Spm. nr. S 200 (omtrykt)

12) Til miljø- og fødevareministeren af:

Bjarne Laustsen (S) :

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre en effektiv, langtidsholdbar og æstetisk kystbeskyttelse af de stærkt truede kyster i Danmark?

Værsgo.

Tak. Men jeg skal lige stille spørgsmålet, ikke? ( Formanden (Pia Kjærsgaard): Jo), for ellers er det svært at svare på, hørte jeg i går.

Hvilke initiativer vil ministeren tage for at sikre en effektiv, langtidsholdbar og æstetisk kystbeskyttelse af de stærkt truede kyster i Danmark?

Værsgo til ministeren.

Tak. Sådan som kystbeskyttelsesloven er formuleret i dag, vil jeg jo mene, at de hensyn, som hr. Bjarne Laustsen spørger til, er indbygget i formålet med loven. Og der er samtidig, vil jeg så sige, stor politisk opbakning til kystbeskyttelsesloven, som den er i dag. Den hviler nemlig på et meget bredt flertal i Folketinget. Udgangspunktet i kystbeskyttelsesloven er, at det er grundejeren, der har ansvaret for at beskytte sin ejendom mod havet, og det princip er der ligeledes et bredt politisk flertal bag.

Et af temaerne på mødet i mandags var jo netop, hvordan man bedst sikrer en effektiv og langtidsholdbar beskyttelse af de danske kyster, og der må jeg sige, at de eksperter, der var til stede, meget samstemmende sagde, at den mest anerkendte og bedst beskyttende kystbeskyttelsesmetode er sandfodring. Det er den, der er bedst egnet i de fleste situationer.

Tak. Så er det spørgeren.

Ja, det ligger der nogle rapporter om, men sagen er jo den, at selv sandfodring ikke løser problemet. For der forsvinder mere sand med strømmen og med bølgerne, end der bliver tilført, og derfor har man et underskud stort set hele vejen langs den jyske vestkyst. Det flytter sig lidt, men de steder, hvor der så er en erodering, er jo der, hvor vi skal beskytte det.

Jeg sammenligner det lidt med, hvis der går ild i et hus. Der begynder vi jo heller ikke at diskutere, om vi skal slukke ilden. Vi slukker den selvfølgelig, fordi vi skal redde, hvad reddes kan, og sådan mener jeg også vi nu bør se på det her. Og det er jo ikke bare de første huse i klitrækken, altså dem med den fornemste udsigt, det handler om. Det er huse, der er bygget tilbage i 1920, der nu står og er parate til at ryge i havet, hvis der kommer bare en smule storm, og det er derfor, vi nu har diskuteret det på den korte bane. Men det er også er nødvendigt, at vi kigger på det på den lange bane. Og derfor er de der spørgsmål, som jeg plejer at stille på nordjysk – hvad koster det her, og hvem skal betale regningen? – jo også interessante, samtidig med at vi finder en løsning.

Men det der princip, man har haft, med, at man ikke har villet bruge hård kystbeskyttelse ud over nogle ganske få steder, tror jeg man er nødt til at gøre op med. For det er klart, at hvis man står med en 20 m høj skrænt, hvor der er blåler forneden ved klitfoden, så skal der ikke meget fantasi til at forestille sig, at bare lidt bølgeskvulp kan gøre, at hele skrænten ryger ned. Det er derfor, vi bliver nødt til at kigge anderledes på det, hvis vi vil det, og hvis vi vil det sammen. For klimaforandringerne, der gør, at vi har flere storme lige efter hinanden, har gjort, at der er blevet ædt rigtig mange meter af den jyske vestkyst, og det mener jeg skal stoppes.

Tak. Så er det ministeren.

Jeg er meget enig med hr. Bjarne Laustsen i, at det her er et vigtigt emne at få snakket ordentligt igennem, og derfor vil jeg gerne kvittere for, at den tidligere regering har sørget for at sætte gang i en såkaldt kystanalyse, som netop nu er under udarbejdelse, hvor man ligesom får kigget på hele kyststrækningen i Danmark og får vurderet, hvor erosionsfaren er størst, hvor der er risiko for oversvømmelse, hvad klimaforandringen betyder i forhold til vandstanden rundtomkring, og hvilke konsekvenser det har. Jeg forventer, at vi får kystanalysen engang i løbet af foråret, og så har vi et godt fagligt grundlag at tage den videre debat ud fra.

Tak. Hr. Bjarne Laustsen.

Tak. Det er jo altid dejligt med roser til den tidligere regering, når den har en bestemt farve, men jeg vil i anledning af det her med kystanalysen godt spørge, om den kan fremrykkes. For jeg er lidt bange for, at vi bare kigger på den, og at der så er en hel masse forskellige ting, og at det tager tid at lave, og at vi så står med det samme problem igen til næste efterår.

Så vil jeg godt spørge til de virkemidler, der bringes i anvendelse. Det var der også en vældig stor diskussion om i Aalborg, og det har der været igennem de sidste 20-30 år. Jeg vil derfor gerne spørge, hvad ministeren mener om den der såkaldte rørmetode – jeg tror, det er nogle i Skagen, der hedder SIC, der har udviklet den – som der har været lavet nogle forsøg med. For jeg tror, vi er nødt til at bruge flere forskellige metoder langs den jyske vestkyst, fordi forholdene er forskellige, og derfor tænker jeg på, om man kunne lave en forsøgsordning ned langs med kysten. Men jeg vil godt høre ministerens holdning til de forskellige emner.

Værsgo, ministeren.

Hvis der skal laves et yderligere forsøg med den her såkaldte rørmetode, forudsætter det, at jeg får nogle nye oplysninger, og at der er noget ny viden, der giver grund til, at vi skulle lave et nyt forsøg. For der har jo netop været en meget nøje undersøgelse af det. Der har også været et forsøg, hvor den pågældende person, der står bag det med rørene, selv fik lov til at udpege, hvem der skulle overvåge forsøget, og hvor konklusionen var, at det ikke havde den fornødne effekt. Så hvis vi skal gøre mere på det område, har jeg simpelt hen brug for, at der kommer ny viden.

Det sidste spørgsmål, værsgo.

Det tror jeg er meget klogt, inden man bringer det i anvendelse som det eneste saliggørende. Men når vi nu ved, at sandfodring ikke er nok og det heller ikke er nok at lave hård kystsikring, så må det jo blive en kombination af flere forskellige instrumenter, man kan tage i brug.

Det er også sådan, at det, man allerede laver i dag med sandfodring, er vanvittig dyrt, fordi det, man smider på den ene dag, kan være væk i næste uge, og så kan man starte forfra. Det er også et meget stort indgreb i naturen at lave det, og derfor tror jeg bare på, at der skal laves nogle forskellige forsøg, og så må man kigge på, hvad det er, der kan bringes i anvendelse for at finde den rigtige løsning, for det kommer jo til at stå der i 50-100 år eller mere. Ellers eroderer den jyske vestkyst, og det mener jeg ikke vi i fællesskab kan være tjent med.

Ministeren for den sidste besvarelse. Værsgo.

Jeg er meget enig med hr. Bjarne Laustsen i, at her skal vi tænke langsigtet. Vi skal både tænke langsigtet, og så skal vi tænke i helhedsløsninger, sådan at det, vi sætter i værk, ikke kommer til at ødelægge noget for nogle andre. Så jeg kvitterer for interessen og håber, vi kan få en god drøftelse med hinanden, når vi kender kystanalysen og ved, hvad det er for nogle udfordringer, vi står over for fremadrettet.

Tak for det.

Så er der et nyt spørgsmål til miljø- og fødevareministeren, og det er af fru Maria Reumert Gjerding, Enhedslisten.