§71, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om en liste over de effekter, der har en dokumenteret virkning til at forebygge anvendelsen af tvang, herunder også i forhold til ledelseskultur, til sundhedsministeren

Tilsynet i henhold til grundlovens § 71 2016-17
§71 Alm.del
Offentligt

Dato 30-05-2017

Sagsnr. 4-1010-304/1

abmo

Sundhedsstyrelsens bidrag til besvarelse af § 71-tilsynet alm. del, spm. 48

Sundheds -og Ældreministeriet har 23. maj 2017 bedt om Sundhedsstyrelsens bidrag til § 71-

tilsynet alm. del, spørgsmål 48.

Spørgsmål:

”Ministeren bedes oversende en liste over de effekter, der har en

dokumenteret virkning til at

forebygge anvendelsen af tvang, herunder

også i forhold til ledelseskultur.”

Til brug for Sundheds- og Ældreministeriets besvarelse af spørgsmål 48 kan Sundhedsstyrel-

sen oplyse følgende:

Sundhedsstyrelsens bidrag:

Der er begrænset evidens for effekten af én specifik intervention i forhold til at nedbringe an-

vendelsen af tvang i psykiatrien. Konflikter med voldelig adfærd, trusler og tvang er kom-

plekse fænomener, der kræver en samlet organisatorisk indsats på flere niveauer. International

forskning peger på, at ledelsens aktive deltagelse og løbende brug af data til at følge indsatsen

er afgørende for at lykkes med konkrete tiltag for at nedbringe tvang. Nedenfor følger en be-

skrivelse af strategier og indsatser, der i international og dansk sammenhæng er vist at med-

virke til at nedbringe anvendelsen af tvang i psykiatrien.

Seks kernestrategier til nedbringelse af tvang

Der er i flere lande bl.a. USA opnået positive effekter i forhold til nedbringe brugen af tvang

ved at

anvende seks ”kernestrategier.”

Kernestrategierne omfatter konkrete planlægningsred-

skaber til arbejdet med at forebygge og nedbringe anvendelsen af tvang. De seks kernestrate-

gier er:

1. Ledelsesinvolvering i organisatoriske ændringer

Ledelsens involvering og engagement anses for at være helt central for at kunne reducere an-

vendelsen af tvang i psykiatrien. Konsekvent og vedvarende involvering af den øverste ledel-

se (direktør, center-, afdelingsledelse etc.) og formulering af en vision og værdier, der inde-

holder en forventning om reduktion af tvang, er afgørende for resultatet. Derudover skal le-

delsen udvikle, implementere og løbende følge op på konkrete målsætninger samt udfordrin-

ger for afdelingens arbejde med at nedbringe tvang.

2. Datadrevet forbedringsarbejde via opstilling af mål

Reduktion i anvendelse af tvang kræver løbende indsamling og brug af data på afdelingsni-

Six Core Strategies to Prevent Conflict, Violence and Use og Seclusion and Restraint. National Association of

State Mental Program Director, 2011.

§71, Alm.del - 2016-17 - Endeligt svar på spørgsmål 48: Spm. om en liste over de effekter, der har en dokumenteret virkning til at forebygge anvendelsen af tvang, herunder også i forhold til ledelseskultur, til sundhedsministeren

veau for at kunne følge forbedringsarbejdet, fx antal bæltefikseringer anvendt i den seneste

måned. Afdelingens ledelse og medarbejdere bør fastsætte få konkrete forbedringsmål og

overvåge og sammenligne brugen af tvang og ændringerne over tid. Datadrevet forbedrings-

arbejde kræver indsamling af data til baseline samt løbende data om tvangsepisoder, medar-

bejdernes involvering, patientkarakteristika og andre relevante oplysninger.

3. Personalets kompetencer

Medarbejderne bør have kompetencer til at forebygge tvang og skabe et pleje og behand-

lingsmiljø, som med mindst sandsynlighed vil indeholde tvang eller udløse konflikter. Det

kræver kontinuerlig oplæring og uddannelse af personalet i fx kommunikation, recovery-

begrebet, deeskaleringsteknikker, konflikthåndtering etc. Formålet er at medvirke til at under-

støtte patienterne i egen håndtering af sygdom, symptomer og individuelle triggere, som fører

til konflikter. Udviklingen af personalets kompetencer omfatter bl.a. kurser, nye vejledninger,

nye spørgsmål ved rekruttering, samt supervision og opfølgning for at sikre, at personalet bå-

de opnår viden og de nødvendige færdigheder i forhold til reduktion af tvang.

4. Anvendelse af tvangsforebyggende værktøjer

Konkrete forebyggelsesredskaber, der medvirker til risikovurdering og deeskalation er vigtige

elementer i at forebygge konflikter og tvang på afdelingen. De kan være redskaber til dialog

med patienten om krisetriggere, beroligelsesteknikker og kriseintervention fx indhentning af

forhåndstilkendegivelse fra patienten ved indlæggelse (som angivet i SSTs vejledning). Der-

udover vil ikke-diskriminerende sprog, miljøændringer såsom beroligende rum og indretning

være tiltag, der kan anvendes. Flere eksempler på konkrete redskaber og interventioner til fo-

rebyggelse af tvang findes bl.a. i Safewards (se nedenfor).

5. Involvering af patienterne

Samarbejde og inddragelse af patienter og pårørende er afgørende for at kunne tilrettelægge et

godt udrednings- og behandlingsforløb og for at lykkes med at nedbringe brugen af tvang. På

organisatorisk niveau kan inddragelsen ske fx i forbindelse med review af tvangsepisoder, i

formulering af målsætninger eller ansættelse af medarbejdere med brugerkompetencer. På in-

dividuelt niveau kan det foregå ved dialog med patienten ved indlæggelse og efter konkret

hændelse for at få viden om patientens reaktionsmønstre og ønskede tiltag.

6. Systematiske reviews af tvangsepisoder

Analyse af hver eneste tvangsepisode anses for at være et kerneelement, da det bidrager til vi-

den, som kan forebygge nye episoder i fremtiden. Et sekundært formål ved reviews er, at det

mindsker negative og potentielt traumatiserende virkninger af tvangsepisoder for både perso-

nale, patienter og vidner til episoden. Der anbefales både en debriefing umiddelbart efter epi-

soden og en efterfølgende kerneårsagsanalyse sammen med pleje- og behandlingsteamet.

Safewards

Et andet tiltag, som har vist at kunne reducere tvang, er Safewards,

der er en model til forstå-

else af konflikter og tvang på psykiatriske afsnit. Safewards består af en konflikthåndterings-

model, der på en overskuelig måde forklarer konflikters opståen og mulige udvikling. Ud over

modellen består Safewards af ti simple og praksisnære interventioner, der giver idéer til,

hvordan konfliktfyldte situationer kan forebygges i psykiatriske afsnit. Safewards er konkret

Bowers L, Alexander J, Bilgin H, Botha M, Dack C, James K et al. Safewards: the empirical basis of the model

and a critical appraisal. J Psychiatr Ment Health Nurs. 2014 May; 21(4):354-64.

og praksisnær, og internationale undersøgelse på psykiatriske afsnit har vist, at forholdet mel-

lem patienter og personale blev forbedret, personalets engagement blev øget, og at der blev

brugt mindre tid på både tvang og kontrollerende handlinger.

Forbedringsmodellen som afsæt for arbejdet

Forbedringsmodellen kan anvendes som overordnet metode for arbejdet med at forebygge

tvang. Den anvendes fx i projektet Sikker Psykiatri, der bl.a. arbejder med at forebygge brug

af tvang. Forbedringsmodellen og PDSA-cirklen har vist effekt som en struktureret tilgang til

målrettet udvikling og implementering af forandringer i konkret praksis. Modellen opererer

med fire hovedelementer, hhv. målformulering (Hvad ønsker vi at opnå?), monitorering af

forandringer (Hvornår ved vi, at en forandring er en forbedring?), konkrete forandringstiltag

(Hvilke forandringer kan iværksættes for at skabe forbedringer?) og Plan-Do-Study-Act

(PDSA-cirklen). Tanken er, at personalet ved hjælp af små-skala-test planlægger, gennemfø-

rer og evaluerer arbejdsgange og forbedringstiltag, der medvirker til at forebygge tvang i

praksis. Modellen har en datadrevet tilgang, hvor ledelsen og personalet løbende får feedback

på forbedringsarbejdet fra data fra praksis.