Kulturudvalget 2015-16
S 64
Offentligt
1558456_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
22. oktober 2015
Folketingsmedlem Pernille Schnoor (S) har den 14. oktober 2015 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. S 64, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Hvordan agter ministeren at sikre, at den viden, ekspertise og værdi, der er opbygget i
Jagt- og Skovbrugsmuseet siden åbningen i 1942, bliver fastholdt og ikke går tabt?
Svar:
Regeringen ønsker et Danmark i bedre balance. Udflytningen af Dansk Jagt- og
Skovbrugsmuseum er et led i denne plan og er samtidig et ønske om at skabe et styrket
museumsfagligt miljø i Østjylland.
På det nuværende Dansk Landbrugsmuseum eksisterer der i forvejen et stærkt fagligt
miljø omkring menneskets brug af naturressourcer. Det er regeringens overbevisning,
at en fusion mellem Dansk Landbrugsmuseum og Dansk Jagt- og Skovbrugsmuseum vil
skabe en god synergi mellem faglighederne på det kulturhistoriske område
omhandlende menneskets udnyttelse af naturen.
Der er tale om en fusion af to ligeværdige samlinger og organisationer. Det vil sige, at
der skal etableres en ny strategi og profil for det nye museum på Djursland, som
omfatter begge samlings- og kompetenceområder. Det kræver et grundigt
forberedelsesarbejde med deltagelse af begge nuværende museer.
Det er endelig regeringens håb, at Jagt- og Skovbrugsmuseets nuværende medarbejdere
finder det attraktivt at arbejde på det nye museum på Djursland.
Bertel Haarder
Dok. nr. 15/01171-2