S 250 - 2015-16 - Endeligt svar på S 250: Hvordan forholder ministeren sig til, at en afskaffelse af retsforbeholdet, der er til folkeafstemning 3. december 2015, vil få retssikkerhedsmæssige konsekvenser for danske borgere, da en sådan afskaffelse vil føre til en tiltrædelse af direktiv om den europæiske efterforskningskendelse, så dansk politi risikerer at blive tvunget til at efterforske forhold, der ellers ikke er strafbare i Danmark, som juraprofessor Thomas Elholm påpeger i Jyllands-Posten den 9. november 2015?

Retsudvalget 2015-16
S 250
Offentligt

Politi- og Strafferetsafdelingen

Folketinget

Lovsekretariatet

Christiansborg

1240 København K

Dato:

Kontor:

Sagsbeh:

Sagsnr.:

Dok.:

18. november 2015

Straffuldbyrdelseskontoret

Sidsel Kathrine Møller

2015-0033-0745

1792025

Hermed sendes besvarelse af spørgsmål nr. S 250, som medlem af Folke-

tinget Christina Egelund (LA) har stillet til justitsministeren den 11. no-

vember 2015.

Søren Pind

Ane Røddik Christensen

Slotsholmsgade 10

1216 København K.

Telefon 7226 8400

Telefax 3393 3510

www.justitsministeriet.dk

[email protected]

S 250 - 2015-16 - Endeligt svar på S 250: Hvordan forholder ministeren sig til, at en afskaffelse af retsforbeholdet, der er til folkeafstemning 3. december 2015, vil få retssikkerhedsmæssige konsekvenser for danske borgere, da en sådan afskaffelse vil føre til en tiltrædelse af direktiv om den europæiske efterforskningskendelse, så dansk politi risikerer at blive tvunget til at efterforske forhold, der ellers ikke er strafbare i Danmark, som juraprofessor Thomas Elholm påpeger i Jyllands-Posten den 9. november 2015?

Spørgsmål nr. S 250 fra medlem af Folketinget Christina Egelund

(LA):

”Hvordan

forholder ministeren sig til, at en afskaffelse af rets-

forbeholdet, der er til folkeafstemning 3. december 2015, vil få

retssikkerhedsmæssige konsekvenser for danske borgere, da en

sådan afskaffelse vil føre til en tiltrædelse af direktiv om den

europæiske efterforskningskendelse, så dansk politi risikerer at

blive tvunget til at efterforske forhold, der ellers ikke er straf-

bare i Danmark, som juraprofessor Thomas Elholm påpeger i

Jyllands-Posten den 9. november 2015?”

Svar:

Der findes allerede i dag en forpligtelse til at imødekomme visse anmod-

ninger om gensidig retshjælp i straffesager, uden at dette kræver dobbelt

strafbarhed. Sådanne bestemmelser findes f.eks. i § 6, stk. 1, og § 13 e, stk.

1, i lov om fuldbyrdelse af visse strafferetlige afgørelser i Den Europæiske

Union, jf. lovbekendtgørelse nr. 213 af 22. februar 2013, vedrørende be-

slaglæggelseskendelser og bevissikringskendelser.

Efter disse regler kan fuldbyrdelse ikke afslås, selv om en tilsvarende

handling ikke er strafbar efter dansk ret, hvis handlingen i den anmodende

stat kan straffes med fængsel i mindst 3 år, og handlingen er omfattet af

bestemmelsernes liste over lovovertrædelser (positivlisten).

Denne systematik videreføres i direktivet, ligesom Danmark efter direkti-

vet heller ikke vil kunne afslå at udføre visse ikke indgribende efterforsk-

ningsskridt under henvisning til, at den handling, som efterforskningen

vedrører, ikke er strafbar i dansk ret.

Det bemærkes, at direktivet desuden angiver, hvornår fuldbyrdelse af en

efterforskningskendelse kan afslås, herunder hvis den pågældende hand-

ling er udført uden for udstedelsesstatens territorium og helt eller delvist i

Danmark, eller hvis der er vægtige grunde til at tro, at fuldbyrdelse ville

være uforenelig med bl.a. Danmarks forpligtelser efter EU’s menneskeret-

tighedscharter.

Sammenfattende er der således ikke noget nyt i, at Danmark kan blive for-

pligtet til at foretage efterforskning i forhold til handlinger, som ikke er

strafbare efter dansk ret.

Det nye er, at politiet med direktivet får et mere effektivt og smidigt red-

skab i kampen mod den grænseoverskridende kriminalitet.