EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 584: Samlenotat vedr. forslag til beslutning om konklusioner vedr. bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusioner) for store fyringsanlæg forud for Europaudvalgets møde 27/4-17

Europaudvalget 2016-17
EUU Alm.del Bilag 584
Offentligt

Virksomheder/Erhverv

J.nr. 001-16476

Ref. MARIP/JOERN/BIHOL

Den 24. april 2017

MFVM 264

SAMLENOTAT

Kommissionens forslag til beslutning om konklusioner vedrørende bedste

tilgængelige teknikker (BAT-konklusioner) for Store Fyringsanlæg i henhold til

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2010/75/EU direktiv om industrielle

emissioner

Komitésag

1. Resumé

Formålet med forslaget om BAT-konklusionerne er at forebygge og bekæmpe forureningen fra

større, forurenende virksomheder omfattet af Direktivet om Industrielle Emissioner (IE-direktivet)

ved at anvende de bedste tilgængelige teknikker (BAT). Forslaget indebærer, at det vejledende BAT-

Referencedokument (BREF-dokument) for store fyringsanlæg ajourføres med hensyn til de bedste

tilgængelige teknikker, og at BAT-konklusionerne samtidig gøres bindende for medlemsstaterne i

forbindelse med meddelelse af miljøgodkendelser og revurderinger af godkendelser til virksomheder

omfattet af BAT-konklusionerne.

Der er 65 store fyringsanlæg i Danmark, som bliver omfattet af BAT-konklusionerne, heraf 8

fyringsanlæg på offshore platforme.

BAT-konklusionerne omfatter bl.a.:



Niveauer for el-effektivitet ved produktion af el samt niveauer for energieffektivitet ved

kraftvarme produktion baseret på, hvad anlægget er designet til.



Nye krav til såvel kontinuerte som løbende målinger af emission af kulilte, ammoniak, sure

gasser, kviksølv og andre tungmetaller til luften.



Emissionsniveauer (udledningsniveauer) for kvælstofoxider, svovldioxid og andre forsurende

gasser, partikler, kulilte samt tungmetaller (herunder kviksølv) til luften ved fyring med kul, olie,

gas og biomasse (fx halm) m.m., som skærpes fra det nuværende niveau fastsat i IE-Direktivet.

Der er i dag ingen emissionsgrænseværdier for tungmetaller og andre forsurende gasser end

svovldioxid.



Emissionsniveauer for kvælstofoxider fra fyringsanlæg på offshore platforme. Der er i dag ingen

emissionsgrænseværdier for fyringsanlæg på offshore platforme.

Den samfundsøkonomiske analyse viser, at en skærpelse af kravene til emissioner fra store

fyringsanlæg vil medføre en samfundsøkonomisk omkostning. Samlet set vil forslaget kun have

væsentlige konsekvenser for relativt få store fyringsanlæg i Danmark. De fleste anlæg lever allerede

i dag op til de emissionsniveauer og mål for energieffektivitet, som er indeholdt i forslaget. Mange

anlæg vil dog få forøgede omkostninger til målinger. Ser man på offshore og de landbaserede anlæg

samlet, vil vedtagelse af BAT-konklusionerne medføre et samfundsøkonomisk tab for Danmark på i

størrelsesordenen 440-640 mio. kr. over en 30 årig periode, selv når de samfundsøkonomiske

gevinster som følge af reduktion af emissionen af

og NOx på ca. 230 mio.kr. er fratrukket.

EUU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 584: Samlenotat vedr. forslag til beslutning om konklusioner vedr. bedste tilgængelige teknikker (BAT-konklusioner) for store fyringsanlæg forud for Europaudvalgets møde 27/4-17

BAT konklusionerne vil medføre forbedring af beskyttelsesniveauet i medlemsstaterne.

Luftforurening er et grænseoverskridende forureningsproblem, og derfor tilfalder gevinster ved

emissionsreduktion ikke kun landet, som foretager reduktionen

–

men også de omkringliggende

lande. Miljø- og Fødevareministeriet vurderer desuden at Danmark vil opleve en miljøgevinst ved at

andre lande efterlever BAT konklusionerne.

En gennemførelse af BAT-konklusionerne vil endvidere kunne give en positiv gevinst for de danske

virksomheder, der er konkurrencedygtige i levering af udstyr til implementering af BAT-

konklusionerne.

Der skal stemmes om forslaget den 28. april 2017 i Kommissionens Artikel 75 udvalg i henhold til

proceduren i denne artikel, hvorefter Kommissionen kan vedtage forslaget, hvis der er kvalificeret

flertal herfor i Komitéen.

Regeringen er positiv overfor at, at der udarbejdes BAT-konklusioner for store fyringsanlæg baseret

på et solidt videns grundlag, ensartede krav til udledninger på tværs af medlemslande, samt IE

direktivets bestemmelser om proportionalitet mellem krav og miljøeffekt.

Regeringen kan støtte det foreliggende forslag til BAT-konklusioner for store fyringsanlæg.

2. Baggrund

Kommissionen har den 9. marts 2017 fremsendt et forslag til konklusioner om Bedste Tilgængelige

teknikker (BAT) for store fyringsanlæg, dvs. anlæg med en samlet indfyret termisk effekt på 50

megawatt (MW) eller derover. Forslaget skal til afstemning den 28. april 2017 i Kommissionens Artikel

75 udvalg i henhold til proceduren i IE-direktivets artikel 75 (2).

Forslaget til BAT konklusioner har hjemmel i Artikel 13 i Europaparlamentets og Rådets direktiv nr.

75/2010 af 24. november 2010 om industrielle emissioner (IE-direktivet).

I direktivet stilles der krav om, at større, forurenende virksomheder omfattet af direktivet skal

begrænse forureningen mest muligt ved at anvende de bedste tilgængelige teknikker (BAT). BAT er

udtryk for de bedste tilgængelige teknikker for en bestemt sektor og omfatter den måde, hvorpå

anlægget konstrueres, bygges, vedligeholdes, drives og lukkes ned. BAT-konklusioner fastlægger bl.a.

teknikker til reduktion af emissioner samt opnåelige emissionsniveauer, baseret på repræsentative

anlæg. Teknologien skal sikre et så højt miljøbeskyttelsesniveau som muligt inden for rammerne af

det, der er teknisk og økonomisk gennemførligt for den relevante sektor.

Når der i medfør af direktivet er vedtaget BAT-konklusioner, er disse juridisk bindende for

medlemsstaterne. Dette betyder, at miljømyndighederne herefter er forpligtet til at lægge dem til

grund ved revurderinger og miljøgodkendelser af industrielle anlæg. BAT-konklusionerne får således

direkte betydning for virksomhederne, når de er omsat til krav i en miljøgodkendelse.

3. Formål og indhold

Forslaget til BAT-konklusioner for store fyringsanlæg omfatter anlæg, hvor den samlede indfyrede

effekt er større end eller lig 50 MW, herunder også store fyringsanlæg placeret på offshore platforme.

Disse anlægstyper er omfattet af listen over godkendelsespligtige virksomheder i bilag 1 til IE-

direktivet under punkt 1.1, punkt 1.4 samt punkt 5.2.

IE-direktivet indeholder i kapitel III og bilag V allerede grænseværdier for udsendelse af NO

, SO

partikler til luften fra store fyringsanlæg med en indfyret effekt på eller over 50 MW. Grænseværdierne

er minimumskrav og vil derfor blive skærpet som følge af BAT-konklusionerne, se også bilag 1.

3.1 Kort præsentation af branchen for store fyringsanlæg

Den samlede installerede indfyringskapacitet i EU var i 2009 ca. 1.360 GW (gigawatt termisk effekt)

–

inklusiv energianlæg på raffinaderier. Heraf var den installerede kapacitet på danske anlæg ca. 20,3

GW (reference: AMEC studie udført for Kommissionen i 2009).

I Danmark blev der i 2015 anvendt ca. 51 % kul, 28 % biomasse, 2% flydende brændsler, 16% naturgas

og 3% anden gas udtrykt som indfyret energimængde til produktion af el og varme (Kilde:

Energinet.dk). Affaldsforbrændingsanlæg og energianlæg på raffinaderier er ikke omfattet af forslaget,

og energiproduktionen herfra er derfor ikke medregnet i den danske energiproduktion. Danmarks

andel af energiproduktion baseret på biomasse er blandt de højeste i EU. Biomasse er fornybart

brændsel og indgår som en vigtig del af regeringens ambition om, at Danmark i 2050 skal være et

lavemissionssamfund, der er uafhængig af de fossile brændsler kul, olie og naturgas.

3.2 BAT-konklusionernes relevans for Danmark.

Der er 65 store fyringsanlæg i Danmark, som bliver omfattet af BAT-konklusionerne, heraf 8 anlæg på

offshore boreplatforme.

Store anlæg, der bliver omfattet af BAT-konklusionerne, er fx blokke på Avedøreværket, Fynsværket,

Herningværket og Nordjyllandsværket. Foruden de meget store værker vil også kommunalt ejede

værker som fx Østre Varmecentral i København og Hillerød Kraftvarmeværk blive omfattet. Endvidere

vil visse fyringsanlæg på større industrivirksomheder som fx Dupont, Aarhus Karlshamn og Nordic

Sugar blive omfattet. Offshore anlæggene er ejet og drevet af Mærsk, DONG Energy og Hess.

Ændringerne ift. de eksisterende krav i IE direktivet er oversigteligt angivet i det følgende.

Krav i BAT konklusioner for store fyringsanlæg

Tema

Miljøledelse

El-effektivitet og ved produktion af kraftvarme

produktion opstilles krav til energieffektivitet på basis

af designværdier

Emissionsgrænseværdier for støv for alle brændsler.

Eksisterende IE direktiv krav

Ingen krav

Der eksisterer

emissionsgrænseværdier i

direktivet for industrielle

emissioner.

Der eksisterer

emissionsgrænseværdier i

direktivet for industrielle

emissioner

Der eksisterer

emissionsgrænseværdier i

direktivet for industrielle

emissioner

Ingen krav

Krav i nye BAT konklusioner

Der indføres krav herom.

Skærpede og specificerede krav til

emissionsgrænseværdier for

forskellige typer anlæg og

brændsler.

Skærpede og specificerede krav til

emissionsgrænseværdier for

forskellige typer anlæg og

brændsler.

Skærpede og specificerede krav til

emissionsgrænseværdier for

forskellige typer anlæg og

brændsler.

Der indføres krav herom.

Emissionsgrænseværdier for kvælstofoxider (NO

)

for alle brændsler.

Emissionsgrænseværdier for svovl (SO

), for alle

brændsler.

Emissionsgrænseværdier for ammoniak (NH

) i

forbindelse med NO

rensning

Emissionsgrænseværdier for kviksølv (HG) for kul-

og biomassefyrede anlæg

Emissionsgrænseværdier for NO

for fyringsanlæg

på off-shore anlæg

Målinger af NH

, Hg og tungmetaller

De fleste anlæg lever allerede i dag op til de emissionsniveauer og mål for energieffektivitet, som er

indeholdt i forslaget. Samlet set vil forslaget kun have væsentlige konsekvenser for relativt få store

fyringsanlæg i Danmark (1 landbaseret anlæg og 1-2 fyringsanlæg på offshore platforme). Mange anlæg

vil dog få forøgede omkostninger til flere målinger.

Forslaget til BAT-konklusioner forventes at medføre en reduktion af udsendelsen af kvælstofoxider

(NO

) svovldioxid (SO

), andre sure gasser (saltsyre (HCl) og hydrogenfluorid (HF), ammoniak

(NH

)), partikler samt tungmetaller, herunder kviksølv (Hg) til luften fra store fyringsanlæg i EU. BAT

konklusionerne vil derfor forbedre beskyttelsesniveauet i Danmark og i de øvrige medlemsstater.

4. Europa-Parlamentets udtalelser

Europa-Parlamentet skal ikke udtale sig om forslaget, men Parlamentets udvalg for Miljø,

Folkesundhed og Fødevaresikkerhed har drøftet emnet på et møde den 30. januar 2017. Der blev her

bl.a. stillet spørgsmål til, hvorfor der skal udarbejdes BAT konklusioner nu, samt BAT konklusionernes

niveau ift. andre dele af verden, herunder USA, Kina og Japan. Kommissionen anførte bl.a. at BAT

konklusionerne bygger på et meget omfattende dataindsamlingsarbejde samt at andre dele af verden

ser de europæiske BAT konklusionerne som en inspirationskilde.

5. Nærhedsprincippet

Vurdering af nærhedsprincippet er ikke relevant.

6. Gældende dansk ret

IE-direktivet er gennemført ved en ændring af miljøbeskyttelsesloven og jordforureningsloven samt

ændringer af bekendtgørelsen om godkendelse af listevirksomhed, bekendtgørelsen om begrænsning

af visse luftforurenende emissioner fra store fyringsanlæg, bekendtgørelsen om visse luftforurenende

stoffer fra fyringsanlæg på platforme på havet og affaldsforbrændingsbekendtgørelsen med virkning

fra 7. januar 2013.

Miljømyndighederne skal lægge BAT-konklusionen til grund i forbindelse med godkendelse og

revurdering af godkendelser af store fyringsanlæg, når BAT-konklusionen er vedtaget og offentliggjort

af EU-Kommissionen i EU-Tidende.

Fraviges emissionsgrænseværdierne i forhold til de opnåelige emissionsniveauer (BAT-AEL) i BAT-

konklusionerne, har medlemsstaterne pligt til at indberette det til Kommissionen jf. IE-direktivets

artikel 15, stk. 4. Denne bestemmelse gælder efter direktivet kun emissioner og ikke de øvrige BAT-

konklusioner.

7. Konsekvenser

a. Lovgivningsmæssige konsekvenser

Beslutningen om BAT-konklusionerne vil efter, at konklusionerne er publiceret, blive tilføjet til bilag 7

i Godkendelsesbekendtgørelsen (BEK nr. 1517 af 7/12/2016), hvorefter myndighederne skal tage højde

for den ved miljøgodkendelser og revurderinger af miljøgodkendelser for store fyringsanlæg.

Miljøstyrelsen offentliggør BAT-konklusionerne på Miljøstyrelsens hjemmeside.

Miljømyndighederne skal revurdere miljøgodkendelserne for de store fyringsanlæg på baggrund af

BAT-konklusionen, og de ajourførte vilkår skal være overholdt på anlæggene senest fire år efter

offentliggørelsen af BAT-konklusionen i EU-Tidende.

b. Forslagets økonomiske og erhvervsadministrative konsekvenser

Erhvervsøkonomiske konsekvenser

Det vurderes, at de erhvervsøkonomiske omkostninger for landbaserede anlæg for en 30 årig periode

er mellem -20 og 118 mio. kr. svarende til mellem -1 og 7 mio. kr. årligt. For off shore anlæg vurderes

de erhvervsøkonomiske omkostninger for en tredive årig periode at være mellem 247 og 385 mio kr.

svarende til mellem 14-22 mio. kr. årligt.

Det vurderes dog, at der vil kunne opnås en reduktion af omkostningerne under hensyn til

proportionalitet indenfor rammerne af IE direktivets bestemmelser.

Statsfinansielle konsekvenser

Når BAT-konklusionerne er vedtaget af Kommissionen, skal Miljøstyrelsen og kommunerne revurdere

miljøgodkendelserne for de omfattede anlæg. Omkostningerne til disse revurderinger er som

udgangspunkt behandlet i forbindelse med implementeringen af IE-direktivet.

Lavere emissioner af NO

og SO

medfører lavere afgiftsbetaling fra branchen. Provenutabet vurderes

til at være ca. 225 mio. kr., over en 30 årig periode, svarende til ca. 13 mio. kr. årligt.

Samfundsøkonomiske konsekvenser

Det skønnes, at det nuværende forslag til BAT-konklusioner vil medføre samfundsøkonomiske

omkostninger for Danmark på mellem 442-640 mio. kr. over 30 år. Omkostningerne vurderes dermed

betydeligt lavere end ved forslaget til BAT-konklusioner fra 2013, som ifølge Miljøstyrelsens skøn ville

have medført samfundsøkonomiske omkostninger på mellem 2.400-3.600 mio. kr. Miljø- og

Fødevareministeriet vurderer desuden, at Danmark vil opnå en miljøgevinst ved at andre lande

efterlever BAT konklusionerne.

Beregninger ift. Landbaserede anlæg:

Selv når der tages højde for gevinsterne ved udkastet til BAT-konklusioner, vurderes der at være et

samfundsøkonomisk tab på i størrelsesordenen 50-250 mio.kr over en 30 årig periode, svarende til et

årligt samfundsøkonomisk tab på 3-14 mio.kr. Der antages et højt og et lavt niveau for anlæggenes

omkostninger, samt at anlæggene opnår en lavere afgiftsbetaling som følge af færre emissioner.

Spændet i tabet skyldes dels forskelle oplysninger om investeringsomkostninger fra anlægsoperatører

og teknologileverandører og dels muligheder for at anvende forskellig rensningsteknologi afhængigt af,

hvor i BAT-AEL spændet, at grænseværdierne fastsættes. Antages et højt niveau, vurderes

omkostningerne for anlæggene til at være ca. 120 mio.kr. Hvis der antages et lavt niveau for

investeringerne, vil der være en nettogevinst for anlæggene på 20 mio.kr. grundet en lavere

afgiftsbetaling (af NO

og SO

afgifterne).

Beregninger ift. Offshore anlæg:

Tages der højde for såvel investeringer som tilhørende gevinster, vurderes det samfundsøkonomiske

tab på ca. 390 mi0. kr. over en 30 årig periode, svarende til et årligt tab på ca. 20 mio.kr. For offshore

anlæggene vil der være omkostninger til investeringer, men en lavere NO

afgiftsbetaling pga. lavere

emissioner. Omkostningerne for offshoreanlæggene estimeres til ca. 270 mio.kr. Omkostningen vil

sandsynligvis være lavere, da BAT-konklusionerne i praksis kun forventes at få konsekvenser for det

ene anlæg. Miljøstyrelsen vurderer på basis af emissionsdata fra det andet anlæg, at det sandsynligvis

vil kunne overholde BAT—AEL værdien for NO

c. Beskyttelsesniveauet og andre konsekvenser

Forslaget vil få en positiv virkning for miljøbeskyttelsesniveauet i Danmark, idet der vil ske en

reduktion af udsendelsen af kvælstofdioxid(NO

) svovldioxid (SO

), saltsyre (HCl) og hydrogenfluorid

(HF), ammoniak (NH

), partikler samt tungmetaller, herunder kviksølv (Hg) til luften fra store

fyringsanlæg i Europa. Efterlevelse af BAT-konklusionerne

vil bidrage til at opfylde kravene i EU’s

luftkvalitetsdirektiv, idet den samlede reduktion af emissionen af NO

fra danske anlæg vurderes at

være ca. 1.500tons og reduktionen af SO

vurderes at være ca. 200 tons. Da danske anlæg generelt har

lave emissioner af partikler forventes der ikke at være en effekt af lavere grænseværdier herfra, men

grænseoverskridende partikel emission fra de nærmeste nabo lande kan muligvis reduceres som følge

af forslaget. Dertil kommer en reduktion i tilførslen af NO

, og SO

fra de øvrige EU-lande.

De danske store fyringsanlæg er generelt på forkant med de kommende krav. Det giver en direkte

konkurrencefordel for de anlæg, der producerer strøm, som udveksles med nabolandene og en

indirekte konkurrencefordel for danske virksomheder, der anvender el og varme fra store

fyringsanlæg, enten fra egne anlæg eller fra det offentlige el-net.

Herudover vurderes forslaget at kunne

bidrage til at sikre målopfyldelse af Danmarks krav under EU’s

NEC direktiv. Der er ikke en direkte kobling imellem NEC-direktivets nationale emissionslofter og

BAT-konklusionerne. Skærpede BAT-konklusioner vil dog bidrage positivt til, at Danmark reducerer

sine udledninger af luftforurening og dermed når de mål, der er sat i NEC-direktivet for udledningerne

i 2020 og 2030. Samlet set vil de nye BAT-konklusioner reducere den samlede danske udledning af

NOx og SO2 med hhv. 1 og 2 pct.-point i 2030 set i forhold til udledningen i 2005 (basisår for NEC-

direktivet). Reduktionen opnås ikke i fuldt omfang, hvis anlæggene ender med at få fravigelser fra

BAT-konklusionerne.

BAT-konklusionerne har ingen betydning for ammoniak-udledningen og dermed for Danmarks

overholdelse af NEC-direktivets krav for ammoniak.

En gennemførelse af BAT-konklusionerne vil endvidere kunne give en positiv gevinst for de danske

virksomheder, der er konkurrencedygtige i levering af udstyr til implementering af BREF-kravene.

8. Høring

Forslaget til BAT-konklusioner er løbende blevet fulgt af et partnerskab, som har været bredt

sammensat af interesseorganisationer, anlægsoperatører, rådgivere, miljøteknologileverandører og

vidensinstitutioner.

Blandt deltagerne i partnerskabet kan Danmarks Naturfredningsforening, DI, Dansk Energi, Dansk

Miljøteknologi, Dansk Fjernvarmeforening, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet, Erhvervs- og

Vækstministeriet, DONG Energy A/S, Hofor, Fjernvarme Fyn, Hess, Mærsk, Haldor Topsøe,

Burmeister & Wain Energy A/S og DTU nævnes.

Partnerskabet har løbende deltaget i møder om BAT-konklusionerne og har haft mulighed for at

kommentere på forslaget igennem hele processen herunder at bidrage med deres vurdering af

konsekvenserne. Partnerskabet har udtrykt tilfredshed med processen og er generelt positive i forhold

til resultatet af arbejdet med at få ændret BAT-konklusionerne.

Rammenotat har været i høring i Miljøspecialudvalget fra den 21.-24. april 2017. Olie Gas Danmark

har kommenteret følgende ”Olie Gas Danmark

skal bemærke, at de fleste offshoreanlæg er af ældre

dato. Håndhævelse af BAT-AEL kravene vil medføre en stor økonomisk byrde for de offshore anlæg,

som ikke kan leve op til kravene. I yderste konsekvens kan det betyde, at operatørerne er nødt til at

lukke de pågældende anlæg tidligere end planlagt, hvilket vil medføre en ringere udnyttelse af

ressourcerne i den danske undergrund og mindre provenu til statskassen.”

9. Generelle forventninger til andre landes holdninger

Et udkast til BAT-konklusioner blev præsenteret for Kommissionens Artikel 13 Forum på et møde den

20. oktober 2016.

Det er Kommissionens vurdering, at der vil være flertal for forslaget på baggrund af den hidtidige

tekniske forberedelsesproces. Mange lande har ikke afsluttet den nationale politiske proces før

afstemningen.

10. Dansk holdning

Regeringen er positiv overfor at, at der udarbejdes BAT-konklusioner for store fyringsanlæg baseret på

et solidt videns grundlag, ensartede krav til udledninger på tværs af medlemslande, samt IE direktivets

bestemmelser om proportionalitet mellem krav og miljøeffekt.

Regeringen kan støtte det foreliggende forslag til BAT-konklusioner for store fyringsanlæg.

Hvis der foreslås ændringer inden afstemningen, som ikke har økonomiske omkostninger for danske

anlæg eller staten, og som kun har begrænsede negative miljøeffekter, kan Danmark stemme for

forslaget.

Såfremt der foreslås ændringer til forslaget, der medfører yderligere økonomiske omkostninger for

danske anlæg eller staten, kan regeringen ikke støtte forslaget.

11. Tidligere forelæggelser for Folketingets Europaudvalg

Sagen har ikke tidligere været forelagt Folketingets Europaudvalg.