Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 465
Offentligt
1765793_0001.png
Folketingets Miljø- og Fødevareudvalg
Den 2. juni 2017
Sagsnummer: 2017-439
./.
Vedlagt fremsendes til udvalgets orientering grundnotat om ændring af bilag II, III, IV og V til Europa-
Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for Bacillus
amyloliquefaciens FZB24, Bacillus amyloliquefaciens MBI 600, Beauveria bassiana NPP111B005, Beauveria
bassiana 147, leret trækul, cyclaniliprol, dichlorprop, ethephon, etridiazol, flonicamid, fluazifop-P,
hydrogenperoxid, metaldehyd, penconazol, spinetoram, tau-fluvalinat og Urtica spp. i eller på specifikke
produkter (komitésag).
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF)
den 12.-13. juni 2017.
En vedtagelse af forslaget, for så vidt angår den del, der ikke vedrører etridiazol, vurderes at betyde et
uændret beskyttelsesniveau i Danmark.
Regeringen kan derfor støtte forslaget, idet der lægges afgørende vægt på, at grænseværdierne for etridiazol i
agurker, drueagurker og courgetter ikke forhøjes som foreslået af Kommissionen. Det bemærkes, at regerin-
gens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere regering i 2012 forelagde
Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for
pesticidrester.
Med venlig hilsen
Jesper Wulff Pedersen
Departementet
Slotsholmsgade 12
DK-1216 København K
Tel +45 33 92 33 01
Fax +45 33 14 50 42
[email protected]
ww.mfvm.dk
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 465: Grundnotat om ændring af maksimalgrænseværdier for Bacillus amyloliquefaciens og 16 aktivstoffer, Komitésag
1765793_0002.png
Fødevarestyrelsen
J.nr. 2017-5897
Den 1. juni 2017
MFVM 290
GRUNDNOTAT TIL FOLKETINGETS EUROPAUDVALG
om ændring af bilag II, III, IV og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 396/2005 med hensyn til maksimalgrænseværdier for
Bacillus amyloliquefaciens
FZB24,
Bacillus amyloliquefaciens
MBI 600,
Beauveria bassiana
NPP111B005,
Beauveria bassiana
147, leret trækul, cyclaniliprol, dichlorprop, ethephon, etridiazol,
flonicamid, fluazifop-P, hydrogenperoxid, metaldehyd, penconazol, spinetoram, tau-
fluvalinat og Urtica spp. i eller på specifikke produkter (komitésag)
KOM-dokument foreligger ikke
Resumé
Kommissionen har fremsat forslag om ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier i bilag II, III,
IV og V til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 for 17 aktivstoffer i en
række afgrøder og i produkter af animalsk oprindelse (komitésag). Forslaget vedrører ændringer af
maksimalgrænseværdier på baggrund af nye anvendelser for stofferne cyclaniliprol, dichlorprop,
ethephon, etridiazol, flonicamid, fluazifop-P, metaldehyd, penconazol, spinetoram og tau-fluvalinat.
Ændringerne betyder, at der er maksimalgrænseværdier, der sættes op, og nye
maksimalgrænseværdier, der etableres. Mikroorganismerne Bacillus amyloliquefaciens FZB24,
Bacillus amyloliquefaciens MBI 600, Beauveria bassiana NPP111B005, Beauveria bassiana 147 samt
leret trækul, hydrogenperoxid og Urtica spp. tilføjes til bilag IV, som er en liste over pesticider, der
ikke skal fastsættes en grænseværdi for, fordi restindhold af pesticiderne ikke vurderes at have en
sundhedsmæssig risiko. Stoffet cyclaniliprol er et ikke-godkendt pesticid i EU, hvorfor
maksimalgrænseværdien sættes til detektionsgrænsen for alle afgrøder. Der er gennemført
risikovurderinger af Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) for de anførte pesticider,
og ændringerne vurderes at være sundhedsmæssigt acceptable af DTU Fødevareinstituttet. Dog
bemærker DTU Fødevareinstituttet, at EFSA har vurderet, at maksimalgrænseværdierne for stoffet
etridiazol i agurker, drueagurker og courgetter ikke bør forhøjes som foreslået af Kommissionen,
idet der ikke er tilstrækkelige data vedrørende toksikologien af nogle nedbrydningsprodukter. DTU
Fødevareinstituttet erklærer sig enig i EFSA’s
vurdering.
DTU Fødevareinstituttet har derudover
foretaget en vurdering af eventuelle kombinationseffekter, som ikke giver anledning til
sundhedsmæssige betænkeligheder. Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for
Planter, Dyr, Fødevarer og Foder (SCoPAFF) den 12.-13. juni 2017. En vedtagelse af forslaget, for så
vidt angår den del, der ikke vedrører etridiazol, vurderes at betyde et uændret beskyttelsesniveau i
Danmark. Regeringen kan derfor støtte forslaget, idet der lægges afgørende vægt på, at
grænseværdierne for etridiazol i agurker, drueagurker og courgetter ikke forhøjes som foreslået af
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 465: Grundnotat om ændring af maksimalgrænseværdier for Bacillus amyloliquefaciens og 16 aktivstoffer, Komitésag
1765793_0003.png
Kommissionen. Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de
retningslinjer, som den tidligere regering i 2012 forelagde Folketingets fødevareordførere for
behandling af komitésager om fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Baggrund
Kommissionen har fremsat forslag til ændring af bilag II, III, IV og V til Europa-Parlamentets og
Rådets forordning (EF) nr. 396/2005 af 23. februar 2005 om maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i eller på vegetabilske og animalske fødevarer og foderstoffer og om ændring af Rådets
direktiv 91/414/EØF (herefter pesticidrammeforordningen).
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 5, stk. 1, artikel 14, stk. 1, litra a og artikel 18, stk. 1, litra b, i
pesticidrammeforordningen.
Forslaget behandles i en forskriftsprocedure med kontrol i Den Stående Komité for Planter, Dyr,
Fødevarer og Foder (SCoPAFF). Hvis der er kvalificeret flertal for forslaget, forelægger Kommissionen
forslaget for Rådet og Europa-Parlamentet med henblik på legalitetskontrol, der udtaler sig med
henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for tre måneder. Kommissionen vedtager forslaget,
såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig forslaget eller ikke har udtalt sig inden for
tidsfristen. Opnås der ikke kvalificeret flertal i SCoPAFF, forelægger Kommissionen sagen for Rådet og
Europa-Parlamentet, der udtaler sig med henholdsvis kvalificeret og absolut flertal inden for to
måneder. Kommissionen vedtager forslaget, såfremt Rådet og Europa-Parlamentet tilslutter sig
forslaget eller ikke har udtalt sig inden for tidsfristen.
Forslaget forventes sat til afstemning i Den Stående Komité for Planter, Dyr, Fødevarer og Foder
(SCoPAFF) den 12.-13. juni 2017.
Formål og indhold
Generelt om ændringer af maksimalgrænseværdier for pesticidrester
Maksimalgrænseværdier for pesticidrester i fødevarer er fastsat i pesticidrammeforordningens bilag II
for de aktivstoffer, der allerede er fuldt evaluerede i forbindelse med optagelse eller ikke-optagelse på
EU’s positivliste til anvendelse af
pesticider (Europa Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.
1107/2009). Maksimalgrænseværdier er fastsat i bilag III for de aktivstoffer og afgrøder, der endnu
ikke er færdigevaluerede med hensyn til alle anvendelser og resulterende restindhold. Der er dog
foretaget en sundhedsmæssig vurdering af alle maksimalgrænseværdier i bilag III.
For nogle pesticider vurderes det ikke nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier, fordi et
eventuelt restindhold efter anvendelse af pesticiderne ikke vurderes at have en sundhedsmæssig risiko.
Disse stoffer opføres på en liste i pesticidrammeforordningens bilag IV. Pesticider, hvor alle
maksimalgrænseværdier fastsættes på detektionsgrænsen, opføres på bilag V.
Når der er indgivet en ansøgning om en konkret anvendelse af et pesticid i EU, gennemføres der i EU
en konkret risikovurdering. På den baggrund fastlægges specifikke maksimalgrænseværdier for
pesticidrester i bestemte afgrøder. Så længe der ikke er fastlagt en maksimalgrænseværdi på baggrund
af konkrete anvendelser af et pesticid, gælder den automatisk fastsatte analytiske detektionsgrænse på
0,01 mg/kg for afgrøde-pesticid-kombinationen. Dette er udtryk for en nultolerance, idet det
pågældende pesticid ikke må kunne måles i afgrøden. Undtagelsen for dette generelle princip, er
pesticider, som opføres på bilag IV.
En maksimalgrænseværdi kan, efter den fornødne konkrete risikovurdering i EU, indføres eller ændres
på baggrund af:
2
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 465: Grundnotat om ændring af maksimalgrænseværdier for Bacillus amyloliquefaciens og 16 aktivstoffer, Komitésag
1765793_0004.png
en udvidet anvendelse til andre afgrøder af et allerede godkendt pesticid,
en anden anvendelse af et pesticid, for eksempel i en medlemsstat hvor der for en effektiv
bekæmpelse påkræves en øget behandling, der medfører en øget rest i afgrøden,
ansøgninger om importtolerancer fra tredjelande for produkter, der indføres til EU, og hvor der
ikke allerede er fastsat en dækkende EU-grænseværdi,
implementering af Codex Alimentarius (FAO
Food And Agriculture Organization /WHO
World
Health Organization) grænseværdier i EU,
nye oplysninger om for eksempel toksikologi,
en planlagt revurdering af pesticidet,
andre særlige forhold (for eksempel at stoffet forekommer som miljøforurening) eller
en tilbagekaldelse af eksisterende godkendelser.
Ansøgninger om fastsættelse af en ny maksimalgrænseværdi på baggrund af anvendelse i EU eller
import af fødevarer, der indeholder rester af stoffet, bliver i første omgang evalueret af en medlemsstat
i EU. Den Europæiske Fødevaresikkerhedsautoritet (EFSA) foretager herefter en videnskabelig
sundhedsmæssig vurdering af alle forslag til ændringer af maksimalgrænseværdier.
Kommissionens forslag
Kommissionen foreslår på baggrund af videnskabelige risikovurderinger fra EFSA, at bilag II, III, IV
og V ændres med hensyn til maksimalgrænseværdier for pesticiderne
Bacillus amyloliquefaciens
FZB24,
Bacillus amyloliquefaciens
MBI 600,
Beauveria bassiana
NPP111B005,
Beauveria bassiana
147, leret trækul, cyclaniliprol, dichlorprop, ethephon, etridiazol, flonicamid, fluazifop-P,
hydrogenperoxid, metaldehyd, penconazol, spinetoram, tau-fluvalinat og Urtica spp..
Nedenfor er de væsentligste ændringer beskrevet. Der skelnes mellem maksimalgrænseværdier, der
foreslås sat op fra den analytiske detektionsgrænse (ny maksimalgrænseværdi),
maksimalgrænseværdier, der foreslås sat op fra en værdi højere end den analytiske detektionsgrænse
(maksimalgrænseværdien sættes op) samt maksimalgrænseværdier, der sættes ned og
maksimalgrænseværdier, som fastsættes til detektionsgrænsen.
Maksimalgrænseværdier, der ændres som følge af nye anvendelser af pesticider:
For dichlorprop sættes ny maksimalgrænseværdi for citrusfrugter.
For ethephon sættes ny maksimalgrænseværdi for almindelig kaki.
For etridiazol sættes ny maksimalgrænseværdi for drueagurker og courgetter.
For etridiazol sættes maksimalgrænseværdien op for agurker.
For flonicamid sættes ny maksimalgrænseværdi for abrikos, hovedkål, bønner og ærter med bælg
og for kød fra svin.
For flonicamid sættes maksimalgrænseværdien op for kød, lever og nyre fra en række husdyr og
fugleæg.
For fluazifop-P sættes ny maksimalgrænseværdi for courgetter.
For fluazifop-P sættes maksimalgrænseværdien op for gulerødder.
For metaldehyd sættes maksimalgrænseværdien op for porrer.
For penconazol sættes maksimalgrænseværdien op for druer.
For spinetoram sættes ny maksimalgrænseværdi for kirsebær, brombær, korbær, andre små frugter
og bær undtagen blåbær, for de fleste hoved- og pluksalater og salatplanter, spinat og lignende
blade, urter og spiselige blomster, porer samt blade og urter til te, kaffe, urteudtræk, kakao.
For spinetoram sættes maksimalgrænseværdien op for hindbær og blåbær.
For tau-fluvalinat sættes maksimalgrænseværdien op for citrusfrugter.
3
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 465: Grundnotat om ændring af maksimalgrænseværdier for Bacillus amyloliquefaciens og 16 aktivstoffer, Komitésag
1765793_0005.png
Mikroorganismerne
Bacillus amyloliquefaciens
FZB24,
Bacillus amyloliquefaciens
MBI 600,
Beauveria bassiana
NPP111B005,
Beauveria bassiana
147 samt basisstofferne leret trækul,
hydrogenperoxid og Urtica spp. tilføjes til bilag IV, som er en liste over pesticider, der ikke skal
fastsættes en grænseværdi for, fordi restindhold af pesticiderne ikke vurderes at have en
sundhedsmæssig risiko.
Stoffet cyclaniliprol er et ikke-godkendt pesticid i EU, hvorfor maksimalgrænseværdien sættes til
detektionsgrænsen for alle afgrøder.
Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet vil få forelagt sagen som et led i forskriftsproceduren med kontrol med henblik på
legalitetskontrol.
Nærhedsprincippet
Der er tale om gennemførelsesforanstaltninger til en allerede vedtaget retsakt. Det er derfor
regeringens vurdering, at forslaget som følge heraf er i overensstemmelse med nærhedsprincippet.
Gældende dansk ret
Forslaget vedrører ændring af bilag til pesticidrammeforordningen. Ændringen vil være direkte
gældende i Danmark.
Konsekvenser
En vedtagelse af forslaget har ingen lovgivningsmæssige konsekvenser. Forslaget har heller ingen
væsentlige statsfinansielle eller administrative konsekvenser for det offentlige eller for EU´s budget.
Forslaget skønnes heller ikke at have væsentlige samfundsøkonomiske konsekvenser. Ligeledes
medfører forslaget ingen nævneværdige administrative konsekvenser for erhvervslivet.
Forslaget er udarbejdet på baggrund af videnskabelige vurderinger fra EFSA, som har vurderet, at de
foreslåede ændringer vedrørende maksimalgrænseværdier
bortset fra de foreslåede
maksimalgrænseværdier for etridiazol
er sundhedsmæssigt acceptable for forbrugerne.
DTU Fødevareinstituttet er anmodet om en vurdering af forslaget. DTU Fødevareinstituttet bemærker,
at EFSA har vurderet, at maksimalgrænseværdierne for etridiazol i agurker, drueagurker og courgetter
ikke bør forhøjes som foreslået af Kommissionen, idet der ikke er tilstrækkelige data vedrørende
toksikologien af nogle nedbrydningsprodukter. DTU Fødevareinstituttet erklærer sig enig med EFSA.
For så vidt angår den del af forslaget, som ikke vedrører etridiazol, vurderer DTU Fødevareinstituttet,
at der ikke vil være sundhedsmæssige problemer som følge af de foreslåede ændringer vedrørende
maksimalgrænseværdier.
DTU Fødevareinstituttet bemærker, at EFSA ikke har foretaget en vurdering af eventuelle
kombinationseffekter, idet der endnu ikke foreligger en harmoniseret metode til dette. Der arbejdes i
EFSA målrettet på at udvikle en sådan metode.
Det fremgår af pesticidrammeforordningens artikel 14, stk. 2, at eventuelle kombinationseffekter skal
indarbejdes i vurderingen af pesticidrester i fødevarer, når der findes en egnet metode.
I fravær af en harmoniseret metode til vurdering af mulige kombinationseffekter har DTU
Fødevareinstituttet - på grundlag af den nuværende viden om kombinationseffekter og indtag af
pesticidrester hos den danske befolkning - foretaget en overslagsmæssig vurdering af risikoen for
indtaget af pesticider, hvor der tages højde for kombinationseffekter. På baggrund heraf vurderes de
4
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 465: Grundnotat om ændring af maksimalgrænseværdier for Bacillus amyloliquefaciens og 16 aktivstoffer, Komitésag
foreslåede maksimalgrænseværdier ikke at give anledning til sundhedsmæssige betænkeligheder, hvad
angår kombinationseffekter.
En vedtagelse af forslaget, for så vidt angår den del, der ikke vedrører etridiazol, vurderes at betyde et
uændret beskyttelsesniveau i Danmark.
Høring
Forslaget har været i høring på høringsportalen. Der er ikke indkommet høringssvar.
Generelle forventninger til andre landes holdninger
Man er fra dansk side ikke bekendt med offentlige tilkendegivelser om forslaget i andre
medlemsstater. Baseret på afstemningerne fra tidligere lignende forslag vurderes der at være
kvalificeret flertal for forslaget.
Regeringens foreløbige generelle holdning
Alle pesticider der anvendes i EU, skal gennem en grundig sundhedsmæssig vurdering, som fører til
fastsættelse af en maksimalgrænseværdi for restindholdet i fødevarerne (bilag II og III), eller som
fører til den beslutning, at det ikke er nødvendigt at fastsætte maksimalgrænseværdier (optagelse på
bilag IV). Stoffer, hvor alle maksimalgrænseværdierne sættes ned til detektionsgrænsen, overføres til
bilag V. Pesticidrammeforordningen og de deraf afledte forordninger, er derfor vigtige elementer i
beskyttelsen af de danske forbrugeres sikkerhed. Regeringen kan alene støtte forslag, der vurderes at
være sundhedsmæssigt acceptable.
Det er højt prioriteret fra dansk side, at pesticidrammeforordningen kan virke med henblik på fuld
harmonisering af reglerne vedrørende fastsættelse af maksimalgrænseværdier for pesticidrester i
fødevarer i EU. For at dette kan lade sig gøre, skal rammeforordningens bilag løbende ændres,
herunder bilag II, III, IV og V.
For alle pesticiderne - bortset fra maksimalgrænseværdierne for etridiazol i agurker, drueagurker og
courgetter - er det vurderingen, at de foreslåede ændringer vil medføre en tilstand på
fødevareområdet, der er sundhedsmæssigt acceptabel.
Regeringen agter på denne baggrund at støtte forslaget, idet man dog - i overensstemmelse med den
videnskabelige rådgivning fra DTU Fødevareinstituttet - lægger afgørende vægt på, at
maksimalgrænseværdier for etridiazol i agurker, drueagurker og courgetter ikke forhøjes som foreslået
af Kommissionen.
Det bemærkes, at regeringens holdning til forslaget ligger inden for de retningslinjer, som den tidligere
regering forelagde Folketingets fødevareordførere for behandling af komitésager om fastsættelse af
maksimalgrænseværdier for pesticidrester.
Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.
5