Skatteudvalget 2015-16
S 1068
Offentligt
1632425_0001.png
12. maj 2016
J.nr. 16-0586273
Til Folketingets Lovsekretariat
Hermed sendes svar på spørgsmål S 1068 af 3. maj 2016, indleveret af Dennis Flydtkjær
(DF).
Karsten Lauritzen
/ Lise Bo Nielsen
S 1068 - 2015-16 - Endeligt svar på S 1068: Vil ministeren kommentere artiklen i Jyllands-Posten den 30. april 2016 med overskriften »Når skatten overstiger 100 pct.« og oplyse, om det beskrevne eksempel kan forekomme, og hvad ministeren i bekræftende fald agter at gøre for at lave dette om?
1632425_0002.png
Spørgsmål
Vil ministeren kommentere artiklen i Jyllands-Posten den 30. april 2016 med overskriften
”Når skatten overstiger 100 pct.” og oplyse, om det beskrevne eksempel kan forekomme,
og hvad ministeren i bekræftende fald agter at gøre for at lave dette om?
Svar
Jeg kan bekræfte, at eksemplet i artiklen ”Når skatten overstiger 100 pct.” i Jyllands-Po-
sten den 30. april 2016 kan forekomme, og at Højesteret senest i 2015 har stadfæstet den i
artiklen gengivne retstilstand. Jeg har dog forståelse for, at det kan være vanskeligt at for-
stå, at beskatningen kan blive så hård. Den beskrevne situation er dog speciel og fore-
kommer kun i de helt særlige situationer, hvor en person uretmæssigt lader sin indkomst
beskatte i sit selskab. Med gældende praksis sikres det, at betalinger for udført arbejde
ikke kan indbetales til et selskab med henblik på at opnå en lavere beskatning, såfremt sel-
skabet ikke er berettiget til betalingen, og denne retteligt skal anses for lønindkomst.
Den i artiklen beskrevne situation vedrører de såkaldte sager om rette indkomstmodtager
og handler om, hvem der skal beskattes af en given indtægt. Situationen i sagerne er sæd-
vanligvis, at en person, fx en læge, udfører arbejde for tredjemand, fx et hospital, igennem
et selskab, som personen ejer, og selskabet modtager betaling for det udførte arbejde.
Sagerne opstår, fordi SKAT vurderer, at det ud fra en samlet vurdering er tale vederlag
for personligt arbejde i et tjenesteforhold og ved vurdering heraf, ses der fx på opsigelses-
varsel, fastlæggelse af arbejdstid og instruktionsbeføjelse. Såfremt SKAT vurderer, at der
er tale om et tjenesteforhold, er det personen og ikke selskabet, der er berettiget til ind-
tægten. SKAT ændrer herefter personens skattepligtige indkomst. Personens skatteplig-
tige indkomst forhøjes svarende til betalingen, der er tilgået selskabet. Betalingen til sel-
skabet opretholdes imidlertid, men skattemæssigt anses betalingen, som er modtaget af
selskabet, nu for et skattepligtigt tilskud fra personen. Det vil sige, at person og selskab
beskattes af det samme beløb, fordi personen har overført hele betalingen til selskabet.
Det følger af skattelovgivningen, at en given disposition kan omgøres, hvis dispositionen
har haft væsentlige utilsigtede skattemæssige konsekvenser. Det er dog et krav, at disposi-
tionen ikke i overvejende grad er båret af hensyn til at spare skat. Hvis en indtægt, der el-
lers skulle være beskattet hos personen som lønindkomst, kun bliver selskabsbeskattet, vil
der være tale om en markant skattebesparelse. Derfor tillades der ifølge langvarig rets-
praksis normalt ikke omgørelse i disse sager, og en lempelse heraf vil fjerne det værn, der
sikrer, at vederlag for personligt arbejde i et tjenesteforhold ikke kan selskabsbeskattes.
Hvis der er tvivl om en bestemt påtænkt disposition, fx en konstruktion som beskrevet
ovenfor eller i artiklen, kan godkendes af skattemyndighederne, kan der, inden dispositio-
nen gennemføres, anmodes om bindende svar herom.
Retspraksis er som bekendt langvarig og stadfæstet af Højesteret, men er der et politisk
ønske om det, er jeg selvfølgelig villig til at drøfte de gældende regler.
Side 2 af 2