Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
S 1438
Offentligt
1668232_0001.png
26-09-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Anders Johansson (KF) på spørgsmål af 16. september 2016 (nr. S 1438)
”Er det ministerens holdning, at elever bliver dygtigere af at blive tvunget i lektiecafé end af at være i en
klasse med en tolærerordning?”
Svar:
Jeg er af den overbevisning, at lektier og egen fordybelse i fagligt stof har betydning for at lære, ligesom
det er sundt at lære at fordybe sig.
Det er også derfor, at folkeskoleforligskredsen har besluttet, at lektiehjælp og faglig fordybelse som led i
reformen nu indgår som faste elementer af skoledagen på samme måde som undervisning i folkesko-
lens fag og obligatoriske emner, understøttende undervisning og daglig bevægelse.
Lektiehjælp og faglig fordybelse skal løfte elevernes faglige niveau og byde på forskellige og differentie-
rede læringsformer. Det kan også give øget fysisk aktivitet hos eleverne. Jeg kan desuden henvise til mit
svar af 17. september 2015 på BUU-spørgsmål 19 (Alm. del) om tilrettelæggelse af den faglige fordybel-
se, hvor det understreges, at det lige såvel kan organiseres som henholdsvis turboforløb og talentforløb
og således ikke kun som indikeret i spørgsmålet.
I nogle tilfælde vil tolærerordninger være en god løsning, fordi en ekstra voksen i klassen kan styrke
elevernes faglige kompetencer og trivsel. § 16 b i folkeskoleloven omhandler netop muligheden for at
anvende flere voksne i fagundervisningen ved hjælp af nedsættelse af tiden til understøttende undervis-
ning. Ved en beslutning om anvendelse af folkeskolelovens § 16 b er det kommunalbestyrelsen, der på
baggrund af en ansøgning herom fra skolens leder og en udtalelse fra skolebestyrelsen træffer afgørelse
om, hvorvidt der kan ske nedsættelse af tiden til understøttende undervisning til fordel for flere voksne
i fagundervisningen.
Hvor lektiehjælp og faglig fordybelse altså er en fast bestanddel af undervisningen i folkeskolen, er to-
lærerordninger en mulighed, der gør det muligt for skolerne at tilrettelægge undervisningen på en måde,
som giver bedst mening for den enkelte skole.
Ellen Trane Nørby