REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Oversendelse af redegørelse vedr. forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces mv. fra justitsministeren

Retsudvalget 2016-17
REU Alm.del Bilag 254
Offentligt

1.2.

Ved lov nr. 614 af 14. juni 2011 om ændring af retsplejeloven og lov

om retsafgifter (Forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassopro-

ces m.v.) blev beløbsgrænsen for sager om betalingspåkrav, der kan be-

handles efter den forenklede inkassoproces, forhøjet fra 50.000 kr. til

100.000 kr. Endvidere blev retsafgiftslovens §§ 1 og 15 a-15 c ændret,

således at de gældende regler om retsafgifter fastholdes for betalingspå-

krav, der angår højst 50.000 kr., mens betalingspåkrav, som angår mere

end 50.000 kr., pålægges samme afgift som ved indlevering af en stævning

i en almindelig civil sag.

Loven trådte i kraft den 1. oktober 2011.

Lovændringen havde til formål at gøre retsplejelovens regler om beta-

lingspåkrav i retsplejelovens kapitel 44 a (den forenklede inkassoproces)

anvendelige i flere sager og dermed lempe advokaters møderetsmonopol

for at bidrage til øget konkurrence på området.

1.3.

Det fremgår af den kommenterede høringsoversigt vedrørende lov-

forslaget (nr. L 201), som blev sendt til Folketingets Retsudvalg den 29.

april 2011, at forhøjelsen af beløbsgrænsen for sager, der kan behandles i

den forenklede inkassoproces, vil være omfattet af lovovervågning, og at

Justitsministeriet tre år efter lovforslagets ikrafttræden vil udarbejde en

redegørelse til Folketingets Retsudvalg om de praktiske erfaringer med

den nye beløbsgrænse.

Af Justitsministeriets besvarelse af 23. maj 2011 af spørgsmål nr. 5 fra

Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslaget fremgår endvidere, at

Justitsministeriet i forbindelse med lovovervågningen af forhøjelsen af

beløbsgrænsen for betalingspåkrav vil inddrage erfaringerne med reglerne

om retsafgifter for betalingspåkrav.

1.4.

Justitsministeriet har på den baggrund anmodet en række myndigheder

og organisationer mv. om at belyse deres eventuelle erfaringer med den

forhøjede beløbsgrænse på 100.000 kr. samt om erfaringer med ændringen

af reglerne i retsafgiftsloven siden lovens ikrafttræden den 1. oktober

2011.

Ministeriet anmodede herunder om oplysninger om følgende:

Omfanget af anvendelsen af den forenklede inkassoproces.

Fordele og ulemper ved, at beløbsgrænsen er blevet hævet.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Oversendelse af redegørelse vedr. forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces mv. fra justitsministeren

Mulige problemer i forbindelse med et repræsentantskifte i sa-

ger med en værdi over 50.000 kr., der er overgået til retssags-

behandling som følge af, at skyldneren har haft indsigelser.

1.5.

Følgende myndigheder og organisationer mv. er blevet hørt til brug

for udarbejdelsen af denne redegørelse:

Østre Landsret, Vestre Landsret, Sø- og Handelsretten, samtlige by-

retter, Domstolsstyrelsen, Dommerforeningen, Dommerfuldmægtig-

foreningen, Advokatrådet, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk

Industri, Dansk InkassoBrancheforening, Dansk Retspolitisk For-

ening, Dansk Told & Skatteforbund, Danske Advokater, Danske Re-

gioner, Domstolenes Tjenestemandsforening, Finans & Leasing, Fi-

nansrådet (der siden er blevet en del af Finans Danmark), Forbruger-

ombudsmanden, Forbrugerrådet, Foreningen af Danske Inkassoad-

vokater, Foreningen af Interne Revisorer, Foreningen Danske Reviso-

rer, Forsikring & Pension, FSR

–

danske revisorer, HK Landsklubben

Danmarks Domstole, Håndværksrådet, Institut for Menneskerettig-

heder, Kommunernes Landsforening, Liberale Erhvervs Råd,

Realkreditrådet (der siden er blevet en del af Finans Danmark)

Retssikkerhedsfonden.

Under pkt. 2 nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne

høringssvar og Justitsministeriets bemærkninger hertil.

2. Høring over lovens virkninger

2.1. Forhøjelse af beløbsgrænsen

2.1.1. Høringssvar

2.1.1.1. Omfanget af anvendelsen af den forenklede inkassoproces

Domstolsstyrelsen

har oplyst, at det ser ud til, at lovændringen har haft

den effekt, at flere civile sager er blevet til sager om betalingspåkrav, men

at det ikke er muligt at angive et konkret tal på grund af et generelt falden-

de sagstal ved byretterne.

Funktionscheferne for landets fogedretter

har oplyst, at en ikke ubety-

delig del af de sager, der modtages af landets fogedretschefer, er beta-

lingspåkrav. Det er dog generelt ikke oplevelsen, at der som følge af forhø-

jelsen af beløbsgrænsen er sket en iøjnefaldende stigning i antallet af sa-

ger, der fortsat især koncentrerer sig om krav betydeligt under 50.000 kr.

vedrørende navnlig ubetalte telefon- og TV-abonnementer, parkeringsaf-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Oversendelse af redegørelse vedr. forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces mv. fra justitsministeren

gifter samt kontokortregninger. Forhøjelsen af beløbsgrænsen har dog

medført, at navnlig fraflytningskrav fra lejemål, misligholdte kassekredit-

ter og anden bankgæld, for hvilken der ikke findes et gyldigt tvangsfuld-

byrdelsesgrundlag, samt større forbrugslån nu også slutter sig til de typer

af sager, som indleveres til tvangsinddrivelse i form af et betalingspåkrav.

Det er ikke funktionschefernes indtryk, at der samtidig er sket en stigning i

antallet af indsigelser og dermed eventuelle henvisninger af sager til civil-

retten.

Danske Advokater

har anført, at den ændrede beløbsgrænse som forven-

tet har medført en stigning i antallet af inkassosager, der behandles under

den forenklede inkassoproces.

Det er

Finansrådets

erfaring, at bankerne anvender den forenklede inkas-

soproces i væsentligt omfang, og at anvendelsen er steget efter forhøjelsen

af beløbsgrænsen. Således har en væsentlig andel af de betalingspåkrav,

som bankerne har fremsendt til retterne efter lovens ikrafttræden den 1.

oktober 2011, været omfattet af den forhøjede beløbsgrænse. Hvis ikke

den forhøjede beløbsgrænse var trådt i kraft, ville disse i stedet være blevet

fremsendt som stævninger.

2.1.1.2. Fordele og ulemper ved den forhøjede beløbsgrænse

Funktionscheferne for landets fogedretter

har anført, at det har været

formålstjenligt at udvide den forenklede inkassoproces til at omfatte krav

op til 100.000 kr., og at ordningen efter funktionschefernes opfattelse bør

fortsætte i sin nuværende udformning.

Forsikring og Pension

har anført, at brancheorganisationen generelt har

haft positive erfaringer med den forhøjede beløbsgrænse og muligheden

for overgang til civilretten ved indsigelser fra skyldneren.

Dansk Told & Skatteforbunds Inddrivelsesudvalg

har anført, at beløbs-

grænsen på 100.000 kr. er passende.

Finansrådet

har meget gode erfaringer med forhøjelsen af beløbsgrænsen

til 100.000 kr. Rådet finder det endvidere positivt, at det er blevet muligt at

anvende de effektive og enkle processer i videre omfang, herunder at det

ikke er nødvendigt at medsende bilag og/eller dokumentation, og at det er

blevet muligt at fremsende betalingspåkrav digitalt. Finansrådet har anført,

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Oversendelse af redegørelse vedr. forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces mv. fra justitsministeren

at det på dette samlede meget positive grundlag kunne overvejes at under-

søge muligheden for en yderligere forhøjelse af beløbsgrænsen.

Finans og Leasing

er tilfreds med, at beløbsgrænsen er hævet til 100.000

kr. Organisationen finder imidlertid, at beløbsgrænsen for småsager ligele-

des bør hæves til 100.000 kr., således at sagen forbliver en småsag, selv

om kravet, eksklusive renter og omkostninger, overstiger 50.000 kr. Det

giver ifølge organisationen ikke mening, at beløbsgrænsen for henholdsvis

den forenklede inkassoproces og småsagsprocessen ikke følges ad.

Ifølge

Danske Advokater

er der ikke en naturlig eller nødvendig sam-

menhæng mellem den beløbsmæssige grænse for den forenklede inkasso-

proces og den beløbsmæssige grænse for småsagsprocessen i kapitel 39,

og Danske Advokater mener således ikke, at beløbsgrænsen for små-

sagsprocessen bør forhøjes med det mulige formål at skabe overensstem-

melse med beløbsgrænsen for den forenklede inkassoproces.

Danske Advokater anfører endelig, at den gennemførte ændring af beløbs-

grænsen i forhold til sager efter den forenklede inkassoproces på det fore-

liggende grundlag isoleret set ikke har været problematisk ud fra en rets-

sikkerhedsmæssig betragtning.

2.1.2. Justitsministeriets overvejelser

Som anført i afsnit 1.2 var formålet med lov nr. 614 af 14. juni 2011 at

gøre retsplejelovens regler om betalingspåkrav i retsplejelovens kapitel 44

a anvendelige i flere sager og dermed lempe advokaters møderetsmonopol

for at bidrage til øget konkurrence på området.

På baggrund af de indkomne høringssvar er det Justitsministeriets vurde-

ring, at hensigten om at udbrede anvendelsen af den forenklede inkasso-

proces synes at være slået igennem. Det kan derimod ikke entydigt kon-

kluderes, om lovændringen har medført en stigning i antallet af sager, der

søges fremmet efter den forenklede inkassoproces ved fogedretterne. Der

henvises i den forbindelse til afsnit 2.1.1.1 ovenfor.

Justitsministeriet har noteret sig, at høringsparterne har udtalt sig positivt i

forhold til forhøjelsen af beløbsgrænsen fra 50.000 kr. til 100.000 kr. for

sager, der kan behandles efter den forenklede inkassoproces.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Oversendelse af redegørelse vedr. forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces mv. fra justitsministeren

For så vidt angår spørgsmålet om tilsvarende at forhøje beløbsgrænsen for

småsager til 100.000 kr. skal Justitsministeriet bemærke, at ministeriet,

som det fremgår af lovforslagets bemærkninger, jf. pkt. 2.2.2 i lovforslag

nr. L 201, der blev fremsat den 29. april 2011, ikke fandt anledning til

samtidig at foreslå en ændring af beløbsgrænsen i småsagsprocessen.

Justitsministeriet bemærkede i den forbindelse, at reglerne i den forenklede

inkassoproces er udformet således, at varetagelsen af parternes interesser

under sagen ikke forudsætter, at vedkommende er repræsenteret ved en

advokat. Endvidere er de sager, der iværksættes efter den forenklede in-

kassoproces (som altovervejende hovedregel) ikke-tvistige, og de opgaver,

som en repræsentant for en part skal udføre i forbindelse med gennemfø-

relsen af et betalingspåkrav efter den forenklede inkassoproces, er relativt

begrænsede. Justitsministeriet bemærkede endvidere i den kommenterede

høringsoversigt vedrørende lovforslaget, at opgaverne navnlig ikke omfat-

ter møde i retten, som det er tilfældet i småsagsprocessen. På denne bag-

grund fandt Justitsministeriet det ubetænkeligt at lempe advokaters møde-

retsmonopol som foreslået og fandt på det foreliggende grundlag ikke an-

ledning til samtidig at hæve beløbsgrænsen for småsagsprocessen.

Justitsministeriet finder fortsat ikke anledning til at foreslå en forhøjelse af

beløbsgrænsen for småsagsprocessen. Justitsministeriet lægger i den for-

bindelse endvidere vægt på, at en ændring af beløbsgrænsen for små-

sagsprocessen ville kræve en selvstændig undersøgelse af bl.a. erfaringer-

ne med den nuværende beløbsgrænse for småsagsprocessen.

I lyset af de indkomne høringssvar finder Justitsministeriet heller ikke an-

ledning til på nuværende tidspunkt at foreslå yderligere ændringer af be-

løbsgrænsen i den forenklede inkassoproces.

2.2. Lempelse af møderetsmonopolet

2.2.1. Høringssvar

Advokatrådet

finder generelt, at man bør undgå at lempe på advokaters

møderetsmonopol i retten, idet ulemperne overstiger fordelene herved.

Rådet har henvist til, at Copenhagen Economics i rapporten ”Konkurrence

og regulering i advokatbranchen” fra november 2014 har konkluderet, at

fordelen ved møderetsmonopolet er, at møderetsreglerne er med til at sikre

en høj sagsbehandlingskvalitet og en effektiv proces i retten, hvilket er til

stor fordel for den enkelte forbruger, som dermed sikres adgang til kvalifi-

ceret rådgivning på trods af, at markedet er karakteriseret ved en asymme-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Oversendelse af redegørelse vedr. forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces mv. fra justitsministeren

trisk information. Copenhagen Economics har konkluderet, at en fjernelse

–

eller yderligere lempelse

–

af møderetsmonopolet på den baggrund kan

give en mindre effektiv proces ved domstolene og skade både klienten og

samfundet, hvis der træffes forkerte afgørelser på grund af dårlig håndte-

ring af retssagen. Dette vil særligt være tilfældet, hvis der gives adgang til

aktører ved domstolene, som ikke er tilstrækkeligt kvalificerede. Det kan

resultere i forlænget retssagsarbejde, højere omkostninger og afgørelser,

som baserer sig på ufuldstændig indbringelse af relevante informationer.

Danske Advokater

henviser til sit høringssvar af 28. april 2011 vedrøren-

de forhøjelsen af beløbsgrænsen, hvor Danske Advokater anførte, at over-

vejelser om eventuelle lempelser af advokaternes møderetsmonopol bør

ske på et oplyst og nøje afbalanceret grundlag, hvori indgår en afvejning af

konkurrencehensyn over for de vægtige hensyn, der ligger bag reglerne

inden for et givent område. Isoleret set fandt Danske Advokater ikke, at

den foreslåede ændring af beløbsgrænsen i den forenklede inkassoproces

var problematisk ud fra en retssikkerhedsmæssig betragtning.

Hverken

Finansrådet

eller

Danske Advokater

har oplevet problemer i

forbindelse med repræsentantskifte i sager med en værdi over 50.000 kr.,

der er overgået til retssagsbehandling som følge af, at skyldneren har haft

indsigelser.

2.2.2. Justitsministeriets overvejelser

Ved lov nr. 520 af 6. juni 2007 om ændring af retsplejeloven (Revision af

regler om advokaters virksomhed) blev møderetsmonopolet for advokater

lempet, så andre end advokater kan repræsentere parterne i form af at mø-

de i retten og underskrive processkrifter bl.a. i den forenklede inkassopro-

ces, jf. retsplejelovens § 260, stk. 5.

Sager om betalingspåkrav, der behandles efter den forenklede inkassopro-

ces, er således undtaget fra hovedreglen om, at alene advokater kan repræ-

sentere parter i en retssag ved møde i retten og ved at underskrive proces-

skrifter. Med lovens ikrafttræden kan bl.a. inkassobureauer således repræ-

sentere deres klienter i et større antal sager ved domstolene.

Justitsministeriet har noteret sig det indkomne høringssvar vedrørende

uhensigtsmæssigheden af yderligere lempelser af advokaters møderetsmo-

nopol i retten.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Oversendelse af redegørelse vedr. forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces mv. fra justitsministeren

Justitsministeriet skal hertil bemærke, at reglerne i den forenklede inkas-

soproces er udformet således, at varetagelsen af parternes interesser under

sagen ikke forudsætter, at vedkommende er repræsenteret ved en advokat.

Endvidere er de sager, der iværksættes efter den forenklede inkassoproces

(som altovervejende hovedregel) ikke-tvistige, og de opgaver, som en re-

præsentant for en part skal udføre i forbindelse med gennemførelsen af et

betalingspåkrav efter den forenklede inkassoproces, er relativt begrænsede.

Det er på baggrund af de indkomne høringssvar Justitsministeriets samlede

vurdering, at der ikke forekommer at være problemer i forbindelse med

behandlingen af sager efter den forenklede inkassoproces efter forhøjelsen

af beløbsgrænsen til 100.000 kr. Det samme gælder i forhold til repræsen-

tantskifte i sager med en værdi over 50.000 kr., der er overgået til rets-

sagsbehandling som følge af, at skyldneren har haft indsigelser.

2.3. Ændring af retsafgiftsloven

2.3.1. Høringssvar

Byretterne

har oplyst, at der ved retterne bliver anvendt en del tid på at

kontrollere og opkræve korrekt retsafgift i forbindelse med betalingspå-

krav, og foreslår på baggrund heraf, at der indføres en fast retsafgift for

behandlingen af betalingspåkrav, som angår mere end 50.000 kr.

Funktionscheferne for landets fogedretter

har anført, at reglerne i rets-

afgiftsloven er vanskelige at administrere, og at reglerne i praksis giver

anledning til tvivl for mange af de kreditorer, som fører deres sager selv,

ligesom de generelt medfører mere arbejde for fogedretterne med at kon-

trollere, efteropkræve eller tilbagebetale retsafgift. Med hensyn til retsaf-

giftsberegningen har funktionscheferne for landets fogedretter derfor fore-

slået, at retsafgiftslovens § 15 b, stk. 1, ændres, så der også for krav, der

angår mere end 50.000 kr., indføres en fast retsafgift for at få en påtegning

af betalingspåkravet, så sagsbehandlingen også på dette område opleves

som en forenkling af processen. Da der kort efter lovændringens ikrafttræ-

den opstod tvivl om, hvordan tilbagebetalingsbestemmelsen i § 15 b, stk.

1, 2. pkt., skulle forstås, har funktionscheferne for landets fogedretter end-

videre foreslået, at det, som intentionen har været, kommer til at fremgå

klart af loven, at grundafgiften alene bortfalder i det tilfælde, hvor kredito-

rer ikke opnår anden påtegning på betalingspåkravet, og sagen sluttes uden

retssagsbehandling. For ligeledes at minimere antallet af tilbagebetalinger

og efteropkrævninger har funktionscheferne for landets fogedretter endelig

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Oversendelse af redegørelse vedr. forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces mv. fra justitsministeren

foreslået, at § 15 b, stk. 2, ændres, så der fremover

–

som for krav op til

50.000 kr.

–

opkræves en fast retsafgift for iværksættelse af udlæg.

Både

Domstolsstyrelsen

Finansrådet

har foreslået, at reglerne i rets-

afgiftsloven vedrørende betalingspåkrav mellem 50.000 kr. og 100.000 kr.

forenkles.

Domstolsstyrelsen

har herudover bemærket, at rettens medarbejdere bru-

ger mange ressourcer på at håndtere modtagelse og tilbagebetaling af rets-

afgifter i forbindelse med betalingspåkrav, hvilket både skyldes, at selve

beregningen af retsafgift er omstændelig, og at afgiftspligten i mange til-

fælde bortfalder, jf. bestemmelsen i retsafgiftslovens § 15 b, således at der

ofte skal ske tilbagebetaling af mindre beløb.

Finansrådet

har desuden bemærket, at det kunne overvejes at undersøge

muligheden for en ordning, hvorefter der ikke sker tilbagebetaling af alle-

rede erlagt retsafgift, idet tilbagebetalingen ofte drejer sig om relativt små

beløb.

Finans og Leasing

har bl.a. anført, at retsgebyrerne for sager over 50.000

kr. umiddelbart synes at være for høje, idet der ikke synes at være et større

arbejde forbundet med disse sager (for så vidt angår fogedrettens forkyn-

delse og behandling, såfremt det forudsættes, at der ikke kommer indsigel-

ser).

2.3.2. Justitsministeriets overvejelser

Ved lov nr. 614 af 14. juni 2011 om ændring af retsplejeloven og lov om

retsafgifter (Forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces

m.v.) blev retsafgiftslovens §§ 1 og 15 a-15 c ændret som følge af forhø-

jelsen af beløbsgrænsen i den forenklede inkassoproces fra 50.000 kr. til

100.000 kr.

Ved lovændringen blev de gældende regler om retsafgifter for betalings-

påkrav i § 15 a i lov om retsafgifter fastholdt for betalingspåkrav, der an-

går højst 50.000 kr. Retsafgiften for betalingspåkrav, som angår mere end

50.000 kr., fastsættes, så den svarer til den retsafgift, der skal betales, hvis

sagen ikke føres efter den forenklede inkassoproces. Indlevering af et beta-

lingspåkrav, som angår mere end 50.000 kr., sidestilles således med indle-

vering af en stævning med hensyn til retsafgifter.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Oversendelse af redegørelse vedr. forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces mv. fra justitsministeren

Afgiften for rettens behandling af selve betalingspåkravet og i givet fald en

retssagsbehandling i én samlet sagsgang er 750 kr. med tillæg af 1,2 pct. af

den del af kravet, der overstiger 50.000 kr.

I forhold til det indkomne høringssvar om, at retsafgifterne umiddelbart

synes at være for høje i forhold til udgifterne for betalingspåkrav over

50.000 kr., skal Justitsministeriet bemærke, at det fremgår af de almindeli-

ge bemærkninger, jf. pkt. 3.2.1 og 3.2.2, til lovforslag nr. L 201 af 29. april

2011, at formålet med det fremsatte lovforslag ikke var billigere inddrivel-

se, men at lempe advokaters møderetsmonopol i sager, der kan behandles

efter den forenklede inkassoproces, og som angår krav på op til 100.000

kr., for dermed at øge konkurrencen blandt de personer, der efter retspleje-

lovens § 260 kan repræsentere parterne i disse sager. Det blev derfor ved-

taget, at indlevering af et betalingspåkrav, som angår mere end 50.000 kr.,

skal sidestilles med indlevering af en stævning med hensyn til retsafgifter.

Justitsministeriet skal endvidere henvise til ministeriets besvarelse af

spørgsmål nr. 1 fra Folketingets Retsudvalg vedrørende lovforslag nr. L

201 af 29. april 2011.

For så vidt angår de høringssvar, hvori det bemærkes, at reglerne i retsaf-

giftsloven om betalingspåkrav er vanskelige at administrere, kan Justits-

ministeriet oplyse, at ministeriet har anmodet Retsplejerådet om at se på

retsafgiftsområdet med henblik på at vurdere, om de nuværende regler om

retsafgifter, herunder reglerne om retsafgift i sager, der behandles efter den

forenklede inkassoproces, fungerer efter hensigten. Retsplejerådet påbe-

gyndte arbejdet hermed i efteråret 2016.

2.4. Andre emner

2.4.1. Høringssvar

Danske Advokater

har bemærket, at der ikke kan konstateres en nævne-

værdig tidsmæssig besparelse i fogedretternes behandling af inkassosager-

ne i forhold til den almindelige proces. I en del sager oplever rekvirenterne

tilmed den forenklede inkassoproces som direkte forsinkende, komplice-

rende og fordyrende i forhold til den almindelige proces, hvilket ifølge

Danske Advokater synes at bero på navnlig fire forhold:

Antallet af sager i den forenklede inkassoproces i forhold til fo-

gedretternes ressourcer til sagsbehandling.

Reglerne om ”dobbelt” forkyndelse.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Oversendelse af redegørelse vedr. forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces mv. fra justitsministeren

Tvivl om anvendelse af betalingspåkravsblanketten i atypiske

situationer.

Fogedretternes prøvelse ex officio af indleverede betalingspå-

krav.

Danske Advokater har til belysning af sidstnævnte forhold bemærket, at

fogedretterne erfaringsmæssigt har et ønske og en ambition om at sikre det

bedst mulige grundlag for berammelse af en fogedsag. Som følge af, at der

ikke sker en retlig prøvelse af kravet i fogedsager, mødes rekvirenten der-

for ikke sjældent med et krav om supplerende oplysninger eller dokumen-

tation som betingelse for, at fogedretten afgiver første påtegning og lader

sagen gå videre til forkyndelse og derefter til anden påtegning, hvilket i alt

væsentligt svarer til en udeblivelsesdom. Danske Advokater henviser i den

forbindelse til, at der findes trykt landsretspraksis, som giver rekvirenten

medhold i, at fogedretten skal lade sagen fremme på grundlag af de

–

spar-

somme

–

oplysninger, der er givet i betalingspåkravet.

Finans og Leasing

har bemærket, at betalingspåkravet ikke ses at være

videre velegnet til sager, hvorpå der er sket en delvis afvikling af tilgode-

havendet (efter overførslen til inkasso), og at det havde været hensigts-

mæssigt med en mulighed for at registrere eventuelle betalinger.

Finans og Leasing har endvidere oplyst, at nogle medlemmer oplever, at

enkelte fogedretter ikke længere vil acceptere deres standardsagsfremstil-

ling, hvilket Finans og Leasing finder utilfredsstillende.

Finans og Leasing har herudover anført, at det er for nemt for debitorer at

komme med indsigelser. Ifølge organisationen kunne en løsning være dels

et minimumskrav til indsigelser, dels krav om, at retten skal vurdere, om

indsigelsen har en reel substans.

Finans og Leasing har endvidere bemærket, at der bør strammes op i for-

hold til overholdelse af frister, idet det er organisationens erfaring, at der

bruges mange ressourcer på sager, der trækker i langdrag, fordi skyldneren

kommer med indsigelser og ikke følger dem op med nogen form for do-

kumentation eller uddybning. Retten bør ifølge Finans og Leasing altid

skrive til sagsøgte, at hvis fristen ikke overholdes, tillægges det udeblivel-

sesvirkning.

Finans og Leasing har yderligere foreslået, at kreditorerne får mulighed for

at deltage ved domsforhandlingen pr. telefon.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Oversendelse af redegørelse vedr. forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces mv. fra justitsministeren

Endelig har Finans og Leasing anført, at retterne bør være mere kritiske

med de indleverede fuldmagter, som de modtager fra sagsøgte.

2.4.2. Justitsministeriets overvejelser

For så vidt angår de anførte bemærkninger om fogedrettens sagsbehand-

ling og prøvelse af de indleverede betalingspåkrav bemærkes, at det frem-

går af de almindelige bemærkninger til lovforslag nr. L 219 af 31. marts

2004 om ændring af retsplejeloven og lov om retsafgifter (Forenklet inkas-

soproces), jf. pkt. 1.1, der bl.a. bygger på Retsplejerådets betænkning nr.

1436/2004 om reform af den civile retspleje III (Adgang til domstolene), at

retssikkerhedsniveauet bør opretholdes i en forenklet inkassoproces, og at

anvendelse af statens tvangsfuldbyrdelsessystem mod en borger nødven-

digvis må kræve et sikkert grundlag.

Med den forenklede inkassoproces skal betalingspåkravet indleveres til

fogedretten, der indledningsvis foretager den samme prøvelse, som sker

forud for afsigelse af udeblivelsesdomme i civile retssager. Den indleden-

de prøvelse i fogedretten er blandt andet begrundet i, at når fogedretten så

at sige lægger navn til, bør grundlaget være i orden. Skyldneren, over for

hvem der forkyndes et betalingspåkrav, bør kunne stole på, at fogedretten

har kontrolleret betalingspåkravet, og at dette

–

ud fra de oplysninger, der

har foreligget for fogedretten

–

er i orden. Hertil kommer, at det er ar-

bejdsbesparende at samle prøvelsen i én arbejdsgang. Når fogedretten fore-

tager den fornødne prøvelse allerede forud for forkyndelsen af påkravet,

vil fogedrettens senere påtegning om, at skyldneren ikke rettidigt har frem-

sat indsigelser, således kunne ske som en ren kontorekspedition.

Fogedretten kan således bl.a. afvise sagen, hvis fordringshaverens krav er

uklart eller ikke findes begrundet i sagsfremstillingen, eller sagsfremstil-

lingen må antages i væsentlige henseender at være urigtig, jf. retsplejelo-

vens § 477 c.

For så vidt angår spørgsmålet om skyldners indsigelser, fremgår det af

2004-lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. lovforslag nr. L 219,

pkt. 3.7, at

”[d]et er tilstrækkeligt, at skyldneren skriftligt og med forn

ø-

den identifikation af sagen giver fogedretten en ganske kort meddelelse,

hvoraf det fremgår, at skyldneren ikke godkender kravet. Udsagnet »jeg

har indsigelser mod kravet« vil for eksempel være tilstrækkeligt, og med-

delelsen behøver ikke at oplyse, hvad indsigelserne går ud på.”

Det frem-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Oversendelse af redegørelse vedr. forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces mv. fra justitsministeren

går endvidere, at det i forbindelse med høringen over Retsplejerådets be-

tænkning havde været anført, at der burde stilles krav om, at skyldneren

giver en kort skriftlig begrundelse for sin indsigelse, og at fogedretten bør

kunne forkaste åbenbart ugrundede indsigelser. I lovforslagets bemærk-

ninger henvises til, at Retsplejerådet i sin betænkning om dette spørgsmål

anførte, at

”formålet med den foreslåede ordning er at skabe en hurtig og

enkel inkassoproces for ubestridte krav. En adgang for fogedretten til at

forkaste åbenbart ugrundede indsigelser ville bl.a. medføre, at der i givet

fald skulle medvirke en juridisk foged flere gange under behandlingen af

betalingspåkravet og ikke blot den ene gang, der er lagt op til i den fore-

slåede betalingspåkravsordning.”

Efter Justitsministeriets opfattelse må det efter en samlet vurdering af for-

dringshaverens og skyldnerens interesser samt af den samfundsmæssige

interesse i en hurtig og effektiv inddrivelse af ubestridte pengekrav anses

for mest hensigtsmæssigt, at der ikke stilles krav om, at skyldneren i for-

bindelse med behandlingen af betalingspåkravet skal begrunde sin eventu-

elle indsigelse mod kravet.

Justitsministeriet finder derfor ikke umiddelbart anledning til at foreslå

ændringer af reglerne om skyldnerens indsigelsesadgang.

For så vidt angår spørgsmålet om at tillægge skyldnerens manglende over-

holdelse af fristen udeblivelsesvirkning følger det af bemærkningerne til

retsplejelovens § 477 f i ovennævnte lovforslag, at da betalingspåkravet

allerede er forkyndt, betyder det, at retten

–

i det omfang skyldneren retti-

digt er fremkommet med indsigelser mod kravet

–

pålægger skyldneren,

der nu er at anse som sagsøgt, at svare efter reglerne i retsplejelovens §§

351 og 352, og at sagen herefter fortsætter som en civil retssag.

Hvis skyldnerens indsigelser mod betalingspåkravet er udførligt begrundet,

kan retten også behandle indsigelserne som et svarskrift og dermed undla-

de at pålægge skyldneren/sagsøgte at svare efter reglerne i retsplejelovens

§§ 351 og 352. I givet fald meddeler retten skyldneren/sagsøgte, at der nu

er indledt retssag, og at de modtagne indsigelser vil blive anset som sag-

søgtes svarskrift, medmindre sagsøgte inden for en nærmere angiven frist

fremkommer med et supplerende svar.

For civile sager gælder de almindelige regler om udeblivelsesvirkning i

retsplejelovens §§ 352, 360 og 362. Manglende overholdelse af en af ret-

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Oversendelse af redegørelse vedr. forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces mv. fra justitsministeren

ten fastsat frist for indgivelse af svarskrift eller udeblivelse fra et af retten

berammet retsmøde, kan efter disse regler tillægges udeblivelsesvirkning.

Som det fremgår, er der således efter de gældende regler mulighed for at

tillægge skyldnerens manglende overholdelse af frister udeblivelsesvirk-

ning. Det bemærkes i øvrigt, at der er tale om problemstillinger, der ikke

knytter sig til forhøjelsen af beløbsgrænsen i den forenklede inkassopro-

ces, som er genstand for behandling i denne redegørelse.

Med hensyn til reglerne om forkyndelse henvises til bemærkningerne til

lovforslag nr. L 219, jf. pkt. 3.6. Som anført heri blev der i forbindelse

med høringen over Retsplejerådets betænkning peget på, at der burde være

mulighed for, at fogedretten

–

i de tilfælde, hvor fordringshaveren har an-

modet om at få foretaget udlæg uden fornyet anmodning herom

–

samtidig

med forkyndelsen af betalingspåkravet forkynder en tilsigelse til møde i

fogedretten, således at dette møde bortfalder, såfremt skyldneren rettidigt

fremsætter indsigelser.

Efter gældende ret kan tilsigelse til møde i fogedretten først ske, når det er

konstateret, at skyldneren ikke har fremsat indsigelser.

Efter Justitsministeriets opfattelse ville en ordning med samtidig forkyn-

delse af en tilsigelse til at møde i fogedretten og forkyndelse af betalings-

påkravet ledsaget af en vejledning om, at en indsigelse indebærer, at mødet

i fogedretten bortfalder, kunne indebære en risiko for flere ubegrundede

indsigelser mod betalingspåkrav. På den baggrund bør reglerne om for-

kyndelse i den forenklede inkassoproces efter Justitsministeriets opfattelse

fastholdes.

For så vidt angår de anførte bemærkninger om den praktiske tilrettelæggel-

se ved fogedretterne af sager, der behandles efter den forenklede inkasso-

proces, herunder anvendelse af betalingspåkravsblanketten, bemærkes, at

der er tale om problemstillinger, der ikke knytter sig til forhøjelsen af be-

løbsgrænsen i den forenklede inkassoproces, som er genstand for behand-

ling i denne redegørelse. Det samme gælder de anførte bemærkninger om,

at retterne bør være mere kritiske med indleverede fuldmagter, som de

modtager fra sagsøgte. Justitsministeriet har imidlertid videregivet hø-

ringssvarene til Domstolsstyrelsen til orientering og eventuelt videre for-

anstaltning.

REU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 254: Oversendelse af redegørelse vedr. forhøjelse af beløbsgrænse for den forenklede inkassoproces mv. fra justitsministeren

3. Konklusion

På baggrund af de indkomne høringssvar er det samlet set Justitsministeri-

ets opfattelse, at der er gode erfaringer med forhøjelsen af beløbsgrænsen

for den forenklede inkassoproces i retsplejelovens kapitel 44 a.

Den foretagne lovovervågning giver derfor ikke anledning til at foreslå

ændringer i reglerne om den forenklede inkassoproces.

For så vidt angår ændringerne i retsafgiftsloven konstaterer Justitsministe-

riet som nævnt i afsnit 2.3.2, at visse høringsparter finder disse vanskelige

at administrere i praksis. Som anført samme sted påbegyndte Retsplejerå-

det i efteråret 2016 et arbejde med at se på de gældende regler om retsaf-

gift, herunder reglerne om retsafgifter i sager, der behandles efter den for-

enklede inkassoproces, med henblik på at vurdere, om reglerne fungerer

efter hensigten. Når Retsplejerådet har afsluttet sit arbejde, vil Justitsmini-

steriet tage stilling til, om der er behov for at foreslå ændringer af de gæl-

dende regler i retsafgiftsloven på dette område.