Spm. nr. US 8

Tak. Jeg har jo set umådelig meget frem til spørgetimen her og de muligheder, det giver, for at stille rigtig gode spørgsmål og ikke mindst få gode og klare svar, og det synes jeg såmænd, vi har fået i dag indtil videre.

Men jeg har jo også glædet mig som parlamentarisk grundlag for regeringen, fordi det ligger mig utrolig meget på sinde at hjælpe regeringen og bakke den op og på alle måder stå bag den, og det er også i det lys, mit spørgsmål skal ses. Vi vil gerne hjælpe regeringen med at få god borgerlig politik igennem. Det er blot, så statsministeren kan være tryg ved det.

Som statsministeren ved, er vi i Det Konservative Folkeparti meget optaget af boligejernes tryghed, og derfor vil jeg gerne have lov at oplæse et svar fra Skatteministeriet til en dansker, der har skrevet til ministeriet og spurgt til boligbeskatningen. Til Christian, som han hedder, er der blevet skrevet – og jeg citerer:

For at skabe tryghed om den enkelte boligejers økonomi er der blandt Folketingets partier indgået en bred politisk aftale om at holde boligskatterne i ro i de nærmeste år. Det betyder, at skattestoppet, for så vidt angår ejendomsværdiskat, og grundskatteloftet, for så vidt angår ejendomsskat, altså grundskyld, fastholdes.

Jeg tager lige det sidste igen: Det betyder, at skattestoppet, for så vidt angår ejendomsværdiskat, og grundskatteloftet, for så vidt angår ejendomsskat, altså grundskyld, fastholdes.

Noget tyder på, at regeringens embedsmænd skriver til boligejerne, at boligskatterne holdes i ro, næsten som om der var et skattestop, der også gjaldt grundskylden. Så tænkte jeg, at det her jo må være det rette sted at spørge statsministeren, om statsministeren mener, at danske boligejere her reelt har et skattestop uden undtagelser.

Tak for det. Værsgo, statsministeren.

Tak for det. Boligejerne har jo de fuldstændig samme vilkår som dem, de havde, sidst vores partier havde fornøjelsen af at være i regering med hinanden. Så den definition på skattestoppet, som hr. Søren Pape Poulsen refererer til, er jo den definition, som VK-regeringen lagde til grund, og som både Venstre og Det Konservative Folkeparti stod på mål for år efter år. Så det er ikke noget, jeg har ejerskabet til alene, det har begge vores respektive partier. Rummer det så en udfordring? Ja, det gør det jo, og der er rejst en debat, og noget af det, der vel bl.a. er udfordringen, er, at den reguleringsmekanisme, vi har lagt ind, betyder, at skatterne af nogle værdistigninger kommer med en meget betydelig forsinkelse, og det er egentlig meget svært at forstå, at ens grund, som måske i øjeblikket slet ikke stiger i pris, nu stiger i skat, fordi man med forsinkelse betaler skat af nogle gamle værdistigninger. Det er noget meget, meget indviklet noget.

Så det, man vel kan nå frem til, er, at jeg har set et stærkt konservativt ønske om at diskutere den her sag, og det rigtige sted at gøre det er jo ovre hos finansministeren præcis i det her dage som en integreret del af de afsluttende forhandlinger om finansloven for 2016.

Tak. Så er det hr. Søren Pape Poulsen. Værsgo.

Tak. Jeg kan give statsministeren et tilsagn om, at sådan en drøftelse vil finde sted på alle tænkelige måder og tider i døgnet, det måtte blive. Jeg vælger at tolke svaret som nej, der er ikke et skattestop. Og det er jo fuldstændig rigtigt, at det er ligesom i VK-tiden. Der er så sket lidt siden, og der er på baggrund af nogle vurderinger sket nogle voldsomme stigninger i skattebetalingen. Men hvis jeg nu lægger til grund, at statsministeren svarede nej, der er ikke et skattestop, så ved boligejerne, at det ikke gælder for dem. Så kunne jeg godt tænke mig at høre, om statsministeren synes, at det er rimeligt.

Værsgo, statsministeren.

Jeg synes jo ikke, at der er nogle skatter i det her samfund, som er for høje. Hvad enten man lægger en fornuftsbetragtning til grund eller en rimelighedsbetragtning, kan jeg ikke stå og komme ... for lave (Munterhed). Jeg er da rigtig, rigtig glad for, at denne lille ting, der var lagt ind for at sikre, at opmærksomheden holdt til det sidste, virkede, hvilket jo også afslører, at der ikke er nogen, der er i tvivl om, hvad regeringen egentlig mener, for der har jo været regeringer før min, der har ment det, jeg sagde, og jeg er glad for, at Folketinget i handling tager så klar afstand fra den udlægning af regeringens politik.

Der er ingen skat, der er for lav, hvad enten det er ud fra en rimelighedsbetragtning eller en fornuftsbetragtning, så ideelt set ville vi da gerne gøre mange ting, også i relation til det her tema. Vi er jo bundet af, at tingene skal hænge sammen, og det, Det Konservative Folkeparti er inde på, er meget, meget dyrt, og vores hovedprioritet ligger et andet sted. Det ligger hos folk med små arbejdsindkomster for at sikre fremtidens velstand. Men jeg har jo vist den åbenhed over for hr. Søren Pape Poulsen, at jeg har skabt rum for, at den her diskussion også kan trækkes ud af Folketingssalen og ind i finanslovsforhandlingerne.

Tak for det. Hr. Søren Pape Poulsen.

Jeg takker for, at vi selv må bestemme, hvad vi siger, når vi møder finansministeren, og hvilke ting vi tager op. Det sætter jeg umådelig stor pris på.

Jeg er ikke helt sikker på, om jeg fik fat i, om statsministeren synes, det er rimeligt eller ej. Jeg hører, at der er prioriteringer, og jeg er helt enig med statsministeren i, at al økonomi er prioriteringer, uanset hvor man er henne i det her samfund eller i den offentlige sektor. Kan statsministeren så bare, om ikke andet så for min skyld, pege på en skat, der behandler borgerne mere urimeligt og skaber større usikkerhed for boligejerne, end grundskylden gør?

Tak. Så er det statsministeren.

Jeg synes ikke, at jeg skal kaste mig ud i at stå og rangordne de forskellige skatter. Man kan sige, at det jo er en skat, der betales af en værdi, og det, der så har været udfordringen i det vurderingssystem, vi har haft og har og kommer til at diskutere at lave om, er, at man ikke kan have fuldstændig tillid til, om værdiansættelserne så nødvendigvis også er de rigtige. Men ellers er det jo grundlæggende en skat, der betales, og hvis den betales med et højere beløb, så dækker det over, at der er en bagvedliggende værdistigning, som et eller andet sted også skal kapitaliseres. Men man kan jo ikke spise sin jord, og man kan ikke spise sine mursten.

Derfor rummer den form for beskatning selvfølgelig nogle ikke mindst likviditetsmæssige udfordringer og i særlig grad jo for nogle mennesker, som måske har en lille, løbende indkomst. Det er jo derfor, at vi historisk har været inde at prøve, altså i gamle dage, at afhjælpe f.eks. pensionister. Og den type debat vil vi gerne ind i igen. Det er jo den, jeg har åbnet for, og det er jo ikke for at stå og sanktionere, hvad Det Konservative Folkeparti må sige, når de møder ind til møderne. Det Konservative Folkeparti må sige, hvad de vil, men det var mere for at sende et signal om, hvad vi i givet fald også er parate til at lytte til.

Tak for det. Tak til statsministeren.

Herefter er spørgetimen slut.