Børne- og Undervisningsudvalget 2015-16
S 1328
Offentligt
1658105_0001.png
22-08-2016
Minister for børn, undervisning og ligestilling Ellen Trane Nørbys skriftlige svar til medlem af Folke-
tinget Pernille Bendixen (DF) på spørgsmål af 15. august 2016 (nr. S 1328)
”Mener ministeren, at der er tale om diskrimination af danskere, når de skal betale mere end ikke etni-
ske danskere i Viby svømmehal?”
Svar:
Det fremgår af Viby IF Svømnings hjemmeside, at der udbydes en række forskellige hold med forskel-
lige priser, fx kvindehold, voksensvømning, baby-svømning og flygtningesvømning for begyndere. Det
fremgår ikke umiddelbart af hjemmesiden, hvad der ligger til grund for de forskellige priser for forskel-
lige holdtilbud, eller som spørgeren indikerer i sit spørgsmål, at etniske danskere skal betale mere end
ikke-etniske danskere. Det fremgår endvidere af en artikel i Den Korte Avis af 17. august 2016, at for-
manden for Viby Svømmeklub på Facebook har skrevet, at flere danske kvinder har tilmeldt sig holde-
ne, der er udbudt kun for kvinder, og som dermed både kan være etnisk danske og ikke etnisk danske
kvinder.
Personer, som føler sig udsat for forskelsbehandling på grund af bl.a. køn eller etnicitet, kan klage til
Ligebehandlingsnævnet, som træffer afgørelse i konkrete sager om ulovlig forskelsbehandling.
Ellen Trane Nørby