Energi-, Forsynings- og Klimaudvalget 2016-17
EFK Alm.del Bilag 355
Offentligt
1790536_0001.png
Grund- og nærhedsnotat til Folketingets Europaudvalg
Dato
14. september 2017
Forslag til Rådets afgørelse om undertegnelse på vegne af
EU af en aftale mellem EU og Schweiz om sammenkobling af
deres systemer for handel med CO2-kvoter
(’ETS linking’)
KOM(2017) 428
Notatet oversendes endvidere til Folketingets Energi-, Forsynings- og Klimaudvalg
1. Resumé
Europa-Kommissionen
har den 16. august 2017 fremsat forslag til EU’s underteg-
nelse af en aftale mellem EU og Schweiz, som sammenkobler deres systemer for
handel med CO2-kvoter. Aftalen er et resultat af
EU’s langsigtede målsætning om
at udvikle et globalt CO2-marked ved at sammenkoble systemer for handel med
CO2-kovter, hvilket vil bidrage til at implementere målsætningerne i Parisaftalen.
EU’s kvotehandelsdirektiv giver mulighed for at sammenkoble EU’s kvotehandels-
system (EU ETS) med andre systemer for handel med CO2-kvoter, såfremt de er
kompatible og lever op til en række betingelser, som det er tilfældet med det
schweiziske. Efter flere års forhandlinger nåede parterne i januar 2016 til enighed
om en aftale. Aftalen opstiller de centrale mål og principper samt den institutionelle
struktur for sammenkoblingen af de to systemer.
Forslaget har ikke lovgivningsmæssige konsekvenser eller økonomiske konse-
kvenser for statsfinanserne, samfundet eller erhvervslivet.
Regeringen kan støtte udkastet
til rådsafgørelse om EU’s
undertegnelse af aftalen.
Regeringen støtter generelt op om handel med CO2-kvoter som et centralt element
af EU’s klimapolitik og udviklingen af et velfungerende
globalt CO2-marked. Rege-
ringen støtter derfor også op om at sammenkoble EU’s kvotehandelssystem med
det schweiziske kvotesystem, som vurderes at være kompatibelt og leve op til de
gældende kriterier.
2. Baggrund
Europa-Kommissionen har ved KOM(2017) 428 den 16. august 2017 fremsat for-
slag til EU’s undertegnelse af en aftale mellem EU og Schweiz om
sammenkobling
af deres systemer for handel med CO2-kvoter (ETS). Forslaget er oversendt til
Energi-, Forsynings- og
Klimaministeriet
Stormgade 2-6
1470 København K
T: +45 3392 2800
E: [email protected]
Side 1/4
www.efkm.dk
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 355: Grund- og nærhedsnotater om Kommissionens forslag til undertegnelse og indgåelse (ratifikation) på vegne af EU af en aftale mellem EU og Schweiz om sammenkobling af deres systemer for handel med CO2-kvoter (’ETS linking’), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1790536_0002.png
Rådet i dansk sprogversion til 16. august 2017 og er fremsat sammen med forsla-
get til EU's ratifikation af aftalen.
Udviklingen af et velfungerende globalt CO2-marked gennem sammenkobling af
systemer for handel med CO2-kvoter
er et af EU’s langsigtede politiske mål,
hvilket
også vil bidrage til at implementere målsætningerne i Parisaftalen. Denne målsæt-
ning er reflekteret
i EU’s kvotehandelsdirektiv, som etablerer EU’s
kvotehandelssy-
stem (EU ETS). Kvotehandelsdirektivets artikel 25 giver mulighed for, at EU ETS
kan sammenkobles med andre systemer for handel med CO2-kvoter, såfremt de
lever op til en række betingelser, og at systemerne i øvrigt er kompatible.
På denne baggrund bemyndigede Rådet i december 2010 Kommissionen til at
indlede forhandlinger med Schweiz om at sammenkoble
EU’s og Schweiz’
kvote-
handelssystemer. Det schweiziske system for handel med CO2-kvoter er overord-
net meget tilsvarende
EU’s kvotehandelssystem og
pålægger de schweiziske kvo-
teomfattede virksomheder sammenlignelige krav og vilkår. Efter flere års forhand-
linger nåede parterne i januar 2016 enighed om en aftale.
Aftalen opstiller de centrale mål og principper samt den institutionelle struktur for
sammenkoblingen af de to kvotehandelssystemer. For at sikre kompatibilitet inde-
holder aftalen en række kriterier, som systemerne skal opfylde. Kriterierne vedrører
bestemmelserne for CO2-kvoter og opgørelse heraf, kvoteregistre, auktionering af
kvoter og luftfart. Der etableres til dette formål et direkte link mellem de to syste-
mers registre. Endvidere indeholder aftalen bestemmelser for håndtering af sensitiv
information og koordination mellem parterne, herunder etableringen af en fælles
styrekomité. Endelig indeholder aftalen bestemmelser for yderligere sammenkob-
ling med tredjeparter.
Kompetencen er delt mellem EU og medlemsstaterne på miljøområdet. For så vidt
angår den specifikke aftale
vedrører denne sammenkoblingen mellem EU’s kvote-
handelsdirektiv og en tredjepart, hvilket alene hører under EU’s enekompetence.
Aftalen skal derfor udelukkende undertegnes og indgås (ratificeres) af EU.
Forslaget er fremsat med hjemmel i artikel 192 (1) og artikel 218 (5) i Traktaten om
den Europæiske Unions Funktionsmåde (TEUF). Rådet træffer afgørelse om be-
myndigelse til undertegnelsen af aftalen med kvalificeret flertal.
3. Formål og indhold
Udkastet til rådsafgørelse indeholder fire indledende paragraffer, som beskriver
forslagets kontekst. De indledende paragraffer informerer om, at:
1) Rådet den 20. december 2010 bemyndigede Kommissionen til at indlede for-
handlinger med Schweiz om at sammenkoble deres systemer for handel med
CO2-kvoter, og at parterne har indgået en aftale.
Side 2/4
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 355: Grund- og nærhedsnotater om Kommissionens forslag til undertegnelse og indgåelse (ratifikation) på vegne af EU af en aftale mellem EU og Schweiz om sammenkobling af deres systemer for handel med CO2-kvoter (’ETS linking’), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1790536_0003.png
2) Aftalen sikrer, at betingelserne for at sammenkoble kvotehandelssystemerne,
som defineret i kvotehandelsdirektivets artikel 25, er opfyldt.
3) Aftalen bør undertegnes på vegne af EU med forbehold for senere ratifikation.
4) Aftalens artikel 11 til 13 bør finde anvendelse midlertidigt for at sikre koordinati-
on mellem parterne, herunder omkring relevante lovgivningsmæssige udviklin-
ger.
Rådsafgørelsen indeholder derudover fire operative artikler, hvori det anføres at:
1) Undertegnelsen af aftalen godkendes på vegne af Unionen, og selve aftaletek-
sten vil blive underskrevet den X. november 2017.
2) Generelsekretariatet for Rådet udarbejde det relevante fuldmagtsinstrument til
undertegnelse af aftalen til den/de personer, som er udpeget af forhandleren af
aftalen.
3) Aftalens artikel 11 til 13 anvendes midlertidigt fra datoen for undertegnelsens,
indtil aftalens ikrafttrædelse.
4) Afgørelsen træder i kraft på dagen for dens vedtagelse.
4. Europa-Parlamentets udtalelser
Europa-Parlamentet skal ikke høres.
5. Nærhedsprincippet
Regeringen er enig i Kommissions vurdering af, at nærhedsprincippet er overholdt.
6. Gældende dansk ret
EU’s kvotehandelsdirektiv
(direktiv 2003/87/EF) og luftfartskvotehandelsdirektivet
(direktiv 2008/101/EF) er gennemført i dansk ret gennem lov om CO2-kvoter (lov
nr. 1095 af 28/11/2012) samt ved lov om ændring af lov om CO2-kvoter og lov om
kuldioxidafgift af visse energiprodukter (lov nr. 1497 af 23/12/2014).
7. Konsekvenser
Lovgivningsmæssige konsekvenser
EU’s undertegnelse
af aftalen har ikke i sig selv konsekvenser for dansk lovgivning.
Økonomiske konsekvenser
EU’s undertegnelse af aftalen har ikke
i sig selv statsfinansielle, samfundsøkono-
miske eller erhvervsøkonomiske konsekvenser.
Andre konsekvenser og beskyttelsesniveauet
EU’s undertegnelse af aftalen
skønnes ikke at berøre beskyttelsesniveauet i Dan-
mark.
8. Høring
Forslaget til rådsafgørelse er ikke sendt i høring.
Side 3/4
EFK, Alm.del - 2016-17 - Bilag 355: Grund- og nærhedsnotater om Kommissionens forslag til undertegnelse og indgåelse (ratifikation) på vegne af EU af en aftale mellem EU og Schweiz om sammenkobling af deres systemer for handel med CO2-kvoter (’ETS linking’), fra energi-, forsynings- og klimaministeren
1790536_0004.png
9. Generelle forventninger til andre landes holdninger
Der forventes generelt opbakning til undertegnelsen af aftalen blandt medlemssta-
terne.
10. Regeringens foreløbige generelle holdning
Regeringen kan støtte det foreliggende udkast til rådsafgørelse om EU’s underteg-
nelse af aftalen mellem EU og Schweiz om sammenkobling af deres systemer for
handel med CO2-kvoter.
Regeringen støtter generelt op om handel med CO2-kvoter som et centralt element
af EU’s klimapolitik og udviklingen af et velfungerende globalt CO2-marked.
Rege-
ringen støtter derfor også op om aftalen om
at sammenkoble EU’s kvotehandelssy-
stem med det schweiziske kvotesystem, som vurderes at være kompatibelt og leve
op til de kriterier, som blev fastlagt i forbindelse med indhentelse af Kommissionens
mandat til at indlede forhandlingerne.
11. Tidligere forelæggelse for Folketingets Europaudvalg
Forslaget har ikke tidligere været forelagt for Folketingets Europaudvalg.
Notat om indhentelse af Kommissionens bemyndigelse til at indlede forhandlinger-
ne om en aftale blev fremsendt til Folketingets Europaudvalg den 9. december
2010.
Side 4/4