Kirkeudvalget 2016-17
KIU Alm.del
Offentligt
1777495_0001.png
Folketingets Kirkeudvalg
[email protected]
[email protected]
Kirkeudvalget har ved brev af 2. juni 2017 (KIU alm. del – spørgsmål 23) bedt
om min besvarelse af spørgsmål:
”Mener ministeren, at det er folkekirkens opgave at drive mission blandt ikke-
kristne i Danmark?”
Frederiksholms Kanal 21
1220 København K
www.km.dk
Telefon 3392 3390
Telefax 3392 3913
e-post [email protected]
Dokument nr.: 85185/17
Svar:
Som oplyst i mit foreløbige svar af 22. juni 2017 til Kirkeudvalget har jeg den
19. juni 2017 anmodet biskoppen over Københavns Stift om et bidrag til brug
for besvarelsen af Kirkeudvalgets spørgsmål.
Biskoppen over Københavns Stift har oplyst følgende i bidrag af 10. juli 2017:
”Det er, som det gøres klart i indledningen til [svarbidraget på
Kirkeudvalgets alm. del - spm. 19], samtlige biskoppers overbevisning, at
”missionsarbejde indgår som en del af alle sognepræsters arbejdsopgaver”,
samt at arbejdet med mission for den enkelte sognepræst primært består i
”at være sognepræst i sit pastorat, forkynde evangeliet, være synlig,
nærværende og tilgængelig også for det menneske, der ikke er medlem af
folkekirken”.
Det følger heraf, at enhver sognepræst i folkekirken har en missionsopgave
overfor såvel døbte som udøbte, migranter som ikke-migranter. Som
lutherske er folkekirkens præster endvidere givet den gave at vide, at
ethvert menneske står direkte over for Gud uden menneskers mellemkomst.
Dette syn på forholdet mellem mennesker og Gud skal naturligvis afspejles i
enhver missionssituation – det være sig overfor døbte, udøbte, migranter
eller ikke-migranter. Folkekirken som evangelisk- luthersk kirke er således
ikke en frelses-institution men et fællesskab af troende.”
Jeg kan henholde mig hertil.
Dette dokumentnr. bedes oplyst ved
henvendelse til Kirkeministeriet
Dato: 11. juli 2017
Mette Bock
/ Christina Hyldgaard Jacobsen