Beskæftigelsesudvalget 2015-16
S 1397
Offentligt
1664321_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
[email protected]
Leif Lahn Jensen
[email protected]
Beskæftigelsesministeriet
Ved Stranden 8
1061 København K
T +45 72 20 50 00
E [email protected]
www.bm.dk
CVR 10172748
14. september 2016
Folketingsmedlem Leif Lahn Jensen (S) har den 7. september 2016 stillet følgende
spørgsmål nr. S 1397, som hermed besvares.
Spørgsmål nr. S 1397:
J.nr. 2016-5109
”Mener ministeren, at det er rimeligt at effektivisere a-kasserne med 2
pct., jf. regeringens 2025-plan, al den stund a-kasserne har fået flere ar-
bejdsopgaver og øget arbejdsbyrde som følge af blandt andet beskæftigel-
sesreform og dagpengereform?”
Svar:
Regeringen har med
DK2025 - Et stærkere Danmark
præsenteret en helhedsplan,
der adresserer de udfordringer, Danmark står over for i de kommende år.
Planen indeholder en lang række forslag til omprioriteringer, som styrker jobska-
belsen og skærper danske virksomheders konkurrenceevne, hvilket ikke mindst vil
komme a-kassernes ledige medlemmer til gavn, hvis muligheder for at genindtræde
på arbejdsmarkedet jo helt og holdent afhænger af jobskabelsen i danske virksom-
heder.
Et af forslagene handler om at tilskynde a-kasserne til en effektivisering af admini-
strationen på 2 pct. om året i perioden 2017-2020. Det svarer til omprioriteringsbi-
draget på det statslige område, og det er mit udgangspunkt, at når statslige arbejds-
pladser og danske virksomheder i øvrigt er i stand til løbende at effektivisere virk-
somhedsdriften, må det også være muligt for a-kasserne.
Forslaget er samtidig et udtryk for en målsætning om at omprioritere fra admini-
stration til velfærd og jobskabelse, og det, mener jeg grundlæggende, er fornuftigt.
Jeg hæfter mig desuden ved, at hvis a-kasserne ikke ser sig i stand til at effektivise-
rer administrationen, svarer regeringens forslag til en årlig stigning i medlemskon-
tingentet på 24 kr. eller 2 kr. om måneden per medlem.
Det skal ses i sammenhæng med, at regeringen samtidig foreslår en skatteomlæg-
ning, der indebærer mærkbare skattelettelser, som vil komme hårdtarbejdende
medlemmer af de danske a-kasser til gode.
Jeg anerkender, at a-kasserne står med store opgaver, der blandt andet vedrører im-
plementering af en række reformer. Men forandring og nye opgaver er i de fleste
organisationer et vilkår, som må håndteres parallelt med løbende effektivisering af
S 1397 - 2015-16 - Endeligt svar på S 1397: Mener ministeren, at det er rimeligt at effektivisere a-kasserne med 2 pct., jf. regeringens 2025-plan, al den stund a-kasserne har fået flere arbejdsopgaver og øget arbejdsbyrde som følge af blandt andet beskæftigelsesreform og dagpengereform?
driften, og det foreslår vi nu også skal gælde for a-kasserne. Jeg finder det derfor
rimeligt at tilskynde a-kasserne til en effektivisering på 2 pct.
Venlig hilsen
Jørn Neergaard Larsen
2