Social- og Indenrigsudvalget 2015-16
S 1415
Offentligt
1666314_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
Sagsnr.
2016 - 6666
Doknr.
391851
Dato
21-09-2016
Medlem af Folketinget Pernille Rosenkrantz-Theil (S) har d. 13. september 2016 stillet
følgende spørgsmål nr. S 1415 til social- og indenrigsministeren, som hermed besva-
res.
Spørgsmål nr. S 1415:
”Hvorfor mener ministeren, at det er rimeligt at afskaffe tilskuddene »Særtilskud til
Københavns Kommune« og »Københavns Kommunes sociale indsats over for stof-
misbrugere«, der er med til at sikre driften af blandt andet en række misbrugstilbud,
botilbud til unge sindslidende og natcafé for hjemløse, når Københavns Kommune har
forholdsvis flere udsatte borgere end andre kommuner og derved løfter en stor social
opgave på vegne af hele Danmark?”
Svar:
Der henvises til besvarelse af spørgsmål nr. S 1413, hvoraf det fremgår, at kommu-
nernes udgifter til bl.a. sociale indsatser er afspejlet i kommunernes samlede finansie-
ring. I fordelingen af denne finansiering tages der højde for, at kommunerne har for-
skellige udgiftsbehov og indtægtsgrundlag. I udligningssystemet indgår således en
række socioøkonomiske kriterier, der afspejler bl.a. udgiftsbehovet i forhold til udsatte
borgere.
Der tages således via den generelle finansiering allerede højde for, at der i Køben-
havns Kommune er relativt mange udsatte borgere.
Regeringen har foreslået, at den supplerende finansiering, som ydes særligt til Kø-
benhavns Kommune gennem de to særtilskud ”Særtilskud til Københavns Kommune”
og ”Københavns Kommunes sociale indsats over for stofmisbrugere” føres tilbage til
satspuljen. Særtilskuddene stammer fra 90’erne og 00’erne, hvor såvel Københavns
Kommunes som øvrige kommuners økonomiske situation var en anden, end den er i
dag. Det er regeringens vurdering, at midlerne kan prioriteres mere hensigtsmæssigt
til udsatte grupper mhp. at sikre størst mulig effekt for pengene.
Med venlig hilsen
Karen Ellemann