Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
S 1417
Offentligt
1666327_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Sagsnr.
2016 - 6666
Doknr.
391851
Dato
21-09-2016
Medlem af Folketinget Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har d. 13. september 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1413 til social- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. S 1413:
”Anerkender ministeren, at Københavns Kommune på grund af loftet over serviceud-
gifter, jf. budgetloven, kun kan finde de 58 mio. kr. de i dag får fra »Særtilskud til Kø-
benhavns Kommune« og »Københavns Kommunes sociale indsats over for stofmis-
brugere« i andre kommunale serviceydelser såsom eksempelvis daginstitutioner, ple-
jehjem, skoler?”
Svar:
Jeg anerkender og finder det afgørende, at den enkelte kommune prioriterer opgaver-
ne lokalt. Det er også baggrunden for, at de økonomiske rammer fastlægges for
kommunerne under ét. Herved kan enkelkommuner, inden for de overordnede ram-
mer, tilpasse udgiftsniveauet til lokale præferencer og behov.
I år udgør den samlede serviceramme ca. 237 mia. kr., hvoraf Københavns Kommune
har budgetteret med serviceudgifter for ca. 24 mia. kr. Inden for disse rammer kan
såvel Københavns Kommune som øvrige kommuner prioritere de nødvendige sociale
indsatser.
Kommunernes udgifter til bl.a. sociale indsatser er afspejlet i kommunernes samlede
finansiering, idet størrelsen af bloktilskuddet fastlægges, så der er balance mellem de
samlede udgifter og indtægter. Derved sikres det, at kommunerne under ét har fuld
finansiering til at afholde de samlede udgifter.
Jeg er bevidst om, at kommunerne har forskellige udgiftsbehov og indtægtsgrundlag,
hvilket der tages højde for i det generelle udligningssystem. I udligningssystemet ind-
går således en række socioøkonomiske kriterier, der afspejler fx befolkningens tilknyt-
ning til arbejdsmarked, lav uddannelses- og indkomstniveau, psykiske diagnoser osv.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann