Færøudvalget 2016-17
FÆU Alm.del Bilag 22
Offentligt
1783344_0001.png
København, den 25. august 2017
Lagmand Aksel V. Johannesen
Lagmandens Kontor
Postboks 64
FO – 110 Tórshavn
Kære lagmand
Statsministeriet modtog den 29. juli 2017 udkastet til forslag til færøsk forfatning.
Justitsministeriet har foretaget en forfatningsretlig vurdering af forslaget, som jeg
vedlægger.
Det fremgår af Justitsministeriets notat af 9. august 2017, at der i det fremlagte for-
fatningsforslag primært er foretaget sproglige og tekniske ændringer samt ændrin-
ger, som vedrører interne processer på Færøerne, i forhold til forfatningsforslaget
fra 2010. Justitsministeriet kan derfor i det væsentligste henvise til sit notat af 2.
juni 2010 for en nærmere vurdering af de forfatningsmæssige overvejelser, som for-
slaget giver anledning til.
Det fremgår endvidere, at bestemmelser i forfatningsforslaget fortsat giver anled-
ning til forfatningsretlige overvejelser.
Det følger af disse overvejelser, at såfremt bestemmelser i forfatningsforslaget
ikke er forenelige med de retlige rammer, der følger af navnlig grundloven, hjem-
mestyreloven og overtagelsesloven, vil forslaget i Færøernes nuværende forfat-
ningsmæssige situation – helt eller delvist – være uden retsvirkninger, selvom det
måtte blive gennemført.
Det fremgår imidlertid endvidere af Justitsministeriets notat, at den ændrede formu-
lering i præamblen og den nye bestemmelse i § 57, 2. pkt., i forslaget må forstås
således, at det er hensigten med forfatningsforslaget, at grundloven fortsat skal gæl-
de for Færøerne med den højeste retskildemæssige værdi, og at forfatningen vil
skulle fortolkes i overensstemmelse hermed. Justitsministeriet finder hermed, at
forslaget sikrer, at der ikke bliver skabt tvivl om Færøernes forfatningsmæssige si-
tuation.
FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Statsministerens brev til lagmanden med en redegørelse for regeringens vurdering af forfatningsforslaget
-2-
Det er således Justitsministeriets vurdering, at forfatningsforslaget med det forelig-
gende indhold i præamblen og § 57, 2. pkt., tager højde for den forfatningsretlige
stilling, som Færøerne har i rigsfællesskabet i dag – og som ikke ændres med for-
slaget. Derved er der skabt klarhed over forslagets status i den retlige trinfølge, der
først ændres, hvis der måtte blive truffet beslutning om at oprette Færøerne som en
selvstændig stat.
Jeg skal i den forbindelse fremhæve – som også nævnt i Justitsministeriets notat – at
en eventuel beslutning om at oprette Færøerne som en selvstændig stat forudsætter,
at proceduren efter grundlovens § 19 iagttages, således at Folketingets samtykke
hertil indhentes.
For en god ordens skyld vil jeg i den forbindelse nævne, at regeringen naturligvis
vil respektere, hvis det færøske folk på et tidspunkt måtte ønske, at Færøernes opret-
tes som en selvstændig stat. Det er en holdning, der efter min vurdering er meget
bred enighed om blandt de politiske partier i Folketinget.
Det er samlet set Justitsministeriets juridiske vurdering, at forfatningsforslaget med
de nævnte forudsætninger ikke rejser væsentlige forfatningsretlige spørgsmål.
Det er dog samtidig klart, at såfremt indholdet i de nævnte ændringer i præamblen
og § 57, 2. pkt., ikke opretholdes, vil forslaget i alt væsentligt rejse de forfatnings-
retlige spørgsmål, som er omtalt i Justitsministeriets notat af 2. juni 2010.
Jeg vil gerne benytte anledningen til at bemærke, at jeg fuldt ud respekterer ønsket
om en færøsk forfatning, som bl.a. kan udtrykke det færøske folks identitet.
Samtidig er det min opfattelse, at vi har et stærkt rigsfællesskab, hvor Færøerne har
udstrakt selvstyre, som kan udvikles yderligere i den grad og i den takt, som Færø-
erne selv ønsker det. Og hvor vi samtidig samarbejder på de områder, der er til gavn
for vores lande. Det er et fællesskab, jeg er stolt af, og som jeg ønsker at bevare og
styrke.
Jeg er naturligvis opmærksom på, at ikke alle på Færøerne deler ønsket om at beva-
re rigsfællesskabet. Og jeg er også bekendt med, at ikke alle er enige i regeringens
opfattelse af Færøernes gældende forfatningsretlige stilling i riget.
Ikke desto mindre er det efter min mening bemærkelsesværdigt, at forfatningsfor-
slaget end ikke omtaler relationerne mellem Danmark og Færøerne.
Ud fra disse politiske betragtninger havde jeg derfor gerne set, at forfatningsforsla-
get mere eksplicit afspejler, at Færøerne i dag er en del af rigsfællesskabet med
Danmark og Grønland.
FÆU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 22: Statsministerens brev til lagmanden med en redegørelse for regeringens vurdering af forfatningsforslaget
-3-
Afslutningsvis vil jeg bede om, at regeringen holdes orienteret, såfremt der under
arbejdet med forfatningsforslaget opstår en situation, der kan give anledning til tvivl
om Færøernes forfatningsmæssige situation.
Med venlig hilsen
Lars Løkke Rasmussen