Kulturudvalget 2015-16
S 5
Offentligt
1554592_0001.png
Kulturministeren
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Tlf
Fax
E-mail
Web
:
:
:
:
33 92 33 70
33 91 33 88
[email protected]
www.kum.dk
9. oktober 2015
Folketingsmedlem Pernille Skipper (EL) har den 06. oktober 2015 stillet mig følgende
spørgsmål, nr. 5, som jeg hermed skal besvare.
Spørgsmål:
Vil ministeren redegøre for, om ministeren finder det tilfredsstillende, at en
embedsmand i ministeriet øjensynligt har rådgivet en tidligere minister til at undlade
at fortælle alle omstændigheder i en sag, der var genstand for Folketingets
opmærksomhed under et samråd
Svar:
Jeg henviser til min besvarelse af spørgsmål fra Kulturudvalget KUU (alm. del) nr. 16
af den 6. oktober 2015. Af svaret til Kulturudvalget fremgår, at det klip, spørgeren
henviser til, stammer fra en intern diskussion mellem den daværende kulturminister,
embedsmænd og rådgivere i ministeriet. Diskussionen finder sted efter et meget
langvarigt samråd d. 4. december 2012, og klippet udgør en mindre del af den samlede
evaluering af samrådet.
Til samrådet var efter drøftelser med den daværende kulturminister forberedt en
samrådstale og et beredskab. Dette materiale var godkendt af ministeren og udgjorde
grundlaget for ministerens redegørelse og besvarelse af spørgsmål på samrådet.
Jeg mener ikke klippet giver belæg for at mene, at den pågældende embedsmand har
opfordret ministeren til ikke at fortælle om sagens omstændigheder under samrådet.
Jeg vil i den forbindelse bemærke, at der i Kulturministeriet er tradition for en fri og
åbenhjertet drøftelse af alle væsentlige spørgsmål mellem minister og embedsmænd, og
at det i alle tilfælde er ministerens afgørelse, hvad ministeren beslutter at svare
Folketinget, herunder også under samråd.
Dok. nr. 15/01034-2
S 5 - 2015-16 - Endeligt svar på S 5: Vil ministeren redegøre for, om ministeren finder det tilfredsstillende, at en embedsmand i ministeriet øjensynligt har rådgivet en tidligere minister til at undlade at fortælle alle omstændigheder i en sag, der var genstand for Folketingets opmærksomhed under et samråd?
Side 2
Jeg kan oplyse, at ministeriet generelt har fokus på god embedsmandsskik og aktuelt
gennemfører et forløb for ministeriets medarbejdere i forbindelse med
Finansministeriets Kodeks VII, der skal bidrage til at alle embedsmænd i
centraladministrationen kender de pligter, de skal leve op til, når de betjener deres
minister og løser opgaver i ministerierne.
Bertel Haarder