Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
S 323
Offentligt
1575050_0001.png
02-12-2015
Børne-, undervisnings- og ligestillingsminister Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Trine Torp (SF) på spørgsmål af 24. november 2015 (nr. S 323)
”Kan ministeren garantere, at uddannelsesbesparelserne ikke vil få som konsekvens, at gymnasier i
yderområderne må lukke, og at eleverne i yderområderne fortsat kan få den undervisning og støtte, de
har behov for?
(Spm. nr. S 323).
Begrundelse
Yderområdernes gymnasier udfylder en vigtig rolle, idet de løfter og fastholder elever i ungdomsuddan-
nelsestilbud i områder, hvor flere elever end gennemsnittet typisk har ufaglærte forældre. Dermed bi-
drager disse gymnasier til at nå målsætningen om, at 95 pct. af de unge skal have en ungdomsuddannel-
se.”
Svar:
Alle gymnasier står over for en stor opgave, men regeringen har tillid til, at vi med dygtige ledelser og
undervisere på vores uddannelser kan løse opgaven. Det er op til ledelserne på de enkelte institutioner
at organisere arbejdet mest hensigtsmæssigt ud fra de lokale forhold.
Regeringen har sammen med de øvrige partier bag erhvervsuddannelsesreformen i
Aftale om udmøntning
af negativ budgetregulering optaget ifm. Aftale om bedre og mere attraktive erhvervsuddannelser af 2. oktober 2015
ved-
taget en forhøjelse af basisgrundtilskuddet på 1 mio. kr. årligt med henblik på at sikre, at de mindre
uddannelsessteder rundt om i landet ikke rammes unødigt hårdt. De respektive taxametre reduceres, så
forhøjelsen gennemføres udgiftsneutralt.
Dertil kommer, at den tidligere regering har fået udarbejdet en række analyser af effektiviseringsmulig-
heder på institutionerne, som ser på indkøb, bygningsdrift, administration og ledelse. Heri kan ledelser-
ne på gymnasier i hele landet finde inspiration til, hvordan effektiviseringskravet indfries uden, at det
går udover undervisningens kvalitet eller særlige tilbud til elever. Alle effektiviseringsforslagene baserer
sig på konkrete observationer af, hvad der allerede gøres på de mest effektive institutioner.
Regeringen vil desuden understøtte arbejdet på institutionerne blandt andet gennem afbureaukratise-
ringstiltag. Sektoren vil blive inddraget i dette arbejde.
Jeg forventer derfor ikke, at omprioriteringsbidraget mv. vil føre til lukning af uddannelsessteder. Da
ansvaret for at gennemføre effektiviseringerne ligger hos ledelserne på de enkelte institutioner, skal de
med deres lokale kendskab vurdere, hvordan arbejdet organiseres mest hensigtsmæssigt. Hvordan om-
prioriteringsbidraget mv. kommer til at virke, vil derfor i sidste ende afhænge, hvordan ledelserne lokalt
udmønter effektiviseringerne.
Ellen Trane Nørby