Miljø- og Fødevareudvalget 2016-17
MOF Alm.del Bilag 177
Offentligt
1708211_0001.png
Aktstykke nr.
48
Folketinget 2016-17
Afgjort den 15. december 2016
48
Miljø- og Fødevareministeriet.
København, den 7. december 2016.
a.
Miljø- og Fødevareministeriet orienterer hermed Finansudvalget om, at Naturstyrelsen opdeler og
værdiregulerer de nuværende bogførte værdier for grunde og arealer i Naturstyrelsens anlægsregn-
skab svarende til de i Statens Salgs- og Vurderingsregister (SVUR) vurderede værdier.
Rigsrevisionen har senest ved beretning om revision af statsregnskabet for 2015 kritiseret, at der
var væsentlig usikkerhed om værdien af Naturstyrelsens grunde, som i regnskabet var samlet i én
post på 1,5 mia. kr. uden dokumentation for værdifastsættelsen. Naturstyrelsen havde herudover
grunde for 0,6 mia. kr. vedrørende køb efter åbningsbalancen. Styrelsen havde i alt 2,1 mia. kr. op-
ført under grunde som materielle anlægsaktiver på balancen i regnskabet.
Naturstyrelsen har efter drøftelser med Rigsrevisionen og Moderniseringsstyrelsen arbejdet videre
med en værdifastsættelse af Naturstyrelsens grunde baseret på vurderinger fastsat i Statens Salgs- og
Vurderingsregister (SVUR). Fremadrettet sker værdifastsættelsen efter de samme principper, som
blev anvendt ved indførelsen af omkostningsregnskaber på driftsområdet i 2005.
Revurderingen af Naturstyrelsens arealer og en løbende værdiregulering kræver dispensation fra al-
mindelig gældende regnskabspraksis på statens område. Moderniseringsstyrelsen har med brev af 27.
juni 2016 givet Naturstyrelsen dispensation til at værdiregulere grunde og arealer fra i alt 2,1 mia. kr.
til 3,9 mia. kr. samt fremadrettet at foretage en årlig værdiregulering.
Før reguleringen gennemføres, flyttes grunde for 26,9 mio. kr. opgjort i det omkostningsbaserede
regnskab til det udgiftsbaserede regnskab. Flytningen sker ligeledes efter aftale med Moderniserings-
styrelsen.
Flytningen af anlæg fra hovedkonto § 24.71.02. Naturforvaltningsenhederne (Statsvirksomhed) til
§ 24.72.01. Naturforvaltning mv. (Anlægsbevilling) (§ 24.74.04. Naturforvaltning (Anlægsbevilling)
mv. i 2017) medfører en reduktion i Naturstyrelsens renteudgifter efter den statslige likviditetsord-
ning på 1,3 mio. kr. årligt.
Værdireguleringen af de regnskabsførte grunde i år og fremadrettet har alene betydning for opgø-
relsen af Naturstyrelsens balance og statens samlede balance i statsregnskabet. Det påvirker ikke i
2016 eller fremadrettet Naturstyrelsens resultat, bortset fra reduktionen i renteudgifterne.
b.
CK001068
MOF, Alm.del - 2016-17 - Bilag 177: Orientering om syv aktstykker, der er vedtaget i Folketingets Finansudvalg i december 2016, fra miljø- og fødevareministeren
1708211_0002.png
2
d.
Moderniseringsstyrelsen har med brev af 27. juni 2016 givet dispensation til værdiregulering af de
bogførte værdier for grunde og arealer i Naturstyrelsens anlægsregnskab svarende til de i Statens
Salgs- og Vurderingsregister (SVUR) vurderede værdier.
Finansministeriets tilslutning foreligger.
f.
København, den 7. december 2016
E
SBEN
L
UNDE
L
ARSEN
/ Kasper Rise
Til Finansudvalget.
Taget til efterretning af Finansudvalget på et møde den 15-12-2016