MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 554
Offentligt

Evaluering af handlingsplan for

bedre dyrevelfærd for svin

Juli 2017

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Indhold

1. Resumé ....................................................................................................... 3

2. Indledning ................................................................................................... 5

3. Evaluering ................................................................................................... 6

3.1

Større overlevelse blandt pattegrise ........................................................................................... 6

3.2

3.3

3.4

3.5

3.6

3.7

3.8

3.9

3.10

Større overlevelse blandt søer .................................................................................................. 11

På sigt skal alle søer gå i løsdrift .............................................................................................. 13

Stop for kastration af pattegrise ................................................................................................ 16

Nedbringelse af antallet af halekuperede pattegrise ................................................................ 19

En styrket indsats mod mavesår ............................................................................................... 21

Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet ........................................................................... 23

Større valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd ........................................... 25

Undervisning i dyrevelfærd ....................................................................................................... 26

Fremme dyrevelfærden på internationalt niveau ...................................................................... 28

4. Bilag .......................................................................................................... 30

Bilag 1. VIPiglets - Low mortality through birth of vital piglets .............................................................. 30

Bilag 2. Ornelugt

–

hurtigmetode til samtidig måling af skatol og androstenon .................................... 32

Bilag 3. Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt.................................................................... 34

Bilag 4. HeleHaler. Farvel til halebid og halekupering: Utopi eller realitet? .......................................... 35

Bilag 5. Stikoncept til grise med lange haler (special-H) ....................................................................... 37

Bilag 6. Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental impact ............... 39

Bilag 7. Månegrisens Netværk .............................................................................................................. 41

Bilag 8. Aftale om overlevelse af pattegrise mellem DDD og SEGES .................................................. 42

Kolofon

Evaluering af handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin

Denne vejledning er udarbejdet af Miljø- og Fødevareministeriet i 2017

Foto: fra fotobank

Miljø- og Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Tlf: 33 92 33 01

www.mfvm.dk

ISBN 0000-0000-0000

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

1. Resumé

”Handlingsplan for bedre dyrevelfærd for svin” indeholder en række mål med tilhørende

initiativer fordelt på 10 indsatsområder. En nedsat følgegruppe til handlingsplanen følger

løbende fremdriften og diskuterer disse indsatsområder og initiativer ved halvårlige møder.

Denne rapport er anden evaluering af svinehandlingsplanens 10 indsatsområder. Ved

evalueringen har Fødevarestyrelsen indhentet bidrag fra Landbrug & Fødevarer, SEGES,

Videncenter for Svineproduktion og Landbrugs- og Fiskeristyrelsen

. Det indhentede materiale

er derefter bearbejdet af Fødevarestyrelsen, som har udarbejdet denne rapport. Evalueringen

er efterfølgende sendt i høring i følgegruppen. For visse af initiativerne er der ikke enighed

blandt alle følgegruppens medlemmer i forhold til vurderingerne af initiativerne, samt til

hvordan indsatsen fremadrettet skal være. De væsentligste bemærkninger fremgår under de

relevante afsnit i rapporten.

Evalueringen af fremdriften i svinehandlingsplanens indsatsområder er kort opsummeret i

nedenstående.



Handlingsplanens mål er at hæve overlevelsesraten med én pattegris per kuld i 2020.

Ud fra totaldødeligheden for pattegrise svarer det til, at dødeligheden skal falde fra 21,3

% (seneste opgørelse fra 2016) til ca. 16 % i 2020. Da dødeligheden var 21,5 % i 2015

og således er faldet 0,2 procentpoint det seneste år vurderes det, at det bliver en

udfordring at nå målet. Selvom målet kan blive vanskeligt at nå, betyder det ikke, at

målet er afskrevet. Det forventes, at der fremadrettet vil ses en effekt af de mange

initiativer, der er sat i søen

–

også de initiativer som ikke er direkte afledt af

svinehandlingsplanen.

Der er ikke i handlingsplanen fastsat et egentligt mål vedrørende sodødelighed. Men

branchens egen målsætning om, at sodødeligheden skal ned under 9 % inden 2018 har

været fulgt hidtil. Ved seneste opgørelse i 2016 var sodødeligheden faldet til 11, 3 % af

årssøerne (mod 11,4 % i 2015). Ved førstkommende følgegruppemøde (forventeligt

sommer/efterår 2017) vil det blive diskuteret, om branchens målsætning stadigvæk

skal følges, eller om der skal opsættes nye mål.

Tilskudsordningen til løsdrift i farestalden har indtil videre bidraget med ca. 1.200

stipladser. Det vurderes at det, da støtteordningen nu også omfatter de såkaldte

kombistier, som giver mulighed for at fiksere soen i dagene omkring faring, vil være

mere attraktivt for svineproducenterne at søge midlerne. Dog vil det i 2017 ikke være

muligt at søge om støtte til etablering af farestier til løsgående søer. I 2018 er der afsat

en pulje til formålet. Efter 2018 er der ikke afsat flere midler til farestaldsordningen.

Fødevarestyrelsen forventer, at Dyrevelfærdsmærket vil motivere flere producenter til

at lægge om til løsdrift i farestalden.

Vedrørende kastration er målet i handlingsplanen, at kastration uden bedøvelse skal

ophøre senest i 2018. Både branchen og Dyrenes Beskyttelse er ved at afdække, hvilke

bedøvelsesmetoder der er bedst at anvende, dels i konventionelle besætninger, og dels



Det daværende NaturErhvervstyrelsen

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

i frilandsbesætninger. Fødevarestyrelsen er ligeledes i færd med at undersøge, hvilken

praksis der anvendes i andre lande, heriblandt Sverige.

Indsatsområdet vedrørende en øget hangriseproduktion har indtil videre ikke haft den

store fremdrift. Det skyldes bl.a., at der endnu ikke er udviklet en internationalt

accepteret metode til identifikation af ornelugt. Det vurderes dog, at der er god

fremdrift i de projekter, der støtter op om at få en øget hangriseproduktion på sigt.

I og med, at der ikke ses den store fremdrift i produktionen af hangrise vurderes det, at

hvis det overordnede mål skal nås senest i 2018, så afhænger det til dels af, om det er

muligt at finde egnede bedøvelsesmetoder, der passer under danske

produktionsforhold.



Hverken myndigheder eller branche foretager systematisk registrering af, om

besætninger har halekuperede svin eller ej. Derfor er det vanskeligt at følge udviklingen

i antallet af halekuperede svin. Det vurderes, at der ikke er kommet væsentligt flere

grise med intakte haler i de danske svinestalde siden sidste evaluering. Det vurderes

dog, at de mange initiativer, der er iværksat i regi af handlingsplanen, fx

dyrevelfærdsmærket, hvor hele haler er et krav, samt Kommissionens henstilling

vedrørende foranstaltninger med henblik på at begrænse behovet for halekupering af 8.

marts 2016, alt sammen vil bidrage til at sætte fokus på at nedbringe antallet af

halekuperede grise.

Det er vurderingen, at målet om screening for mavesår hos søer tilnærmelsesvist vil

blive nået, men det bliver med færre besætninger end først planlagt, idet grænsen for

deltagelse i screeningsprogrammet rykkes fra besætninger med mere end 100 søer til

besætninger med mere end 200 søer. Denne ændring betyder, at omkring 1.553

besætninger vil blive screenet, i stedet for 1.706. Screeningsprogrammet er på plads og

er nu indarbejdet i erhvervets Danish-branchekode.

GUDP har ultimo 2016 givet tilsagn om støtte til to udviklings- og

demonstrationsprojekter, under ansøgningsrunden om Månegrisens modelstald, hvori

der bl.a. indgår tiltag, som tager sigte på at forbedre dyrevelfærden. Aktiviteterne i

indsatsområdet foregår som planlagt. Projekterne er endnu ikke afsluttede, og der

foreligger derfor ikke konkrete resultater. Projekterne gennemføres i henhold til

betingelserne i deres tilsagn fra GUDP.

Dyrevelfærdsmærket er etableret for fersk grisekød, og der er nu dyrevelfærdsmærket

grisekød i detailhandelen.

Arbejdet vedrørende indførelse af uddannelseskrav til besætningsansvarlige er

igangsat. Forslag til ændring af dyreværnsloven og lov om hold af dyr forventes fremsat

i folketingsåret 2017/18, hvorefter en bekendtgørelse om uddannelseskrav kan træde i

kraft.

Med hensyn til uddannelseskrav til landbrugsmedarbejdere, ligger initiativet nu i regi af

branchen. SEGES, Videncenter for Svineproduktion har udarbejdet

undervisningsmateriale, som ligger på deres hjemmeside. SEGES, Videncenter for

Svineproduktion arbejder på at udbyde et kursus gennem en af landbrugsskolerne.



MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren



Positionspapir om svins velfærd er udarbejdet, præsenteret for de øvrige medlemslande

og sendt til Kommissionen. Der arbejdes for at fremme en ændring af svinedirektivet,

hver gang lejligheden byder sig.

Fødevarestyrelsen arbejder stadigvæk sammen med kollegaer fra Nederlandene og

Tyskland på at finde løsninger på de problematikker, der kan opstå i forbindelse med

kontrollen, såsom tolkning af visse direktivkrav. En større forståelse for andre landes

tolkninger kan være med til at bidrage til højere dyrevelfærd og forbedre

konkurrenceevnen.

2. Indledning

Handlingsplanen blev til efter et svinetopmøde den 13. marts 2014 mellem daværende

fødevareminister, Dan Jørgensen, og repræsentanter fra dansk landbrug, slagterierne,

dyreværnsorganisationerne, forbrugerorganisationer, dyrlæger og detailhandlen. På mødet

blev der underskrevet topmødeerklæring om, at arbejde for markante forbedringer i

dyrevelfærden, der samtidig tilgodeser dansk landbrug og fødevaresektorens høje anseelse og

fremtidige vækstmuligheder. Underskriverne af erklæringen var Landbrug & Fødevarer,

SEGES, Videncenter for Svineproduktion, Dyrenes Beskyttelse, DOSO, Den Danske

Dyrlægeforening, Danske Slagtermestre, COOP Danmark, De Samvirkende Købmænd, Dansk

Supermarked og Forbrugerrådet Tænk.

På baggrund af topmødeerklæringen blev der iværksat en

”Handlingsplan for bedre

dyrevelfærd for svin”. Handlingsplanen indeholder en række mål med tilhørende initiativer

fordelt på følgende indsatsområder:

1. Større overlevelse blandt pattegrise

2. Større overlevelse blandt søer

3. På sigt skal alle søer gå i løsdrift

4. Stop for kastration af pattegrise

5. Nedbringelse af antallet af halekuperede pattegrise

6. En styrket indsats mod mavesår

7. Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet

8. Større valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd

9. Undervisning i dyrevelfærd

10. Fremme dyrevelfærden på internationalt niveau

Af handlingsplanen fremgår det, at Fødevareministeriet skulle nedsætte en følgegruppe

bestående af repræsentanter fra: Den Danske Dyrlægeforening, Dyrenes Beskyttelse, DOSO,

Landbrug & Fødevarer, SEGES, Videncenter for Svineproduktion, Danske Slagtemestre og

Økologisk Landsforening.

Formålet med følgegruppen er at overvåge fremdriften i og implementeringen af de enkelte

initiativer i handlingsplanen, evaluere effekten af handlingsplanens initiativer mht. at opfylde

mål, der er sat i handlingsplanen samt årligt afrapportere til miljø- og fødevareministeren.

Første evaluering forelå december 2015. Denne rapport er anden evaluering af

handlingsplanens initiativer.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

3. Evaluering

Evalueringen af initiativernes effekt er foretaget på baggrund af data indhentet fra erhvervet

og fra Landbrug- og Fiskeristyrelsen. For hvert indsatsområde i handlingsplanen vil

nedenstående blive gennemgået:



Målet med det enkelte indsatsområde

Initiativer iværksat for at nå målene

Projekter som støtter op om handlingsplanens mål, men ikke er en del af denne (hvor

relevant)

Indsatsområdets fremdrift

Evalueringen har været sendt i høring i følgegruppen. For visse af initiativerne er der ikke

enighed blandt alle følgegruppens medlemmer i forhold til vurderingerne af initiativerne, samt

hvordan indsatsen fremadrettet skal være. De væsentligste bemærkninger fremgår under de

relevante afsnit i rapporten.

3.1

Større overlevelse blandt pattegrise

Målet med dette indsatsområde er, at overlevelsesraten for pattegrise bliver hævet med én

gris pr. kuld i 2020.

Målet for pattegriseoverlevelsen er defineret både som en rate

og et konkret antal. Som

konsekvens heraf er der ikke taget stilling til det faktum, at antallet af grise, der overlever i et

kuld, påvirkes af, at kuldstørrelsen øges. Det vil sige, forudsætningen for at nå målet ændres

løbende.

I den første evaluering af handlingsplanen er udviklingen vurderet ud fra en opgørelse af den

totale pattegrisedødelighed i procent. Denne metode svarer til den måde, branchen opgør det

på i deres årlige opgørelser om landsgennemsnit for svineproduktionen

. Dødeligheden pr. kuld

udtrykkes relativt, og antallet af fravænnede grise i procent af totalfødte giver et indtryk af de

avls- og managementmæssige forbedringer.

Det har været foreslået i følgegruppen, at der som et supplement til opgørelser over den totale

pattegrisedødelighed i procent skal oplyses om antallet af døde pattegrise pr. kuld og i den

danske svineproduktion.

Fødevarestyrelsen har besluttet, at den totale dødelighed fortsat følges og lægges til grund for

at vurdere målsætningen. Dette er begrundet i, at det ellers ville komme den enkelte

besætning til last, at forudsætningerne ændrer sig løbende (antal levendefødte stiger). Hvis

besætningerne får flere grise til at overleve, så er det rimeligt at antage, at de har forbedret

Ordet rate har flere betydninger. Det kan forstås som en del af en sum, og her må udgangspunktet (kuldstørrelsen)

være det samme. Det kan også forstås som en ”talværdi, som angiver fx en mængde, en stigning eller en hyppighed,

og som indgår i en sammenligning,

en statistisk beregning el.lign. ofte angivet i procent af en bestemt størrelse” (fra

Den Danske Ordbog), her er det uden betydning, at kuldstørrelsen ændrer sig. Hvis det sidste lægges til grund, er det

ikke et problem at kuldstørrelsen stiger.

Notat nr. 1611 landsgennemsnit for svineproduktion 2015, SEGES, Videncenter for Svineproduktion

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

deres management. Ved udelukkede at kigge på antallet af døde grise pr. kuld krediteres

denne forbedring ikke.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

1. Handlingsplaner på besætningsniveau for dødelighed

2. Avlsarbejdet og LG5

3. Økologisk indsats for forbedring af dyrevelfærd mv. i svineproduktionen

1. Handlingsplaner på besætningsniveau for dødelighed (pattegrise)

I henhold til handlingsplanen tilsigter initiativet, at landmanden, i besætninger hvor

pattegrisedødeligheden overstiger 25 % (total dødelighed), sammen med besætningsdyrlægen

tager initiativ til at inddrage pattegrisedødeligheden i besætningens sundhedsrådgivning.

For at imødekomme dette, har Fødevarestyrelsen i januar 2016 indsat et afsnit, der omhandler

dyrlægens rådgivning om pattegrisedødelighed

i ”Vejledning

om sundhedsrådgivningsaftaler

for svinebesætninger

”.

Formålet er, at de praktiserende dyrlæger anvender dette, når de

diskuterer pattegrisedødelighed med landmanden i de besætninger, hvor den totale

pattegrisedødelighed er over 25 %. I disse besætninger er der lagt op til, at der udarbejdes en

konkret handlingsplan.

I afsnittet

”dyrlægens

rådgivning om pattegrisedødelighed” lægges der overordnet op til, at

der sættes fokus på pattegrisedødelighed i alle besætninger med pattegrise (uanset niveauet

af dødelighed), og at der, som en fast del af dyrlægens rådgivning om dyrevelfærd, skal indgå

rådgivning om, hvordan besætningens pattegrisedødelighed kan reduceres.

I Fødevarestyrelsens nye målrettede dyrevelfærdsindsats

, der indgår som en del af

sundhedsrådgivningen, er der lagt op til, at der skal laves en problemorienteret indsats, der er

tilpasset den enkelte besætning. Her kan besætningsdyrlægen sammen med den

besætningsansvarlige identificere op til 3 indsatsområder vedrørende dyrevelfærd, som er

relevant for den pågældende besætning. I den forbindelse er det ydermere præciseret i

vejledningen om sundhedsrådgivningsaftaler, at især besætninger med en

pattegrisedødelighed på over 25 % bør fokusere på dødelighed, som et indsatsområde og lave

en handlingsplan herfor.

Fødevarestyrelsens kontrol med overholdelse af de nye bestemmelser vedrørende den

målrettede dyrevelfærdsindsats vil primært ske i form af kampagnekontroller.

Fødevarestyrelsen vil i løbet af 2018 foretage en evaluering af den målrettede

dyrevelfærdsindsats og efterfølgende tilrettelægge en kontrolkampagne, der er tilpasset til

resultatet af evalueringen. Kampagnen vil således kunne rettes mod de eventuelle

udfordringer ordningen har givet.

Vejledningen om sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger er opdateret i december 2016

Den 14. december 2016 blev bekendtgørelse nr. 1464 af 7. december 2015 om egenkontrol med dyrevelfærd

ophævet. Dermed bortfalder dyrlægernes audit af egenkontrollen. Samtidig blev bekendtgørelserne om

sundhedsrådgivningsaftaler for svinebesætninger med tilhørende vejledninger ændret. Landmand og dyrlæge skal nu i

fællesskab lave en målrettet dyrevelfærdsindsats indenfor de områder i besætningen, hvor der er mest brug for det.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

2. Avlsarbejdet og LG5

Af handlingsplanen fremgår, at avlsarbejdet og LG5 (flest overlevende pattegrise dag 5)

fortsætter. Avlsarbejdet er ikke et initiativ igangsat i forbindelse med handlingsplanen, men er

inddraget, da landbruget ved udarbejdelsen af handlingsplanen har forpligtet sig til at

fastholde fokus på avl, for derigennem at understøtte indsatsen for at nedbringe

pattegrisedødeligheden.

Avl for antal fødte grise per kuld blev i 2004 afløst af avl for antal levende grise 5 dage efter

faring (LG5). Avlsmålet for LG5 kombinerer, på en enkel måde, målet om at øge

pattegriseoverlevelsen og styrke fertiliteten for danske avlsdyr. LG5 fokuserer på større

overlevelse af grisene de første dage efter faring, hvor hovedparten af dødeligheden for

pattegrise forekommer. Branchen har oplyst, at de løbende arbejder på at forbedre

beregningen af den indeksmodel, der bruges til udvælgelse af søer med høj LG5.

Det betyder, at branchen arbejder på at blive bedre til at forudsige, hvilke avlsdyr, der er

genetisk bedre mht. LG5 og dermed pattegriseoverlevelse. Indekset er det tal, der anvendes til

at udvælge de bedste dyr på, og det er et estimat fra en statistisk model, eller med andre ord,

det bedste bud/forudsigelse på dyrenes genetiske potentiale. Forbedringen af modellen vil

indebære en forventning om, at pattegriseoverlevelsen forbedres endnu mere/hurtigere i

fremtiden.

Som det fremgår af figur 1, er der sket et fald i procent døde grise indtil dag 5 i perioden fra

2006 til 2015 i avls- og opformeringsbesætninger. Figuren viser udviklingen i de årlige

gennemsnit af procent døde grise indtil fem dage efter farring for hver af de to racer: Landrace

og Yorkshire. Kurven repræsenterer kun 1. lægssøer, da der kun registreres data for disse.

Figur 1. grafisk fremstilling af udviklingen af procent døde grise indtil dag 5

Kilde: Videncenter for Svineproduktion (VIDENCENTER FOR SVINEPRODUKTION), januar 2017

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Data fra produktionsbesætningerne viser, at udviklingen for pattegrisedødelighed er vendt,

idet der nu kan konstateres et samlet fald i pattegrisedødeligheden på 2,9 procentpoint over

de seneste syv år. Den gennemsnitlige totale pattegrisedødelighed i produktionsbesætningerne

var 21,5 procent i 2015 og 21,3 procent i 2016. Pattegrisedødelighed påvirkes ud over avl

også i høj grad af management.

Følgegruppen har på et møde 13. juni 2016 besluttet, at LG5 skulle undergå en uvildig

evaluering af sammenhængen mellem avl for LG5 og udviklingen i pattegrisedødelighed. Det

blev besluttet, at denne evaluering skal foretages af Aarhus Universitet, idet der er tale om en

kompliceret analyse. Aarhus Universitets undersøgelse forventes igangsat i 2017.

Følgegruppens medlemmer er involverede i udarbejdelsen af projektbeskrivelsen til

evalueringen af LG5, og har i den forbindelse medindflydelse på hvilke aspekter, der bør

belyses i en sådan evaluering.

3. Økologisk indsats for forbedring af dyrevelfærd mv. i svineproduktionen

Den økologiske svineproduktion har også udfordringer omkring pattegrisedødelighed, som i

den økologiske produktion er højere end i den konventionelle.

Den høje dødelighed i de økologiske besætninger antages at være relateret til fødsel af flere

grise, end soen kan passe. Det anvendte avlsmateriale synes mindre egnet til økologisk

produktion, hvor soen farer i svært tilgængelige hytter, har lange laktationer, og hvor det er

svært at håndtere overskydende grise i et kuld.

I et 4-årigt GUDP projekt (VIPiglets), som startede 1. januar 2014, og som forventes afsluttet

31. december 2017, vil man via vurdering af risikofaktorer, avlsmål, management,

demonstration mv. søge at reducere pattegrisedødeligheden fra de 33 %, som er fundet i en

undersøgelse fra 2006/2007, til 20 % af totalfødte grise og øge fravænningsvægten med et

kg. pr. gris.

Fremdriften i projektet vurderes at være tilfredsstillende til trods for, at det har været

nødvendigt at justere en del på tidsplanerne (se bilag 1).

Foruden GUDP-projektet VIPiglets er der i 2014, via Fødevareministeriets myndighedsaftale

med Aarhus Universitet, igangsat et projekt om økologisk og konventionel svineproduktion på

friland. Projektet er færdiggjort og afrapporteret (se evaluering af handlingsplan for bedre

svinevelfærd 1.12.2015).

Projekter som støtter op om handlingsplanens mål, men ikke er en del af denne

Udover de i handlingsplanen nævnte initiativer, har branchen iværksat flere andre projekter,

der støtter op om handlingsplanens mål. Blandt andet kampagnen

”PattegriseLiv”,

som giver

landmænd praktiske værktøjer til at reducere eller fastholde en lav dødelighed blandt

pattegrisene. I forbindelse med

”Pattegriseliv”

er der, ifølge branchen, blevet afholdt en række

orienteringsmøder, der er lagt en instruktionsvideo vedr. pasning af den farende og diegivende

so samt pattegrise på youtube, og i perioden maj til oktober 2016 er der publiceret 6 artikler i

relevante fagblade.

Dyrlægeforeningen og branchen har derudover indgået en aftale om et samarbejde, der skal

hjælpe med at nedbringe pattegrisedødeligheden (bilag 8). Aftalen er baseret på en målrettet

indsats på besætningsniveau. Der er afholdt 7 regionale møder i 2016 med ca. 500 deltagere,

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

hvor kampagnen er blevet introduceret for producenter, og folk der arbejder i farestalden. Der

er iværksat rådgivningsforløb af 9 måneders varighed i - indtil videre - 30 besætninger.

Indsatsområdets fremdrift

Handlingsplanens mål om at hæve overlevelsesraten med én pattegris per kuld i 2020 svarer

til, at totaldødeligheden for pattegrise skal falde til ca. 16 %. Totaldødeligheden er ved seneste

opgørelse i 2016 fundet at være 21,3 %. Hvis målet i handlingsplanen skal nås, svarer det til,

at totaldødeligheden skal falde med 5,3 procentpoint inden udgangen af 2020. Til

perspektivering kan oplyses, at totalpattegrisedødeligheden i 2015 var 21,5 %, dvs. at der i

perioden 2015-2016 år er sket et fald på 0,2 procentpoint.

Det vurderes således, at et fald på 5,3 procentpoint over de næste 4 år er meget ambitiøst.

Det betyder dog ikke, at målet er afskrevet. Det forventes, at der fremadrettet vil ses en effekt

af de mange initiativer, der er sat i søen

–

også de initiativer som ikke er direkte afledt af

svinehandlingsplanen. Der er således en forventning om, at dødeligheden fortsat vil falde, og

at faldet ikke nødvendigvis vil være lineært. Det forventes, at igangværende initiativer vil

medvirke til et yderligere fald de kommende år. Først når den kommende evaluering af LG5 er

udarbejdet, kan det belyses i hvilket omfang avlen forventes at bidrage til målopfyldelsen.

Dyrenes Beskyttelse, hvortil DOSO tilslutter sig, finder, at LG5 er en fortsættelse af avlen for

stadigt større kuld. Foreningen fremhæver, at det ikke er usædvanligt, at søer får over 20-25

grise selvom de kun har omkring 14 patter. Større kuld medfører bl.a. flere små modne grise

og mere konkurrence ved yveret. Foreningerne mener, at LG5 skal erstattes af målrettet avl

efter mindre kuld med større og mere levedygtige grise i et antal, som søerne er i stand til selv

at passe.

Dyrenes Beskyttelse finder, at der i en dyrevelfærdsmæssig indsats, som topmødeerklæring og

handlingsplan, ikke kun skal redegøres for den totale dødelighed i procent, men også hvor

mange grise, der rent faktisk dør (antal individer). Foreningen angiver, at den totale

dødelighed i procent i øjeblikket falder ved at antal døde grise i kuldet fastholdes, mens

kuldstørrelsen hele tiden øges. DOSO er enig i disse bemærkninger fra Dyrenes Beskyttelse.

SEGES, Videncenter for Svineproduktion understreger, at LG5 er et stærkt værktøj til at øge

pattegriseoverlevelsen, og der forventes en yderligere positiv udvikling. Derudover har

SEGES, Videncenter for Svineproduktion sat yderligere fokus på pattegriseoverlevelsen ved at

iværksætte et nyt projekt, der skal bidrage til at hæve pattegriseoverlevelsen yderligere, hvor

fokus ligger på tiden efter dag 5.

Danske Svineproducenter har påpeget, at det er deres opfattelse, at dyrlægernes og

svineproducenternes fokus på projekt PattegriseLiv har betydet, at der i hverdagen reddes

flere pattegrise frem til fravænning. I mange besætninger findes der målsætninger om at

komme under 10 % døde i diegivningsperioden. Det er også Danske Svineproducenters

opfattelse, at der i dag reddes grise frem til fravænning, som desværre er svage og dør på et

senere tidspunkt. Det kan forklare en mindre stigning i dødeligheden hos fravænnende grise.

Ydermere har Danske Svineproducenter påpeget, at de ikke har kendskab til avlsselskaber i

noget land, der kan levere en totaldødelighed på under 16 %. Derfor er det opstillede mål

urealistisk at nå inden 2020. Endvidere mener Danske Svineproducenter, at en ambition om,

at øge andelen af farestier med løsdrift vil trække dødeligheden i den forkerte retning. F.eks.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

viser InterPig-tallene

med al tydelighed, at svenskerne har en noget højere dødelighed end de

øvrige lande, hvilket må tilskrives løsdrift i farestierne.

3.2

Større overlevelse blandt søer

Målet med dette indsatsområde er at reducere sodødeligheden. Erhvervet har en målsætning

om, at sodødeligheden skal ned under 9 % af årssøer

inden 2018. På næste møde i

følgegruppen (forventeligt sommer/efterår 2017), vil der blive taget stilling til, om erhvervets

målsætning for sodødelighed fortsat skal følges, eller om der er behov for, at følgegruppen

fastsætter en anden målsætning.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

Kortlægning af årsager til sodødelighed

Bedre sundhedsrådgivning skal sikre færre døde søer

Avlsarbejde fortsætter i regi af erhvervet

Managementforbedringer udvikles af SEGES, Videncenter for Svineproduktion og

videreformidles

5. Myndighedsaftale:

”Metoder

til forbedring af søer og pattegrises velfærd i store kuld

som erstatning for brug af amme-søer”

(nyt projekt)

1. Kortlægning af årsager til sodødelighed

Via Miljø- og Fødevareministeriets myndighedsaftale med Aarhus Universitet er der blevet

gennemført et projekt med kortlægning af årsager til sodødelighed i Danmark samt belysning

af mulige strategier, der kan reducere sodødeligheden. Rapporten findes her:

http://web.agrsci.dk/djfpublikation/djfpdf/DCArapport097.pdf. Fødevarestyrelsen har

gennemgået rapportens anbefalinger. Fødevarestyrelsen vurderer i øjeblikket, om der er behov

for at igangsætte nye initiativer, eller om rapportens anbefalinger allerede er dækket af

eksisterende initiativer.

2. Bedre sundhedsrådgivning skal sikre færre døde søer

Der foreligger en grænseværdi for dødelighed hos søer på 16 % pr. år på besætningsniveau,

hvilket fremgår af § 9 i bekendtgørelse om grænseværdier for antibiotikaforbrug og dødelighed

i kvæg- og svinebesætninger, bkg. nr. 1651 af 19/12 2016. Fødevarestyrelsen har anvendt

grænseværdien som grundlag for udpegning til risikobaseret kontrol siden 2011.

3. Avlsarbejde fortsætter i regi af erhvervet

Ifølge handlingsplanen, så skal en reduktion af sodødeligheden realiseres bl.a. gennem

avlsarbejde (styrket holdbarhed og benstyrke). Siden 2006 har holdbarhed været en del af

avlsmålet for Landrace og Yorkshire i Danmark. Holdbarhed defineres i den sammenhæng,

Ved beregning af sodødelighed i InterPIG rapporterne anvendes tal for landsgennemsnittet. Her sættes døde og

aflivede søer over året, i forhold til antal årssøer i besætningen. Polte og store slagtesvin indgår således ikke i den

beregnede sodødelighed. I DAKA beregninger over dødelighed indgår der store slagtesvin/polte under kategorien søer,

dvs. svin som aldrig har været søer. Dermed giver Daka metoden en overestimering af sodødeligheden i Danmark i

forhold til de beregnede tal fra InterPIG. Men historisk anvender branchen DAKA tal til at sammenligne sodødeligheden

over år.

En årsso er en so (ikke en fysisk so), der opdrættes og fodres i 365 dage. Antal grise pr. årsso er udtryk for, hvor

mange grise en so kan nå at føde på et år.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

som andelen af søer, der løbes til andet kuld. Landbrug & Fødevarer har oplyst, at de fortsat

har fokus på holdbarheden i avlsindekset.

4. Managementforbedringer udvikles af SEGES, Videncenter for Svineproduktion og

videreformidles

SEGES, Videncenter for Svineproduktion har iværksat et demonstrationsprojekt, der har til

formål at udvikle et managementredskab, der på en pædagogisk og enkel måde har til formål

at sætte fokus på at øge holdbarheden af de unge søer. Værktøjet vil hjælpe til at synliggøre

gevinsten ved at øge holdbarheden af de unge søer. Det skal dog bemærkes, at styrket

holdbarhed ikke nødvendigvis er ensbetydende med, at færre søer sendes til DAKA, da især

unge søer med dårlig holdbarhed ikke nødvendigvis aflives i besætningen, men sendes

tidligere til slagtning end planlagt.

5. Myndighedsaftale:

”Metoder

til forbedring af søer og pattegrises velfærd i store kuld

som erstatning for brug af amme-søer”

Siden sidste evaluering er det blevet besluttet at tilknytte projektet

”Metoder

til forbedring af

søer og pattegrises velfærd i store kuld som erstatning for brug af amme-søer” til

handlingsplanen. Årsagen er, at den store kuldstørrelse har øget behovet for brug af

ammesøer. Behovet for brug af ammesøer forventes fremadrettet at stige yderligere.

Resultatet af en redegørelse fra Aarhus Universitet i 2015 viste, at ammesøer har en større

risiko for forekomst af velfærdsproblemer end ikke-ammesøer i form af længerevarende

fiksering, stress, højere risiko for trykninger på ben og sår på yveret (dødelighed blandt

ammesøer blev ikke undersøgt). Projektet

”Metoder

til forbedring af søer og pattegrises

velfærd i store kuld som erstatning for brug af amme-søer” er taget med i handlingsplanen

med den tanke at skabe fokus på velfærden, herunder holdbarheden, hos denne gruppe af dyr.

I projektet vil fokus være på optimering af antal grise ved moderso kombineret med øget

pladsforhold i stien og tilskudsfodring af pattegrise, herunder mælkeerstatning.

Projektet er påbegyndt i 2016 og forventes afsluttet ultimo 2017.

Projekter som støtter op om handlingsplanens mål, men ikke er en del af denne

Udover de i handlingsplanen nævnte initiativer, har branchen iværksat flere andre projekter,

der støtter op om handlingsplanens mål. Især bør det fremhæves, at der med gennemførelse

af projekterne SoLiv og Team SoLiv, foreligger værktøjer og vejledninger til at reducere

sodødeligheden, der er tilgængelige for de besætningsansvarlige.

Med den nye målrettede dyrevelfærdsindsats i forbindelse med sundhedsrådgivning er det,

som tidligere beskrevet meningen, at besætningsdyrlægen sammen med den

besætningsansvarlige identificerer op til 3 indsatsområder. For hvert indsatsområde skal der

udarbejdes en skriftlig handlingsplan med milepæle og tidsangivelser for de enkelte punkter i

handlingsplanen. Et eksempel på et indsatsområde kan være, at dødeligheden for søer sænkes

med x % indenfor de næste seks måneder. Det vil således være muligt, at sætte særligt fokus

på sodødeligheden i de besætninger, hvor den er høj.

Indsatsområdets fremdrift

Der er ikke i Handlingsplanen fastsat et egentligt mål vedrørende sodødelighed. Men branchen

har selv en målsætning om, at sodødeligheden skal ned under 9 % inden 2018.

På næste møde i følgegruppen (forventeligt sommer/efterår 2017), vil der blive taget stilling

til, om erhvervets målsætning for sodødelighed fortsat skal følges, eller om der er behov for,

at følgegruppen fastsætter en anden målsætning.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Dyrenes Beskyttelse

–

med tilslutning fra DOSO

–

finder, at den metode, der bruges til at følge

dødeligheden ikke er et udtryk for, hvordan de enkelte søer, ender deres liv. Foreningerne så

gerne det produktionstekniske udtryk ”dødelighed i procent af årsøer” suppleret med oplysning

om, hvor mange af søerne (andel) der ender deres liv som selvdøde eller aflivede og således

ikke har kunnet gennemføre det planlagte produktionsliv, hvor de til sidst slagtes. Dyrenes

Beskyttelse påpeger, at tallet er markant højere end dødeligheden anført i denne rapport.

SEGES, Videncenter for Svineproduktion har oplyst, at DAKA i 2016 modtog 112.922 søer

svarende til en sødødelighed på 11,3 % (mod 11,4 % i 2015 og 11,9 % i 2014).

SEGES, Videncenter for Svineproduktion gør opmærksom på, at det er ottende år i træk, at

der dør eller aflives færre søer i danske stalde, og dødeligheden er nede på det laveste tal

siden 2001. Branchen samarbejder tæt med landbrugets dyrlæger og rådgivere på, at

dødeligheden skal vedblive at falde, og den positive udvikling ser ud til at fortsætte. Derfor vil

SEGES, Videncenter for Svineproduktion opfordre til, at branchen tager projektet

”Metoder

til

forbedring af søer og pattegrises velfærd i store kuld som erstatning for brug af ammesøer”,

til

sig, så det sikres, at resultaterne fra projektet implementeres hurtigst muligt i besætningerne.

Danske Svineproducenter giver i sine bemærkninger til fremdriften i målet udtryk for, at de

skærpede transportregler kan være med til at øge sodødeligheden, idet der bliver skabt

incitament til at aflive en tvivlsom so, frem for at sende den til slagteriet. Danske

Svineproducenter påpeger, at det gør det vanskeligt at sammenligne tal for sodødelighed med

fx udenlandske tal, hvor kriterierne for transportegnethed vurderes anderledes.

3.3

På sigt skal alle søer gå i løsdrift

Målet med dette indsatsområde er, at mindst 10 % af diegivende søer skal gå i løsdrift i

farestalden i 2020.

Under dette indsatsområde er der iværksat følgende initiativer:

1. Tilskudsordning til brug for omlægning til løsdrift

2. Løbende indsamling af erfaringer med løsdrift for farende og diegivende søer

1. Tilskudsordning til brug for omlægning til løsdrift

I 2013 blev der oprettet en tilskudsordning til brug for frivillig omlægning til løsdrift i

farestalden. Tilskudsordningen kan anvendes ved nybyggeri og ved udskiftning af

staldinventar. Tilskudsordningen udgjorde 10 mio. kr. i 2013. Derudover er der både i 2014 og

2015 afsat 50 mio. pr. år til støtte til etablering af løsdrift i farestalden. Der blev i 2016 afsat

25 mio. kroner. For at reducere pattegrisdødeligheden er det besluttet at acceptere anvendelse

af bøjler i forbindelse med faring. Derfor omfatter ordningen fra 2016 også de såkaldte

kombistier, som giver mulighed for at fiksere soen i dagene omkring faring.

Ansøgningsrunden for 2016-ordningen lukkede 17. januar 2017. Her gives 40 % i tilskud til

etablering af farestalde med løsdrift ved ombyg, og 20 % ved nybyg, svarende til hhv. 5.800

kr. pr. etableret stiplads ved ombyg og 7.880 kr. pr. etableret stiplads ved nybyg. Der var

oprindeligt afsat en pulje på 17 mio. kr. Der kom 23 ansøgninger, og der blev samlet søgt om

25 mio. kr. i tilskud. For bl.a. at fremme svinehandlingsplanernes mål om flere søer i løsdrift,

blev det besluttet at hæve rammen til 25 mio. kr., så alle ansøgninger, som opfylder

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

betingelserne for tilsagn, kan blive imødekommet. De ekstra midler kommer fra annulleringer

af tilsagn fra sidst år.

I 2017 vil det ikke være muligt at søge om støtte til etablering af farestier til løsgående søer.

Der vil således først være en ny ansøgningsrunde i 2018, hvor der er en pulje på 18 mio. kr. til

formålet. Der er ikke afsat flere midler til farestaldsordningen efter 2018.

Landbrug & Fødevarer og SEGES, Videncenter for Svineproduktion vurderer, at der var

etableret ca. 2.000 farestier til løse diegivende søer, inden de nye tilskudsordninger blev sat i

værk i 2013.

I perioden 2013-16 blev der i alt ansøgt om 80 mio. kr. Puljerne blev sat højt fra starten, for

ikke at udelukke nogen ansøgere fra tilskud. Opgørelse fra Landbrug- og Fiskeristyrelsen viser,

at der i perioden 2013

–

2016 (opgjort 19. juni 2017) er givet tilsagn om støtte til følgende

antal projekter til etablering af løsdrift i farestalden (ansøger har normalt 2 år til at

gennemføre sit projekt).

Tabel 1. Tilsagn og udbetaling til løsdrift i farestalden i perioden 2013-2016

Estimeret antal

Tilsagnsbeløb

Antal

År

Udbetaling mio. stipladser realiseret

mio. kr.

Ansøgninger med tilsagn

kr. realiseret

pr. 6. jan. 2017

6,4

1202

2013

4,6*

2014

32,3

2015

2016

I alt

12,7

2,4*

Kilde: Landbrug- og Fiskeristyrelsen

*udbetalinger er ikke afsluttet på nuværende tidspunkt.

Som det fremgår dels af Landbrug & Fødevarer og SEGES, Videncenter for Svineproduktions

estimat over løsdriftstier fra før initiativerne blev sat i værk i 2013, og tal fra Landbrug- og

Fiskeristyrelsen over tildelte midler i perioden 2013 til 2016, må der forventes en relativt stor

stigning i antallet af løsdriftstier til diegivende søer fra de oprindelige 2.000 stier før

tilskudsordningerne. 2013-ansøgningsrunden er nu færdigbehandlet. Den viser en annullering

af tilsagn på hele 35 %. Baseret på udbetalinger og ansøgers egne tal, skulle der i 2013-

runden således være etableret 1.202 stipladser som følge af tilskud.

Landbrug- og Fiskeristyrelsen har i forbindelse med udbetaling af tilskuddet kontrolleret, om

projektet der er søgt om tilskud til, også reelt er udført. En del af kontrollen består i at

kontrollere, om der er det antal stier, der er ansøgt om. Ydermere er projektholderne forpligtet

til at bruge stierne i overensstemmelse med ordningens formål og projektet skal opretholdes i

mindst 3 år. Det er på den baggrund vurderet, at stierne er etableret, og at der er søer i dem.

At ikke alle de midler, der har været afsat i støtteordningen, er søgt og fordelt skyldes, ifølge

branchen, at der har været manglende muligheder for at skaffe finansiering til staldbyggeri

helt generelt. Landbrugs- og fiskeristyrelsen vurderer, at finansieringsmulighederne er

forbedret til 2016 runden, da noteringerne for smågrise og slagtesvin er steget igennem 2016.

En højere notering vil alt andet lige forbedre finansieringsmulighederne for erhvervet.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Ifølge SEGES, Videncenter for Svineproduktion er der på landsplan i alt 260.000

farestipladser

. Det betyder, at hvis målet om, at mindst 10 % af de diegivende søer skal gå i

løsdrift i farestalden inden 2020 skal nås, skal der etableres omkring 26.000 stipladser til

diegivende søer.

I 2013-runden har etableringen af en stiplads i gennemsnit kostet 5.314 kr. Hvis den pris

bruges på tilsagn givet på ansøgningsrunderne i 2014-2016, vil der således blive oprettet

yderligere 13.172 stipladser. Det antal skal dog korrigeres for annulleringer, hvilket 2013-

runden viser kan være ganske betydeligt.

Tilskudsordningen bidrager altså alt i alt med et betragteligt antal stipladser, men grundet

svingende ansøgning og en høj annulleringsprocent er det ikke muligt på nuværende tidspunkt

at beregne det forventede antal stier.

2. Løbende indsamling af erfaringer med løsdrift for farende og diegivende søer

Det fremgår af handlingsplanen, at der løbende skal indsamles erfaringer med løsdrift for

farende og diegivende søer - samtidig vil der ske en udvikling af staldsystemerne ift. en

kortlægning af, hvilke systemer, der fungerer på den mest hensigtsmæssige måde i relation til

pattegrisedødelighed samt andre konsekvenser for velfærd hos grisene.

Branchen gennemfører projekter og forsøg i stier med løsdrift med farende og diegivende søer.

SEGES, Videncenter for Svineproduktion foretager erfaringsopsamling fra disse projekter.

Disse erfaringer er løbende formidlet bredt på kongresser og møder. Derudover er der

etableret en Facebookgruppe for producenter med løsgående søer i farestalden.

SEGES, Videncenter for Svineproduktion har i sommeren 2016 etableret et setup (i daglig tale

kaldet ’Showroom’) ved en kommerciel svineproducent, hvor en række danske og udenlandske

firmaer præsenterer deres forslag til faresti til løse søer. Der foretages ikke test af

produktionsresultater og økonomi i forbindelse med showroom. SEGES, Videncenter for

Svineproduktion vil udelukkende vurdere stiernes funktionalitet m.m. over det næste års tid.

Indsatsområdets fremdrift

Tilskudsordningen har bidraget med et betragteligt antal stipladser, men grundet svingende

ansøgninger og en høj annulleringsprocent er det ikke muligt på nuværende tidspunkt at

beregne det forventede antal stier, som tilskudsordningen vil resultere i. Idet støtteordningen

nu også omfatter de såkaldte kombistier, som giver mulighed for at fiksere soen i dagene

omkring faring, vurderes det, at det vil være mere attraktivt for svineproducenterne at søge

midlerne. Fødevarestyrelsen forventer også, at Dyrevelfærdsmærket, hvor det på to ud af tre

dyrevelfærdsniveauer er tilladt at fiksere søerne i 2 hhv. 4 dage omkring faring, vil bidrage

positivt til at nå målet om, at 10 % af de diegivende søer skal være i løsdrift i 2020.

SEGES, Videncenter for Svineproduktion finder det problematisk, at der ikke er afsat midler til

denne ordning i 2017 og efter 2018, og det kan få betydning for, om målet i 2020 kan nås.

SEGES, Videncenter for Svineproduktion vil derfor opfordre til, at der arbejdes på at fortsætte

ordningen efter 2018.

Det estimeres, at der går 250 farestipladser pr. 1.000 søer.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Danske Svineproducenter vurderer, at der er stor interesse for løse søer i farestalden blandt

deres medlemmer. Tilskudsordningen har påvirket udviklingen positivt. Med en ambition om

ca. 20.000 søer i indendørs løsdriftssystemer vurderer Danske Svineproducenter, at det er

vigtigt, at der skabes markeder, som er villige til at betale en merpris, bl.a. eksportmarkeder.

Derfor må der sættes lid til, at ministerens mærkeordning får succes, ikke blot i Danmark, men

også på eksportmarkeder som fx UK, Sverige, Tyskland og Asien. Danske Svineproducenter er

meget bevidste om denne udfordring, og har siden september 2016 arbejdet målrettet

sammen med en gruppe af svineproducenter med løsgående søer i farestien på at stifte en ny

forening med fokus på at fremme denne produktion og styrke økonomien. Foreningen blev

stiftet d. 25. januar 2017.

3.4

Stop for kastration af pattegrise

Målet er, at kastration uden bedøvelse skal ophøre senest i 2018.

Under dette indsatsområde er der iværksat følgende initiativer:

1. Stop for kastration uden bedøvelse senest i 2018

2. Øget produktion af hangrise

3. GUDP-udviklingsprojekt:

”Ornelugt –

hurtigmetode til samtidig måling af skatol og

androstenon”

4. GUDP-udviklingsprojekt:

”Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt”

5. Afprøvning af nye ornelinjer, der giver mindre ornelugt samt rådgivning af producenter

med henblik på opdræt af hangrise

1. Stop for kastration uden bedøvelse senest i 2018

Som det fremgår af den første evaluering af handlingsplanen for bedre dyrevelfærd for svin,

2015 er alternativerne til kirurgisk kastration; hangriseproduktion, immunokastration,

kønssortering af sæd og avl mod ornelugt.

I erkendelse af, at det kan blive vanskeligt at finde en løsning for totalt stop med kastration

inden 2018, er der i positionspapiret således åbnet op for, at løsningen kan blive bedøvelse

inden kastration fra 1. januar 2018. Det er derfor aktuelt at arbejde med flere spor i form af

både et stop af kastration og kastration med bedøvelse.

Fødevarestyrelsen har påbegyndt et initiativ med at indsamle erfaringer om forskellige

bedøvelsesmetoders anvendelighed i praksis. Fødevarestyrelsen har i den forbindelse taget

kontakt til relevante interessenter for at høre om deres projekter og erfaringer.

Fødevarestyrelsen har også besøgt Sverige, hvor der allerede er krav om bedøvelse forud for

kastration.

2. Øget produktion af hangrise

Dette initiativ sigter mod en indgåelse af aftale mellem den tidligere fødevareminister og

brancherne om produktion og afsætning af kød fra hangrise.

Produktion af hangrise er indgået som et element i arbejdet om et dyrevelfærdsmærke.

Resultatet af drøftelserne i den nedsatte arbejdsgruppe er imidlertid, at det ikke vil være

muligt at opnå tilslutning hertil fra noget led i fødevareerhvervet på grund af manglende

muligheder for med sikkerhed at kunne frasortere kød med ornelugt.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Som det fremgår af nedenstående, så ses der dog en stigning i antallet af slagtede hangrise.

Tabel 2 Antal slagtede hangrise i perioden 2013-2016

År

1.kvartal

Total for året

Kilde: Danish Crown

2013

56.067

198.131

2014

48.402

206.929

2015

66.775

291.921

2016

81.050

Baggrunden for stigningen skyldes ifølge branchen en bevidst øgning af antallet af slagtede

hangrise. Et par store leverandører af hangrise er kommet ind i systemet, hvilket for alvor har

flyttet på mængderne. Ifølge branchen er Danish Crown dog ved at nå loftet for, hvad der kan

håndteres og afsættes markedsmæssigt.

3. GUDP-udviklingsprojekt:

”Ornelugt –

hurtigmetode til samtidig måling af skatol og

androstenon”

Målet med projektet er at udvikle en robust hurtigmetode til samtidig måling af

ornelugtstofferne skatol og androstenon. Der er udviklet en foreløbig brugbar metode. Der

arbejdes videre på at raffinere metoden, så den kan automatiseres. Projektet forløber

planmæssigt og forventes afsluttet ultimo 2017 (bilag 2).

4. GUDP-udviklingsprojekt:

”Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt”.

I dette projekt genereres viden om androstenons omsætning i tarmen, som vil blive anvendt til

at teste absorberende materialer, som aktivt kul, for deres potentiale til at reducere ornelugt

og optimere dette potentiale.

Projektet vil teste produkter baseret på restkul alene eller i kombination med diatomeer eller

mineraler, der kan blandes direkte i foderet. l formålet er at teste produkter, som kan reducere

ornelugt til en pris, der er rentabel for svineproducenter.

Projektets slutdato er udskudt. Projektet forløber efter den nye tidsplan planmæssigt og

afsluttes ultimo 2017 (bilag 3).

5. Afprøvning af nye ornelinjer, der giver mindre ornelugt samt rådgivning af

producenter med henblik på opdræt af hangrise

SEGES, Videncenter for Svineproduktion har et projekt i gang med sammenligning af

svineracerne Duroc og Piétrain. De første søer er insemineret med Duroc orner udvalgt pga.

avlsværdi for ornelugt.

Det er lykkedes at udvælge Duroc faderdyr med hhv. høj og lav grad af ornelugt, og

produktionen af krydsningshangrise forløber planmæssigt. Der produceres grise i flere

omgange, og de sidste handyr blev slagtet i december 2016. Hangrisene analyseres for

hangriselugt, og der testes med

”Human

nose” og analyseres for skatol- og

androstenonindhold. Resultaterne afrapporteres ultimo 2017.

Der er endvidere slagtet krydsningshangrise af to forskellige krydsningskombinationer.

Analyserne pågår og resultaterne forventes at være klar ved udgangen af 2017. Meddelelser

omkring fodring og management af hangrise er publiceret løbende på SEGES, Videncenter for

Svineproduktions hjemmeside. På internationalt plan udveksles løbende erfaringer med

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

hangriseproduktion. Endvidere har SEGES, Videncenter for Svineproduktion indsendt en

ansøgning til ERA-NET, projektet omhandler bæredygtighed ved brug af immunokastration.

Indsatsområdets fremdrift

Der arbejdes med flere spor i form af både: 1) øget produktion af hangrise og 2) kastration

med bedøvelse.

For så vidt angår initiativet, om en øget hangriseproduktion, så har det indtil videre ikke haft

den store fremdrift. Det skyldes bl.a., at der endnu ikke er udviklet en internationalt

accepteret metode til identifikation af ornelugt. Det vurderes dog, at der er god fremdrift i

projekterne, og Fødevarestyrelsen har en forventning om, at projekternes resultater kan støtte

op om at få en øget hangriseproduktion på sigt. Fødevarestyrelsen følger desuden udviklingen i

Holland og Tyskland, og har en løbende dialog omkring problematikken med disse lande.

Dyrenes Beskyttelse undrer sig over, hvorfor det markedsmæssigt ikke kan lade sig gøre at

afsætte flere hangrise i Danmark. Dyrenes Beskyttelse og DOSO finder, at mulighederne for

produktion af hangrise (inklusive frasortering af grise med ornelugt), som det i stort omfang

sker i Nederlandene, ikke tages tilstrækkelig alvorligt. Der er således omfattende produktion af

hangrise og uproblematisk salg i detailhandlen i flere lande. Når det gælder specialproduktion

af hangrise er der højere forekomst af ornelugt end i den konventionelle produktion, hvorfor

omlægning er vanskeligere at gennemføre her. Dette er erfaringen både i Danmark og i

udlandet.

SEGES, Videncenter for Svineproduktion understreger vigtigheden af en løsning, der er

internationalt anerkendt for et eksportorienteret land som Danmark. SEGES, Videncenter for

Svineproduktion vurderer derfor, at der kan være behov for en flerstrenget løsning for at

kunne tilfredsstille de markedsmæssige forskellige behov. Med hensyn til brug af

immunokastration, som alternativ til kirurgisk kastration, oplyser SEGES, Videncenter for

Svineproduktion, at manglende forbrugeraccept betyder, at det ikke er en accepteret løsning i

flere lande i EU og på vigtige markeder som Kina og Japan.

Branchen og Dyrenes Beskyttelse er ved at afdække, hvilken bedøvelsesmetode der er bedst

at anvende, dels i konventionelle besætninger, og dels i frilandsbesætninger.

Fødevarestyrelsen er ligeledes i færd med at undersøge, hvilken praksis der anvendes i andre

lande, heriblandt Sverige.

Det vurderes, at det kan blive vanskeligt at opnå et fuldt implementeret stop af kastration

senest i 2018. Kastration med bedøvelse, som en del af løsningen, vil kræve en vis

implementeringsperiode og afhænger til dels også af, hvilke bedøvelsesmetoder der findes

bedst egnede under danske produktionsforhold. Fødevarestyrelsen vurderer dog overordnet, at

det er muligt at nå langt i forhold til målopfyldelsen med bedøvelse forud for kastration.

Danske Svineproducenter fremhæver, at de ønsker at ophøre med at kastrere grise hurtigst

muligt, men naturligvis i respekt for købernes præferencer. Dette er markedets store

udfordring, og derfor er Danske Svineproducenter nok knap så optimistiske og har svært ved

at se ideelle løsninger til at afløse nuværende ordninger med brug af smertelindring. Ifølge

Danske Svineproducenter illustreres dette tydeligt ved, at selv producenter af specialgrise ikke

har fundet et egnet alternativ. Derfor vurderer Danske Svineproducenter, at det desværre ikke

er realistisk med ophør af kastration i 2018.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

3.5

Nedbringelse af antallet af halekuperede pattegrise

Målet med indsatsområdet er, at andelen af halekuperede pattegrise skal nedbringes markant

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

Afprøvning i besætninger med hele haler (SEGES, Videncenter for Svineproduktion)

GUDP projekt vedr. ”Hele Haler” (AU)

GUDP projekt med titlen

”Stikoncept til grise med lange haler” (KU)

GUDP projektet StraWell (AU)

Kontrolkampagne om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale (FVST)

Netværk for svineproducenter (SEGES, Videncenter for Svineproduktion)

7. Forskningssamarbejde med Nederlandene og Tyskland

1. Afprøvning i besætninger med hele haler

SEGES, Videncenter for Svineproduktion har iværksat et storskalaforsøg med ophør af

halekupering i integrerede besætninger. Projektets formål er at undersøge effekten af at

undlade halekupering i besætninger, hvor der i forvejen er en lav forekomst af halebid blandt

kuperede grise. Der gennemføres en afprøvning af henholdsvis ikke-kuperede og kuperede

grise opstaldet under traditionelle opstaldningsforhold og med brug af forskellige

beskæftigelsesmaterialer. Grisene er opstaldet i traditionelle stier og ved tidlig identifikation af

udbrud af halebid sættes ind med tildeling af forskellige former for beskæftigelses- og

rodematerialer i form af halm, træklodser eller andre materialer, som landmanden har til

rådighed. Der er publiceret resultater fra fase 1. Dataindsamlingen til fase 2 er fortsat i gang i

én besætning. Der har indtil videre været en stor forekomst af halebid blandt de ikke-kuperede

grise, og ingen halebid blandt de kuperede grise, men der opnås løbende erfaring med at

begrænse alvoren og omfanget af udbruddet i besætningerne. Det er derfor for tidligt endnu,

at drage nogen konklusioner af forsøget, idet Fase 2 endnu ikke er afsluttet. Resultaterne

forventes offentliggjort i 2017.

GUDP projekt vedr. ”HeleHaler”

Under GUDP er der i 2013 bevilget midler til projektet

”HeleHaler”.

Projektet gennemføres af

AU og forventes afsluttet medio 2018. HeleHaler anvender forskning fra tidligere og

igangværende projekter til at udvikle brugen af et produktions-styringsværktøj (HeleHaler) til

svineproduktionen, der er målrettet mod at reducere halebid og muliggøre et stop for

produktion af halekuperede grise. Projektets formål er at fremstille et produktions-og

styringsværktøj, som ved brug reducerer frekvensen af halebid til under 3 % og reducerer

dødelighed med 2,5 % -enheder i en problembesætning med 20 % halebidte grise.

I henhold til godkendt projektforlængelse i Landbrug- og Fiskeristyrelsen har

”HeleHaler”

fået

udskudt slutdato til d. 30. juni 2018 - mod hidtil 30. juni 2017. Projektets fremdrift forløber

efter den nye tidsplan tilfredsstillende (bilag 4).

3. GUDP projekt med titlen

”Stikoncept til grise med lange haler”

Projektet ”Stikoncept til grise med lange haler” gennemføres på KU og løber fra 1. juli 2014 til

ultimo 2017.

Projektets mål er dels at udvikle en ny slagtesvinesti baseret på svenske erfaringer og svensk

indretning og dokumentere, hvorvidt stien giver anledning til en lavere forekomst af halebid

end traditionelle danske stier. Svensk stiindretning og opstaldning indeholder nogle af de

elementer, som mindsker risikoen for halebidning, idet der er en stor andel fast gulv i stierne,

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

brug af halm og en lavere belægningsgrad. Projektet er forsinket, idet der ikke har været

smågrise nok, da flere søer er blevet udsat.

Projektet forventes afsluttet ultimo 2017 (bilag 5).

4. GUDP projektet StraWell

GUDP projektet “Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental

impact” (straWell) har til formål at udvikle teknologier, som automatisk og

omkostningseffektivt kan tildele halm til svinene og samtidig håndtere halmrig gylle. StraWell-

projektet har fokus på den tildelte halms gavnlige virkning på dyrevelfærd, men derudover vil

den samlede effekt af halmen og det tilhørende gyllesystem på emissioner af ammoniak, lugt

og drivhusgasser blive afklaret.

Projektet er et 2 årigt projekt, der gennemføres af Aarhus Universitet. Projektets slutdato er

udskudt, og projektet forventes færdigt ultimo 2017. GUDP sekretariatet vurderer dog, at der

er risiko for, at problemerne med designet af det nye gyllesystem ikke kan løses

tilfredsstillende, og at dette kan få betydning for projektets grønne og økonomiske effekter

(bilag 6).

5. Kontrolkampagne om tildeling af beskæftigelses- og rodemateriale

Kampagnen er gennemført og afrapporteret (se evaluering af handlingsplan for bedre

svinevelfærd 1.12.2015).

Netværk for svineproducenter

Dette initiativ tilskriver, at der etableres et netværk mellem svineproducenter om erfaringer

med produktion af grise med lange haler. Endvidere inddrages foderkonsulenter, dyrlæger og

slagterier. Branchen har oplyst, at netværket vil blive etableret i 2017.

7. Forskningssamarbejde med bl.a. Nederlandene og Tyskland

Målet med dette initiativ er at udveksle erfaringer med Nederlandene og Tyskland. I regi af

universiteterne foregår dette arbejde bl.a. via det fælles europæiske projekt FareWellDock.

Resultaterne af FareWellDock, herunder et risikovurderingsværktøj for halebidning og en guide

til miljøberigelse, kan findes på følgende link:

http://farewelldock.eu/

På brancheniveau foregår erfaringsudvekslingen bl.a. via et erhvervs ph.d projekt med titlen

”Halebid

- tidlig erkendelse og målrettet forebyggelse”

mellem KU og SEGES,

Videncenter for

Svineproduktion (påbegyndt marts 2015). Som en del af dette projekt skal der udveksles

erfaringer om forebyggelse af halebid og stop med halekupering med relevante aktiviteter i

Nederlandene og Tyskland.

SEGES, Videncenter for Svineproduktion var til halebidsworkshop i Nederlandene (Sterksel) i

november 2016 med deltagelse af forskere og/eller medarbejdere fra interesseorganisationer

fra henholdsvis Nederlandene, Tyskland, Belgien og Frankrig. Der planlægges ligeledes afholdt

en halebidsworkshop i 2017.

Projekter som støtter op om handlingsplanens mål, men ikke er en del af denne

Det er også værd at bemærke, at Kommissionens henstilling vedrørende foranstaltninger med

henblik på at begrænse behovet for halekupering fra 8. marts 2016 og tilhørende guideline

forventeligt vil være med til at skabe fokus på at optimere svinenes miljø, således at det bliver

muligt at holde svin med intakte haler. Fødevarestyrelsen er i færd med at revidere styrelsens

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

vejledning om beskæftigelses og rodematerialer af 20. marts 2013, således at den harmonerer

med Kommissionens udmeldinger.

Fødevarestyrelsen har desuden deltaget i et møde for medlemsstater og inviterede

interessenter i Grange, Irland 4-6. oktober 2016. Temaet for mødet var, hvordan risikoen for

halebidning og dermed behovet for halekupering kunne minimeres. Også implementering af

Kommissionens henstilling blev diskuteret. Kommissionens initiativer vil blive fulgt op af bl.a.

audits i udvalgte medlemsstater i 2017.

Indsatsområdets fremdrift

Det eksakte antal pattegrise i Danmark, som bliver halekuperet er ikke kendt. Årsagen er, at

halekuperede grise ikke registreres nogen steder - hverken af myndigheder eller branche. Det

man med sikkerhed kan udtale sig om er, at i mindst 3 % af alle svinebesætninger er det ikke

tilladt at halekupere svin. Det drejer sig om mærkebesætninger som bl.a. Antonius-,

økologiske- og frilandsbesætninger. I de øvrige ca. 97 % af besætninger er det muligt at

halekupere, såfremt der er dokumentation for, at der på bedriften er sket skader på haler som

følge af, at kupering ikke er foretaget. Det er en forudsætning, at der inden halekupering

foretages, er forsøgt foretaget foranstaltninger for at forhindre halebidning under hensyntagen

til miljøet og belægningsgraden. Det er endvidere en forudsætning, at utilstrækkelige

staldforhold eller driftsledelsessystemer er ændret.

Dyrenes Beskyttelse finder, at halekuperingen af så godt som alle konventionelle grise på trods

af et mangeårigt forbud mod rutinemæssig halekupering tilsiger, at man nu begynder at

registrere omfanget på slagterierne, samt fastlægger målbare milepæle og styringsmål i

handlingsplanen. DOSO er enig heri.

Fødevarestyrelsen vurderer overordnet, at de mange projekter, der er iværksat i regi af

handlingsplanen, herunder Dyrevelfærdsmærket, hvor hele haler er et krav, samt

Kommissionens henstilling vil bidrage positivt til at nedbringe antallet af halekuperede grise.

3.6

En styrket indsats mod mavesår

Målet med indsatsområdet er at reducere forekomsten af mavesår gennem bl.a. styrket

sundhedskontrol.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

1. Udvidet sygdomskontrol (screening)

2. Ændring af fodersammensætning

3. Slagtesvin

–

forskning

1. Udvidet sygdomskontrol (screening)

En arbejdsgruppe bestående af Landbrug & Fødevarer, Den Danske Dyrlægeforening og

Fødevarestyrelsen, har udarbejdet en model for screening for mavesår hos søer. Screeningen

gennemføres i 2017 og 2018 i besætninger med mere end 200 søer. Slagterierne udtager

maver fra 20 tilfældigt udvalgte søer i alle de besætninger, der er med i DANISH-ordningen,

og som har mere end 200 søer. Herefter undersøges maverne på Laboratorium for

Svinesygdomme. Besætninger, hvor mere end 50 % af søerne har mavesår af grad 7 eller

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

derover, vil blive pålagt at udarbejde en handlingsplan for, hvordan mavesundheden i

besætningen kan forbedres. Via DANISH-ordningen vil det blive kontrolleret, at eventuelle

handlingsplaner er udarbejdet.

Den praktiske styring sker ved laboratoriet i Kjellerup og på slagterierne, og selve screeningen

finansieres af Svineafgiftsfonden. Resultaterne fra screeningen vil blive publiceret på SEGES,

Videncenter for Svineproduktions hjemmeside hvert kvartal.

2. Ændring af fodersammensætning

Der har været drøftelser med Landbrug & Fødevarer og SEGES, Videncenter for

Svineproduktion og foderstofbranchen om tilpasning af foder til søer. Der sigtes på grovere

formalet foder, fibre og evt. fodertilskud.

Der er afholdt møde mellem Landbrug & Fødevarer og SEGES, Videncenter for

Svineproduktion, foderstofbranchen og Fødevarestyrelsen, omkring ændring af

fodersammensætningen og betydning for udvikling af mavesår.

Der eksisterer allerede i dag forskellige fodertyper/produkter, der kan benyttes i forsøg på at

afhjælpe mavesårsproblemer i besætningen. Men det er altid et krydsfelt mellem mavesår,

miljøpåvirkning og i sidste ende udgifter. Foderstofbranchen er generelt hurtig til at

implementere ny viden i deres produktkatalog. Der vil ikke være ét produkt, der vil være den

rigtige løsning i alle besætninger. Der er flere faktorer, der spiller ind, herunder hvad den

enkelte landmand kan håndtere af fodertyper i sit fodringssystem.

Når screeningen for mavesår i besætningerne er påbegyndt, vil den enkelte svineproducent få

viden om, hvordan det forholder sig med mavesår i hans besætning. Herefter vil det være

muligt bl.a. ved skift af foder at forsøge at afhjælpe en evt. mavesårsproblematik.

Der er på nuværende tidspunkt et tilstrækkelig bredt udvalg af foder på markedet, til brug i

forsøg på at afhjælpe et evt. mavesårsproblem i den enkelte besætning. Det skal dog

understreges, at fodring ikke alene er løsningen på forekomst af mavesår i en besætning.

Derfor bør ændringer i fodringen tage fornødent hensyn til miljøpåvirkninger og cost effect af

indsatsen.

3. Slagtesvin

–

forskning

I et samarbejde mellem Københavns Universitet, SEGES, Videncenter for Svineproduktion og

Scotland Rural University College, er der et forskningsprojekt undervejs vedrørende mavesår

hos slagtesvin. Forskningsprojektet har til formål at fastlægge, hvor stort problemet med

mavesår for slagtesvin er, herunder især hvor stort det velfærdsmæssige problem er. Projektet

vil også se på sammenhænge mellem mavesår og fodersammensætning, stress eller sygdom.

Første del af projektet, foregår i regi af SEGES, Videncenter for Svineproduktion og forløber

planmæssigt. Dataanalyserne vedr. betydningen af mavesår og diarre-sygdom for den enkelte

gris’ produktivitet

er påbegyndt i oktober 2016. Det forventes, at resultaterne bliver publiceret

på SEGES, Videncenter for Svineproduktions hjemmeside i løbet af 2017.

Anden del af projektet er afsluttet. Denne del, er foretaget af adfærdseksperter i UK, og tager

bl.a. udgangspunkt i de danske data. Projektet er afrapporteret til SEGES, Videncenter for

Svineproduktion, men er endnu ikke offentliggjort, hvorfor resultaterne ikke kan komme med i

evalueringen endnu.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

I medfør af Miljø- og Fødevareministeriets aftale med Aarhus Universitet, er der i slutningen af

2014 blevet bestilt en vidensyntese vedr. omfang og årsagsforhold til mavesår hos slagtesvin,

herunder produktionsformens betydning (konventionel, friland eller økologi) samt om mulige

tiltag til reduktion af forekomsten under hensyntagen til producenternes produktionsøkonomi,

klima og miljøbelastning. Vidensyntesen er offentliggjort og findes på Aarhus Universitets

hjemmeside

Fødevarestyrelsen vurderer i øjeblikket, om der er behov for at igangsætte nye

initiativer.

Indsatsområdets fremdrift

Det er vurderingen, at målet om screening for mavesår hos søer tilnærmelsesvist vil blive

nået, men det bliver med færre besætninger end først planlagt, idet grænsen for deltagelse i

screeningsprogrammet rykkes fra besætninger med mere end 100 søer til besætninger med

mere end 200 søer. Denne ændring betyder, at omkring 1.553 besætninger vil blive screenet, i

stedet for 1.706. For at få finansieringen af screeningsprogrammet på plads er screeningen

overført som en del af erhvervets Danish-branchekode.

Forskningsresultaterne som skulle bidrage til en bedre viden om betydningen af mavesår

afventer offentliggørelse. Rapporten med vidensyntesen vedrørende mavesår er udført og

publiceret.

Danske Svineproducenter er af den overbevisning, at ingen danske svineproducenter har

incitamenter til at have grise med alvorlige mavesår, men desværre kan omfanget af mavesår

kun observeres ved obduktion, og derfor er det vanskeligt at stille en rigtig diagnose. Ved

mistanke obduceres der grise, og der fodres med grovere foder. Danske Svineproducenter

bakker op om den planlagte screening i 2017.

Dyrenes Beskyttelse finder det alarmerende, at screening ikke længere skal foregå i regi af

Fødevarestyrelsen, men erhvervet selv, samtidig med at der indgår færre besætninger og kun

pålægges en arbejdsplan for besætninger, hvor over 50 % af søerne på en skala fra 0 til 10

har mavesår af grad 7 eller mere. Dette er efter foreningens opfattelse en afspejling af den

udbredte forekomst og accept af mavesår i svineproduktionen. Foreningen mener, at svin

generelt skal fodres med groft foder og fibre, så deres maver holdes sunde. DOSO tilslutter sig

disse bemærkninger fra Dyrenes Beskyttelse.

3.7

Dyrevelfærd indarbejdes i månegrisprojektet

Målet med indsatsområdet er, at der i månegrisprojektet sættes fokus på staldindretning, der

tilgodeser dyrevelfærd.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

1. Udvikling af ny teknologi, der tager højde for bl.a. dyrevelfærd

2. Opførelse af en fuldskala modelstald

1. Udvikling af ny teknologi, der tager højde for bl.a. dyrevelfærd

http://pure.au.dk/portal/files/108305983/Vidensyntese_Gastric_ulcers_in_pigs_231216.pdf

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Der er bevilliget fem projekter af GUDP. Det drejer sig om følgende:



Ornelugt - hurtigmetode til samtidig måling af skatol og androstenon

Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt

HeleHaler. Farvel til halebid og halekupering: Utopi eller realitet?

Stikoncept til grise med lange haler (Special-H)

Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental impact

(straWell)

Status for de enkelte projekter er omtalt i bilag 2, 3, 4, 5 og 6 og under de relevante

indsatsområder. Projekterne gennemføres i henhold til projekternes ansøgning til GUDP og de

betingelser, som GUDP i forlængelse heraf har fastsat i projekternes bevillingstilsagn.

Månegrisen følger projekterne, idet de anses at rumme væsentlige potentialer for udvikling af

moderne svineproduktion. Arbejdet med at understøtte udviklingen i de enkelte projekter og

samle resultater på tværs, er samlet i Månegrisens netværk (bilag 7), som er et

netværksprojekt under GUDP.

Landbrug- og Fiskeristyrelsen har i samarbejde med Månegrisens netværk, som ledes af

SEGES, Videncenter for Svineproduktion afholdt workshop med deltagelse af

teknologivirksomheder i december 2014, og et Månegris-seminar d. 6. maj 2015. Det har

bidraget til at pege på forslag til innovation og udvikling samt aktuelle muligheder for

konkurrencedygtige staldanlæg.

2. Opførelse af en fuldskala modelstald

GUDP har ultimo 2016 givet tilsagn om støtte til to udviklings- og demonstrationsprojekter,

under ansøgningsrunden om Månegrisens modelstald, hvori der bl.a. indgår tiltag, som tager

sigte på at forbedre dyrevelfærden.

Projektet SPACE har som ambition at vise, at produktion af grise med hele haler er muligt. Det

skal ske ved at demonstrere et system til køling af indblæsningsluften og justering af

lufthastigheder i grisenes opholdszone, så varmestress kan mindskes. Samtidig vil kameraer,

en app og digital billedbehandling blive anvendt til at registrere grisenes trivsel og liggeadfærd

med henblik på indeklimastyring. I kombination med disse teknologier vil der blive gennemført

forsøg med fermenteret foder og halmtildeling. SPACE projektet forventes afsluttet til oktober

2019.

I projektet Apollo-Thy vil der blive indrettet en testsektion, hvor der skal gennemføres forsøg

med at minimere risiko for udbrud af halebid ved hjælp af automatisk halmtildeling og

interventioner med andre rode- og beskæftigelsesmaterialer samt forskellige

belægningsgrader. Derudover opsamles data om grisenes tilvækst og adfærd vha. fotovægte,

sensorer og kameraer. Disse data tænkes integreret og behandlet i en omfattende IKT-

platform, der skal udvikles, så den kan bruges til beslutningsstøtte, tidlig varsling af afvigelser

og styring af staldklimaet. Apollo-Thy projektet forventes at køre frem mod 2020.

Indsatsområdets fremdrift

Aktiviteterne i indsatsområdet foregår som planlagt. Projekterne er endnu ikke afsluttede, og

der foreligger derfor ikke konkrete resultater. Projekterne gennemføres i henhold til

betingelserne i deres tilsagn fra GUDP og eventuelle ændringer foretaget på baggrund af

anmodning fra projekterne.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

3.8

Større valgmulighed for forbrugerne, når det gælder dyrevelfærd

Målet med indsatsområdet er at skabe en markedsbaseret forbedring af dyrevelfærden for

svin.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativ:

1. Undersøge mulighederne for at etablere et dyrevelfærdsmærke

I forbindelse med den politiske aftale om en fødevare- og landbrugspakke fra december 2015

blev det besluttet at etablere et statsligt dansk dyrevelfærdsmærke med henblik på at fremme

markedsdreven dyrevelfærd. Samtidig er der bevilget i alt 17 mio. kr. i budgetperioden 2016-

19.

Mærket indføres i første omgang for svin, men kan senere udvides til andre dyrearter.

Formålet er at skabe bedre dyrevelfærd for mange flere grise gennem transparens og en ny

produktion med bedre dyrevelfærd til overkommelige priser.

Der er i maj 2015 truffet politisk beslutning om at gennemføre dyrevelfærdsmærket på

grundlag af Fødevarestyrelsens koncept herunder de heri indeholdte kriterier.

Dyrevelfærdsmærket gennemføres i samspil med en bred kreds af interessenter og aktører i

fødevarekæden

Dyrevelfærdsmærket viser forbrugerne 3 niveauer af bedre dyrevelfærd, der alle ligger klart

over de gældende lovkrav. Dyrevelfærdsmærkets grundkrav er: fritgående søer, hele haler

(ingen halekupering

–

ingen halebid), tildeling af halm, maksimal transporttid på 8 timer og

mere plads.

Indsatsområdets fremdrift

Dyrevelfærdsmærket er etableret for fersk svinekød, og der er nu dyrevelfærdsmærkede

produkter i detailhandelen.

Landbrug & Fødevarer ser dyrevelfærdsmærket som et vigtigt element i en markedsdrevet

udvikling indenfor dyrevelfærd, og at mærket vil bidrage til at indfri flere af målene i

handlingsplanen. En forbrugeranalyse udført af Landbrug & Fødevarer i 2016 viser, at

forbrugerne generelt er positive overfor et nyt dyrevelfærdsmærke.

Danske Svineproducenter bakker op om ministerens nye dyrevelfærdsmærke, og håber at det

vil blive en succes, ikke bare i Danmark, men også som et brand på nogle af Danmarks

eksportmarkeder. Danske Svineproducenter er dog ikke enige i kriterierne for frasortering af

halebidte grise. Danske svineproducenter argumenterer med, at sandsynligheden for, at en

gris bliver halebidt alt andet lige er højere i velfærdssystemerne, og derfor virker det underligt,

at halebidte grise i et forventet normalt omfang ikke kan blive en del af mærkeordningen.

Danske Svineproducenter mener, at det vil give et ressourcespild og et økonomisk tab, som vil

være stigende i takt med antallet af hjerter. Det er Danske Svineproducenters synspunkt, at

de relativt få grise, der forventeligt under normale omstændigheder får halebid, bør kunne

Kredsen omfatter DOSO (Dyreværnsorganisationernes Samarbejdsorganisation), Landbrug & Fødevarer, Danske

Slagterier, Danske Slagtermestre og 2/3 af detailhandelen omfattende Dansk Supermarked (Bilka, Føtex og Netto), De

Samvirkende Købmænd (Meny, Rema1000. Kiwi m.fl.), Lidl og Aldi

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

slagtes og markedsføres under ordningen. En frasortering af få grise virker ikke troværdigt i en

velfærdsordning og er et unødigt og ressourcemæssigt spild. Derudover finder Danske

Svineproducenter det meget uheldigt, at Dyrenes Beskyttelse, som var en del af aftalen bag

handlingsplanen ikke bakker op om mærket og tværtimod modarbejder ministerens intentioner

på dette område.

Dyrenes Beskyttelse finder, at mærket kommer med statslige anprisninger af for lave niveauer

af dyrevelfærd. Mærket kommer derved til at forvirre forbrugerne i forhold til eksisterende

mærker (med højere dyrevelfærd ifølge Dyrenes Beskyttelse). De mener ikke, at der har været

en åben og inkluderende tilgang til målsætningen om større valgmulighed for forbrugerne. Det

afspejler sig i, at der også har været andre bevægelser på markedet, som ikke omtales i

evalueringsrapporten. Eksempelvis har COOP, der er underskriver af topmødeerklæringen,

taget initiativ til et dyrevelfærdsmærke for svinekød, der allerede nu forhandles i

forretningerne.

3.9

Undervisning i dyrevelfærd

Målet med indsatsområdet er, at øge viden om og forståelse for dyrevelfærd via undervisning.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende projekter:

1. Uddannelseskrav til besætningsansvarlige

2. Afdække mulighederne for et uddannelseskrav til landbrugsmedarbejdere

1. Uddannelseskrav til besætningsansvarlige

Med henblik på at etablere en hjemmel i dyreværnsloven til at fastsætte krav om uddannelse

vedrørende dyrevelfærd forventes der fremsat forslag til ændring af dyreværnsloven og lov om

hold af dyr i Folketingsåret 2017/2018. Forslaget forventes at resultere i en model, der

medfører:



At bemyndigelsesbestemmelsen til at fastsætte regler om uddannelseskrav vedrørende

dyrevelfærd flyttes fra lov om hold af dyr til dyreværnsloven. De to væsentligste bærende

elementer i lov om hold af dyr er dyresundhed og fødevaresikkerhed. Det forekommer

derfor mest hensigtsmæssigt at lade et fremtidigt regelsæt om uddannelse vedrørende

dyrevelfærd have ophæng i dyreværnsloven.

At der, efter at hjemlen er flyttet til dyreværnsloven, i bekendtgørelsesform fastsættes et

krav om uddannelse for personer, der er ansvarlige for egentlige erhvervsmæssige hold af

bl.a. svin. Uddannelseskravet forventes at skulle gælde fremadrettet, og der forventes at

blive mulighed for dispensation i særlige tilfælde.

At et fremtidigt uddannelseskrav forventes at kunne opfyldes ved at gennemføre

landbrugsuddannelsen

eller en anden uddannelse, der har et tilsvarende omfang og

kompetenceniveau for så vidt angår dyrevelfærd. Landbrugsuddannelsen blev evalueret af



Bekendtgørelse nr. 249 af 14. marts 2016 om landbrugsuddannelsen

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

FVO

i 2015, og på baggrund heraf er det Fødevarestyrelsens vurdering, at uddannelsens

velfærdselementer vil kunne bibringe personer, der påtænker at overtage ansvaret for et

egentligt erhvervsmæssigt hold af svin, den nødvendige faglige kompetence.

2. Afdække mulighederne for et uddannelseskrav til landbrugsmedarbejdere

Idet det ovennævnte uddannelseskrav omhandler uddannelseskrav for

besætningsansvarlige

og ikke landbrugsmedhjælpere ansat i svineproduktionen har der løbende været drøftelser

mellem Fødevarestyrelsen og branchen om udmøntningen af et uddannelsestilbud for disse.

Det er fundet mest hensigtsmæssigt, at der ikke indføres et decideret krav fra

myndighedsside, men at initiativet ligger i regi af branchen.

SEGES, Videncenter for

Svineproduktion har

taget teten og har nu udarbejdet undervisningsmateriale. Det samlede

materiale ligger nu tilgængeligt på SEGES, Videncenter for Svineproduktion’s

hjemmeside

http://VSP.lf.dk/Viden/Undervisningsmateriale/Velfaerd.aspx

. SEGES, Videncenter for

Svineproduktion arbejder for at udbyde kurset gennem en af landbrugsskolerne og på længere

sigt udvikle det som e-learningsmateriale.

Indsatsområdets fremdrift

Uddannelseskrav til besætningsansvarlige

Forslag til ændring af dyreværnsloven og lov om hold af dyr

–

der er sendt i høring i juni 2017

- forventes fremsat i Folketingsåret 2017/2018 med forventet ikrafttræden primo 2018.

Det vurderes, at handlingsplanens initiativ om, at landbrugsuddannelserne kan udvikles og

forbedres mht. dyrevelfærd for nærværende kan anses for opfyldt. FVO evaluerede

landbrugsuddannelsen for så vidt angår svin i 2015. Auditten viste, at undervisningen på

landbrugsskolerne vedrørende dyrevelfærd, herunder undervisningsmaterialet, er udviklet og

forbedret gennem årene, og at undervisningsmaterialet kort før auditten var opdateret og

forbedret med hensyn til dyrevelfærd. Dyrevelfærd integreres typisk i de forskellige fag, både i

den teoretiske og i den praktiske del af undervisningen, da erfaring viser, at dette er det mest

lærerige.

At undervisning i dyrevelfærd i stigende grad er i fokus på landbrugsuddannelsen, og at der er

sket en udvikling i holdningen til dyrevelfærd hos såvel elever som lærere, fremgår af AU

rapporten ”Kommunikation om dyrevelfærd”

. Rapporten peger imidlertid også på, at der

fortsat er et udviklingspotentiale. Der er således fortsat behov for fokus på dyrevelfærd i

forhold til landbrugsuddannelsen.

Uddannelseskrav til landbrugsmedarbejdere

Fødevarestyrelsen har jf. målsætningen afdækket mulighederne for et uddannelseskrav til

landbrugsmedarbejdere. Baseret på en samlet vurdering er det fundet mest hensigtsmæssigt,

at der ikke indføres et decideret krav fra myndighedsside, men at initiativet ligger i regi af

branchen.

Food and Veterinary Office (nu Health and Food Audits and Analysis) under EU-Kommissionens Generaldirektorat

for Sundhed og Fødevaresikkerhed (SANTE). Link til rapporten:

http://ec.europa.eu/food/fvo/audit_reports/details.cfm?rep_id=3544

Kommunikation om dyrevelfærd

–

En undersøgelse af dyrevelfærds rolle i undervisningen på landbrugsskolerne.

DCA rapport nr. 072, februar 2016

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Der er udarbejdet undervisningsmateriale henvendt til medarbejdere i svineproduktionen

Branchen har udviklet materialet, og har planer om at udbyde kurset gennem en af

landbrugsskolerne.

SEGES, Videncenter for Svineproduktion gør opmærksom på at det samlede materiale nu

ligger tilgængeligt på hjemmesiden. Materialet omfatter i alt 6 moduler, der dækker over

emnerne:

1. Normal og unormal adfærd

2. Behandling og aflivning

3. Daglige rutiner og indgreb

4. Fysiske rammer for dyrene

5. Flytning og sammenblanding af dyr

6. Målsætninger, lovgivning og forbrugere

Dyrenes Beskyttelse og DOSO mener, at det er vigtigt for svins velfærd, at der er viden om

dyrevelfærd, hos de mennesker, som har ansvar for dem. Derfor finder foreningerne det

beklageligt, at uddannelseskravet af besætningsansvarlige ikke er gennemført, og at der ikke

er indført obligatorisk uddannelse af landbrugsmedarbejdere.

3.10

Fremme dyrevelfærden på internationalt niveau

Målet med indsatsområdet er at løfte dyrevelfærden på tværs af EU.

Under dette indsatsområde er iværksat følgende initiativer:

Afholdelse af international dyrevelfærdskonference

Udarbejdelse af positionspapir om svins velfærd

Samarbejde med Nederlandene, NiederSachsen, Nordrhein-Westfalen og Danmark

1. International svinevelfærdskonference

Fødevareministeriet har den 29.

–

30. april 2015 afholdt en international konference som

havde til formål at bidrage til at forbedre velfærden for svin ved at præsentere viden om og

drøfte nye veje frem for bedre velfærd for svin. Konferencen -

med titlen ”Improving pig

welfare

–

what are the

ways forward”

er evalueret i første evaluering af handlingsplan for

bedre dyrevelfærd for svin 1.12. 2015.

2. Udarbejdelse af positionspapir om svins velfærd

En fælles erklæring om dyrevelfærd (Joint Deceleration on Animal Welfare) blev i december

2014 underskrevet af dyrevelfærdsansvarlige ministre fra Tyskland, Nederlandene og Danmark

i Vught i Nederlandene. Som følge af denne erklæring blev et positionspapir om svins velfærd

”Revision of Council Directive 2008/120/EC laying down minimum standards for the protection

of pigs” udarbejdet i foråret 2015. Positionspapiret blev underskrevet af ministrene fra

Tyskland, Nederlandene, Sverige og Danmark ved ovennævnte svinevelfærdskonference.

Positionspapiret peger på følgende væsentlige elementer af relevans for en eventuel ændring

af svinedirektivet

: at reducere antal halekuperede grise, at reducere behovet for kirurgisk

Rådets direktiv 2008/120/EF af 18. december 2008 om fastsættelse af mindstekrav med hensyn til beskyttelse af

svin (kodificeret udgave)

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

kastration samt gruppeopstaldning af søer i løbe/kontrol afdelingen. Papiret opfordrer

endvidere Kommissionen til at iværksætte initiativer med henblik på, at også farende og

diegivende søer på sigt kan være løsgående.

En ændring af svinedirektivet er en fortsat prioritet for Miljø- og Fødevareministeriet.

Kommissionen har tilkendegivet, at der prioriteres bedre håndhævelse af gældende EU-regler

frem for ny eller ændret lovgivning. Uanset dette skal der fortsat arbejdes for at fremme

initiativet.

3. Samarbejde med Nederlandene, Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen

Fødevarestyrelsen har fået til opgave at samle en arbejdsgruppe om svin i henhold til aftale på

4-Länder Treffen 19.09.14. Deltagerne i denne arbejdsgruppe kommer, foruden fra Danmark,

fra Nederlandene, Niedersachsen og Nordrhein-Westfalen. Formålet med arbejdsgruppen er at

udveksle erfaringer mellem de to tyske regioner, Nederlandene og Danmark på områder

såsom håndtering af regler vedr. halekupering, beskæftigelses- og rodemateriale og

kastration.

Første

møde i ”working group Pigs”

blev afholdt i Danmark i oktober 2015 (se evaluering af

handlingsplan for bedre svinevelfærd 1.12.2015). Andet møde i arbejdsgruppen blev afholdt i

Hannover 14-15. juni 2016. Tredje møde blev afholdt i Utrecht, Holland 15-16. marts 2017. På

sidstnævnte to møder blev der især diskuteret muligheden for fælles håndtering af

rekommandation og guidelines vedr. halekupering og tildeling af beskæftigelses- og

rodemateriale. Næste møde i gruppen vil efter planen finde sted ultimo 2017.

Indsatsområdets fremdrift

Positionspapiret er udarbejdet, præsenteret for de øvrige medlemslande og sendt til

Kommissionen. Der arbejdes for at fremme en ændring af svinedirektivet, hver gang

lejligheden byder sig.

Fødevarestyrelsen arbejder stadigvæk sammen med kollegaer fra Nederlandene og Tyskland

på at finde løsninger på de problematikker der kan opstå i forbindelse med kontrollen, såsom

tolkning af visse direktivkrav. En større forståelse for andre landes tolkninger, kan være med

til at bidrage til højere dyrevelfærd og forbedre konkurrenceevnen.

Danske Svineproducenter pointerer, at det er vigtigt med fælles regler for dyrevelfærd på

tværs af EU. Tidligere nationale stramninger i fx England og Sverige har haft voldsomme

konsekvenser for den nationale svineproduktion, som i årene er blevet reduceret voldsomt og

har øget incitamenterne til at importere billigere kød til forbrugerne.

Dyrenes Beskyttelse, hvortil DOSO tilslutter sig, præciserer, at det vigtigt med ensartet kontrol

og sanktionering, så lande der overholder fx forbud mod rutinemæssig halekupering ikke

udkonkurreres af lande, der ikke lægger vægt på overholdelse. Lande der ikke lægger vægt på

overholdelse kan typisk producere billigere, hvilket medfører forvridning af markedet. Der skal

af hensyn til dyrevelfærden stiles efter et højt fælles niveau i stedet for laveste fællesnævner.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

4. Bilag

Bilag 1. VIPiglets - Low mortality through birth of vital piglets

Oktober 2016

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

VIPiglets - Low mortality through birth of vital piglets

Kort projektbeskrivelse:

Projektet vil facilitere en reduktion i pattegrisedødelighed fra 33 pct. til 20 pct. af totalfødte grise, øge

fravænningsvægten med et kg pr. gris og give en ekstra gris pr. kuld. Indsatsen vil styrke den økologiske

svineproduktions troværdighed i forhold til god dyrevelfærd. Projektet vil 1) identificere risikofaktorer for

pattegrisedødelighed relateret til so og pattegrise i 10 økologiske besætninger, 2) undersøge betydningen

af at introducere et særligt økologisk avlsmål specifikt rettet mod fødsel af færre og mere robuste grise og

3) undersøge hvordan faringsovervågning og sikring af et bedre nærklima for søer og pattegrise under

faring påvirker overlevelse og vækst og 4) identificere de bedste hytter, der tilgodeser muligheden for at

udnytte de forbedrede praksisser. Der etableres demonstrationsgårde, hvor

best management practice

implementeres. Projektets resultater spredes via rådgivning, workshops, demonstrationsgårde og skriftlig

formidling.

Baggrunden for projektet er den udfordring, der ligger i, at en ud af tre pattegrise i den danske økologiske

svineproduktion dør før fravænning. Denne meget høje pattegrisedødelighed er en væsentlig barriere for

at opnå en forventet høj vækstrate i økologisk svineproduktion. Den høje dødelighed antages at være

relateret til fødsel af flere grise end soen kan passe og som samtidig er små og svage. Det anvendte

avlsmateriale synes mindre egnet til økologisk produktion, hvor soen farer i svært tilgængelige hytter, har

lange laktationer, og hvor det er svært at håndtere overskydende grise i et kuld.

Økonomi

GUDP-finansiering

9,9 mio. kr.

Tid

Igangsat

2013 Organic RDD

Egenfinansiering

1,6 mio. kr.

Anden offentlig

medfinansiering

0,9 mio. kr.

Projektstart

01-01-2014

Projektslut

31-12-2017

Evt. ny slutdato

Forløbet projekttid

i pct.

40 pct.

Projektdeltagere:

Århus Universitet, Udviklingscenter for Husdyr på Friland, SEGES, Norsvin. Landmænd:

Flemming Madsen, Poul Pedersen, Bertel Hestbjerg, Nicolai Pedersen, Hans Erik Jørgensen og Kirsten

Rasmussen.

Vurdering af projektets fremdrift

Vurdering af

Projektets milepæle

Bemærkninger

Milepæl ang. eksperimentel undersøgelse af betydning af farehjælp udgår (godkendt af

GUDP aug 2015). Årsagen er, at landmændene ønsker at undgå faringshjælp så vidt

muligt, da det er vanskeligt i de eksisterende hytter. I stedet kortlægges omfanget af

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

faringsproblemer og mulige årsager hertil.

Projektets leveringer

Modning af forretningsplaner

Se ovenstående. I øvrigt er leveret flere publikationer.

Der er afholdt workshop om evaluering af farehytter for landmænd.

Redegørelse for evt. projekt- eller

En af de landmænd der oprindelig var med i projektet er udtrådt. Hans budget på

117.000 kr. er overført til AU til dataindsamling, da denne har været ramt af uforudsete

budgetændringer

problemer med diarrea hos afkom.

Fremdrift med vægt på konkretisering af leveringer og opdatering af forretningsplaner:

Foreløbige opgørelser af indsamlede data fra faremarken og obduktioner af døde grise i 9 økologiske

svinebesætninger fra sommeren 2014, viser kuldstørrelse på mellem 14.7 og 17.6 total fødte grise, med en

dødelighed på mellem 22 og 38 % af levendefødte og 6-12 % dødfødte grise. Der er udarbejdet et forslag til

et økologisk avlsmål som er blevet diskuteret ved projektets første workshop med international deltagelse

fra advisory board afholdt i marts 2015. Planlægning af en undersøgelse af sammenhæng mellem

dødelighed, temperatur i farehytten og faringsforløb, og en undersøgelse af brug af poppel til reduktion af

varmebelastning under sommer-faringer er igangsat. Desuden er der lavet en scorings-metode og

beskrivelse af de mest anvendte farehytter.

Efter statusrapportering juni 2016, vurderes det, at der er god fremdrift i projektet. Et helt års

dataindsamling i de 9 økologiske svinebesætninger indikerer, at pattegrisedøde-ligheden er højere i de

varme sommermåneder, og at temperaturen selv i køligere somre ofte overstiger søernes termoneutrale

zoner. Forsøg med adgang til poppelbeplantning til skygge tyder på at have positiv effekt til reduktion af

varmebelastningen og pattegrisedødeligheden. Forskellige typer af farehytter er blevet evalueret og de

foreløbige resultater heraf er demonstreret på workshop hos en svineproducent i maj 2016.

Konklusion:

Fremdriften vurderes at være tilfredsstillende til trods for, at det har været nødvendigt at justere en del på

tidsplanerne. Udfordringen har primært været at få bemandet opgaverne med de rette personer, og

samtidig sikre at de mange aktiviteter, der foregår i besætningerne både i regi af dette og andre projekter,

ikke bliver så mange at datakvaliteten forringes. Ved de fælles projektmøder har der været en rigtig god

dialog mellem producenter, forskere og rådgivere, som har ført frem til konstruktiv kritik af planer,

ændringer i fokus, og fornyet indsigt hos alle parter.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 2. Ornelugt

–

hurtigmetode til samtidig måling af skatol og androstenon

Oktober 2016

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

Ornelugt

–

hurtigmetode til samtidig måling af skatol og androstenon

Kort projektbeskrivelse:

Kastration af hangrise er til diskussion. I 2009 offentliggjorde justitsministeriet en

plan for afvikling af kirurgisk kastration, og i EU-regi er der underskrevet en deklaration om frivilligt stop

for kastration i 2018. Sammenlignet med produktion af galte indebærer ukastrerede hangrise en række

fordele i form af bedre dyrevelfærd, højere foderudnyttelse og højere kødindhold. Imidlertid er der også

problemer - kødet fra en mindre del af hangrisene vil have ornelugt. Hvis ca. 5 % af hangrisene

frasorteres, skal der ved stop for kastration findes anden anvendelse for 37.800 tons slagtekrop. Dertil

kommer ændret kropssammensætning og øget aggression.

Hangriseproduktion indebærer således betydelige værditab for slagterierne. En forudsætning for at

undlade kastration af pattegrise er en sortering på slagteriet, der sikrer, at forbrugerne ikke udsættes for

kød med ornelugt.

Målet med projektet er at udvikle en robust hurtigmetode til samtidig måling af ornelugtstofferne skatol

og androstenon. Metoden vil effektivisere aktiviteter mhp. at afdække muligheder for ophør med

kastration, og der vil kunne indsamles væsentligt flere data om indhold af ornelugtstoffer i hangrisene,

end nuværende analysemetoder tillader. Fordelingerne af de to lugtstoffer i den danske

hangrisepopulation kortlægges, koncept til reduktion af ornelugt testes, og genetiske markører for

ornelugt belyses. Hurtigmetoden kan efterfølgende færdigudvikles til et online målesystem til brug på

slagterier.

Økonomi

GUDP-finansiering

5,6 mio. kr.

Tid

Igangsat

2. runde 2013

Egenfinansiering

0,4 mio. kr.

Anden offentlig

medfinansiering

7,4 mio. kr.

Projektstart

01-01-2014

Projektslut

31-12-2017

Evt. ny slutdato

Forløbet projekttid

i pct.

63 pct.

Projektdeltagere:

DMRI (Projektleder), SEGES, Videncenter for Svineproduktion, Københavns Universitet,

Danish Crown, TICAN

Vurdering af projektets fremdrift

Vurdering af

Bemærkninger

2 milepæle forsinket. Vurderes ikke at være væsentligt for gennemførelsen.

Projektets milepæle

2 leveringer forsinket. Vurderes ikke at være væsentligt for gennemførelsen.

Projektets leveringer

Modning af forretningsplaner

Redegørelse for evt. projekt- eller

Se ovenstående

budgetændringer

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Fremdrift med vægt på konkretisering af leveringer og opdatering af forretningsplaner:

Projektets

fremdrift vurderes at forløbe planmæssigt. Forsinkelserne er indhentet. Der er udviklet en foreløbig

brugbar metode til at analysere skatol og androstenon. Der arbejdets på at raffinere metoden, så den kan

automatiseres. Der er indsendt patentansøgning på analysemetoden samt den automatiserede udgave,

som bliver offentliggjort september 2016. Skiftet fra renracen Duroc til DLY (Duroc-Landrace-Yorkshire

krydsning) vurderes at være bedst for projektets aktualitet.

Konklusion:

Projektets fremdrift vurderes at være tilfredsstillende (grøn).

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 3. Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt

Oktober 2016

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

Absorberende stoffer til reduktion af hangriselugt

Kort projektbeskrivelse:

Ornelugt er den ubehagelig lugt eller smag, der fremkommer ved tilberedning af

svinekød eller svinekødsprodukter fra ikkekastrerede kønsmodne hangrise. For at undgå ornelugt, bliver

smågrise kastreret indenfor 2. til 7. levedøgn. Denne metode er fra et dyrevelfærds synspunkt kritisabel,

og i følge en EU deklaration skal kastration være afskaffet i EU senest d. 1. januar 2018. De vigtigste

komponenter der forårsager ornelugt er skatol og androstenon. Mens der er en bred viden om skatol, er

meget lidt kendt om androstenon. Nye data har imidlertid vist, at adsorberende materialer (såsom aktivt

kul) kan reducere koncentration af androstenon i plasma og spæk og dermed ornelugt. Dong Energy

udvikler i samarbejde med DTU en energiteknologi der omdanner landbrugets restprodukter til gas.

Restproduktet, asken, fra denne teknologi, indeholder 40¿50 % restkul, biochar, som kan have

adsorberende egenskaber som aktivt kul. Dette er en dobbelt grøn proces der anvender: 1) restprodukter

til produktion af grøn energi, 2) restproduktet fra denne proces til at reducere ornelugt. I dette projekt

genereres viden om androstenon omsætning, som vil blive anvendt til at teste adsorberende materialer

for deres potentiale til at reducere ornelugt og optimere dette potentiale. Projektet vil karakterisere,

udvikle og teste produkter baseret på biochar fra Dongs forgasser alene eller i kombination med

diatomeer eller mineraler, der reducerer ornelugt til en pris der er rentabel for svineproducenter.

Økonomi

GUDP-finansiering

2,1 mio. kr.

Tid

Igangsat

1. runde 2014

Egenfinansiering

0 mio. kr.

Anden offentlig

medfinansiering

0,3 mio. kr.

Projektstart

01-08-2014

Projektslut

31-03-2016

Evt. ny slutdato

01-04-2017

Forløbet projekttid

i pct.

100 pct.

Projektdeltagere:

AU Inst. for Husdyrvidenskab (projektleder), DTU, Damolin, BECH-consult.

Fremdrift med vægt på konkretisering af leveringer og opdatering af forretningsplaner:

Der er arbejdet på

at udvikle LC-MS/MS analysemetoder til at måle androstenon, østrogener, testosteron og progesteron i

plasma hos grise. Metoderne er ikke fuldt etableret. Der er blevet kørt et griseforsøg med det formål at

fastlægge, hvor hurtig turn-over tiden er for androstenon i spæk og plasma i danske grise. Fire orner med

en vægt på ca. 140 kg blev anvendt. Prøverne analyseres i den næste periode af projektet.

Konklusion:

Sekretariatet forventer at modtage slutrapport medio 2017.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 4. HeleHaler. Farvel til halebid og halekupering: Utopi eller realitet?

Oktober 2016

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

HeleHaler. Farvel til halebid og halekupering: Utopi eller realitet?

Kort projektbeskrivelse:

HeleHaler anvender forskning fra tidligere og igangværende projekter til at udvikle

brugen af et produktions-styringsværktøj (HeleHaler) til svineproduktionen, der er målrettet mod at

reducere halebid og muliggøre et stop for produktion af halekuperede grise. Projektets formål er at

fremstille første generation, til brug i svinebesætninger med udbrud af halebid, som ved brug reducerer

frekvensen af halebid til under 3 %. Gennem systematisk indsamling af besætningsspecifikke data vil

HeleHaler identificere problemområdet der forårsager halebid i den enkelte besætning, opstille

retningslinier for test af tiltag i besætningen målrettet mod problemområdet og dokumentere effekten af

tiltaget både økonomisk og velfærdsmæssigt. I en problembesætning med 20 % halebidte grise forventes

brug af HeleHaler at kunne reducere halebidte grise til 3 % og reducere dødelighed med 2,5 % -enheder.

Det svarer til en øget indtjening på ca. 160.000 kr. årligt i en besætning, der producerer 10.000 slagtesvin.

Den lavere dødelighed reducerer tillige kg foder/kg produceret gris og udledningen af næringsstoffer per

produceret gris. Derudover reduceres udgifter til sygestier, medicinforbrug og arbejdsforbrug. Effekterne

giver mulighed for at ophøre med halekupering, hvilket sikrer opfyldelse af lovkrav og forbedrer branchens

image i befolkningen; en faktor der er vanskelig at prissætte, men som har væsentlig betydning for den

enkelte landmand og for branchen som helhed

Godkendt ændring (januar 2015):

Projektets oprindelige mål fastholdes, men metoden ændres, da det ikke

har været muligt at finde 15 problembesætninger, som ønsker at indgå i projektet. Projekt- og

styregruppen ser et større potentiale i at udvikle et beslutningsstøtteværktøj, som på et tidligt tidspunkt

kan varsle om en øget risiko for udbrud af halebid, fremfor det oprindelige produkt der kan pege på mulige

interventioner i besætninger hvor halebid allerede er et problem. Produktet er nu et

beslutningsstøtteværktøj som kan varsle udbrud af halebid hos ukuperede/kuperede grise.

Samtidig er ny slutdato godkendt.

Økonomi

GUDP-finansiering

6,4 mio. kr.

Tid

Igangsat

2. runde 2013

Egenfinansiering

1,6 mio. kr.

Anden offentlig

medfinansiering

0,5 mio. kr.

Projektstart

01-04-2014

Projektslut

30-06-2017

Evt. ny slutdato

30-06-2018

Forløbet projekttid

i pct.

56 pct.

Projektdeltagere:

AU (Projektleder), KU, SEGES,

Videncenter for Svineproduktion

og Agrosoft

Vurdering af projektets fremdrift

Vurdering af:

Projektets milepæle

Projektets leveringer

Modning af forretningsplaner

Redegørelse for evt. projekt- eller

budgetændringer

Uddybende beskrivelse

2 milepæle er forsinket.

Forløber planmæssigt

Projektet har fået forlængelse, da det ikke var muligt at inddrage 15

problembesætninger og metoden/tilgangen er ændret.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Fremdrift med vægt på konkretisering af leveringer og opdatering af forretningsplaner:

Overordnede

forløber projektet som det skal. Der er ikke foretaget ændringer i forretningsplanen. Den ene forsinkede

milepæl afvikles til efteråret og den anden forsinkede milepæl anvendelig bliver der taget stilling til i

efteråret. De vurderes til ikke at have væsentlig betydning for opnåelse af projektets formål. Fokusset i den

forgangne periode har været på indsamling af data.

Konklusion:

Sekretariatet vurderer, at fremdriften er tilfredsstillende.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 5. Stikoncept til grise med lange haler (special-H)

Oktober 2016

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

Stikoncept til grise med lange haler (special-H)

Kort projektbeskrivelse:

Projektets mål er dels at udvikle en ny slagtesvinesti baseret på svenske erfaringer

og svensk indretning og dokumentere, hvorvidt stien giver anledning til en lavere forekomst af halebid end

traditionelle danske stier. Dernæst er det at sikre Danish Crown flere Antonius grise, da der forventes en

øget efterspørgsel efter kød fra specialgrise. Der er derfor behov for et stikoncept med større sikkerhed for,

at der ikke opstår halebid. Svensk stiindretning og opstaldning indeholder nogle af de elementer, som giver

lav risiko for halebidning, idet der er en stor andel fast gulv i stierne, brug af halm og en lavere

belægningsgrad. Dette harmonerer godt med Antoniuskonceptet, hvor grisene heller ikke halekuperes og

der også er krav om større areal pr. gris, fast gulv i stierne og brug af halm. Formålet med projektet er at

undersøge om to forskellige opstaldningsformer til slagtesvin (dansk ctr. Svensk inspireret) har forskellig

dyrevelfærd, om opstaldningsformen påvirker forekomsten af halebid og endelig klarlægges om der er

forskelle i grisenes produktivitet i de to systemer. Projektet kombinerer produktions-, adfærds- og

velfærdsmæssige konsekvenser i et forsøg, hvor slagtesvinene i en produktionsbesætning opstaldes under

enten danske eller svensk inspirerede produktionsforhold. Det er afgørende for projektet at de svensk

inspirerede stier etableres i en nybygget stald, idet arealforbruget og indretningen af stierne er

Væsentligt forskelligt fra traditionelt danske stier.

Økonomi

GUDP-finansiering

2,9 mio. kr.

Tid

Igangsat

Egenfinansiering

2,1 mio. kr.

Anden offentlig

medfinansiering

0,1 mio. kr.

Forløbet projekttid

i pct.

1. runde 2014

01-07-2014

31-07-2017

31-12-2017

59 pct.

Projektdeltagere:

SEGES, Videncenter for Svineproduktion (Projektleder), Danish Crown A/S, Institut for

Produktionsdyr og Heste, Gråkjær Staldbyg A/S, Bent Mathiasen

Vurdering af projektets fremdrift

Vurdering af:

Projektets milepæle

Projektets leveringer

Modning af forretningsplaner

Redegørelse for evt. projekt- eller

budgetændringer

Projektstart

Projektslut

Evt. ny slutdato

Uddybende beskrivelse

Hele arbejdspakke 2 er forsinket. Det skyldes udbrud af sygdom i besætningen

Gråkjær har endnu ikke igangsat planer om kommercialisering

Projektet har i tidligere afrapporteringsperioder har projekt- og budgetændringer. Dette

er ikke tilfældet i indeværende periode

Fremdrift med vægt på konkretisering af leveringer og opdatering af forretningsplaner:

Projektet er

forsinket. Pga. smitsom yversvamp i soholdet har mange søer måttet udsættes, og der har ikke kunne

indsættes tilstrækkeligt med erstatningsdyr. Der har derfor det seneste år ikke været smågrise nok til fuld

produktion i forsøgsstaldene. Alle milepæle og leveringer er dog igangsat, men der er for få data til at man

kan sige noget konkret om det nye stikoncept. Kommercialiseringen er endnu ikke igangsat.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Konklusion:

Sekretariatet vurderer, at trods forsinkelser pga. yversvamp i soholdet og udfordringer med at indsætte

tilstrækkeligt med erstatningsdyr, er der fremdrift i projektet. Alle milepæle og leveringer er igangsat. I

tilfælde af at projektet ikke kan opnå tilstrækkelige gentagelser af forsøgene til at opnå statistisk signifikans

pga. sygdom og anskaffelse af erstatningsdyr, vil tilsagnshaver anmode om en projektforlængelse.

Projektperioden er 3 �½ år, hvilket betyder at sekretariatet kan tillade en projektforlængelse, hvis der er

begrundelse for dette.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 6. Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental

impact

Oktober 2016

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

Straw application for improved animal Welfare and reduced environmental impact (straWell)

Kort projektbeskrivelse:

Af hensyn til dyrevelfærd skal svin ifølge dansk lovgivning have permanent

adgang til en tilstrækkelig mængde beskæftigelses- og rodemateriale, der kan stimulere grisenes

undersøgende adfærd og reducere unormal og skadevoldende adfærd rettet mod andre grise. Halm er et

tilgængeligt egnet materiale, der er økonomisk realistisk at tage i anvendelse. Imidlertid er der behov for

udvikling af teknologier, der kan tildele halm på en hensigtsmæssig måde, samt udvikling og test af

systemer til håndtering af gylle, der indeholder halm og dermed har ændrede fysiske egenskaber.

StraWell-projektet imødekommer dette behov ved at udvikle teknologi til at tildele halm og håndtere den

halmrige gylle på den mest optimale måde. Projektet har fokus på den tildelte halms gavnlige virkning på

dyrevelfærd, men derudover vil den samlede effekt af halmen og det tilhørende gyllesystem på

emissioner af ammoniak, lugt og drivhusgasser afklares. Der forventes tillige en klar positiv effekt af

halmtildeling på gyllens biogaspotentiale, hvilket ligeledes undersøges og dokumenteres i projektet.

I projektet udvikles ny teknologi, der kan tildele halm automatisk og ny gyllehåndteringsteknologi

samtidig med at muligheden for at anvende eksisterende gyllesystemer afklares. Som støtte for

teknologiudviklingen udføres anvendt forskning rettet mod at undersøge de forventede positive effekter

(dyrevelfærd, emissioner, biogas) i forhold til tildelingsteknik, tildelt mængde halm og gyllesystem.

Økonomi

GUDP-finansiering

6,4 mio. kr.

Tid

Igangsat

2. runde 2013

Egenfinansiering

2,9 mio. kr.

Anden offentlig

medfinansiering

0,4 mio. kr.

Projektstart

01-01-2014

Projektslut

31-12-2016

Evt. ny slutdato

31-12-2017

Forløbet projekttid

i pct.

63 pct.

Projektdeltagere:

AgriFarm (Projektleder), Aarhus Universitet, ENG & ANIS, SEGES, Videncenter for

Svineproduktion og BoPihl A/S

Vurdering af projektets fremdrift

Vurdering af:

Projektets milepæle

Projektets leveringer

Modning af forretningsplaner

Redegørelse for evt. projekt- eller

budgetændringer

Uddybende beskrivelse

Hele arbejdspakke 2 er forsinket. Det skyldes udbrud af sygdom i besætningen

Gråkjær har endnu ikke igangsat planer om kommercialisering

Projektet har i tidligere afrapporteringsperioder har projekt- og budgetændringer. Dette

er ikke tilfældet i indeværende periode

Fremdrift med vægt på konkretisering af leveringer og opdatering af forretningsplaner:

Mange milepæle

og leveringer er forsinkede, og AP2.1 (egenskaber for gylle baseret på forskellige halmmængder) er opgivet.

AP2.1. viste sig ikke at være relevant for udviklingen af nyt gyllesystem, og problemer med det oprindeligt

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

udtænkte design for det nye gylle-system viste sig ikke brugbart. Der arbejdes nu mod en ændring af

design, så gylle med resthalm automatisk og mere effektivt bliver udsluset. Der har ikke været nogen

modning af forretningsplaner i indeværende periode, og projektet har lidt under stor udskiftning af

personer knyttet til projektet, men væsentlige nøglepersoner er stadig med. Projektet har jf. ovenstående

fået en projektforlængelse på et år, så projektet kan nå i mål.

Konklusion:

Sekretariatet vurderer, at der er risiko for, at problemerne med designet af det nye gylle-

system ikke kan løses tilfredsstillende, og at dette kan få betydning for projektets grønne og økonomiske

effekter.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 7. Månegrisens Netværk

Oktober 2016

Status for GUDP projektet til følgegruppen for Svinehandlingsplanen:

Månegrisens Netværk

Kort projektbeskrivelse (fra projektansøgningen):

Månegrisen er en del af regeringens innovationsstrategi

og har til formål at sikre en rentabel produktion af svin med minimal belastning af miljø, klima, dyr og

omgivelser. Formålet med dette netværksprojekt er at tænke og udvikle innovative teknologiske løsninger,

som både er rentable og samtidig kan indgå i fremtidens svinestald. Projektet vil kortlægge barrierer,

udfordringer, muligheder og potentialer for de nye innovative teknologiske løsninger. Gennem projektets

tværfaglige og faginddelte netværksaktiviteter, vil der blive samarbejdet på tværs og i helt nye

konstellationer. Outcome af projektet vil være en rapport indeholdende de kravspecifikationer, der er

udpeget og identificeret igennem processens netværksarbejde. Rapporten vil ligge til grund for

Månegrisens nødvendige videre udviklings- og innovationsarbejde. Netværkets deltagere er ni forskellige

institutioner, der alle besidder væsentlige og relevante ressourcer i og omkring udviklingen af den danske

slagtesvineproduktion

Økonomi

GUDP-finansiering

1,5 mio. kr.

Tid

Igangsat

1. runde 2014

Egenfinansiering

0,9 mio. kr.

Anden offentlig

medfinansiering

0,6 mio. kr.

Projektstart

01-07-2014

Projektslut

30-06-2015

Evt. ny slutdato

30-06-2016

Forløbet projekttid

i pct.

100 pct.

Projektdeltagere:

Landbrug & Fødevarer, Videncenter for Svineproduktion (Projektleder), Agrotech, KU,

Dansk Agroindustri, AU Ingeniørvidenskab, DMRI, AU Husdyrvidenskab, DTU Vet, Agro Business Park,

Konklusion:

Sekretariatet vurderer, at projektet er gennemført som planlagt på trods af afvigelser i forhold

til enkelte milepæle og leverancer samt en projektforlængelse på et år. Projektets hovedresultat er, at der

er udpeget innovationsemner og udarbejdet 10 faglige notater indenfor miljø, velfærd, sundhed,

ressourceudnyttelse og måleteknik, som har behov for videreudvikling.

Projektets resultater kan findes her:

http://vsp.lf.dk/Aktuelt/Maanegris.aspx.

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Bilag 8. Aftale om overlevelse af pattegrise mellem DDD og SEGES

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 554: Evaluering af svinehandlingsplanen, fra miljø- og fødevareministeren

Miljø- og

Fødevareministeriet

Slotsholmsgade 12

1216 København K

Tel +45 33 92 33 01

[email protected]