Spm. nr. US 47

Tak. Jeg kan glæde statsministeren med, at vi nu skal til et nyt emne, sikkert til fælles glæde. Det er jo sådan, at retten til at bo i eget hjem ser vi Konservative som noget helt afgørende og fundamentalt i vores samfund. Og vi var helt sikre på, at tiden nu var kommet til at finde gode løsninger for boligejerne, at det var slut med, at folk skal beskattes fra hus og hjem. Nu har jeg så forstået, at skatteministeren har udskudt forhandlingerne om et nyt system indtil efteråret. Det skal ses i en 2025-sammenhæng, forstås, og det synes vi sådan set er rigtig godt. Det er altid godt at prøve at se det i et større perspektiv.

Vi troede jo så, at det betød en automatisk melding om, at indtil da, og indtil vi finder en løsning, er grundskylden selvfølgelig også automatisk fastfrosset, når nu det bliver udskudt et år mere. Men det bliver der sagt nej til. Jeg tror, skatteministeren sagde, at han jo ikke kunne stå her og love skattelettelser for åben skærm. Er statsministeren så ikke enig med mig i, at det løfte, der så er givet, er skattestigninger for åben skærm? For hvis vi ikke gør noget ved det her, hvis vi ikke fastfryser grundskylden, når vi udskyder systemet, så er det en skattestigning, boligejerne får.

Tak. Værsgo til statsministeren.

Altså, det, der er udgangspunktet, er, at vi regulerer grundskylden fuldstændig på den måde, som vi har aftalt og samlet stod på mål for, da vi senest var i regering sammen.

Værsgo, hr. Søren Pape Poulsen.

Så er det godt, vi er nogle, der har udviklet os lidt på det felt. Men nu er det jo sådan, at vi fra Konservatives side har præsenteret et forslag til, hvordan vi kan komme helt ud over det her, nemlig ved at afskaffe alle boligskatter, give en platform til, at vi kan give danskerne tryghed i deres egen bolig: Væk med alle boligskatter, indfør en beskatning på avancen af boligen fra den dag, lovforslaget er indført, og væk med rentefradragsretten. Og så er der endda ud over det plads til vækst i den offentlige sektor, hvis nogen skulle ønske det.

Vil det ikke være oplagt at gribe den mulighed, vi her forærer statsministeren på et sølvfad? For det er kun, fordi vi ønsker, regeringen får en god sag sammen med os i det her.

Tak. Statsministeren.

Tak for det. Altså, når hr. Søren Pape Poulsen siger, at det er godt, man har udviklet sig siden da, betyder det så, at det er godt, man ikke længere er i regering, eller hvad?

Jeg må sige, at jeg ikke satser på at udvikle mig overhovedet, for selv om det er ubelejligt og måske lidt sværere at stå med ansvaret og man ikke kan indtage de fristende og lidt nemme synspunkter, tror jeg alligevel, man står sig bedst ved at tage ansvaret på sig. Og vi har jo altså i fællesskab lavet et system, hvor vi ligesom lader nye vurderinger smitte langsomt af på skattebilletten. Sidste år var det et konservativt krav i finanslovsforhandlingerne, at boligejerne blev fritaget for det, vi ellers i fællesskab historisk havde aftalt. Det fandt vi en løsning på. Om vi kan gøre det igen i 2016 i forhold til 2017, må stå sin prøve til efteråret, når vi ved, hvordan økonomien for 2017 ser ud.

Med hensyn til et helt nyt boligbeskatningssystem lyder det meget, meget besnærende at lave det hele om og så indføre en ejendomsavancebeskatning. Der er det problem, at i forhold til det provenu, vi tager hjem i dag – og det er jo penge, vi har brugt – vil vi komme til at skylde. Så helt enkelt er det ikke. Men lad mig sige det på den måde, også for at runde positivt af, at en af grundene til, at vi har skubbet det her til efteråret, er, at det giver en mulighed for, at vi kan få en samlet, velforberedt drøftelse om også dansk skattepolitik. Altså, vi skal diskutere topskat og bundskat, og så må vi også til den tid diskutere, hvordan et nyt ejendomsvurderingssystem skal finde sin indpasning i en fremadrettet beskatning, idet det dog er vigtigt at få sagt, at vi jo har et skattestop frem til 2020.

Tak. Vi skal lige bede om lidt mere ro i salen, så vi kan få ro til den sidste spørger.

Værsgo.

Tak. Det var nu ikke sådan, jeg tænkte det med at udvikle sig. Jeg tænker, at vi gerne tager et ansvar, også her i salen. Det synes jeg vi gør i Folketinget hver eneste dag, men det er jo set, at partier tager ansvar, også selv om de ikke sidder i regering. Der skal vel også være plads til at tænke nyt, tænker jeg, i dansk politik. Der er nogle gange, hvor vi som politikere lægger noget på bordet, hvor vi tænker, at det godt kan ske, det ryster båden lidt, men at det måske er vigtigt for den diskussion, vi skal have med hinanden og samfundet i det hele taget, at vi også viser nye veje.

Jeg glæder mig også rigtig meget til at tale skat her til efteråret. Der er efterhånden høje forventninger hos alle. Jeg er helt sikker på – og det kan statsministeren regne med – at vi vil være særdeles konstruktive, når det gælder om, at danskerne skal betale mindre i skat.

Men hvad er statsministerens melding så til de mange boligejere, der nu sidder og tænker: Hvor mange år fortsætter det her bevidstløst? Altså, er der en tryghed, man kan se frem til, for boligøkonomien? For ellers er der borgere i dette land, for hvem boligskatterne er så høje, at de må flytte fra hus og hjem. Det bliver resultatet nogle steder i Danmark.

Så slutter statsministeren af. Værsgo.

Ja, der er jo altså den tryghed, at vi bredt politisk er enige om et boligskattestop frem til 2020. Og jeg er helt med på, at det i forhold til grundskylden er defineret på den måde, det er, og som vi sammen definerede det, da vi sidst var i regering sammen, hvor der er lagt et loft over stigningen. Det er det, der er udgangspunktet.

Så glæder jeg mig også til efterårets drøftelser, og jeg kan sagtens se nogle charmerende træk ved De Konservatives forslag i idé- og skitseform. Jeg er bare nødt til sige, at det jo også skal stå sin prøve i virkelighedens verden i forhold til at kunne levere de penge, vi allerede har lagt ind i budgetterne og allerede har disponeret – og stort set allerede har brugt.

Der, hvor jeg synes at der politisk bør være en fælles ambition, som vi så kan vende tilbage til, er, at hvis man har råd til at købe et hus i den givne situation, man er i, så skal man jo også have råd til at blive siddende i det, hvis ikke der er noget i ens situation, der skifter. Altså, det er i hvert fald sådan min egen politiske indfaldsvinkel til det og også det, der vil være regeringens, kan man sige, holdningsmæssige afsæt, når vi til efteråret skal diskutere alle de her spørgsmål.

Tak for det. Og hermed er spørgetiden slut.