EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 767: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/6-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 767
Offentligt

Udenrigsministeriet

Juridisk Tjeneste, EU-retskontoret

Asiatisk Plads 2

–

1448 København K

Tlf.: 33 92 03 24 Fax: 33 92 03 03

Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse

JTEU j.nr. 2015 - 30240

23. juni 2017

Til orientering fremsendes nedenstående liste over EU-Domstolens aktiviteter i de kommende tre uger

i retssager, som har den danske regerings interesse. For så vidt angår sager, hvor der er nedsat

procesdelegation, indeholder listen oplysninger om tidspunktet for mundtlig forhandling, fremsættelse

af generaladvokatens forslag til afgørelse (GA) og afsigelse af dom. I sager, der i øvrigt følges af den

danske regering, oplyses der om tidspunkt for generaladvokatens forslag til afgørelse og afsigelse af

dom. Generaladvokatens udtalelser og EU-Domstolens domme offentliggøres på EU-Domstolens

hjemmeside (http://curia.europa.eu/) på selve datoen for fremsættelse eller afsigelse.

Der tages forbehold for, at listen er udarbejdet på baggrund af EU-Domstolens retslister, og at EU-

Domstolen med kort varsel kan foretage ændringer i egne retslister.

Liste over sager, hvor der nedsat procesdelegation:

Sagsnr.

Titel og kort sagsresumé

Deltager i PD

Processkridt

Dato

Liste over sager, der i øvrigt følges af den danske regering:

Sagsnr.

C-329/16

Titel og kort sagsresumé

Syndicat national de l'industrie des technologies

médicales et Philips France

Skal [Rådets] direktiv 93/42/EØF af 14. juni 1993

[om medicinsk udstyr (EFT 1993, L 169, s. 1)]

fortolkes således, at en software, der har til formål at

tilbyde receptudstedere i byerne, ved

sundhedsinstitutioner eller ved medicinsk-sociale

institutioner støtte til at udskrive recepter på

lægemidler for at forbedre sikkerheden ved

receptudskrivningen, lette arbejdet for

receptudskriveren, fremme receptens forenelighed

med de nationale lovkrav og mindske udgifterne til en

kvalitetsmæssigt ensartet behandling, udgør

medicinsk udstyr som omhandlet i dette direktiv, når

denne software besidder mindst en funktion, der gør

det muligt at anvende en patients data med henblik på

at hjælpe patientens læge med at udfærdige

vedkommendes recept, bl.a. ved at afsløre

kontraindikationer, interaktion med andre lægemidler

og overdoseringer, men softwaren ikke selv har en

Interessent

Lægemiddelstyrelsen

Processkridt

Dato

28.06.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 767: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/6-17

virkning i eller på det menneskelige legeme?

C-436/16

Leventis et Vafeias

Sagen vedrører: Omfatter en aftale om værneting,

som indgås af selskaber i henhold til artikel 23, stk. 1,

i forordning (EF) nr. 44/2001, og som i den konkrete

situation er indeholdt i det privat oprettede dokument

af 14. november 2007, der blev underskrevet af det

første og det andet kassationsindstævnte selskab

–

hvis artikel 10 fastlægger, at »herværende aftale

reguleres af engelsk lovgivning og omfattes af de

engelske retters kompetencer, idet enhver tvist som

følge af eller i anledning af aftalen alene skal afgøres

af den højeste ret (High Court) i England og Wales«

–

for så vidt angår handlinger og undladelser udvist af

organer i det andet kassationsindstævnte selskab, som

repræsenterer og tegner selskabet i henhold til artikel

71 i

Αstiko Κodika,

også de ansvarlige personer, som

har handlet ved udøvelse af deres opgaver, og som i

henhold til den nævnte artikel, sammenholdt med

artikel 926 i

Αstiko Κodika,

hæfter solidarisk med

selskabet som juridisk person?

Eni e.a.

–

Skal artikel 8, stk. 2, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober

2010 fortolkes således, at den er til hinder for, at en

medlemsstat pålægger naturgasleverandører yderligere

forpligtelser ved at lade kunder, der ikke er nævnt i

samme forordnings artikel 2, stk. 1, være omfattet af

»de beskyttede kunder«, hvis forbrug bidrager til at

definere rækkevidden af den lagringspligt, der har til

formål at sikre kontinuiteten i forsyningen?

–

Skal

artikel 8, stk. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets

forordning (EU) nr. 994/2010 af 20. oktober 2010

fortolkes således, at den er til hinder for, at en

medlemsstat pålægger naturgasleverandører krav

vedrørende den lagrede gasmængde,

udtrækningskapaciteten og den lagringskapacitet, der

er erhvervet for de rettigheder, der svarer til

størrelsen af det lager, der skal holdes på denne

medlemsstats område, når det i denne bestemmelse

samtidig foreskrives, at ministeren i forbindelse med

vurderingen af en leverandørs lagringskapacitet skal

tage hensyn til de andre reguleringsinstrumenter, som

den pågældende råder over?

Vion Livestock

1. Skal artikel 5, stk. 4, og artikel 8, stk. 2, i Rådets

forordning (EF) nr. 1/2005 af 22. december 2004 om

beskyttelse af dyr under transport og dermed

forbundne aktiviteter (forordning nr. 1/2005)

sammenholdt med bestemmelserne vedrørende

logbogen i bilag II til denne forordning fortolkes

således, at de omfatter den forpligtelse for

organisatoren af forsendelsen og/eller brugeren, at de

ved forsendelse af dyr til et tredjeland skal føre

logbogen helt frem til bestemmelsesstedet i dette

Justitsministeriet

Dom

28.06.17

C-226/16

Energistyrelsen

29.06.17

C-383/16

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Miljø- og

Fødevareministeriet

Fødevarestyrelsen

29.06.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 767: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/6-17

tredjeland? 2. Skal artikel 5 og 7 i Kommissionens

forordning (EU) nr. 817/2010 af 16. september 2010

om fastsættelse af gennemførelsesbestemmelser efter

Rådets forordning (EF) nr. 1234/2007 for så vidt

angår kravene for ydelse af eksportrestitutioner i

forbindelse med levende kvægs velfærd under

transport (forordning nr. 817/2010) sammenholdt

med forordningens artikel 4 fortolkes således, at

eksportrestitutionerne skal tilbagesøges, såfremt

logbogen ikke er ført helt frem til bestemmelsesstedet

i tredjelandet, fordi transportvirksomheden har

opfyldt sin pligt til at give logbogen til

embedsdyrlægen på udgangsstedet i henhold til punkt

7 i bilag II til forordning nr. 1/2005? 3. Skal artikel 5

og 7 i forordning nr. 817/2010 sammenholdt med

forordningens artikel 4 fortolkes således, at

eksportrestitutionerne skal tilbagesøges, såfremt

eksportøren ikke kan godtgøre, at forskrifterne i

forordning nr. 1/2005 er opfyldt i en situation, hvor

dyrlægen inden for rammerne af den kontrol, han i

henhold til artikel 3, stk. 1, i forordning nr. 817/2010

skal gennemføre i tredjelandet, ikke kan efterprøve,

om ruteplansoptegnelserne (logbogen) er

tilfredsstillende, dvs. om bestemmelserne i forordning

nr. 1/2005 er overholdt (og han følgelig heller ikke

kan bekræfte, at kontrolresultatet er tilfredsstillende),

fordi transportvirksomheden har givet logbogen til

embedsdyrlægen på udgangsstedet?

T-27/16

Det Forenede Kongerige mod Kommissionen

Påstande:

—

Artikel 1 i Kommissionens

gennemførelsesafgørelse (EU) 2015/2098 af 13.

november 2015 (1), hvorved det bl.a. blev fastslået, at

en del af landbrugsudgifterne vedrørende

beregningen af værdien af den afsatte produktion,

som Storbritannien havde erklæret, var blevet afholdt

i strid med EU-retten og ikke kan finansieres af

EGFL og ELFUL, hvilket førte til en samlet finansiel

korrektion på 1 849 194,86 EUR, annulleres delvist.

—

Europa-Kommissionen tilpligtes at betale sagens

omkostninger.

Uber France

Indfører artikel L3124-13 i code des transports (lov

om transport), der er indført ved lov nr. 2014-1104 af

1. oktober 2014 om taxikørsel og chaufførtransport,

en ny teknisk og indirekte forskrift, der vedrører en

eller flere tjenester i informationssamfundet som

omhandlet i direktiv 98/34/EF 1 af 22. juni 1998,

hvorefter det er krav, at der skal gives forudgående

meddelelse om en sådan forskrift til Europa-

Kommissionen i henhold til dette direktivs artikel 8,

eller er den nævnte forskrift omfattet af direktiv

2006/123/EF 2 af 12. december 2006 om

tjenesteydelser, hvorefter dette direktiv i henhold dets

artikel 2, litra d), ikke omfatter transportvirksomhed?

Fries

Sagen vedrører: 1. Er FCL.065, litra b), i bilag I til

forordning (EU) nr. 1178/2011 forenelig med

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

29.06.17

C-320/16

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

04.07.17

C-190/16

Beskæftigelsesministe-

riet

Transport-, Bygnings-

Dom

05.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 767: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/6-17

forbuddet mod forskelsbehandling på grund af alder i

chartrets artikel 21, stk. 1? 2. Er FCL.065, litra b), i

bilag I til forordning (EU) nr. 1178/2011 forenelig

med chartrets artikel 15, stk. 1, hvorefter enhver har

ret til at arbejde og til at udøve et frit valgt eller

accepteret erhverv? 3. Såfremt det første og andet

spørgsmål besvares bekræftende: a) Omfatter

begrebet »erhvervsmæssig lufttransport« i den

forstand, hvori dette udtryk er anvendt i henholdsvis

FCL.065, litra b), og FCL.010 i bilag I til forordning

(EU) nr. 1178/2011 ligeledes såkaldt tomme

flyvninger, som foretages som led i et luftfartselskabs

erhvervsvirksomhed, og på hvilke der hverken

transporteres passagerer, gods eller post? b)

Omfatter begrebet »erhvervsmæssig lufttransport« i

den forstand, hvori dette udtryk er anvendt i

henholdsvis FCL.065, litra b), og FCL.010 i bilag I til

forordning (EU) nr. 1178/2011, uddannelse og

eksaminationer, hvorunder den 65-årige pilot

opholder sig i flyets cockpit som ikke-flyvende

medlem af besætningen?

C-224/16

AEBTRI

1) Har Den Europæiske Unions Domstol for at

undgå modstridende retsafgørelser kompetence til at

fortolke toldkonventionen om international

godstransport på grundlag af TIR-carneter (TIR-

Convention) af 14. november 1975, som De

Europæiske Fællesskaber har tiltrådt med Rådets

forordning (EØF) nr. 2112/78, på en for

medlemsstaternes domstole bindende måde, når det

drejer sig om denne konventions artikel 8 og artikel

11, med henblik på at bedømme, om der foreligger

hæftelse for den garanterende organisation, som også

er reguleret i artikel 457, stk. 2, i Kommissionens

forordning (EØF) nr. 2454/93 af 2. juli 1993 om

visse gennemførelsesbestemmelser til Rådets

forordning (EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en

EF-toldkodeks (gennemførelsesforordningen til

toldkodeksen)?2) Tillader fortolkningen af artikel 457,

stk. 2, i gennemførelsesforordningen til toldkodeksen

sammenholdt med TIR-konventionens artikel 8, stk.

7, (nu artikel 11, stk. 2) og de tilhørende forklarende

bemærkninger at lægge til grund, at

toldmyndighederne i en sag som den foreliggende,

når de i TIRkonventionens artikel 8, stk. 1 og 2,

nævnte beløb er forfaldne, så vidt muligt skal forlange

dem indriet af indehaveren af TIR-carnetet, som

skylder disse beløb direkte, før de retter krav mod

den garanterende organisation? 3) Kan det lægges til

grund, at den modtager, som har erhvervet en vare

eller har den i sin besiddelse, om hvilken det vides, at

den er transporteret med TIR-carnet, og for hvilken

det ikke er konstateret, at den er frembudt for

bestemmelsestoldstedet og angivet til dette, alene på

grundlag af disse omstændigheder er den person, som

burde have vidst, at varen var unddraget toldtilsyn, og

skal den pågældende anses for solidarisk hæftende

debitor som omhandlet i artikel 203, stk. 3, tredje led,

og Boligministeriet

SKAT

05.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 767: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/6-17

sammenholdt med artikel 213 i Rådets forordning

(EØF) nr. 2913/92 om indførelse af en EF-

toldkodeks? 4) Såfremt det tredje spørgsmål besvares

bekræftende: Er toldmyndighedernes passivitet med

hensyn til at forlange betaling af toldskylden af denne

modtager til hinder for, at den garanterende

organisations ansvar i henhold til TIR-konventionens

artikel 1, nr. 16)

–

som også er reguleret i artikel 457,

stk. 2, i gennemførelsesforordningen til toldkodeksen

–

indtræder?

C-650/15 P

Polyelectrolyte Producers Group GEIE (PPG) og

SNF SAS mod Det Europæiske

Kemikalieagentur (ECHA) (appel)

Påstande:

—

Rettens dom i sag T-268/10 RENV

ophæves.

—

Den anfægtede retsakt annulleres.

—

Subsidiært hjemvises sagen til Retten med henblik på

realitetsbehandling af appellanternes

annullationssøgsmål.

—

ECHA tilpligtes at betale sagens omkostninger,

herunder omkostningerne i forbindelse med sagen for

Retten.

Moreno Marín e.a.

Sagen vedrører: 1. Kan anvendelsen af et tegn, der

henviser til en vares eller tjenesteydelses kendetegn,

der består i, at varen eller tjenesteydelsen findes i

rigelige mængder på et og samme sted med en høj

grad af værdi og kvalitet, være omfattet af forbuddene

i artikel 3, stk. 1, litra c), i direktiv 2008/95? 2. Kan et

tegn af denne beskaffenhed anses for at være et tegn

vedrørende geografisk oprindelse, for så vidt som

varen eller tjenesteydelsen altid er koncentreret inden

for et bestemt fysisk område?

Air Berlin

1. Skal bestemmelsen i artikel 23, stk. 1, tredje

punktum, i forordning nr. 1008/2008/EF fortolkes

således, at luftfartsselskaber skal angive de i litra b), c)

og d) nævnte skatter, lufthavnsafgifter og andre

afgifter, tillæg eller gebyrer ved offentliggørelsen af

deres flybilletpriser i den faktiske størrelse og derfor

ikke må inddrage dem delvis i deres flybilletpriser i

henhold til denne bestemmelses litra a)? 2. Skal

bestemmelsen i artikel 22, stk. 1, i forordning nr.

1008/2008/EF fortolkes således, at den er til hinder

for at anvende en national bestemmelse om

almindelige forretningsbetingelser, som er baseret på

EU-retten, og hvorefter der af kunder, som ikke har

benyttet en flybillet eller har afbestilt den, ikke må

opkræves et særskilt ekspeditionsgebyr herfor?

American Express

1) Finder kravet i artikel 1, stk. 5, og artikel 2, nr. 18),

i forordning (EU) nr. 2015/751 (herefter »IGF«),

hvorefter en betalingskortordning med tre parter, der

udsteder kortbaserede betalingsinstrumenter sammen

med en partner under samme varemærke eller

gennem en agent, anses for at være en

betalingskortordning med fire parter, kun anvendelse,

Miljø- og

Fødevareministeriet

06.07.17

C-139/16

Patent- og

Varemærkestyrelsen

Dom

06.07.17

C-290/16

Transport-, Bygnings-

og Boligministeriet

Dom

06.07.17

C-304/16

Erhvervsministeriet

Finanstilsynet

06.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 767: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/6-17

for så vidt som denne co-brandingpartner eller agent

handler som »udsteder« i den forstand, hvori dette

udtryk er anvendt i artikel 2, stk. 2, i og 29.

betragtning til IGF (nemlig når partneren eller

agenten har en aftale med betaleren i medfør af

hvilken, vedkommende stiller et betalingsinstrument

til rådighed med henblik på at initiere og behandle

betalerens kortbaserede betalingstransaktioner)? 2)

Hvis svaret på

det første spørgsmål er »nej«, er IGF’s

artikel 1, stk. 5, og artikel 2, nr. 18), da ugyldige, for så

vidt som de bestemmer, at sådanne ordninger anses

for at være betalingskortordninger med fire parter, på

grund af: a) en manglende begrundelse i

overensstemmelse med artikel 296 TEUF b) åbenbart

urigtigt skøn og/eller c) tilsidesættelse af

proportionalitetsprincippet?

T-215/15

Azarov mod Rådet

Påstande: Rådets afgørelse (FUSP) 2015/364 af 5.

marts 2015 om ændring af afgørelse 2014/119/FUSP

om restriktive foranstaltninger over for visse

personer, enheder og organer på baggrund af

situationen i Ukraine (EUT L 62, s. 25), og Rådets

gennemførelsesforordning (EU) 2015/357 af 5. marts

2015 om gennemførelse af forordning (EU) nr.

208/2014 om restriktive foranstaltninger over for

visse personer, enheder og organer på baggrund af

situationen i Ukraine (EUT L 62, s. 1) annulleres i

henhold til artikel 263 TEUF, for så vidt som de

vedrører sagsøgeren. Der træffes foranstaltninger

med henblik på sagens tilrettelæggelse i henhold til

artikel 64 i Rettens procesreglement. Rådet tilpligtes

at betale sagens omkostninger i medfør af

procesreglementets artikel 87, stk. 2.

Estland mod Kommissionen

Påstande: Kommissionens gennemførelsesafgørelse C

(2015) 53 af 16. januar 2015 om udelukkelse fra EU-

finansiering af visse udgifter, som medlemsstaterne

har afholdt inden for rammerne af Den Europæiske

Garantifond for Landbruget (EGFL) og Den

Europæiske Landbrugsfond for Udvikling af

Landdistrikterne (ELFUL) (1) annulleres, for så vidt

som den vedrører Republikken Estland med et beløb

på 691 746,53 EUR. Europa-Kommissionen tilpligtes

at betale sagens omkostninger

Saint-Gobain Glass Deutschland GmbH mod

Europa-Kommissionen (appel)

Påstande: Dom afsagt af Retten den 11. december

2014 i sag T-476/12 ophæves. Der gives medhold i

den i første instans nedlagte påstand om ugyldighed,

hvorved Kommissionens afgørelse af 17. januar 2013

(sag GESTDEM nr. 3273/2012) erklæres ugyldig.

Europa-Kommissionen mod Den Italienske

Republik

Påstande:

—

a) Det fastslås, at Den Italienske

Republik har tilsidesat sine forpligtelser, som den er

pålagt ved de relevante bestemmelser i EU-retten for

Udenrigsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Dom

07.07.17

T-157/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

12.07.17

C-60/15 P

Miljøstyrelsen

Dom

13.07.17

C-433/15

Miljø- og

Fødevareministeriet

13.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 767: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/6-17

de pågældende produktionsår, og nærmere bestemt i

henhold til artikel 1 og 2 i forordning (EF) nr.

3950/1992 (1), artikel 4 i forordning (EF) nr.

1788/2003 (2), artikel 79, 80 og 83 i forordning (EF)

1234/2007 (3), samt hvad angår Kommissionens

gennemførelsesbestemmelser, artikel 7 i forordning

(EF) 536/1993 (4), artikel 11, stk. 1 og 2, i forordning

(EF) nr. 1392/2001 (5), og endelig artikel 15 og 17 i

forordning (EF) nr. 595/2004 (6), idet den har

undladt at sikre, at den skyldige tillægsafgift for

overskudsproduktionen i Italien i forhold til

størrelsen af den nationale kvote fra det første

produktionsår, hvor tillægsafgiften reelt blev pålagt i

Italien (1995/1996), til det sidste produktionsår, hvor

der i Italien blev foretaget overproduktion

(2008/2009), rent faktisk blev opkrævet fra de enkelte

producenter, der havde bidraget til hver

produktionsoverskridelse, samt betalt i rette tid efter

meddelelse om det skyldige beløb af køberen eller

producenten i tilfælde af direkte salg, eller når de ikke

blev betalt i rette tid, registreret og eventuelt krævet

betalt af disse købere eller producenter.

—

b) Den Italienske Republik tilpligtes at betale

sagens omkostninger.

C-651/15 P

Vecco m.fl. mod Europa- Kommissionen (appel)

Påstande:

—Appellen

fremmes til realitetsbehandling

og appellanterne gives medhold.—Rettens dom i sag

T-360/13 ophæves.—Der træffes afgørelse om

realiteten vedrørende appellanternes påstand om

annullation eller sagen hjemvises til Retten til

afgørelse om realiteten vedrørende påstanden om

annullation.

Szoja

1) Kan artikel 13, stk. 3, i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 883/2004 af 29. april

2004 om koordinering af de sociale sikringsordninger,

sammenholdt med retten til sociale sikringsydelser og

sociale fordele, som fastlagt i artikel 34, stk. 1 og 2, i

Den Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, under de i hovedsagen omhandlede

omstændigheder, fortolkes uden at tage højde for

uddybningen i artikel 14 i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16.

september 2009 om de nærmere regler til

gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger og

dermed uden at kunne anvende proceduren i den

nævnte forordnings artikel 16, således at arbejdstidens

korte varighed [org. s. 2] eller arbejdstagerens

begrænsede løn ikke påvirker fastlæggelsen af, hvilken

national lovgivning der skal finde anvendelse i tilfælde

af kumulation af lønnet beskæftigelse og selvstændig

virksomhed, dvs. at den nævnte artikel 14 i

gennemførelsesforordningen ikke finder anvendelse

på fortolkningen af artikel 13, stk. 3, i

grundforordningen? 2) Såfremt det første spørgsmål

besvares benægtende, kan den nationale ret da i

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

13.07.17

C-89/16

Udenrigsministeriet

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

13.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 767: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/6-17

tilfælde af modstrid mellem to forordninger

–

dvs.

grundforordningen og gennemførelsesforordningen,

som i den foreliggende sag er henholdsvis Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EF) nr.

883/2004 af 29. april 2004 om koordinering af de

sociale sikringsordninger og Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EF) nr. 987/2009 af 16.

september 2009 om de nærmere regler til

gennemførelse af forordning (EF) nr. 883/2004 om

koordinering af de sociale sikringsordninger

–

forbindelse med anvendelsen heraf vurdere

forordningernes bestemmelser på grundlag af deres

forrang, dvs. deres rang i EU-rettens hierarki? 3) Kan

den fortolkning af grundforordningens bestemmelser,

som Den Administrative Kommission har anlagt i

medfør af grundforordningens artikel 72, opfattes

som en bindende fortolkning fra en EU-institution,

som den nationale ret ikke kan fravige, hvilket således

hindrer forelæggelse af præjudicielle spørgsmål, eller

udgør den alene en af de mulige fortolkninger af EU-

retten, som den nationale ret skal vurdere som et af

de elementer, hvorpå afgørelsen baseres?

C-129/16

Túrkevei Tejtermelő Kft.

1. Er artikel 191 i traktaten om Den Europæiske

Unions funktionsmåde og bestemmelserne i direktiv

2004/35/EF om miljøansvar for så vidt angår

forebyggelse og afhjælpning af miljøskader til hinder

for en national lovgivning, der går videre end

princippet om, at forureneren betaler, idet den tillader

den administrerende myndighed for miljøbeskyttelse

specifikt at pålægge ejeren ansvaret for afhjælpning af

miljøskaden, uden at det er nødvendigt først at påvise

en årsagssammenhæng mellem den pågældendes

(handelsselskabets) adfærd og forureningen? 2.

Såfremt det første spørgsmål besvares benægtende,

og såfremt det, i betragtning af at der er tale om

luftforurening, ikke er nødvendigt at afhjælpe

miljøskaden, er det da berettiget at pålægge en

luftkvalitetsbeskyttelsesbøde under påberåbelse af

medlemsstaternes strengere lovgivning som fastsat i

artikel 16 i direktiv 2004/35/EF og artikel 193

TEUF, eller kan denne strengere lovgivning heller

ikke føre til pålæggelse af en bøde, der udelukkende

sanktionerer ejeren, som ikke er ansvarlig for

forureningen?

Sagen vedrører: Udgør appellanten, som er idømt 12

års fængsel for gentagne seksualforbrydelser mod

mindreårige, en reel og umiddelbar trussel for den

offentlige sikkerhed i henhold til bestemmelserne i

artikel 27[, stk. 1 og 2,] i direktiv 2004/38/EF, når

der henses til, at han sidder i fængsel, og at han har

afsonet seks år, hvorfor der resterer adskillige år,

inden han kan blive løsladt?

Bolagsupplysningen et Ilsjan

1. Skal artikel 7, nr. 2), i Europa-Parlamentets og

Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.

Miljø- og

Fødevareministeriet

Dom

13.07.17

C-193/16

Udlændinge- og

Integrationsministeriet

Dom

13.07.17

C-194/16

Justitsministeriet

13.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 767: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/6-17

december 2012 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretlige område fortolkes således, at

en person, hvis rettigheder er blevet krænket ved

offentliggørelse af urigtige oplysninger om

vedkommende på internettet og gennem manglende

fjernelse af kommentarer om vedkommende, kan

anlægge sag med påstand om berigtigelse af de

urigtige oplysninger og fjernelse af de kommentarer,

som krænker vedkommendes rettigheder, ved

retterne i enhver medlemsstat, på hvis område de på

internettet offentliggjorte oplysninger er eller var, for

så vidt angår den i denne medlemsstat opståede

skade? 2. Skal artikel 7, nr. 2), i Europa-Parlamentets

og Rådets forordning (EU) nr. 1215/2012 af 12.

december 2012 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretlige område fortolkes således, at en

juridisk person, hvis rettigheder [org. s. 2] hævdes at

være blevet krænket ved offentliggørelse af urigtige

oplysninger om vedkommende på internettet og ved

undladelse af at fjerne kommentarer herom, kan

anlægge sag med påstand om berigtigelse af

oplysningerne, forpligtelse til at fjerne

kommentarerne og erstatning for det økonomiske

tab, der er lidt ved offentliggørelse af de urigtige

oplysninger om vedkommende på internettet, for så

vidt angår det samlede tab, som den pågældende

juridiske person har lidt, gældende ved retterne i den

stat, hvori centrum for denne persons interesser

ligger? 3. Såfremt det andet spørgsmål besvares

bekræftende: Skal artikel 7, nr. 2), i Europa-

Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr.

1215/2012 af 12. december 2012 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område

fortolkes således, at

–

det må antages, at centrum for

en juridisk persons interesser og dermed det sted,

hvor den pågældende juridiske persons tab er lidt,

ligger i den medlemsstat, hvor den har sit hjemsted,

eller– der ved fastsættelsen af det sted, hvor den

juridiske person har centrum for sine interesser og

dermed det sted, hvor dens tab er lidt, skal tages

hensyn til samtlige forhold, såsom den juridiske

persons hjemsted og forretningssted, dens kunders

hjemsted og den måde, hvorpå forretningerne indgås?

C-341/16

Hanssen Beleggingen

Omfatter begrebet »sager om registrering eller

gyldighed af [...] varemærker« som omhandlet i artikel

22, nr. 4), i Rådets forordning (EF) nr. 44/2001 af 22.

december 2000 om retternes kompetence og om

anerkendelse og fuldbyrdelse af retsafgørelser på det

civil- og handelsretlige område også en sag anlagt

mod den i Benelux-varemærkeregistret registrerede

formelle indehaver af et Beneluxvaremærke med

påstand om, at sagsøgte over for Benelux-

varemærkekontoret skal afgive erklæring om, at

sagsøgte ikke har ret til det pågældende varemærke og

Patent- og

Varemærkestyrelsen

13.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 767: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/6-17

giver afkald på sin registrering som indehaver af

varemærket?

C-354/16

Kleinsteuber

1.a) Skal de relevante EU-retlige bestemmelser,

navnlig § 4, nr. 1) og 2), i rammeaftalen om

deltidsarbejde, der er vedlagt som bilag til direktiv

97/81 om rammeaftalen vedrørende deltidsarbejde,

der er indgået af Unice, CEEP og EFS, som ændret

ved direktiv 98/23, samt artikel 4 i Europa-

Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF af 5. juli

2006 om gennemførelse af princippet om lige

muligheder for og ligebehandling af mænd og kvinder

i forbindelse med beskæftigelse og erhverv,

sammenholdt med Rådets direktiv 2000/78/EF af

27. november 2000 om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn

til beskæftigelse og erhverv, fortolkes således, at de er

til hinder for national lovgivning eller praksis, der for

så vidt angår beregning af størrelsen af en

erhvervstilknyttet pensionsordning sondrer mellem

arbejdsindkomst under bidragsberegningsgrænsen for

den lovbestemte pensionsforsikring og

arbejdsindkomst over bidragsberegningsgrænsen

(såkaldt »tvedelt pensionsberegningsformel«), og som

herved ikke behandler indkomst fra

deltidsbeskæftigelse således, at der først foretages en

beregning af indkomsten ved en tilsvarende

fuldtidsbeskæftigelse, på grundlag af hvilken der

foretages en beregning af, hvilken del af denne der

ligger henholdsvis over og under

idragsberegningsgrænsen, hvorefter dette forhold

overføres på den lavere indkomst fra

deltidsbeskæftigelsen? Såfremt spørgsmål 1. a)

besvares benægtende: b) Skal de relevante EU-retlige

bestemmelser, navnlig § 4, nr. 1) og 2), i

rammeaftalen om deltidsarbejde, der er vedlagt som

bilag til direktiv 97/81 om rammeaftalen vedrørende

deltidsarbejde, der er indgået af Unice, CEEP og

EFS, som ændret ved direktiv 98/23, samt artikel 4 i

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/54/EF

af 5. juli 2006 om gennemførelse af princippet om

lige muligheder for og ligebehandling af mænd og

kvinder i forbindelse med beskæftigelse og erhverv,

sammenholdt med Rådets direktiv 2000/78/EF af

27. november 2000 om generelle

rammebestemmelser om ligebehandling med hensyn

til beskæftigelse og erhverv, fortolkes således, at de er

til hinder for national lovgivning eller praksis, der for

så vidt angår beregning af størrelsen af en

erhvervstilknyttet pensionsordning sondrer mellem

arbejdsindkomst under bidragsberegningsgrænsen for

den lovbestemte pensionsforsikring, og

arbejdsindkomst over bidragsberegningsgrænsen

(såkaldt »tvedelt pensionsberegningsformel«), og

hvorved der for så vidt angår en arbejdstager, der dels

har været fuldtidsbeskæftiget, dels deltidsbeskæftiget,

ikke benyttes en periodeopdelt tilgang (f.eks. enkelte

kalenderår), men hvorefter der beregnes en fælles

Beskæftigelses-

ministeriet

Dom

13.07.17

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 767: Liste over judicielle aktiviteter i sager af dansk interesse pr. 23/6-17

beskæftigelsesgrad for hele ansættelsesforholdet og

først lader den tvedelte pensionsberegningsformel

finde anvendelse på den gennemsnitsløn, der herved

fremkommer? 2.Skal de relevante EU-retlige

bestemmelser, navnlig forbuddet mod

forskelsbehandling på grund af alder i artikel 21 i den

Europæiske Unions charter om grundlæggende

rettigheder, som konkret har fundet udtryk i Rådets

direktiv 2000/78/EF af 27. november 2000 om

generelle rammebestemmelser om ligebehandling

med hensyn til beskæftigelse og erhverv, særligt

artikel 1, 2 og 6, fortolkes således, at de er til hinder

for national lovgivning eller praksis angående en

erhvervstilknyttet pensionsordning, der

størrelsesmæssigt afhænger af forholdet mellem

anciennitet ved ansættelsesforholdets begyndelse og

opnåelse af den legale pensionsalder i henhold til den

lovbestemte pensionsforsikring (pro rataberegning i

henhold til pro rata temporis-princippet), og i hvilken

forbindelse der fastsættes et loft over det antal

tjenesteår, der kan medregnes, hvilket bevirker, at

arbejdstagere, som optjente deres anciennitet i en ung

alder, opnår en lavere arbejdsmarkedspension end

medarbejdere, der optjente deres anciennitet i en

højere alder, uanset at begge medarbejdere har

samme anciennitet?

C-368/16

Assens Havn (sag forelagt af Højesteret)

Sagen vedrører: Skal artikel 13, nr. 5,jf. artikel 14, nr.

2, litra a, i Domsforordningen (Rådets forordning

(EF) nr. 44/2001 af22. december 2000 om retternes

kompetence og om anerkendelse og fuldbyrdelse af

retsafgørelser på det civil- og handelsretlige område)

fortolkes således, at en skadelidt, der efter national ret

har hjemmel til at anlægge sag direkte mod

skadevolders forsikringsselskab, er bundet af en aftale

om værneting, som forsikringsgiver og

forsikringstager gyldigt har indgået efter

Domsforordningens artikel 13, nr. 5, jf. artikel 14, nr.

2, litra a?

Udenrigsministeriet

Justitsministeriet

Dom

13.07.17