Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
S 1434
Offentligt
1668221_0001.png
26-09-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Anders Johansson (KF) på spørgsmål af 16. september 2016 (nr. S 1434)
”Hvor stort et fremskridt på PISA-ranglisterne i læsning, matematik og naturfag forventer ministeren,
at Danmark gør, nu hvor antallet af timer ifølge Education at a glance 2016 er steget med 36 pct.?”
Svar:
Education at a Glance 2016 viser en stigning på 9 pct. i antallet af undervisningstimer fra 2015 til 2016.
Det obligatoriske timetal er øget fra 10.040 timer i 2015 til 10.960 timer i 2016 for de 10 obligatoriske
skoleår fra børnehaveklasse til 9. klasse. Det skyldes, at timer til lektiehjælp og faglig fordybelse fra sko-
leåret 2015/2016 nu indgår som obligatoriske elementer af skoledagen, jf. folkeskolereformen.
Med folkeskolereformen, som også de konservative er en del af forligskredsen bag, er der aftalt tre mål,
herunder at folkeskolen skal udfordre alle elever, så de bliver så dygtige, de kan, mindske betydningen
af social baggrund og øge elevernes trivsel. De tre mål følges tæt via følgeforskningen og de årlige sta-
tusredegørelser, som bruges til at vurdere såvel de faglige som trivselsmæssige resultater. Folkeskolere-
formen vurderes ikke ud fra PISA.
Når PISA gennemføres næste gang i 2018 og herefter i 2021, håber jeg, at vi til den tid vil kunne se de
positive effekter af folkeskolereformen og øvrige initiativer, der har haft til formål at styrke elevernes
faglighed.
Det er dog også værd at bemærke, at der er en række andre forhold og initiativer, der spiller ind på ele-
vernes faglige kompetencer i læsning, matematik og naturfag. Det drejer sig blandt andet om det øgede
antal fagopdelte timer, mere bevægelse, understøttende undervisning mv.
Ellen Trane Nørby