse regressionsanalyser –

men særligt de to sidste – bemærkes, at antallet af ofre i datamaterialet er relativt beskedent, hvilket

medfører betydelig statistisk usikkerhed.

6.5.1

Udsathed for tvangssamleje

Resultaterne fra de gennemførte regressionsanalyser vedrørende

udsathed for tvangssamleje

frem-

går af bilagstabel 6.1 og 6.2 (start- og slutmodel). I alt har 1,2 pct. af de adspurgte kvinder angivet,

at de havde været udsat for tvangssamleje eller forsøg herpå inden for de sidste fem år.

Det ses, at

alder, indkomst, familietype, beskæftigelse, etnicitet

samt

hvor tit man går ud for at feste

eller more sig

har sammenhæng med risikoen for at blive udsat for tvangssamleje.

•

De 16-24-årige såvel som de 25-39-årige kvinder er i væsentligt større omfang end kvinder,

der er 40 år eller ældre, i risiko for at blive udsat for tvangssamleje.

Kvinder med en indkomst på 100.000-239.999 kr. har en mindre risiko for at blive udsat for

tvangssamleje sammenlignet med øvrige indkomstgrupper.

Kvinder, der lever i et parforhold og har børn, er mindre udsat end øvrige familietyper. Især

enlige kvinde har større risiko for at blive udsat for tvangssamleje.

Arbejdsløse og studerende har en større risiko for at blive udsat for tvangssamleje end øvri-

ge beskæftigelsesgrupper.

Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2010, hvor der blev inkluderet spørgsmål om livsstil og socio-

økonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

•

Kvinder med anden etnisk herkomst end dansk har en forhøjet risiko for at blive udsat for

tvangssamleje sammenlignet med danske kvinder.

Slutteligt viser undersøgelsen, at kvinder, der ugentligt eller oftere går ud for at feste eller

more sig, har mindre sandsynlighed for at blive udsat for tvangssamleje.

De fire førstnævnte sammenhænge er statistisk set meget sikre, mens de sidste er tæt på de 5 pct.,

der er sat som grænse for, hvorvidt forskellen kan betragtes som reel, eller om den kan tænkes at

bero på tilfældigheder, se også afsnit 2.2.

Det er især de helt unge kvinder, som har en meget forhøjet risiko for at blive udsat for tvangssam-

leje sammenlignet med ældre kvinder. Tilsvarende er også risikoen for enlige kvinder og arbejdslø-

se meget forhøjet. Muligvis er sidstnævnte i en eller anden udstrækning en konsekvens af den ef-

fekt, tvangssamlejet har haft. Mens selve det at blive udsat for tvangssamleje ligger i fortiden, er

beskæftigelse noget, der i måles ved interviewtidspunktet. Nogle respondenter er måske blevet på-

virket så meget af hændelsen, at de har måttet opgive deres job. Undersøgelser af voldtægt viser dog

også, at kvinder, der på en eller anden måde befinder sig i en udsat situation, har en forøget risiko,

så det seksuelle overgreb kommer til at fungere som en dobbeltbelastning (Balvig & Kyvsgaard,

2006c).

Det er påfaldende, at det mindsker risikoen for tvangssamleje, at man hyppigt er ude for at feste

eller more sig. Man kunne godt forestille sig, at risikoen for at blive udsat for tvangssamleje er høje-

re, hvis man hyppigt er ude for at feste eller more sig, men det viser sig ikke at være tilfældet. Dette

skal givetvis ses i sammenhæng med, at de fleste tilfælde af tvangssamleje foregår i ofrets eller ger-

ningsmandens bolig, og at der er relativt få kontakttvangssamlejer.

6.5.2

Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt.

I bilagstabellerne 6.3 og 6.4 er resultaterne af en regressionsanalyse af

udsatheden for tvangssamle-

je, hvor gerningsmanden er ofret bekendt

angivet (start- og slutmodel). Her medregnes tilfælde,

hvor gerningsmanden enten er partner, ekspartner, et familiemedlem eller en (eventuelt tidligere)

ven eller bekendt. Således medregnes ikke tilfælde, hvor gerningsmanden enten er totalt ukendt,

eller hvor ofret og gerningsmanden kun lige har mødt hinanden. I alt angav 0,7 pct. af de adspurgte

kvinder, at de havde været udsat for en sådan hændelse inden for de sidste fem år.

Det ses af slutmodellen, at der er en sammenhæng mellem

ofrets alder, indkomst, familietype, be-

skæftigelse,

samt

hvor tit man går ud for at feste eller more sig

og udsatheden for tvangssamleje,

hvor gerningsmanden er ofret bekendt.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

•

De 16-24-årige og de 25-39-årige kvinder, er mere udsatte end kvinder, der er 40 år eller æl-

dre.

Kvinder med en indkomst på 550.000 kr. eller mere har en forhøjet risiko for at blive udsat

for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt, sammenlignet med øvrige ind-

komstgrupper.

Kvinder, der lever i parforhold med børn, har en mindre risiko for at blive udsat for tvangs-

samleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt, sammenlignet med øvrige familietyper.

Arbejdsløse og studerende har en forøget risiko sammenlignet med de beskæftigede og

kvinder uden for arbejdsmarkedet.

Kvinder, der ugentligt eller mere går ud for at feste eller more sig, har en lavere sandsynlig-

hed for at blive udsat for tvangssamleje, hvor gerningsmanden er ofret bekendt.

•

Ligesom for den generelle udsathed for tvangssamleje er risikoen for at blive udsat for tvangssamle-

je af én, offeret kender, særligt øget for helt unge kvinder. Ligeledes er risikoen stærkt forøget

blandt arbejdsløse i forhold til øvrige beskæftigelsesgrupper.

Kvinder i parforhold med børn har omvendt en betydeligt mindre risiko end enlige, par uden børn

og andre familietyper. I lyset af, at en stor del af tvangssamlejer med kendte gerningsmænd begås af

kærester og ægtemænd, er det umiddelbart bemærkelsesværdigt, at risikoen herfor er større blandt

enlige kvinder, men det har sikkert i en vis udstrækning sin baggrund i, at samlivet senere er ophørt.

Kvinder, der udsættes for tvangssamleje af den mand, de stadig er gift med, vil måske være mindre

tilbøjelige til at berette herom.

6.5.3

Udsathed for tvangssamleje, hvor gerningsmanden ikke er ofret bekendt.

I bilagstabellerne 6.5 og 6.6 er resultaterne af en regressionsanalyse for

udsatheden for tvangssam-

leje, hvor ofret ikke kender gerningsmanden eller kun har kendt denne i kort tid

angivet (start- og

slutmodel). Her medregnes alle de tilfælde, der ikke indgår i regressionsanalysen i afsnit 6.5.2, dvs.

tvangssamlejer, hvor gerningsmanden er ukendt, en ’korttidsrelation’, en person i et afhængigheds-

forhold (eksempelvis en chef, en læge, en betjent eller en taxachauffør) eller øvrige gerningsmænd.

I alt angav 0,5 pct. af de adspurgte kvinder, at de havde været udsat for en sådan hændelse inden for

de sidste fem år.

Det ses af slutmodellen, at der er en sammenhæng mellem

ofrets alder, familietype

samt

beskæfti-

gelse

og udsatheden for tvangssamleje, hvor gerningsmanden ikke var ofret bekendt.

•

De 16-24-årige og 25-39-årige kvinder er mere udsatte end kvinder, der er 40 år eller ældre.

Enlige kvinder uden børn er mere udsatte end øvrige familietyper.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

•

Kvinder, der er arbejdsløse eller studerende, har en forøget risiko sammenlignet med be-

skæftigede og kvinder uden for arbejdsmarkedet.

Ligesom for de øvrige typer tvangssamleje er de helt unge kvinder meget mere udsatte end de æl-

dre. Ligeledes viser også denne analyse, at det at være arbejdsløs er en faktor, der øger risikoen

markant. Desuden har familietype indflydelse, idet risikoen for enlige kvinder uden børn er meget

højere end for øvrige familietyper.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

7. DEN SAMLEDE KRIMINALITETSUDVIKLING

I det følgende skal der ses på udviklingen i tyverier, hærværk og vold samlet. Tvangssamleje indgår

ikke i denne analyse, da tidligere offerundersøgelser typisk alene har omfattet de tre førstnævnte

former for kriminalitet.

7.1 Kriminalitetsudviklingen frem til 1986

1986 var et mærkeår i kriminalitetens historie i Danmark. Da årsopgørelsen fra Rigspolitichefen for

dette år blev offentliggjort (i marts måned 1987), måtte man således notere sig, at antallet af an-

meldte straffelovsovertrædelser oversteg en halv million. Helt præcist var der i 1986 registreret

512.850 anmeldelser for overtrædelse af straffeloven. I et tilbageblik kunne man konstatere, at der

var tale om ikke mindre end en femdobling i forhold til situationen i begyndelsen af 1960’erne, jf.

figur 7.1, og når man spejlede sig i Interpols internationale kriminalstatistikker, fremstod Danmark

– med 1 anmeldt straffelovsovertrædelse for hver 10 indbyggere – nu som et af de mest kriminali-

tetsbefængte samfund i verden. Samtidig viste analyser foretaget af Institut for Konjunkturanalyse,

at vold og kriminalitet bekymrede 2 ud af 3 danskere meget (Thulstrup m.fl., 2005, s. 80; se også

figur 9.2).

Figur 7.1. Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til

politiets kundskab i Danmark, 1960-1986.

600000

500000

400000

300000

200000

100000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

Væksten i kriminaliteten i det forudgående tiår, fra 1976 til 1986, havde været langt stærkere end

det tidligere tiår – 1966 til 1976 – der igen havde oplevet en stærkere vækst end fra 1956 til 1966.

Denne tilsyneladende katastrofekurs og katastrofeplacering for kriminaliteten i Danmark inspirere-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

de flere til at kigge fremad: Hvordan ville det se ud ved årtusindeskiftet? I dag ved vi, hvordan det

kom til at gå, men dengang var man jo henvist til at spå.

Således spåede den daværende rigspolitichef, at antallet af straffelovsovertrædelser i år 2000 ville

være steget til mere end én million om året, altså en fordobling i forhold til 1986. Rigspolitichefen

fremhævede, at denne spådom var baseret på meget grove beregninger, men lagde også vægt på ”…

at tilsvarende regnemetoder for 20 år siden blev brugt til at forudsige udviklingen i kriminaliteten

frem til 80’erne – og de holdt stik” (Lardell, 1987, s. 7).

Også to kultursociologer foretog en række fremskrivninger af kriminalitetens udvikling fra 1986 til

år 2000, blandt andet en fremskrivning baseret på den forudsætning, at den gennemsnitlige stig-

ningstakst fra 1960 til 1986 ville fortsætte (Blum & Porsager, 1987). I så fald skulle tyverianmel-

delserne stige fra omkring 400.000 i 1986 til over 800.000 i 2000, hærværksanmeldelser fra knap

40.000 om året til 170.000 om året og den anmeldte personvold fra omkring 6.000 til knap 11.000.

Samlet betød denne fremskrivning, ligesom Rigspolitichefens, en fordobling af de anmeldte straffe-

lovsovertrædelser.

Fra kriminologisk hold blev der udarbejdet en konsekvensanalyse. Denne byggede ikke på vækst-

procenterne i de forudgående år, men analyserede de mulige konsekvenser af ændringer i befolk-

ningens størrelse, befolkningens alderssammensætning og samfundets urbaniseringsgrad – forhold

som hidtil havde vist sig at have stærk sammenhæng med kriminalitetsniveauet (Balvig 1985a;

1987). Denne konsekvensanalyse førte til et meget anderledes resultat end de to vækstbaserede

fremskrivninger, idet dens bud på udviklingen var, at der i år 2000 ikke ville være flere anmeldte

straffelovsovertrædelser end i 1986, snarere noget færre (omkring 490.000).

7.2 Kriminalitetsudviklingen frem til 2015

Det faktisk antal anmeldte straffelovsovertrædelser i 2000 blev 504.250, et lille fald på 2 pct. i for-

hold til 1986. Perioden fra 1986 viste sig således at blive en periode med en meget anderledes kri-

minalitetsprofil end perioden fra midt i 1960’erne til midt i 1980’erne. Den stadige vækst blev afløst

af først stagnation og senere et fald i de anmeldte straffelovsovertrædelser. Som det ses af figur 7.2,

stagnerede antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i perioden fra midt i 1980’erne til midt i

1990’erne på et niveau med mellem 500.000 og 550.000 årlige anmeldelser, hvorefter der fra midt i

1990’erne og frem til 2006 var en faldende tendens. Fra 2007 til 2009 steg antallet af anmeldte

straffelovsovertrædelser på ny – en stigning på 16 pct. – men efterfulgt af et fald på 21 pct. fra 2009

til 2015. Med undtagelse af år 2000 har antallet af anmeldte straffelovsovertrædelser i alle årene i

det nye årtusinde været under en halv million.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Figur 7.2. Straffelovsovertrædelser der ved anmeldelse eller på anden måde er kommet til

politiets kundskab, 1960-2015.

600000

500000

400000

300000

200000

100000

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

1986-87 er ikke blot et mærkeår med hensyn til udviklingen i den registrerede kriminalitet, men

også med hensyn til forsøg på at kortlægge den

faktiske

kriminalitet. I 1987 blev der således for

første gang gennemført en undersøgelse af, hvorvidt danskerne inden for det seneste år forud for

interviewtidspunktet havde været udsat for tyveri, hærværk og/eller vold. Som det er fremgået af det

tidligere, er der før 1987 foretaget andre offerundersøgelser – den første i 1971 – men i 1987 var det

første gang, man i samme undersøgelse spurgte om udsatheden for tre af de mest typiske og talrige

traditionelle straffelovsovertrædelser – tyveri, hærværk og vold.

Undersøgelsen i 1987 viste, at en fjerdedel af befolkningen – 25 pct. – i løbet af et år blev udsat for

tyveri, hærværk og/eller vold. Siden da er denne undersøgelse gentaget flere gange, jf. figur 7.3.

Fra 1987 til 2002 holdt den årlige andel, der havde været udsat for kriminalitet, sig på omkring de

25 pct., mens tendensen siden 2002 har været et fald. Niveauet i 2015 ligger således markant under

tidligere tiders relativt høje niveau, og afspejler den faldende tendens i udsathed for kriminalitet.

For en estimering af situationen forud for 1987 baseret på offerundersøgelserne 1971-1986, se Balvig, 2015, s. 7.

Inklusiv de estimerede hyppigheder for perioden 1971-86, jf. Balvig, 2015, s. 7.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Figur 7.3. Procent af befolkningen der har været udsat for tyveri, vold og/eller hærværk in-

den for det seneste år forud for interviewtidspunktet, 1960-2015. Pct.

100

24 24

19 20 17

20 17 16

14 14

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

At der forud for 1986-87 – således som udviklingen i de politiregistrerede straffelovsovertrædelser

tyder på – kan være sket en stigning i danskernes samlede udsathed for kriminalitet, sandsynliggø-

res af en serie offerundersøgelser foretaget af AIM. Her er befolkningen blevet spurgt, om de ”…

inden for det sidste halve års tid har været udsat for nogen form for kriminalitet”. Den første under-

søgelse blev foretaget i 1976, hvor 9 pct. tilkendegav, at de havde været udsat for kriminalitet. I de

tre følgende undersøgelser, alle fra 1980’erne, var procenterne henholdsvis 14 (1980), 15 (1982) og

14 (1984) (Andersen, 1985a).

7.3 Kriminaliteten 2015

Som angivet i figur 7.3, har 14 pct. af de adspurgte 16-74-årige i befolkningen i 2015 oplyst, at de i

løbet af de seneste 12 måneder forud for undersøgelsen har været udsat for tyveri, vold og/eller

hærværk. I absolutte tal drejer det sig om 589.000 mennesker (mellem 551.000 og 626.000 med

sikkerhedsintervaller).

Af de 589.000 personer, der har været ofre for kriminalitet, har 30 pct. været det mere end én gang i

løbet af det seneste år forud for undersøgelsen. Denne reviktimiseringsandel angår langt flere, end

man skulle forvente, hvis kriminaliteten ramte tilfældigt. Den forøgede risiko for reviktimisering

gør sig gældende såvel med hensyn til risikoen for at blive udsat for en anden type forbrydelse som

for at blive udsat for samme type forbrydelse flere gange.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Selv om der er en overrisiko for at blive udsat for andre typer af forbrydelser, når man er blevet

udsat for én, er det dog langt de fleste af ofrene, der i løbet af et år alene udsættes for

enten

tyveri

eller

hærværk

eller

vold, nemlig 86 pct. af ofrene.

Knap ni ud af ti udsættes altså ”kun” for én type kriminalitet, mens en væsentlig andel – jf. ovenstå-

ende – udsættes flere gange for den samme. For de, der udsættes for flere typer af kriminalitet, er

den mest udbredte ”kombination” tyveri og hærværk. Man kan forestille sig, at det her ofte drejer

sig om to sider af samme kriminelle handling eller det samme forløb, eksempelvis et indbrud.

Figur 7.4. Procentvis risiko for i løbet af et år at blive udsat for en forbrydelse afhængig af,

hvor mange gange man tidligere er blevet udsat for den samme forbrydelse, 2015, pct.

100

Hvis ikke tidligere udsat, Hvis udsat én gang, udsat Hvis udsat to gange, udsat Hvis udsat tre gange, udsat

udsat én gang

igen

Tyveri

Hærværk

Vold

Det fremgår af figur 7.4, at reviktimiseringsrisikoen er stor for alle tre former for kriminalitet, men

størst for vold. Risikoen for at blive udsat for vold i løbet af et år er 1,3 pct., men hvis man har væ-

ret udsat én gang, er der 39 procents risiko for, at man udsættes for vold igen inden for de samme 12

måneder. Har man været udsat to gange, er risikoen for, at man udsættes igen, 53 pct., og har man

været udsat tre gange, er risikoen for på ny at blive udsat 82 pct. Denne andel afviger markant, men

ikke signifikant, fra sidste år, hvilket skyldes, at datamaterialet her er yderst spinkelt, hvorfor resul-

taterne er forbundet med en stor statistisk usikkerhed.

Risikoen for at blive udsat for kriminalitet er størst for de yngre aldersgrupper, mens de ældre i

mindre grad udsættes for kriminalitet. Blandt de 16-24-årige drejer det sig om 19 pct., der er blevet

udsat for kriminalitet i løbet af det forudgående år, mens det er 16 pct. af de 25-39-årige og godt en

ottendedel af 40-74-årige, jf. tabel 7.1.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Tabel 7.1. Ofre for kriminalitet fordelt efter køn og alder, 2015, pct.

Mænd

16-24 år

25-39 år

40-74 år

I alt

18 %

19 %

14 %

16 %

Kvinder

19 %

14 %

12 %

Alle

19 %

16 %

12 %

14 %

I 2015 er 16 pct. af mændene udsat for kriminalitet over for 12 pct. kvinderne, jf. tabel 7.1, og den-

ne forskel er statistisk signifikant. Bortset fra 2014, har der også tidligere år været en signifikant

mindre andel af kvinder end mænd, der har været udsat for kriminalitet. Risikoen for reviktimise-

ring er den samme for mænd og for kvinder – både i 2015 og de tidligere år.

Sammenlagt er det 51 pct. af ofrene, som har anmeldt mindst én af de former for kriminalitet, de har

været udsat for, til politiet, eller som politiet – ifølge ofret – på anden vis har fået nys om. Anmel-

delsestilbøjeligheden stiger med alderen, jf. tabel 7.2. Hvor 42 pct. af de 16-24-årige har anmeldt, er

det 48 pct. af de 25-39-årige og 56 pct. af de 40-74-årige. Anmeldelsestilbøjeligheden i den yngste

aldersgruppe er statistisk signifikant lavere end for de 40-74-årige.

Tabel 7.2. Ofre for kriminalitet fordelt efter aldersgrupper og anmeldelse til politiet, 2015,

pct.

Anmeldt

16-24 år

25-39 år

40-74 år

Alle

42 %

48 %

56 %

51 %

Ikke anmeldt

58 %

52 %

44 %

49 %

I alt

100 %

7.4 Forhold der påvirker risikoen for at blive udsat for kriminalitet

Resultaterne af en række regressionsanalyser vedrørende

udsathed for kriminalitet

fremgår af bi-

lagstabel 7.1 og 7.2 (start- og slutmodel). I årene 2010-15 var 17 pct. udsat for enten vold, tyveri

eller hærværk inden for det seneste år.

Slutmodellen viser, at følgende variable bidrager til at forklare risikoen for at blive udsat for krimi-

nalitet:

køn, alder, indkomst, familietype, beskæftigelse, hvor tit man går ud om aftenen, hvor tit

man går ud for at feste eller more sig, ejerskab over flere biler, sommerhus og/eller båd

ejerskab

af butik eller virksomhed.

Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2009, hvor der er inkluderet spørgsmål om livsstil og socioøko-

nomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.

100

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Konkret viser tabellen følgende om risikoen for at blive udsat for kriminalitet:

•

Mænd er mere udsatte for kriminalitet end kvinder.

De 16-24-årige og de 25-39-årige er mere udsatte end personer, der er ældre.

Personer med indkomst på under 100.000 kr. er mindre udsatte end andre indkomstgrupper.

Er man i et parforhold, er der lavere risiko for, at man udsættes for kriminalitet sammenlig-

net med øvrige familietyper.

Pensionister, faglærte og ufaglærte er mindre udsatte end andre beskæftigelsesgrupper, mens

selvstændige erhvervsdrivende og studerende er mere udsatte.

De, der er ude om aftenen mindst én gang ugentligt, er mere udsatte end dem, der går ud

sjældnere.

De, der går ud for at more sig og feste mindst én gang ugentligt, er mere udsatte end dem,

der gør det sjældnere.

De, der ejer flere biler, sommerhus og/eller båd, er mere udsatte for kriminalitet end dem,

der ikke gør det.

De, der har en butik eller en virksomhed, er mere udsatte for kriminalitet end andre.

•

I forhold til de tidligere regressionsanalyser fremgår det, at det især er de variable, der har betyd-

ning for tyveri, der genfindes her ved den samlede analyse af udsathed for kriminalitet. Dette er

ikke overraskende, da det er den form for kriminalitet, flest er udsat for.

Kriminalitet retter sig ofte mod ting, hvilket også ses af, at ejerskab af forbrugsgoder, samt ejerskab

af butik eller virksomhed, påvirker risikoen for at blive udsat for kriminalitet. Personer med ind-

komst på under 100.000 kr. har måske af samme årsag en mindre risiko end de øvrige indkomst-

grupper.

Endelig bidrager også livsstilsvariablene til at forklare udsatheden for kriminalitet, men livsstilen

øger ikke i samme grad risikoen, som de andre variable gør.

101

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

8. BEFOLKNINGENGS ANGST OG BEKYMRING FOR

KRIMINALITET

Ved gennemgangen af de enkelte former for kriminalitet er det omtalt, i hvilket omfang kriminalite-

ten har medført fysiske eller økonomiske skader samt – i forhold til tvangssamleje – hvorvidt hæn-

delsen har haft betydning for ofrets liv. Det er imidlertid også af interesse at vide, hvor stor en del af

befolkningen der er utrygge, uanset om de har været udsat for kriminalitet eller ej, og hvordan ud-

viklingen i utryghed er.

8.1 Demografi og angst for kriminalitet 2015

Spørgsmålet om utryghed og angst for kriminalitet er belyst i undersøgelsen ved, at de interviewede

oplyser, om deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet er noget, de ofte tænker på.

De, der svarer, at de næsten hele tiden eller ofte tænker på denne risiko, er dem, der almindeligvis

anses for at være angste for kriminalitet. I 2015 drejede det sig om 11 pct.

Tabel 8.1. Svarpersoner fordelt efter køn og efter, i hvilket omfang de tænker på deres per-

sonlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 2015, pct.

Mand

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Alle

20 %

43 %

28 %

100 %

Kvinde

11 %

30 %

41 %

16 %

100 %

I alt

25 %

42 %

22 %

100 %

Der er en klar signifikant forskel mellem andelen af mænd og kvinder, som er angste for kriminali-

tet, idet det drejer sig om 13 pct. af kvinderne over for 9 pct. af mændene, jf. tabel 8.1. Hvor det kun

er 16 pct. af kvinderne, der siger, at de aldrig er bange for at blive udsat for kriminalitet, er det 28

pct. af mændene.

Tabel 8.2. Svarpersoner fordelt efter alder og efter, i hvilket omfang de tænker på deres per-

sonlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 2015, pct.

16-24 år

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Alle

10 %

25 %

40 %

23 %

100 %

25-39 år

23 %

45 %

22 %

100 %

40-74 år

26 %

42 %

21 %

100 %

I alt

25 %

42 %

22 %

100 %

102

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Af tabel 8.2 fremgår det, at forskellene mellem aldersgrupperne ikke er særligt store med hensyn til

angst for kriminalitet. Dog er der en statistisk signifikant større andel af de 16-24-årige end af de

andre aldersgrupper, som er angste for kriminalitet.

8.2 Udsathed og angst for kriminalitet

De, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, tænker generelt mere på risikoen

for på ny at blive udsat for kriminalitet, end andre gør, jf. tabel 8.3. Mens 10 pct. af dem, der ikke

har været udsat for kriminalitet, næsten hele tiden eller ofte tænker på denne risiko, drejer det sig

om 19 pct. af dem, der har været udsat for kriminalitet, hvilket er en signifikant højere andel. Det

skal dog understreges, at det på det foreliggende grundlag ikke kan vides, i hvilken udstrækning

sammenhængen eventuelt (også) går den anden vej: At det især er de mennesker, der med mere

eller mindre god grund er ængstelige for at blive udsat for kriminalitet, som faktisk udsættes.

Tabel 8.3. Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og efter, i hvilket omfang de

tænker på deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, 2015, pct.

Ikke udsat

Næsten hele tiden

Ofte

Af og til

Sjældent

Aldrig

Alle

20 %

38 %

31 %

100 %

Udsat

15 %

24 %

33 %

24 %

100 %

I alt

21 %

37 %

30 %

100 %

Det er undersøgt, om forskellen mellem de udsattes og de ikke udsattes grad af ængstelighed varie-

rer i forhold til arten af den kriminalitet, de har været udsat for. Det viser sig ikke at være tilfældet,

da alle, der har været udsat for en af de forskellige typer for kriminalitet, signifikant hyppigere er

angst sammenlignet med dem, der ikke har været udsat for disse forbrydelser.

8.3 Udviklingen i angst for kriminalitet

Figur 8.1. viser udviklingen i befolkningens angst for kriminalitet. De tre første målinger, der er

foretaget i Danmark – det var i 1970’erne og begyndelsen af 1980’erne – viste, at 15-19 pct. var

ængstelige, dvs. tænkte ofte eller næsten hele tiden på risikoen for at blive udsat for kriminalitet. I

perioden fra 1987 til 2015 har andelen af ængstelige danskere ligget på et signifikant lavere niveau,

103

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

idet det ved langt de fleste målinger er mellem 10 og 13 pct. af den voksne befolkning, der har an-

givet at være angste for at blive udsat for kriminalitet.

Figur 8.1. Procent af befolkningen der næsten hele tiden eller ofte tænker på deres personlige

risiko for at blive udsat for kriminalitet, 1975-2015. Pct.

100

1960

1965

1970

1975

1980

1985

1990

1995

2000

2005

2010

2015

11 13

12 1310 10

12 12

13 12

11 1010 12 11

I 2015 var andelen, der ofte eller næsten hele tiden tænker på risikoen for at blive udsat for krimina-

litet, som nævnt 11 pct. Det svarer nogenlunde til niveauet de seneste syv år, hvor der ikke har væ-

ret signifikante forandringer i befolkningens bekymring for kriminalitet.

Tabel 8.5. Respondenter fordelt efter år og bekymring for personligt at blive udsat for krimi-

nalitet, 2005-2015, pct.

Næsten hele

tiden

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Ofte

11 %

10 %

16 %

10 %

11 %

10 %

Af og til

26 %

21 %

20 %

24 %

18 %

17 %

18 %

24 %

25 %

Sjældent

40 %

39 %

35 %

34 %

35 %

39 %

40 %

42 %

Aldrig

22 %

27 %

29 %

22 %

36 %

37 %

25 %

24 %

22 %

Alle

100 %

Stigningen i 2008 er antagelig relateret til dels nogle sociale uroligheder og dels den ’rockerkrig’, der startede det år. I

2008 blev respondenterne kun spurgt om angst for kriminalitet to gange årligt – netop på tidspunkter i forlængelse af de

nævnte hændelser. Siden da er spørgsmålet om angst for kriminalitet indgået i alle månedlige undersøgelser.

104

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Tabel 8.5 viser udviklingen de seneste ti år. Det fremgår, at andelen, der aldrig tænker på risikoen

for at blive udsat for kriminalitet, var relativ høj i 2009-12. Denne tendens fortsætter dog ikke i

2013-15, hvor andelen, der aldrig bekymrer sig for at blive udsat for kriminalitet, er mindsket, og nu

er på niveau med situationen i årene forud for 2009.

8.4 Forhold der påvirker risikoen for angst for kriminalitet

Resultaterne af en regressionsanalyse af, hvad der har sammenhæng med angst for at blive udsat for

kriminalitet, er gengivet i bilagstabel 8.1 og 8.2 (start- og slutmodel). Samlet var det 10,8 pct. af

befolkningen, som i årene 2010-15

angav at de ”ofte” eller ”næsten hele tiden” tænker på risikoen

for at blive udsat for kriminalitet.

Af slutmodellen fremgår det, at

køn, alder, indkomst, familietype, beskæftigelse, herkomst, hvor tit

man er hjemmefra om aftenen, om man ejer butik eller virksomhed

samt

om man har været udsat

for kriminalitet inden for det seneste år,

er relateret til angsten for at blive udsat for kriminalitet:

•

Mænd er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet end kvinder.

Personer i aldersgruppen 25-39 år er mindre angste for at blive udsat for kriminalitet end de

øvrige aldersgrupper.

Personer med en indkomst på 240.000 kr. eller derover, er mindre angste end dem med lave-

re indkomster.

Studerende, arbejdsløse, pensionister, selvstændige erhvervsdrivende, faglærte og ufaglærte

er mere angste for kriminalitet end funktionærer.

Personer af anden herkomst end dansk er mere angste for kriminalitet end personer af dansk

herkomst.

De, der ugentligt er hjemmefra om aftenen, er mindre angste for at blive udsat for kriminali-

tet end dem, der sjældnere er det.

De, er ugentligt eller oftere går ud for at feste eller more sig, er mindre angste for at blive

udsat for kriminalitet, end personer der sjældnere går ud.

De, der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, er mere angste for at blive

udsat herfor end dem, der ikke har været udsat for kriminalitet.

•

Regressionsanalyserne omfatter alene perioden siden 2010, hvor der blev inkluderet spørgsmål om livsstil og socio-

økonomiske forhold i offerundersøgelsen, se i øvrigt afsnit 2.3.

105

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Resultaterne i tabellen viser, at angsten for kriminalitet i særlig grad påvirkes af personens køn og

af, hvorvidt personen har været udsat for kriminalitet.

Det er bemærkelsesværdigt, at de, der ofte går ud om aftenen, er mindre angste end dem, der ikke

gør det, da disse også er mere udsatte end andre. Omvendt kan netop angsten også formodes at få en

del mennesker til at afholde sig fra at gå ud.

8.5 Den samfundsmæssige bekymring for kriminalitet

I 1985 påbegyndte Institut for Konjunktur-Analyse en måling af danskernes bekymringer og inklu-

derede heri et spørgsmål, der lyder: Hvor meget bekymrer du dig for vold og kriminalitet i samfun-

det? Målingen, der er foretaget fire gange årligt, er senere overtaget af andre analyseinstitutter.

Frem til midten af år 2000 omfattede hver måling 600 respondenter, men siden da cirka 1.100 pr.

måling, hvilket vil sige omkring 4.400 respondenter på årsbasis.

Da disse målinger ikke længere gennemføres af analyseinstitutter på en måde, der er sammenligne-

lig med de tidligere, blev det i 2015 besluttet at lade spørgsmålet indgå i offerundersøgelsen. Den

indgik første gang i oktober 2015 og er siden indgået i hver af de månedlige undersøgelser. I alt ca.

2.600 personer har dermed besvaret spørgsmålet om bekymring for kriminalitet i 2015.

Det er vigtigt at påpege, at resultaterne fra år 2015 næppe er direkte sammenlignelige med tidligere

års resultater, da udvælgelsen af respondenter, vægtning af bortfald samt konteksten for spørgsmålet

er anderledes end i de tidligere undersøgelser.

Det er dog sikret, at spørgsmålet stilles adskilt fra

spørgsmålet om angst for kriminalitet, jf. afsnittet ovenfor, samt adskilte fra spørgsmål om udsathed

for kriminalitet. Selve spørgsmålets formulering og konstruktionen er den samme som i tidligere år.

Figur 8.2 viser de samlede resultater inklusive sikkerhedsintervaller fra de enkelte år. Det ses, at

andelen, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, lå på 60-70 pct. i de fleste år frem til mid-

ten af 1990’erne, hvorefter der er sket et fald. Ved langt de fleste målinger fra 1998 til 2000 var det

mellem 50 og 60 pct., der bekymrede sig meget for vold og kriminalitet, mens denne andel har væ-

ret på under 40 pct. ved de fleste målinger siden da. Figuren viser yderligere, hvordan der fra be-

gyndelsen af 1990’erne trinvis sker en statistisk signifikant mindskning i andelen, der bekymrer sig

meget for vold og kriminalitet. Således er denne andel klart mindre i 1995-96, end den var i 1993-

94, og den er endnu mindre i 1997-2000, end den var i 1995-96. Derefter er der igen et fald, idet

niveauet er endnu lavere i 2001-02, og det mindsker yderligere i 2003. Med undtagelse af 2006 hol-

I 2009 gik Institut for Konjunktur-Analyse sammen med Catinét og blev til Canitét-IFKA. I juli 2010 overtog Vox-

meter denne analysevirksomhed.

I de tidligere undersøgelser blev respondenterne stillet en lang række spørgsmål om bekymring for forskellige sam-

fundsmæssige forhold, såsom forurening og arbejdsløshed.

106

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

der dette niveau frem til 2009. I de seneste fem år har andelen, der bekymrer sig meget for vold og

kriminalitet, imidlertid været lavere end i alle øvrige år, dog undtaget 2006.

I 2015 ses den hidtil laveste andel af personer der er meget bekymret for vold og kriminalitet (18

pct.). Dette meget lavere niveau i 2015 end i de foregående år hænger nok sammen med den omtalte

ændring i indsamling af data og bør derfor tolkes med forbehold. Set i lyset af de seneste års signi-

fikante fald i bekymringen for vold og kriminalitet det dog langt fra udelukkes, at den nedadgående

tendens er reel.

Figur 8.2. Andel, der bekymrer sig meget for vold og kriminalitet, 1985-2015. Samlede resul-

tater for de enkelte år, med sikkerhedsintervaller.

100

1985

1986

1987

1988

1989

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Kilde: Institut for Konjunktur-Analyse/Catinét/Voxmeter samt offerundersøgelsen.

64 65

63 63 61

63 62

57 56 55

43 44

37 37 35

39 38

32 31

Det er også værd at fokusere på den anden ende af skalaen, nemlig andelen der siger, at de slet ikke

bekymrer sig for vold og kriminalitet. Karakteristisk nok var denne svarkategori slet ikke inkluderet

i analyseinstitutternes undersøgelser de første år, antagelig fordi man ikke anså den for at være nød-

vendig. I 1990 kom svarmuligheden med, og det viste sig da også i starten kun at være ganske få,

som sagde, at de slet ikke bekymrede sig for vold og kriminalitet i samfundet, jf. figur 8.3. Først i

slutningen af 1990’erne kom denne andel op på omkring 5 pct. og voksede derefter til mere end 10

Værdierne er fra 2015 markeret med blå for at angive usammenligneligheden med tidligere år, jf. den omtalte pro-

blematik omkring dataindsamlingen.

107

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

pct. i 2003. I 2014 var andelen vokset til hele 21 pct., hvilket på det tidspunkt var den hidtil største

andel, som slet ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet.

I 2015 er andelen af personer, der slet ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet, faldet til 15 pct.

Også dette resultat må tages forbehold, jf. de omtalte problematikker vedrørende ændringen i data-

indsamlingen i 2015. Samlet set tyder denne og den ovennævnte afvigelse i forhold til resultaterne

fra de tidligere undersøgelser af befolkningens bekymring for vold og kriminalitet på, at de respon-

denter, der indgår i Danmarks Statistiks undersøgelse, er mere moderate i deres angivelser af deres

bekymringer. Dette kan som nævnt både bero på selve stikprøvens udvælgelse og konteksten for

spørgsmålet.

Figur 8.3. Andel, der slet ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet, 1990-2015. Samlede re-

sultater for de enkelte år, med sikkerhedsintervaller.

1990

1991

1992

1993

1994

1995

1996

1997

1998

1999

2000

2001

2002

2003

2004

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

12 11 12

12 11 11 13

15 16

Af andelen, der slet ikke er bekymrede for kriminalitet i samfundet, oplyser 58 pct., at de aldrig

bekymrer sig for deres personlige risiko for at blive udsat for kriminalitet, jf. tabel 8.6. Kun 1 pct. af

dem, der slet ikke er bekymret for vold og kriminalitet i samfundet, er angst for at blive udsat for

kriminalitet. Omvendt er 36 pct. af dem, der er meget bekymret for kriminalitet i samfundet, også

angst for personligt at blive udsat for kriminalitet.

108

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Tabel 8.6. Svarpersoner fordelt efter i hvilket omfang de tænker på deres personlige risiko for

at blive udsat for kriminalitet og efter deres bekymring for kriminalitet i samfundet, 2015,

pct.

Bekymring for

kriminalitet i

samfundet

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

Personlig risiko for at blive udsat for kriminalitet

Næsten hele

tiden

Ofte

30 %

11 %

Af og til

31 %

47 %

20 %

Sjældent

23 %

34 %

59 %

35 %

Aldrig

18 %

58 %

Alle

100 %

8.6 Demografi og bekymring for kriminalitet 2015

Den kønsmæssige fordeling af den samfundsmæssige bekymring for kriminalitet ligner fordelingen

for angst for kriminalitet. En signifikant højere andel af kvinder (23 pct.) end mænd (13 pct.) er

meget bekymrede for vold og kriminalitet i samfundet, jf. tabel 8.7. Og mens hver femte mand slet

ikke bekymrer sig for vold og kriminalitet, gør det samme sig kun gældende for hver tiende kvinde.

Tabel 8.7. Svarpersoner fordelt efter køn og efter, i hvilket omfang de er bekymrede for vold

og kriminalitet i samfundet, 2015, pct.

Mand

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

Alle

13 %

25 %

42 %

20 %

100 %

Kvinde

23 %

28 %

40 %

10 %

100 %

I alt

18 %

26 %

41 %

15 %

100 %

Aldersmæssigt ses en tendens til, at man er mindre bekymret, jo yngre man er. En signifikant større

andel af de 40-74-årige er meget bekymrede for kriminalitet end den yngste gruppe på 16-24 år.

Tabel 8.8. Svarpersoner fordelt efter alder og efter, i hvilket omfang de er bekymrede for vold

for kriminalitet i samfundet, 2015, pct.

16-24 år

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

Alle

21 %

49 %

22 %

100 %

25-39 år

14 %

21 %

46 %

19 %

100 %

40-74 år

22 %

30 %

37 %

11 %

100 %

I alt

18 %

26 %

41 %

15 %

100 %

109

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

8.7 Udsathed og bekymring for kriminalitet

Blandt dem der har været udsat for kriminalitet inden for det seneste år, er en relativ stor andel be-

kymret for vold og kriminalitet i samfundet, jf. tabel 8.9. Mens 17 pct. af dem, der ikke har været

udsat for kriminalitet, er meget bekymrede for kriminalitet, drejer det sig om 22 pct. af dem, der har

været udsat for kriminalitet. Modsat viser det sig, at andelen, der slet ikke bekymrer sig for vold og

kriminalitet, ikke er signifikant mindre for dem, der har være udsat for kriminalitet, i forhold til de

øvrige.

Tabel 8.9. Svarpersoner fordelt efter udsathed for kriminalitet og efter, i hvilket omfang de er

bekymrede for vold og kriminalitet i samfundet, 2015, pct.

Ikke udsat

Meget bekymret

En del bekymret

Kun lidt bekymret

Slet ikke bekymret

Alle

17 %

27 %

41 %

15 %

100 %

Udsat

22 %

24 %

40 %

13 %

100 %

I alt

18 %

26 %

41 %

15 %

100 %

110

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

9. LITTERATUR

Andersen, Ole Ejnar:

Ofre for vold og overfald, 2. halvår 1980, 1982 og 1984.

AIM Media- og So-

ciale Undersøgelser, 26. juni 1985 (stencil).

Andersen, Ole Ejnar: ”Kriminalitetsrisikoen var i 1984 25 % - og mindst blandt de ældre”, AIM-

NYT, 12. juli 1985a.

Andersen, Ole Ejnar:

Ofre for vold og overfald i Danmark 1971-1984,

Forskningsrapport nr. 27,

Justitsministeriet: Kriminalpolitisk Forskningsgruppe, december 1985b.

Andersen, Ole Ejnar:

Ofre for vold og overfald,

2. halvår 1986. AIM Media- og Sociale Undersø-

gelser, November 1987 (stencil).

Balvig, Flemming:

Angst for kriminalitet. Lov-og-orden tendenser i en dansk provinsby.

Køben-

havn: Gyldendal, 1978.

Balvig, Flemming:

Studier over tyveriforbrydelsen I-V,

Forskningsrapport nr. 12 (1980), 13 (1980),

14 (1980), 20 (1982) og 22 (1983), Justitsministeriet: Kriminalpolitisk Forsknings-

gruppe, 1980-83.

Balvig, Flemming: ”Befolkningssammensætningen og den fremtidige kriminalitetsudvikling”, i

Rapport fra 27. nordiske forskerseminar i Ljusterö, Sverige, Nordisk Samarbejdsråd

for Kriminologi, 1985a, s. 41-88.

Balvig, Flemming m.fl.:

Gadevold.

København: Det Kriminalpræventive Råd, 1985b.

Balvig, Flemming:

Den tyvagtige dansker. Brudstykker af kriminalitetens udvikling gennem tre år-

hundreder, fra 1725 til 2025.

København: Borgens Forlag, 1987.

Balvig, Flemming: Ungdom oplever

mere vold! En oversigt over danske voldsofferundersøgelser

1970-94.

København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 1995.

Balvig, Flemming:

En rundrejse i voldens nutidshistorie.

København: Det Kriminalpræventive Råd,

1997.

Balvig, Flemming:

Vold på gaden, i hjemmet og på arbejdet. Oversigt over resultater fra voldsof-

ferundersøgelsen 1995/96.

København: Information fra Rigspolitichefen, Rigspoliti-

chefens trykkeri, 1998.

Balvig, Flemming:

Det voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet som løsning.

Bind

II: USA og Danmark. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000a.

Balvig, Flemming: Det

voldsomme samfund. Om vold som problem og fængslet som løsning.

Bind

I: Fortid og nutid. København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2000b.

Balvig, Flemming:

Den ungdom!

København: Det Kriminalpræventive Råd, 2006.

Balvig, Flemming:

Kriminalitetsudviklingen.

København: Det Kriminalpræventive Råd, 2015.

Balvig, Flemming, Lars Holmberg og Maria Pi Højlund Nielsen:

Verdens bedste politi. Politirefor-

men i Danmark 2007-2011.

København: Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 2011.

Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:

Danskernes udsathed for kriminalitet, 1987 til 2005.

Kø-

benhavn:

Københavns

Universitet/Justitsministeriet/Det

Kriminalpræventive

Råd/Rigspolitichefen, 2006a. Ikke længere tilgængelig.

111

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:

Volden i Danmark 1995 og 2005.

København: Københavns

Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen, 2006b.

Ikke længere tilgængelig.

Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:

Vold og overgreb mod kvinder. Dansk rapport vedrørende

deltagelse i International Violence Against Women Survey (IVAWS).

København: Kø-

benhavns Universitet/Justitsministeriets Forskningsenhed, 2006c. www.jm.dk

Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:

Danskernes udsathed for kriminalitet 2005/2006.

Køben-

havn: Københavns Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigs-

politichefen, marts 2007. Ikke længere tilgængelig.

Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offer-

undersøgelserne 2005-2007.

København: Københavns Universitet/Justitsministeriet/

Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen, oktober 2008. Ikke længere tilgænge-

lig.

Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:

Man anmelder da vold.

Københavns Universi-

tet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitiet, marts 2009.

www.jm.dk/www.dkr.dk

Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offer-

undersøgelserne

2005-2008.

København:

Københavns

Universi-

tet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen, april 2009.

Balvig, Flemming og Britta Kyvsgaard:

Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offer-

undersøgelserne 2005-2009 med delvis opdatering for 2010.

København: Københavns

Universitet/Justitsministeriet/Det Kriminalpræventive Råd/Rigspolitichefen, novem-

ber 2010.

Balvig, Flemming, Bjarne Laursen, Karin Sten Madsen, Maj-Britt Elise Martinussen og Katrine

Sidenius:

Voldtægt der anmeldes … Del III: Udviklingen – især med henblik på fuld-

byrdede overfaldsvoldtægter.

Det Kriminalpræventive Råd, maj 2009.

Blum, Jacques og Michael Porsager:

Det andet Danmark.

Social Årbog 87/88. København: Politi-

kens Forlag, 1987.

Brink, Ole:

Vold i Århus,

Aarhus Universitet: Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, 1999.

Brink, Ole og Villy Sørensen: ”Er voldens mørketal faldende?”, i Nordisk Tidsskrift for Kriminal-

videnskab, nr. 4, december 2001, s. 230-239.

Brå: Nationella Trygghetsundersökningen 2008. Rapport 2009:2.

Brå: Våld mot kvinnor och män i nära relationer. Rapport 2009:12.

Brå: Nationella Trygghetsundersökningen 2011. Rapport 2012:2.

Brå: Hatbrott 2012. Rapport 2013:16

Brå: Hatbrott 2014. Rapport 2015:13

Christensen, Else og Inger Koch-Nielsen:

Vold ude og hjemme. En undersøgelse af fysisk vold mod

kvinder og mænd.

København: Socialforskningsinstituttet, Rapport 92:4, 1992.

112

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Christiansen, Jørgen Møller:

Vold på arbejdet – med særlig vægt på FTF-medlemmers arbejds-

pladser.

København: Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2005.

Christiansen, Jørgen Møller:

Vold, intimidering samt traumatiske oplevelser i arbejdet.

København:

Center for Alternativ Samfundsanalyse, 2006.

Dalgaard, Tommy, Chris Kjeldsen og Inge Toft Kristensen:

Landdistriktskommuner – Indikatorer

for landdistrikt.

Tjele: Danmarks Jordbrugsforskning, 2006.

Danielsson, Petri, Venla, Salmi: “Intimate partner violence victimization and household financial

strain”, Journal of Scandinavian Studies, 2014, vol. 15 no. 2, 159-66.

Døllner, Leise:

Gadevold - overfald eller sammenfald?

København: Kriminalistisk Institut, Køben-

havns Universitet, 1991.

European Sourcebook of Crime and Criminal Justice Statistics – 2006. WODC 2006.

European Sourcebook of Crime and Criminal Justice Statistics – 2014. Helsinki: Heuni 2014.

Færgemann, Christian, Lauritsen, Jens M., Brink, Ole og Mortensen, Preben Bo: “Do repeat victims

of interpersonal violence have different demographic and socioeconomic characters

from non-repeat victims of interpersonal violence and the general population? A

population-based case-control study”,

Scandinavian Journal of Public Health,

2010,

38, s. 524-532.

Juel, Knud og Laursen, Bjarne:

Vold I Danmark belyst ud fra voldsofrets kontakt til sygehuse.

Kø-

benhavn: Statens Institut for Folkesundhed, 2014.

Justitsministeriets Forskningskontor (2016):

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2006-

2015 – med separate opgørelser for kommuner og politikredse.

Justitsministeriet, april

2015, www.jm.dk

Justitsministeriets Forskningskontor (2014):

Drab i Danmark

2008-2011. Justitsministeriet, januar

2014, www.jm.dk

Justitsministeriets Forskningskontor (2013):

Udviklingen i børne- og ungdomskriminalitet 2001-

2012 – med separate opgørelser for kommuner og politikredse.

Justitsministeriet,

marts 2013, www.jm.dk

Justitsministeriets Forskningskontor (2012):

Udviklingen i omfang og art af ungdomskriminalitet

2002-2011.

Justitsministeriet, 2012, www.jm.dk

Kjøller, Mette og Niels Kr. Rasmussen:

Sundhed og sygelighed i Danmark 2000 & udviklingen si-

den 1987.

København: Statens Institut for Folkesundhed, 2002.

Kongstad, Annalise og Peter Kruize:

Når det kommer tæt på. Effekter af hjemmerøveri på lokalsam-

funds beboere i forhold til tryghed, sikring og adfærd.

Justitsministeriet 2011,

www.jm.dk.

Kongstad, Annalise og Peter Kruize:

Tricktyverier i beboelse.

Justitsministeriet 2012, www.jm.dk.

Kruize, Peter, David W.M. Sorensen og David Dreyer Lassen:

Vold mod offentligt ansatte.

Odense:

Syddansk Universitetsforlag og Rockwoolfonden, 2008.

Kruize, Peter: ”Internetkriminalitet 2014. Offerundersøgelse om identitetstyveri, bedrageri, afpres-

ning og chikane i cyberspace.” Købehavn: Det Kriminalpræventive Råd, 2015.

113

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Kyvsgaard, Britta:

Gaderøveri og røveri i ofrets hjem m.v.

København: Justitsministeriet 2008,

www.jm.dk.

Kyvsgaard, Britta: ”Jo større jo bedre?” i

Kriminalistiske Pejlinger - Festskrift til Flemming Balvig.

København: Jurist- og økonomforbundets forlag, 2015.

Lardell, Allan: ”Kriminalitet fordobles. Dyster spådom fra rigspolitichef”, Politiken, 12. juli 1987,

1. sektion s. 7.

Olsen, Ole m.fl.: ”Ændringer i det psykiske arbejdsmiljø fra 2000 til 2005.” Notat til Arbejdsmiljø-

rådets overvågningsrapport. København: Arbejdsmiljøinstituttet, 2007.

Politidirektoratet: ”Kommenterte STRASAK-tall 2012”, Rapport 2013.

Rambøll: “Vold i Danmark 2014 – Belyst ved tal fra skadestuerne.” Rambøll, 2015.

Rigspolitiet, Nationalt Forebyggelsescenter (NFC): “Hadforbrydelser i 2015. Politiets årsrapport

vedrørende hadforbrydelser.” Rigspolitiet, juni 2016.

Sorensen, David WM.: “The Journey to Danish Residential Burglary: Distributions and Correlates

Of Crime Trips Made by Convicted Danish Offenders.” København: Københavns

Universitet, 2005.

Thulstrup, Jørn m.fl.: ”Danskerne 2006 … derfor holder opsvinget.” København: Institut for Kon-

junktur-Analyse, november 2005.

van Dijk, Jan, John van Kesteren og Paul Smit: ”Criminal Victimisation in International Perspecti-

ve: Key findings from the 2004-2005 ICVS and EU ICS”, 2007.

Westfelt, Lars:

Brott och Straff i Sverige och Europa.

Kriminologiska Institutionen, Stockholms

universitet, 2001.

Wolf, Preben:

Vold i Danmark og Finland 1970/71.

En sammenligning af voldsofre. Projekt Noxa.

Forskningsrapport nr. 1 til Nordisk Samarbejdsråd for Kriminologi (stencil), 1972.

114

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

10. SPØRGESKEMA

I hvilken grad er du bekymret for vold og kriminalitet i samfundet? (Spørgsmål fra 2015)

1 Meget bekymret

2 En del bekymret

3 Kun lidt bekymret

4 slet ikke bekymret

Har du i hovedparten af det forløbne år været i besiddelse af eller rådet over (flere kan "afkryd-

ses"):

1 Ingen bil

2 En - og kun en - bil

3 To eller flere biler

4 Ingen cykel

5 En - og kun en – cykel

6 To eller flere cykler

7 Knallert/scooter

8 Motorcykel

9 Båd/skib

10 Sommerhus/fritidshus

11 Ubeboet rum ved bolig (garage, pulterrum, kælder o.lign.)

12 Butik/forretning/virksomhed

13 Intet af det nævnte

Hvor ofte går du ud, dvs. er ikke hjemme, om aftenen?

1 De fleste aftener i ugens løb

2 3-4 aftener om ugen

3 1-2 aftenen om ugen

4 Ikke hver uge

Hvor ofte mødes du med andre mennesker, venner eller bekendte for at feste eller more dig? Her

tænkes både på samvær, der foregår i byen, hjemme hos venner eller bekendte eller hos dig selv.

1 Typisk flere gange om ugen

2 Typisk én gang om ugen

3 1-3 gange om måneden

4 Nogle gange i løbet af et halvt år

5 Sjældnere

6 Stort set aldrig

Hvor ofte er dette med risikoen for at blive offer for kriminalitet, det vil sige at blive overfaldet, udsat

for tyveri hærværk eller lignende, noget du tænker på?

1 Næsten hele tiden

2 Ofte

3 Af og til

4 Sjældent

5 Aldrig

Forekomsten af vold diskuteres meget for tiden. Har du indenfor de sidste 12 måneder været udsat

for vold eller trusler, som var så alvorlige, at du blev bange?

1 Ja, både vold og trusler

2 Ja, vold

115

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

3 Ja, trusler

4 Nej

Hvor mange gange har du været udsat for vold i de sidste 12 måneder?

Antal: __

Sidste gang du var udsat for vold, førte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?

1 Ja

2 Nej

Hvilke skader eller mærker medførte volden? (beskriv):

____________________________________________________________

Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?

1 Ja

2 Nej

Hvor foregik volden?

1 Egen bolig

2 Voldsudøverens bolig

3 Anden privat bolig

4 På arbejdsplads/skole/udd.inst.

5 På værtshus, cafe, bodega m.m.

6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv, park, skov

7 Offentligt transportmiddel

8 Andet offentligt tilgængeligt sted

9 Udlandet

10 Andet

Angiv hvor?: ________________________________________________

Hvor mange personer deltog aktivt i volden imod dig?

1 1 person

2 2 personer

3 3 personer

4 4 personer

5 5 personer eller flere

Var det under udførelse af dit arbejde?

1 Ja

2 Nej

Hvad tror du er hovedgrunden til, at du blev udsat for det?

Svarkategorierne læses ikke op, medmindre det er en hjælp

1 Uenighed, skænderi der udviklede sig

2 Hævn, vrede over noget jeg havde gjort eller ikke ville gøre

3 Misundelse

4 Jalousi

5 Røveri (ville have noget jeg havde)

6 Seksuelt motiveret

7 Regulært 'overfald' der ikke havde noget med mig at gøre (men ikke røveri, tvungen sex)

8 Skulle vise sig

9 Den eller de følte nok, det var mig, der startede

116

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

10 Den eller de følte nok, jeg havde været provokerende

11 Personen var psykisk syg eller ude af kontrol (f.eks. pga. alkohol, piller el.lign.)

12 Andet

Hvilken anden grund?: _______________________________________

Hvornår skete det?

1 Januar

2 Februar

3 Marts

4 April

5 Maj

6 Juni

7 Juli

8 August

9 September

10 Oktober

11 November

12 December

Hvilken ugedag skete det på?

1 Mandag

2 Tirsdag

3 Onsdag

4 Torsdag

5 Fredag

6 Lørdag

7 Søndag

8 Hverdag

9 Weekend

Hvilket tidspunkt på døgnet skete det?

Tidspunkt: __

Var du påvirket af alkohol eller andet?

1 Ja, lidt påvirket af alkohol

2 Ja, meget påvirket af alkohol

3 Ja, påvirket af alkohol

4 ja, Påvirket af andet

5 Nej

Kan du give en nærmere beskrivelse af voldsudøveren/den mest aktive i volden - var det en mand

eller en kvinde?

1 Mand

2 Kvinde

Hvor gammel var denne person?

1 Under 15 år

2 15-24 år

3 25-39 år

4 40-64 år

5 65 år og derover

Kendte du denne person?

117

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

1 Ja

2 Nej, overhovedet ikke

Hvem var det?

1 Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

2 En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden inden forholdets op-

hør

3 Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden efter forholdets ophør

4 Barn/barnebarn/stedbarn

5 Forældre/bedsteforældre

6 Andet familiemedlem

7 (Tidligere) ven/kammerat

8 En bekendt, som man havde kendt i mere end 24 timer

9 En bekendt, som man havde kendt under 24 timer

10 Person i afhængighedsforhold

11 Anden person

Var personen påvirket af alkohol eller andet?

1 Ja, lidt påvirket af alkohol

2 Ja, meget påvirket af alkohol

3 Ja, påvirket af alkohol

4 ja, Påvirket af andet

5 Nej

Blev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet?

1 Ja

2 Nej

Blev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til at true med? (Spørgsmål fra juli

2009)

1 Brugt mod mig

2 Alene truet med det

3 Begge dele (både truet og brugt)

Blev der anvendt skydevåben?

1 Ja

2 Nej

Blev der anvendt kniv?

1 Ja

2 Nej

Blev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)

1 Ja

2 Nej

Blev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)

1 Ja

2 Nej

118

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Alt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Var

den..:?

1 Meget alvorlig

2 Ret alvorlig

3 Ikke særlig alvorlig

Synes du hændelsen var..:

1 En kriminel handling

2 En forkert, men ikke kriminel handling

3 Bare noget der sker

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes racisme?

Med racistisk menes, at man udsættes fordi man har en bestemt etnisk baggrund

1 Ja, helt sikkert

2 Ja, måske

3 Nej

Oplevede du, at det, du blev udsat for, skyldtes seksuel orientering?

Hermed menes, at man udsættes fordi man er homoseksuel eller transseksuel eller fordi ger-

ningsmanden tror, at man er det

1 Ja, helt sikkert

2 Ja, måske

3 Nej

Har du anmeldt volden til politiet?

1 Ja

2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

3 Nej

Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?: ________________________________

Fik politiet fat i voldsudøveren?

1 Ja

2 Nej

Hvor mange gange har du været udsat for trusler i de sidste 12 måneder?

Antal: __

Sidste gang du var udsat for trusler, var det under udførelse af dit arbejde?

1 Ja

2 Nej

Blev der anvendt våben/redskaber da du blev udsat for trusler?

1 Ja

2 Nej

Blev våbnet eller redskabet brugt mod dig eller alene anvendt til at true med? (Spørgsmål fra juli

2009)

1 Brugt mod mig

2 Alene truet med det

3 Begge dele (både truet og brugt)

Blev der anvendt skydevåben?

119

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

1 Ja

2 Nej

Blev der anvendt kniv?

1 Ja

2 Nej

Blev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)

1 Ja

2 Nej

Blev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)

1 Ja

2 Nej

Alt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Var

den..:?

1 Meget alvorlig

2 Ret alvorlig

3 Ikke særlig alvorlig

Synes du hændelsen var..:

1 En kriminel handling

2 En forkert, men ikke kriminel handling

3 Bare noget der sker

Har du anmeldt truslerne til politiet?

1 Ja

2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

3 Nej

Hvorfor har du ikke anmeldt truslerne til politiet?: ________________________

Fik politiet fat i den eller dem der fremsatte truslerne?

(INTERVIEWER: Mindst 1 af dem der fremsatte truslerne)

1 Ja

2 Nej

Er der - så vidt du ved - inden for de sidste 12 måneder nogen, der har stjålet eller forsøgt at stjæle

penge eller ting, som tilhørte dig?

1 Ja

2 Nej

[Til intervieweren: Hvis nej til ovenstående]

Jeg vil gerne høre specifikt om indbrud i private hjem: Er der – så vidt du ved – inden for de sidste

12 måneder nogen, der har brudt ind eller forsøgt at bryde ind i dit hjem? Her tænkes kun på dine

stuer osv., men ikke på udhus, garage, loft og kælder.

1 Ja

2 Nej

Hvor mange gange har du været udsat for det?

Antal: __

Anmeldte du tyveriet til politiet?

120

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

[Til intervieweren: Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]

1 Ja

2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

3 Nej

Omtrent hvor meget blev der stjålet for?

[Til intervieweren: Hvis flere tyverier, tag udgangspunkt i det sidst forekomne. Ingenting - kun et

forsøg på tyveri]

Beløb: ______

[Til dem, der har sagt ja til tyveri]

Hvilke af dine ejendele blev udsat for tyveri eller forsøg på tyveri (sidste gang)?

1 Intet. Det var kun forsøg

2 Bil

3 Motorcykel

4 Knallert

5 Cykel

6 Båd/skib

7 Noget fra hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

8 Noget fra garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl

9 Noget fra/på min arbejdsplads

10 Noget fra mit sommerhus/fritidshus

11 Noget jeg havde på mig (tasketyveri/lommetyveri)

12 Andet

Hvilket andet?:______________________________________________

[Til intervieweren: Hvis ovenstående svar er 7]

Skete tyveriet eller forsøget herpå ved, at der blev brudt ind i dit hjem, eller var det gæster eller

andre, som var blevet lukke ind, der gjorde det?

1 Det skete ved indbrud eller forsøg herpå

2 Det var gæster/nogen der var lukket ind

[Til intervieweren: Hvis flere tyverier og svaret på ovenstående ikke er 7]

Er der nogen af de andre tyverier (eller: ’det andet’ hvis alene 2), du har været udsat for inden for

de seneste 12 måneder, der skete ved, at der blev brudt ind i eller forsøgt at bryde i dit hjem?

1 Ja

2 Nej

[Til intervieweren: hvis man har haft indbrud i eget hjem sidst eller i et af de evt. tidligere indbrud]

Omtrent hvor meget blev der stjålet for ved indbruddet?

Beløb: ______

Anmeldte du det til forsikringsselskab? (Stilles ikke, hvis kun forsøg)

1 Ja

2 Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

3 Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatning

4 Nej, for jeg har en tyveriforsikring

121

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Fik du det stjålne tilbage eller erstattet? (Stilles ikke, hvis kun forsøg)

1 Jeg fik det hele ubeskåret tilbage

2 Jeg fik noget tilbage og erstatning (hel eller delvis) for resten (Stilles kun hvis ja på ovenstå-

ende spørgsmål)

3 Jeg fik intet tilbage, men fik erstatning (hel eller delvis) (Stilles kun hvis ja på ovenstående

spørgsmål)

4 Jeg fik intet tilbage og heller ikke erstatning (Stilles kun hvis ja på ovenstående spørgsmål)

5 Jeg fik noget tilbage (Stilles kun hvis Nej på ovenstående spørgsmål)

6 Jeg fik ikke noget tilbage eller nogen erstatning (Stilles kun hvis Nej på ovenstående

spørgsmål)

Har du været udsat for hærværk f.eks. rudeknusning, at dine bildæk er blevet skåret op eller at

andre ting er blevet ødelagt indenfor de seneste 12 måneder?

1 Ja

2 Nej

Hvor mange gange har du været udsat for det?

Antal: __

Omtrent hvor meget beløb skaderne ved hærværket sig til?

[Til intervieweren: Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]

Beløb: ______

Anmeldte du skaderne til politiet?

[Til intervieweren: Hvis flere hærværk, tag udgangspunkt i det sidst forekomne]

1 Ja

2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

3 Nej

Hvilke af dine ejendele blev udsat for hærværk (sidste gang)?

1 Bil

2 Motorcykel

3 Knallert

4 Cykel

5 Båd/skib

6 Hus/lejlighed/værelse hvor jeg bor

7 Garage/kælder/loftsrum/udhus/have ved min bopæl

8 Min arbejdsplads

9 Mit sommerhus/fritidshus

10 Andet

Hvilket andet?:______________________________________________

Anmeldte du det til forsikringsselskab?

1 Ja

2 Nej, men jeg er forsikret, og jeg ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

3 Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke jeg ville få erstatning

4 Nej, for jeg har en forsikring, der dækker hærværk.

122

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Fik du det ødelagte erstattet?

1 Der blev ikke ødelagt noget, det var kun forsøg

2 Jeg fik fuld erstatning

3 Jeg fif delvis erstatning

4 Jeg fik ingen erstatning

Nu vil jeg gerne spørge dig om nogle andre ubehagelige oplevelser, du måske har haft. Kan du

fortælle mig, om du inden for DE SENESTE 5 ÅR har været udsat for at en mand ved brug af vold

eller trusler om vold har FORSØGT at tvinge dig til eller RENT FAKTISK har tvunget dig til samle-

je?

Forsøg på og tvungne samlejer fra kærester, ægtefæller og andre seksuelle partnere tæller

også med.

1 Ja

2 Nej

Hvor mange gange inden for de sidste 5 år har du været udsat for den slags?

Antal: __

Hvornår skete det?

1 Inden for de seneste 12 måneder

2 Mellem 1 år og 2 år siden

3 Mellem 2 år og 3 år siden

4 Mere end 3 år siden

Var det et forsøg eller blev du rent faktisk tvunget til samleje?

1 Forsøg på samleje

2 Tvunget til samleje

Førte det da til synlige mærker eller skader på kroppen?

1 Ja

2 Nej

Hvilke skader eller mærker medførte det? (beskriv): _________

Krævede skaderne/mærkerne lægebehandling?

1 Ja

2 Nej

Følte du, at du var i livsfare (under hændelsen)?

1 Ja

2 Nej

Hvor foregik det?

1 Egen bolig

2 I hans bolig

3 Anden privat bolig

4 På arbejdsplads/skole/udd.inst.

5 På værtshus, cafe, bodega m.m.

6 Offentligt tilgængeligt sted, gade, vej, plads, torv, park, skov

7 Offentligt transportmiddel

8 Andet offentligt tilgængeligt sted

9 Udlandet

10 Andet. Angiv hvor?: ________________________________________________

123

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Var der flere end én, der tvang dig?

1 Ja

2 Nej

Hvor mange personer tvang dig?

1 2 personer

2 3 personer

3 4 personer

4 5 personer eller flere

Skete det til en fest eller i forbindelse med en fest?

'I forbindelse med' betyder at det kan være sket på vej til og fra, men også efter at være fulgt hjem

eller med hjem el.lign.)

1 Ja, til eller i forbindelse med en privat fest

2 Ja, til eller i forbindelse med en tur i byen (restaurant, værtshus, diskotek e.lign.)

3 Nej

Hvilken måned sket det?

1 Januar

2 Februar

3 Marts

4 April

5 Maj

6 Juni

7 Juli

8 August

9 September

10 Oktober

11 November

12 December

Hvilken ugedag skete det på?

1 Mandag

2 Tirsdag

3 Onsdag

4 Torsdag

5 Fredag

6 Lørdag

7 Søndag

8 Hverdag

9 Weekend

Hvilket tidspunkt på døgnet skete det?

Tidspunkt: __

Var du påvirket af alkohol eller andet?

1 Ja, lidt påvirket af alkohol

2 Ja, meget påvirket af alkohol

3 Ja, påvirket af alkohol

4 ja, Påvirket af andet

5 Nej

124

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Har den (eller de) der gjorde det, gjort det samme mod dig før?

1 Nej, aldrig

2 Ja, en enkelt gang

3 Ja, to gange

4 Ja, tre eller flere gange

Tror du, at det var tilfældigt, at det lige var dig, det gik udover?

1 Ja, fuldstændig tilfældigt

2 Ikke fuldstændig tilfældigt, men kunne også have været en anden

3 Nej, ikke tilfældigt at det lige var/blev mig

Kan du give en nærmere beskrivelse af ham der gjorde det (den mest aktive)

Hvor gammel var denne person?

1 Under 15 år

2 15-24 år

3 25-39 år

4 40-64 år

5 65 år og derover

Omtrent hvor gammel var du selv, da det skete?

Alder: __

Kendte du denne person?

1 Ja

2 Nej, overhovedet ikke

Hvem var det?

1 Nuværende ægtefælle/samlever/kæreste

2 En nu forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden inden forholdets op-

hør

3 Forhenværende ægtefælle/samlever/kæreste, som begik volden efter forholdets ophør

4 Barn/barnebarn/stedbarn

5 Forældre/bedsteforældre

6 Andet familiemedlem

7 (Tidligere) ven/kammerat

8 En bekendt, som man havde kendt i mere end 24 timer

9 En, som man netop har mødt på et værtshus, til en fest el.lign.

10 En, som man netop har mødt gennem internettet

11 En bekendt, som man havde kendt under 24 timer

12 Person i afhængighedsforhold (fx plejebarn, patient el.lign.)

13 Person man selv var i et afhængighedsforhold til (fx chef, lærer, læge, politimand, taxa-

chauffør el.lign.)

14 Anden person

Var personen påvirket af alkohol eller andet?

1 Ja, lidt påvirket af alkohol

2 Ja, meget påvirket af alkohol

3 Ja, påvirket af alkohol

4 ja, Påvirket af andet

5 Nej

125

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Blev du slået eller sparket eller blev der anvendt anden form for fysisk vold mod dig?

1 Ja

2 Nej

Blev der anvendt våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål indtil juni 2009)

1 Ja, anvendt

2 Ja, truet med

3 Nej

Blev du truet med våben/redskaber ved overfaldet? (Spørgsmål fra juli 2009)

1 Ja, jeg blev truet med våben/redskab - men det blev ved truslen

2 Våben/redskab blev direkte brugt imod mig

3 Nej

Blev der anvendt skydevåben?

1 Ja

2 Nej

Blev der anvendt kniv?

1 Ja

2 Nej

Blev der anvendt slagvåben? (køller, jernstænger m.m.)

1 Ja

2 Nej

Blev der anvendt andre våben? (flasker, sten m.m.)

1 Ja

2 Nej

Blev der anvendt bedøvende middel, sovemiddel eller andet som gjorde, at du ikke vidst, hvad der

foregik, eller ikke kunne forsvare dig?

1 Ja, helt sikkert

2 Ja, måske

3 Nej

Alt taget i betragtning. hvor alvorlig var denne hændelse for dig, da du blev udsat for den? Var

den..:?

1 Meget alvorlig

2 Ret alvorlig

3 Ikke særlig alvorlig

Synes du, at det er noget, der påvirker hvordan du har det med dig selv og dit liv i dag?

1 Ja, i meget høj grad

2 I temmelig høj grad

3 En del

4 Lidt, en lille grad

5 Slet ikke

Synes du hændelsen var..:

1 En kriminel handling

2 En forkert, men ikke kriminel handling

3 Bare noget der sker

126

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Har du fortalt om det skete til andre:

Til familie?

1 Ja

2 Nej

Til venner/bekendte?

1 Ja

2 Nej

Til nogen på min arbejdsplads/studie?

1 Ja

2 Nej

Til krisecentre el.lign?

1 Ja

2 Nej

Til læger/behandlere/psykologer/psykiatere (ikke krisecentre)?

1 Ja

2 Nej

Til myndigheder/autoriteter uden for politiet, fx skolelærer, socialrådgiver el.lign.?

1 Ja

2 Nej

Har du anmeldt det til politiet?

1 Ja

2 Nej, men politiet fik at vide om det på anden måde

3 Nej

Har du fortalt det til nogen andre i det hele taget?

1 Nej Ingen

2 Ja, men ingen af de nævnte

Hvad er hovedgrunden til, at du ikke har fortalt det til nogen?

1 Det var ikke så alvorligt

2 Følte skyld/skam/flov/pinligt

3 Bange for hævn/angst

4 For at beskytte ham der gjorde det

5 Ingen ville tro mig

6 Andet

Hvilken anden grund?: _______________________________________

Var der nogen der opdagede det eller fortalte du det til nogen umiddelbart efter, at det var sket?

1 Ja, nogen opdagede det/fortalte det umiddelbart efter (inden for 24 timer) til nogen?

2 Nej, fortalte det første senere eller det blev først opdaget af andre senere (mere end 24

timer efter)

Hvorfor har du ikke anmeldt overfaldet til politiet?

Vigtigt at dette bliver nøje beskrevet: ________________

127

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Fik politiet fat i ham der gjorde det?

1 Ja

2 Nej

Hvad var det for et arbejde du havde, da du blev udsat for vold eller trusler om vold (eller voldtægt)

under udførelse af dit arbejde?

1 Arbejder med særligt belastede klienter (fx demente, unge på døgninstitution, psykisk syge)

2 Har kontrol-/overvågningsarbejde (fx politibetjent, dørvogter, p-vagt, billetkontrollør)

3 Arbejder med transport af mennesker (fx buschauffør, taxachauffør)

4 Har anden form for risikobetonet arbejde: Hvad (beskriv)

5 Har ikke et særligt risikobetonet arbejde: Hvad (beskriv)

128

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

11. BILAGSTABELLER

Bilagstabel 3.1. Tyveriofre fordelt efter alder, 2005-2015. pct.

16-24 år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

21 %

24 %

15 %

16 %

14 %

17 %

18 %

16 %

12 %

25-39 år

14 %

12 %

14 %

12 %

10 %

11 %

40-74 år

10 %

Alle

13 %

12 %

11 %

12 %

11 %

12 %

11 %

10 %

Bilagstabel 3.2. Andelen af tyverier, der er blevet politianmeldt, fordelt efter alder, 2005-2015, pct.

16-24 år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

53 %

54 %

48 %

32 %

55 %

48 %

55 %

52 %

48 %

42 %

45 %

25-39 år

62 %

63 %

67 %

69 %

71 %

65 %

71 %

64 %

55 %

59 %

62 %

40-74 år

77 %

72 %

66 %

72 %

74 %

72 %

68 %

64 %

66 %

Alle

67 %

65 %

63 %

64 %

69 %

65 %

68 %

63 %

58 %

64 %

61 %

Bilagstabel 3.3. Tyveriofre fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader ved de tyverier danske-

re mellem 16 og 74 år har været udsat for samt efter om tyveriet er anmeldt eller ej, 2015, pct.

Anmeldt

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

Over 10.000 kr.

I alt

25 %

16 %

10 %

23 %

27 %

100 %

Ikke-anmeldt

53 %

29 %

10 %

100 %

Alle

36 %

21 %

18 %

100 %

129

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 3.4. Tyveriofre fordelt efter evt. anmeldelse til forsikringsselskab, 2015, pct.

Andel

45 %

12 %

30 %

14 %

100 %

Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis

jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en tyveriforsikring

I alt

Bilagstabel 3.5. Tyverier fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader ved tyverierne samt efter,

om de er anmeldt og ikke anmeldt til et forsikringsselskab, 2015, pct.

Anmeldt til forsikrin-

gen

0 - 499 kr.

500 – 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

Over 10.000 kr.

I alt

15 %

14%

28 %

34 %

100 %

Ikke anmeldt til

forsikringen

53 %

26 %

11 %

100 %

Alle

36 %

21 %

18 %

17 %

100 %

Bilagstabel 3.6. Ofre for indbrud fordelt efter køn, 2015, pct.

Andel ofre blandt køn

Mænd

Kvinder

I alt

3,3 %

2,6 %

3,0 %

Fordeling af ofre

56 %

44 %

100 %

Bilagstabel 3.7. Ofre for indbrud fordelt efter indkomst, 2015, pct.

Indkomst

0-99.999 kr.

100.000-239.999 kr.

240.000-324.999 kr.

325.000-549.999 kr.

550.000 kr. eller mere

I alt

Andel ofre i aldersgruppen

3,8 %

2,6 %

1,7 %

2,6 %

6,2 %

3,0 %

Fordeling af ofre

23 %

21 %

24 %

23 %

100 %

130

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 3.8. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for tyveri, 2010-15 (n=42.984). Startmo-

del.

Variabel

Andel

ofre i

pct.

11,3 %

15,3 %

11,9 %

10,6 %

9,6 %

10,5 %

12,4 %

12,6 %

14,2 %

9,5 %

14,4 %

15,5 %

9,5 %

6,2 %

16,2 %

8,8 %

9,7 %

11,0 %

11,7 %

12,0 %

11,2 %

15,1 %

Parameter-

estimat

,096

,412

,132

,154

,103

,131

,200

,206

,290

-,104

,155

,236

-,091

-,412

,270

-,224

-,115

,101

,106

,128

,154

,336

Signifi-

kansniveau

,003

,000

,004

,114

,044

,009

,000

,015

,031

,000

,139

,000

,080

,322

,002

,000

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

1,100

1,510

1,141

1,167

1,108

1,140

1,221

1,229

1,336

,901

1,168

1,267

,913

,662

1,311

,799

,891

1,106

1,112

1,137

1,167

1,399

1,034

1,331

1,098

1,050

,976

1,004

1,050

1,134

1,181

,828

1,014

1,112

,809

,581

1,133

,720

,784

,906

1,040

1,063

1,089

1,250

Øvre

1,171

1,713

1,185

1,296

1,259

1,296

1,420

1,332

1,512

,980

1,345

1,443

1,030

,755

1,516

,887

1,014

1,350

1,189

1,216

1,250

1,565

Mænd

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Har en indkomst på mere

end 550.000

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Andre familietyper

Studerende

Arbejdsløs

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Anden herkomst end dansk

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

131

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 3.9. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for tyveri, 2010-15 (n=42.984). Slutmo-

del.

Variabel

Andel

ofre i

pct.

11,3 %

15,3 %

11,9 %

10,6 %

10,5 %

12,6 %

14,2 %

9,5 %

14,4 %

15,5 %

6,2 %

16,2 %

8,8 %

10,6 %

11,7 %

12,0 %

11,2 %

15,1 %

Parameter-

estimat

,104

,403

,129

,153

,120

,204

,287

-,107

,155

,344

-,313

,384

-,122

,117

,106

,129

,157

,341

Signifi-

kansniveau

,001

,000

,004

,044

,000

,012

,031

,000

,042

,019

,002

,000

1,110

1,496

1,138

1,165

1,127

1,226

1,333

,899

1,168

1,410

,731

1,468

,885

1,124

1,112

1,137

1,170

1,407

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

1,044

1,320

1,096

1,049

1,003

1,131

1,178

,826

1,015

1,247

,645

1,254

,786

1,019

1,040

1,064

1,092

1,257

Øvre

1,180

1,695

1,182

1,294

1,266

1,328

1,508

,977

1,345

1,595

,829

1,718

,996

1,239

1,189

1,216

1,253

1,574

Mænd

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000 eller mere

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Andre familietyper

Studerende

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Faglært arbejder

Funktionær

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

132

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 3.10. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for indbrud, 2012-15 (n=28.227). Start-

model.

Variabel

Mænd

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

0-99.999

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Andre familietyper

Studerende

Arbejdsløs

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Anden herkomst end dansk

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

Andel

ofre i

pct.

3,3 %

3,4 %

2,9 %

3,7 %

2,8 %

2,7 %

3,1 %

2,9 %

3,9 %

2,8 %

2,9 %

3,5 %

3,0 %

2,8 %

3,8 %

2,7 %

3,0 %

4,4 %

3,4 %

3,5 %

3,2 %

Parameter-

estimat

,014

-,170

-,094

-,290

-,465

-,546

-,437

-,178

,131

-,213

-,243

,111

-,028

-,119

,207

-,144

-,028

,367

,094

,140

,080

-,264

Signifi-

kansniveau

,844

,278

,039

,074

,001

,000

,058

,374

,027

,176

,491

,837

,385

,265

,240

,853

,028

,209

,066

,311

,077

1,014

,843

,910

,748

,628

,579

,646

,837

1,140

,808

,785

1,118

,972

,888

1,230

,866

,973

1,443

1,099

1,150

1,083

,768

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

,882

,620

,832

,544

,477

,446

,517

,696

,854

,669

,552

,815

,744

,679

,855

,682

,727

1,040

,948

,991

,928

,573

Øvre

1,166

1,148

,995

1,029

,828

,752

,806

1,006

1,523

,976

1,115

1,533

1,271

1,161

1,768

1,101

1,302

2,003

1,274

1,336

1,265

1,029

133

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 3.11. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for indbrud, 2012-15 (n=28.227). Slut-

model.

Variabel

Har en indkomst på

0-99.999

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Enlig uden børn

Par uden børn

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Andel

ofre i

pct.

3,7 %

2,8 %

2,7 %

3,1 %

2,9 %

2,8 %

3,4 %

Parameter-

estimat

-,340

-,533

-,614

-,477

-,179

-,206

,148

Signifi-

kansniveau

,005

,000

,041

,026

,034

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

,712

,587

,541

,621

,836

,814

1,159

,562

,469

,425

,500

,705

,679

1,011

Øvre

,902

,733

,688

,770

,992

,975

1,329

Bilagstabel 4.1. Ofre for hærværk fordelt efter alder, 2005-2015, pct.

16-24 år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

13 %

10 %

14 %

25-39 år

10 %

40-74 år

Alle

134

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 4.2. Andelen af hærværk, der er blevet politianmeldt, fordelt efter alder, 2005-2015, pct.

16-24 år

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

30 %

54 %

52 %

26 %

31 %

33 %

38 %

30 %

28 %

39 %

41 %

25-39 år

50 %

39 %

43 %

52 %

36 %

46 %

47 %

39 %

36 %

38 %

35 %

40-74 år

53 %

55 %

51 %

48 %

54 %

49 %

47 %

48 %

55 %

46 %

Alle

47 %

50 %

51 %

46 %

42 %

47 %

46 %

41 %

40 %

46 %

42 %

Bilagstabel 4.3. Andelen af hærværk, der er anmeldt og ikke anmeldt til politiet, fordelt efter de

umiddelbare økonomiske skader, 2015, pct.

Anmeldt

0 - 499 kr.

500 -2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

I alt

32 %

16 %

19 %

27 %

100 %

Ikke-anmeldt

26 %

46 %

13 %

100 %

Alle

18 %

40 %

14 %

12 %

16 %

100 %

Bilagstabel 4.4. Ofre for hærværk fordelt efter om hærværket er anmeldt til et forsikringsselskab,

2015, pct.

Andel

Nej, men jeg er forsikret og ville nok have fået erstatning, hvis jeg havde anmeldt det

Nej. Jeg er ganske vist forsikret, men tror ikke, jeg ville få erstatning

Nej, for jeg har ikke en forsikring

I alt

36 %

14 %

34 %

15 %

100 %

Bilagstabel 4.5. Ofre for hærværk fordelt efter de umiddelbare økonomiske skader ved hærværk og

efter, om hærværket er anmeldt eller ikke anmeldt til forsikringen, 2015, pct.

Anmeldt til forsikringen

0 - 499 kr.

500 - 2.999 kr.

3.000 - 4.999 kr.

5.000 - 9.999 kr.

10.000 kr. eller mere

Alle

27 %

14 %

21 %

33 %

100 %

Ikke anmeldt til forsikringen

23 %

47 %

15 %

100 %

Alle

17 %

40 %

14 %

13 %

16 %

100 %

135

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 4.6. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for hærværk, 2010-15 (n=43.010). Start-

model.

Variabel

Mænd

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Har en indkomst på mere

end 550.000

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Andre familietyper

Studerende

Arbejdsløs

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Anden herkomst end dansk

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

Andel

ofre i

pct.

5,7 %

6,5 %

4,8 %

5,1 %

5,4 %

6,6 %

5,9 %

6,1 %

5,0 %

5,2 %

6,3 %

5,3 %

3,0 %

7,2 %

5,4 %

4,5 %

4,3 %

5,7 %

5,9 %

5,5 %

7,3 %

Parameter-

estimat

,112

,507

,192

,193

,275

,299

,466

,259

,289

,105

-,005

,011

,112

-,404

,059

-,040

-,170

-,165

,074

,121

,120

,319

Signifi-

kansniveau

,015

,000

,018

,004

,002

,000

,002

,078

,967

,910

,190

,000

,588

,578

,076

,314

,133

,013

,017

,000

1,118

1,660

1,212

1,213

1,317

1,349

1,593

1,295

1,336

1,110

,995

1,011

1,118

,668

1,060

,961

,844

,848

1,076

1,129

1,128

1,376

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

1,022

1,385

1,149

1,034

1,092

1,117

1,281

1,154

1,116

,988

,795

,835

,946

,551

,858

,835

,699

,615

,978

1,026

1,022

1,174

Øvre

1,223

1,991

1,277

1,422

1,588

1,629

1,981

1,454

1,599

1,247

1,246

1,224

1,321

,809

1,311

1,106

1,018

1,169

1,185

1,243

1,245

1,613

136

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 4.7. Regressionsanalyse vedrørende udsathed for hærværk, 2010-15 (n=43.010). Slut-

model.

Variabel

Mænd

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Har en indkomst på mere

end 550.000

Enlig uden børn

Enlig med børn

Pensionist

Ufaglært

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

Andel

ofre i

pct.

5,7 %

6,5 %

4,8 %

5,1 %

5,4 %

6,6 %

5,9 %

6,1 %

3,0 %

4,5 %

5,9 %

5,5 %

7,3 %

Parameter-

estimat

,115

,490

,183

,217

,264

,279

,446

,235

,262

-,431

-,189

,150

,119

,338

Signifi-

kansniveau

,011

,000

,006

,003

,001

,000

,003

,000

,031

,001

,018

,000

1,122

1,632

1,201

1,242

1,302

1,322

1,563

1,265

1,300

,650

,828

1,162

1,126

1,403

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

1,027

1,397

1,141

1,063

1,095

1,116

1,279

1,140

1,092

,548

,697

1,062

1,020

1,234

Øvre

1,227

1,906

1,265

1,451

1,549

1,566

1,909

1,405

1,547

,771

,983

1,272

1,242

1,595

137

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.1. Antal gange 16-74-årige i Danmark har oplevet sig udsat for vold inden for det se-

neste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96, 2005-2015, pct.

Antal gange

udsat

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

1995-2015

1 gang

74 %

69 %

66 %

65 %

75 %

72 %

71 %

61 %

62 %

60 %

64 %

55 %

62 %

66 %

2 gange

15 %

16 %

20 %

21 %

12 %

19 %

13 %

20 %

19 %

18 %

15 %

21 %

14 %

17 %

Mere end 2

gange

11 %

15 %

14 %

13 %

16 %

19 %

21 %

20 %

23 %

22 %

17 %

Alle

100 %

Gennemsnitligt antal

gange udsat pr.

voldsoffer

1,8

2,0

2,2

1,7

1,8

1,9

2,5

2,4

2,6

2,3

2,4

2,9

2,2

Bilagstabel 5.2. Procent af befolkningen, der har oplevet sig udsat for vold det seneste år forud for

interviewtidspunktet, 2005-2015, pct.

Antal gange

udsat

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

1 gang

1,1 %

1,0 %

1,4 %

1,5 %

1,0 %

0,9 %

1,0 %

0,9 %

0,7 %

0,8 %

2 gange

0,2 %

0,3 %

0,2 %

Mere end 2 gange

0,2 %

0,3 %

Ved beregning af gennemsnittet er det maksimale antal årlige voldstilfælde sat til 20. Det indebærer, at personer, der

har svaret ”mange gange” og lignende, registreres ligeledes med 20 tilfælde af vold.

138

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.3. Ofre for vold fordelt efter køn, 1995-96, 2005-2015, pct.

Mand

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

2,2 %

2,1 %

2,4 %

1,5 %

1,7 %

2,1 %

2,0 %

1,7 %

1,4 %

1,7 %

Kvinde

1,2 %

1,4 %

1,2 %

1,6 %

1,2 %

1,1 %

1,2 %

1,0 %

Bilagstabel 5.4. Kønsfordeling for ofre og gerningspersoner, 1995-96 og 2005-2015, pct.

Gerningsperson

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Mand

Kvinde

Offer

Mand

64 %

60 %

63 %

66 %

59 %

54 %

57 %

59 %

61 %

57 %

47 %

57 %

Kvinde

30 %

29 %

30 %

28 %

32 %

38 %

29 %

12 %

31 %

29 %

32 %

39 %

29 %

139

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.5. Procent i forskellige aldersklasser der har oplevet sig udsat for vold seneste år forud

for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-2015, pct.

16-19 år

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

5,2 %

4,8 %

5,7 %

3,9 %

5,8 %

5,2 %

3,3 %

4,4 %

3,5 %

4,3 %

3,5 %

2,3 %

3,0 %

20-24 år

4,2 %

4,9 %

4,7 %

5,9 %

6,8 %

6,9 %

3,6 %

3,9 %

4,4 %

4,0 %

4,2 %

4,0 %

2,7 %

25-29 år

1,9 %

1,6 %

2,7 %

2,6 %

2,4 %

4,4 %

2,5 %

0,6 %

3,0 %

1,9 %

2,5 %

1,3 %

30-49 år

1,3 %

1,4 %

1,6 %

1,4 %

1,3 %

1,5 %

1,2 %

1,0 %

1,3 %

1,2 %

50-74 år

0,6 %

0,5 %

0,6 %

0,7 %

0,8 %

0,5 %

0,7 %

0,6 %

0,7 %

0,6 %

0,8 %

140

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.6. Procent mænd og kvinder i forskellige aldersklasser der har oplevet sig udsat for

vold seneste år forud for interviewtidspunktet, 1995-96 og 2005-2015, pct.

16-19 år

Mand

1995

Kvinde

Mand

1996

Kvinde

Mand

2005

Kvinde

Mand

2006

Kvinde

Mand

2007

Kvinde

Mand

2008

Kvinde

Mand

2009

Kvinde

Mand

2010

Kvinde

Mand

2011

Kvinde

Mand

2012

Kvinde

Mand

2013

Kvinde

Mand

2014

Kvinde

Mand

2015

Kvinde

1,6 %

1,7 %

0,3 %

1,2 %

0,5 %

2,3 %

4,4 %

3,5 %

4,0 %

0,7 %

2,2 %

1,1 %

1,2 %

0,7 %

1,1 %

2,3 %

2,0 %

3,3 %

4,5 %

1,5 %

1,7 %

0,8 %

1,6 %

0,7 %

0,5 %

3,5 %

4,6 %

2,2 %

5,0 %

1,7 %

3,5 %

0,9 %

1,2 %

0,5 %

0,6 %

1,8 %

5,1 %

1,7 %

5,7 %

2,2 %

1,5 %

0,5 %

0,9 %

2,3 %

5,0 %

2,7 %

6,7 %

0,5 %

3,6 %

1,5 %

0,6 %

2,8 %

6,4 %

2,4 %

5,1 %

2,6 %

0,7 %

1,2 %

1,1 %

0,4 %

0,8 %

2,6 %

3,7 %

4,5 %

4,6 %

4,2 %

2,2 %

1,2 %

1,3 %

0,8 %

0,5 %

3,0 %

7,8 %

4,4 %

9,0 %

1,5 %

4,7 %

1,0 %

1,6 %

0,6 %

0,7 %

1,5 %

8,2 %

3,6 %

9,2 %

2,6 %

3,2 %

1,2 %

1,7 %

0,6 %

0,7 %

4,7 %

6,4 %

3,0 %

8,2 %

2,2 %

2,6 %

1,1 %

1,6 %

0,7 %

3,3 %

6,8 %

1,9 %

6,2 %

1,9 %

3,3 %

1,2 %

2,0 %

0,5 %

2,8 %

6,5 %

2,4 %

7,6 %

1,4 %

1,5 %

1,1 %

1,6 %

0,6 %

0,5 %

7,5 %

20-24 år

6,1 %

25-29 år

2,5 %

30-49 år

1,4 %

50-74 år

0,7 %

141

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.7. Aldersfordeling for ofre og gerningspersoner, 1995-96 og 2005-2015, pct.

Offer

16-24 år

1995

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

1996

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

2005

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

2006

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

2007

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

2008

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

2009

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

2010

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

2011

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

2012

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

2013

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

2014

25-39 år

Over 39 år

16-24 år

2015

25-39 år

Over 39 år

Gerningsperson

Under 24 år

34 %

29 %

12 %

31 %

29 %

12 %

32 %

10 %

31 %

10 %

22 %

15 %

33 %

18 %

27 %

11 %

14 %

30 %

10 %

24 %

11 %

21 %

10 %

27 %

11 %

13 %

15 %

11 %

12 %

13 %

17 %

10 %

16 %

11 %

10 %

12 %

14 %

10 %

13 %

12 %

17 %

11 %

25-39 år

Over 39 år

12 %

20 %

14 %

18 %

14 %

11 %

12 %

10 %

11 %

13 %

19 %

I 1995-96 er gerningspersonens alder inddelt i to kategorier og kun op til 64 år.

142

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.8. Antal aktive gerningspersoner, 1995-96 og 2005-2015, pct.

1 person

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

64 %

70 %

68 %

60 %

57 %

56 %

65 %

62 %

55 %

56 %

64 %

69 %

64 %

2 personer

16 %

12 %

10 %

17 %

14 %

12 %

15 %

16 %

19 %

17 %

15 %

14 %

3 personer

10 %

15 %

10 %

11 %

4 personer

5 eller flere

personer

12 %

13 %

12 %

10 %

15 %

I alt

100 %

Bilagstabel 5.10. Ofrets kendskab og relation til gerningspersonen, 1995-96 og 2005-2015, pct.

Helt

ukendt

Nuv.

ægte-

fælle/

sam-

lever

Tidl.

ægte-

fælle

/sam-

lever

Barn/

barne-

barn

Anden

familie

Tidl.

/nuv.

ven/

kam-

merat

Be-

kendt,

kendt

> 24

timer

Be-

kendt,

kendt

< 24

timer

Pers. i

af-

hæng-

igheds-

forhold

Anden

“kendt”

Alle

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

64 %

60 %

63 %

65 %

67 %

65 %

66 %

63 %

65 %

66 %

60 %

65 %

10 %

12 %

11 %

14 %

12 %

16 %

13 %

12 %

18 %

11 %

14 %

100 %

143

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.11. Gerningsstedet 1995-96 og 2005-2015, pct.

Privat bolig

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

14 %

17 %

19 %

13 %

19 %

16 %

17 %

14 %

16 %

17 %

14 %

16 %

17 %

Arbejde

/uddannelse

12 %

19 %

25 %

26 %

18 %

20 %

15 %

23 %

11 %

25 %

21 %

18 %

Værtshus,

bodega m.v.

23 %

26 %

15 %

16 %

12 %

14 %

10 %

11 %

19 %

15 %

11 %

10 %

Offentligt

sted

42 %

36 %

42 %

47 %

46 %

50 %

48 %

49 %

43 %

44 %

48 %

Andet sted

14 %

I alt

100 %

144

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.12. Procentfordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet, 1995-

96 og 2005-2015, pct.

Meget påvirket

af alkohol

Offer

1995

Gerningsperson

Offer

1996

Gerningsperson

Offer

2005

Gerningsperson

Offer

2006

Gerningsperson

Offer

2007

Gerningsperson

Offer

2008

Gerningsperson

Offer

2009

Gerningsperson

Offer

2010

Gerningsperson

Offer

2011

Gerningsperson

Offer

2012

Gerningsperson

Offer

2013

Gerningsperson

Offer

2014

Gerningsperson

Offer

2015

Gerningsperson

16 %

24 %

14 %

47 %

25 %

22 %

24 %

13 %

39 %

65 %

28 %

15 %

19 %

20 %

12 %

40 %

62 %

24 %

14 %

19 %

30 %

15 %

42 %

54 %

24 %

11 %

24 %

27 %

12 %

40 %

61 %

32 %

12 %

15 %

28 %

47 %

59 %

33 %

10 %

17 %

30 %

12 %

38 %

61 %

24 %

12 %

27 %

26 %

16 %

33 %

59 %

31 %

10 %

20 %

30 %

13 %

37 %

59 %

28 %

15 %

16 %

28 %

11 %

45 %

56 %

26 %

10 %

19 %

23 %

22 %

34 %

65 %

41 %

16 %

21 %

25 %

30 %

59 %

33 %

14 %

23 %

30 %

36 %

55 %

10 %

Påvirket af

alkohol

33 %

Påvirket af

stoffer

Ikke påvirket

56 %

Det bemærkes, at andelen af uoplyste og ved ikke-besvarelser ved dette spørgsmål er relativ høj, 9 pct. Der må natur-

ligvis være en del voldshændelser, hvor det kan være svært at vide eller vurdere, om gerningspersonen var påvirket.

145

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.13. Procentfordeling af gerningspersoner og ofre påvirket af alkohol eller andet, 1995-

96 og 2005-2015.

Offer

Gerningsperson

1995

1996

2005

2006

2007

2008

2009

2010

2011

2012

2013

2014

2015

Påvirket

34 %

43 %

36 %

27 %

38 %

33 %

35 %

33 %

37 %

43 %

32 %

Påvirket

Ikke påvirket

Påvirket

30 %

27 %

31 %

28 %

25 %

29 %

23 %

20 %

25 %

23 %

18 %

22 %

Ikke påvirket

28 %

26 %

29 %

39 %

33 %

29 %

35 %

41 %

34 %

35 %

34 %

31 %

44 %

100 %

I alt

146

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.14. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for partnervold (n=51.739).

Startmodel.

Variabel

Mænd

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Har en indkomst på

550.000 eller mere

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Andre familietyper

Studerende

Arbejdsløs

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Anden herkomst end dansk

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

Andel

ofre i

pct.

0,0 %

0,1 %

0,0 %

0,2 %

0,5 %

0,0 %

0,1 %

0,3 %

0,0 %

0,1 %

0,0 %

0,2 %

0,1 %

0,0 %

0,1 %

Parameter-

estimat

-1,440

1,268

,543

-,011

-,156

,518

-,757

1,824

2,425

-,610

1,289

-,002

1,457

-13,073

-,557

,930

-,315

,469

-,440

-,018

-,121

1,395

Signifi-

kansniveau

,000

,022

,002

,981

,800

,382

,543

,000

,473

,076

,998

,004

,976

,565

,051

,725

,418

,192

,957

,790

,005

,237

3,553

1,722

,989

,856

1,678

,469

6,196

11,299

,544

3,628

,998

4,294

,000

,573

2,536

,730

1,598

,644

,982

,886

4,034

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

,113

1,198

1,222

,395

,255

,526

,041

2,512

4,443

,103

,872

,276

1,592

0,000

,086

,995

,126

,514

,333

,508

,365

1,539

3,819

6,462

4,231

4,964

1,248

1,897

2,154

10,575

Øvre

,496

10,539

2,427

2,477

2,866

5,354

5,371

15,282

28,731

2,877

15,092

3,606

11,581

147

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.15. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for partnervold (n=51.739).

Slutmodel.

Variabel

Mænd

16-24 år

25-39 år

Enlig uden børn

Enlig med børn

Andre familietyper

Arbejdsløs

Faglært arbejder

Ejer butik eller virksomhed

Andel

ofre i

pct.

0,0 %

0,1 %

0,2 %

0,5 %

0,1 %

0,3 %

0,1 %

Parameter-

estimat

-1,434

1,248

,603

1,881

2,609

1,435

1,658

1,145

1,280

Signifi-

kansniveau

,000

,003

,000

,041

,000

,005

,004

,238

3,482

1,827

6,562

13,586

4,199

5,249

3,143

3,597

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

,115

1,521

1,310

2,975

5,850

1,064

2,652

1,405

1,508

Øvre

,494

7,968

2,549

14,472

31,552

16,569

10,389

7,029

8,580

148

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.16. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på offentligt sted

(n=51.738). Startmodel.

Variabel

Mænd

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

0-99.999

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Andre familietyper

Studerende

Arbejdsløs

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Anden herkomst end dansk

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

Andel

ofre i

pct.

1,2 %

3,0 %

0,8 %

1,9 %

1,0 %

0,5 %

1,3 %

0,7 %

1,5 %

2,3 %

1,0 %

0,2 %

0,6 %

0,9 %

1,2 %

1,3 %

0,6 %

0,7 %

Parameter-

estimat

,888

1,726

,340

,583

,728

,250

,472

,667

,709

,277

,047

,221

,622

-,699

,301

,476

,268

,064

,397

,324

,167

,150

Signifi-

kansniveau

,000

,059

,014

,409

,093

,000

,066

,816

,263

,003

,034

,330

,010

,227

,798

,002

,007

,180

,466

2,430

5,617

1,405

1,792

2,072

1,285

1,603

1,948

2,032

1,319

1,048

1,248

1,862

,497

1,352

1,610

1,307

1,066

1,487

1,383

1,182

1,161

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

1,953

3,985

1,212

,979

1,162

,709

,924

1,513

1,398

,982

,704

,847

1,242

,261

,737

1,120

,847

,653

1,158

1,092

,926

,777

Øvre

3,023

7,917

1,628

3,282

3,694

2,329

2,783

2,510

2,951

1,771

1,562

1,839

2,791

,947

2,478

2,314

2,018

1,739

1,910

1,752

1,508

1,736

149

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.17. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på offentligt sted

(n=51.738). Slutmodel

Variabel

Mænd

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

100.000-239.999

Enlig uden børn

Enlig med børn

Arbejdsløs

Pensionist

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ud ugentligt eller mere

for at more sig

Andel

ofre i

pct.

1,2 %

3,0 %

0,8 %

1,0 %

1,3 %

1,0 %

0,2 %

1,2 %

1,3 %

Parameter-

estimat

,905

1,840

,350

,291

,539

,611

,427

-,848

,394

,332

Signifi-

kansniveau

,000

,008

,000

,001

,004

,005

,002

,006

2,473

6,300

1,420

1,338

1,714

1,843

1,533

,428

1,483

1,394

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

1,992

4,825

1,230

1,079

1,390

1,300

1,144

,238

1,155

1,101

Øvre

3,069

8,226

1,639

1,659

2,115

2,612

2,055

,769

1,904

1,766

150

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.18. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på arbejdspladsen

(n=51.738). Startmodel.

Variabel

Mænd

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Har en indkomst på

550.000 eller mere

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Andre familietyper

Studerende

Arbejdsløs

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Anden herkomst end dansk

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

Andel

ofre i

pct.

0,2 %

0,4 %

0,2 %

0,4 %

0,1 %

0,2 %

0,3 %

0,4 %

0,2 %

0,1 %

0,0 %

0,3 %

0,4 %

0,1 %

0,3 %

0,2 %

0,3 %

0,2 %

Parameter-

estimat

-,597

,120

,093

,796

1,420

1,318

,386

,079

-,394

,386

,678

-,048

-1,330

-2,454

-3,189

-,265

,098

-1,583

,336

-,407

,212

,145

Signifi-

kansniveau

,001

,768

,341

,081

,004

,008

,536

,753

,393

,069

,088

,905

,006

,001

,036

,274

,732

,139

,072

,038

,261

,660

,551

1,128

1,097

2,217

4,139

3,736

1,471

1,082

,674

1,472

1,969

,953

,264

,086

,041

,767

1,103

,205

1,400

,665

1,236

1,155

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

,384

,507

,907

1,594

1,416

,434

,662

,273

,970

,903

,428

,103

,020

,002

,477

,628

,025

,971

,453

,854

,607

Øvre

,790

2,507

1,328

5,416

10,750

9,858

4,990

1,769

1,667

2,232

4,293

2,120

,682

,366

,816

1,233

1,938

1,668

2,018

,977

1,789

2,199

151

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.19. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold på arbejdspladsen

(n=51.738). Slutmodel.

Variabel

Mænd

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Par uden børn

Arbejdsløs

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Andel

ofre i

pct.

0,2 %

0,4 %

0,3 %

0,1 %

0,0 %

Parameter-

estimat

-,590

,913

,846

,384

-1,239

-2,375

-3,023

Signifi-

kansniveau

,001

,000

,048

,006

,001

,044

,554

2,491

2,331

1,468

,290

,093

,049

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

,392

1,594

1,527

1,003

,120

,023

,003

Øvre

,785

3,892

3,558

2,149

,701

,378

,920

152

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.20. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold (n=51.739). Startmo-

del.

Variabel

Mænd

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Har en indkomst på

550.000 eller mere

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Andre familietyper

Studerende

Arbejdsløs

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Anden herkomst end dansk

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

Andel

ofre i

pct.

1,7 %

3,8 %

1,6 %

1,5 %

1,2 %

1,1 %

0,6 %

2,0 %

2,4 %

1,1 %

2,4 %

3,1 %

1,8 %

0,3 %

0,9 %

1,5 %

1,7 %

1,8 %

1,9 %

1,2 %

1,3 %

Parameter-

estimat

,396

1,364

,283

,166

,086

,081

-,501

,667

,836

,191

,297

,058

,439

-,994

-,420

,199

,070

,159

,336

,027

,273

,329

Signifi-

kansniveau

,000

,144

,569

,603

,030

,000

,097

,061

,698

,003

,000

,088

,123

,661

,396

,000

,756

,003

,026

1,486

3,913

1,327

1,181

1,090

1,084

,606

1,948

2,306

1,210

1,346

1,060

1,551

,370

,657

1,221

1,073

1,172

1,399

1,028

1,314

1,390

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

1,271

3,001

1,199

,945

,810

,800

,385

1,599

1,747

,966

,986

,790

1,164

,232

,406

,947

,784

,812

1,170

,865

1,096

1,040

Øvre

1,738

5,102

1,468

1,475

1,468

1,470

,952

2,372

3,044

1,515

1,837

1,423

2,065

,589

1,065

1,573

1,467

1,692

1,675

1,221

1,575

1,857

153

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 5.21. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for vold (n=51.739). Slutmo-

del.

Variabel

Mænd

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på mere

end 550.000

Enlig uden børn

Enlig med børn

Arbejdsløs

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

Andel

ofre i

pct.

1,7 %

3,8 %

1,6 %

0,6 %

2,0 %

2,4 %

1,8 %

0,3 %

0,9 %

1,8 %

1,2 %

1,3 %

Parameter-

estimat

,406

1,361

,288

-,644

,583

,729

,415

-1,007

-,488

,354

,247

,328

Signifi-

kansniveau

,000

,001

,000

,041

,000

,007

,026

1,501

3,900

1,334

,525

1,791

2,074

1,514

,365

,614

1,425

1,280

1,389

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

1,287

3,203

1,208

,360

1,513

1,597

1,220

,238

,384

1,204

1,070

1,039

Øvre

1,752

4,748

1,473

,766

2,120

2,692

1,880

,560

,981

1,687

1,531

1,855

154

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 6.1. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje (n=25.171).

Startmodel.

Variabel

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Har en indkomst på mere

end 550.000

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Andre familietyper

Studerende

Arbejdsløs

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Anden herkomst end dansk

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

Andel

ofre i

pct.

3,9 %

1,7 %

3,0 %

1,2 %

0,8 %

0,6 %

2,1 %

2,3 %

1,0 %

2,9 %

3,4 %

2,3 %

0,2 %

0,6 %

0,5 %

1,1 %

2,5 %

1,5 %

0,7 %

0,8 %

Parameter-

estimat

1,851

,679

-,412

-,226

-,360

,200

1,292

1,191

,584

,844

,404

1,206

-,606

-,127

-,339

,186

,415

,057

-,273

-,015

,194

Signifi-

kansniveau

,000

,008

,319

,165

,547

,000

,002

,000

,088

,000

,120

,812

,253

,528

,067

,676

,043

,929

,536

6,366

1,971

,662

,798

,697

1,222

3,641

3,290

1,793

2,326

1,498

3,341

,546

,881

,712

1,205

1,515

1,058

,761

,985

1,215

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

4,141

1,670

,489

,512

,419

,636

2,625

2,207

1,237

1,463

,942

2,180

,254

,310

,398

,676

,971

,812

,584

,703

,656

Øvre

9,787

2,326

,898

1,244

1,160

2,348

5,051

4,905

2,600

3,698

2,381

5,119

1,171

2,503

1,274

2,148

2,363

1,379

,991

1,379

2,248

155

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 6.2. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje (n=25.171).

Slutmodel.

Variabel

16-24-årige

25-39-årige

Har en indkomst på 100.000-

239.999

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Andre familietyper

Studerende

Arbejdsløs

Anden herkomst end dansk

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Andel ofre

i pct.

3,9 %

1,7 %

3,0 %

2,1 %

2,3 %

1,0 %

2,9 %

3,4 %

2,3 %

2,5 %

1,5 %

Parame-

terestimat

2,013

,716

-,339

1,278

1,193

,572

,854

,561

1,389

,446

-,251

Signifi-

kansni-

veau

,000

,010

,000

,002

,000

,002

,000

,047

,046

7,487

2,046

,712

3,591

3,296

1,771

2,348

1,753

4,011

1,562

,778

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

5,032

1,746

,550

2,620

2,226

1,224

1,480

1,232

2,928

1,006

,609

Øvre

11,137

2,397

,923

4,921

4,880

2,563

3,725

2,494

5,495

2,426

,995

156

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 6.3. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje, hvis ger-

ningsmanden er ofret bekendt (n=25.166). Startmodel.

Variabel

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

0-99.999

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Andre familietyper

Studerende

Arbejdsløs

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Anden herkomst end dansk

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

Andel

ofre i

pct.

1,9 %

1,0 %

1,5 %

0,7 %

0,4 %

1,2 %

1,5 %

0,5 %

1,9 %

1,7 %

1,3 %

0,1 %

0,4 %

0,3 %

0,6 %

1,4 %

0,7 %

0,8 %

0,5 %

0,3 %

Parameter-

estimat

1,583

,630

-,759

-1,159

-,926

-,766

1,607

1,597

,672

1,371

,498

1,206

-,642

,098

-,226

,223

,402

-,091

-,412

,277

-,235

Signifi-

kansniveau

,000

,043

,002

,014

,039

,000

,012

,000

,111

,000

,205

,887

,539

,564

,180

,605

,021

,192

,619

4,870

1,878

,468

,314

,396

,465

4,987

4,937

1,958

3,941

1,645

3,341

,526

1,102

,798

1,250

1,494

,913

,662

1,320

,791

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

2,761

1,527

,224

,153

,189

,225

3,161

2,918

1,156

2,157

,893

1,935

,195

,287

,388

,585

,831

,647

,467

,870

,314

Øvre

8,588

2,309

,976

,642

,831

,962

7,869

8,353

3,315

7,200

3,031

5,768

1,421

4,233

1,640

2,672

2,688

1,289

,939

2,002

1,993

157

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 6.4. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje, hvis ger-

ningsmanden er ofret bekendt (n=25.166). Slutmodel.

Variabel

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

0-99.999

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Andre familietyper

Studerende

Arbejdsløs

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Andel

ofre i

pct.

1,9 %

1,0 %

1,5 %

0,7 %

0,4 %

1,2 %

1,5 %

0,5 %

1,9 %

1,7 %

1,3 %

0,8 %

Parameter-

estimat

1,644

,664

-,829

-1,263

-,986

-,789

1,512

1,548

,627

1,355

,556

1,327

-,456

Signifi-

kansniveau

,000

,022

,000

,008

,032

,000

,019

,000

,034

,000

,006

5,173

1,942

,436

,283

,373

,454

4,534

4,703

1,871

3,876

1,744

3,770

,634

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

2,992

1,593

,215

,142

,180

,221

2,934

2,816

1,108

2,132

1,042

2,432

,459

Øvre

8,944

2,367

,886

,562

,773

,936

7,005

7,857

3,159

7,046

2,919

5,843

,875

158

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 6.5. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje, hvis ger-

ningsmanden ikke er ofret bekendt (n=25.166). Startmodel.

Variabel

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Har en indkomst på

550.000 eller mere

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Andre familietyper

Studerende

Arbejdsløs

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Anden herkomst end dansk

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

Andel

ofre i

pct.

2,0 %

0,7%

0,5 %

0,3 %

0,1 %

0,9 %

0,7 %

0,5 %

0,9 %

1,7 %

1,0 %

0,1 %

0,5 %

1,0 %

0,7 %

0,2 %

0,5 %

Parameter-

estimat

2,270

,800

-,442

-,178

-,804

-1,249

,967

,646

,491

,128

,439

1,386

-,302

-,839

-,684

,296

,274

,243

-,115

-,470

,804

Signifi-

kansniveau

,000

,048

,608

,083

,185

,000

,048

,071

,742

,242

,000

,624

,429

,224

,521

,446

,254

,581

,119

,047

9,680

2,226

,643

,837

,447

,287

2,630

1,908

1,634

1,136

1,552

3,997

,739

,432

,505

1,344

1,315

1,276

,892

,625

2,234

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

4,880

1,670

,414

,424

,180

,045

1,638

1,006

,959

,530

,743

1,985

,221

,054

,168

,545

,650

,840

,593

,346

1,011

Øvre

19,203

2,968

,997

1,653

1,111

1,815

4,222

3,616

2,785

2,437

3,239

8,046

2,476

3,458

1,521

3,316

2,662

1,937

1,340

1,129

4,937

159

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 6.6. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for tvangssamleje, hvis ger-

ningsmanden ikke er ofret bekendt (n=25.166). Slutmodel.

Variabel

16-24-årige

25-39-årige

Enlig uden børn

Studerende

Arbejdsløs

Andel

ofre i

pct.

2,0 %

0,7 %

0,9 %

1,7 %

1,0 %

Parame-

terestimat

2,570

,850

,710

,674

1,626

Signifi-

kansni-

veau

,000

,013

,000

13,066

2,340

2,034

1,962

5,084

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

7,047

1,786

1,420

1,152

3,142

Øvre

24,227

3,066

2,912

3,342

8,224

160

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 7.1. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for kriminalitet, 2010-15 (n=

43.019). Startmodel.

Variabel

Mænd

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Har en indkomst på

550.000 eller mere

Enlig uden børn

Enlig med børn

Par uden børn

Andre familietyper

Studerende

Arbejdsløs

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Anden herkomst end dansk

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

Andel

ofre i

pct.

17,7 %

24,8 %

18,9 %

15,7 %

14,9 %

15,9 %

18,4 %

18,3 %

20,3 %

14,3 %

21,7 %

24,6 %

15,4 %

9,4 %

22,9 %

14,8 %

15,1 %

16,5 %

18,5 %

19,0 %

17,1 %

22,3 %

Parameter-

estimat

,141

,564

,161

,167

,146

,161

,246

,235

,335

-,032

,159

,202

,006

-,458

,153

-,146

-,120

,013

,137

,108

,155

,343

Signifi-

kansniveau

,000

,010

,005

,000

,378

,012

,001

,904

,000

,022

,001

,034

,890

,000

1,151

1,757

1,174

1,181

1,157

1,175

1,279

1,265

1,398

,968

1,172

1,224

1,006

,632

1,166

,864

,887

1,013

1,147

1,114

1,168

1,409

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

1,091

1,576

1,136

1,077

1,035

1,051

1,121

1,179

1,255

,901

1,035

1,092

,908

,564

1,022

,791

,793

,847

1,082

1,051

1,100

1,276

Øvre

1,216

1,960

1,214

1,295

1,292

1,314

1,460

1,356

1,558

1,040

1,327

1,371

1,116

,709

1,330

,944

,991

1,210

1,215

1,181

1,240

1,556

161

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 7.2. Resultat af regressionsanalyse vedrørende udsathed for kriminalitet, 2010-15

(n=43.019). Slutmodel.

Variabel

Mænd

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Har en indkomst på mere

end 550.000

Enlig uden børn

Enlig med børn

Andre familietyper

Studerende

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

Andel

ofre i

pct.

17,7 %

24,8 %

18,9 %

15,7 %

14,9 %

15,9 %

18,4 %

18,3 %

20,3 %

14,3 %

21,7 %

24,6 %

15,4 %

9,4 %

22,9 %

18,5 %

19,0 %

17,1 %

22,3 %

Parameter-

estimat

,141

,564

,161

,163

,142

,158

,244

,247

,346

,170

,199

-,466

,151

-,147

-,122

,135

,107

,156

,344

Signifi-

kansniveau

,000

,010

,003

,000

,006

,000

,022

,001

,024

,000

1,151

1,758

1,174

1,177

1,153

1,171

1,277

1,280

1,413

1,185

1,220

,628

1,164

,863

,885

1,145

1,113

1,169

1,410

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

1,090

1,577

1,137

1,074

1,035

1,054

1,126

1,199

1,272

1,050

1,099

,566

1,022

,793

,796

1,080

1,050

1,101

1,277

Øvre

1,215

1,960

1,213

1,290

1,285

1,302

1,449

1,366

1,570

1,338

1,354

,696

1,324

,939

,984

1,213

1,179

1,242

1,557

162

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 8.1. Resultat af regressionsanalyse vedrørende angst for kriminalitet (n=43.205). Start-

model.

Variabel

Mænd

16-24 år

25-39 år

Har en indkomst på

100.000-239.999

Har en indkomst på

240.000-324.999

Har en indkomst på

325.000-549.999

Har en indkomst på mere

end 550.000

Studerende

Arbejdsløs

Pensionist

Selvstændig erhvervsdri-

vende

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Anden herkomst end dansk

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ugentligt eller oftere

ud for at more sig

Ejerskab over to biler,

sommerhus og/eller båd

Ejer butik eller virksomhed

Udsat for kriminalitet

Andel

ofre i

pct.

8,2 %

12,2 %

8,7 %

13,5 %

10,7 %

6,8 %

11,4 %

14,2 %

14,6 %

9,4 %

10 %

11,1 %

13,4 %

9,8 %

10,3 %

9,5 %

9,7 %

17,7 %

Parameter-

estimat

-,510

,078

-,098

,007

-,087

-,234

-,300

,156

,471

,569

,210

,306

,343

,281

-,153

-,072

-,059

,076

,807

Signifi-

kansniveau

,000

,220

,000

,883

,135

,000

,025

,000

,014

,000

,029

,081

,218

,000

,601

1,082

,906

1,007

,916

,791

,741

1,168

1,602

1,766

1,234

1,357

1,409

1,325

,858

,931

,942

1,079

2,241

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

,566

,954

,871

,915

,817

,702

,634

1,020

1,438

1,587

1,043

1,227

1,248

1,150

,806

,873

,882

,956

2,090

Øvre

,638

1,226

,943

1,108

1,027

,892

,866

1,338

1,785

1,966

1,459

1,502

1,591

1,527

,914

,993

1,007

1,219

2,404

163

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 34: Rapporten "Udsathed for vold og andre former for kriminalitet. Offerundersøgelserne 2005-2016"

Bilagstabel 8.2. Resultat af regressionsanalyse vedrørende angst for kriminalitet (n=43.205). Slut-

model.

Variabel

Mænd

25-39 år

Har en indkomst på 240.000-

324.999

Har en indkomst på 325.000-

549.999

Har en indkomst på mere end

550.000

Studerende

Arbejdsløs

Pensionist

Selvstændig erhvervsdrivende

Faglært arbejder

Ufaglært arbejder

Anden herkomst end dansk

Er ugentligt eller oftere

hjemmefra om aftenen

Går ugentligt eller oftere ud for

at more sig

Udsat for kriminalitet

Andel

ofre i pct.

8,2 %

8,7 %

10,7 %

6,8 %

11,4 %

14,2 %

14,6 %

9,4 %

10 %

11,1 %

13,4 %

9,8 %

10,3 %

17,7 %

Parame-

teresti-

mat

-,507

-,105

-,257

-,325

,204

,470

,560

,253

,310

,352

,288

-,149

-,064

,809

Signifi-

kansni-

veau

,000

,016

,000

,001

,000

,048

,000

,602

,900

,774

,722

1,226

1,599

1,751

1,288

1,363

1,421

1,333

,862

,938

2,247

95 pct. konfidensinter-

val for OR

Nedre

,567

,868

,826

,706

,631

1,092

1,436

1,576

1,120

1,232

1,259

1,158

,810

,880

2,095

Øvre

,639

,934

,980

,848

,827

1,376

1,781

1,944

1,482

1,507

1,604

1,535

,917

,999

2,409

164