Kirkeudvalget 2016-17
KIU Alm.del Bilag 20
Offentligt
1710518_0001.png
Notat
B 112: Folketingsbeslutning om reform af folkekirkens økonomi
Folketinget har pålagt regeringen inden udgangen af 2016 at fremlægge
beregninger, der kan danne grundlag for forslag, der kan sikre, at den del af
folkekirkens økonomi, der relaterer sig til forkyndelse, adskilles fra statens
økonomi, således at f.eks. præstelønninger finansieres fuldt ud af kirkeskatten
eller af andre af folkekirkens egne indtægter og ikke af generelt opkrævede
skatter og afgifter.
Samtidig har Folketinget pålagt regeringen at beregne størrelsen af et
kommende ikkeøremærket bloktilskud, der udligner folkekirkens
administrative opgaver på det nuværende niveau og sikrer bevarelsen af den
fælles kulturarv i form af f.eks. middelalderkirker og andre væsentlige
historiske kirkelige objekter.
Opsummering
Summen af statslige bevillinger, der vedrører folkekirken, udgør i 2017 i alt
786,9 mio. kr. Heraf relaterer bevillinger for i alt 724,1 mio. kr. sig i
overvejende grad til forkyndelse.
Folkekirkens estimerede årlige omkostninger til vedligehold af
kirkebygningernes tag og fag samt kalkmalerier udgør ca. 773,2 mio. kr. Det
har ikke været muligt at opgøre af folkekirkens omkostninger til vedligehold af
andre væsentlige historiske kirkelige objekter.
Beregningen har ikke taget højde for folkekirkens administrative opgaver i
relation til kirkegårde og civilregistrering, ligesom folkekirkens generelle
bidrag til det danske kultur- og samfundsliv ikke er behandlet nærmere. På den
anden side er statens bidrag til folkekirken i form af f.eks. opkrævning af
medlemsbidrag via skattesystemet, udbud af teologistudiet på universiteterne,
trosstoffet som en del af public service-forpligtelsen og folkeskolernes
undervisning i kristendom heller ikke opgjort.
Statens bevillinger vedrørende folkekirken
Statens økonomiske støtte til folkekirken udspringer af bestemmelsen i
grundlovens § 4, der siger, at folkekirken understøttes af staten.
Det er den gængse opfattelse i den statsretlige og kirkeretlige litteratur, at
grundlovens § 4 indebærer en forpligtelse for staten til at understøtte
folkekirken såvel økonomisk som i mere ideel (moralsk) henseende
1
.
Siden 1919 har staten ydet direkte tilskud til folkekirkens forkyndelse i form af
løn til præster og provster i en størrelsesorden, der andelsmæssigt i store træk
svarer til i dag. Den detaljerede historik vedrørende statens tilskud til
folkekirken er beskrevet i Betænkning 1544 Folkekirkens styre
2
.
Som vist i tabel 1 udgør den del af statens bevillinger på finansloven for 2017,
der vedrører folkekirken i alt 786,9 mio. kr.
Betænkning 1511 Omlægning af statens tilskud til folkekirken til bloktilskud, 2009, s.
13-14
2
Betænkning 1544 Folkekirkens styre, 2014, s. 168-170
1
Dato: 12. januar 2017
Dokument nr. 153626/16
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi
1710518_0002.png
Notat
Når Folketinget beder om beregninger, der kan sikre, at den del af folkekirkens
økonomi, der relaterer sig til forkyndelse, adskilles fra statens økonomi,
omfatter det dog en større andel af bevillingerne end det direkte tilskud til løn.
I tabellen sondres derfor mellem de bevillinger, der primært kan siges at
omfatte forkyndelse, og øvrige bevillinger. Foruden løn og pension til præster,
provster og biskopper falder også bevillingerne til gejstlig betjening af statens
øer Christiansø og Hirsholmene, indlagte på Rigshospitalet, det danske
mindretal i Sydslesvig
3
og de danske sømands- og udlandskirker under
betegnelsen forkyndelse. I alt udgør forkyndelsesrelaterede bevillinger derfor
724,1 mio. kr. svarende til ca. 92 %.
De øvrige omkostninger, i alt 62,8 mio. kr. svarende til ca. 8 %, dækker foruden
driftsbevillinger til Kirkeministeriets departement og Mindelunden, De Kgl.
Begravelseskapeller mv., en række mindre tilskud bl.a. til istandsættelse af
kirker.
Side 2
Dokument nr. 153626/16
Tabel 1: Statens bevillinger vedrørende folkekirken i 2017
(nettoudgift, mio. kr.)
Statens bevillinger vedrørende folkekirken i alt
786,9
Heraf udgifter til forkyndelse
724,1
Udgifter til den gejstlige betjening af Christiansø og Hirsholmene
0,1
Tilskud til fællesfonden - betjening af Rigshospitalet
1,4
Dansk Kirke i Sydslesvig
14,1
Kirkelig betjening af danskere i udlandet
10,7
Løn til biskopper (inkl. pensionsbidrag)
10,1
Tilskud til løn til præster og provster
371,5
Pensionsbidrag af både statens og fællesfondens del af præstelønnen* 101,0
Pension til præster og provster (§ 36)
192,0
Pensionskassen af 1950 (§ 36)
23,2
Heraf øvrige udgifter
62,8
Departementet - Kirke
30,5
Mindelunden og De kgl. begravelseskapeller m.v.
2,5
Forskellige tilskud
2,9
Istandsættelse af kirker
18,6
Komp. til folkek. for anden lovgivnings provenuvirkning for kirkeskatten 8,3
Statens bevillinger vedrørende folkekirken i alt
786,9
* Statens tilskud til løn til præster og provster udbetales til fællesfonden. Pensionsbidrag
vedrørende præster og provster overføres til finanslovens § 36, hvorfra pensionen til
tidligere præster og provster bliver udbetalt.
Et bloktilskud kan udformes som et generelt tilskud (ikkeøremærket) eller som
et tilskud, der øremærkes til anvendelse i forbindelse med bestemte opgaver,
3
Bevillingen til Dansk Kirke i Sydslesvig vedrører forkyndelse, men kan opfattes som
en direkte statslig forpligtelse som led i understøttelse af det danske mindretal efter
genforeningen i 1920.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi
1710518_0003.png
Notat
som folkekirken varetager, f.eks. samfundsmæssigt relevante opgaver som
vedligeholdelse og sikring af kulturarv, drift af kirkegårde og den
grundlæggende personregistrering af alle borgere uanset religiøst
tilhørsforhold.
Der lægges i beslutningsforslaget op til det første, og jf. ovenstående vil
nuværende bevillinger til forkyndelse svarende til i alt 724,1 mio. kr. derfor
bortfalde og skulle erstattes af et ikkeøremærket bloktilskud.
Der er ikke i besvarelsen taget stilling til, hvem der på folkekirkens vegne skal
modtage og fordele et ikkeøremærket bloktilskud, eller om der til et
ikkeøremærket bloktilskud kan tilknyttes lovgivningsmæssige bindinger og
forpligtelser. For en uddybende behandling af disse forhold henvises til
Betænkning 1544
4
.
Kulturarv og samfundsopgaver
Folkekirken løser en række opgaver, som har generel samfundsmæssig
karakter og som kommer alle danskere til gode uanset religiøst tilhørsforhold.
På baggrund af beslutningsforslagets ordlyd og bemærkninger, og efter
drøftelse med forslagsstillerne, har Kirkeministeriet i beregningen af størrelsen
på et bloktilskud primært taget udgangspunkt i folkekirkens omkostninger til
istandsættelse og vedligeholdelse af kirkebygninger.
Foruden vedligehold af bygningskulturarven bidrager folkekirken også til
kultur- og samfundslivet på anden vis. Den nyligt offentliggjorte
Danmarkskanon placerer den kristne kulturarv som en af ti centrale
kerneværdier for det danske samfund, og 76 % af borgerne er medlemmer af
folkekirken, der danner ramme om de store begivenheder i mange danskeres
liv. Hertil kommer en række administrative forpligtelser i form af f.eks.
kirkegårdsdrift og civilregistrering, som folkekirken løser på vegne af
samfundet.
Folkekirkens kirkebygninger
Folkekirkens ca. 2350 kirkebygninger er undtaget fra fredningsloven og
rummes i stedet af den særlige folkekirkelige lovgivning, der tager højde for
den fortsatte brug med hensyntagen til bevarelsen af den fælles kulturarv.
Det er analysens udgangspunkt, at så længe en kirkebygning er i brug som
netop kirke, så repræsenterer den en kulturarvsmæssig værdi. Det skyldes
bl.a., at hver enkelt kirke – også de nyere – er et unikt arkitektonisk værk, idet
der ikke er tale om standardbyggeri.
Kirkerne udgør en overvældende hovedpart af Danmarks tidlige historiske
bygningsarv. Godt 1650 danske kirker er bygget før 1250, mens der ifølge
Danmarks Statistik
5
blot findes 20 øvrige bygningsværker fra denne periode.
Konsulentfirmaet BARK, der har speciale i bygningsarv har for Kirkeministeriet
udført en analyse af omkostningerne til vedligeholdelse af folkekirkens
kirkebygninger. Analysen opdeler kirkebygningerne i fire typer, der hver især
4
5
Side 3
Dokument nr. 153626/16
Betænkning 1544 Folkekirkens styre, 2014: bl.a. s. 174-176 og 185-187
Danmarks Statistik, 2015:
http://www.statistikbanken.dk/10261
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi
1710518_0004.png
Notat
har forskellige bygningsmæssige karakteristika og dermed også forskellige
omkostningsniveauer i relation til vedligehold: Landsbykirker, bykirker,
pragtkirker og forstadskirker jf. oversigten nedenfor:
Landsbykirker
Hvornår:
Opført før
reformationen i 1536.
Antal:
1713
kirker
Udgør
73 %
af de danske kirker.
Bykirker
Hvornår:
Opført i perioden
mellem 1849 og 1930.
Antal:
355
kirker
Udgør
15 %
af de danske kirker.
Pragtkirker
Hvornår:
Opført i perioden
mellem reformationen og 1849.
Antal:
66
kirker
Udgør
3 %
af de danske kirker.
Forstadskirker
Hvornår:
Opført efter 1930.
Antal:
216
kirker (tal fra 2013)
Udgør
9 %
af de danske kirker.
Side 4
Dokument nr. 153626/16
Kirkebygningerne kan i sagens natur ikke reduceres til alene at være kulturelle
og historiske monumenter, da deres primære funktion er at danne rum om
forkyndelsen i den danske folkekirke. Det er umuligt at skille funktionerne ad,
da det historiske og religiøse rum på mange måder er hinandens
forudsætninger. Det er dog åbenlyst, at det kræver en anden standard at
bevare en kirke som levende bygning, der aktivt benyttes som kirkerum og
jævnligt opvarmes.
I beregningen af folkekirkens omkostninger til vedligehold af kirkebygningerne
ud fra et kulturarvsmæssigt aspekt er der derfor ikke taget udgangspunkt i
folkekirkens nuværende udgifter til kirkebygningernes aktive brug.
Analysen afdækker i stedet de istandsættelsesomkostninger, der fremadrettet
gælder for kirkebygningernes tag og fag – dvs. hvad det kræver at holde
kirkebygningerne tætte og tørre. Kirkegårdsmure, kapeller, præstegårde m.v.
er således ikke omfattet. Der er taget udgangspunkt i en acceptabel
minimumsstandard for vedligeholdelse af kirkebygningerne. Foruden selve
bygningerne er der også lavet en analyse af omkostningerne til bevaring af
kalkmalerier og lignende malede udsmykninger i kirkerne. Denne sidste del af
analysen hviler på regnskabstal, mens omkostningerne til kirkebygningerne
beror på en udregning af den årlige omkostning til vedligeholdelse af de
forskellige bygningsdele pr. m
2
. Dette skøn er lavet på baggrund af den metode
man anvender til administration af ”forfald-pr-år-ordning”, der er en
skattefradragsordning for fredede bygninger, som Historiske Huse
administrerer for SKAT.
De priser for vedligeholdelse, der fremkommer efter denne metode, er stemt
op imod sammenlignelige tal for henholdsvis geninvesteringer og
forebyggende vedligehold for en række af Slots- og Kulturstyrelsens
ejendomme.
Tabel 2 viser de estimerede samlede omkostninger pr. år, som i alt udgør 773
mio. kr. Opgørelsens usikkerhed skønnes at være +/- 20 %.
 KIU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 20: Svar vedr. B 112 (20151) - Folkekirkens økonomi
1710518_0005.png
Notat
Tabel 2: Samlede omkostninger til vedligehold af tag og fag samt
malede udsmykninger pr. år
Antal
Landsbykirker
1713
Tag og fag
Malede udsmykninger
Pragtkirker
66
Tag og fag
Malede udsmykninger
Bykirker
355
Tag og fag
Malede udsmykninger
Forstadskirker
216
Tag og fag
Malede udsmykninger
Samlede årlige omkostninger
Pris pr.
år/kirke
249.819 kr.
12.822 kr.
887.552 kr.
598 kr.
490.610 kr.
4.472 kr.
411.365 kr.
338 kr.
Pris pr.
m
2
/år
Pris pr.
år/total
Side 5
Dokument nr. 153626/16
585 kr. 427.939.947 kr.
451 kr.
21.964.850 kr.
654 kr.
424 kr.
58.587.432 kr.
39.467 kr.
637 kr. 174.166.550 kr.
424 kr.
1.587.588 kr.
594 kr.
424 kr.
88.854.840 kr.
72.993 kr.
773.213.667 kr.
Det har ikke været muligt at lave beregninger vedrørende øvrige objekter i
form af bevaringsværdigt inventar, kunstgenstande mv., da der ikke findes et
nationalt overblik over de inventarlister, der i forskelligt format føres lokalt.