Beskæftigelsesudvalget 2016-17
BEU Alm.del Bilag 316
Offentligt
Larsen og Ibsen Holding koncernen
Hvem er vi?
Larsen og Ibsen Holding koncernen består af virksomhederne S. Guldfeldt Nielsen A/S, Guldfeldt
Tømrer
Murer A/S og HANS JØRGENSEN & SØN Entreprenører A/S. Koncernen har i dag udviklet
sig til at være en af Fyns førende entreprenørforretninger, der med en yderst kompetent
medarbejderstab er i stand til at løse alle typer af byggeopgaver inden for ny-, om- og tilbygninger
samt indretningsopgaver. Opgaverne udføres som total-, hoved- og fagentrepriser, hvor vi sørger
for at samle alle trådene. På den måde får bygherren en gnidningsløs sag, hvor værdierne, kvalitet
og ordholdenhed, altid er i fokus.
Vi har ligeledes en stor egenproduktionsafdeling i alle tre selskaber, hvor vi kan udføre alt fra
udskiftning af dørgreb til en totalrenovering af din ejendom. Vores servicefunktion spænder vidt,
da vi varetager reparations- og vedligeholdelsesopgaver inden for områderne beton, kloak,
bore/skære, murer samt tømrer og snedker.
Koncernen, der beskæftiger ca. 300 medarbejdere, har et solidt fundament og netværk i det
fynske marked og er kendt for sin ordholdenhed, effektivitet, høje kvalitet og fokus på
medarbejderudvikling og efteruddannelse.
CSR
En af CSR-mærkesagerne i koncernen er uddannelsesprogrammet, der lige nu tæller 1 kontorelev
og 31 lærlinge fordelt på beton, murer, tømrer og snedkersegmenterne, ligesom vi konstant har 5-
6 praktikanter fra konstruktør- og ingeniøruddannelserne tilknyttet vores projekter. Derudover
findes der en aktiv seniorklub bestående af pensionerede medarbejdere fra S. Guldfeldt Nielsen
A/S. Seniorklubben mødes flere gange årligt enten i virksomheden eller til et socialt arrangement
ude i byen, hvor de taler om gamle dage og bliver opdateret på fremtiden.
Toneangivende projekter
Nordatlantisk Hus
Huset er opført på Byens Ø som et samlingspunkt for Grønland, Island, Færøerne og Danmark.
Husets hjerte findes i stueplan, hvor man på enestående vis samler og kombinerer en række
forskellige funktioner. Her ligger bl.a. husets anmelderroste restaurant, Restaurant Nordatlanten,
og husets butik, der sælger forskellige håndlavede design-, smykke- og tøjprodukter fra de
nordatlantiske lande. Derudover indeholder huset ungdomsboliger, møde- og
konferencefaciliteter samt Det Grønlandske Hus. Huset byder på kulturoplevelser, udstillinger og
foredrag inden for de nordatlantiske lande, og huset er åbent for alle.
Lokalpsykiatrien Odense
Under opførelse på Odense Havn er Lokalpsykiatrien Odense, der med sine 5.000 m
2
bliver Region
Syddanmarks største lokalpsykiatri. Huset er karakteriseret af åbenhed, lyse rum og en god
indretning med de tre arme, som hver især udgør husets funktioner, og den centrale beliggenhed
på Odense Havn er en vigtig faktor ift. tilgængelighed for de brugere, der kommer i huset. Det
visionære byggeri adskiller sig fra det traditionelle sygehusbyggeri med sin nytænkende
udformning, og bygningen matcher de omkringliggende bebyggelser på Odense Havn.
BEU, Alm.del - 2016-17 - Bilag 316: Program og baggrundsmateriale for Beskæftigelsesudvalg studietur til Fyn den 20.-21. september 2017
De to projekter, Nordatlantisk Hus og Lokalpsykiatrien Odense, er begge vundet på kreativitet og
pris.
Toldbodhuse
Boligbyggeriet består af 110 boliger, og bebyggelsen får navnet Toldbodhuse efter den gamle
toldbod på havnen. Bebyggelsen indeholder 4 separate bygninger, der trapper ned fra syv til fire
etager. Hver bygning falder en til to etager, således at bygningerne på naturlig vis tilpasser sig den
næste i højden. På den måde skabes der et skulpturelt og varieret udtryk, der går godt i tråd med
hele visionen for havneområdet.