Beskæftigelsesudvalget 2015-16
S 459
Offentligt
1588943_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Christiansborg
1240 København K
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
EAN 5798000398566
Folketingsmedlem Finn Sørensen (EL) har den 8. januar 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. S 459, som hermed besvares.
15. januar 2016
J.nr. 16/00622
Spørgsmål nr. 459:
”Hvorfor vil ministeren med den nye bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelses-
området af 16. december 2015 forhindre socialøkonomiske virksomheder i at fra-
vige »rimelighedskravet«, med den konsekvens at det bliver sværere at skaffe ar-
bejdspladser til mennesker med nedsat arbejdsevne, og at nuværende ansatte vil
blive afskediget senest med udgangen af 2016?”
Endeligt svar:
Forsøget medfører, at der kan dispenseres fra rimelighedskravet for førtidspensio-
nister i privat løntilskud. Forsøget stod til at udløbe med udgangen af 2015 med
den konsekvens, at ansættelser af førtidspensionister i private virksomheder, hvor
rimelighedskravet ikke var opfyldt, skulle ophøre.
På den baggrund valgte jeg at forlænge forsøget til udgangen af 2016 for de før-
tidspensionister, der i 4. kvartal af 2015 har været omfattet af et ansættelsesforhold
på baggrund af dispensationsmuligheden. I overvejelserne indgik blandt andet hen-
synet til de socialøkonomiske virksomheder og de førtidspensionister, der allerede
arbejder på disse virksomheder.
Den tidligere regering havde nedsat en arbejdsgruppe, med deltagelse af blandt an-
dre arbejdsmarkedets parter, der skulle undersøge muligheden for en permanent
lempelse af rimelighedskravet for en bredere gruppe af udsatte ledige eller ydel-
sesmodtagere i socialøkonomiske virksomheder. Da arbejdsgruppen ikke kunne nå
til enighed om en model for permanent lempelse af rimelighedskravet, var det na-
turligt for regeringen at nedlægge arbejdsgruppen.
Rimelighedskravet betyder, at der højst må være én person ansat i løntilskud eller
virksomhedspraktik for hver fem ordinært ansatte i en virksomhed. Har en virk-
somhed 50 ansatte eller flere, må der herudover være én ansat med løntilskud eller
i virksomhedspraktik for hver 10 ordinært ansatte. Jobcenteret kan dog ved ansæt-
telse af førtidspensionister med løntilskud i offentlige virksomheder fravige rime-
lighedskravet.
S 459 - 2015-16 - Endeligt svar på S 459: Hvorfor vil ministeren med den nye bekendtgørelse om forsøg på beskæftigelsesområdet af 16. december 2015 forhindre socialøkonomiske virksomheder i at fravige »rimelighedskravet«, med den konsekvens at det bliver sværere at skaffe arbejdspladser til mennesker med nedsat arbejdsevne, og at nuværende ansatte vil blive afskediget senest med udgangen af 2016?
Formålet med rimelighedskravet er at undgå fortrængning af ordinære arbejdsplad-
ser samt at understøtte, at løntilskud og virksomhedspraktik etableres i rammer, der
i videst muligt omfang svarer til det ordinære arbejdsmarked.
Såfremt arbejdsmarkedets parter vil se på problemstillingen igen og komme med
en fornuftig samlet anbefaling, vil jeg være positivt indstillet over for at følge den.
Jeg har derfor bedt Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering om at indkalde
parterne til et møde med henblik på at finde en løsning, der er fornuftig.
Det skal sidst nævnes, at førtidspensionister, forsøgsordningen uagtet, har mulig-
hed for at komme i løntilskud i både private og offentlige virksomheder i form af et
skånejob, når blot rimelighedskravet overholdes. Det er dog fortsat sådan, at krite-
rierne for at få en førtidspension er, at ens arbejdsevne er varigt og væsentligt ned-
sat uden udsigt til, at kunne udvikles.
Med reformen af førtidspension og fleksjob har personer med meget nedsat ar-
bejdsevne fået forbedret mulighed for at komme ind på arbejdsmarkedet, også
selvom de har en meget begrænset arbejdsevne. Der er i dag ca. 14.000 personer i
fleksjob på 10 timer eller mindre end ugen. For personer i ressourceforløb er der
bl.a. igangsat et stort projekt, JobFirst, til 53,5 mio. kr., hvor 16 kommuner får sær-
lig støtte til at udvikle en systematisk virksomhedsindsats for de mest udsatte bor-
gere. Målet med både ressourceforløb og fleksjob er netop at gøre en særlig ind-
sats, så også personer med en meget begrænset arbejdsevne får mulighed for at bli-
ve en del af arbejdsmarkedet.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2