Ligestillingsudvalget 2016-17
LIU Alm.del Bilag 94
Offentligt
1769964_0001.png
Marilou Pehrson
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Vedhæftede filer:
Linda Thor Pedersen <[email protected]>
16. maj 2017 12:36
DEP Sundheds- og Ældreministeriet
Henvendelse fra transorganisationerne til Sundhedsministeren
20170516 Brev til Sundhedsminister og Sundhedsordførere.pdf; UDKAST_vejledning_kønsidentitet_060317.pdf; Angående udkast til ny
vejledning.docx; FSTB kommentar til vejledningen.pdf; 20170418 LGBT-DK kommentarer til udkast til vejledning.pdf
Kære Su dheds i ister Elle  Tra e Nørby 
 
På veg e af tra sorga isatio er e fre se der jeg her ed vores fælles brev. 
 
Ve lig hilse  
Li da 
 
________________________________________________
Venlig hilsen / Best regards
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk Talsperson |
LGBT Danmark
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
www.lgbt.dk - [email protected] - tlf. 33 13 19 48
Postadresse: Postboks 1023 - 1007 København K
Besøgsadresse: Nygade 7, 2. - 1164 København K
1
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
Tirsdag den 16. maj 2017
Kære Sundhedsminister og Sundhedsordførere
Appel om politisk indgriben i forhold til proces og indhold af Sundhedsstyrelsens vejledning om
sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling.
I, beretning afgivet af Sundheds- og Ældreudvalget den 26. maj 2016, anfører udvalget:
”Et
enigt udvalg konstaterer med stor tilfredshed, at problemstillingen vedrørende behandling af
transkønnede, der længe har optaget udvalget, nu endelig ser ud til at finde sin løsning.
En persons kønsidentitet er ikke i sig selv en medicinsk eller psykiatrisk tilstand og skal ikke
behandles, helbredes eller undertrykkes. Udvalget konstaterer med tilfredshed, at diagnosekoderne
vedrørende transkønnethed nu vil blive flyttet til et andet eller et nyt kapitel, hvor diagnosen ikke
opfattes som en sygdom, lidelse eller seksuel tilstand.
Det betyder, at et samlet udvalg støtter, at det, forslagsstillerne ønskede gennemført med
beslutningsforslaget, nu bliver til virkelighed og sættes i kraft inden for de næste 7 måneder. Såfremt
kodeændringerne mod forventning ikke vedtages i WHO til oktober, har ministeren givet tilsagn om,
at Danmark vil etablere en særskilt national løsning for diagnosekoderne pr. 1. januar 2017, hvormed
Danmark, som ønsket af udvalget, vil gå forrest på dette område. På den baggrund er det også
udvalgets forventning, at man som transkønnet i Danmark skal opleve et hensynsfuldt
udredningsforløb og tilbydes en værdig og afklarende indsats i forbindelse med et eventuelt
kønsskifte.”
Ændringen af koderne har stor betydning for mange transpersoner, som ikke finder de nye koder
stigmatiserende.
Vi vil gerne takke Sundheds- og Ældreudvalget samt Sundheds- og Ældreministeren for jeres indsats.
Samtidig vil vi rose Sundhedsdatastyrelsen for at følge vores folkevalgtes ønsker, som respekterer både
beretningen og ministerens udtalelser.
På baggrund af nedennævnte beskrivelse samt vedhæftede indsigelser til Sundhedsstyrelsens
vejledningsudkast, er det derfor vores ønske at der fra politisk side gribes ind nu for at sikre at såvel
arbejdsproces som vejledningsindhold reelt afspejler LGBTI-rettigheder samt konkret og faktuel ny viden
således at vi her i Danmark som minimum lever op til dette, hvilket for nuværende IKKE er tilfældet.
Processen for udarbejdelse af Sundhedsstyrelsens nye vejledning for behandling af transkønnede.
Sundhedsstyrelsen indkaldte organisationer (undtaget FSTB
–
Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn)
til to timers møde tirsdag den 21. marts 2017 om den ny vejledning.
Sundhedsstyrelsen afholdt tirsdag den 28. marts 2017 en offentlig konference (på engelsk)
”GENDER
IDENTITY AND HEALTH CARE”.
Sundhedsstyrelsens udkast til vejledning, blev hverken offentliggjort eller
blev præsenteret på denne konference.
Sundhedsstyrelsen indkaldte organisationer samt fagpersoner til to timers møde tirsdag den 2. maj 2017.
Forinden afholdelse af mødet havde transorganisationerne indgivet vedlagte kommentarer til
Sundhedsstyrelsens arbejdsudkast til vejledning.
Side 1 af 4
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
Dagsorden til mødet blev udarbejdet af Sundhedsstyrelsen og udsendt dagen før mødeafholdelse.
Vedhæftet var Sundhedsstyrelsens arbejdsudkast, som var uforandret og dateret den 6. marts 2017.
Vi oplystes på mødet om at vores kommentarer er blevet læst og at vejledningen vil komme i høring om ca.
14 dage. Ligeledes fastholdes det fra Sundhedsstyrelsens side, at behandling på børneområdet vil indgå i
denne vejledning.
Sundhedsstyrelsen har flere gange i 2016 tilkendegivet, at revisionen af behandling af transkønnede børn
og unge skulle være en separat proces, nu har styrelsen imidlertid valgt at inddrage børn og unge i
revisionen. FSTB
–
Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn er først blevet inddraget i revision af
vejledningen i april 2017 og har derfor ikke haft mulighed for at bidrage nævneværdigt med deres
erfaringer.
Region Hovedstaden udgiver en rapport om behandling af transkønnede børn og unge til efteråret.
Afsnittet vedrørende behandling af børn og unge vil derfor være forældet når vejledningen træder i kraft
eller kort efter.
Samtlige organisationer indgav derfor, i deres tilsendte kommentarer, ønske om at revision af afsnittet
vedrørende børn og unge udsættes til efteråret således at den nyeste viden på området foreligger og at vi
får mulighed for at bidrage til afsnittet. Dette ønske er trods tidligere lovning fra Sundhedsstyrelsen altså
ikke efterkommet.
Ønsker til en ny vejledning.
Kønsidentitetsforhold er hverken en somatisk eller psykiatrisk sygdom og en ny vejledning må nødvendigvis
afspejle dette. Vi har derfor følgende ønsker til en ny vejledning:
•
At sproget i vejledningen hverken må direkte eller indirekte antyde, at der tale om en sygdom.
•
At der må ikke stilles krav om psykiatrisk udredning for behandling uden at der er en begrundet
mistanke om at ønsket om behandling skyldes psykiatriske forhold.
•
At den velfungerende praksis vedrørende kønshormonbehandling fra før Sundhedsstyrelsen
stramning af 23. november 2012 genindføres.
•
At nedre kirurgi, med undtagelse af rutine operationer, varetages i et internationalt samarbejde da
der i Danmark ikke findes den fornødne ekspertise.
•
At afsnittet vedrørende børn og unge revideres når Region Hovedstaden har udgivet deres rapport
om behandling af børn og unge (forventes til efteråret 2017).
Sundhedsstyrelsens arbejdsdokument til en ny vejledning.
Sundhedsstyrelsens udkast til en ny vejledning er endnu ikke sendt i høring og dets indhold er derfor fortsat
ukendt, men på baggrund af de afholdte møder med Sundhedsstyrelsen finder vi det bekymrende at:
•
At Sundhedsstyrelsen fastholder, at praksis før stramningen i 2012 var uforsvarlig og at
stramningen derfor var nødvendig.
•
At Sundhedsstyrelsen ikke ønsker at underbygge sin påstand om nødvendigheden af stramningen.
•
At svar på spørgsmål til ministeren, som ikke stemmer overens med Sundhedsstyrelsen tilgang, ikke
medtages i styrelsens arbejde.
•
At Sundhedsstyrelsen fastholder at kønshormonbehandling af transpersoner er højt speciale.
•
At Sundhedsstyrelsen fastholder retten til at revidere afsnittet om børn og unge før Region
Hovedstadens rapport.
•
At Sundhedsstyrelsen reviderer afsnittet om børn og unge før interesseorganisationerne kan nå at
levere et kvalificeret modspil.
Side 2 af 4
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
Kønshormonbehandling.
Tidligere kunne en transperson henvende sig til egen læge, få en henvisning til en speciallæge og få adgang
til lægekontrolleret kønshormonbehandling. En praksis der har fungeret i tre årtier uden nævneværdige
problemer.
Sundhedsstyrelsen har over for os anført, at denne praksis var uforsvarlig da mange personer, som led af en
psykisk sygdom fejlagtigt fik kønshormoner. Vi har gentagne gange udbedt os oplysninger om omfanget af
fejlbehandlinger, men vores spørgsmål er forblevet ubesvaret.
Sundhedsordfører Flemming Møller Mortensen har stillet tre spørgsmål til sundhedsministeren:
Spørgsmål 620:
”Mi istere bedes oplyse, o der forud for de
. ove ber
er i dgivet
klager over privatpraktiserende speciallægers kønshormonbehandling af
transpersoner, og i bekræftende fald hvor mange klager der dels er indgivet
og dels er beha dlet, klager es i dhold og i dholdet af afgørelser e.”
Spørgsmål 621:
”Mi istere bedes oplyse, o der forud for de
. ove ber
er tilfælde,
hvor myndighederne har fundet grundlag for eller overvejet, om der var grundlag for
kritik eller anden sanktion over for privatpraktiserende speciallæger på
grund af deres kønshormonbehandling af transpersoner, og i bekræftende
fald oplyse, hvor mange sager det drejede sig om og baggrunden for disse
sager, sa t i dholdet af afgørelser e?”
Svarerne på disse to spørgsmål bekræfter at der ikke tidligere har være nævneværdige problemer.
Derimod har vi kendskab til mange forhold hvor behandlingen, i det såkaldt højt specialiserede tilbud, er
mangelfuld eller uforsvarlig.
Spørgsmål 622:
”Mi istere bedes e dvidere oplyse, hvilke doku e tatio Su dhedsstyrelse lægger
til grund for, at kønshormonhandling af transpersoner betegnes
som højt specialiseret?”
Sundhedsstyrelsen har i deres bidrag til ministerens svar blandt andet anført:
”Væse tligst at æv e er de faglige ret i gsli je ’Standards of Care’ SOC so
World Professional Association for Transgender Health (WPATH)”
er udse dt af the
Standard of Care beskriver to tilgange til behandling med kønshormoner, den traditionelle psykiatriske
udredning med oprindelse i halvtredserne og den mere moderne tilgang udviklet i halvfemserne.
Sundhedsstyrelsen har valgt ensidigt, at anføre den restriktive model i deres bidrag til svaret fra
ministerens svar.
Vi er forundrede over, at den langt mindre restriktive tilgang, ikke er nævnt i Sundhedsstyrelsens bidrag. En
tilgang, som vi ikke finder optimal, men som er langt tættere på vores ønsker.
Nedre kønsmodificerende kirurgi
Nedre kønsmodificerende kirurgi foretages kun i begrænset omfang i Danmark. Det vil derfor aldrig blive
muligt at opnå den fornødne ekspertise og rutine.
Belgien og Holland, som har en befolkning der er henholdsvis to og tre gange større end Danmarks har valgt
at samarbejde om operationerne for at sikre en høj faglig standard.
Side 3 af 4
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
Fjernelse af livmoder, æggeleder og æggestokke (hysterektomi og salpingo-ooferektomi) samt fjernelse af
testikler (orkiektomi) kan ikke betragtes som højt specialiserede, da disse indgreb foretages rutinemæssigt
ved forskellige sygdomme. Disse operationer må derfor kunne udføres i borgerens egen region.
Vores appel.
Vi har bedt Sundhedsstyrelsen afholde endnu et møde med os inden et udkast til en vejledning sendes i
høring. Arbejdsdokumentet har kun i yders beskedent omfang taget hensyn til vores bidrag indsendt i
august 2016. Sundhedsstyrelsen meddelte os at dette næppe kan nås da det haster med at vejledningen
gjort færdig.
Det er vores opfattelse, at vi reelt ikke er blevet inddraget i revisionen og vi frygter en ny vejledning som er
mindst lige så ringe som den gældende.
Vi er bekymrede over den stigende anvendelse af selvmedicinering, siden Sundhedsstyrelsen stramning i
2012. Særligt da selvmedicinering nu også forekommer blandt børn og unge. Vi frygter at stigningen vil
fortsætte indtil de problemer, som er i den gældende vejledning, løses.
Vi appellerer derfor til politisk indgriben i udarbejdelse af en ny vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved
kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling.
Med venlig hilsen
Transpolitisk Forum
FSTB
–
Foreningen for Støtte
til Transkønnede Børn
Amnesty International
LGBT+ Ungdom
Copenhagen Pride
LGBT Danmark
Bilag:
Sundhedsstyrelsen arbejdsdokument af 6. marts 2017.
Transpolitisk Forums og Amnesty Internationals brev af den 17. april 2017.
FSTB
–
Foreningen for Støtte til Transkønnede Børns brev af den 17. april 2017.
LGBT Danmarks brev af den 18. april 2017.
Side 4 af 4
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0006.png
Den 18. april 2017.
Til
Sundhedsstyrelsen
Vedr.: Bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast af 6. marts 2017 til Vejledning om
sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
LGBT Danmark, Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner skal
indledningsvis takke for skabelsen af en mere inkluderende proces for revisionen af vejledning om
udredning og behandling af transkønnede. Vi takker også for tilsendelsen af udkastet til en ny
vejledning, men må sige, at vi finder vejledningsudkastet uoverskueligt og lige så restriktivt og
umyndiggørende, som den eksisterende ”Vejledning om udredning og behandling af transkønnede”
(VEJ nr. 10353 af 19. december 2014).
LGBT Danmark anbefaler, at vejledningsudkastet bliver indgående revideret. Vi anbefaler også, at
vi inddrages i processen, så der kan undgås tilbageløb.
Vi fremsender med dette brev bemærkninger til vejledningsudkastet. LGBT Danmark gør
opmærksom på, at vores bemærkninger ikke må betragtes som godkendelse af nogen del af
udkastet.
Bemærkningerne er primært tænkt som information og inspiration, så uheldige og uacceptable
formuleringer undgås.
Vi minder om LGBT Danmarks forslag af 1. juli 2016 ”Vejledning om kønsmodificerende
behandlinger”, som blev fremsendt
til Sundhedsstyrelsen den 1. juli 2016. Forslaget fremsendes
igen med dette brev.
LGBT Danmark anbefaler, at det næste udkast bliver udformet ved anvendelse af punktopstillinger
med nummererede punkter (ingen prik-punkter). Det gør det væsentligt lettere både i
redigeringsfasen og i den endelige udformning at referere til bestemte elementer i vejledningen.
Brugen af punktopstilling gør det også lettere at formulere korte og klare tekster.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0007.png
På mødet tirsdag den 28. marts 2017, mellem Sundhedsstyrelsen og Transpolitisk Forum, Amnesty
International og LGBT Danmark, oplyste Sundhedsstyrelsen, at specialeplanen vil blive revideret i
overensstemmelse med en ny vejledning. Vi forventer at blive inddraget i revisionen af
specialeplanlægningen vedrørende transforhold.
LGBT Danmark ser frem til samarbejdet om udformning af næste udkast og revision af
specialeplanen.
Med venlig hilsen.
Søren Laursen
Forperson
Linda Thor Pedersen
Transpolitisk talsperson
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 2 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0008.png
LGBT Danmarks bemærkninger til
Sundhedsstyrelsens udkast af 6. marts 2017 til
Vejledning om sundhedsfaglig hjælp
ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling
Tekster, der er indrykket er citater fra Sundhedsstyrelsens udkast af 6. marts 2017.
Understregninger er foretaget af LGBT Danmark og markerer ord/tekst, som vi enten ønsker slettet
eller ændret jf. de nummererede bemærkninger.
1. Indledning
”Det enkelte menneskes kønsidentitet kan være forskelligt fra
fødselskønnet [1], og fra de
samfundsmæssige og kulturelle normer forbundet med fødselskønnet. For den enkelte kan det
betyde, at man ønsker ændre eller tilpasse det medfødte kønsudtryk [2].
Kønsidentitetsforhold, herunder transkønnethed [3], er i sig selv hverken udtryk for psykisk
eller somatisk lidelse. Hos nogle kan uoverensstemmelse mellem den enkeltes kønsidentitet
og fødselskønnet medføre en tilstand af ubehag eller forpinthed, der kan betegnes som
kønsdysfori [4].”
[1]
”Fødselskønnet”.
Ønske/forslag:
”Fødselskønnet” erstattet med ”det ved fødslen tildelte køn”.
Bemærkning:
Det er ud fra en betragtning om, at det tildelte køn er entydigt, mens det fysiologiske
og/eller genetiske køn kan være uklart.
[2]
”at man ønsker ændre eller tilpasse det medfødte kønsudtryk”.
Ønske/forslag:
Ordene ”det
medfødte kønsudtryk”
ændres til ”de medfødte kønskarakteristika”.
Bemærkning:
Det giver ikke mening at tale om at ændre det medfødte kønsudtryk. Det er sparsomt
hvilket kønsudtryk en nyfødt har.
Kønsudtrykket er måden at udtrykke sit køn som mand/dreng eller kvinde/pige f.eks. ved valg af
tøj, frisure, makeup, aktiviteter, bevægelser, tale, omgangen med andre m.v.
[3]
”Kønsidentitetsforhold, herunder transkønnethed…”.
Ønske/forslag:
Ordene: ”, herunder transkønnethed” ønskes
slettet.
Bemærkning:
Ordet ”kønsidentitetsforhold” dækker alle forhold omkring kønsidentitet.
Ordet ”transkønnethed” refererer til en tilstand og dermed til dét, at en person er transkønnet.
[4]
”Kønsdysfori”.
Ønske/forslag:
”Kønsdysfori” erstattes med ”kønsligt ubehag”.
Bemærkning:
Ordet ”kønsdysfori” opfattes som sygeliggørende og stigmatiserende.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 3 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0009.png
”Der er sundhedsfaglige opgaver forbundet med at hjælpe og understøtte
udvikling af [5] den
enkeltes kønsidentitet og kønsudtryk, herunder ved rådgivning og afklaring af
kønsidentitetsspørgsmål, ved afhjælpning af kønsdysfori, ved tilbud om kønsmodificerende
behandling samt ved hjælp til udredning og behandling af samtidig somatisk eller psykisk
lidelse. [6]”
[5]
”at
hjælpe og understøtte
udvikling af den enkeltes kønsidentitet og kønsudtryk”
Ønske/forslag:
Ordene ”udvikling af” slettes.
Bemærkning:
At udvikle er at forandre. Kønsidentiteten kan ikke forandres og dermed ikke
udvikles. At skrive ”udvikling af kønsidentitet” leder på ubehagelig måde tankerne hen på tidligere
tiders opfattelse af, at en transpersons kønsidentitet kan ”helbredes”.
[6]
”… og afklaring af kønsidentitetsspørgsmål, ved afhjælpning af kønsdysfori, ved tilbud
om kønsmodificerende behandling samt ved hjælp til udredning og behandling af samtidig
somatisk eller psykisk lidelse.”.
Ønske/forslag:
”, ved afhjælpning af kønsdysfori, ved” og ”samt ved hjælp til udredning og
behandling af samtidig somatisk eller psykisk lidelse” slettes, så teksten bliver: ”… og afklaring af
kønsidentitetsspørgsmål og tilbud om kønsmodificerende behandling”.
Bemærkning:
Det må være en naturlighed, at eventuel samtidig somatisk eller psykisk lidelse
bliver udredt og behandlet, hvorfor sætningen er overflødig og ikke hører hjemme i en vejledning
om transforhold.
Sætningen giver det indtryk, at alle transpersoner, der søger sundhedsvæsenet om hjælp, har
somatiske og/eller psykiske lidelser.
”Sigtet med denne vejledning er at sikre høj kvalitet og lige adgang til sundhedsfaglig
hjælp
ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling. Sundhedsfaglig hjælp kan være
rådgivning og støttende samtaler ved afklaring af kønsidentitet, sundhedsfaglig udredning og
behandling af personer, der ønsker kønsmodificerende hormonbehandling og kirurgi samt
støttende samtaler under og efter kønsmodificerende behandling. [7] Det samlede
sundhedsfaglige tilbud skal være helhedsorienteret og sammenhængende, og forudsætter et
stærkt tværfagligt samarbejde. [8]”
[7]
Fra ”Sundhedsfaglig hjælp” til ”kønsmodificerende behandling”.
Ønske/forslag:
Ændres til:
”Sundhedsfaglig hjælp kan være rådgivning og støttende samtaler ved afklaring af kønsidentitet,
sundhedsfaglig udredning, kønsmodificerende behandling og eventuelt støttende samtaler efter
behandlingen.”
Bemærkning:
Ved, at der står ”hormonbehandling og kirurgi”, så drejer det sig alene om dem, der
ønsker både hormonbehandling og kirurgisk behandling.
Ændringen af ”samt” til ”og eventuelt” begrundes med,
at de efterfølgende støttende samtaler skal
være et tilbud.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 4 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0010.png
[8]
”Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal være helhedsorienteret og sammenhængende, og
forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde.”
Ønske/forslag:
Teksten slettes.
Bemærkning:
Det
påpeges, at der ikke er et generelt behov for ”et stærkt tværfagligt samarbejde”
(et fast tværfagligt team).
I den udstrækning, det måtte være nødvendigt ud fra en konkret vurdering i det enkelte tilfælde, kan
der tilknyttes relevante speciallæger.
3. Generelt
”Personens perspektiv skal inddrages,
dokumenteres [9] og være synligt i behandlingen, der
så vidt muligt tilrettelægges efter personens ønsker og forudsætninger. Personen skal sammen
med de ansvarlige sundhedspersoner opsætte mål for det samlede udrednings- og [10]
behandlingsforløb, og tilbud bør forklares i et forståeligt, neutralt og respektfuldt sprog.”
[9]
”Personens perspektiv skal inddrages, dokumenteres og”.
Ønske/forslag:
”, dokumenteres” slettes.
Bemærkning:
Ordet ”dokumenteres” er overflødigt og opfattes stigmatiserende. Det er
tilstrækkeligt at skrive, at personens perspektiv skal inddrages. Det kan i øvrigt være
vanskeligt/umuligt at dokumentere en persons perspektiv.
[10]
”det samlede udrednings- og behandlingsforløb”.
Ønske/forslag:
”udrednings- og” slettes.
Bemærkning:
Et udredningsforløb er omfattet af et behandlingsforløb og derfor unødvendigt at
anføre.
”Kønsmodificerende behandling kan medføre betydelige legemlige og psykiske ændringer,
med både positive og negative sociale konsekvenser. Nogle ændringer kan være irreversible.
Ved tilbud om kønsmodificerende behandling skal den sundhedsfaglige vurdering og
udredning, herunder vurdering [11] af behandlingsbehov (indikation), tilpasses både den
enkeltes ønsker og behov og potentielle skadevirkninger ved behandlingen. Der skal gives en
grundig information om fordele og ulemper ved den tilbudte behandling, og om valg mellem
forskellige behandlingsmuligheder, ligesom der skal gives grundig information og mulighed
for refleksion og betænkningstid. [12]”
[11]
”sundhedsfaglige vurdering og udredning, herunder vurdering af behandlingsbehov”.
Ønske/forslag:
”og udredning, herunder vurdering” slettes.
Bemærkning:
Ordene er overflødige.
[12]
”mulighed for refleksion og betænkningstid”
Ønske/forslag:
Ændres til ”tilbud om eventuel refleksion”.
Bemærkning:
”Refleksion” findes tilstrækkelig. En refleksion kan være hurtig gjort eller kan vare
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 5 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0011.png
nogen tid. Det er tilstrækkeligt med et tilbud. For de fleste er refleksionen allerede overstået på
dette tidspunkt i forløbet. De, der har behov for yderlig refleksion kan i givet fald tage mod
tilbuddet.
At skrive både ”refleksion” og ”betænkningstid” er dobbeltkonfekt.
”Ved sundhedsfaglig
hjælp til afklaring og udvikling af kønsidentitet, herunder afhjælpning af
kønsdysfori og tilbud om kønsmodificerende behandling, gælder de generelle regler om
information og samtykke. Det følger bl.a. heraf, at en behandling ikke må indledes eller
fortsættes uden, at den pågældende har givet sit informerede samtykke, medmindre andet
følger af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov [13]. Samtykkekravet understreger
den enkeltes selvbestemmelsesret, og et samtykke til behandling er således personens
frivillige accept af at ville modtage en bestemt tilbudt behandling.”
[13]
”lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov”
Ønske/forslag:
Der bør tilføjes en note, der indeholder disse love eller bestemmelser.
Bemærkning:
Det vurderes, at det kun vil være ganske få sundhedsfaglige personer og endnu færre
transpersoner, der har det fornødne kendskab til disse love og bestemmelser, og enormt vanskeligt
for dem at finde frem til dem.
Derfor må det være Sundhedsstyrelsens forpligtigelse at anføre disse love og bestemmelser og
ajourføre vejledningens referencer til dem, når/hvis der sker ændringer.
4. Faglige rammer
”Sundhedsfaglig
hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling kræver
generelt, at de involverede sundhedspersoner har erfaring og særlige kompetencer ift.
rådgivning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold og mennesker med kønsdysfori.
Køns-identitetsforhold, herunder transkønnethed og kønsdysfori, er i sig selv hverken udtryk
for psykisk eller somatisk lidelse, men en flerhed af sundhedsfagligheder er relevant ved
hjælp til kønsdysfori. Kompetencer ift. både somatiske, psykiske og sociale forhold er vigtige,
og både sygeplejersker, psykologer, psykiatere og speciallæger indenfor somatiske specialer
er relevante. Deltagelse af psykologer eller psykiatere i udredning og behandling betyder ikke,
at de mennesker, der søger hjælp, opfattes som psykisk syge, ligesom deltagelse af læger fra
somatiske specialer ikke betyder at den, der søger hjælp, opfattes som somatisk syg. [14]”
[14] Tekstafsnit.
Ønske/forslag:
Hele afsnittet slettes.
Bemærkning:
Det er en overflødig tekst og i vid udstrækning gentagelser af tekst, som findes
andre steder i udkastet.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 6 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0012.png
”Udover
relevante sundhedsfaglige grund- og specialuddannelser kræver det bl.a. at de
involverede sundhedspersoner har relevant og fortsat efteruddannelse indenfor
kønsidentitetsfor-hold og kønsdysfori, får løbende supervision fra andre sundhedspersoner
med betydelig erfaring på området, deltager i faglige netværk, konferencer m.v. på både
nationalt og internationalt niveau, samt i relevant omfang deltager i kvalitetsudvikling og
forskning på området. [15] De involverede sundhedspersoner bør desuden [16] løbende
udbygge en bredere forståelse af køns-identitetsforhold gennem bl.a. dialog med
brugerrepræsentanter og involvering i den generelle samfundsmæssige debat om
kønsidentitetsforhold.”
[15] Tekstafsnit.
Ønske/forslag:
Afsnittet fra begyndelsen
til og med ”og forskning på området.” slettes.
Bemærkning:
Det er en overflødig tekst.
Det er også en problematisk tekst i relation til omtalen af ”supervision” i relation til
privatpraktiserende gynækologer.
[16]
”bør desuden løbende”.
Ønske/forslag:
Ordet ”desuden” slettes.
Bemærkning:
En konsekvensrettelse jf. sletningen af tekstafsnittet som beskrevet under [15].
”Den
specialiserede sundhedsfaglige hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende
behandling kan ikke løses monofagligt. Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal være
helhedsorienteret og sammenhængende, og forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde. Det
tværfaglige team skal have veletablerede rammer for samarbejde, med klar ansvarsfordeling
imellem de involverede sundhedspersoner. Det faglige samarbejde skal forankres i et fast
multidisciplinært team (MDT) med jævnlige konferencer. [17]”
[17] Tekstafsnit om tværfagligt samarbejde.
Ønske/forslag:
Hele afsnittet slettes.
Bemærkning:
Som tidligere omtalt er et fast tværfagligt samarbejde (tværfagligt team) overflødigt
og uønsket.
”Varetagelsen
af tværfaglig specialiseret sundhedsfaglige hjælp ved kønsidentitetsforhold og
kønsmodificerende behandling bør foregå i organisatoriske og fysiske rammer, der både
understøtter sammenhæng samt sikrer en helhedsorienteret tilgang, der mindsker stigmatisering.
Dette kan f.eks. sikres ved etablering af enten en fast fysisk ramme, eller et murstensløst
samarbejde, om en kønsidentitetsklinik. Den organisatoriske etablering af
kønsidentitetsklinikken i driftsorganisationen bør i den forbindelse tage hensyn til at det samlede
tilbud ikke opfattes som stigmatiserende. [18]”
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 7 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0013.png
[18] Tekstafsnit om kønsidentitetsklinikker.
Ønske/forslag:
Afsnittet slettes.
Bemærkning:
Etablering af kønsidentitetsklinikker er kun at ”lave kopier” af Sexologisk Klinik,
hvorved det eksisterende system med et fast tværfagligt team cementeres.
Det er som flere gange nævnt ikke ønskeligt med faste tværfaglige team.
Udredning og behandling skal ske i relation til det enkelte behandlingsønske og varetages af en
speciallæge inden for det enkelte fagområde, og det skal ikke være en betingelse, at denne er
tilknyttet det offentlige sygehusvæsen.
Privatpraktiserende speciallæger er mindst lige så kvalificerede som de speciallæger, der i dag er
tilknyttet det multidisciplinære team forankret hos Sexologisk Klinik.
Det skal derfor være muligt for privatpraktiserende læger med eller uden overenskomst med det
offentlige at udføre kønsmodificerende behandlinger.
”Ansvarsfordeling
og specialkompetencer i teamet skal tilpasses efter kompleksiteten og
hyppigheden af de ydelser, der tilbydes. Hjælp til afklaring af behandlingsønske, herunder
støttende samtaler ved udvikling af egen kønsidentitet, kan varetages i et tværfagligt team
med relevante kompetencer som f.eks. psykologer og speciallæger i psykiatri eller øvrige
speciallæger med særlig erfaring og kompetencer. Ved udredning mhp. kønsmodificerende
medicinsk behandling hos voksne, og ved varetagelsen af denne, skal teamet indeholde
relevante speciallægekompetencer, herunder speciallæger i gynækologi og obstetrik eller
intern medicin: endokrinologi. [19]
”
[19] Tekstafsnit om ansvarsfordeling i tværfaglige team.
Ønske/forslag:
Afsnittet slettes.
Bemærkning:
Som tidligere anført er tværfaglige team uønskede og unødvendige.
”Ved
varetagelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne suppleres teamet
med relevante kompetencer indenfor plastikkirurgi, gynækologi og obstetrik m.v. Ved
varetagelse af udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos mennesker under 18 år
suppleres teamet med relevante kompetencer indenfor pædiatri (pædiatrisk endokrinologi,
vækst og reproduktion) og børne- og ungdomspsykiatri, i det varetagelse af denne målgruppe
kræver helt særlige kompetencer og erfaring ift. barnets og den unge vækst og udvikling samt
familiemæssige og sociale forhold m.v. [20]”
[20] Tekstafsnit om supplering med relevante kompetencer.
Ønske/forslag:
Afsnittet slettes.
Bemærkning:
Afsnittet er overflødigt. Det er en naturlighed i sundhedsvæsenet, at der i de enkelte
tilfælde tilknyttes relevante kompetencer. At det drejer sig om transforhold ændrer ikke på dette.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 8 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0014.png
”Både
det samlede team og de deltagende sundhedspersoner skal for at opbygge og
vedligeholde kompetencerne opretholde et vist antal forløb og kontakter. Ud fra en generel
betragtning af kompleksitet og hyppighed finder Sundhedsstyrelsen, at de deltagende
specialister, der varetager kønsmodificerende, som udgangspunkt bør have mindst 30 nye
forløb om året, og at det samlede team bør have mindst 100 nye forløb om året. For de
specialiserede syge-husydelser vil kriterier og krav til varetagelse indgå i Sundhedsstyrelsen
sagsbehandling ifm. specialeplanlægningen. [21]”
[21] Tekstafsnit, at det samlede team og de deltagende sundhedspersoner skal have et bestemt
antal behandlinger for at opbygge og vedligeholde kompetencerne.
Ønske/forslag:
Afsnittet slettes.
Bemærkning:
Afsnittet er ikke relevant i en vejledning om transforhold.
”Omfanget
af udredningsprogram skal tilpasses specialiseringsniveau og omfang af ydelser,
der tilbydes. Omfattende udredning af evt. somatisk og psykisk lidelse er således ikke
relevant ved indledende hjælp til afklaring af kønsidentitetsforhold og afklaring af, om der er
behandlingsønske og -behov. Ved ønske om kønsmodificerende behandling skal
udredningsprogrammet tilpasses potentielle skadevirkninger og irreversibilitet ved
behandlingen, og i relevant omfang derfor indeholde vurdering og behandling eller
stabilisering af samtidig somatisk og psykisk lidelse. [22]”
[22] Tekstafsnit om omfanget af udredning og ydelser.
Ønske/forslag:
Afsnittet slettes.
Bemærkning:
Afsnittet synes at beskrive forhold, som bør være naturligheder ved enhver form for
udredning og behandling og ikke noget specielt i relation til transforhold, hvorfor det er
unødvendigt.
5. Rådgivning, udredning og behandling af voksne
”Ved henvisning til sundhedsfaglig hjælp
til afklaring af kønsidentitet, herunder rådgivning om
behandlingsmuligheder og samtaler til understøttelse af udvikling [23] af egen kønsidentitet, kan
dette varetages i det tværfaglige team [24] på relevant specialiseringsniveau, f.eks. ved psykolog
[25], sygeplejerske, læge eller speciallæge. En speciallæge i teamet er overordnet ansvarlig for
forløbet, men det er ikke en forudsætning at den enkelte ses af speciallæge, ligesom omfattende
udredning af evt. somatisk og psykisk lidelse som udgangspunkt ikke er relevant. Såfremt
afklaringen viser, at den pågældende har ønske om kønsmodificerende behandling skal den
videre udredning mhp. på dette ikke forsinkes. [26]”
[23]
”udvikling af egen kønsidentitet.”
Ønske/forslag:
Ordet ”udvikling” ændres til ”afklaring”.
Bemærkning:
Som tidligere anført kan kønsidentiteten ikke udvikles.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 9 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0015.png
[24]
”i det tværfaglige team”
Ønske/forslag:
”i det tværfaglige team” slettes.
Bemærkning:
Som tidligere anført ønsker vi ikke deltagelse af et tværfagligt team.
[25]
”psykolog,”
Ønske/forslag:
Ordet ”psykolog” slettes.
Bemærkning:
Vi ønsker ikke medvirken af psykologer. Hvis der undervejs i forløbet viser sig
behov for en psykolog, så kan en sådan tilknyttes, men ikke fra starten.
[26] Tekst om det overordnede ansvar.
Ønske/forslag:
Teksten slettes.
Bemærkning:
Teksten giver kun mening i relation til ”tværfaglige team”, og da vi som tidligere
anført ikke finder behov for eller ønsker tværfaglige team, så er teksten overflødig.
”Kønsmodificerende behandling er generelt en effektiv
behandling ved kønsdysfori, [27] og
få fortryder. Behandlingen kan være en proces med betydelige legemlige og sjælelige
forandringer samt sociale forandringer, både positivt og negativt. Som al medicinsk
behandling kan der være skadevirkninger. Før lægen kan iværksætte kønsmodificerende
behandling skal denne have en klar sundhedsfaglig motivation og begrundelse (indikation),
ligesom lægen skal afklare øvrige sundhedsfaglige forhold, der begrunder sundhedsfaglige
forbehold ved behandlingen (kontraindikationer), herunder faktorer der kan øge risikoen ved
behandlingen eller gøre at denne må helt frarådes. [28]”
[27] Kønsmodificerende behandling er generelt en effektiv behandling ved kønsdysfori, og få
fortryder.
Ønske/forslag:
Ordene ”behandling ved kønsdysfori” slettes, så teksten bliver: Kønsmodificerende
behandling er generelt effektiv og få fortryder”.
Bemærkning:
Derved undgås brugen af ordet
”kønsdysfori”, der er uønsket, medens teksten
bibeholder sin mening.
[28]
”Behandlingen kan være ….”
Ønske/forslag:
Teksten fra og med ”Behandlingen kan være …” slettes.
Bemærkning:
Det er tekst, som er en naturlighed ved enhver behandling og ikke specielt
vedrørende transforhold, hvorfor det ikke hører hjemme i en vejledning om transforhold.
Kønsmodificerende medicinsk behandling hos voksne
”Ved
udredning og kønsmodificerende medicinsk behandling af voksne skal der i teamet indgå
mindst en speciallæge i psykiatri og mindst en speciallæge i gynækologi og obstetrik, alternativt
en speciallæge i intern medicin: endokrinologi afhængig af lokale forhold. Disse speciallæger
skal have særlig erfaring og kompetencer på området, og en af dem er overordnet ansvarlig for
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 10 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0016.png
udrednings- og behandlingsforløbet, men kan uddelegere dele af forløbet til andet
sundhedsfagligt personale, herunder sygeplejersker, psykologer og læger.
Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre at det samlede udrednings- og behandlingprogram
er helhedsorienteret og sammenhængende, og at alle nødvendige dele udføres kompetent. Den
forløbsansvarlige speciallæge skal ligeledes sikre, at der løbende afholdes konferencer i det
multidisciplinære team (MDT) med faglig drøftelse af igangværende forløb.
Udredningsprogrammet skal omfatte en vurdering af den pågældendes kønsidentitetsforhold,
herunder graden af kønsdysfori, samt en vurdering af om der foreligger somatiske eller
psykiske tilstande og lidelser, som kræver behandling forud for kønsmodificerende
behandling, eller kan kontraindicere denne.” [29]
[29] Tre tekstafsnit.
Ønske/forslag:
Afsnittene slettes.
Bemærkning:
Da teksten relaterer sig til tværfagligt team, som er unødvendige og uønskede er
teksten unødvendig. Yderlig skal det bemærkes, at det er unødvendigt og uønsket, at der medvirker
en speciallæge i psykiatri.
”Indholdet af udredningsprogrammet tilrettelægges af den forløbsansvarlige speciallæge, med
udgangspunkt i den enkeltes situation og præferencer, under hensyntagen til etableret faglig
praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer m.v., og skal som minimum omfatte:
- Optagelse af sygehistorie med fokus på både somatisk og psykisk lidelse [30]
- Vurdering af den pågældendes psykosociale forhold, herunder graden af kønsdysfori
[31]
- Fysisk og psykisk undersøgelse, herunder relevante laboratorieanalyser [32]”
[30]
”med fokus på både somatisk og psykisk lidelse”.
Ønske/forslag:
Slettes.
Bemærkning:
Vi finder, at ”sygehistorie” er fuldt dækkende.
[31]
”Vurdering af den pågældendes psykosociale forhold, herunder graden af kønsdysfori”.
Ønske/forslag:
Teksten/punktet slettes.
Bemærkning:
Pågældendes psykosociale forhold har ikke relevans i forbindelse med ønsket om
kønsmodificerende behandling.
Som tidligere omtalt afviser vi brugen af ordet ”kønsdysfori”. Når dette er nævnt igen, så skal det
tilføjes, at tale om ”graden” af ”kønsdysfori” er meningsløst, hvorfor det skal slettes.
[32]
”Fysisk og psykisk undersøgelse, herunder relevante laboratorieanalyser”.
Ønske/forslag:
Teksten ændres til: ”Relevante undersøgelse, herunder laboratorieanalyser”.
Bemærkning:
Begrundet med modvilje mod brugen af ordet ”psykisk”, og at der næppe foretages
laboratorieanalyser, hvis de ikke er relevante, hvorfor ordet ”relevante” er unødvendig foran ordet
”laboratorieanalyser.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 11 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0017.png
”Den
psykosociale del af udredningen skal stå i rimeligt forhold til formålet med udredningen
og skal tilpasses den enkeltes situation. Den kan med fordel foretages som udredende og
understøttende samtaler ved psykologer med særlige kompetencer indenfor kønsidentitetsfor-
hold. Standardiserede testmetoder kan anvendes ud fra en konkret vurdering, i det omfang de
er relevante og valide ift. formålet med udredningen, og på en måde som ikke bidrager til øget
stigmatisering. [33]”
[33] Afsnit om udredning, deltagelse af psykologer og testmetoder.
Ønske/forslag:
Afsnittet slettes.
Bemærkning:
Der er delt tale om almindeligheder og dels om deltagelse af psykologer, hvilket
indikerer, at transpersoner er syge.
”Igangsættelse
af kønsmodificerende medicinsk behandling af voksne varetages af teamets
speciallæge [34] i gynækologi og obstetrik, alternativt speciallæge i intern medicin,
endokrinologi. Speciallægen skal sikre at følgende kriterier er opfyldt: [35]
- At der er tale om veldokumenteret kønsdysfori, med ønske om kønsmodificerende
medicinsk behandling [36]
- At de pågældende psykosociale forhold af afklaret, herunder psykosociale
konsekvenser af potentielt irreversible forandringer [37]
- At somatiske eller psykiske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang [38]
- At kontraindikationer er afklarede [39]
- At den pågældende er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirkninger
ved behandlingen, herunder at forandringerne kan være irreversible samt at der kan
være varig påvirkning af reproduktion
- At der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på
støttende samtaler, løbende justering af behandlingen, vurdering af mulige
skadevirkninger m.v., herunder relevante løbende billeddiagnostiske og parakliniske
undersøgelser [40]”
[34]
”Igangsættelse
af kønsmodificerende medicinsk behandling af voksne varetages af
teamets speciallæge”.
Ønske/forslag:
Efter ”Igangsættelse” indsættes ”og vedligeholdelse” og ordet ”teamets” slettes, så
teksten får den formulering: ”Igangsættelse og vedligeholdelse
af kønsmodificerende medicinsk
behandling af voksne varetages af speciallæge”
Bemærkning:
Da ”tværfagligt team” som tidligere nævnt er overflødigt, skal ”teamets” slettes,
hvorved også vedligeholdelse bør nævnes.
[35]
”Speciallægen skal sikre at følgende kriterier er opfyldt:”.
Ønske/forslag:
Ændres til: ”Speciallægen skal sikre følgende:”.
Bemærkning:
Denne tekst er tilstrækkelig.
[36]
Prik 1. ”At der er tale om veldokumenteret kønsdysfori, med ønske om
kønsmodificerende medicinsk behandling”.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 12 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0018.png
Ønske/forslag:
At teksten ændres til: ”At den pågældende ønsker kønsmodificerende medicinsk
behandling”.
Bemærkning:
Det er meningsløst at tale om ”veldokumenteret”, og kønsdysfori ønsker vi som
tidligere nævnt ikke anvendt, hvorfor den foreslåede ændrede tekst findes tilstrækkelig.
[37]
Prik 2. ”At de pågældende psykosociale forhold af afklaret, herunder psykosociale
konsekvenser af potentielt irreversible forandringer”.
Ønske/forslag:
Punktet slettes.
Bemærkning:
Disse forhold omfattet af prik 4.
[38]
Prik 3. ”At somatiske eller psykiske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang”.
Ønske/forslag:
Punktet slettes.
Bemærkning:
Disse forhold omfattet af prik 4.
[39]
Prik 4. ”At kontraindikationer er afklarede”.
Ønske/forslag:
Sidste halvdel af prik 3 ”og behandlet i relevant omfang” tilføjes til dette punkt
(prik 4), der herefter får denne formulering: ”At kontraindikationer er afklarede og evt. behandlet i
relevant omfang”.
Bemærkning:
De foreslåede ændringer gør det mere enkelt og overskueligt.
[40] At der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på
støttende samtaler, løbende […].
Ønske/forslag:
”støttende samtaler” flyttes til slutningen af teksten, som derved får
denne
formulering:
”At der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på løbende justering
af behandlingen, vurdering af mulige skadevirkninger m.v., herunder relevante løbende
billeddiagnostiske, parakliniske undersøgelser og
støttende samtaler.”.
Bemærkning:
Der er dels tale om en sproglig ændring og dels om en naturlig rækkefølge i
opfølgningsprogrammet.
”Ud
fra det fastlagte opfølgningsprogram kan hele eller dele af vedligeholdelsesbehandling og
kontrol varetages på andet sygehus, speciallægepraksis eller hos egen læge. Ved væsentlige
ændringer af det fastlagte opfølgningsprogram tager MDT stilling til evt. behov for ny
vurdering ved teamet. [41]”
[41] Afsnit om udredning, deltagelse af psykologer og testmetoder.
Ønske/forslag:
Afsnittet slettes.
Bemærkning:
Afsnittet er funderet i, at der skal være et ”tværfagligt team”, hvilket som tidligere
nævnt er unødvendigt og uønsket.
”I
udvalgte tilfælde kan det være nødvendigt at tilbyde kønsmodificerende medicinsk
behandling uden at alle ovenstående kriterier er opfyldt, f.eks. ved overtagelse af iværksat
behandling fra udlandet, ved substitution af selvmedicinering m.v. I sådanne tilfælde skal den
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 13 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0019.png
forløbsansvarlige speciallæge sørge for at der sideløbende iværksættes relevant udredning og
støttende samtaler. [42]”
[42] Afsnit.
Ønske/forslag:
Afsnittet slettes.
Bemærkning:
Afsnittet er unødvendigt, idet antallet af kriterier jf. ovenstående er reduceret, og
idet disse personer alligevel vil kunne få igangsat/vedligeholdt deres kønsmodificerende medicinske
behandling af en speciallæge, samt det, at der ikke skal være et forudgående tværfagligt
udredningsforløb.
Kønsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne
”Kønsmodificerende kirurgisk behandling
hos voksne omfatter indgreb på bryster og
brystkasse (’øvre’ kirurgi) samt indgreb på kønsorganer (’nedre’ kirurgi). Der er generelt tale
om irreversible destruktive og rekonstruktive kirurgiske indgreb på raske organer, med
betydelige legemlige og sjælelige forandringer samt sociale konsekvenser, både positivt og
negativt. Kirurgisk behandling er samtidigt forbundet med potentielt alvorlige og varige
skadevirkninger. [43] Der er således generelt tale om skærpede krav til lægens omhu og
samvittighedsfuldhed ift. de forhold, der er anført ovenfor vedr. vurdering af indikationer og
kontraindikationer før iværksættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling. [44]”
[43]
”, med betydelige legemlige og sjælelige forandringer
samt sociale konsekvenser, både
positivt og negativt. Kirurgisk behandling er samtidigt forbundet med potentielt alvorlige og
varige skadevirkninger”.
Ønske/forslag:
Teksten ændres til: ”med betydelige positive og negative sjælelige og legemlige
forandringer. Kirurgisk behandling er samtidigt forbundet med risiko for alvorlige og varige
skadevirkninger.”
Bemærkning:
De eventuelle sociale forandringer vil være indtruffet i forbindelse med den
medicinske behandling, hvorfor det ikke er relevant at anføre det i dette afsnit.
Ændringen af ”potentielt” til ”risiko for” er rent sprogligt.
[44]
”af kønsmodificerende medicinsk behandling”.
Ønske/forslag:
”medicinsk” ændres til ”kirurgisk”.
Og, at der mellem ”af” og ”kønsmodificerende” indsættes ”og i forbindelse med”, så teksten bliver:
”… af og i forbindelse med kønsmodificerende kirurgisk behandling”.
Bemærkning:
Da afsnittet vedrører kirurgisk behandling, må der være tale om en fejlskrivning at
der er skrevet ”medicinsk”.
”Ved
varetagelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling af voksne skal teamet suppleres
med mindst en speciallæge i plastikkirurgi med særlig erfaring og kompetencer på området.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 14 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0020.png
Der gælder i øvrigt de samme krav til forløbsansvarlig speciallæge, MDT-konferencer m.v.
som beskrevet ovenfor vedr. iværksættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling.
Øvrige specialer kan inddrages hvor relevant f.eks. speciallæger i urologi. [45]”
[45] Afsnit om tværfagligt team/multidisciplinært team (MDT).
Ønske/forslag:
Afsnittet slettes.
Bemærkning:
Som tidligere nævnt er tværfagligt team unødvendigt og uønsket, og det er en
naturlighed, at der ved enhver behandling tilføjes relevante speciallæger.
”Før iværksættelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling skal der foreligge
en aktuel
udredning og vurdering som beskrevet ovenfor under kønsmodificerende [46] medicinsk
behandling. Udredningen skal i relevant omfang suppleres med fysisk undersøgelse af bryst
og kønsorganer, ligesom både fysiske og psykosociale forhold vedr. den pågældendes
seksualitet og seksualliv skal være afdækket i relevant omfang.”
[46]
”som beskrevet ovenfor under kønsmodificerende medicinsk behandling”.
Ønske/forslag:
”ovenfor” slettes og mellem ”under” og ”kønsmodificerende” indsættes ”afsnittet
om”, så formuleringen bliver ”som beskrevet under afsnittet om kønsmodificerende medicinsk
behandling”.
Bemærkning:
At skrive ”ovenfor” er meget upræcist. Den foreslåede ændring præciserer, hvor der
henvises til.
”Ved
mandligt fødselskøn bør brystforstørrelse med indlægning af implantater ikke tilbydes
før der er gennemført minimum 12 måneders feminiserende kønsmodificerende
hormonbehandling, med mindre denne er kontraindiceret, da det kirurgiske resultat kan være
mindre tilfredsstillende og da man bør afvente effekt af feminiserende hormonbehandling på
brystvækst. I mange tilfælde kan op til 18-24 måneders feminiserende hormonbehandling
være at foretrække. Brystforstørrelse med indlægning af implantater kan kun tilbydes på
indikationen kønsdysfori i det omfang, at der er ingen eller beskeden brystvækst på mindst 12
måneders hormonbehandling, og der kan kun tilbydes normalanatomisk brystforstørrelse
proportionelt til kropsbygning som vurderet ved speciallægen i plastikkirurgi. Ønske om
yderligere bryst-forstørrelse kan ikke varetages som offentlig finansieret sygehusydelse og
behandlingen vil, i tillæg til nærværende vejledning, være omfattet af reglerne om kosmetisk
behandling. [47]”
[47] Hele afsnittet.
Ønske/forslag:
Ændres til:
”Personer, der ved fødslen fik tildelt drengekønnet, skal tilbydes brystforstørrelse, når der er
gennemført mindst 12 måneders behandling med kvindeligt kønshormon, så brystet bliver normalt
anatomisk proportionalt i forhold til kropsbygningen.”.
Bemærkning:
I stedet for ”mandligt fødselskøn” foreslår vi den anførte formulering.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 15 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0021.png
Vi finder det uhensigtsmæssigt kun at anføre en enkelt mulighed for brystforstørrelse
(brystforstørrelse med indlægning af implantater). Det er derfor bedre ikke at anføre bestemte
teknikker.
Sletning af teksten fra og med ”Ønske om yderligere …” til og med ”… kosmetisk behandling”
begrundes med, at selvfinansieret kosmetisk behandling ikke hører til i vejledningen.
”Ved
kvindeligt fødselskøn [48] er der ikke faste krav til forudgående hormonbehandling før
fjernelse af bryster (bilateral mastektomi) med tildannelse af mandligt brystparti, men i
betragtning af, at der er tale om irreversible forandringer bør der tilsvarende være tale om
vedvarende kønsdysfori. [49]”
[48]
”Ved kvindeligt fødselskøn …”.
Ønske/forslag:
Ændres til: For personer, der ved fødslen fik tildelt pigekønnet, er der …”.
Bemærkning:
I stedet for ”kvindeligt fødselskøn” foreslår vi den anførte formulering.
[49]
Teksten ”, men i betragtning af, at der er tale om irreversible forandringer bør der
tilsvarende være tale om vedvarende kønsdysfori”.
Ønske/forslag:
Teksten slettes.
Bemærkning:
Da ordet ”kønsdysfori” ikke ønskes anvendt, og det er klart, at fjernelse af
bryster er
irreversible, er teksten overflødig.
”Kastration mhp. kønsskifte, dvs. fjernelse af æggestokke eller testikler, skal godkendes af
Sundhedsstyrelsen, se også afsnit 11. Yderligere kønsmodificerende kirurgisk behandling på
kønsorganer, som beskrevet ovenfor, forudsætter at der er foretaget kastration enten samtidigt
med eller forud for indgrebet, men det er ikke en forudsætning for kastration at den
pågældende ønsker yderligere kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsorganer.
Såfremt den pågældende tidligere af medicinsk grund har fået fjernet æggestokke eller
testikler kræves ikke Sundhedsstyrelsens tilladelse til øvrig kønsmodificerende kirurgisk
behandling på kønsorganer. Fjernelse af livmoder, æggeleder, æggestokke eller testikler på
medicinsk indikation, herunder ved forhold afledt af kønsmodificerende behandling som
f.eks. celleforandringer af livmoderslimhinden som følge af testosteron-behandling, er ikke
omfattet af reglerne om kastration som led i kønsskifte eller nærværende vejlednings regler.
[50]”
[50]
Fra og med ”Yderligere kønsmodificerende kirurgisk behandling …”.
Ønske/forslag:
Teksten erstattes af:
”Kastration må kun være et krav, hvis det er nødvendigt af hensyn til den ønskede behandling.”
Bemærkning:
Metoidioplastik kirurgi (forstørrelse af klitoris) forudsætter ikke fjernelse af
livmoder og æggestokke.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 16 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0022.png
Stilles der krav om kastration for behandling, hvor kastration ikke er nødvendig, får det karakter af
tvangskastration.
”Kønsmodificerende
kirurgisk behandling på kønsorganer hos voksne varetages af teamets
speciallæge i plastikkirurgi, med inddragelse af speciallæge i gynækologi og obstetrik samt
øvrige relevante speciallæger, og efter drøftelse og indstilling fra teamets MDT-konference
[51]. Speciallægen skal sikre at følgende kriterier er opfyldt [52]:
- At der foreligger tilladelse til kastration jfr. afsnit 11.
- At der er tale om vedvarende og veldokumenteret kønsdysfori, med [53] ønske om
kønsmodificerende kirurgi på kønsorganer
- At den pågældendes psykosociale forhold er afklaret, herunder forhold vedr. seksualitet
samt psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer [54]
- At somatiske eller psykiske lidelser er grundigt afdækket og velbehandlede [55]
- At kontraindikationer er afklarede [56]
- At den pågældende er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirkninger
ved behandlingen, herunder ophørt evne til reproduktion uden assisteret hjælp,
forandret seksualfunktion, risiko for utilfredsstillende funktionelt og kosmetisk resultat,
risiko for varige gener fra urinveje m.v. [57]
- At forventede forandringer er visualiseret med understregning af at forandringerne er
irreversible”
[51] Afsnittet.
Ønske/forslag:
Slettes.
Bemærkning:
Som tidligere anført ønsker vi ikke et team.
[52]
”Speciallægen skal sikre at følgende kriterier er opfyldt:”.
Ønske/forslag:
Ændres til:
”Speciallægen, der udfører kirurgisk behandling på kønsorganer,
skal sikre at følgende kriterier er
opfyldt:”.
Bemærkning:
Da de forudgående linjer er foreslået slettet, foreslås den indskudte sætning tilføjet.
[53]
Prik 2. ”vedvarende og veldokumenteret kønsdysfori, med”.
Ønske/forslag:
Den anførte tekst slettes.
Bemærkning:
Vi finder teksten overflødig og ønsker som nævnt ikke ordet ”kønsdysfori” anvendt.
[54]
Prik 3. ”At den pågældendes psykosociale forhold af afklaret, herunder forhold vedr.
seksualitet samt psykosociale konsekvenser af potentielt
irreversible forandringer”.
Ønske/forslag:
Punktet slettes.
Bemærkning:
Disse forhold omfattet af prik 5.
[55] Prik 4.
Ønske/forslag:
Slettes.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 17 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0023.png
Bemærkning:
Psykiske forhold hører ikke hjemme, da det er erkendt, at transpersoner ikke er
psykisk syge. Disse forhold er i øvrigt omfattet af prik 5.
[56]
Prik 5. ”At kontraindikationer er afklarede”.
Ønske/forslag:
Der tilføjes ”og evt. behandlet i relevant omfang”, således at teksten bliver: ”At
kontraindikationer er afklarede og evt.
behandlet i relevant omfang”.
Bemærkning:
De foreslåede ændringer gør det mere enkelt og overskueligt.
[57] Prik 6.
Ønske/forslag:
Tilføjes: ”, plus omtale af de forventede positive effekter”.
Bemærkning:
Vi finder det utilfredsstillende kun at omtale mulige negative effekter. Det er en
kendsgerning, at de fleste oplever positive effekter.
”Før fjernelse af livmoder, æggeleder, æggestokke eller testikler bør der være gennemført
minimum 12 måneders sammenhængende kønsmodificerende hormonbehandling, med
mindre denne er kontraindiceret. Før fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller
kolpokleise) samt forlængelse af urinrør (uretroplastik) og tildannelse af lem (falloplastik eller
metoidoplastik) ved kvindeligt fødselskøn, eller før penisamputation (penektomi), samt
tildannelse af skede, klitoris og kønslæber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik) ved
mandligt fødselskøn, bør den pågældende have levet i minimum 12 sammenhængende
måneder egen kønsidentitet og ønskede kønsudtryk, der svarer til det ønskede kirurgiske
indgreb. [58]
”
[58]
Fra og med ”Før fjernelse …”.
Ønske/forslag:
Slettes.
Bemærkning:
Kravet ”bør den pågældende have levet i minimum 12 sammenhængende måneder
egen kønsidentitet og ønskede kønsudtryk”
kan ikke kontrolleres og ønskes ikke kontrolleret,
hvorfor det er overflødigt, hvorved hele teksten fra og med ”Før fjernelse …” bliver overflødig og
bør slettes.
6. Rådgivning, udredning og behandling hos personer under 18 år
[59]
[59] Hele kapitlet.
Grundet den sene fremsendelse af udkastet, har vi ikke haft mulighed for at drøfte dette væsentlige
afsnit internt og heller ikke med vores samarbejdspartnere.
Vi erindrer samtidig om, at det på vores møde med Sundhedsstyrelsen torsdag den 22. september
2016 aftaltes, at revision af vejledningen skulle ske i to trin. Først en revision vedrørende voksne,
dernæst en revision af afsnittet om børn og unge foråret/sommeren 2017.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 18 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0024.png
Region Hovedstaden Psykiatri har meddelt os, at de planlægger at udgive et notat om erfaringerne
fra det først år med behandling af børn og unge. Vi finder det relevant, at disse erfaringer inddrages
i revision af afsnittet om børn og unge.
Efter samråd med foreningen ”Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn” (FSTB)” foreslår vi, at
kapitlet erstattes af det eksisterende kapitel om transkønnede børn og unge, og at revisionen af det
samlede kapitel om børn og unge udskydes til efteråret (2017).
”Ved supprimerende hormonterapi (stophormoner) skal følgende kriterier være opfyldt:
- At barnet eller den unge er fyldt 12 år og har opnået Tanner stadie 2-4.”
[60]
[60]
”At barnet eller den unge er fyldt 12 år og har opnået Tanner stadie 2-4.”.
Ønske/forslag:
Ændres til: ”At barnet eller den unge har opnået Tannerstadie 2.”.
Bemærkning:
På Konferencen afholdt tirsdag den 28. marts 2017 blev professor Peggy T. Cohen-
Kettenis spurgt, om hun fandt det etisk forsvarligt at anvende en tolvårsgrænse som et kriterium for
behandling med stophormoner (supprimerende hormonterapi), velvidende at nogle børn i den alder
er i de senere Tannerstadier.
Professoren svarede, at tolvårsgrænsen af samme årsag ikke længere anvendes som kriterium i
Holland, at kriteriet om tolvårsgrænsen i sin tid blev indført på grund af stor modstand i
befolkningen og blandt fagfolk mod behandling af transkønnede børn. På konferencen blev det
uetiske i en sådan aldersgrænse fremført som begrundelse for at aldersgrænsen ikke længere
anvendes i Holland.
Vi ønsker derfor tolvårsgrænsen i den gældende vejledning slettet og udeladt i den nye vejledning.
Da vi som nævnt ønsker udskydelse af revisionen af afsnittet om behandlingen af transkønnede
børn og unge til efteråret (2017), skal den foreslåede ændring gennemføres straks i:
”Vejledning om udredning og behandling
af transkønnede. VEJ nr. 10353 af 19.
december 2014”
Afsnit ”3.3 Behandling med supprimerende hormonterapi (stophormoner)”
Underafsnittet:
”Behandling med supprimerende hormonterapi må tidligst anvendes, når den
unge er fyldt 12 år og har nået Tanner stadie 2-4, det vil sige har oplevet begyndende
pubertetsforandringer.”
Ønske/forslag:
Ændres til: ”Behandling med supprimerende hormonterapi (stophormoner)
kan påbegyndes, når den unge har nået Tannerstadie 2”.
7. Øvrig behandling og støtte
”Efter vurdering og
indstilling fra MDT [61] kan der som led i den kønsmodificerende
behandling i regionalt regi tilbydes øvrig behandling i relevant omfang. Ved utilstrækkelig
effekt af audiologopædisk hjælp ved mandligt fødselskøn kan henvises til
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 19 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0025.png
otorhinolaryngologisk specialafdeling til vurdering mhp. stemmebåndsplastik, såfremt
betingelser for kønsmodificerende kirurgi i øvrigt er opfyldt. [62] Tilsvarende kan henvises til
dermatologisk afdeling eller speciallægepraksis mhp. epilering ved laser, elektrolyse m.v. i
ansigtet såfremt betingelser for kønsmodificerende kirurgi i øvrigt er opfyldt. [63] Øvrige
indgreb som ansigtskirurgi, strubehovedreduktion, fedtsugning m.v. kan kun helt
undtagelsesvist tilbydes i regionalt regi, og kun ved betydelige funktionelle og psykologiske
gener, og såfremt betingelser for kønsmodificerende kirurgi i øvrigt er opfyldt.” [64]
[61]
”indstilling fra MDT”.
Ønske/forslag:
Ændres til ”indstilling fra den behandlende læge”.
Bemærkning:
Som
flere gange nævnt, ønsker vi ikke anvendelse af ”team”.
[62] [63]
”, såfremt betingelser for kønsmodificerende kirurgi i øvrigt er opfyldt”.
Ønske/forslag:
Slettes
Bemærkning:
Der er ikke belæg for at kræve, at betingelserne for kønsmodificerende kirurgi er
opfyldt for disse behandlingstyper.
[64]
”Fra og med ”Øvrige indgreb som …”.
Ønske/forslag:
Fra og med ”Øvrige indgreb …” til og med ”… er opfyldt.” slettes.
Bemærkning:
Vi finder teksten er en uacceptabel stramning i forhold til den eksisterende
vejledning, hvor der om tilsvarende behandlinger anvendes ordene ”i sjældne tilfælde”.
”Ved
varigt hårtab som følge af kønsmodificerende behandling kan en af teamets læger yde
[65] dokumentation som den pågældende kan bruge til at søge om tilskud til paryk eller anden
hovedbeklædning i bopælskommunen. Bopælskommunen kan ligeledes under servicelovens
regler søge om audiologopædisk hjælp med henblik på modificering af stemme- og
talefunktion.”
[65]
”Ved varigt
hårtab som følge af kønsmodificerende behandling kan en af teamets læger
yde …”.
Ønske/forslag:
Afsnittet ændres til ”En behandlende læge skal vejlede om muligheden for hel eller
delvis offentlig betaling for brystproteser, paryk og penisproteser mm. og kan udfærdige erklæring
om behovet for brystproteser, paryk og penisproteser mm. til brug ved ansøgning jf. servicelovens
regler.
Tilsvarende vedrørende behov for audiologopædisk hjælp med henblik på modificering af stemme-
og talefunktion jf. bekendtgørelse om specialundervisning for voksne.”.
10. Registrering
”Til
registrering af kontakter vedr. sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold kan
følgende kontaktkoder anvendes fra SKS:
- DZ768E1 Kontakt pga. transkønnethed
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 20 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0026.png
-
-
-
DZ768E2 Kontakt pga. kønsidentitetsforhold i barndommen
DZ768E3 Kontakt pga. andre kønsidentitetsforhold
DZ768E4 Kontakt pga. kønsidentitetsforhold UNS” [66]
[66] Efter listen med koder.
Ønske/forslag:
Indsættelse af definition af, hvorledes koderne anvendes.
Bemærkning:
En definition vil være nyttig således, at koder fremover anvendes ensartet. Herved
undgås den tidligere praksis, hvor de i afsnit DF 64 nævnte koder blev anvendt i flæng.
11. Tilladelse til kastration
Kapitlet om kastration.
Bemærkning:
Det er tilfredsstillende, at teksten er isoleret til et selvstændigt afsnit, der let kan
slettes, idet regeringen har tilkendegivet, at bestemmelsen i sundhedsloven om kastration vil blive
ophævet.
”Ansøgningen
skal være dateret, underskrevet og indeholde følgende oplysninger:
- Ansøgerens navn, bopælsadresse og CPR-nummer
- Hvilke kønskirtler der ønskes fjernet, hvor længe ønsket om kastration har bestået
samt begrundelser for ønsket om kastration udfra den enkeltes situation og
kønsidentitetsforhold [67]
- Hvem der har varetaget hidtidig udredning og kønsmodificerende medicinsk
behandling, samt tilladelse til at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser herfra,
samt hvis relevant fra Retslægerådet”
[67]
”, hvor længe ønsket om kastration har bestået
samt begrundelser for ønsket om
kastration udfra den enkeltes situation og kønsidentitetsforhold”.
Ønske/forslag:
Slettes.
Bemærkning:
Det er overflødigt at anføre dette i ansøgningen, da disse forhold vil være tydeligt
belyst i den erklæring, som Sundhedsstyrelsen indhenter.
”Sundhedsstyrelsen
indhenter herefter en erklæring fra den kønsidentitetsklinik [68], hvor
ansøgeren har været i et udredningsforløb. Såfremt ansøgeren ikke har været udredt eller
behandlet i Danmark henviser Sundhedsstyrelsen ansøgeren til kønsidentitetsklinik ved
offentligt sygehus nærmest ansøgers bopæl. Resultater af udenlandske udredningsforløb kan
udfra en konkret vurdering ved kønsidentitetsklinikkens forløbsansvarlige speciallæge erstatte
hele eller dele af udredningen.”
[68]
”den kønsidentitetsklinik”.
Ønske/forslag:
Ændres til ”den udredende læge”.
Bemærkning:
Vi ønsker, at det ikke kun er specielle kønsidentitetsklinikker, som kan varetage
udredning og behandling, men at det også skal kunne foretages af andre læger.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 21 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0027.png
”Erklæringen
fra den kønsidentitetsklinik hvor udredningsforløbet er foretaget, [69] skal være
udfærdiget eller godkendt af den forløbsansvarlige speciallæge, og skal indeholde en beskrivelse
af følgende forhold vedr. ansøgeren:
- en redegørelse for det samlede udredningsforløb, herunder væsentlige forhold i
sygehistorien og væsentlige resultater af den fysiske og psykologiske undersøgelser og
psykosociale vurderinger [70]
- en beskrivelse af den gennemgåede kønsmodificerende behandling, herunder type og
varighed samt fysiske, psykiske og psykosociale [71] reaktioner herpå
- en vurdering af varighed og omfang af ubehag og forpinthed som følge af
uoverensstemmelse mellem fødselskøn og egen kønsidentitet
- en beskrivelse af hvor længe og hvor vedholdende ansøger har udtrykt ønske om
kastration [72]
- en beskrivelse af den lægelige vejledning, der er givet vedr. kastrationsindgrebets
beskaffenhed og direkte følger og om den risiko, der må antages at være forbundet
med indgrebet.
- en vurdering af ansøgers habilitet, herunder om ansøger vurderes at kunne overskue
konsekvenserne heraf
- øvrige sundhedsfaglige forhold, der vurderes relevante for Sundhedsstyrelsens
behandling af ansøgningen”
[69]
”fra
den kønsidentitetsklinik hvor udredningsforløbet er foretaget,”.
Ønske/forslag:
Slettes.
Bemærkning:
Teksten forudsætter medvirken af et multidiciplinært team, hvilket vi tidligere har
nævnt er uønsket og unødvendigt.
[70]
Prik 1. ”og psykologiske undersøgelser og psykosociale vurderinger”.
Ønske/forslag:
Slettes.
Bemærkning:
Som tidligere nævnt, ønsker vi ikke psykologiske undersøgelser eller vurderinger.
Transpersoner er ikke psykisk syge.
[71]
Prik 2. ”, herunder type og varighed samt fysiske, psykiske og psykosociale”
Ønske/forslag:
Slettes, så teksten bliver ”en beskrivelse af den gennemgåede kønsmodificerende
behandling og reaktioner herpå”.
Bemærkning:
Det, der foreslås slettet er indeholdt i ”en beskrivelse af …”, og som
tidligere nævnt,
ønsker vi ikke psykologisk undersøgelser eller vurderinger.
[72] Prik 3 og 4.
Ønske/forslag:
Slettes.
Bemærkning:
Det er ikke muligt at lave sådanne vurderinger og beskrivelser.
”Ved modtagelse af ansøgninger om tilladelse til kastration
som led i kønsskifte vil
Sundhedsstyrelsen senest 8 hverdage efter modtagelsen tilsende ansøger kvittering og evt.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 22 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0028.png
information om manglende formelle forhold ved ansøgning. Når der er modtaget en
fyldestgørende ansøgning vil Sundhedsstyrelsen senest 8 hverdage [73] efter modtagelsen
indhente en erklæring fra den kønsidentitetsklinik, hvor ansøgeren har været i et
udredningsforløb. Sædvanligvis skal klinikken fremsende erklæring senest 30 hverdage [74]
fra modtagelsen af styrelsen henvendelse. Ved modtagelsen af fyldestgørende erklæring fra
kønsidentitetsklinik vil Sundhedsstyrelsen fremsende tilladelse til kastration til ansøger senest
30 dage [75] fra modtagelsen af erklæringen. Ved behov for indhentelse af udtalelse fra
Retslægerådet vil styrelsens sagsbehandlingstid være stillet i bero indtil modtagelse af rådets
udtalelse.”
[73]
”8 hverdage”.
Ønske/forslag:
De to steder, hvor der står ”8 hverdage”, ændres det til: ”5 hverdage”.
Bemærkning:
Fem hverdage vurderes at være tilstrækkelig tid.
[74]
”Sædvanligvis
skal klinikken fremsende erklæring senest 30 hverdage”.
Ønske/forslag:
Ændres til: ”10 hverdage”.
Bemærkning:
Ti hverdage vurderes at være tilstrækkelig tid.
[75]
”Sundhedsstyrelsen fremsende tilladelse til kastration til ansøger senest 30 dage”.
Ønske/forslag:
Ændres til: ”5 hverdage”.
Bemærkning:
Fem hverdage vurderes at være tilstrækkelig tid.
12. Ordliste
”Behandling
En sundhedsfaglig indsats, der sigter på at påvirke
sjælelige eller legemlige forhold i en bestemt retning.
Det køn man fik tildelt ved fødslen. [76]
En lægefaglig vurdering af behandlingsbehov og
begrundelse ift. en konkret behandling.
Ændring af kønsbetegnelse, personnummer og fornavn
i CPR
–
Det Centrale Personregister.
Kirurgiske fjernelse af æggestokke eller testikler, el-
ler anden varig reduktion af disses funktion.
Tilstand eller faktor, som øger risikoen ved at udføre en
bestemt behandling. En absolut kontraindikation er en
tilstand, som forbyder anvendelsen af behandlingen i
det hele taget.
Fødselskøn
Indikation
Juridisk kønsskifte
Kastration
Kontraindikation
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 23 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0029.png
Kønsdysfori
En tilstand af ubehag som følge af
uoverensstemmelse mellem fødselskøn og
kønsidentitet [77]
Østrogener eller testosteron [78]
Personlig oplevelse af at være sit køn, herunder
hvordan man er sit køn (kønsudtryk) [79]
Medicinsk eller kirurgisk behandling, der har til formål
at ændre kønsudtrykket og understøtte den enkeltes
ønskede kønsidentitet
Kønsmodificerende kirurgisk behandling på
kønsorganer (nedre kirurgi)
Den form og måde man er sin kønsidentitet [80]
En sundhedsfaglig indsats, hvor en spontan udvikling,
eller effekt af iværksat behandling, overvåges og
afventes
En habil persons frivillige accept af tilbudt
sundhedsfaglig indsats, på baggrund af information om
denne fra den ansvarlige sundhedsperson
Lægemidler, der hæmmer den enkeltes egen produktion
af kønshormoner eller virkningen af disse, og dermed
pubertet og udvikling af kønskarakteristika. Kaldes
også hæmmende eller supprimerende hormoner,
testosteron/østrogenhæmmere m.v.
Rådgivning, støtte, udredning, observation, behandling,
opfølgning, rehabilitering m.v., der ydes af
sundhedspersoner og af sundhedsvæsenet
En person med sundhedsfaglig uddannelse, der er
autoriseret af de centrale myndigheder
En sundhedsfaglig indsats, hvor den enkeltes forhold
afdækkes systematisk, herunder sjælelige, legemlige og
sociale forhold”
Kønshormoner
Kønsidentitet
Kønsmodificerende behandling
Kønsskifteoperation
Kønsudtryk
Observation
Informeret samtykke
Stophormoner
Sundhedsfaglig hjælp
Sundhedsperson
Udredning
[76]
”Fødselskøn”.
Ønske/forslag:
Slettes.
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 24 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0030.png
[77]
”Kønsdysfori”.
Ønske/forslag:
Slettes.
[78]
”Kønshormoner Østrogener eller testosteron”.
Ønske/forslag:
Vi ønsker en mere præcis og dækkende definition, da der anvendes andre
kønshormoner end de nævnte.
[79]
”Kønsidentitet”.
Ønske/forslag:
Beskrivelsen ændres til:
”Den enkelte persons indre og individuelle
oplevelse af sit køn og sin krop, hvilket måske, måske
ikke svarer til det ved fødslen tildelte køn”
[80]
”Kønsudtryk”.
Ønske/forslag:
Beskrivelsen ændres til:
”Måden at udtrykke sit køn som mand/dreng eller kvinde/pige f.eks. ved valg af
tøj, frisure,
makeup, aktiviteter, bevægelser, tale, omgangen med andre m.v.”
Nye ord som ønskes tilføjet:
Det ved fødslen tildelte køn
Det køn
–
dreng eller pige
–
et nyfødt barn
bliver tildelt ved fødslen
GnRH-a
Hormonblokkere
Supprimerende hormonterapi
Gonadotropin-releasing hormone agonist.
Medicinsk betegnelse for stophormoner
Det samme som stophormoner
Behandling med stophormoner
LGBT Danmark
–
Landsforeningen for bøsser, lesbiske, biseksuelle og transpersoner
NGO in special consultative status with the Economic and Social Council of the United Nations
NYGADE 7, 2. th. • 1164 KØBENHAVN K • TLF. 33 13 19 48
[email protected]
•
WWW.LGBT.DK
Side 25 af 25
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0031.png
Kommentarer til Sundhedsstyrelsen behandlingsvejledning for transkønnede
Fra Transpolitisk forum og Amnesty International.
Introduktion
Fjernelsen af transkønnethed fra listen over psykiatriske lidelser i januar 2017 må nødvendigvis medføre et
paradigmeskift i transkønnedes adgang til behandling i det danske sundhedssystem.
I 2014 udgav Amnesty den internationale rapport
The State Decides Who I Am,
der fokuserede på juridisk
kønsskifte i syv Europæiske lande, inklusiv Danmark, og i 2016 udgav Amnesty Danmark rapporten
Transkønnedes Adgang Til Sundhed i Danmark,
samt en opfølgning i februar 2017. Her påvises det, at
danske transkønnede stadig er i et system hvor de sygeliggøres, og trækkes igennem unødigt lange og
nedværdigende udredningsforløb af psykiatrisk karakter. Dette krænker deres menneskerettigheder.
Sundhedsstyrelsen bør sikre, at den nye vejledning på en række punkter adskiller sig væsentligt fra den
nuværende vejledning og som minimum, at den ikke længere krænker transkønnedes
menneskerettigheder.
Diskrimination
I alle sfærer i livet møder transkønnede fordomme baseret på stereotype forventninger og forestillinger til
hvad der er ”mandligt” og ”kvindeligt”. Disse fordomme medfører ofte diskrimination for transkønnede.
Derfor er transkønnede en særligt sårbar minoritetsgruppe som stater og myndigheder har et særligt
ansvar for at beskytte således har også Sundhedsstyrelsen et særligt ansvar for at sikre, at transkønnede
ikke diskrimineres i det danske sundhedssystem. Konventionen om afskaffelse af alle former for
diskrimination af kvinder (CEDAW) fastslår i artikel 5a, at alle deltagende stater skal tage passende
forholdsregler ”for at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle adfærds- mønster med henblik på at
opnå afskaffelse af fordomme, sædvaner og al anden adfærd, som hviler på den opfattelse, at det ene køn
er mere eller mindre værd end det andet, eller på fastlåste kønsroller”
1
. De internationalt beskyttede
menneskerettigheder gælder også i henhold til kønsidentitet, som det kan læses i Yogyakarta-
principperne
2
, der fastslår den nuværende status for menneskerettighedslovgivning i forhold til
kønsidentitet og seksuel orientering. Det første princip lyder: ”Alle mennesker er født frie og lige, med
værdighed og rettigheder. Individer af alle seksuelle orienteringer og kønsidentiteter er berettigede til
fuldbyrdet at nyde samtlige menneskerettigheder”
3
. Det pålægges stater at sikre en integreret tilgang til
1
2
http://www.un.org/womenwatch/daw/cedaw/text/econvention.htm#article5
Principperne blev udviklet i 2006 i Yogyakarta, Indonesien, af NGO-aktivister og andre eksperter. De henvises til af
flere internationale og regionale organisationer, regeringer og andre autoriteter i forbindelse med ratificering af
menneskerettighedstraktater, eller når der udvikles policy omkring ligestilling og nondiskrimination.
3
http://www.yogyakartaprinciples.org/principle-1/
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0032.png
beslutningstagen der anerkender og bekræfter alle aspekter af menneskelig identitet, inklusiv seksuel
orientering og kønsidentitet
4
. Det er centralt for respekten for transkønnedes menneskerettigheder at
kønsidentitet anses som anerkendt grundlag for diskrimination.
I 2010 opfordrede WPATH (Verdensorganisationen for Transkønnet Sundhed) alle lande til at sikre at
transkønnede ikke længere sygeliggøres blandt andet ved at fjerne den psykiatriske diagnose: ”Udtryk af
kønskarakteristika, inklusiv kønsidentitet, der ikke typisk forbindes med et individs tildelte køn ved fødslen
er et almindeligt og kulturelt alsidigt fænomen, som ikke bør dømmes som patologisk eller negativt”
5
.
At fastholdelse transkønnede i psykiatrien er diskrimination
At tvinge transkønnede igennem psykiatriske screeninger for at få adgang til operationer og hormoner, blot
på baggrund af deres kønsidentitet, er diskrimination. Det betyder, at det danske sundhedssystem mener
det er nødvendigt at udrede en hel gruppe af mennesker for psykiatriske lidelser på grund af deres
kønsidentitet. Det betyder, at medicinsk personale tager beslutninger omkring identitetstræk der er
personlige for en hel gruppe af mennesker, da disse træk netop er personlige og ikke viser sig ensartede og
fastlåste. De vi så i vores tre publikationer, var, at transkønnede i Danmark tvinges igennem lange og
ydmygende psykiatriske screeninger for at få adgang til den behandling de har behov for. Sammenlagt har
vi interviewet over 40 transpersoner, og de fortalte Amnesty, at screeningerne blev baseret på
kønsstereotyper. Charlie, en transkønnet mand bosat i Danmark fortalte at ”du bliver nødt til at overbevise
dem om, at din kønsidentitet ikke bare er et indfald. De blev ved med at spørge mig, om jeg var sikker på at
jeg ikke var lesbisk, og om jeg havde prøvet det ene eller det andet for at leve som kvinde. De var
interesserede i, hvad jeg godt kunne lide i sengen. De spurgte mig, hvor ofte jeg onanerede, og om jeg var
den dominante partner. Du føler konstant, at du skal give det korrekte svar – at du er til eksamen. Da jeg
sagde, at jeg var dominerende seksuelt, sagde han, at så kunne jeg være en mand, for det var typisk
maskulin opførsel. Hans tilgang var meget sort/hvid”.
Udkastet lægger fortsat stor vægt på behandling i multidisciplinære teams, der inkluderer en psykiater.
Selvom det ikke er specificeret, læser vi den som om, at psykiateren forstås som den behandlingsansvarlige,
og det vil i praksis betyde, at der er tale om en stadig behandling af psykiatrisk karakter, hvilket er med til at
stigmatisere transkønnede. Den behandling som transpersoner skal have er af somatisk/kropslig karakter
og ikke af psykiatrisk karakter. Psykiater bør kun inddrages i særlige tilfælde, hvor der er indikation på
Princip 1d: ”States shall Integrate within State policy and decision-making a pluralistic approach that recognises and
affirms the interrelatedness and indivisibility of all aspects of human identity including sexual orientation and gender
identity”
5
26. maj 2010, WPATH De-Psychopathologisation Statement
4
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
psykiske lidelser der er særlig relevant i forhold til kønsmodificerende behandling (f.eks. hvis der er
mistanke om psykose med ustabil kønsidentitet). Udkastet giver stærkt indtryk af, at forløbet er forankret i
psykiatrien, hvor psykiater og psykologer er de hovedansvarlige og speciallæger i gynækologi og obstetrik
eller endokrinologi har en sekundær rolle. Der bør slet ikke være krav om, at en psykiater eller psykolog
skal inddrages. Det er ikke i psykiatrien, at transpersoner kan få den relevante behandling.
Til gengæld skal man som transkønnet have adgang til hjælp og rådgivning hvis man selv vurderer, at man
har behov for det. Det er meget vigtigt, at det foregår udenfor det multidisciplinære team, så vi undgår den
gatekeeper-funktion er indtil videre har været. Hvis en person presses ud i psykiatrisk behandling, vil det
ikke være effektivt. Hvis behandleren på nogen måde er involveret i beslutningstagen omkring
hormonbehandling eller kirurgi, placerer det den transkønnede person i en situation hvor der ikke er plads
til at tale ærligt og åbent, da vedkommende kan frygte, om det vil have konsekvenser for behandlingen. Vi
understreger også, at personens selvbestemmelse skal indgå i langt højere grad end tidligere, og at et
multidisciplinært team som udgangspunkt ikke er relevant i situationer hvor personen er myndig. Det skal
specificeres i vejledningen, hvornår det kan være relevant at henvise til en psykolog eller psykiater.
Yderligere antager udkastet at alle der søger behandling er i tvivl i forhold til deres kønsidentitet, hvor
vores erfaring viser det omvendte.
Det er også vigtigt at understrege, at udredningen ikke bør foregå på en afdeling der ligger under
psykiatrien, hvilket er tilfælde med Sexologisk Klinik. Det vedligeholder en forståelse af transpersoner, som
personer med psykiske lidelser og tankeforstyrrelser, der ikke er i stand til at tage selvstændige
beslutninger. Transkønnede skal ikke som udgangspunkt antages som psykisk syge, og bør ikke
underlægges screeninger for psykiske lidelser uden begrundet mistanke herom, ganske som det er tilfældet
med ciskønnede personer i det danske sundhedssystem. At screene alle transkønnede personer for
psykiske lidelser er direkte diskrimination. Et af de tilbagevendende argumenter for, at transkønnede skal
gennemgå psykiatriske screeninger er, at der er tale om irreversible indgreb. De fleste andre kirurgiske
indgreb, der foretages i sundhedsvæsenet, er også irreversible. Alligevel bliver ciskønnede patienter som
regel ikke tvunget igennem en psykiatrisk udredning på samme måde. Screeninger for psykiatriske lidelser
bør kun foretages, hvis der viser sig specifikke symptomer, der indikerer, at der kan være hindringer for, at
person kan træffe beslutninger selv. Dette bør ikke udføres systematisk, og man bør, ligesom alle andre
steder i sundhedssystemet, møde patienter med det udgangspunkt, at de er i stand til at træffe
beslutninger om deres egen krop og eget liv.
Psykolog – psykiater efter frit valg. Lgbti certidicering af disse
Terminologi og fordomme
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0034.png
Konventionen om afskaffelse af alle former for diskrimination af kvinder (CEDAW) fastslår, at alle
deltagende stater skal tage passende forholdsregler ”for at ændre mænds og kvinders sociale og kulturelle
adfærds- mønster med henblik på at opnå afskaffelse af fordomme, sædvaner og al anden adfærd, som
hviler på den opfattelse, at det ene køn er mere eller mindre værd end det andet, eller på fastlåste
kønsroller”. Der kan også henvises til Yogyakarta-principperne, som i princip 18 kræver, at ingen person må
tvinges til at gennemgå nogen former for medicinsk eller psykologisk behandling, procedure eller tests
baseret på seksuel orientering eller kønsidentitet
6
. Yderligere understreges det, at en persons seksuelle
orientering og kønsidentitet ikke i sig selv kan ses som sygdomstilstande, og ej heller skal behandles som
sådan.
Udkastet til den nye vejledning benytter sig af udtrykket ”kønsdysfori”. Dette udtryk er fortsat en
sygeliggørelse af transkønnedes kønsidentitet, og et argument for fastholdelse i psykiatrisk regi. Udtrykket
er negativt, og dækker ikke over oplevelsen af at være transkønnet. Transgender Europe forslår, at man
bruger udtryk som ”trans-related health care” eller ”gender-identity related”, for hvilke vi kan arbejde mod
at finde adækvate danske oversættelser. Det vigtigste er, at vi bevæger os væk fra patologisering – vi vil i
øvrigt opfordre til, at Transgender Europe får lejlighed til at give helt konkrete input til den nye vejledning,
da de har stor viden på området, og kan være behjælpelige både med indhold og terminologi i en ny
vejledning. Det kan yderligere nævnes, at udtryk som ”kvindeligt/mandligt fødselskøn” ikke er
hensigtsmæssige udtryk, og at vi anbefaler ”personer der er tildelt det kvindelige/mandlige køn ved
fødslen”.
Vi anser det som problematisk, at den nuværende vejledning henviser til begrebet ”real life experience”. At
have dette som krav, tvinger individer til at komme ud til venner, familie og omgangskreds, hvilket de ikke
nødvendigvis er klar til, og dette kan have store konsekvenser for et individ, der skal have muligheden for at
tage den beslutning når de selv ønsker det. Vi anbefaler derfor, at den nye vejledning eksplicit afviser, at
der kan henvises til ”real life experience” som krav for at modtage behandling.
Ret til selvbestemmelse
Transkønnede skal have lov til at definere deres egen kønsidentitet, og tage beslutninger angående deres
egne kroppe, på lige fod med alle andre. Disse rettigheder fratages dem, når de tvinges igennem
psykiatriske udredninger, og derved presses ud i selvmedicinering. Amnesty har dokumenteret, at
transkønnede personers adgang til sundhed er begrænset, og at deres ret til privatliv bliver krænket, blandt
6
http://www.yogyakartaprinciples.org/principle-18/
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
andet i kræft af invaderende og irrelevante spørgsmål om sex, seksuelle præferencer og seksuel
orientering.
Før 2012 var det muligt for transkønnede at få hormoner igennem en praktiserende gynækologer med
henvisning fra praktiserende læge, uden at skulle igennem lange og umyndiggørende psykiatriske
udredninger Vi har stadig ikke set valide argumenter for, hvorfor dette ikke længere skulle være tilfældet,
da det var en ordning der fungerede, også ifølge de transkønnede selv. Ifølge den danske sundhedslov, kap.
5 §16, har alle borgere ret til at blive aktivt inddraget i de beslutninger der tages om deres helbred. Dette
har ikke været tilfældet for de transkønnede, som har beskrevet processen som ugennemsigtig, og præget
af uvished. Dette opfordrer Amnesty Sundhedsstyrelsen til at gøre op med, så transkønnede i Danmark
bliver stillet lige for loven.
Angående børn og unge
Samtidig med, at behandlingsvejledningen på voksenområdet ændres, er der to forhold vi samtidig
anbefaler ændret på børne- og ungeområdet. Der er som det første tale om, at man fjerner 12-års grænsen
for supprimerende hormonbehandling. Dernæst bør kriteriet om Tannerstadie 2-4 for supprimerende
hormonbehandling ændres til Tannerstadie 2.
Derudover ønsker vi, at vejledningsdelen på børn- og ungeområdet skal under selvstændig behandling til
efteråret. Vi ønsker at drøfte dette afsnit med vores samarbejdspartnere på området inden øvrige
kommentarer indgives.
Amnestys anbefalinger
- Slut med psykiatriske screeninger
- Adgang til hormoner igennem en gynækolog eller endokrinolog
- Mulighed for terapi hos en psykolog af eget valg
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0036.png
Foreningen for Støtte til Transkønnede Børn (FSTB) har følgende
bemærkninger til Sundhedsstyrelsens udkast af 6. marts 2017 til
Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og
kønsmodificerende behandling
Rådgivning, udredning og behandling hos
personer under 18 år
Grundet den sene fremsendelse af udkastet, har vi ikke haft mulighed for at drøfte dette
væsentlige afsnit internt og heller ikke med vores samarbejdspartnere.
Efter samråd med LGBT Danmark foreslår vi, at nedennævnte afsnit erstattes af det eksisterende
afsnit om transkønnede børn og unge, og at revisionen af det samlede afsnit om børn og unge
udskydes til efteråret (2017).
”Ved supprimerende hormonterapi (stophormoner) skal følgende kriterier være opfyldt:
- At barnet eller den unge er fyldt 12 år og har opnået Tanner stadie 2-4.” [60]
”At barnet eller den unge er fyldt 12 år og har opnået Tanner stadie 2-4.”. Ønske/forslag:
Ændres til: ”At barnet eller den unge har opnået Tannerstadie 2.”.
Bemærkning:
På Konferencen afholdt tirsdag den 28. marts 2017 blev professor Peggy T.
Cohen-Kettenis spurgt, om hun fandt det etisk forsvarligt at anvende en tolvårsgrænse som et
kriterium for behandling med stophormoner (supprimerende hormonterapi), velvidende at nogle
børn i den alder er i de senere Tannerstadier.
Professoren svarede, at tolvårsgrænsen af samme årsag ikke længere anvendes som kriterium i
Holland. Professoren har ved tidligere lejlighed fremført, at kriteriet om tolvårsgrænsen i sin tid
blev indført på grund af stor modstand i befolkningen og blandt fagfolk mod behandling af
transkønnede børn. På konferencen blev det uetiske i en sådan aldersgrænse fremført som
baggrund for at den ikke længere anvendes i Holland.
Vi ønsker derfor tolvårsgrænsen i den gældende vejledning slettet og udeladt i den nye vejledning.
Da vi som nævnt ønsker udskydelse af revisionen af afsnittet om behandlingen af
transkønnede børn og unge til efteråret (2017), skal den foreslåede ændring gennemføres
straks i:
”Vejledning om
udredning og behandling af transkønnede. VEJ nr. 10353 af 19.
december 2014”
Afsnit ”3.3 Behandling med supprimerende hormonterapi (stophormoner)”
Underafsnittet:
”Behandling med supprimerende hormonterapi må tidligst anvendes, når den
unge er fyldt 12 år og har nået Tanner stadie 2-4, det vil sige har oplevet begyndende
pubertetsforandringer.”
Ønske/forslag:
Ændres til: ”Behandling med supprimerende hormonterapi (stophormoner)
kan påbegyndes, når den unge har nået Tannerstadie 2”.
Grundet den sene fremsendelse af udkastet har FSTB ikke haft mulighed
for at drøfte eller kommenterer yderligere i forhold til vejledningens øvrige
indhold.
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0037.png
Dato 06-03-2017
Sagsnr. [Sagsnr.]
Vejledning om sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og
kønsmodificerende behandling
1.
2.
3.
4.
5.
Indledning .................................................................................................................................... 2
Anvendelsesområde .................................................................................................................... 2
Generelt....................................................................................................................................... 2
Faglige rammer............................................................................................................................ 4
Rådgivning, udredning og behandling af voksne ........................................................................ 5
Kønsmodificerende medicinsk behandling hos voksne .................................................................. 6
Kønsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne ..................................................................... 7
6.
7.
8.
9.
Rådgivning, udredning og behandling hos personer under 18 år ............................................. 10
Øvrig behandling og støtte ........................................................................................................ 12
Reproduktive forhold ifm. kønsmodificerende behandling ...................................................... 12
Rettigheder ................................................................................................................................ 13
10. Registrering ............................................................................................................................... 13
11. Tilladelse til kastration .............................................................................................................. 14
12. Ordliste ...................................................................................................................................... 16
13. Ophævelse ................................................................................................................................. 17
1
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0038.png
1. Indledning
Det enkelte menneskes kønsidentitet kan være forskelligt fra fødselskønnet, og fra de sam-
fundsmæssige og kulturelle normer forbundet med fødselskønnet. For den enkelte kan det be-
tyde, at man ønsker ændre eller tilpasse det medfødte kønsudtryk. Kønsidentitetsforhold, her-
under transkønnethed, er i sig selv hverken udtryk for psykisk eller somatisk lidelse. Hos nog-
le kan uoverensstemmelse mellem den enkeltes kønsidentitet og fødselskønnet medføre en til-
stand af ubehag eller forpinthed, der kan betegnes som kønsdysfori.
Der er sundhedsfaglige opgaver forbundet med at hjælpe og understøtte udvikling af den en-
keltes kønsidentitet og kønsudtryk, herunder ved rådgivning og afklaring af kønsidentitets-
spørgsmål, ved afhjælpning af kønsdysfori, ved tilbud om kønsmodificerende behandling
samt ved hjælp til udredning og behandling af samtidig somatisk eller psykisk lidelse.
Sigtet med denne vejledning er at sikre høj kvalitet og lige adgang til sundhedsfaglig hjælp
ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling. Sundhedsfaglig hjælp kan være
rådgivning og støttende samtaler ved afklaring af kønsidentitet, sundhedsfaglig udredning og
behandling af personer, der ønsker kønsmodificerende hormonbehandling og kirurgi samt
støttende samtaler under og efter kønsmodificerende behandling. Det samlede sundhedsfagli-
ge tilbud skal være helhedsorienteret og sammenhængende, og forudsætter et stærkt tværfag-
ligt samarbejde.
2. Anvendelsesområde
Vejledningen præciserer den omhu og samvittighedsfuldhed som læger og andet sundheds-
personale skal udvise i deres virke ifm. kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behand-
ling
i
. Vejledningen fastlægger de sundhedsfaglige rammer for hjælp ved kønsidentitetsforhold
og kønsmodificerende behandling samt ansvarsfordelingen imellem de involverede sundheds-
personer
ii
. Forhold vedr. Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning berøres, men der henvises i
den forbindelse til de til enhver tid gældende specialevejledninger, der kan findes på Sund-
hedsstyrelsens hjemmeside
iii
. Vejledningen præciserer også den lægefaglige udredning og
indstilling, der skal ligge til grund ved Sundhedsstyrelsens behandling af ansøgninger om ka-
stration efter Sundhedslovens § 115. Denne vejledning omfatter ikke juridisk kønsskifte, som
er reguleret i lov om Det Centrale Personregister
iv
.
3. Generelt
Sundhedsfaglig hjælp til afklaring og udvikling af kønsidentitet, herunder afhjælpning af
kønsdysfori og tilbud om kønsmodificerende behandling, er generelt omfattet af sundhedslo-
vens bestemmelser om regionsrådets ansvar for sundhedsydelser. I det omfang den kønsmodi-
ficerende behandling, herunder kirurgi, tager sigte på at understøtte udvikling af den enkeltes
kønsidentitet og at afhjælpe kønsdysfori, er der ikke tale om kosmetisk behandling, hvor ho-
vedformålet er at forandre eller forbedre udseendet.
Personer, der søger sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende be-
handling, skal behandles på lige fod med andre, med let og lige adgang til sundhedsvæsenet,
behandling af høj kvalitet, sammenhæng mellem ydelserne, valgfrihed, let adgang til informa-
tion, et gennemsigtigt sundhedsvæsen og kort ventetid på behandling.
2
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0039.png
Det sundhedsfaglige personale skal i sit møde med mennesker, der søger sundhedsfaglig
hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling, optræde professionelt,
med respekt for den enkeltes situation og præferencer, og på en måde, der bidrager til at
mindske stigmatisering og ubehag for den enkelte. Sundhedspersonerne skal i den forbindelse
være særligt opmærksomme på, at mennesker der søger hjælp ved kønsidentitetsforhold kan
have været udsat for stigmatisering både i samfundet og ved tidligere kontakter med sund-
hedsvæsenet. Konkret skal det sundhedsfaglige personale bl.a. være opmærksom på at bruge
det kaldenavn og stedord, som personen selv ønsker anvendt, ligesom personens præferencer
vedr. betegnelse af kropsdele m.v. skal respekteres. Generelt skal sundhedspersonale undgå at
fokusere på kønsidentitet og evt. kønsdysfori når den pågældende søger hjælp og behandling i
sundhedsvæsenet for andre forhold.
De sundhedsfaglige indsatser skal bygge på respekt, lydhørhed, rummelighed og fleksibilitet.
Det enkelte menneskes værdier og perspektiv skal inddrages så behandlingen opleves som
sammenhængende og meningsfuld. Den enkelte skal betragtes som den bedste kilde til forstå-
else af personens ståsted og liv. Den sundhedsfaglige indsats skal gives i en ramme og atmo-
sfære, hvor personen føler sig velkommen. Personalet bør opleves som tilgængeligt, og at der
bør være mulighed for at få hjælp, både i form af samtaler og praktisk støtte, når dette er rele-
vant.
Personens perspektiv skal inddrages, dokumenteres og være synligt i behandlingen, der så
vidt muligt tilrettelægges efter personens ønsker og forudsætninger. Personen skal sammen
med de ansvarlige sundhedspersoner opsætte mål for det samlede udrednings- og behand-
lingsforløb, og tilbud bør forklares i et forståeligt, neutralt og respektfuldt sprog.
Kønsmodificerende behandling kan medføre betydelige legemlige og psykiske ændringer,
med både positive og negative sociale konsekvenser. Nogle ændringer kan være irreversible.
Ved tilbud om kønsmodificerende behandling skal den sundhedsfaglige vurdering og udred-
ning, herunder vurdering af behandlingsbehov (indikation), tilpasses både den enkeltes ønsker
og behov og potentielle skadevirkninger ved behandlingen. Der skal gives en grundig infor-
mation om fordele og ulemper ved den tilbudte behandling, og om valg mellem forskellige
behandlingsmuligheder, ligesom der skal gives grundig information og mulighed for refleksi-
on og betænkningstid.
Ved sundhedsfaglig hjælp til afklaring og udvikling af kønsidentitet, herunder afhjælpning af
kønsdysfori og tilbud om kønsmodificerende behandling, gælder de generelle regler om in-
formation og samtykke
v
. Det følger bl.a. heraf, at en behandling ikke må indledes eller fort-
sættes uden, at den pågældende har givet sit informerede samtykke, medmindre andet følger
af lov eller bestemmelser fastsat i henhold til lov. Samtykkekravet understreger den enkeltes
selvbestemmelsesret, og et samtykke til behandling er således personens frivillige accept af at
ville modtage en bestemt tilbudt behandling.
Samtykket skal være baseret på fyldestgørende information, og kræver derfor at den enkelte
forud for sin stillingtagen har modtaget den nødvendige og tilstrækkelige information om be-
handlingsmuligheder, risici m.v., og er i stand til at overskue konsekvenserne af sit samtykke.
En person kan på ethvert tidspunkt tilbagekalde sit samtykke til behandling. Samtykket skal
være givet til en konkret behandling, hvilket indebærer, at det skal være klart og utvetydigt,
hvad samtykket omfatter, både ift. type af behandling, herunder behandlingsmetode, og ift.
formålet med behandlingen.
3
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0040.png
Informeret samtykke er et nødvendigt, men ikke tilstrækkeligt krav forud for et sundhedsfag-
ligt behandlingstilbud. Den læge, der er ansvarlig for behandlingen, har et selvstændigt fagligt
ansvar for at tilbuddet gives på baggrund af en konkret faglig vurdering, under hensyntagen til
bl.a. en vurdering af den enkeltes behandlingsbehov (indikation) og forventet gavn, mulige
skadevirkninger, og den aktuelle faglige viden og praksis på området. Lægen skal altid lade
den enkeltes ønsker og præferencer indgå i sin vurdering, men den enkelte har ikke krav på
specifikke behandlingstilbud, der ikke findes lægefagligt velbegrundede.
4. Faglige rammer
For regionale sygehuse, og for offentligt finansierede sygehusydelser ved private aktører,
fastsætter Sundhedsstyrelsen kriterier og godkender varetagelse af specialfunktioner, som er
beskrevet i de til enhver tid gældende specialevejledninger. Generelt udbyder speciallæge-
praksis ikke offentligt finansierede sygehusydelser uden at det specifikt fremgår af aftale med
regionerne, og som i givet fald vil være omfattet af Sundhedsstyrelsens specialeplanlægning.
Autorisationslovens bestemmelser om omhu og samvittighedsfuld, som præciseret i nærvæ-
rende vejledning, gælder generelt, både for offentligt finansierede sygehusydelser, for syge-
sikringsfinansierede ydelser og for privatfinansierede ydelser ved speciallæge, privathospital,
klinik m.v.
Sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende behandling kræver ge-
nerelt, at de involverede sundhedspersoner har erfaring og særlige kompetencer ift. rådgiv-
ning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold og mennesker med kønsdysfori. Køns-
identitetsforhold, herunder transkønnethed og kønsdysfori, er i sig selv hverken udtryk for
psykisk eller somatisk lidelse, men en flerhed af sundhedsfagligheder er relevant ved hjælp til
kønsdysfori. Kompetencer ift. både somatiske, psykiske og sociale forhold er vigtige, og både
sygeplejersker, psykologer, psykiatere og speciallæger indenfor somatiske specialer er rele-
vante. Deltagelse af psykologer eller psykiatere i udredning og behandling betyder ikke, at de
mennesker, der søger hjælp, opfattes som psykisk syge, ligesom deltagelse af læger fra soma-
tiske specialer ikke betyder at den, der søger hjælp, opfattes som somatisk syg.
Udover relevante sundhedsfaglige grund- og specialuddannelser kræver det bl.a. at de invol-
verede sundhedspersoner har relevant og fortsat efteruddannelse indenfor kønsidentitetsfor-
hold og kønsdysfori, får løbende supervision fra andre sundhedspersoner med betydelig erfa-
ring på området, deltager i faglige netværk, konferencer m.v. på både nationalt og internatio-
nalt niveau, samt i relevant omfang deltager i kvalitetsudvikling og forskning på området. De
involverede sundhedspersoner bør desuden løbende udbygge en bredere forståelse af køns-
identitetsforhold gennem bl.a. dialog med brugerrepræsentanter og involvering i den generelle
samfundsmæssige debat om kønsidentitetsforhold.
Den specialiserede sundhedsfaglige hjælp ved kønsidentitetsforhold og kønsmodificerende
behandling kan ikke løses monofagligt. Det samlede sundhedsfaglige tilbud skal være hel-
hedsorienteret og sammenhængende, og forudsætter et stærkt tværfagligt samarbejde. Det
tværfaglige team skal have veletablerede rammer for samarbejde, med klar ansvarsfordeling
imellem de involverede sundhedspersoner. Det faglige samarbejde skal forankres i et fast
multidisciplinært team (MDT) med jævnlige konferencer.
Varetagelsen af tværfaglig specialiseret sundhedsfaglige hjælp ved kønsidentitetsforhold og
kønsmodificerende behandling bør foregå i organisatoriske og fysiske rammer, der både un-
4
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0041.png
derstøtter sammenhæng samt sikrer en helhedsorienteret tilgang, der mindsker stigmatisering.
Dette kan f.eks. sikres ved etablering af enten en fast fysisk ramme, eller et murstensløst sam-
arbejde, om en kønsidentitetsklinik. Den organisatoriske etablering af kønsidentitetsklinikken
i driftsorganisationen bør i den forbindelse tage hensyn til at det samlede tilbud ikke opfattes
som stigmatiserende.
Ansvarsfordeling og specialkompetencer i teamet skal tilpasses efter kompleksiteten og hyp-
pigheden af de ydelser, der tilbydes. Hjælp til afklaring af behandlingsønske, herunder støt-
tende samtaler ved udvikling af egen kønsidentitet, kan varetages i et tværfagligt team med
relevante kompetencer som f.eks. psykologer og speciallæger i psykiatri eller øvrige special-
læger med særlig erfaring og kompetencer. Ved udredning mhp. kønsmodificerende medi-
cinsk behandling hos voksne, og ved varetagelsen af denne, skal teamet indeholde relevante
speciallægekompetencer, herunder speciallæger i gynækologi og obstetrik eller intern medi-
cin: endokrinologi.
Ved varetagelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne suppleres teamet med
relevante kompetencer indenfor plastikkirurgi, gynækologi og obstetrik m.v. Ved varetagelse
af udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos mennesker under 18 år suppleres
teamet med relevante kompetencer indenfor pædiatri (pædiatrisk endokrinologi, vækst og re-
produktion) og børne- og ungdomspsykiatri, i det varetagelse af denne målgruppe kræver helt
særlige kompetencer og erfaring ift. barnets og den unge vækst og udvikling samt familie-
mæssige og sociale forhold m.v.
Både det samlede team og de deltagende sundhedspersoner skal for at opbygge og vedlige-
holde kompetencerne opretholde et vist antal forløb og kontakter. Ud fra en generel betragt-
ning af kompleksitet og hyppighed finder Sundhedsstyrelsen, at de deltagende specialister,
der varetager kønsmodificerende, som udgangspunkt bør have mindst 30 nye forløb om året,
og at det samlede team bør have mindst 100 nye forløb om året. For de specialiserede syge-
husydelser vil kriterier og krav til varetagelse indgå i Sundhedsstyrelsen sagsbehandling ifm.
specialeplanlægningen.
Omfanget af udredningsprogram skal tilpasses specialiseringsniveau og omfang af ydelser,
der tilbydes. Omfattende udredning af evt. somatisk og psykisk lidelse er således ikke rele-
vant ved indledende hjælp til afklaring af kønsidentitetsforhold og afklaring af, om der er be-
handlingsønske og -behov. Ved ønske om kønsmodificerende behandling skal udredningspro-
grammet tilpasses potentielle skadevirkninger og irreversibilitet ved behandlingen, og i rele-
vant omfang derfor indeholde vurdering og behandling eller stabilisering af samtidig somatisk
og psykisk lidelse.
5. Rådgivning, udredning og behandling af voksne
Ved henvisning til sundhedsfaglig hjælp til afklaring af kønsidentitet, herunder rådgivning om
behandlingsmuligheder og samtaler til understøttelse af udvikling af egen kønsidentitet, kan
dette varetages i det tværfaglige team på relevant specialiseringsniveau, f.eks. ved psykolog,
sygeplejerske, læge eller speciallæge. En speciallæge i teamet er overordnet ansvarlig for for-
løbet, men det er ikke en forudsætning at den enkelte ses af speciallæge, ligesom omfattende
udredning af evt. somatisk og psykisk lidelse som udgangspunkt ikke er relevant. Såfremt af-
klaringen viser, at den pågældende har ønske om kønsmodificerende behandling skal den vi-
dere udredning mhp. på dette ikke forsinkes.
5
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0042.png
Kønsmodificerende behandling er generelt en effektiv behandling ved kønsdysfori, og få for-
tryder. Behandlingen kan være en proces med betydelige legemlige og sjælelige forandringer
samt sociale forandringer, både positivt og negativt. Som al medicinsk behandling kan der
være skadevirkninger. Før lægen kan iværksætte kønsmodificerende behandling skal denne
have en klar sundhedsfaglig motivation og begrundelse (indikation), ligesom lægen skal af-
klare øvrige sundhedsfaglige forhold, der begrunder sundhedsfaglige forbehold ved behand-
lingen (kontraindikationer), herunder faktorer der kan øge risikoen ved behandlingen eller gø-
re at denne må helt frarådes.
Formålet med udredningsprogrammet før tilbud om kønsmodificerende behandling er således,
at afklare indikationer og kontraindikationer, og indholdet i udredningen skal tilpasses heref-
ter. Tilbud om behandling forudsætter ikke bestemte diagnoser, men kontaktårsager og ydel-
ser skal kodes (se senere), lægefaglige indikationer som f.eks. kønsdyfori skal beskrives i
journalen ligesom evt. tilstande og lidelser, der udgør kontraindikationer. Det er ikke en be-
tingelse for at modtage kønsmodificerende medicinsk behandling, at den pågældende ønsker
efterfølgende kønsmodificerende kirurgi, ligesom det heller ikke er en betingelse at den på-
gældende har, eller ønsker, juridisk kønsskifte.
Kønsmodificerende medicinsk behandling hos voksne
Ved udredning og kønsmodificerende medicinsk behandling af voksne skal der i teamet indgå
mindst en speciallæge i psykiatri og mindst en speciallæge i gynækologi og obstetrik, alterna-
tivt en speciallæge i intern medicin: endokrinologi afhængig af lokale forhold. Disse special-
læger skal have særlig erfaring og kompetencer på området, og en af dem er overordnet an-
svarlig for udrednings- og behandlingsforløbet, men kan uddelegere dele af forløbet til andet
sundhedsfagligt personale, herunder sygeplejersker, psykologer og læger.
Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre at det samlede udrednings- og behandlingpro-
gram er helhedsorienteret og sammenhængende, og at alle nødvendige dele udføres kompe-
tent. Den forløbsansvarlige speciallæge skal ligeledes sikre, at der løbende afholdes konferen-
cer i det multidisciplinære team (MDT) med faglig drøftelse af igangværende forløb.
Udredningsprogrammet skal omfatte en vurdering af den pågældendes kønsidentitetsforhold,
herunder graden af kønsdysfori, samt en vurdering af om der foreligger somatiske eller psyki-
ske tilstande og lidelser, som kræver behandling forud for kønsmodificerende behandling, el-
ler kan kontraindicere denne.
Indholdet af udredningsprogrammet tilrettelægges af den forløbsansvarlige speciallæge, med
udgangspunkt i den enkeltes situation og præferencer, under hensyntagen til etableret faglig
praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer m.v., og skal som minimum omfatte:
- Optagelse af sygehistorie med fokus på både somatisk og psykisk lidelse
- Vurdering af den pågældendes psykosociale forhold, herunder graden af kønsdysfori
- Fysisk og psykisk undersøgelse, herunder relevante laboratorieanalyser
Den psykosociale del af udredningen skal stå i rimeligt forhold til formålet med udredningen
og skal tilpasses den enkeltes situation. Den kan med fordel foretages som udredende og un-
derstøttende samtaler ved psykologer med særlige kompetencer indenfor kønsidentitetsfor-
hold. Standardiserede testmetoder kan anvendes ud fra en konkret vurdering, i det omfang de
er relevante og valide ift. formålet med udredningen, og på en måde som ikke bidrager til øget
stigmatisering.
6
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0043.png
Igangsættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling af voksne varetages af teamets
speciallæge i gynækologi og obstetrik, alternativt speciallæge i intern medicin: endokrinologi.
Speciallægen skal sikre at følgende kriterier er opfyldt:
- At der er tale om veldokumenteret kønsdysfori, med ønske om kønsmodificerende
medicinsk behandling
- At de pågældende psykosociale forhold af afklaret, herunder psykosociale konsekven-
ser af potentielt irreversible forandringer
- At somatiske eller psykiske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang
- At kontraindikationer er afklarede
- At den pågældende er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirknin-
ger ved behandlingen, herunder at forandringerne kan være irreversible samt at der
kan være varig påvirkning af reproduktion
- At der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på støt-
tende samtaler, løbende justering af behandlingen, vurdering af mulige skadevirknin-
ger m.v., herunder relevante løbende billeddiagnostiske og parakliniske undersøgelser
Ud fra det fastlagte opfølgningsprogram kan hele eller dele af vedligeholdelsesbehandling og
kontrol varetages på andet sygehus, speciallægepraksis eller hos egen læge. Ved væsentlige
ændringer af det fastlagte opfølgningsprogram tager MDT stilling til evt. behov for ny vurde-
ring ved teamet.
Der er ikke faste krav til varigheden af kønsdysfori forud for igangsættelse af kønsmodifice-
rende behandling hos voksne, men der bør generelt udvises forsigtighed og anbefales reflek-
sionstid og støttende samtaler, hvis den pågældende netop er begyndt at udforske sin køns-
identitet, og hvis kønsdysforien er nyopstået eller episodisk.
I udvalgte tilfælde kan det være nødvendigt at tilbyde kønsmodificerende medicinsk behand-
ling uden at alle ovenstående kriterier er opfyldt, f.eks. ved overtagelse af iværksat behandling
fra udlandet, ved substitution af selvmedicinering m.v. I sådanne tilfælde skal den forløbsan-
svarlige speciallæge sørge for at der sideløbende iværksættes relevant udredning og støttende
samtaler.
Bestående psykisk eller somatisk lidelse er ikke i sig selv en kontraindikation mod kønsmodi-
ficerende medicinsk behandling, men afhængig af lidelsens art og alvorlighed kan der være
behov for behandling af lidelsen enten forud for, eller samtidigt med, iværksættelsen af
kønsmodificerende medicinsk behandling.
Kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved kønsmodificerende feminiserende medicinsk
behandling kan bl.a. være tromboembolisk risiko, cerebrovaskulær sygdom inkl. migræne,
svær leversygdom, brystkræft m.v. Kontraindikationer og forsigtighedsforhold ved kønsmodi-
ficerende maskuliniserende medicinsk behandling kan bl.a. være graviditet, ustabil koronar-
karsygdom, hæmatokrit > 50%, hormonfølsomme tumorer, svær akne m.v.
Kønsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne
Kønsmodificerende kirurgisk behandling hos voksne omfatter indgreb på bryster og brystkas-
se (’øvre’ kirurgi) samt indgreb på kønsorganer (’nedre’ kirurgi). Der er generelt tale om irre-
versible destruktive og rekonstruktive kirurgiske indgreb på raske organer, med betydelige le-
gemlige og sjælelige forandringer samt sociale konsekvenser, både positivt og negativt. Ki-
7
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0044.png
rurgisk behandling er samtidigt forbundet med potentielt alvorlige og varige skadevirkninger.
Der er således generelt tale om skærpede krav til lægens omhu og samvittighedsfuldhed ift. de
forhold, der er anført ovenfor vedr. vurdering af indikationer og kontraindikationer før iværk-
sættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling.
Ved varetagelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling af voksne skal teamet suppleres
med mindst en speciallæge i plastikkirurgi med særlig erfaring og kompetencer på området.
Der gælder i øvrigt de samme krav til forløbsansvarlig speciallæge, MDT-konferencer m.v.
som beskrevet ovenfor vedr. iværksættelse af kønsmodificerende medicinsk behandling. Øv-
rige specialer kan inddrages hvor relevant f.eks. speciallæger i urologi.
Før iværksættelse af kønsmodificerende kirurgisk behandling skal der foreligge en aktuel ud-
redning og vurdering som beskrevet ovenfor under kønsmodificerende medicinsk behandling.
Udredningen skal i relevant omfang suppleres med fysisk undersøgelse af bryst og kønsorga-
ner, ligesom både fysiske og psykosociale forhold vedr. den pågældendes seksualitet og sek-
sualliv skal være afdækket i relevant omfang.
Kønsmodificerende kirurgisk behandling på bryst eller brystkasse
(’øvre’ kirurgi)
omfatter
ved kvindeligt fødselskøn fjernelse af bryster (bilateral mastektomi) med tildannelse af mand-
ligt brystparti, herunder evt. genplacering af brystvorter, og ved mandligt fødselskøn brystfor-
størrelse med indlægning af implantater. Behandlingen varetages af teamets speciallæge i pla-
stikkirurgi, efter drøftelse og indstilling fra teamets MDT-konference. Speciallægen skal sikre
at følgende kriterier er opfyldt:
- At der er tale om vedvarende og veldokumenteret kønsdysfori, med ønske om køns-
modificerende kirurgisk behandling på bryst
- At den pågældendes psykosociale forhold af afklaret, herunder psykosociale konse-
kvenser af potentielt irreversible forandringer
- At somatiske eller psykiske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang
- At kontraindikationer er afklarede
- At den pågældende er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirknin-
ger ved behandlingen, herunder ved visualisering af forventede forandringer, at foran-
dringerne er irreversible samt forhold vedr. forebyggelse og opsporing af brystkræft
Ved mandligt fødselskøn bør brystforstørrelse med indlægning af implantater ikke tilbydes
før der er gennemført minimum 12 måneders feminiserende kønsmodificerende hormonbe-
handling, med mindre denne er kontraindiceret, da det kirurgiske resultat kan være mindre til-
fredsstillende og da man bør afvente effekt af feminiserende hormonbehandling på bryst-
vækst. I mange tilfælde kan op til 18-24 måneders feminiserende hormonbehandling være at
foretrække. Brystforstørrelse med indlægning af implantater kan kun tilbydes på indikationen
kønsdysfori i det omfang, at der er ingen eller beskeden brystvækst på mindst 12 måneders
hormonbehandling, og der kan kun tilbydes normalanatomisk brystforstørrelse proportionelt
til kropsbygning som vurderet ved speciallægen i plastikkirurgi. Ønske om yderligere bryst-
forstørrelse kan ikke varetages som offentlig finansieret sygehusydelse og behandlingen vil, i
tillæg til nærværende vejledning, være omfattet af reglerne om kosmetisk behandling
vi
.
Ved kvindeligt fødselskøn er der ikke faste krav til forudgående hormonbehandling før fjer-
nelse af bryster (bilateral mastektomi) med tildannelse af mandligt brystparti, men i betragt-
ning af, at der er tale om irreversible forandringer bør der tilsvarende være tale om vedvaren-
de kønsdysfori.
8
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0045.png
Kønsmodificerende kirurgisk
behandling på kønsorganer (’nedre’ kirurgi)
på voksne omfatter
ved kvindeligt fødselskøn fjernelse af livmoder, æggeleder og æggestokke (hysterektomi og
salpingo-ooferektomi), fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokleise)
samt forlængelse af urinrør (uretroplastik) og tildannelse af lem (falloplastik eller metoidopla-
stik). Ved mandligt fødselskøn omfatter det fjernelse af testikler (orkiektomi), penisamputati-
on (penektomi), samt tildannelse af skede, klitoris og kønslæber (vaginoplastik, kliteroplastik
og labiaplastik). Indgrebene kan i varierende omfang foretages i ét trin eller i serie. Ofte sup-
pleres indgrebene af permanent hårfjerning på ydre kønsorganer ved laserepilering, elektroly-
se m.v.
Kastration mhp. kønsskifte, dvs. fjernelse af æggestokke eller testikler, skal godkendes af
Sundhedsstyrelsen
vii
, se også afsnit 11. Yderligere kønsmodificerende kirurgisk behandling på
kønsorganer, som beskrevet ovenfor, forudsætter at der er foretaget kastration enten samtidigt
med eller forud for indgrebet, men det er ikke en forudsætning for kastration at den pågæl-
dende ønsker yderligere kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsorganer. Såfremt
den pågældende tidligere af medicinsk grund har fået fjernet æggestokke eller testikler kræves
ikke Sundhedsstyrelsens tilladelse til øvrig kønsmodificerende kirurgisk behandling på køns-
organer. Fjernelse af livmoder, æggeleder, æggestokke eller testikler på medicinsk indikation,
herunder ved forhold afledt af kønsmodificerende behandling som f.eks. celleforandringer af
livmoderslimhinden som følge af testosteron-behandling, er ikke omfattet af reglerne om ka-
stration som led i kønsskifte eller nærværende vejlednings regler.
Kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsorganer hos voksne varetages af teamets
speciallæge i plastikkirurgi, med inddragelse af speciallæge i gynækologi og obstetrik samt
øvrige relevante speciallæger, og efter drøftelse og indstilling fra teamets MDT-konference.
Speciallægen skal sikre at følgende kriterier er opfyldt:
- At der foreligger tilladelse til kastration jfr. afsnit 11.
- At der er tale om vedvarende og veldokumenteret kønsdysfori, med ønske om køns-
modificerende kirurgi på kønsorganer
- At den pågældendes psykosociale forhold er afklaret, herunder forhold vedr. seksuali-
tet samt psykosociale konsekvenser af potentielt irreversible forandringer
- At somatiske eller psykiske lidelser er grundigt afdækket og velbehandlede
- At kontraindikationer er afklarede
- At den pågældende er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirknin-
ger ved behandlingen, herunder ophørt evne til reproduktion uden assisteret hjælp,
forandret seksualfunktion, risiko for utilfredsstillende funktionelt og kosmetisk resul-
tat, risiko for varige gener fra urinveje m.v.
- At forventede forandringer er visualiseret med understregning af at forandringerne er
irreversible
Før fjernelse af livmoder, æggeleder, æggestokke eller testikler bør der være gennemført mi-
nimum 12 måneders sammenhængende kønsmodificerende hormonbehandling, med mindre
denne er kontraindiceret. Før fjernelse eller tillukning af skeden (vaginektomi eller kolpokle-
ise) samt forlængelse af urinrør (uretroplastik) og tildannelse af lem (falloplastik eller metoid-
oplastik) ved kvindeligt fødselskøn, eller før penisamputation (penektomi), samt tildannelse af
skede, klitoris og kønslæber (vaginoplastik, kliteroplastik og labiaplastik) ved mandligt fød-
selskøn, bør den pågældende have levet i minimum 12 sammenhængende måneder egen
kønsidentitet og ønskede kønsudtryk, der svarer til det ønskede kirurgiske indgreb.
9
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0046.png
6. Rådgivning, udredning og behandling hos personer under 18 år
Den sundhedsfaglige rådgivning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos per-
soner under 18 år kræver helt særlig ekspertise forankret i et fast multidisciplinært teamsam-
arbejde, som omfatter både speciallæger i børne- og ungdomspsykiatri og i psykiatri med sær-
lige erfaring og kompetencer indenfor kønsidentitetsforhold hos børn og unge, samt special-
læger i pædiatri med særlig erfaring og kompetencer i pædiatrisk endokrinologi, vækst og re-
produktion samt kønsidentitetforhold.
Der gælder i øvrigt de samme krav til forløbsansvarlig speciallæge, MDT-konferencer m.v.
som beskrevet ovenfor vedr. iværksættelse af kønsmodificerende behandling hos voksne. Øv-
rige lægelige specialer og faggrupper kan inddrages hvor relevant f.eks. psykologer og speci-
allæger i gynækologer og obstetrik. Speciallæge i plastikkirurgi med særlige erfaring og kom-
petencer indenfor kønsidentitetsforhold kan inddrages hvor relevant, f.eks. mhp. information
og planlægning af senere kønsmodificerende kirurgisk behandling.
Den sundhedsfaglige rådgivning, udredning og behandling af kønsidentitetsforhold hos børn
og unge kræver helt særlig fokus på barnets eller den unges vækst og udvikling samt familie-
mæssige og sociale forhold m.v. Børn og unge under 18 år med med ønskle opm sundheds-
faglig hjælp ved kønsidentitetsforhold, samt deres forældre, skal have tilbud om rådgivende
og støttende samtaler, indtil der eventuelt kan påbegyndes et udrednings-, observations- og
behandlingsforløb. Det er væsentligt, at der sikres en sammenhængende og helhedsorienteret
indsats, der løbende tilpasses barnet eller den unges alder og udvikling.
Hvornår den unge kan indgå i et udrednings- og observationsforløb, beror på en konkret læge-
faglig vurdering. Inden eventuel opstart af supprimerende hormonterapi (stophormoner) og
kønshormoner, skal et udrednings- og observationsforløb være gennemført, og det multidisci-
plinære team skal have udarbejdet en samlet indstilling herom, i form af en aktuel vurdering i
journalen.
Den forløbsansvarlige speciallæge har det overordnede ansvar for den løbende information af
barnet eller den unge samt dennes forældre, og for, at der bliver indhentet samtykke til udred-
ning og behandling. Sundhedspersonalet skal være særligt opmærksomt på Sundhedslovens
skærpede regler om information og samtykke, herunder at personer, der er fyldt 15 år, selv
kan give informeret samtykke til behandling
viii
.
Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre at det samlede udrednings- og behandlingpro-
gram er helhedsorienteret og sammenhængende, og at alle nødvendige dele udføres kompe-
tent. Den forløbsansvarlige speciallæge skal ligeledes sikre, at der løbende afholdes multidi-
sciplinære teamkonferencer (MDT) med faglig drøftelse af igangværende forløb.
Udredningsprogrammet skal tage udgangspunkt i et udviklingsperspektiv, og skal omfatte en
grundig vurdering af barnet eller den unges udvikling, psykosociale situation og familiefor-
hold, samt en vurdering af om der foreligger somatiske eller psykiske tilstande og lidelser,
som kræver behandling forud for kønsmodificerende behandling, eller kan kontraindicere
denne.
10
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0047.png
Indholdet af udredningsprogrammet tilrettelægges af den forløbsansvarlige speciallæge, under
hensyntagen til etableret faglige praksis, nationale og internationale faglige retningslinjer
m.v., men skal som minimum omfatte:
- Optagelse af sygehistorie med fokus på både somatisk og psykisk lidelse
- Vurdering af den pågældendes psykosociale forhold, herunder graden af kønsdysfori
- Fysisk og psykisk undersøgelse, herunder relevante laboratorieanalyser
Der foreligger endnu kun sparsomme erfaringer med udredning og behandling af børn og un-
ge med kønsdysfori, hvorfor der stilles særligt krav til sundhedspersonalets omhu og samvit-
tighedsfuldhed, herunder skærpede krav til information og samtykke. Da der er tale om nye
behandlingsprincipper skal der sikres relevant og systematisk erfaringsopsamling og kvali-
tetssikring
ix
.
Den forløbsansvarlige speciallæge skal sikre, at der løbende afholdes MDT-konferencer med
deltagende af de involverede speciallæger og andet personale, og at der i tilslutning hertil lø-
bende udarbejdes status over faser i barnets eller den unges udrednings-, observations- og be-
handlingsforløb. Forud for iværksættelse af behandlingstilbud skal der foreligge en aktuel sta-
tus og drøftelse ved MDT. Kønsmodificerende behandling hos børn og unge omfatter rever-
sible behandlinger som supprimerende hormonterapi (’stophormoner’ som f.eks. GnRH-
analoger), potentielt irreversible behandlinger som maskuliniserende eller feminiserende
kønshormoner, og irreversibel kirurgisk behandling. Før kønsmodificerende behandling over-
vejes skal der være foretaget en grundig vurdering af psykosociale forhold, og evt. behand-
lingstilbud bør overvejes i et udviklingsmæssigt perspektiv. Behandlingstilbud skal overvejes
trinvist, fra reversible til irreversible, og skiftet til næste trin forudsætter tilstrækkelig tid til at
både den unge og forældrene kan erkende de fulde effekter.
Både igangsættelse og vedligeholdelse af kønsmodificerende medicinsk behandling af perso-
ner under 18 skal varetages af teamets speciallæge i pædiatri med særlige erfaring og kompe-
tencer indenfor pædiatrisk endokrinologi, vækst og reproduktion. Speciallægen skal forud for
iværksættelse af nye behandlingstilbud sikre, at der foreligger en aktuel status og beslutning
ved MDT-konference.
Ved supprimerende hormonterapi (stophormoner) skal følgende kriterier være opfyldt:
- At der er tale om veldokumenteret og vedholdende kønsdysfori, som er fremkommet
eller forværret ved pubertetens begyndelse, og med ønske om kønsmodificerende me-
dicinsk behandling
- At barnet eller den unge er fyldt 12 år og har opnået Tanner stadie 2-4.
- At barnet eller den unges psykosociale forhold er afklaret, herunder psykosociale kon-
sekvenser af behandlingen
- At somatiske eller psykiske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang
- At der ikke er kontraindikationer
- At barnet eller den unge samt dennes forældre (værge) er grundigt informerede om
forventede effekter og mulige skadevirkninger ved behandlingen, herunder at der er
tale om nyt behandlingsprincip med begrænsede erfaringer, og har afgivet samtykke
på baggrund af den givne information
- At der tilrettelægges et individuelt tilpasset rådgivningsforløb med henblik på at un-
derstøtte den unges udforskning af egen kønsidentitet
11
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0048.png
-
At der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på lø-
bende justering af behandlingen, vurdering af mulige skadevirkninger m.v., herunder
vurdering af højdevækst, knoglesundhed m.v.
Ved kønsmodificerende behandling med kønshormoner skal følgende kriterier være opfyldt:
- At der er tale om veldokumenteret og vedholdende kønsdysfori
- At den unge er fyldt 16 år
- At de pågældende psykosociale forhold er afklaret, herunder psykosociale konsekven-
ser af potentielt irreversible forandringer
- At somatiske eller psykiske lidelser er afdækket og behandlet i relevant omfang
- At kontraindikationer er afklarede
- At den unge er velinformeret om forventede effekter og mulige skadevirkninger ved
behandlingen, herunder at forandringerne kan være irreversible samt at der kan være
varig påvirkning af reproduktion
- At der tilrettelægges et individuelt tilpasset opfølgningsprogram med henblik på lø-
bende justering af behandlingen, vurdering af mulige skadevirkninger m.v., herunder
relevante løbende billeddiagnostiske og parakliniske undersøgelser
I forlængelse af behandling med kønshormoner kan der i helt særlige tilfælde, og efter drøf-
telse ved MDT-konference på baggrund af en aktuel og sammenfattende status, tilbydes hen-
visning til brystreducerende kirurgi til den unge med kvindeligt fødselskøn under 18 år. Øvrig
kønsmodificerende kirurgi kan ikke tilbydes til unge under 18 år.
7. Øvrig behandling og støtte
Efter vurdering og indstilling fra MDT kan der som led i den kønsmodificerende behandling i
regionalt regi tilbydes øvrig behandling i relevant omfang. Ved utilstrækkelig effekt af audio-
logopædisk hjælp ved mandligt fødselskøn kan henvises til oto-rhino-laryngologisk specialaf-
deling til vurdering mhp. stemmebåndsplastik, såfremt betingelser for kønsmodificerende ki-
rurgi i øvrigt er opfyldt. Tilsvarende kan henvises til dermatologisk afdeling eller speciallæ-
gepraksis mhp. epilering ved laser, elektrolyse m.v. i ansigtet såfremt betingelser for kønsmo-
dificerende kirurgi i øvrigt er opfyldt. Øvrige indgreb som ansigtskirurgi, strubehovedredukti-
on, fedtsugning m.v. kan kun helt undtagelsesvist tilbydes i regionalt regi, og kun ved betyde-
lige funktionelle og psykologiske gener, og såfremt betingelser for kønsmodificerende kirurgi
i øvrigt er opfyldt.
Ved varigt hårtab som følge af kønsmodificerende behandling kan en af teamets læger yde
dokumentation som den pågældende kan bruge til at søge om tilskud til paryk eller anden ho-
vedbeklædning i bopælskommunen. Bopælskommunen kan ligeledes under servicelovens
regler søge om audiologopædisk hjælp med henblik på modificering af stemme- og talefunk-
tion.
8. Reproduktive forhold ifm. kønsmodificerende behandling
Ved iværksættelse af kønsmodificerende behandling skal den pågældende grundigt oplyses
om muligheden for både forbigående og varige skader på forplantningsevnen. Ved ønske om
fremtidig reproduktion tilbydes udtagning og nedfrysning af ubefrugtede eller befrugtede æg,
æggestok eller sædceller med henblik på senere assisteret reproduktion.
12
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0049.png
Nedfrysning af kønsceller kan ske ved regionalt sygehus eller på private fertilitetsklinikker,
der er godkendt dertil
x
. Ved behov for assisteret reproduktion som følge af den kønsmodifice-
rende behandling kan nedfrysning tilbydes i offentligt regi til enlige personer med kvindeligt
fødselskøn, der ikke har børn, og til par, der ikke har fælles børn. Gældende regler
xi
skal iagt-
tages, herunder at opbevaring af æg eller æggestok ikke kan tilbydes mhp. egen fremtidig re-
produktion til personer med kvindeligt fødselskøn forud for hysterektomi, idet opbevaring af
menneskelige æg kun må ske med henblik på senere tilbageføring til den person, der har afgi-
vet ægget.
Kønsskifteoperation er undtaget fra reglerne om udvidet frit sygehusvalg
xii
, hvilket betyder at
en person, der er fuldt udredt og som er henvist til ’nedre’ kirurgi ikke kan
vælge at blive be-
handlet på et evt. aftalesygehus, hvis bopælsregionen ikke inden for 1 måned kan tilbyde
kønsskifteoperation. I betragtning af at kønsdysfori kan være forbundet med betydeligt ube-
hag, og under hensyn til at personer, der venter på kønsskiftekirurgi kan have har haft lange
udrednings- og behandlingsforløb, bør
’nedre’
kirurgi som udgangspunkt tilbydes indenfor
rimelige tidsfrister.
For al udredning og for øvrig kønsmodificerende behandling som beskrevet i denne vejled-
ning gælder de almindelige regler for frit og udvidet frit sygehusvalg, for ret til udredning
hvis fagligt muligt indenfor 1 måned m.v.
Sundhedsfaglig virksomhed kan indklages til Styrelsen for Patientsikkerhed. Ved sundheds-
faglig virksomhed forstås ikke kun behandling og pleje, som udføres af sundhedspersonalet,
men også forhold som information og indhentelse af samtykke, udfærdigelse af lægeerklærin-
ger, journalføring, og overtrædelse af reglerne om tavshedspligt. Der kan kun klages over for-
hold, der ligger maksimalt fem år tilbage fra den dag, klagen indsendes digitalt til Styrelsen
for Patientsikkerhed. Dog afkortes klagefristen til kun to år, hvis klager har haft kendskab til,
eller burde have haft kendskab til, at der var sket en fejlbehandling.
Brud på patientrettigheder kan også indklages til Styrelsen for Patientsikkerhed, f.eks. hvis
man mener, at sygehuset eller regionen har tilsidesat rettigheder vedr. f.eks. frit og udvidet frit
sygehusvalg, udredningsret, oplysningspligt m.v.
Klager over regionens serviceniveau, for eksempel personalets opførsel, arbejdets tilrettelæg-
gelse, lokaleforhold, mad og rengøring, skal rettes til regionens ledelse.
Ved skade i forbindelse med en behandling eller en undersøgelse kan der søges om erstatning
ved Patienterstatningen.
9. Rettigheder
10. Registrering
Generelt har sundhedsfagligt personale pligt til at dokumentere sundhedsfaglig virksomhed,
og regioner, kommuner, privatpraktiserende sundhedspersoner og private klinikker m.v. har
pligt til at indberette oplysninger om sundhedsfaglig virksomhed til de centrale myndigheder.
SKS (Sundhedsvæsenets Klassifikations System) er en samling af de nationale klassifikatio-
ner, der løbende udvikles og vedligeholdes af Sundhedsdatastyrelsen. SKS bruges primært in-
den for sygehusvæsenet, bl.a. i forbindelse med registrering af sundhedsfaglige ydelse i de pa-
tientadministrative systemer og efterfølgende indberetning til Landspatientregistret. I SKS
13
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0050.png
indgår danske udgaver af internationale klassifikationer, f.eks. baseret på Verdenssundheds-
organisationen, WHO’s ICD-10,
og operationsklassifikationen, baseret på den nordiske
NCSP. Siden 1. januar 2017 er koder i afsnit DF64 nedlagt i SKS.
Til registrering af kontakter vedr. sundhedsfaglig hjælp ved kønsidentitetsforhold kan følgen-
de kontaktkoder anvendes fra SKS:
- DZ768E1 Kontakt pga. transkønnethed
- DZ768E2 Kontakt pga. kønsidentitetsforhold i barndommen
- DZ768E3 Kontakt pga. andre kønsidentitetsforhold
- DZ768E4 Kontakt pga. kønsidentitetsforhold UNS
Tilstande eller lidelser, der er bestående eller erkendes ifm. sundhedsfaglig hjælp ved køns-
identitetsforhold skal i relevant omfang kodes som bidiagnoser efter generelle principper for
dokumentation.
11. Tilladelse til kastration
Efter gældende regler
xiii
kan en ansøger få tilladelse til kastration som led i kønsskifte
’..
hvis
ansøgeren har fået stillet diagnosen transseksualitet, har et vedholdende ønske om kastration
og kan overskue konsekvenserne heraf’.
Reglerne har specifikke krav til ansøgningens ud-
formning samt krav til lægelig vejledning om indgrebets beskaffenhed og direkte følger og
om den risiko, der må antages at være forbundet med indgrebet. Det fremgår desuden af reg-
lerne, at Sundhedsstyrelsen ikke må tillade kastration af personer under 18 år, ligesom der er
særlige regler for værgemål hos voksne inhabile. Der henvises i øvrigt til lovbemærkninger
ifm. ændringen af sundhedsloven i 2014
xiv
.
I det følgende præciseres regler fvsa. Sundhedsstyrelsen sagsbehandling, idet det bemærkes at
styrelsen fortolker
lovens ord om ’stillet diagnosen transseksualitet’ jfr. også lovbemærknin-
ger ifm. ændring af sundhedsloven
xv
som at den pågældende har en vedvarende tilstand af
ubehag eller forpinthed som følge af uoverensstemmelse mellem fødselskøn og egen køns-
identitet, og at denne tilstand af kønsdysfori er vurderet og bekræftet af en speciallæge med
særlige kompetencer som led i et tværfagligt udredningsprogram som anført i afsnit 4.
Ved kastration forstås et indgreb, hvorved kønskirtlerne (testikler eller æggestokke) fjernes,
eller behandlinger, hvorved de varigt sættes ud af funktion. Kastration som led i kønsskifte
forstås som indgreb hvor testikler eller æggestokke fjernes uden anden lægefaglig indikation
end kønsdysfori med ønske om kønsmodificerende behandling.
Den person, som ønsker kastration som led i kønsskifte, skal sende en ansøgning til Sund-
hedsstyrelsen. Ansøgninger kan med fordel indsendes som krypteret mail.
Ansøgningen skal være dateret, underskrevet og indeholde følgende oplysninger:
- Ansøgerens navn, bopælsadresse og CPR-nummer
- Hvilke kønskirtler der ønskes fjernet, hvor længe ønsket om kastration har bestået
samt begrundelser for ønsket om kastration udfra den enkeltes situation og kønsidenti-
tetsforhold
- Hvem der har varetaget hidtidig udredning og kønsmodificerende medicinsk behand-
ling, samt tilladelse til at Sundhedsstyrelsen kan indhente udtalelser herfra, samt hvis
relevant fra Retslægerådet
14
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0051.png
Sundhedsstyrelsen indhenter herefter en erklæring fra den kønsidentitetsklinik, hvor ansøge-
ren har været i et udredningsforløb. Såfremt ansøgeren ikke har været udredt eller behandlet i
Danmark henviser Sundhedsstyrelsen ansøgeren til kønsidentitetsklinik ved offentligt sygehus
nærmest ansøgers bopæl. Resultater af udenlandske udredningsforløb kan udfra en konkret
vurdering ved kønsidentitetsklinikkens forløbsansvarlige speciallæge erstatte hele eller dele af
udredningen.
Hvis Sundhedsstyrelsen vurderer, at ansøgeren opfylder betingelserne, sender Sundhedssty-
relsen en tilladelse til kastration til ansøger, og meddeler samtidig tilladelsen til den kønsiden-
titetsklinik, som har udarbejdet erklæringen.
Hvis erklæringen giver Sundhedsstyrelsen anledning til tvivl om grundlaget for at give tilla-
delse kan styrelsen indhente en udtalelse fra Retslægerådet. Vurderer Sundhedsstyrelsen, at
betingelserne ikke er opfyldt, partshøres ansøgeren inden styrelsen træffer endelig afgørelse.
Erklæringen fra den kønsidentitetsklinik hvor udredningsforløbet er foretaget, skal være ud-
færdiget eller godkendt af den forløbsansvarlige speciallæge, og skal indeholde en beskrivelse
af følgende forhold vedr. ansøgeren:
- en redegørelse for det samlede udredningsforløb, herunder væsentlige forhold i syge-
historien og væsentlige resultater af den fysiske og psykologiske undersøgelser og
psykosociale vurderinger
- en beskrivelse af den gennemgåede kønsmodificerende behandling, herunder type og
varighed samt fysiske, psykiske og psykosociale reaktioner herpå
- en vurdering af varighed og omfang af ubehag og forpinthed som følge af uoverens-
stemmelse mellem fødselskøn og egen kønsidentitet
- en beskrivelse af hvor længe og hvor vedholdende ansøger har udtrykt ønske om ka-
stration
- en beskrivelse af den lægelige vejledning, der er givet vedr. kastrationsindgrebets be-
skaffenhed og direkte følger og om den risiko, der må antages at være forbundet med
indgrebet.
- en vurdering af ansøgers habilitet, herunder om ansøger vurderes at kunne overskue
konsekvenserne heraf
- øvrige sundhedsfaglige forhold, der vurderes relevante for Sundhedsstyrelsens be-
handling af ansøgningen
Erklæringen skal indeholde et resume og en samlet konklusion på udredningsforløbet, med
tilkendegivelse om ansøgeres ønske om kastration som led i kønsskifte kan støttes.
Ved modtagelse af ansøgninger om tilladelse til kastration som led i kønsskifte vil Sundheds-
styrelsen senest 8 hverdage efter modtagelsen tilsende ansøger kvittering og evt. information
om manglende formelle forhold ved ansøgning. Når der er modtaget en fyldestgørende an-
søgning vil Sundhedsstyrelsen senest 8 hverdage efter modtagelsen indhente en erklæring fra
den kønsidentitetsklinik, hvor ansøgeren har været i et udredningsforløb. Sædvanligvis skal
klinikken fremsende erklæring senest 30 hverdage fra modtagelsen af styrelsen henvendelse.
Ved modtagelsen af fyldestgørende erklæring fra kønsidentitetsklinik vil Sundhedsstyrelsen
fremsende tilladelse til kastration til ansøger senest 30 dage fra modtagelsen af erklæringen.
Ved behov for indhentelse af udtalelse fra Retslægerådet vil styrelsens sagsbehandlingstid
være stillet i bero indtil modtagelse af rådets udtalelse.
15
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0052.png
For at undgå unødigt lang ventetid på kastration og nedre kirurgi kan ansøgning om kastration
indsendes til Sundhedsstyrelsen når der er gennemfør 9 måneders sammenhængende kønsmo-
dificerende hormonbehandling, idet evt. tilladelse i givet fald gøres betinget af endelig vurde-
ring ved den forløbsansvarlige speciallæge af gennemført mindst 12 måneders sammenhæn-
gende behandling før kastration.
Sundhedsstyrelsen afgørelser efter Sundhedslovens § 115 kan indklages for Sundheds- og
Ældreministeriet, som dog ikke kan tage stilling til Sundhedsstyrelsens faglige skøn.
12. Ordliste
Behandling
En sundhedsfaglig indsats, der sigter på at påvirke
sjælelige eller legemlige forhold i en bestemt retning.
Det køn man fik tildelt ved fødslen.
En lægefaglig vurdering af behandlingsbehov og be-
grundelse ift. en konkret behandling.
Ændring af kønsbetegnelse, personnummer og for-
navn i CPR
–
Det Centrale Personregister.
Kirurgiske fjernelse af æggestokke eller testikler, el-
ler anden varig reduktion af disses funktion.
Tilstand eller faktor, som øger risikoen ved at udføre
en bestemt behandling. En absolut kontraindikation
er en tilstand, som forbyder anvendelsen af behand-
lingen i det hele taget.
En tilstand af ubehag som følge af uoverensstemmel-
se mellem fødselskøn og kønsidentitet
Østrogener eller testosteron
Personlig oplevelse af at være sit køn, herunder
hvordan man er sit køn (kønsudtryk)
Medicinsk eller kirurgisk behandling, der har til for-
mål at ændre kønsudtrykket og understøtte den en-
keltes ønskede kønsidentitet
Kønsmodificerende kirurgisk behandling på kønsor-
ganer (nedre kirurgi)
Den form og måde man er sin kønsidentitet
En sundhedsfaglig indsats, hvor en spontan udvik-
ling, eller effekt af iværksat behandling, overvåges
og afventes
16
Fødselskøn
Indikation
Juridisk kønsskifte
Kastration
Kontraindikation
Kønsdysfori
Kønshormoner
Kønsidentitet
Kønsmodificerende behandling
Kønsskifteoperation
Kønsudtryk
Observation
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0053.png
Informeret samtykke
En habil persons frivillige accept af tilbudt sundheds-
faglig indsats, på baggrund af information om denne
fra den ansvarlige sundhedsperson
Lægemidler, der hæmmer den enkeltes egen produk-
tion af kønshormoner eller virkningen af disse, og
dermed pubertet og udvikling af kønskarakteristika.
Kaldes også hæmmende eller supprimerende hormo-
ner, testosteron/østrogenhæmmere m.v.
Rådgivning, støtte, udredning, observation, behand-
ling, opfølgning, rehabilitering m.v., der ydes af
sundhedspersoner og af sundhedsvæsenet
En person med sundhedsfaglig uddannelse, der er au-
toriseret af de centrale myndigheder
En sundhedsfaglig indsats, hvor den enkeltes forhold
afdækkes systematisk, herunder sjælelige, legemlige
og sociale forhold
Stophormoner
Sundhedsfaglig hjælp
Sundhedsperson
Udredning
13. Ophævelse
Denne vejledning ophæver Sundhedsstyrelsens vejledning nr. 10353 af 18. december 2014
om udredning og behandling af transkønnede.
Lovbekendtgørelse nr.1356 af 23. oktober 2016. Bekendtgørelse af lov om autorisation af sundhedspersoner og
om sundhedsfaglig virksomhed (autorisationsloven). Jfr. § 17.
ii
Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Jfr. § 214.
iii
Jfr. Sundhedslovens § 207-209, se også: Vejledning nr. 9053 af 27. januar 2014 om udmøntning af sundheds-
lovens § 208 om specialeplanlægning.
iv
Lov nr. 752 af 25. juni 2014. Lov om ændring af lov om Det Centrale Personregister.
v
Sundhedslovens kapitel V, jfr. bekendtgørelse nr. 665 af 14. september 1998 om information og samtykke og
om videregivelse af helbredsoplysninger mv. samt vejledning nr. 161 af 16. september 1998 om information og
samtykke og om videregivelse af helbredsoplysninger mv.
vi
Bekendtgørelse nr. 834 af 27. juni 2014. Bekendtgørelse om kosmetisk behandling.
vii
Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Jfr. § 115 stk. 1 og 3
samt § 116. Se også: Bekendtgørelse nr. 957 af 28. august 2014. Bekendtgørelse om sterilisation og kastration.
viii
Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Jfr. § 17.
ix
Sundhedsstyrelsens vejledning af 2. juli 1999 vedr. indførelse af nye behandlinger i sundhedsvæsenet.
x
Lovbekendtgørelse nr. 955 af 21. august 2014. Bekendtgørelse af lov om krav til kvalitet og sikkerhed ved
håndtering af humane væv og celler (vævsloven).
xi
Lovbekendtgørelse nr. 93 af 19. januar 2015. Bekendtgørelse af lov om assisteret reproduktion i forbindelse
med behandling, diagnostik og forskning m.v. Se også: bekendtgørelse nr. 672 af 8. maj 2015 om assisteret re-
produktion, med senere ændringer.
xii
Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Jfr. § 82b og § 87. Be-
kendtgørelse nr. 1207 af 22. september 2016. Bekendtgørelse om ret til sygehusbehandling m.v. Jfr. § 21.
i
17
 LIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 94: Kopi af svar til transorganisationerne om Sundhedsstyrelsens vejledning om transkønnede, fra sundhedsministeren
1769964_0054.png
Lovbekendtgørelse nr. 1188 af 24. september 2016. Bekendtgørelse af sundhedsloven. Jfr. § 115 stk. 1 og 3
samt § 116. Se også: Bekendtgørelse nr. 957 af 28. august 2014. Bekendtgørelse om sterilisation og kastration.
xiv
Jfr. L 189 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med
behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juri-
disk kønsskifte m.v). Folketingssamling 2013-14. Det fremgår heraf bl.a. at Sundhedsstyrelsen ved behandling af
en ansøgning skal påse, at ansøgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indebærer ubehag eller utilstrække-
lighed ved egne kønskarakteristika. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen påse, at ansøgerens ønske har været vedhol-
dende gennem længere tid, at det vurderes at ville være vedvarende, og at ansøgeren kan overskue konsekven-
serne. Endvidere vil det blive påset, at der ikke foreligger øvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.
xv
Jfr. L 189 Forslag til lov om ændring af sundhedsloven og lov om assisteret reproduktion i forbindelse med
behandling, diagnostik og forskning m.v. (Kriterier for kastration og justeringer som følge af indførelse af juri-
disk kønsskifte m.v). Folketingssamling 2013-14. Det fremgår heraf bl.a. at Sundhedsstyrelsen ved behandling af
en ansøgning skal påse, at ansøgeren har diagnosen transseksualitet, hvilket indebærer ubehag eller utilstrække-
lighed ved egne kønskarakteristika. Samtidig vil Sundhedsstyrelsen påse, at ansøgerens ønske har været vedhol-
dende gennem længere tid, at det vurderes at ville være vedvarende, og at ansøgeren kan overskue konsekven-
serne. Endvidere vil det blive påset, at der ikke foreligger øvrige oplysninger, der taler imod indgrebet.
xiii
18